Samarbejdet mellem kommune og fængsel

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kap. 1 Læsevejledning... 4 Kap. 2 Indledning Problemfelt... 6 Kap. 3 Problemformulering... 7 Kap. 4 Afgrænsning... 8 Kap. 5 Kontekst Fængslet Møgelkær Randers Kommune... 9 Kap. 6 Begrebsdefinition Organisation Aktør Frontpersonale Kap. 7 Empiri Om Servicestyrelsen Om Rigsrevisionen Informanter Socialrådgiver nr. 1 (herefter S1) Socialrådgiver nr. 2 (herefter S2) Socialrådgiver nr. 3 (herefter S3) Kap. 8 Metode Forskningsstrategi Kvalitative forskningsinterviews Interviewform Transskriberingsstrategi Side 1

2 8.4 Refleksioner over metodevalg Kap. 9 Forforståelse Kap 10 Videnskabsteori Kritisk realisme Det transitive og det intransitive De tre domæner Åbne og lukkede systemer Emergens Refleksion over valg af videnskabsteoretisk perspektiv Kap. 11 Valg af teoretikere Niklas Luhmann Pierre Bourdieu Michael Lipsky Kap. 12 USP1: Hvilke årsager kan ligge til grund for mangelfuldt samarbejde mellem fængsel og kommune? Om Niklas Luhmann...(Torben Kastbjerg) Analyse...(Torben Kastbjerg) Om Pierre Bourdieu...(Lasse Bach Christensen) Habitus Felt Doxa Kapital Analyse...(Lasse Bach Christensen) Fængslet Møgelkær Randers Kommune Handleplaner Side 2

3 Løsladelsesmøder Delkonklusion Kap. 13 USP 2: Hvilke konsekvenser giver det for socialrådgiveren at samarbejdet ikke er tilfredsstillende?...(lasse Bach Christensen) Analyse Fængslet Møgelkær Randers Kommune Delkonklusion Kap. 14 USP 3: Hvordan kan socialrådgiveren bidrage til at lette samarbejdet mellem fængsel og kommune?...(torben Kastbjerg) Delkonklusion Kap. 15 Konklusion Kap. 16 Perspektivering Kap. 17 Refleksion over opnået viden og egen læring i processen Litteraturliste Bilagsliste Side 3

4 Kap. 1 Læsevejledning Dette projekt starter med en kort indledning som leder til opgavens problemfelt og problemformulering. Herefter afgrænser vi projektet og beskriver i hvilken kontekst det finder sted. Dernæst beskrives hvilken empiri vi anvender og vore informanter præsenteres. I metodeafsnittet redegør vi for den metodiske tilgang og refleksion over denne i forbindelse med projektet. Vi gør ligeledes rede for den forskningsmæssige strategi i dette afsnit. Inden præsentation af vort videnskabsteoretiske perspektiv har vi indføjet en mindre teoretisk gennemgang af begrebet forforståelse. Så introducerer vi de tre teoretikere på hvis tanker vi hovedsaligt konstruerer vor analyse af hovedproblemformuleringens tre underspørgsmål. Vi vælger at inkorporere informanternes udsagn direkte i analysen i stedet for at vedlægge disse som bilag, da det medvirker til at give læseren en lettere læseoplevelse. Efter analyse af hvert af underspørgsmålene konkluderes der på disse, hvorefter vi konstruerer en hovedkonklusion efterfulgt af en perspektivering. Til sidst reflekteres over vor opnåede viden og vor egen læring i processen. Side 4

5 Kap. 2 Indledning I 2009 præsenterede Servicestyrelsen rapporten Projekt God Løsladelse. Det konkrete mål med dette projekt har været at de forpligtede myndigheder forud for løsladelsen skulle forbedre det tværsektorielle samarbejde. Det har skullet udmønte sig i en konkret og koordineret handleplan for den løsladtes tilbagevenden til samfundet. Rapporten anbefaler på baggrund af en treårig undersøgelse, at kommunerne og Kriminalforsorgen arbejder efter en bestemt metode: Køreplan for God Løsladelse. 1 Målet med Køreplanen er at koordinere samarbejdet, så sagsbehandlere i både kommunerne og Kriminalforsorgens institutioner altid ved, hvad næste skridt i en sag er, og hvem de skal kontakte på tværs af de forskellige systemer. 2 Fungerer samarbejdet ikke, risikerer den indsatte at blive løsladt til gaden. Det vil sige, at der hverken er taget hånd om bolig, økonomi eller lavet handleplaner for den enkelte, når denne forlader fængslet. Det kan betyde en større risiko for, at den løsladte begår ny kriminalitet med endnu en domfældelse og indsættelse til følge. 3 Udover de menneskelige omkostninger, har det også store økonomiske omkostninger for samfundet når en person fængsles. I 2009 udgjorde antallet af fængselsdomme i Danmark ca , og siden 2006 har recidivprocenten ligget på ca. 26 %. 5 Det koster samfundet ca kr. om året, når en dømt afsoner i et fængsel. 6 Derfor er det væsentligt både på mikroniveau og makroniveau, at den dømte ikke vender tilbage til kriminalitet. Vi finder det derfor interessant at undersøge samarbejdet mellem socialrådgivere i et fængsel og i en kommune når en løsladelse skal planlægges. Dette projekt vil derfor tage udgangspunkt i det samarbejde og den kommunikation som foregår mellem disse to organisationer, nemlig fængsel og kommune. 1 Se bilag 9 2 Servicestyrelsen (2009) s. 5 3 Ibid. (2009) s. 6 4 Rigsrevisionen (2011) s. 5 5 Ibid. (2011) s. 5 6 Ibid. (2011) s. 5 Side 5

6 2.1 Problemfelt Til trods for, at køreplanen for god løsladelse burde lette samarbejdet mellem kommune og fængsel, finder vi det interessant at Rigsrevisions rapport om kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet fra august påpeger at samarbejdet stadig ikke er tilfredsstillende. Rigsrevisionen påpeger, at samarbejdet mellem kommuner og kriminalforsorgens institutioner er mangelfuldt med fare for den løsladtes tilbagevenden til kriminalitet. Der er i fængsler stor usikkerhed om hvor i en kommune de skal henvende sig, når de skal indlede et samarbejde om en løsladelse. 8 Fængslerne har oplyst, at de ofte oplever diskussioner med kommunerne om disses forpligtelse til at handle og såvel hos socialrådgiverne i fængslerne som i kommunerne har der i praksis været tvivl om spørgsmålet om handle- og opholdskommuner. 9 Initiativet til det koordinerede samarbejde sker oftest gennem en standardskrivelse fra fængslet til kommunen, som ikke anviser noget om formålet med henvendelsen, eller forventningen til kommunen med usikkerhed til følge. Denne ukonkrete invitation til samarbejde kan nemt på den baggrund blive nedprioriteret. Det kan også være svært at give henvendelsen videre til andre relevante afdelinger i kommunen, hvis det ikke er specificeret, om det f.eks. er misbrugscentret eller jobcentret, der i den konkrete sag er behov for et samarbejde med. 10 Der har i flere tilfælde vist sig at være en uklar rollefordeling mellem socialrådgivere i fængslet og socialrådgivere i kommunen, som ikke har fremmet god løsladelse. Fængslerne har oplyst, at de tilbagevendende oplever diskussioner med kommunerne om deres handleforpligtelse. Såvel hos socialrådgiverne i fængslerne, som i kommunerne har der, trods den relativt klare lovgivning i praksis, været tvivl om spørgsmålet om handle- og opholdskommuner. 11 Og flere kommuner har afslået deres handleforpligtelse under 7 Ibid. (2011) 8 Servicestyrelsen (2009) s Ibid. (2009) s Ibid. (2009) s Ibid. (2009) s. 27 Side 6

7 henvisning til at det fx er usikkert om en løsladt borger reelt ønsker bopæl i kommunen. 12 Desuden påpeger Servicestyrelsen i sin rapport at der er en tendens til mangel på fælles kommunikation imellem systemerne, og at disse lukker sig om sig selv. 13 På baggrund af disse informationer, vil vi gerne klarlægge årsagerne til at samarbejdet mellem kommune og fængsel ikke er tilfredsstillende og det munder ud i følgende problemformulering: 14 Kap. 3 Problemformulering HPF: Hvorfor er det problematisk for socialrådgiverens arbejde, at samarbejdet mellem kommune og fængsel ikke er tilfredsstillende i forbindelse med en løsladelse? For at besvare vores problemformulering har vi udarbejdet følgende undersøgelsesspørgsmål, som vil blive behandlet i vores projekt. USP 1: Hvilke årsager kan ligge til grund for mangelfuldt samarbejde mellem fængsel og kommune? USP 2: Hvilke konsekvenser giver det for socialrådgiveren at samarbejdet ikke er tilfredsstillende? USP 3: Hvordan kan socialrådgiveren bidrage til at lette samarbejdet mellem fængsel og kommune? 12 Ibid. (2009) s Ibid. (2009) s Se bilag 2 for oprindelig problemformulering Side 7

8 Kap. 4 Afgrænsning Vi vil i vores projekt ikke have fokus på de fængslede, hvilken kriminalitet de har begået, hvor længe og hvor mange gange de har skullet afsone en straf i et fængsel. Således vil vi heller ikke koncentrere os om eventuelle køns, alders- og kulturmæssige forskelle. Hermed undersøger vi heller ikke hvilke årsager såsom livsførelse, opvækstvilkår og andre faktorer som kan have initieret den kriminelle løbebane, og som kan ligge til grund for en fængsling. Vi tager heller ikke den befolkningsmæssige sammensætning i betragtning i de forskellige kommuner. Det har ligeledes af tids og pladshensyn heller ikke været muligt at foretage en total undersøgelse af alle landets 98 kommuners samarbejde med landets øvrige fængsler. Derimod vil vores fokus ligge på samarbejde og kommunikation mellem to systemer eller organisationer og de socialrådgivere som virker i disse organisationer i forbindelse med en løsladelse. Til det formål har vi valgt Randers kommune som repræsentant for de kommuner der har implementeret projekt god løsladelse og som kommune i øvrigt. Som repræsentant for en af kriminalforsorgens institutioner har vi udvalgt fængslet Møgelkær, fordi dette fængsel samarbejder med netop Randers kommune i forbindelse med en løsladelse. Med udvælgelsen af Møgelkær fokuserer vi ikke på kriminalforsorgens fire øvrige institutionstyper 15 og dermed heller ikke på samarbejdet mellem disse. 15 Kriminalforsorgens 5 institutionstyper: Åbne fængsler, lukkede fængsler, pensioner, arresthus og KIFafdelinger Side 8

9 Kap. 5 Kontekst 5.1 Fængslet Møgelkær Møgelkær er et åbent fængsel med plads til 176 indsatte. Det åbne fængsel består af en kvindeafdeling, flere mandeafdelinger, nogle blandede afdelinger samt specialafdelinger for indsatte, der deltager i behandling for alkohol eller stofmisbrug. I fængslet er der mulighed for beskæftigelse og undervisning for alle indsatte, herunder mulighed for deltagelse i forskellige programmer der har til hensigt at ændre uhensigtsmæssig adfærd. 16 På Møgelkær er det fængselsbetjentens opgave at initiere en handleplan. Denne fængselsbetjent er samtidig designeret kontaktperson for den indsatte. Herefter bliver socialrådgiverne i fængslet løbende inddraget i den videre udarbejdelse af denne handleplan Randers Kommune I de senere år har det kommunale landskab i Danmark ændret sig radikalt. Danmark lagde i forbindelse med kommunalreformen i 2007 de daværende 271 kommuner sammen til nu 98 og i samme åndedrag blev de 14 amter nedlagt og erstattet med 5 regioner 18 Randers kommune er organiseret i 4 fagforvaltninger samt en række stabsfunktioner 19. I social og arbejdsmarkedsforvaltningen hører socialafdelingen til, og herunder finder vi det sociale team, 20 som er kommunens kontakt til fængslet Møgelkær. Det sociale team er en myndighedsafdeling som også indbefatter en rådgivningsfunktion og de er slået sammen med socialpsykiatri, specialbistand til socialafdelingen. De tager imod de andre borgere som falder uden for de andre målgrupper og som ikke er dårlige nok til at komme ind i specialbistand eller socialpsykiatri. Det sociale team kan ikke levere økonomiske ydelser. 21 Lovgrundlaget for det sociale team er primært Serviceloven Interview med S3 (10:32-11:08) Se bilag 8: organisationsdiagram, Randers kommune 20 Se bilag 8: organisationsdiagram, Randers Kommune 21 Interview med S1 (1:50-2:44) Side 9

10 85 og Det sociale team er tiltænkt som én indgang til kommunen for samarbejdspartnere 23 som fx fængslet Møgelkær. Kap. 6 Begrebsdefinition 6.1 Organisation De fleste mennesker er enten medlem af eller har kontakt med en eller flere organisationer, eksempelvis kræftens bekæmpelse, en fagforening eller en socialforvaltning. Når vi vores projekt benævner begrebet organisation anvender vi Torben Agersnaps definition på en organisation: 24 Som et større antal personer, der er opdelt i mindre enheder inden for en større helhed i vekselvirken med en omverden, og hvis arbejde eller aktiviteter i en række nærmere præciserede henseender er samordnet under en ledelse til gennemførelse af en eller flere opgaver (mål) med iagttagelse af et sæt regler (normer), under udnyttelse af helhedens ressourcer. Ud fra denne definition anser vi både fængslet Møgelkær og Randers Kommune, som værende organisationer og vil benævne dem som sådan. 6.2 Aktør Bourdieu opererer ofte med begrebet agent i sine analyser. Vi har dog valgt at oversætte agent med aktør, da begrebet agent kan generere associationer til spionage, 25 og derfor er socialrådgiverne i i USP 1 og USP 2, hvor vi anvender Bourdieu, omtalt som aktører og ikke agenter. 22 Interview med S1 (6:39-7:27) 23 Interview med S1 (8:17-8:25) 24 Bømler (2003) s Bourdieu & Wacquant (2004) s. 6 Side 10

11 6.3 Frontpersonale Michael Lipsky benævner alle offentlige ansatte, der har borgerkontakt, som frontpersonale. Derfor vil dette begreb blive benyttet i USP 3 som en betegnelse for en socialrådgiver. Kap. 7 Empiri Inden initieringen af vores projekt har vi læst og studeret Servicestyrelsens rapport fra 2009 God Løsladelse 26 og Rigsrevisionens rapport fra 2011, 27 som begge omhandler det mangelfulde tværsektorielle samarbejde mellem kommune og fængsel. Disse to rapporter er relativt nye og vil danne den ene del af vores empiriske grundlag, da de er brugbare til udarbejdelse af dette projekt og besvarelsen af vores problemformulering. Den anden del af vores empiri består af tre kvalitative interviews med lige så mange informanter, hvoraf to af dem er fra Randers kommune og en er fra Møgelkær. Ligeledes har vi sat os ind i Randers kommunes, samt fængslet Møgelkærs organisatoriske opbygning. 7.1 Om Servicestyrelsen Servicestyrelsen er en del af Socialministeriet og har til opgave at bidrage med en vidensbaseret socialpolitik der skal sikre at de socialpolitiske beslutninger som træffes i folketinget bliver omsat til korrekt social praksis i kommunerne. 28 Derudover er Servicestyrelsen også optaget af at udvikle nye metoder og initiativer der medvirker til at effektivisere sociale ydelser til gavn for borgerne. 29 I denne forbindelse har Servicestyrelsen udarbejdet projekt God Løsladelse, som har skullet sikre et mere tilfredsstillende samarbejde mellem kriminalforsorgens institutioner og kommunerne. 26 Servicestyrelsen (2009) 27 Rigsrevisionen (2011) Side 11

12 7.2 Om Rigsrevisionen Mange lande har en revisionsmyndighed som skal understøtte arbejdsdelingen mellem regering og parlament. I Danmark er Rigsrevisionen denne revisionsmyndighed. Den er uafhængig af organisationer og interesser, og skal hjælpe med at sikre demokratisk kontrol, og samtidig fremme en effektiv og redelig forvaltning. 30 Rigsrevisionen rapporterer bl.a. om den offentlige forvaltnings tilstand og har til opgave at revidere statens regnskaber. Rigsrevisionen kan selv vælge sine undersøgelsesmetoder og kan selv tage initiativ til hvilke af statens organisationer den vil undersøge. 31 I denne forbindelse har Rigsrevisionen undersøgt og konkluderet, at der eksisterer et ikke tilfredsstillende samarbejde mellem kommuner og fængsler. 7.3 Informanter Vore informanter er alle uddannede socialrådgivere med flere års erfaring. I dette projekt har vi delvist anonymiseret dem på en sådan en måde, at vi benævner deres respektive jobfunktioner og ansættelsessted, men ikke benytter deres virkelige navne. Informanterne er på vores initiativ og i starten af hvert interview blevet tilbudt fuld anonymitet, for derved at modvirke eventuelle repressalier og samtidig medvirke til at de frit har kunnet udtrykke deres subjektive vurdering. Dette har ingen af dem dog ønsket, men har udtrykt tilfredshed med den delvise anonymisering vi har tildelt dem Socialrådgiver nr. 1 (herefter S1) S1 blev færdiguddannet socialrådgiver i 2008 og arbejder i øjeblikket som socialrådgiver ved det sociale team i Randers kommune. Informanten arbejder med de mennesker som falder uden for de andre målgrupper i kommunen og varetager samtidig også akutopgaver med unge mennesker, som ikke har noget sted at bo. 32 I samarbejdet med et fængsel har S1 en koordinerende funktion i forbindelse med en handleplan, for den person som står foran en løsladelse. Da løsladelsesmøder mellem kommune og fængsel er Interview med S1 (2:30) Side 12

13 en del af Projekt God Løsladelse, 33 skulle S1 være medvirkende til disse møder med en koordinerende funktion. I forbindelse med én indgang til kommunen, skal S1 videresende henvendelser fra fængslet om borgere, som hører hjemme i kommunens andre afdelinger, 34 og dermed fungerer S1 også som en fordelingscentral i det sociale team Socialrådgiver nr. 2 (herefter S2) S2 blev færdiguddannet socialrådgiver i 1978 og har arbejdet i Randers kommune siden 1998 og er nu fagleder for psykiatri, handicap og udsatte, og herunder også det sociale team. 35 S2 er personaleansvarlig for sine ansatte i afdelingen og er dermed også den som afholder personalesamtaler med disse Socialrådgiver nr. 3 (herefter S3) S3 blev færdiguddannet socialrådgiver i 1998 og har siden 2007 arbejdet på fængslet Møgelkær. 37 S3 er ansat af Møgelkær i en stilling som behandlingskonsulent, men er også faglig leder for socialrådgivergruppen, og sidder også selv med enkelte sager. S3 er desuden ansvarlig for fængslets programvirksomhed, defineret som de kompetencegivende uddannelses- og produktionsforløb, der er konstrueret for de indsatte. 38 S3 er en del af den strategiske ledelse og er med til at sætte de overordnede visioner, strategier og i hvilken retning organisationen skal udvikle sig. 39 Kap. 8 Metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores metodiske tilgang og refleksion af denne i forbindelse med projektet. Ligeledes vil vi gøre rede for de værktøjer og den fremgangsmåde vi har anvendt til indsamlingen af empiri. Afslutningsvis vil vi reflektere kritisk over 33 Servicestyrelsen (2009) s Interview med S1 (12:48) 35 Interview med S2 (1:36) 36 Interview med S2 (3:15) 37 Interview med S3 (3.19-3:46) 38 Interview med S3 (1:44-2:15) 39 Interview med S3 (4:35) Side 13

14 vort valg af metode og fremgangsmåde. Projektet vil være et undersøgelsesprojekt hvor mulige årsagsforhold og underliggende strukturer, vil forsøges klarlagt og forklaret. Vort fokus ligger derfor på kontemporære forhold og ikke på det historiske samarbejde, ligesom vi heller ikke vil fokusere på det fremtidige samarbejde mellem fængsel og kommune. 8.1 Forskningsstrategi I sin bog Designing Social Research beskriver den australske sociolog Norman Blaikie fire forskningsstrategier; induktion, deduktion, abduktion og retroduktion. 40 Induktion bevæger sig fra specifikke udsagn til generelle udsagn, 41 eller sagt på en anden måde; fra empiri til teori. Deduktion går den modsatte vej, altså fra et generelt udsagn til et specifikt udsagn, 42 eller fra teori til empiri. Imellem disse to står den abduktive forskningsstrategi, som fremhæver det dialektiske forhold mellem teori og data. 43 Retroduktion udgør et alternativ til de nævnte forskningsstrategier. Den retroduktive tilgang indebærer en iagttaget uregelmæssighed (det mangelfulde samarbejde mellem kommune og fængsel) som kan undre, og som kan kræve en forklaring. 44 I dette projekt vil vi hovedsalig benytte os af den retroduktive tilgang fordi den med udgangspunkt i et fænomen eller en handling, ræsonnerer frem til hvilke betingelser og årsagssammenhænge som må eksistere, for at fænomener eller handlinger kan finde sted. 45 Retroduktion indebærer ligesom induktion en bevægelses fra en række specifikke udsagn til et bredere udsagn, men adskiller sig også ved, at der vendes op og ned på relationen mellem præmis og konklusion. 46 Retroduktion handler således om, at finde præmissen for en given konklusion og ikke at nå frem til selve konklusionen. Vores retroduktive tilgang, vil i dette projekt, illustreres ved at der spørges til hvilke social forhold, strukturer og relationer der er nødvendige betingelser for at kommunikation mellem systemer kan foregå. Det kan lede til en dybere forståelse af fænomenet kommunikation mellem sy- 40 Blaikie (2000) s Buch-Hansen & Nielsen (2005) s Ibid. s Thagaard (2004) s Andersen (2007) s Buch-Hansen & Nielsen (2005) s Ibid. s. 61 Side 14

15 stemer og kan lede os til forskellige årsagssammenhænge og sætte relationen mellem aktør og struktur ind i en kontekst. 47 Begrebet retroduktion er i kritisk realisme også forbundet med begrebet abstraktion. 48 Kritisk realisme vil blive behandlet i kap Kvalitative forskningsinterviews Det kvalitative interview er en forskningsmetode, der giver adgang til en grundlæggende oplevelse af menneskets livsverden. 49 Dette giver os derfor mulighed for at undersøge og udforske subjektive fænomener hos vores informanter og er derved medvirkende til at give os en forståelse af, hvilke rammer og strukturer de påvirker og påvirkes af. Et forskningsinterview har både et faktuelt plan og et meningsplan. 50 Det faktuelle plan er kendetegnet ved eksplicitte beskrivelser, kendsgerninger og indiskutable fakta. Meningsplan derimod består både af de eksplicitte beskrivelser såvel som det der siges imellem linjerne. 51 Som hovedregel er det lettere at afdække det faktuelle plan end meningsplanet fordi dette plan fordrer en umiddelbar tolkning af den interviewedes implicitte budskab. (Dvs. at vi i en interviewsituation også er opmærksomme på det der ikke bliver sagt og vi foretager en umiddelbar tolkning.). I det kvalitative interview søger vi kvalitativ viden udtrykt i normalt sprog. 52 Vi prøver via ord, at få så mange forskellige aspekter og beskrivelser fra den interviewedes livsverden som muligt. Hvor målinger og kvantitative metoder giver mening inden for naturvidenskaberne, er disse undersøgelsesmetoder begrænsende inden for samfundsvidenskaberne, herunder også kritisk realisme, hvis undersøgelsesobjekter er baseret på mening. Kritisk realisme hænger overvejende sammen med kvalitative metoder, 53 hvilket derfor også udgør grundlaget i vores undersøgelsesmetoder. Og da vores problemformulering endvidere omhandler det problematiske samarbejde, er den kvalitative metode, også af denne grund, anvendelig for os i dette projekt, fordi vores informater således kan danne en beskrivende og forklarende ramme til besvarelsen af vores spørgsmål. 47 Ibid. s Ibid. s Kvale (2009) s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Buch-Hansen & Nielsen (2005) s. 63 Side 15

16 8.2.1 Interviewform I tråd med vores problemformulering har vort sigte, fra starten af dette projekt, været at få personer på både det ledelsesmæssige niveau og på udførerniveauet i tale. Til dette formål har vi produceret tre kvalitative interviews, for at afdække den interviewedes personlige erfaringer og oplevelser med de problematikker vi undersøger i projektet. I vores interviews har vi benyttet os af diktafon fordi det giver os en større grad af nærvær i interviewsituation og derved også mulighed for at observere den nonverbale kommunikation. Optagelsen har ligeledes givet os muligheden for at vende tilbage til de sagte ord og selve interviewets dynamik. Før selve interviewet har vi konstrueret en interviewguide 54 med kategoriske spørgsmål, og desuden har vi konstrueret guiden således, at både personer på det ledelsesmæssige niveau og personer på udførerniveauet, kan besvare de samme spørgsmål. Vi har været opmærksomme på, at de spørgsmål vi stiller i interviewguiden er præcise og dækkende for det vi ønsker at undersøge. Ligeledes har vi i interviewprocessen været opmærksomme på ikke at fastlægge guiden i en sådan grad at den kunne blive en hindring mere end en brugbar retningslinje, og derfor er der plads til deviationer fra både intervieweren og informanten altså en semistruktureret 55 guide. Inden selve interviewet har fundet sted, har vi briefet vores informanter, om interviewets overordnede indhold og vores problemfelt. 8.3 Transskriberingsstrategi Fordi interviewene i forvejen er dokumenterede som lydfil, har vi valgt at transskribere passager som anvendes i analysen, og som vi mener, har betydning for besvarelsen af vores problemformulering. Fordelen ved ikke at transskribere er, at når vi lytter til interviewet igen, får vi tonelejet, stemningen og entusiasmen frem på en måde som ikke er muligt i en transskribering. Til gengæld er ulempen ved ikke at transskribere al materiale, at det bliver mindre velordnet og dermed sværere at lokalisere visse passager i interviewet. Desuden er ulempen ved kun at transskribere dele af materialet, at det er løsrevet fra en større sammenhæng og dermed øges risikoen for fejlfortolkning. 54 Se bilag 4 55 Kvale (2009) s. 45 Side 16

17 8.4 Refleksioner over metodevalg Da vi har valgt den retroduktive tilgang, er vi samtidig bevidste om at vi så har fravalgt andre perspektiver og andre standpunkter. Desuden har den retroduktive tilgang den svaghed, at den ikke er konkluderende og løsningsorienterende, men fokuserer på præmisser som ligger til grund for en given situation. For nok tages der udgangspunkt i en given handling eller et manifest fænomen 56, men der peges kun på hvilke mulighedsbetingelser og årsagssammenhænge der har været til stede for at dette fænomen eller handling har kunnet finde sted, og ikke hvad der skal til for at ændre situationen. Retroduktion er således ikke fremadrettet og er kun i ringe grad handleanvisende. I løbet af dette projekt har vi opnået tre kvalitative interviews. Vi ville gerne have interviewet både en leder og en socialrådgiver i begge organisationer. Dette var imidlertid ikke muligt i den ene organisation (Møgelkær). Til gengæld var informanten her både socialrådgiver og faglig leder med indsigt i både socialrådgiverfunktionen og den ledelsesmæssige funktion. Men tilbage står det faktum at én informant, har udfyldt to forskellige funktioner og har dermed haft to forskellige roller. Dette har givet os en større udfordring med at skelne imellem hvornår informanten har udtalt sig som hhv. socialrådgiver og som faglig leder. Den kvalitative undersøgelsesmetode er radikalt anderledes end den kvantitative metode, derved at vi som interviewere, indgår i en personlig relation med informanten. Det betyder at intervieweren har mulighed for at vægte nogle spørgsmål frem for andre og således påvirke relationen i en bestemt retning. Derfor er det af stor vigtighed, at vi som interviewere er bevidste om vor forforståelse og teoretiske udgangspunkt, fordi disse faktorer kan påvirke de tolkninger vi foretager på grundlag af informantens svar. I både den kvalitative og den kvantitative metode drejer dataindsamling sig om pålidelighed og gyldighed. 57 Men der er generelt enighed om at den kvalitative metode er mest sårbar over for manglende pålidelighed, 58 fordi det igennem få interviews er svært at påvise en høj grad af standardisering. Ved den strategi vi har valgt, (semistrukturere- 56 Buch-Hansen & Nielsen (2005) s Kjær Jensen (1991) s Ibid. s. 72 Side 17

18 de interviews) har vi på forhånd afskåret os fra at kunne vurdere interviewmængdens pålidelighed, da vores interviews er åbne og derved ikke helt ens. Et andet aspekt ved det kvalitative interview, er de etiske overvejelser som uvægerligt indgår. Da megen viden fra et sådant interview vil afhænge af relationen mellem intervieweren og informanten er det imperativt at intervieweren evner at skabe et rum hvor informanten kan tale frit. 59 Hvis dette ikke lykkes kan konsekvensen være at balancen mellem interviewerens stræben efter at indhente viden og den etiske respekt for informantens integritet, går tabt. 60 På dette grundlag var det vigtigt for os at oplyse vores informanter om deres ret til at forblive anonyme i interviewprocessen samt i den efterfølgende offentliggørelse. Ligeledes har vore informanter hele tiden haft muligheden for at få diktafonen slukket, hvis de ønskede dette, ligesom de efter endt interview, har haft muligheden for at udelukke følsomme passager. Vi har gennem alle interviews været opmærksomme på vores forforståelse og søgt at bevare vores neutralitet i forhold til informanten. Kap. 9 Forforståelse Den tyske hermeneutiker og professor i filosofi Hans-Georg Gadamer er ophavsmand til begrebet forforståelse. Gadamer mener, at det er de forudsætninger vi bringer med os, selve forforståelsen, som afgør om vi finder mening i en tekst eller i en handling. 61 Gadamer mener endvidere at vi aldrig kan møde verden fuldstændig fordomsfrit, men at vi altid vil have et filter og et perspektiv uanset hvilken situation vi befinder os i og at vi altid vil prøve at bringe orden i det vi står over for. 62 Forforståelse kan inddeles i tre udgaver, hvori den første udgave indgår sprog, begreber og teorier. 63 Det betyder at vi i løbet af både vores uddannelse, men også i løbet af vores BA-projekt vil tilegne os mere sprog, mere viden og mere teori og derved løbende ændre vores udgangspunkt, perspektiv og dermed vores forforståelse. 59 Kvale (2009) s Ibid. s Aadland (2007) s Ibid. s Ibid. s. 186 Side 18

19 I den anden udgave indgår trosforestillinger og grundlæggende opfattelser. Dette drejer om at vi har nogle grundlæggende antagelser om hvordan verden og menneskenaturen er. 64 Hvis vi ikke stiller spørgsmål ved tingenes tilstand, lader vi vores forforståelse kontrollere os med grænser for kreativitet og forestillingsevne til følge. I den tredje udgave indgår erfaringsbegrebet. Erfaringer er byggesten til vores fortolkningsunivers af tanker, ideer og værdier, 65 og jo flere byggesten der bliver lagt jo sværere bliver det at bryde disse ned igen for at konstruere en ny struktur. Dvs. at de erfaringer vi eksempelvis gør os igennem dette projekt, vil forme os i en bestemt retning og gøre det sværere at begive os i en ny retning. Vi vil i løbet af dette projekt være særligt opmærksomme på vores forforståelse og forsøge at bevidstgøre den, og således være i stand til at arbejde med den. Dermed er vi klar over nødvendigheden og tilstedeværelsen af begrebet. Kap 10 Videnskabsteori Inden vi præsenterer vores videnskabsteoretiske perspektiv, finder vi det relevant at forklare lidt om hvad videnskabsteori generelt er og hvorfor det er vedkommende for samfundsvidenskaben. Videnskabsteorien er en metadisciplin, altså en disciplin, der hæver sig op over andre discipliner som fx sociologi eller statskundskab. 66 Det kan hævdes at videnskabsteorien er en forudsætning for videnskaben, således at videnskaben kan reflektere over sit eget fundament. Derved fremkommer nye spørgsmål som ikke nødvendig kan besvares af videnskaben selv og dens udøvere, men i princippet kan det blive forsøgt besvaret af alle mennesker. Videnskabsteorien er optaget af viden om noget, hvorimod videnskabens udøvere er optaget af at vide noget i form af at kunne noget. 67 Videnskabsteori er ikke entydig og der kan skelnes flere forskellige videnskabsteoretiske retninger og der kan ligeledes skelnes mellem måden man bedriver videnskabsteori 64 Ibid. s Ibid. s Hviid Jacobsen(2010) s Ibid. s. 12 Side 19

20 på. Der er tre sondringer inden for den videnskabsteoretiske tilgang: Normativ/deskriptiv, empirisk/filosofisk og epistemologisk/ontologisk videnskabsteori. 68 Den normative/deskriptive videnskabsteori er optaget af at skelne mellem normative og deskriptive udsagn. Normative udsagn siger noget om hvordan tingene bør være og hvordan videnskaben bør udøves. Eksempelvis kan der kræves påstande om forskellige grader af evidens for en forskers påvisning eller afvisning af en given teori. 69 Deskriptive udsagn beskriver et tilfælde uden at anvise en bestemt handling som kan ændre tilfældets tilstand. I forsknings øjemed vil den deskriptive tilgang undersøge hvilke fakta, der ligger til grund for en forskers givne teori, uden at tage stilling til om disse fakta er tilstrækkelige til at påvise eller afvise teorien. 70 Den empiriske/filosofiske videnskabsteori stiller henholdsvis empiriske og filosofiske spørgsmål. Ved det empiriskstillede spørgsmål tages udgangspunkt i den empiriske virkelighed. Besvarelsen af dette spørgsmål ligger i observation af virkeligheden og undersøgelse af allerede dokumenterede forhold og statistikker. 71 De filosofisk videnskabsteoretiske spørgsmål beskæftiger sig med forholdet mellem regler og regelmæssigheder. Besvarelsen af denne type spørgsmål opnås ikke igennem empiri, men ved filosofisk refleksion. 72 Den epistemologiske/ontologiske videnskabsteori har to elementer i sig. Epistemologien er optaget af hvordan vi opnår viden eller erkendelse om sandheden i samfundet. Den epistemologisk-videnskabelige proces består af refleksioner af selvsamme proces, og de regler for hvad der karakteriserer en videnskabelig teori. Det erkendelsesmæssige aspekt ligger i, om vi erkender at en given teori kan påvises eller afvises. 73 Ontologien er ikke optaget af erkendelsen, men derimod af genstanden i den videnskabelige erkendelse. Den udforsker de grundlæggende vilkår for et givent forskningsmæssigt genstandsfelt Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s. 17 Side 20