Frivilligundersøgelse Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed

Transkript

1 Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed Marts 2014

2 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsesdesign... 4 Rapportens opbygning... 5 Frivillige på Aarhus Kommunes lokalcentre... 6 Frivillige fra Aarhus Kommunes Frivillighuse Frivillige foreninger, der har en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune Kort resumé

3 Indledning Denne rapport formidler resultaterne fra en undersøgelse foretaget blandt frivillige på lokalcentre og i frivillighuse, samt frivillige foreninger på Sundhed og Omsorgs området i Aarhus Kommune borgere har valgt at være frivillige i Sundhed og Omsorg. De stiller deres tid, erfaring og kompetencer til rådighed, og er således en unik ressource, der i samarbejde med ansat personale bidrager til at styrke indsats og muligheder for ældre borgere i Aarhus Kommune. TAK! Tak til de mange frivillige, der har deltaget i undersøgelsen. Baggrund Frivillighed og medborgerskab er en hjørnesten i Sundhed og Omsorgs strategi, som også afspejles i det seneste debatoplæg Kærlig kommune. Her fremhæves, at et tæt og godt samarbejde med frivillige og civilsamfundet er en forudsætning for udvikling af velfærdsstaten i en ny og inddragende retning. Med andre ord skal kommunens ansatte i langt højere grad samarbejde med frivillige i deres daglige arbejde. Kommunen skal fortsat yde hjælp og omsorg, men skal blive endnu bedre til at genoptræne og hjælpe borgerne i retning af det, de selv synes er det gode liv. En vigtig brik mod det gode liv er for mange mennesker samværet med andre, og her er frivillige en ressource, som ikke kan erstattes af ansatte. Baggrunden for gennemførelse af frivilligundersøgelse er, at Sundhed og Omsorg ønsker at sikre gode arbejds- og vækstvilkår for den frivillige indsats. Formålet med undersøgelsen har derfor været at afdække tilfredsheden blandt frivillige og frivillige foreninger, for til stadighed at arbejde for og med en stærk frivilligstab, der kan være stolte af og tilfredse med deres virke. 3

4 Undersøgelsesdesign Undersøgelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser, og blev foretaget i januar og februar Undersøgelsen består af tre dele, afgrænset af frivilligindsatsens organisering. Delene er: Frivillige på Aarhus Kommunes lokalcentre Frivillige fra Aarhus Kommunes frivillighuse Frivillige foreninger, der har en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune Frivillige på Aarhus Kommunes lokalcentre Undersøgelsen blev foretaget ved hjælp af et spørgeskema, indeholdende 19 spørgsmål. Spørgeskemaet bestod af spørgsmål med på forhånd definerede svarmuligheder, nogle med mulighed for at uddybe svaret nærmere, og et enkelt med åben svarmulighed. Link til spørgeskema blev sendt ud pr. mail til de 10 frivilligkoordinatorer organiseret i Sundhed og Omsorg. Frivilligkoordinatorerne har stået for distribution af skemaet, enten elektronisk eller i printet form. Spørgeskemaet har derudover været tilgængeligt på Aarhus Kommunes hjemmeside. Frivillige fra Aarhus Kommunes frivillighuse Undersøgelsen blev foretaget ved hjælp af et spørgeskema, indeholdende 19 spørgsmål. Spørgeskemaet bestod af spørgsmål med på forhånd definerede svarmuligheder, nogle med mulighed for at uddybe svaret nærmere, og et enkelt med åben svarmulighed. Link til spørgeskema blev sendt ud pr. mail til de to koordinatorer for frivillighusene. Koordinatorerne har stået for distribution af skemaet, enten elektronisk eller i printet form. Spørgeskemaet har derudover været tilgængeligt på Aarhus Kommunes hjemmeside. Frivillige foreninger, der har en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune Undersøgelsen blev foretaget ved hjælp af et spørgeskema, indeholdende 18 spørgsmål. Spørgeskemaet bestod af spørgsmål med på forhånd definerede svarmuligheder, nogle med mulighed for at uddybe svaret nærmere, og fire med åben svarmulighed. Link til spørgeskema blev sendt ud pr. mail til formændene/-kvinderne for frivilligforeningerne. I forlængelse af undersøgelsens afslutning blev foreningerne kontaktet telefonisk, for at give mulighed for, at uddybe besvarelserne. Generelt Da ikke alle respondenter har besvaret alle spørgsmål, og nogle respondenter har afsluttet undersøgelsen undervejs, varierer svarprocenten en smule fra spørgsmål til spørgsmål. Udvalgte besvarelser indgår som citater i rapporten. Citaterne er medtaget for at underbygge og nuancere rapporten, og bruges kun hvis det i væsentlig grad repræsenterer en holdning, der går igen i de samlede svar. 4

5 Af hensyn til læsevenligheden er procenttal, i teksten, rundet op eller ned til nærmeste hele tal. I figurerne er decimalerne rundet op eller ned til 1 eller 2 decimaler. En addition af svarprocenterne vil derfor ikke nødvendigvis være lig 100 %. De fleste spørgsmål kunne besvares ved at sætte flere krydser. Rapportens opbygning I rapporten redegøres for undersøgelsens overordnede resultater, fordelt på undersøgelsens tre dele. Først redegøres for resultaterne på lokalcenter området, dernæst for resultaterne fra frivillighusene, og slutteligt redegøres for resultaterne fra de frivillige foreninger. Rapporten afsluttes med et kort resumé i punktform for samtlige undersøgelser. I forlængelse af denne rapport udkommer separate rapporter for de tre områder. Endvidere udgives et Idé katalog, som medtager samtlige ideer og forslag fremsat i besvarelserne fra undersøgelserne på henholdsvis Lokalcenter- og Frivillighuse-området. 5

6 Frivillige på Aarhus Kommunes lokalcentre Der redegøres i det følgende for resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen for frivillige på lokalcentre. I alt 771 respondenter har klikket sig ind på undersøgelsen, mens 605 har påbegyndt undersøgelsen. Dette, sammenlagt med frivillige fra frivillighusene, giver en svarprocent på 26 %. Respondentgruppen Af de, der har svaret er 62 % kvinder og 38 % mænd. Aldersmæssigt er 85 % af respondenterne mellem 60 og 79 år, mens 6 % er under 60 år, og 9 % er over 80 år (Figur 1). Figur 1 Respondenterne fordeler sig jævnt i antallet af år, de har været frivillige. 29 % har være frivillige i 0-2 år, 29 % har været frivillige i 2-5 år, og i alt 43 % har været frivillige i 6 år eller derover. Respondenterne blev spurgt hvor mange timer om ugen de arbejder frivilligt på et lokalcenter. Hertil svarer 38 % at de bruger 1-2 timer, mens 40 % bruger 3-5 timer, og i alt 21 % bruger 6 timer eller derover. Arbejdsopgaver Som det fremgår af figur 2, varetager de frivillige mange forskellige arbejdsopgaver. Hovedparten er tilknyttet lokalcentercaféen, er besøgsven, laver praktiske opgaver, er chauffør og/eller laver organisatorisk arbejde (herunder råds- og bestyrelsesarbejde). I alt 46 % har besvaret spørgsmålet med Andet. 6

7 Figur 2 I nedenstående figurer (Figur 3 og 4) ses det, at 32 % af kvinderne er tilknyttet lokalcentercafeen, mens det kun er 13 % af mændene, der arbejder i lokalcentercafeen. Omvendt arbejder 27 % af mændene som chauffør, mens det job kun tiltrækker 2 % af kvinderne. Hvad laver du for tiden som frivillig? (Kvinder) Pct. Tilknyttet lokalcentercafé 31,75% Besøgsven 13,93% Spiseven 3,90% Motionsven 3,34% Går tur med svage beboere 5,01% Madlavning ved lokalcenter 3,34% Vågetjeneste 2,23% Bisidder 1,39% It-frivillig 4,46% Råds- bestyrelses og organisationsarbejde 18,11% Praktiske opgaver 23,12% Chauffør 2,23% Hjælper i plejeboligerne 3,62% Andet - hvad: 49,03% Figur 3 7

8 Hvad laver du for tiden som frivillig? (Mænd) Pct. Tilknyttet lokalcentercafé 13,30% Besøgsven 7,80% Spiseven 1,83% Motionsven 3,21% Går tur med svage beboere 3,67% Madlavning ved lokalcenter 3,67% Vågetjeneste 0,00% Bisidder 1,83% It-frivillig 17,43% Råds- bestyrelses og organisationsarbejde 22,02% Praktiske opgaver 21,10% Chauffør 27,06% Hjælper i plejeboligerne 1,38% Andet - hvad: 42,20% Figur 4 Hvordan opleves samarbejdet mellem den frivillige og lokalcentret? De frivillige oplever generelt samarbejdet med ansatte på lokalcentrene som værende godt. I alt 92 % svarer, at de oplever samarbejdet som værende godt eller meget godt. I alt 8 % svarer, at de oplever samarbejdet som værende nogenlunde eller dårligt (Figur 5). Figur 5 8

9 Det fremgår af de uddybende svar, at de frivillige generelt oplever, at blive taget godt imod. De opfatter personalet som værende venlige, imødekommende og anerkendende overfor deres indsats. Flere kommenterer, at stemningen på lokalcentret er god. Meget få oplever ikke at føle sig velkomne, eller at personalet ikke er imødekommende. Har et meget godt samarbejde. De tog meget godt imod mig, det er min opfattelse at de ønskede at jeg skulle føle mig velkommen. Cirka halvdelen oplever, at der er god information til de frivillige, og at den frivillige bliver lyttet til. Det opleves, at der er en god omgangstone, og at den frivilliges forslag bliver imødekommet. Den anden halvdel mener, at informationsniveauet ikke er højt nok; at der mangler bedre kommunikation mellem frivillige og personale. De oplever, at der ikke bliver givet information videre til de frivillige om aktiviteter og forandringer. Der er for dårlig koordinering/kommunikation mellem de frivillige, medarbejderne og frivilligkoordinatoren. Medarbejderne ved ikke hvad vi laver og informerer ikke. 85 % svarer at de har modtaget fornøden introduktion til arbejdet. I alt 15 % svarer, at de i mindre grad, eller slet ikke, har fået den fornødne introduktion (Figur 6). Figur 6 Overordnet set, oplever de frivillige, at der er et godt samarbejde med personalet på lokalcentret. I særdeleshed fremhæver en del frivillige samarbejdet med cafe-personalet og frivilligkoordinatoren. De svarer, at frivilligkoordinatoren er en vigtig medspiller i det arbejde de laver, og at det er hos denne de kan søge råd, vejledning og støtte. Nogle få frivillige oplever, at personalet på lokalcentret ikke tager dem alvorligt, og de har en følelse af, at være til besvær. 9

10 Hvad mener de frivillige om afstanden til arbejdsstedet? For størstedelen af de frivillige, gælder det at afstanden har en betydning for det frivillige arbejde de udfører. Flere bemærker vigtigheden af, at der er kort afstand mellem egen bolig og stedet, hvor man udfører frivilligt arbejde. Enkelte bemærker, at det har betydning, at man har en lokal tilknytning til stedet, hvor man udfører frivilligt arbejde. Det skal kunne hænge sammen med dagligdagen - være nemt! Erfaringsudveksling og vidensdeling 92 % af de frivillige svarer, at de har mulighed for, at mødes med andre frivillige og udveksle erfaringer, problematikker og gode ideer, og i alt 78 % benytter sig af den mulighed. 8 % svarer, at de ikke har kendskab til den mulighed (Figur 7). Figur 7 Respondenterne bliver endvidere spurgt om de kender til muligheden for, at deltage i undervisning, kurser og temadage for frivillige. I alt 85 % svarer, at de er bekendt med den mulighed, mens 61 % svarer, at de også deltager i disse arrangementer. 15 % svarer, at de ikke kender til muligheden (Figur 8). Figur 8 10

11 Anerkendelse Hovedparten af de frivillige oplever, at få anerkendelse for det arbejde de laver. 3 % svarer, at de ikke får anerkendelse for det frivillige arbejde de udfører (figur 9). Mange respondenter uddyber svaret, og bemærker at anerkendelse og værdsættelse af det frivillige arbejde er vigtigt. Nogle svarer på en måde, der indikerer, at deres arbejde allerede bliver værdsat, og bemærker, vigtigheden af, at det fortsætter på den måde. Andre svarer på en måde, der indikerer, at de ikke får anerkendelse i det arbejde de laver. Figur 9 Er de frivillige alt i alt tilfredse? 94 % svarer, at de alt i alt er tilfredse med at være frivillige på lokalcentrene. I alt 6 % svarer, at de ikke er tilfredse eller kun er delvist tilfredse (Figur 10). Figur 10 11

12 Det fremgår, at mange er frivillige fordi de oplever, at gøre en forskel. De oplever, at når de giver noget (som frivillige), så får de også noget tilbage. Dét de får tilbage, er en følelse af, at være noget for andre, at være til nytte og at have tilfredshed i det arbejde de udfører, eller den relation de indgår i. Mange af de frivillige beskriver glæden ved, at møde den ældre eller beboeren, og opleve at der positiv respons og taknemmelighed for den relation de har sammen, eller det arbejde de udfører. At se beboerne komme glad og smilende når vi mødes, og mere smilende når de går. Så kan jeg se, at den/de ældre har haft en dejlig eftermiddag, og en god oplevelse at være sammen med mig. Det kan kun give tilfredshed og lønnen i sig selv. Også relationen til, og samarbejdet med, personale, ledelse og andre frivillige er vigtigt for den tilfredshed de oplever ved at være frivillige. Mange bemærker, vigtigheden af at opleve, at man er værdsat, og at andre anerkender det arbejde man laver. Ord som godt samarbejde og dejligt samvær går igen mange gange. Særligt frivilligkoordinatorerne bliver nævnt som havende en vigtig rolle. Flere roser frivilligkoordinatoren for at være engageret og støttende. Hygge med de andre frivillige og personale i cafeen og kunderne. Frivilligkoordinator er interesseret i os og hører hvordan vi har det. Grundlæggende opleves det som værende vigtigt for tilfredsheden, at der er en god stemning på arbejdsstedet; at man bliver mødt positivt, og at personale og ledelse er imødekommende. Det er vigtigt for de frivillige, at de føler sig godt tilpas på lokalcentret. At man som ny føler sig velkommen betyder meget. At man respekterer hinandens forskelligheder og at tonen er god. Man giver og får noget igen. De meget få, der har skrevet at de ikke alt i alt føler sig tilfredse, forklarer det med konkrete forhold eller praktiske foranstaltninger, såsom manglende opfølgning på beslutninger eller et ønske om bedre lokaleforhold. Hvilke ideer har de frivillige til hvordan det frivillige arbejde på lokalcentrene kan udvikles? Organisering, koordinering og ledelse fylder meget i besvarelserne om hvordan det frivillige arbejde kan udvikles. Mange savner et højere informationsniveau; når man starter som frivillig, men i endnu højere grad, i det frivillige arbejde generelt. Der efterlyses oplysninger om ændringer eller tiltag, der direkte eller indirekte har en betydning for det arbejde de udfører. Flere respondenter savner en tydelig ledelse, der viser interesse for de frivillige og det arbejde de udfører. At ledelsen bliver bedre til at orientere bredt mht. de ting, der vedrører det frivillige arbejde, f.eks. flytninger/omrokering af værelser, rum. Generelt er ledelsen usynlig. At lederne viser sig og viser lidt interesse. I samarbejdet mellem ansat personale og frivillige, efterlyses der en tovholder for de frivillige blandt personalet. Mange bemærker vigtigheden af, at blive mødt i en ligeværdig samarbejdsrelation med personalet og savner mere sparring med plejepersonalet. 12

13 En ligeværdig dialog med de frivillige er befordrende for udviklingen af det frivillige arbejde på Lokalcentrene. Mange af respondenterne svarer på spørgsmålet ved at sætte fokus på rekruttering af nye frivillige. Det foreslås, at der arbejdes for at synliggøre og profilere det frivillige arbejde, blandt andet via annoncering og information i medier. Mange af respondenterne skriver i de uddybende svar, at der, bør gøres en særlig indsats for, at tiltrække de yngre frivillige. Derudover er der mange konkrete forslag til både aktiviteter og tiltag. Alle forslagene vil indgå i Idé kataloget. 13

14 Frivillige fra Aarhus Kommunes Frivillighuse Der redegøres i det følgende for resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen for frivillige på lokalcentre. I alt 63 respondenter har klikket sig ind på undersøgelsen, mens 58 har påbegyndt undersøgelsen. Dette, sammenlagt med frivillige fra frivillighusene, giver en svarprocent på 26 %. Respondentgruppen Af de, der har svaret er 58 % kvinder og 42% mænd. Aldersmæssigt er 93 % af respondenterne mellem 60 og 79 år, mens 2 % er under 60 år, og 6 % er over 80 år. (Figur 11). Figur 11 Hovedparten af respondenterne har været frivillige i mere end 2 år. I alt har 16 % været frivillige i 0-2 år. 50 % har været frivillige i 2-5 år, mens 34 % har været frivillige i 6 år eller derover. Respondenterne blev spurgt hvor mange timer om ugen de arbejder frivilligt i frivillighusene. Hertil svarer 31 % at de bruger 1-2 timer på frivilligt arbejde, mens 40 % bruger 3-5 timer, og i alt 29 % bruger 6 timer eller derover. 14

15 Arbejdsopgaver Som det fremgår af figur 12, varetager de frivillige mange forskellige arbejdsopgaver. Hovedparten er tilknyttet caféen, laver praktiske opgaver, står for information og rundvisning og/eller laver organisatorisk arbejde (herunder råds- og bestyrelsesarbejde). I alt 31 % har besvaret spørgsmålet med Andet. Figur 12 I figur 13 ses det, at de to arbejdsopgaver, der ligger højest hos kvinderne er arbejdet i caféen (45 %) og organisatoriske opgaver (24 %). Til sammenligning er kun 21 % af mændene tilknyttet cafeen. Hos mændene er det organisatoriske (42 %) og praktiske opgaver (42 %), der ligger højst (Figur 14), hvor kun 9 % af kvinderne laver praktiske opgaver. Hvad laver du for tiden som frivillig (Kvinder) Pct. It-frivillig 3,03% Råds- bestyrelses og organisationsarbejde 24,24% Praktiske opgaver 9,09% Chauffør 3,03% Tilknyttet café 45,45% Information / rundvisning 12,12% Andet - hvad: 30,30% Ubesvaret 0% Figur 13 15

16 Hvad laver du for tiden som frivillig? (Mænd) Pct. It-frivillig 16,67% Råds- bestyrelses og organisationsarbejde 41,67% Praktiske opgaver 41,67% Chauffør 4,17% Tilknyttet café 20,83% Information / rundvisning 25,00% Andet - hvad: 33,33% Ubesvaret 0% Figur 14 Hvordan opleves samarbejdet mellem den frivillige og ansatte i frivillighusene? Samtlige frivillige i frivillighusene oplever samarbejdet med ansatte som godt. I alt 69 % svarer, at de oplever samarbejdet som værende meget godt, og 31 % svarer at det er godt (Figur 15). Figur 15 De frivillige giver, i de uddybende besvarelser, udtryk for, at der et godt samarbejde med både ansatte og andre frivillige. De ansatte er SÅ samarbejdsvillige og meget flinke i deres samarbejde. Det opleves, at der er en hyggelig stemning i huset og at man bliver taget godt imod. Særligt fremhæves frivilligkoordinatoren som værende en god samarbejdspartner. Frivilligkoordinatoren er virkelig god til at uddelegere efter devisen frihed under ansvar, hvorfor der er en så god arbejdsglæde, at hvis én er lidt "nede" opleves de øvrige som gode støtter og inspiratorer. 16

17 I alt 88 % svarer, at de har fået den fornødne introduktion til arbejdet, mens 13 % svarer, at de ikke eller kun delvist har fået den fornødne introduktion (Figur 16). Figur 16 Hvad mener de frivillige om afstanden til arbejdsstedet? Cirka halvdelen af de frivillige svarer, at afstanden ingen betydning har for omfanget af det frivillige arbejde de udfører. Den anden halvdel svarer, at det har en smule eller nogen betydning (figur 17). Figur 17 17

18 Erfaringsudveksling og vidensdeling 89 % af de frivillige svarer, at de har mulighed for, at mødes med andre frivillige og udveksle erfaringer, problematikker, gode ideer, med mere, og i alt 75 % sig af den mulighed. 11 % svarer, at de ikke har kendskab til den mulighed (Figur 18). Figur 18 Respondenterne bliver endvidere spurgt om de kender til muligheden for, at deltage i undervisning, kurser og temadage for frivillige. I alt 84 % svarer, at de er bekendt med den mulighed, mens 53 % af dem svarer, at de også deltager i disse arrangementer. 16 % svarer, at de ikke kender til muligheden (Figur 19). Figur 19 18

19 Er de frivillige alt i alt tilfredse? Hele 97 % svarer, at de alt i alt er tilfredse med at være frivillige i frivillighusene (Figur 20). Tilfredsheden begrundes med, at der er en solidaritetsfølelse i huset, og at der er mulighed for at få indflydelse og blive hørt. Det bemærkes endvidere, at det giver mening i tilværelsen, og at det er spændende at møde forskellige grupper af mennesker. Der er en form for solidaritet med kursisterne og de andre frivillige. Jeg må ærlig tilstå, at Frivillighuset udfylder noget, der let kunne blive et tomrum for mange - måske mig selv. Figur 20 Anerkendelse De frivillige oplever, i høj grad, at blive anerkendt for det arbejde de laver. Kun 2 % svarer, at de ikke får anerkendelse. De frivillige svarer, at de primært får anerkendelse fra dem, der organiserer det frivillige arbejde, andre frivillige, de ansatte og dem, der modtager hjælp af den frivillige (Figur 21). Figur 21 19

20 Frivillige foreninger, der har en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune Der redegøres i det følgende for resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen for frivilligforeningerne. I alt 35 har klikket sig ind på spørgeskemaet, mens 13 har påbegyndt undersøgelsen. Respondentgruppen Af de frivillige foreninger der har besvaret spørgeskemaet, har 46 % mellem 1 og 50 frivillige tilknyttet, 23 % har mellem 51 og 100 tilknyttet, mens 31 % har mere end 250 frivillige tilknyttet (Figur 22). Figur 22 Samarbejdet mellem frivillige foreninger og Sundhed og Omsorg 85 % af de frivillige foreninger, der har svaret, har en samarbejdsaftale med Sundhed og Omsorg. Af dem, oplever i alt 91 % at samarbejdsaftalen har haft en positiv værdi for det frivillige arbejde de udfører (Figur 23). Figur 23 20

21 Foreningerne bliver spurgt, hvad der er det vigtigste for dem i samarbejdet med Sundhed og Omsorg. Den vigtigste faktor er den økonomiske støtte, men også det, at blive hørt og inddraget omkring frivilligområdet, samt ønsket om at få udbredt kendskabet til foreningens tilbud ligger højt på listen (Figur 24). Figur 24 Det er vigtigt for de frivillige foreninger, at blive betragtet som en ligeværdig partner i samarbejdet med Sundhed og Omsorg. Det bemærkes i de uddybende besvarelser, at det kan opleves, at der er langt ind til forvaltningen, og flere efterlyser, at medarbejdere fra forvaltningen kommer ud og møder foreningerne hvor de er. At vi gennem partnerskabsaftalen bliver betragtet som en ligeværdig partner, og at vi oplever partnerskabsaftalen som en blåstempling af værdien af vores frivillige arbejde. Foreningerne oplever i begrænset omfang, at have direkte indflydelse på beslutninger, der bliver taget af forvaltningen. Enkelte bemærker, at de opfatter sig selv (foreningen) som værende formidlere, og ikke beslutningstagere. De oplever ikke umiddelbart den manglende indflydelse som et problem (Figur 25). Jeg har gennem de sidste 4 år haft opfattelsen af, at have haft en meningsfuld indflydelse indenfor de rammer, som jeg synes man kan forvente, når der er tale om en politisk styret offentlig organisation. 21

22 Figur 25 Der knyttes overordnet set mange positive kommentarer til spørgsmålet om Sundhed og Omsorgs styrker i samarbejdet med frivillige foreninger. Foreningerne oplever, at de generelt får den opbakning, hjælp og støtte fra forvaltningen, de har behov for. (Figur 26). Særligt anses forvaltningens mulighed for at give økonomisk støtte som en stor styrke i samarbejdet. Det opleves også, at Sundhed og Omsorg har stor erfaring indenfor frivillig området, og generelt stiller sig til rådighed med ekspertise indenfor mange felter. De oplever, at blive mødt med en professionel og faglig tilgang. Professionel tilgang med stor rutine og faglighed indenfor ledelse, metode, værdier, arbejdsgange. Ekspertise indenfor personalejura, arbejdsskader, konflikthåndtering, sundhed og sygdom, etc. Organisatorisk opfattes det som positivt, at forvaltningen har en bred kontaktflade til mange borgere og mange foreninger, og at Sundhed og Omsorg på den måde kan yde en koordinerende indsats, og samtidig kan være adgangen til det politiske system. Afdelingen kan virke som den samlende og koordinerende instans i forhold til de frivillige foreninger. Endvidere nævner flere, at forvaltningen har en god indstilling og at der er tillid. Det opleves som positivt, at der fra foreningernes side kan påpeges ting, som de ikke mener fungerer. 22

23 Figur 26 Der synes umiddelbart at være et tættere samarbejde mellem de frivillige foreninger og Sundhed og Omsorg centralt, end der er mellem foreningerne og områdets frivilligkoordinator og lokalcenter. Kun 37 % af foreningerne svarer, at de har et direkte samarbejde, mens 64 % svarer, at de kun sjældent eller slet ikke samarbejder direkte med frivilligkoordinatorer og lokalcentre (Figur 27). Figur 27 23

24 På spørgsmålet om hvorvidt foreningerne alt i alt er tilfredse med samarbejdet med Sundhed og Omsorg, svarer 91 %, at de er tilfredse med samarbejde, mens 9 % svarer at de er nogenlunde tilfredse (Figur 28). Dog efterlyser enkelte foreninger mere information om nye tiltag. Endvidere nævnes, at der ønskes en bredere orientering mod alle foreninger ikke kun foreninger, der samarbejder med Sundhed og Omsorg. Måske mere information, når der sættes nye skibe i søen. Det får Frivilligrådet information om, men ikke nødvendigvis de frivillige foreninger. Figur 28 24

25 Kort resumé I det følgende sammenfattes resultaterne fra de tre undersøgelser i punktform. Frivillige på Aarhus Kommunes lokalcentre Der er i væsentlig grad forskel på, hvilke opgaver henholdsvis mænd og kvinder varetager. 92 % oplever generelt samarbejdet mellem frivillige og lokalcenter som værende godt. Halvdelen er tilfreds med informationsniveauet. Den anden halvdel mangler informationer, der både direkte og indirekte påvirker de frivilliges arbejde. 85 % svarer, at de har fået den fornødne introduktion til arbejdet. Afstanden til arbejdsstedet har en betydning det skal være nemt, og man skal gerne have en lokal tilknytning. 92 % svarer, at de har mulighed for at mødes med andre frivillige og udveksle erfaringer, problematikker og gode ideer. 78 % benytter sig af den mulighed. 85 % svarer, at de kender til muligheden for at deltage i undervisning, kurser og temadag. 61 % deltager i disse. Flere bemærker, at de savner en tydelig ledelse. Anerkendelse fra både ledelse, personale og frivilligkoordinatorer er vigtigt for de frivillige. Der er mange forslag til konkrete og praktiske tiltag mange er lokalitetsbestemte. 94 % er alt i alt tilfredse med at være frivillig. Dét at gøre en forskel, og være til nytte for andre mennesker synes at være drivkraften for mange frivillige. De gode og positive relationer (både til personale, andre frivillige og beboere) er en meget vigtig faktor. Den gode stemning på arbejdsstedet nævnes af mange som værende betydningsfuld. Frivillige fra Aarhus Kommunes frivillighuse Der er i væsentlig grad forskel på, hvilke opgaver henholdsvis kvinder og mænd varetager. Samtlige frivillige i frivillighusene oplever samarbejdet med ansatte som værende godt. 88 % oplever, at have fået den fornødne introduktion til arbejdet. 53 % svarer, at afstanden til frivillighuset har en betydning for omfanget af det frivillige arbejde. 89 % svarer, at de har mulighed for at mødes med andre frivillige og udveksle erfaringer, problematikker, gode ideer, med mere. 84 % er bekendt med muligheden for at deltage i undervisning, kurser og temadage. 53 % deltager i disse arrangementer. 97 % svarer, at de alt i alt er tilfredse med at være frivillige i frivillighusene. De frivillige oplever, i høj grad, at blive anerkendt for det arbejde de laver. 2 % svarer, at de ikke får anerkendelse. Frivillige foreninger, der har en samarbejdsaftale med Aarhus Kommune 91 % af de frivillige foreninger oplever, at samarbejdsaftalen med Sundhed og Omsorg har haft en positiv værdi for det frivillige arbejde de udfører. Den vigtigste faktor, i samarbejdet med Sundhed og Omsorg, er den økonomiske støtte. Vigtigt at blive betragtet som en ligeværdig partner i samarbejdet med Sundhed og Omsorg. Det efterlyses, at medarbejdere fra forvaltningen kommer ud og møder foreningerne hvor de er. Foreningerne oplever i begrænset omfang, at have direkte indflydelse på beslutninger indenfor frivilligområdet i Sundhed og Omsorg. Dette opleves ikke umiddelbart som problematisk. 25

26 Foreningerne oplever, at Sundhed og Omsorg har mange styrker. 92 % svarer, at de oplever, at få den opbakning, hjælp og støtte fra Sundhed og Omsorg, som de har behov for. 37 % af foreningerne samarbejder direkte med frivilligkoordinatorer/lokalcentre. 91 % af foreningerne er alt i alt tilfredse med samarbejdet med Sundhed og Omsorg. Mere information om nye tiltag efterlyses. 26