Ungdomsuddannelse til alle. Politisk handlingsplan

Transkript

1 Ungdomsuddannelse til alle Politisk handlingsplan December 2008

2 Indledning...3 Kommunikation og formidling...3 Baggrund og formål for det lokale projekt...4 Organisering...5 Indsatsområder...6 Analyseresultat fra UNI*C Statistik & Analyses...7 Projektets tidsramme og budget...8 Bilag...9 2

3 Politisk handlingsplan Indledning Projekt Ungdomsuddannelse til alle Ca. 20 % af en ungdomsårgang stopper efter folkeskolen og det er et stort problem, som der fra manges side er et ønske om at gøre noget ved. Derfor har KL og regeringen i fællesskab startet et projekt, som løber frem til KL og Undervisningsministeriet har udnævnt 17 modelkommuner, der trækker på alle gode kræfter i kommunen for at sikre, at flere unge får en uddannelse. De 17 kommunerne lægger op til tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, vejledere og erhvervsliv - og erfaringerne skal bruges over hele landet. Af en ungdomsårgang er det % som ikke får en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. De cirkulerer mellem myndigheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere, og det er svært at placere ansvaret for deres situation. Der mangler en rød tråd i de krav, de stilles over for, og dermed er der en risiko for, at de falder ned mellem flere stole. Uddannelse er vejen til selvforsørgelse for de unge. Det handler om et afsæt til et selvstændigt og godt voksenliv, det handler om at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i fremtiden og det handler om at spare penge på overførselsindkomster. Kommunikation og formidling KL s sekretariat for projekt Ungdomsuddannelse til alle har ansvaret for al central kommunikation kontakt til Undervisningsministeriet. Sekretariatet har oprettet en dialogportal på KL s hjemmeside til brug for de 17 modelkommuner. For at synliggøre det lokale bornholmske projekt udsendes nyhedsbreve og pressemeddelelser. Via dialogportal og netværk stiller Bornholms Regionskommune viden til rådighed og vil aktivt medvirke til at de øvrige modelkommuner får indblik i de bornholmske erfaringer der opnås gennem 3

4 Baggrund og formål for det lokale projekt Denne handlingsplan er udarbejdet i forbindelse med modelkommuneprojektet, hvor Bornholms Regionskommune har udarbejdet et lokalt projekt Ungdomsuddannelse til alle på Bornholm, der løber fra 2007 til Handlingsplanen er udarbejdet af projektgruppen på baggrund af input fra det nationale projekt, repræsentanter fra det politiske system på Bornholm, den bornholmske arbejdsgiverorganisation og fagbevægelse, lokale uddannelsesinstitutioner, relevante virksomheder/enheder i Bornholms Regionskommune og andre relevante aktører. Handlingsplanen er godkendt politisk af Bornholms Kommunalbestyrelse den 18. december Vision Det er Bornholms Regionskommunes vision, at: Alle i kommunen gennemfører en ungdomsuddannelse og opnår beskæftigelse For at indfri visionen vil Bornholms Regionskommune arbejde for, at: Udvide den forebyggende indsats for at minimere de barrierer som skyldes manglende sociale, personlige og faglige kompetencer Sikre en helhedsorienteret indsats på tværs af områderne i Bornholms Regionskommune Fremme samarbejdet med uddannelsestilbud, erhvervslivet og andre, der spiller en central rolle i forhold til unge og uddannelse. Målgruppe Projektets primære målgruppe falder i aldersgruppen år, dvs. de unge der står for at skulle vælge og påbegynde en ungdomsuddannelse og de unge, som er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Målgruppen består af: 1. De unge i folkeskolens ældste klasser (8. kl.-9/10. kl.) 2. De frafaldstruede på ungdomsuddannelserne 3. De unge op til 25 år, der ikke er kommet i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse Succeskriterier Projektet sætter den unge i centrum Projektet definerer og afdækker målgruppen Projektet inddrager interne såvel som eksterne aktører Projektet forankres i kommune, således indsatsen fortsættes udover projektperioden 4

5 Organisering Projektet medvirker til at flere unge på Bornholm får en ungdomsuddannelse og undgår passiv forsørgelse Projekt Ungdomsuddannelse til alle på Bornholm er organiseret med en følgegruppe, en central styregruppe og en projektgruppe. Følgegruppe Central Styregruppe Projektgruppe Følgegruppe Følgegruppen består af en gruppe aktører der bredt repræsenterer alle Bornholmske interessenter på uddannelsesområdet, det være det politiske system, arbejdsgivere, fagbevægelse, uddannelses institutioner og kommunale enheder. Kommissorium: Følgegruppe Følgegruppens medlemmer er alle medspillere eller aktører i projektet. Følgegruppen skal fodre styregruppe og projektgruppe med input og viden, så det hele tiden er muligt at tilrettet projektet imod målsætningen om ungdomsuddannelse til alle. Central styregruppe Styregruppen består af relevante udvalgsformænd fra det politiske system, cheferne for de relevante fagområder samt centerleder for UngeCenter Bornholm, denne er også projektleder. Kommissorium: Central styregruppe Den Centrale styregruppe skal være med til at sikre den politiske forankring af projektet. Den Centrale styregruppe skal udstikke de lokale rammer for projektet med afsæt i ungepolitikken samt de besluttede målsætnings- og fokusområder. Den Centrale styregruppe skal fastsætte evaluering og benchmarkings niveau Projektgruppe Projekt gruppen består af repræsentanter fra de bornholmske uddannelsesinstitutioner, Jobcenter Bornholm og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Føl- 5

6 Kommissorium: Projektgruppe Projektgruppen skal på baggrund af udmeldingerne fra styregruppe iværksætte de vedtagne projekter på diverse uddannelsesinstitutioner samt i de respektive virksomheder i Bornholms Regionskommune. De nuværende netværksdannelser skal tilrettes modelkommuneforsøget. Projektgruppen afholder møde månedligt. Indsatsområder Fra en bruttoliste udarbejdet af projektgruppen har den centrale styregruppe sat fokus på 3 indsatsområder: Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages her og nu (før vejledningsloven træder i kraft) Én indgang for de unge mellem år Jobcenter Bornholm inddrages før et frafald I forbindelse med projektet uddannes via KL, lokale arbejdsgangskonsulenter. Disse er udvalg med baggrund i et ønske om tværgående repræsentation fra UU-Centret, Jobcenter Bornholm og Børnecenter Bornholm. Arbejdsgangskonsulenternes primære opgave er at sikre smidige og hensigtsmæssige sagsgange ved dannelsen af den enstrengede struktur, én indgang for den unge. Aktører i projektet Jobcenter Bornholm Arbejdsgivere og fagbevægelse Ungdommens Uddannelsesvejledning De unge uden en ungdomsuddannelse Børnecenter Bornholm Uddannelses institutioner Ad Hoc 6

7 Analyseresultat fra UNI*C Statistik & Analyses 7

8 Projektets tidsramme og budget Projekt Ungdomsuddannelse til alle på Bornholm løber fra De deltagende kommuner bidrager hver med kr. til medfinansiering af projektet Der vil være behov for en mindre grad af medfinansiering i 2008 og Bornholms Regionskommune har afsat kr. til dækning af udgifter. Økonomi i øvrigt i forhold til tilbud og ændrede arbejdsgange forventes gennemført indenfor nuværende budgetter. Tidsramme 2007: Møder i følge-, styr- og projektgruppe Udvælgelse af indsatsområder Deltagelse i det nationale projekt, herunder netværk Afdækning 2008 Møder i følge-, styr- og projektgruppe Uddannelse af arbejdsgangsanalysekonsulenter Opstart af hjemmeside Udarbejde af politisk handlingsplan Politisk godkendelse af handlingsplan Deltagelse i det nationale projekt, herunder netværk 2009 Møder i følge-, styre- og projektgruppe Opstart af enstrenget struktur Deltagelse i det nationale projekt, herunder netværk Projektafslutning og planlægning af den videre forankring 8

9 Bilag Igangværende forløb og projekter i forbindelse med Ungdomsuddannelse til alle september 2008: MENTOR UU Bornholm har de senest 2 år iværksat 10 mentorforsøg årligt. Forsøget har været rettet mod unge som fra folkeskolens 9. eller 10. klasse påbegynder en ungdomsuddannelse. Uddannelsesvejlederen har på baggrund af samtaler med den unge og lærerteam samt forældre indsendt en ansøgning til lederen af UU Bornholm. Den unge har selv peget, på den voksne, som har skullet fungere som mentor for vedkommende. Det har givet et spænd i mentorer fra tidligere klasselærere til en nabo. Timeforbruget pr. mentor har været mellem timer pr. år, da meget kontakt foregår via sms, mail mv. Forsøget har været en succes, da kun 5 ud af de 20 forsøg har resulteret i, at den unge har forladt uddannelsen. Fra den gruppe er nogle fraflyttet Bornholm. Der har været en udvikling så flere af de særlige unge har fået en mentor. PSYKOLOG 10. KlasseCenter Bornholm og BørneCenter Bornholm har indgået en samarbejdsaftale vedrørende psykologbetjeningen. Denne aftale indeholder også de ansættelsesmæssige forhold. Psykologen vil arbejde fuldtids på 10. KlasseCenter Bornholm. PPR opgaver skal udføres både i normalsamt specialafdelingen. Der skal afvikles samtaler med unge som ikke trives, supervision og rådgivning af personalet, samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning m.m. indgår i jobfunktionen. MENTORUDDANNELSE Det lokale Beskæftigelsesråd, Bornholms Erhvervsskolen, Bornholms Produktionshøjskole samt Jobcenter Bornholm afvikler efteråret 2008 et uddannelsesforløb for kommende mentorer. Deltagerne på uddannelsen findes blandt medarbejdere i forskellige bornholmske virksomheder som ønsker at blive opkvalificeret til at modtagere nye kollegaer som har brug for en mentor i en opstartsfase. Desuden deltager medarbejdere fra Jobcenter Bornholm og Produktionshøjskolen. VISITATIONSAFTALER En god visitering giver den bedste start for den unge. Der er mange faktorer som er afgørende for om dette lykkes. Der er forskellige lovgivninger, som kan gøre det uklart for brugere og medarbejdere i de forskellige afdelinger og virksomheder. I Bornholms Regionskommune er der i samarbejde med KL udarbejdet en arbejdsgangsanalyse indenfor en del af området. Det påtænkes at udvide dette til et større område, da resultatet af en arbejdsgangsanalyse giver nogle gode og brugbare værktøjer til at ændre på daglig praksis. Det giver gevinst både på det faglige samt det økonomiske område. 9

10 De involverede virksomheder har været Børnecenter Bornholm, Jobcenter Bornholm, UU Bornholm samt Handicap- og Psykiatri. UNGDOMSUDDANNELSE TIL UNGE MED SÆRLIGE BEHOV- STU STU er lagt som en afdeling i UngeCenter Bornholm. Der bliver nedsat et visitationsudvalg med deltagere fra de involverede virksomheder. STU uddannelsen har et samarbejdskompleks, da både det lovmæssige og økonomiske grundlag for uddannelsen ikke har været klar nok. Forsørgelsesgrundlaget er blandt de store udfordringer. Ansvars- og kompetencefordeling skal fastsættes og afklares. BASE 10 Et specialtilbud til unge under 18 år, som er en integreret del af 10. KlasseCenter Bornholm. Det er elever som har diagnoser som ADHD, autisme, Aspergers syndrom samt emotionelle vanskeligheder. Eleverne bliver undervist med udgangspunkt i deres individuelle faglige niveau. Derudover er en stor del af undervisningen tilrettelagt med diverse afklarings - og vejledningsforløb, herunder brobygning på ungdomsuddannelser, produktionshøjskole samt praktikforløb. Målet med undervisningen, er at sikre og udvikle de mange faglige og sociale kompetencer som bliver nødvendigt for at få et godt voksenliv. Det har vist sig at mange af disse unge profiterer af, at være en del af et større ungdomsmiljø. SAMARBEJDSAFTALER Der arbejdes på samarbejdsaftaler mellem UUB og Bornholms Produktionshøjskole og Bornholms Erhvervsskole, for systematisk at udvikle det i forvejen meget gode samarbejde. Der foreligger på nuværende tidspunkt samarbejdsaftaler mellem grundskolerne på Bornholm og UUB Bornholms Produktionshøjskole og UU Bornholm, samt mellem Bornholms Erhvervsskole og Bornholms Produktionshøjskole. UNGETILBUD i Jobcenter Bornholm Tilbud for den målgruppe af unge som på grund af diverse barrierer ikke er i stand til eller har svært ved at påbegynde uddannelse eller arbejde. Projekt Almegård Formål: At opnå kontakt til og arbejde med unge som har problemer ud over ledighed i form af psykiske problemer eller misbrug. Projektet er et samarbejdsprojekt med kommunens psykiatri og handicap afdeling som også rummer misbrugsområdet, for herved at inddrage deres kompetencer og sikre et kendskab til den unge også i dette område. 14 helårspladser (Løbende indtag og udslusning) Unge sent ankomne flygtninge: Etnisk indsats for unge uden forsørgelses ret (Sent ankomne unge) Aftale med 10.klassecenter om særlig støtte til gennemførelse af uddannelse. PROJEKT SUNDHEDSFREMME Projektet retter sig i første omgang til unge udenfor uddannelsessystemet. Bornholms Produktionshøjskole er aktør i projektet. Formålet er at unge vælger en sundere levevis, og derved opleve øget selvværd samt bedre handlekompetencer. 10

11 Derudover skal der afvikles et kursusforløb med sundhed som tema i efteråret Deltagerne er forskellige medarbejdergrupper som arbejder med unge i Bornholms Regionskommune. EGU - ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN I forbindelse med regeringens målsætning om 95 % som skal gennemføre en ungdomsuddannelse er der fokus på EGU. Der har tidligere været meget få EGU forløb på Bornholm. Den øgede indsats har gjort det muligt på nuværende tidspunkt at have igangsat 9 forløb, med en realistisk målsætning om betydelig flere. Succesen med EGU skal ses i lyset af det tætte samarbejde som er mellem arbejdsgivere som har et stort socialt ansvar og EGU vejlederen. Der er også et samarbejde mellem BørneCenter Bornholm og UU Bornholm om en gruppe unge som har meget vanskeligt ved, at skaffe sig fodfæste i forhold til ordinære uddannelser og job. Vi har startet arbejdet med at udvikle specielle EGU-pakker. Der har været drøftelser vedrørende muligheden for at lave et SOSU forløb, i samarbejde med Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, plejehjemmene og hjemmehjælpen. Det er et af de områder, der vil komme til at mangle arbejdskraft de kommende år. Alle er gået meget positive ind i samarbejdet. TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE De mange personalegrupper i Bornholms Regionskommune, der alle arbejder med at hjælpe de unge med at få en uddannelse og et godt liv, har via et ungenetværk forøget kendskabet til de forskellige arbejdsområder, arbejdsmetoder og traditioner. Der har været afholdt et kursus for specialklasselærerne for at minimere disse unges fra og omvalg af ungdomsuddannelser og blandt andet drøftet hvorledes vi kan udvikle samarbejdet, og nærme os et mere enstrenget system. Som et resultat af en arbejdsgangsanalyse er det besluttet at UU Bornholm har en medarbejder placeret på Jobcentret på fast tidspunkter i løbet af ugen, så uddannelsesvejledningen overfor de unge som henvender sig på Jobcentret yderligere kan optimeres. En hurtigt og målrettet indsats, giver de bedste betingelser både for de unge samt for de medarbejdergrupper i BRK som er involveret. 11