Samarbejdet mellem kommune og fængsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejdet mellem kommune og fængsel"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kap. 1 Læsevejledning... 4 Kap. 2 Indledning Problemfelt... 6 Kap. 3 Problemformulering... 7 Kap. 4 Afgrænsning... 8 Kap. 5 Kontekst Fængslet Møgelkær Randers Kommune... 9 Kap. 6 Begrebsdefinition Organisation Aktør Frontpersonale Kap. 7 Empiri Om Servicestyrelsen Om Rigsrevisionen Informanter Socialrådgiver nr. 1 (herefter S1) Socialrådgiver nr. 2 (herefter S2) Socialrådgiver nr. 3 (herefter S3) Kap. 8 Metode Forskningsstrategi Kvalitative forskningsinterviews Interviewform Transskriberingsstrategi Side 1

2 8.4 Refleksioner over metodevalg Kap. 9 Forforståelse Kap 10 Videnskabsteori Kritisk realisme Det transitive og det intransitive De tre domæner Åbne og lukkede systemer Emergens Refleksion over valg af videnskabsteoretisk perspektiv Kap. 11 Valg af teoretikere Niklas Luhmann Pierre Bourdieu Michael Lipsky Kap. 12 USP1: Hvilke årsager kan ligge til grund for mangelfuldt samarbejde mellem fængsel og kommune? Om Niklas Luhmann...(Torben Kastbjerg) Analyse...(Torben Kastbjerg) Om Pierre Bourdieu...(Lasse Bach Christensen) Habitus Felt Doxa Kapital Analyse...(Lasse Bach Christensen) Fængslet Møgelkær Randers Kommune Handleplaner Side 2

3 Løsladelsesmøder Delkonklusion Kap. 13 USP 2: Hvilke konsekvenser giver det for socialrådgiveren at samarbejdet ikke er tilfredsstillende?...(lasse Bach Christensen) Analyse Fængslet Møgelkær Randers Kommune Delkonklusion Kap. 14 USP 3: Hvordan kan socialrådgiveren bidrage til at lette samarbejdet mellem fængsel og kommune?...(torben Kastbjerg) Delkonklusion Kap. 15 Konklusion Kap. 16 Perspektivering Kap. 17 Refleksion over opnået viden og egen læring i processen Litteraturliste Bilagsliste Side 3

4 Kap. 1 Læsevejledning Dette projekt starter med en kort indledning som leder til opgavens problemfelt og problemformulering. Herefter afgrænser vi projektet og beskriver i hvilken kontekst det finder sted. Dernæst beskrives hvilken empiri vi anvender og vore informanter præsenteres. I metodeafsnittet redegør vi for den metodiske tilgang og refleksion over denne i forbindelse med projektet. Vi gør ligeledes rede for den forskningsmæssige strategi i dette afsnit. Inden præsentation af vort videnskabsteoretiske perspektiv har vi indføjet en mindre teoretisk gennemgang af begrebet forforståelse. Så introducerer vi de tre teoretikere på hvis tanker vi hovedsaligt konstruerer vor analyse af hovedproblemformuleringens tre underspørgsmål. Vi vælger at inkorporere informanternes udsagn direkte i analysen i stedet for at vedlægge disse som bilag, da det medvirker til at give læseren en lettere læseoplevelse. Efter analyse af hvert af underspørgsmålene konkluderes der på disse, hvorefter vi konstruerer en hovedkonklusion efterfulgt af en perspektivering. Til sidst reflekteres over vor opnåede viden og vor egen læring i processen. Side 4

5 Kap. 2 Indledning I 2009 præsenterede Servicestyrelsen rapporten Projekt God Løsladelse. Det konkrete mål med dette projekt har været at de forpligtede myndigheder forud for løsladelsen skulle forbedre det tværsektorielle samarbejde. Det har skullet udmønte sig i en konkret og koordineret handleplan for den løsladtes tilbagevenden til samfundet. Rapporten anbefaler på baggrund af en treårig undersøgelse, at kommunerne og Kriminalforsorgen arbejder efter en bestemt metode: Køreplan for God Løsladelse. 1 Målet med Køreplanen er at koordinere samarbejdet, så sagsbehandlere i både kommunerne og Kriminalforsorgens institutioner altid ved, hvad næste skridt i en sag er, og hvem de skal kontakte på tværs af de forskellige systemer. 2 Fungerer samarbejdet ikke, risikerer den indsatte at blive løsladt til gaden. Det vil sige, at der hverken er taget hånd om bolig, økonomi eller lavet handleplaner for den enkelte, når denne forlader fængslet. Det kan betyde en større risiko for, at den løsladte begår ny kriminalitet med endnu en domfældelse og indsættelse til følge. 3 Udover de menneskelige omkostninger, har det også store økonomiske omkostninger for samfundet når en person fængsles. I 2009 udgjorde antallet af fængselsdomme i Danmark ca , og siden 2006 har recidivprocenten ligget på ca. 26 %. 5 Det koster samfundet ca kr. om året, når en dømt afsoner i et fængsel. 6 Derfor er det væsentligt både på mikroniveau og makroniveau, at den dømte ikke vender tilbage til kriminalitet. Vi finder det derfor interessant at undersøge samarbejdet mellem socialrådgivere i et fængsel og i en kommune når en løsladelse skal planlægges. Dette projekt vil derfor tage udgangspunkt i det samarbejde og den kommunikation som foregår mellem disse to organisationer, nemlig fængsel og kommune. 1 Se bilag 9 2 Servicestyrelsen (2009) s. 5 3 Ibid. (2009) s. 6 4 Rigsrevisionen (2011) s. 5 5 Ibid. (2011) s. 5 6 Ibid. (2011) s. 5 Side 5

6 2.1 Problemfelt Til trods for, at køreplanen for god løsladelse burde lette samarbejdet mellem kommune og fængsel, finder vi det interessant at Rigsrevisions rapport om kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet fra august påpeger at samarbejdet stadig ikke er tilfredsstillende. Rigsrevisionen påpeger, at samarbejdet mellem kommuner og kriminalforsorgens institutioner er mangelfuldt med fare for den løsladtes tilbagevenden til kriminalitet. Der er i fængsler stor usikkerhed om hvor i en kommune de skal henvende sig, når de skal indlede et samarbejde om en løsladelse. 8 Fængslerne har oplyst, at de ofte oplever diskussioner med kommunerne om disses forpligtelse til at handle og såvel hos socialrådgiverne i fængslerne som i kommunerne har der i praksis været tvivl om spørgsmålet om handle- og opholdskommuner. 9 Initiativet til det koordinerede samarbejde sker oftest gennem en standardskrivelse fra fængslet til kommunen, som ikke anviser noget om formålet med henvendelsen, eller forventningen til kommunen med usikkerhed til følge. Denne ukonkrete invitation til samarbejde kan nemt på den baggrund blive nedprioriteret. Det kan også være svært at give henvendelsen videre til andre relevante afdelinger i kommunen, hvis det ikke er specificeret, om det f.eks. er misbrugscentret eller jobcentret, der i den konkrete sag er behov for et samarbejde med. 10 Der har i flere tilfælde vist sig at være en uklar rollefordeling mellem socialrådgivere i fængslet og socialrådgivere i kommunen, som ikke har fremmet god løsladelse. Fængslerne har oplyst, at de tilbagevendende oplever diskussioner med kommunerne om deres handleforpligtelse. Såvel hos socialrådgiverne i fængslerne, som i kommunerne har der, trods den relativt klare lovgivning i praksis, været tvivl om spørgsmålet om handle- og opholdskommuner. 11 Og flere kommuner har afslået deres handleforpligtelse under 7 Ibid. (2011) 8 Servicestyrelsen (2009) s Ibid. (2009) s Ibid. (2009) s Ibid. (2009) s. 27 Side 6

7 henvisning til at det fx er usikkert om en løsladt borger reelt ønsker bopæl i kommunen. 12 Desuden påpeger Servicestyrelsen i sin rapport at der er en tendens til mangel på fælles kommunikation imellem systemerne, og at disse lukker sig om sig selv. 13 På baggrund af disse informationer, vil vi gerne klarlægge årsagerne til at samarbejdet mellem kommune og fængsel ikke er tilfredsstillende og det munder ud i følgende problemformulering: 14 Kap. 3 Problemformulering HPF: Hvorfor er det problematisk for socialrådgiverens arbejde, at samarbejdet mellem kommune og fængsel ikke er tilfredsstillende i forbindelse med en løsladelse? For at besvare vores problemformulering har vi udarbejdet følgende undersøgelsesspørgsmål, som vil blive behandlet i vores projekt. USP 1: Hvilke årsager kan ligge til grund for mangelfuldt samarbejde mellem fængsel og kommune? USP 2: Hvilke konsekvenser giver det for socialrådgiveren at samarbejdet ikke er tilfredsstillende? USP 3: Hvordan kan socialrådgiveren bidrage til at lette samarbejdet mellem fængsel og kommune? 12 Ibid. (2009) s Ibid. (2009) s Se bilag 2 for oprindelig problemformulering Side 7

8 Kap. 4 Afgrænsning Vi vil i vores projekt ikke have fokus på de fængslede, hvilken kriminalitet de har begået, hvor længe og hvor mange gange de har skullet afsone en straf i et fængsel. Således vil vi heller ikke koncentrere os om eventuelle køns, alders- og kulturmæssige forskelle. Hermed undersøger vi heller ikke hvilke årsager såsom livsførelse, opvækstvilkår og andre faktorer som kan have initieret den kriminelle løbebane, og som kan ligge til grund for en fængsling. Vi tager heller ikke den befolkningsmæssige sammensætning i betragtning i de forskellige kommuner. Det har ligeledes af tids og pladshensyn heller ikke været muligt at foretage en total undersøgelse af alle landets 98 kommuners samarbejde med landets øvrige fængsler. Derimod vil vores fokus ligge på samarbejde og kommunikation mellem to systemer eller organisationer og de socialrådgivere som virker i disse organisationer i forbindelse med en løsladelse. Til det formål har vi valgt Randers kommune som repræsentant for de kommuner der har implementeret projekt god løsladelse og som kommune i øvrigt. Som repræsentant for en af kriminalforsorgens institutioner har vi udvalgt fængslet Møgelkær, fordi dette fængsel samarbejder med netop Randers kommune i forbindelse med en løsladelse. Med udvælgelsen af Møgelkær fokuserer vi ikke på kriminalforsorgens fire øvrige institutionstyper 15 og dermed heller ikke på samarbejdet mellem disse. 15 Kriminalforsorgens 5 institutionstyper: Åbne fængsler, lukkede fængsler, pensioner, arresthus og KIFafdelinger Side 8

9 Kap. 5 Kontekst 5.1 Fængslet Møgelkær Møgelkær er et åbent fængsel med plads til 176 indsatte. Det åbne fængsel består af en kvindeafdeling, flere mandeafdelinger, nogle blandede afdelinger samt specialafdelinger for indsatte, der deltager i behandling for alkohol eller stofmisbrug. I fængslet er der mulighed for beskæftigelse og undervisning for alle indsatte, herunder mulighed for deltagelse i forskellige programmer der har til hensigt at ændre uhensigtsmæssig adfærd. 16 På Møgelkær er det fængselsbetjentens opgave at initiere en handleplan. Denne fængselsbetjent er samtidig designeret kontaktperson for den indsatte. Herefter bliver socialrådgiverne i fængslet løbende inddraget i den videre udarbejdelse af denne handleplan Randers Kommune I de senere år har det kommunale landskab i Danmark ændret sig radikalt. Danmark lagde i forbindelse med kommunalreformen i 2007 de daværende 271 kommuner sammen til nu 98 og i samme åndedrag blev de 14 amter nedlagt og erstattet med 5 regioner 18 Randers kommune er organiseret i 4 fagforvaltninger samt en række stabsfunktioner 19. I social og arbejdsmarkedsforvaltningen hører socialafdelingen til, og herunder finder vi det sociale team, 20 som er kommunens kontakt til fængslet Møgelkær. Det sociale team er en myndighedsafdeling som også indbefatter en rådgivningsfunktion og de er slået sammen med socialpsykiatri, specialbistand til socialafdelingen. De tager imod de andre borgere som falder uden for de andre målgrupper og som ikke er dårlige nok til at komme ind i specialbistand eller socialpsykiatri. Det sociale team kan ikke levere økonomiske ydelser. 21 Lovgrundlaget for det sociale team er primært Serviceloven Interview med S3 (10:32-11:08) Se bilag 8: organisationsdiagram, Randers kommune 20 Se bilag 8: organisationsdiagram, Randers Kommune 21 Interview med S1 (1:50-2:44) Side 9

10 85 og Det sociale team er tiltænkt som én indgang til kommunen for samarbejdspartnere 23 som fx fængslet Møgelkær. Kap. 6 Begrebsdefinition 6.1 Organisation De fleste mennesker er enten medlem af eller har kontakt med en eller flere organisationer, eksempelvis kræftens bekæmpelse, en fagforening eller en socialforvaltning. Når vi vores projekt benævner begrebet organisation anvender vi Torben Agersnaps definition på en organisation: 24 Som et større antal personer, der er opdelt i mindre enheder inden for en større helhed i vekselvirken med en omverden, og hvis arbejde eller aktiviteter i en række nærmere præciserede henseender er samordnet under en ledelse til gennemførelse af en eller flere opgaver (mål) med iagttagelse af et sæt regler (normer), under udnyttelse af helhedens ressourcer. Ud fra denne definition anser vi både fængslet Møgelkær og Randers Kommune, som værende organisationer og vil benævne dem som sådan. 6.2 Aktør Bourdieu opererer ofte med begrebet agent i sine analyser. Vi har dog valgt at oversætte agent med aktør, da begrebet agent kan generere associationer til spionage, 25 og derfor er socialrådgiverne i i USP 1 og USP 2, hvor vi anvender Bourdieu, omtalt som aktører og ikke agenter. 22 Interview med S1 (6:39-7:27) 23 Interview med S1 (8:17-8:25) 24 Bømler (2003) s Bourdieu & Wacquant (2004) s. 6 Side 10

11 6.3 Frontpersonale Michael Lipsky benævner alle offentlige ansatte, der har borgerkontakt, som frontpersonale. Derfor vil dette begreb blive benyttet i USP 3 som en betegnelse for en socialrådgiver. Kap. 7 Empiri Inden initieringen af vores projekt har vi læst og studeret Servicestyrelsens rapport fra 2009 God Løsladelse 26 og Rigsrevisionens rapport fra 2011, 27 som begge omhandler det mangelfulde tværsektorielle samarbejde mellem kommune og fængsel. Disse to rapporter er relativt nye og vil danne den ene del af vores empiriske grundlag, da de er brugbare til udarbejdelse af dette projekt og besvarelsen af vores problemformulering. Den anden del af vores empiri består af tre kvalitative interviews med lige så mange informanter, hvoraf to af dem er fra Randers kommune og en er fra Møgelkær. Ligeledes har vi sat os ind i Randers kommunes, samt fængslet Møgelkærs organisatoriske opbygning. 7.1 Om Servicestyrelsen Servicestyrelsen er en del af Socialministeriet og har til opgave at bidrage med en vidensbaseret socialpolitik der skal sikre at de socialpolitiske beslutninger som træffes i folketinget bliver omsat til korrekt social praksis i kommunerne. 28 Derudover er Servicestyrelsen også optaget af at udvikle nye metoder og initiativer der medvirker til at effektivisere sociale ydelser til gavn for borgerne. 29 I denne forbindelse har Servicestyrelsen udarbejdet projekt God Løsladelse, som har skullet sikre et mere tilfredsstillende samarbejde mellem kriminalforsorgens institutioner og kommunerne. 26 Servicestyrelsen (2009) 27 Rigsrevisionen (2011) Side 11

12 7.2 Om Rigsrevisionen Mange lande har en revisionsmyndighed som skal understøtte arbejdsdelingen mellem regering og parlament. I Danmark er Rigsrevisionen denne revisionsmyndighed. Den er uafhængig af organisationer og interesser, og skal hjælpe med at sikre demokratisk kontrol, og samtidig fremme en effektiv og redelig forvaltning. 30 Rigsrevisionen rapporterer bl.a. om den offentlige forvaltnings tilstand og har til opgave at revidere statens regnskaber. Rigsrevisionen kan selv vælge sine undersøgelsesmetoder og kan selv tage initiativ til hvilke af statens organisationer den vil undersøge. 31 I denne forbindelse har Rigsrevisionen undersøgt og konkluderet, at der eksisterer et ikke tilfredsstillende samarbejde mellem kommuner og fængsler. 7.3 Informanter Vore informanter er alle uddannede socialrådgivere med flere års erfaring. I dette projekt har vi delvist anonymiseret dem på en sådan en måde, at vi benævner deres respektive jobfunktioner og ansættelsessted, men ikke benytter deres virkelige navne. Informanterne er på vores initiativ og i starten af hvert interview blevet tilbudt fuld anonymitet, for derved at modvirke eventuelle repressalier og samtidig medvirke til at de frit har kunnet udtrykke deres subjektive vurdering. Dette har ingen af dem dog ønsket, men har udtrykt tilfredshed med den delvise anonymisering vi har tildelt dem Socialrådgiver nr. 1 (herefter S1) S1 blev færdiguddannet socialrådgiver i 2008 og arbejder i øjeblikket som socialrådgiver ved det sociale team i Randers kommune. Informanten arbejder med de mennesker som falder uden for de andre målgrupper i kommunen og varetager samtidig også akutopgaver med unge mennesker, som ikke har noget sted at bo. 32 I samarbejdet med et fængsel har S1 en koordinerende funktion i forbindelse med en handleplan, for den person som står foran en løsladelse. Da løsladelsesmøder mellem kommune og fængsel er Interview med S1 (2:30) Side 12

13 en del af Projekt God Løsladelse, 33 skulle S1 være medvirkende til disse møder med en koordinerende funktion. I forbindelse med én indgang til kommunen, skal S1 videresende henvendelser fra fængslet om borgere, som hører hjemme i kommunens andre afdelinger, 34 og dermed fungerer S1 også som en fordelingscentral i det sociale team Socialrådgiver nr. 2 (herefter S2) S2 blev færdiguddannet socialrådgiver i 1978 og har arbejdet i Randers kommune siden 1998 og er nu fagleder for psykiatri, handicap og udsatte, og herunder også det sociale team. 35 S2 er personaleansvarlig for sine ansatte i afdelingen og er dermed også den som afholder personalesamtaler med disse Socialrådgiver nr. 3 (herefter S3) S3 blev færdiguddannet socialrådgiver i 1998 og har siden 2007 arbejdet på fængslet Møgelkær. 37 S3 er ansat af Møgelkær i en stilling som behandlingskonsulent, men er også faglig leder for socialrådgivergruppen, og sidder også selv med enkelte sager. S3 er desuden ansvarlig for fængslets programvirksomhed, defineret som de kompetencegivende uddannelses- og produktionsforløb, der er konstrueret for de indsatte. 38 S3 er en del af den strategiske ledelse og er med til at sætte de overordnede visioner, strategier og i hvilken retning organisationen skal udvikle sig. 39 Kap. 8 Metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores metodiske tilgang og refleksion af denne i forbindelse med projektet. Ligeledes vil vi gøre rede for de værktøjer og den fremgangsmåde vi har anvendt til indsamlingen af empiri. Afslutningsvis vil vi reflektere kritisk over 33 Servicestyrelsen (2009) s Interview med S1 (12:48) 35 Interview med S2 (1:36) 36 Interview med S2 (3:15) 37 Interview med S3 (3.19-3:46) 38 Interview med S3 (1:44-2:15) 39 Interview med S3 (4:35) Side 13

14 vort valg af metode og fremgangsmåde. Projektet vil være et undersøgelsesprojekt hvor mulige årsagsforhold og underliggende strukturer, vil forsøges klarlagt og forklaret. Vort fokus ligger derfor på kontemporære forhold og ikke på det historiske samarbejde, ligesom vi heller ikke vil fokusere på det fremtidige samarbejde mellem fængsel og kommune. 8.1 Forskningsstrategi I sin bog Designing Social Research beskriver den australske sociolog Norman Blaikie fire forskningsstrategier; induktion, deduktion, abduktion og retroduktion. 40 Induktion bevæger sig fra specifikke udsagn til generelle udsagn, 41 eller sagt på en anden måde; fra empiri til teori. Deduktion går den modsatte vej, altså fra et generelt udsagn til et specifikt udsagn, 42 eller fra teori til empiri. Imellem disse to står den abduktive forskningsstrategi, som fremhæver det dialektiske forhold mellem teori og data. 43 Retroduktion udgør et alternativ til de nævnte forskningsstrategier. Den retroduktive tilgang indebærer en iagttaget uregelmæssighed (det mangelfulde samarbejde mellem kommune og fængsel) som kan undre, og som kan kræve en forklaring. 44 I dette projekt vil vi hovedsalig benytte os af den retroduktive tilgang fordi den med udgangspunkt i et fænomen eller en handling, ræsonnerer frem til hvilke betingelser og årsagssammenhænge som må eksistere, for at fænomener eller handlinger kan finde sted. 45 Retroduktion indebærer ligesom induktion en bevægelses fra en række specifikke udsagn til et bredere udsagn, men adskiller sig også ved, at der vendes op og ned på relationen mellem præmis og konklusion. 46 Retroduktion handler således om, at finde præmissen for en given konklusion og ikke at nå frem til selve konklusionen. Vores retroduktive tilgang, vil i dette projekt, illustreres ved at der spørges til hvilke social forhold, strukturer og relationer der er nødvendige betingelser for at kommunikation mellem systemer kan foregå. Det kan lede til en dybere forståelse af fænomenet kommunikation mellem sy- 40 Blaikie (2000) s Buch-Hansen & Nielsen (2005) s Ibid. s Thagaard (2004) s Andersen (2007) s Buch-Hansen & Nielsen (2005) s Ibid. s. 61 Side 14

15 stemer og kan lede os til forskellige årsagssammenhænge og sætte relationen mellem aktør og struktur ind i en kontekst. 47 Begrebet retroduktion er i kritisk realisme også forbundet med begrebet abstraktion. 48 Kritisk realisme vil blive behandlet i kap Kvalitative forskningsinterviews Det kvalitative interview er en forskningsmetode, der giver adgang til en grundlæggende oplevelse af menneskets livsverden. 49 Dette giver os derfor mulighed for at undersøge og udforske subjektive fænomener hos vores informanter og er derved medvirkende til at give os en forståelse af, hvilke rammer og strukturer de påvirker og påvirkes af. Et forskningsinterview har både et faktuelt plan og et meningsplan. 50 Det faktuelle plan er kendetegnet ved eksplicitte beskrivelser, kendsgerninger og indiskutable fakta. Meningsplan derimod består både af de eksplicitte beskrivelser såvel som det der siges imellem linjerne. 51 Som hovedregel er det lettere at afdække det faktuelle plan end meningsplanet fordi dette plan fordrer en umiddelbar tolkning af den interviewedes implicitte budskab. (Dvs. at vi i en interviewsituation også er opmærksomme på det der ikke bliver sagt og vi foretager en umiddelbar tolkning.). I det kvalitative interview søger vi kvalitativ viden udtrykt i normalt sprog. 52 Vi prøver via ord, at få så mange forskellige aspekter og beskrivelser fra den interviewedes livsverden som muligt. Hvor målinger og kvantitative metoder giver mening inden for naturvidenskaberne, er disse undersøgelsesmetoder begrænsende inden for samfundsvidenskaberne, herunder også kritisk realisme, hvis undersøgelsesobjekter er baseret på mening. Kritisk realisme hænger overvejende sammen med kvalitative metoder, 53 hvilket derfor også udgør grundlaget i vores undersøgelsesmetoder. Og da vores problemformulering endvidere omhandler det problematiske samarbejde, er den kvalitative metode, også af denne grund, anvendelig for os i dette projekt, fordi vores informater således kan danne en beskrivende og forklarende ramme til besvarelsen af vores spørgsmål. 47 Ibid. s Ibid. s Kvale (2009) s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Buch-Hansen & Nielsen (2005) s. 63 Side 15

16 8.2.1 Interviewform I tråd med vores problemformulering har vort sigte, fra starten af dette projekt, været at få personer på både det ledelsesmæssige niveau og på udførerniveauet i tale. Til dette formål har vi produceret tre kvalitative interviews, for at afdække den interviewedes personlige erfaringer og oplevelser med de problematikker vi undersøger i projektet. I vores interviews har vi benyttet os af diktafon fordi det giver os en større grad af nærvær i interviewsituation og derved også mulighed for at observere den nonverbale kommunikation. Optagelsen har ligeledes givet os muligheden for at vende tilbage til de sagte ord og selve interviewets dynamik. Før selve interviewet har vi konstrueret en interviewguide 54 med kategoriske spørgsmål, og desuden har vi konstrueret guiden således, at både personer på det ledelsesmæssige niveau og personer på udførerniveauet, kan besvare de samme spørgsmål. Vi har været opmærksomme på, at de spørgsmål vi stiller i interviewguiden er præcise og dækkende for det vi ønsker at undersøge. Ligeledes har vi i interviewprocessen været opmærksomme på ikke at fastlægge guiden i en sådan grad at den kunne blive en hindring mere end en brugbar retningslinje, og derfor er der plads til deviationer fra både intervieweren og informanten altså en semistruktureret 55 guide. Inden selve interviewet har fundet sted, har vi briefet vores informanter, om interviewets overordnede indhold og vores problemfelt. 8.3 Transskriberingsstrategi Fordi interviewene i forvejen er dokumenterede som lydfil, har vi valgt at transskribere passager som anvendes i analysen, og som vi mener, har betydning for besvarelsen af vores problemformulering. Fordelen ved ikke at transskribere er, at når vi lytter til interviewet igen, får vi tonelejet, stemningen og entusiasmen frem på en måde som ikke er muligt i en transskribering. Til gengæld er ulempen ved ikke at transskribere al materiale, at det bliver mindre velordnet og dermed sværere at lokalisere visse passager i interviewet. Desuden er ulempen ved kun at transskribere dele af materialet, at det er løsrevet fra en større sammenhæng og dermed øges risikoen for fejlfortolkning. 54 Se bilag 4 55 Kvale (2009) s. 45 Side 16

17 8.4 Refleksioner over metodevalg Da vi har valgt den retroduktive tilgang, er vi samtidig bevidste om at vi så har fravalgt andre perspektiver og andre standpunkter. Desuden har den retroduktive tilgang den svaghed, at den ikke er konkluderende og løsningsorienterende, men fokuserer på præmisser som ligger til grund for en given situation. For nok tages der udgangspunkt i en given handling eller et manifest fænomen 56, men der peges kun på hvilke mulighedsbetingelser og årsagssammenhænge der har været til stede for at dette fænomen eller handling har kunnet finde sted, og ikke hvad der skal til for at ændre situationen. Retroduktion er således ikke fremadrettet og er kun i ringe grad handleanvisende. I løbet af dette projekt har vi opnået tre kvalitative interviews. Vi ville gerne have interviewet både en leder og en socialrådgiver i begge organisationer. Dette var imidlertid ikke muligt i den ene organisation (Møgelkær). Til gengæld var informanten her både socialrådgiver og faglig leder med indsigt i både socialrådgiverfunktionen og den ledelsesmæssige funktion. Men tilbage står det faktum at én informant, har udfyldt to forskellige funktioner og har dermed haft to forskellige roller. Dette har givet os en større udfordring med at skelne imellem hvornår informanten har udtalt sig som hhv. socialrådgiver og som faglig leder. Den kvalitative undersøgelsesmetode er radikalt anderledes end den kvantitative metode, derved at vi som interviewere, indgår i en personlig relation med informanten. Det betyder at intervieweren har mulighed for at vægte nogle spørgsmål frem for andre og således påvirke relationen i en bestemt retning. Derfor er det af stor vigtighed, at vi som interviewere er bevidste om vor forforståelse og teoretiske udgangspunkt, fordi disse faktorer kan påvirke de tolkninger vi foretager på grundlag af informantens svar. I både den kvalitative og den kvantitative metode drejer dataindsamling sig om pålidelighed og gyldighed. 57 Men der er generelt enighed om at den kvalitative metode er mest sårbar over for manglende pålidelighed, 58 fordi det igennem få interviews er svært at påvise en høj grad af standardisering. Ved den strategi vi har valgt, (semistrukturere- 56 Buch-Hansen & Nielsen (2005) s Kjær Jensen (1991) s Ibid. s. 72 Side 17

18 de interviews) har vi på forhånd afskåret os fra at kunne vurdere interviewmængdens pålidelighed, da vores interviews er åbne og derved ikke helt ens. Et andet aspekt ved det kvalitative interview, er de etiske overvejelser som uvægerligt indgår. Da megen viden fra et sådant interview vil afhænge af relationen mellem intervieweren og informanten er det imperativt at intervieweren evner at skabe et rum hvor informanten kan tale frit. 59 Hvis dette ikke lykkes kan konsekvensen være at balancen mellem interviewerens stræben efter at indhente viden og den etiske respekt for informantens integritet, går tabt. 60 På dette grundlag var det vigtigt for os at oplyse vores informanter om deres ret til at forblive anonyme i interviewprocessen samt i den efterfølgende offentliggørelse. Ligeledes har vore informanter hele tiden haft muligheden for at få diktafonen slukket, hvis de ønskede dette, ligesom de efter endt interview, har haft muligheden for at udelukke følsomme passager. Vi har gennem alle interviews været opmærksomme på vores forforståelse og søgt at bevare vores neutralitet i forhold til informanten. Kap. 9 Forforståelse Den tyske hermeneutiker og professor i filosofi Hans-Georg Gadamer er ophavsmand til begrebet forforståelse. Gadamer mener, at det er de forudsætninger vi bringer med os, selve forforståelsen, som afgør om vi finder mening i en tekst eller i en handling. 61 Gadamer mener endvidere at vi aldrig kan møde verden fuldstændig fordomsfrit, men at vi altid vil have et filter og et perspektiv uanset hvilken situation vi befinder os i og at vi altid vil prøve at bringe orden i det vi står over for. 62 Forforståelse kan inddeles i tre udgaver, hvori den første udgave indgår sprog, begreber og teorier. 63 Det betyder at vi i løbet af både vores uddannelse, men også i løbet af vores BA-projekt vil tilegne os mere sprog, mere viden og mere teori og derved løbende ændre vores udgangspunkt, perspektiv og dermed vores forforståelse. 59 Kvale (2009) s Ibid. s Aadland (2007) s Ibid. s Ibid. s. 186 Side 18

19 I den anden udgave indgår trosforestillinger og grundlæggende opfattelser. Dette drejer om at vi har nogle grundlæggende antagelser om hvordan verden og menneskenaturen er. 64 Hvis vi ikke stiller spørgsmål ved tingenes tilstand, lader vi vores forforståelse kontrollere os med grænser for kreativitet og forestillingsevne til følge. I den tredje udgave indgår erfaringsbegrebet. Erfaringer er byggesten til vores fortolkningsunivers af tanker, ideer og værdier, 65 og jo flere byggesten der bliver lagt jo sværere bliver det at bryde disse ned igen for at konstruere en ny struktur. Dvs. at de erfaringer vi eksempelvis gør os igennem dette projekt, vil forme os i en bestemt retning og gøre det sværere at begive os i en ny retning. Vi vil i løbet af dette projekt være særligt opmærksomme på vores forforståelse og forsøge at bevidstgøre den, og således være i stand til at arbejde med den. Dermed er vi klar over nødvendigheden og tilstedeværelsen af begrebet. Kap 10 Videnskabsteori Inden vi præsenterer vores videnskabsteoretiske perspektiv, finder vi det relevant at forklare lidt om hvad videnskabsteori generelt er og hvorfor det er vedkommende for samfundsvidenskaben. Videnskabsteorien er en metadisciplin, altså en disciplin, der hæver sig op over andre discipliner som fx sociologi eller statskundskab. 66 Det kan hævdes at videnskabsteorien er en forudsætning for videnskaben, således at videnskaben kan reflektere over sit eget fundament. Derved fremkommer nye spørgsmål som ikke nødvendig kan besvares af videnskaben selv og dens udøvere, men i princippet kan det blive forsøgt besvaret af alle mennesker. Videnskabsteorien er optaget af viden om noget, hvorimod videnskabens udøvere er optaget af at vide noget i form af at kunne noget. 67 Videnskabsteori er ikke entydig og der kan skelnes flere forskellige videnskabsteoretiske retninger og der kan ligeledes skelnes mellem måden man bedriver videnskabsteori 64 Ibid. s Ibid. s Hviid Jacobsen(2010) s Ibid. s. 12 Side 19

20 på. Der er tre sondringer inden for den videnskabsteoretiske tilgang: Normativ/deskriptiv, empirisk/filosofisk og epistemologisk/ontologisk videnskabsteori. 68 Den normative/deskriptive videnskabsteori er optaget af at skelne mellem normative og deskriptive udsagn. Normative udsagn siger noget om hvordan tingene bør være og hvordan videnskaben bør udøves. Eksempelvis kan der kræves påstande om forskellige grader af evidens for en forskers påvisning eller afvisning af en given teori. 69 Deskriptive udsagn beskriver et tilfælde uden at anvise en bestemt handling som kan ændre tilfældets tilstand. I forsknings øjemed vil den deskriptive tilgang undersøge hvilke fakta, der ligger til grund for en forskers givne teori, uden at tage stilling til om disse fakta er tilstrækkelige til at påvise eller afvise teorien. 70 Den empiriske/filosofiske videnskabsteori stiller henholdsvis empiriske og filosofiske spørgsmål. Ved det empiriskstillede spørgsmål tages udgangspunkt i den empiriske virkelighed. Besvarelsen af dette spørgsmål ligger i observation af virkeligheden og undersøgelse af allerede dokumenterede forhold og statistikker. 71 De filosofisk videnskabsteoretiske spørgsmål beskæftiger sig med forholdet mellem regler og regelmæssigheder. Besvarelsen af denne type spørgsmål opnås ikke igennem empiri, men ved filosofisk refleksion. 72 Den epistemologiske/ontologiske videnskabsteori har to elementer i sig. Epistemologien er optaget af hvordan vi opnår viden eller erkendelse om sandheden i samfundet. Den epistemologisk-videnskabelige proces består af refleksioner af selvsamme proces, og de regler for hvad der karakteriserer en videnskabelig teori. Det erkendelsesmæssige aspekt ligger i, om vi erkender at en given teori kan påvises eller afvises. 73 Ontologien er ikke optaget af erkendelsen, men derimod af genstanden i den videnskabelige erkendelse. Den udforsker de grundlæggende vilkår for et givent forskningsmæssigt genstandsfelt Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s. 17 Side 20

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. DSH 2007 Indhold Introduktion 7 Kritisk realisme og

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Vejen ud af cirklen Udarbejdet af: Lea Dyrby, Camilla Jakobsen og Louise Lundberg 23. maj 2012 Den sociale højskole i

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Bachelor Sociologi Aalborg Universitet Sommeren 2014

Bachelor Sociologi Aalborg Universitet Sommeren 2014 Indholdsfortegnelse Læsevejledning 3 Kapitel 1 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Forklaring af problemformulering 5 Undersøgelsesspørgsmål 7 Motivation og sociologisk relevans 9 Kapitel 2 Videnskabsteoretiske

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Sallie Andersen Bachelorprojekt juni 2014

Sallie Andersen Bachelorprojekt juni 2014 Implementering af tværfagligt samarbejde Et undersøgelsesprojekt omhandlende implementering af tværfagligt samarbejde i Sverigesprojektet i Herning Kommune. Dette bachelorprojekt er udarbejdet af Sallie

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere