Henrik Friis Bach Dekan BSS Thomas Pallesen; Anja Zimmerdahl Høringssvar fra Statskundskab Date: 11. september :18:34

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Henrik Friis Bach Dekan BSS Thomas Pallesen; Anja Zimmerdahl Høringssvar fra Statskundskab Date: 11. september :18:34"

Kristen Beck
5 år siden
Visninger:

1 From: Henrik Friis Bach To: Dekan BSS Cc: Thomas Pallesen; Anja Zimmerdahl Subject: Høringssvar fra Statskundskab Date: 11. september :18:34 Universitetsledelsens udspil har været drøftet i Institut for Statskundskabs LSU og Institutforum den 5.9, og I begge fora blev der er generelt udtrykt meget bred opbakning til udspillet, i særdeleshed til udspillets elementer omkring en transparent økonomimodel, større reelt råderum til institutniveauet til at disponere egne midler og til at ansætte personale. Ligeledes er der bred opbakning til at optimere medarbejdernes medindflydelse, og at det bør ske via et fokus på en rettidig medinddragelse, så reel medindflydelse på beslutninger i videst muligt omfang er muligt. Og ikke mindst til udspillets forslag om at rykke en væsentlig del af administrationen tættere på institutniveauet og give det enkelte fakultet mulighed for at indrette en administration, der passer til hovedområdets prioriteringer og behov. Til gengæld er der ikke opbakning til udspillets forslag om ansættelsesprocedure, hvis udspillet skal forstås derhen, at det konkrete ansættelsesudvalg skal godkendes i et udvalg og/eller hvis udspillet skal forstås derhen, at det kræves, at konkrete navne i forbindelse med en ansættelse diskuteres i plenum på instituttet med en repræsentativ kreds af medarbejdere. Det udtrykkes der ikke ønske om i hverken LSU eller Institutforum. Det, der i begge fora udtrykkes ønske om, er en åben diskussion af de kriterier, der lægges til grund for en ansættelse og for sammensætning af bedømmelsesudvalg. Processen omkring nedsættelsen af et bedømmelsesudvalg er typisk ganske tung og vanskelig og efterlader heller ikke i praksis mulighed for en godkendelse i et udvalg.

2 UDDRAG af Møde den: 5. september 2014 Store mødelokale, bygning 1331 Institutforumsmøde, Institut for Statskundskab Referat Til stede: Thomas Pallesen, Birgit Kanstrup, Niels Mejlgaard, Jørgen Dige Pedersen (for Mette Skak), Carsten Jensen, Sanne Schioldan Haase, Helle Bundgaard, Mads Hareskov Jørgensen, Marie Østergaard Møller, Henrik Friis Bach, Per Mouritsen (for Tore Vincents Olsen), Rune Slothuus 8for Rune Stubager), Per Stig Lauridsen (for Jane Frølund Irming, Jens Thaysen Fraværende: Rune Stubager, Mette Skak, Tore Vincents Olsen, Simon Calmar Andersen, 1.Universitetsledelsens udspil Thomas Pallesen orienterede kort om universitetsledelsens udspil, der kan sammenfattes i tre hovedpunkter: 1. Et forslag om en model, der giver større institutautonomi i form af større adgang til at disponere inden for et budget og større frihedsgrader til at ansætte 2. Et forslag om en ændret administrativ model, der flytter det administrative center tættere på fakultetet og introducerer et dobbelt ophæng for administrationschefen til dekanen og universitetsdirektøren 3. En revision af institutstrukturen og herunder centres (f.eks. CFA) tilknytning til institutter Dato: 5. september 2014 Ref: HFB Side 1/2 Thomas Pallesen orienterede om, at han har bedt Niels Mejlgaard sætte en proces i gang ved CFA, der fører til en tilbagemelding omkring CFA s ønsker. Derefter aftales den videre proces. Der var en del bemærkninger til udspillet, men fælles for dem var en stor opbakning til universitetsledelsens udspil og en understregning af, at det er vigtigt at give den positive feedback tilbage til universitetsledelsen, da man måske kan forvente, at der også vil komme mere negative indspil. Spørgsmålet om medinddragelse og medindflydelse blev vendt og her blev det pointeret, at det væsentlige er en rettidig medinddragelse, der kan sikre muligheden for en reel medindflydelse. Det blev også pointeret at den store opbakning til forslaget også skal kobles med en opfordring til også internt på instituttet at fastholde den positive udvikling omkring Aarhus Universitet

3 medinddragelse og medindflydelse, der f.eks. har gjort sig gældende omkring processen omkring etablering af nye fag på bacheloruddannelsen. Side 2/2 Lokale- og undervisningsplanlægning blev fremhævet som et vigtigt fokuspunkt, der skal bringes tættere på institutniveauet. Der blev også udtrykt respekt for at TAP-ansatte ved universitetet givet er reformtrætte og har måtte bære en stor del af byrden ved de seneste års tiltag. Der blev spurgt til, om udspillet er vidtgående nok og om det dobbelte ophæng er et problem. Det blev i den forbindelse pointeret, at et simpelt referenceforhold er at foretrække, og der var enighed om, at melde det tilbage til universitetsledelsen. Fra de studerendes side blev det pointeret, at man også er meget positive overfor udspillet og især gerne ser en mere institutnær administration. Pointen om rettidig medinddragelse blev også bakket op. Der var en længere diskussion af udspillet forslag til ansættelsesprocedure. Der var enighed om, at vi meget gerne og åbent diskuterer kriterier, men at så frem forslaget skal forstås som et krav om, at konkrete navne skal diskuteres i et udvalg, så ønsker vi det ikke. Det samme gælder, hvis forslaget skal forstås derhen, at den konkrete sammensætning af et bedømmelsesudvalg også skal godkendes i et udvalg. Processen omkring nedsættelse af et bedømmelsesudvalg er typisk et større puslespil og det vil være praktisk umuligt også at skulle have en godkendelse i et udvalg som en del af en allerede vanskelig proces.

4 AARHUS UNIVERSITET UDDRAG af Møde den: 5. september 2014, kl Institut for Statskundskab (1330/126) LSU-møde Referat Deltagere: Thomas Pallesen, Henrik Friis Bach, Carsten Jensen, Christian Bøtcher Jacobsen, Merethe Bech Seeberg, Per Stig Lauridsen, Lise Degn, Susanne Vang Afbud: Christoffer Green-Pedersen, Kaare Aagaard Referent: Anne Bækby UDKAST Dato: 8. september 2014 Høring: universitetsledelsens løsningsforslag vedr. problemanalysen (til drøftelse). TP opsummerede universitetsledelsens løsningsforslag, herunder betydningen for institut, fakultet og administration. Løsningsforslaget kan læses her: Side 1/2 I forhold til instituttet og fakultetet lægges der op til en model, der ligner meget den, der allerede er kendt fra BSS. Vedr. administrationen lægges der op til, at de nuværende front offices samles i adminsitrative centre på fakulteterne, og at de nuværende back offices samles i en fællesadministration. I forlængelse af den høringsproces har dekanen også sat en proces i gang på BSS i forhold til at undersøge, om de nuværende institutter er hensigtsmæssige enheder, jf. dekanens brev til medarbejdere på BSS af 29. august 2014 (brevet er vedlaget som bilag). Den proces kører sideløbende med den generelle høringsproces. Brev af 29. august 2014 til medarbejdere fra dekanen vedr. institutstrukturprocessen er vedlagt som bilag. For Institut for Statskundskab kan drøftelser af institutstrukturen være relevant i forhold til CFA. Derfor er det aftalt med Niels Mejlgaard, at CFA i første omgang drøfte organisering og struktur internt, inden det aftales, hvilken proces der i givet fald skal følge herefter. Medarbejderrepræsentanterne fra CFA oplyste, at der er taget hul på de drøftelser. Universitetsledelsens høringsforlag vil også blive drøftet i institutforum (møde den 5. september). AU HR School of Business and Social Sciences Aarhus Universitet Tåsingegade 1, 2. sal DK-8000 Aarhus C bss.hr@au.dk

5 AARHUS UNIVERSITET Carsten Jensen (CJ) havde på vegne af medarbejdersiden bemærkninger til universitetsledelsens løsningsforslag. Det er som udgangspunkt opfattelsen, at det er fint. Side 2/2 I relation til afsnittet om medinddragelse (p. 7 i løsningsforslaget), bemærkede medarbejdersiden, at man skal passe på med at betragte studerende og ph.d.- studerende som to næsten identiske grupper med samme behov. En hovedkonklusion fra APV en var netop, at den væsentligste forklarende faktor bag tilfredshed blandt de ph.d.-studerende var følelsen af at blive taget alvorlig som forskere på lige fod med andre videnskabelige medarbejdere. Man bør altså ikke søge at give de ph.d.-studerende indflydelse på linje med almindelige studerende, men på linje med andre medarbejdergrupper (som hver i sær kan have særlige behov). I relation til afsnittet vedr. ansættelser (p. 6 i løsningsforslaget) er der ikke opbakning fra LSU til forslaget om, at institutlederen skal rådføre sig med en intern gruppe ( ansættelsesudvalg ) vedrørende konkrete kandidater forud for indstilling til ansættelse. Der er ikke opbakning til, at der indføres kollegavurdering, og at medarbejdere således skal drøfte nuværende eller potentielle kolleger internt. Der er tillid til, at bedømmelsesudvalget foretager saglige bedømmelser, og at institutleder indstiller de rette kandidater. Instituttets stillingsplaner er kendt og drøftet af alle på forhånd, og det er derfor gennemsigtigt, hvornår/hvilke stillinger bliver opslået. Det fremgår af løsningsforslaget, at fakultetsledelsen skal sikre effektive procedurer for ansættelser. Der er enighed om, at det i den forbindelse foreslås, at det også er op til fakultetsledelsen, herunder de enkelte institutter selv at beslutte, om man ønsker ansættelsesudvalg/rådgivningsgrupper i de lokale ansættelsesprocedurer.

Relaterede dokumenter

BSS høringssvar vedr. universitetsledelsens beslutningsforslag

Til rektor BSS høringssvar vedr. universitetsledelsens beslutningsforslag Hermed fremsendes på fakultetsledelsens vegne høringssvar fra BSS. Universitetsledelsens beslutningsforslag har været sendt i bred