Udvalget for kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland. Arbejdsgruppe 1

Transkript

1 Udvalget for kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland Arbejdsgruppe 1 April 2010

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgruppens opgave og sammensætning Indledning og resumé af arbejdsgruppens anbefalinger Sygehusplan Resumé af arbejdsgruppens anbefalinger Almen praksis Lægevagten Skadeklinikker/ skadestuer Visiteret adgang til sygehusvæsenets ambulante akuttilbud og etablering af døgndækket akuttelefon betjent af sundhedsfagligt personale Samspil og integration mellem akutbiler og stationære akuttilbud Modeller for fremtidig organisering Gennemgang og status for nuværende akutfunktioner i regionen Almen praksis og det akutte beredskab Almen praksis (dagtid 8-16) Lægevagten (aften og weekend) Den kørende lægevagt (aften, nat og weekend) Akutfunktioner i sygehusvæsenet Akutsygehuset og akutafdelingen Skadestuen Skadeklinikken Kommunale akuttilbud og Sundhedscentre Psykiatri Den nuværende akutte indsats Planlægning af den fremtidige psykiatri Analyse og diskussion af centrale begreber Nytte og tryghed Lægevagten Lægevagtskonsultationer og sygebesøg Organisatorisk og fagligt tilhørsforhold af lægevagtsorganisationen Borgernes anvendelse af de regionale akuttilbud Visiteret/ uvisiteret adgang og døgnåben akuttelefon betjent af sundhedsfagligt personale Sundhedsstyrelsens anbefalinger Danske Regioners anbefalinger Erfaringer fra udlandet Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende visiteret/ uvisiteret adgang og døgnåben akuttelefon betjent af sundhedsfagligt personale Samspil og integration mellem akutbiler og stationære akuttilbud Integration af akutbiler og stationære akuttilbud Dokumentation, telemedicin og fælles principper for triage Kommunerne og sundhedscentre Modelelementer for supplerende ambulante akuttilbud Supplerende ambulante akuttilbud Skadestue (bemandet med ortopædkirurgiske speciallæger og skadesygeplejersker) Døgndækket skadeklinik (bemandet med intern medicinske speciallæger og skade-/ behandlersygeplejersker) Ikke døgndækket skadeklinik (bemandet med behandlersygeplejersker) Lægevagtskonsultation (fast og/ eller delvist bemandede konsultationer) Kommunerne/ Sundhedscentre Modeller for fremtidig organisering af det stationære akuttilbud i Region Sjælland Model 1. Decentralisering af supplerende ambulante akuttilbud Model 2. Centralisering af supplerende ambulante akuttilbud Model 3. Balance i hensynet til nærhed og effektivitet og høj sundhedsfaglig kvalitet i behandlingen43 3

4 1. Arbejdsgruppens opgave og sammensætning Arbejdsgruppe 1 er nedsat under Udvalget for kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland. Arbejdsgruppen har fokus på patientens forskellige muligheder for at få behandling, og på de forskellige fysiske rammer, hvori behandling foregår. Gruppen har til opgave at sammentænke og nytænke mulighederne i og organisationen af lægevagt, lægehuse, skadeklinik, skadestue og akutmodtagelse. Arbejdsgruppen skal udfærdige: 1. beskrivelse af den nuværende indsats i Region Sjælland, herunder samspillet mellem de enkelte elementer på akutområdet, samt snitflader til de øvrige gruppers område 2. løsningsmodeller for en samlet optimal løsning for udkantsområder med store afstande samt i byområder med korte afstande, herunder hvilke modeller der giver den størst mulige nytte og tryghed for borgerne, samt konsekvenser for/ krav til de øvrige gruppers område 3. en vurdering af de økonomiske konsekvenser af de opstillede scenarier, herunder en angivelse af omprioriteringerne i forhold den nuværende indsats Arbejdsgruppen har bestået af: o Sundhedschef Camilla Meyer, Faxe Kommune o Lægelig direktør Sven Trautner, Falck o Ledende overlæge Connie Lærkholm Hansen, Akutafdelingen Slagelse o Ledende overlæge Henning Jans, Akutafdelingen Køge o Ledende overlæge Michael Lau Bech-Hansen, Psykiatrien Distrikt Køge o Præhospital leder Poul Kristensen, Kvalitet og Udvikling (indtil )/ Konst. Præhospital leder Niels Christian Nornild Ahn, Præhospitalt Center (fra ) o Sundhedschef Christina Sjøberg Lundgren, Primær Sundhed (formand) o Juridisk konsulent Bente Christiansen, Primær Sundhed (sekretariat) o Konsulent Thomas Osterland, Kvalitet og Udvikling (sekretariat) Arbejdsgruppen har afholdt 4 møder. Arbejdsgruppen har kun i begrænset omfang beskæftiget sig med kommunernes akutfunktioner. Det har på nuværende tidspunkt ikke være muligt at få et samlet billede af de akuttilbud som de 17 kommuner yder. I forbindelse med det videre arbejde med etablering af Sundhedscentre, vil det være relevant at få belyst området, herunder hvilke kommunale akuttilbud, der med fordel kan sammentænkes med regionale tilbud. Arbejdsgruppen har kun i begrænset omfang beskæftiget sig med behandlingspsykiatrien. Der henvises til regionens psykiatriplan for yderligere vedrørende den fremtidige organisering af behandlingspsykiatrien. Der er i arbejdsgruppen enighed om, at akut modtagelse af psykiatriske patienter ikke bør være fysisk integreret med akut modtagelse af somatiske patienter. For analyse af og forslag til en optimal organisering af præhospitale ressourcer henvises til rapport udarbejdet af arbejdsgruppe 2 under Udvalget for kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland. For analyse af behovet og mulighederne for sundhedsfaglig back up af de præhospitale ressourcer, og for hvilke opgaver en sådan sundhedsfaglig funktion med fordel vil kunne løse henvises til rapport udarbejdet af arbejdsgruppe 3 under Udvalget for kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland. 4

5 2. Indledning og resumé af arbejdsgruppens anbefalinger 2.1. Sygehusplan 2010 Der er med Regionsrådets beslutning den 16. marts 2010 indgået politisk aftale om Sygehusplan Sygehusplanen indebærer etablering af 4 akutsygehuse, hvoraf ét samtidig er hovedsygehus. Ifølge planen placeres akutsygehusene i Holbæk, Køge (hovedsygehus), Nykøbing F. og Slagelse. Den politiske aftale indebærer samtidig, at sygehusene i Roskilde og Næstved fremadrettet bliver centrum for en betydelig regional aktivitet af planlagt ortopædkirurgi og sammedagskirurgi. For så vidt angår det akutte tilbud på de to sygehuse forudsættes døgnåben skadeklinik, som uden for dagstimerne integreres med lægevagt. Sygehusaktiviteten på Fakse, Kalundborg, Nakskov og Ringsted sygehuse udfases i takt med mulighederne for at overføre aktiviteterne til de seks store sygehuse. Herudover indebærer den politiske aftale, at dialogen mellem regionen og kommunerne omkring etablering og udvikling af sundhedscentre i en række områder intensiveres. Arbejdsgruppens udredningsarbejde er pågået parallelt med de politiske drøftelser omkring placering af hoved- og akutsygehuse i Region Sjælland. Langt hen i processen har der dermed ikke været fuldstændig klarhed omkring hvor den mest specialiserede del af regionens akuttilbud til borgerne skulle placeres i fremtidens sygehusvæsen. Arbejdsgruppen har i sit arbejde derfor lagt stor vægt på, at de kriterier, som er lagt til grund for de foreslåede modeller har været universelle og dermed uafhængige af placering af hovedsygehus og akutsygehuse. Sygehusplanen er først endelig gennemført i Organisering og varetagelse af de akutte funktioner i sygehusvæsenet vil i den kommende tid således bevæge sig i spændingsfeltet mellem den eksisterende sygehus- og akutstruktur og realiseringen af fremtidens sygehusvæsen i Region Sjælland. Arbejdsgruppens anbefalinger tager derfor afsæt i konkrete initiativer, som på den korte bane kan medvirke til at styrke akuttilbuddet til borgerne i såvel udkantsområder med store afstande som i byområder med korte afstande, og udstikker samtidig visioner for en på sigt samlet optimal løsning for området Resumé af arbejdsgruppens anbefalinger Akutsystemet skal sikre tryghed for borgerne ved først og fremmest at sikre rettidig og kvalificeret behandling, dels ved at skabe klarhed om, hvordan man får adgang til akut hjælp, dels ved at understøtte sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Nærhed er et vigtigt element, men nærhed må ikke vægtes højere end kvalitet. Ved valget mellem de to målsætninger må behandling af høj kvalitet derfor vægtes højere end nærhed til et akuttilbud, men i det omfang det er muligt ønskes prioriteret, at den enkelte borger kan tilbydes behandling af høj kvalitet i nærhed til egen bopæl. Det er arbejdsgruppens anbefaling at arbejdet med at udvikle og etablere sundhedscentre i et tæt samarbejde mellem kommunale og regionale aktører prioriteres højt Almen praksis Almen praksis er borgernes primære indgang til sundhedsvæsenet, hvor alle almindelige sygdomme og tilstande hos regionens borgere varetages. Fremadrettet er der behov for større lægepraksis med flere læger og klinikpersonale. Dels for at understøtte faglig sparring, mulighed 5

6 for specialisering og større tilgængelighed for patienterne. Dels for at rekruttere og fastholde lægerne. Ved organisering i større enheder, øges muligheden for at indrette sig med akuttider og faciliteter til akut behandling samtidig. Arbejdsgruppen har ikke forudsat denne styrkelse af almen praksis i beskrivelser eller anbefalinger for fremtidig organisering af de stationære akuttilbud, men da en sådan styrkelse vil have positive afsmittende effekter på det øvrige akuttilbud til regionens borgere, er det arbejdsgruppens entydige anbefaling, at der arbejdes målrettet hermed særligt i de områder, hvor sygehusaktiviteten omlægges Lægevagten Det er arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for nøje at overveje, hvor vidt lægevagtens ressourcer vil kunne anvendes mere optimalt. Dels som følge af mangelen på læger. Dels som følge af det konkrete forbrug af lægevagtens ydelser. Med den politiske aftale om Sygehusplan 2010 bibeholdes faste lægevagtskonsultationer i de seks større byer. Arbejdsgruppen kan tilslutte sig dette, og anbefaler i direkte forlængelse heraf, at antallet af faste konsultationer beholdes på det nuværende niveau med 6 faste konsultationer, samt at de 4 nuværende delvist bemandede konsultationer bibeholdes i deres nuværende form, idet der aktivitetsmæssigt ikke er belæg for at ændre herved. Da muligheden for at henvise patienter til de ad hoc åbne konsultationer kun meget sjældent er taget i anvendelse anbefaler arbejdsgruppen, at ressourcerne allokeres til de øvrige akuttilbud i lægevagten. Specifikt anbefaler arbejdsgruppen, at de ad hoc-åbne konsultationer i Hundige og Stege afskaffes, mens konsultationen i Ringsted opgraderes til en delvist bemandet konsultation, idet der aktivitetsmæssigt er belæg for det. Åbningstiden gøres hermed samtidig fast og synlig. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at det i forbindelse med en fremtidig analyse og eventuel ændring af lægevagtens organisering vurderes, om de lægeressourcer der på nuværende tidspunkt anvendes til tidskrævende kørende sygebesøg alle har en aktivitetsmæssig berettigelse og/ eller med fordel vil kunne anvendes mere effektivt i de fx faste konsultationer. Arbejdsgruppen vurderer at det kan være hensigtsmæssigt at reducere antallet af biler med henblik på at tilpasse kapaciteten til efterspørgslen, men stiller sig samtidig skeptisk, over for om den kørende lægevagt helt kan afskaffes, idet en reduktion i lægevagtens sygebesøg vil kunne afføde et øget og ikke intenderet pres på det præhospitale beredskab. I analysen skal samspillet med det præhospitale beredskab derfor nøje analyseres. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der ved en model, hvor de praktiserende læger indgår som en integreret del af den samlede akutstruktur vil kunne opnås betydelige positive synergier af såvel kvalitativ og ressourcemæssig karakter. En sådan integration vil dog fordre ændret lovgivning og/ eller overenskomst for almen praksis og øvrige faggrupper. Fordelene ved et styrket samarbejde er efter arbejdsgruppens vurdering imidlertid så væsentlige, at der på den korte bane bør arbejdes målrettet med en styrkelse af det faglige samarbejde på tværs af sektorer. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der i den udstrækning det er muligt uden lovgivnings- og overenskomstmæssige ændringer etableres et styrket tværsektorielt samarbejde mellem sygehusvæsenets akuttilbud og lægevagtsorganisationen. De nærmere rammer for etablering et styrket tværsektorielt samarbejde vil kunne behandles i en til formålet nedsat regional arbejdsgruppe. 6

7 Skadeklinikker/ skadestuer Der er betydelig variation i regionens borgeres anvendelse af de regionale akuttilbud. Forskellene i forbruget kan ikke umiddelbart henføres til forskelle i borgernes sygdomsmønstre, men derimod relateres til et spørgsmål om tilgængelighed (nærhed). Da der er sundhedsfagligt belæg for at antage, at en væsentlig andel af besøgene ved skadestue- og skadeklinik med fordel vil kunne varetages af de praktiserende læger, er der god grund til at forholde sig kritisk til antallet af især skadeklinikker i regionen. En række af disse har endog meget lave besøgstal og aktiviteten foregår hovedsageligt i dagtiden, hvor almen praksis har åbent. Samtidig er der relative korte afstande til nærmeste skadestue/ akutafdeling i de tilfælde, hvor der er behov for lægelig vurdering. Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling, at skadeklinikkerne i Fakse, Ringsted, Stege og Vordingborg nedlægges, mens skadeklinikken i Nykøbing Sj. alene holdes åben i sommerperioden, hvor der som følge af de mange turister i området er høj aktivitet. Skadeklinikkerne i Kalundborg og Nakskov anbefales styrket gennem faglig integration med lægevagtskonsultationerne og etablering telemedicinsk back up fra akutsygehusenes akutafdelinger for derigennem at øge skadeklinikkernes kompetencer og handle muligheder. Det er arbejdsgruppens vurdering, at de faglige forudsætninger for døgndækket tilstedeværelse af ortopædkirurgisk kompetence på speciallægeniveau ikke er til stede fremadrettet ved skadestuerne i Næstved og Roskilde, idet dette forudsætter tilstedeværelsen af akut kirurgi/ ortopædkirurgi. De to skadestuer anbefales derfor omdannet til døgndækkede skadeklinikker, som i den udstrækning, der er akut (døgn)modtagelse af medicinske patienter på sygehusgeografien bemandes med skade- / behandlersygeplejersker og intern medicinske speciallæger. Klinikkerne anbefales ligeledes styrket gennem faglig integration med lægevagtskonsultationerne og etablering telemedicinsk back up fra akutsygehusenes akutafdelinger Visiteret adgang til sygehusvæsenets ambulante akuttilbud og etablering af døgndækket akuttelefon betjent af sundhedsfagligt personale Idet det i højere grad er tilgængelighed frem for forskelle i borgernes sygdomsmønstre, der er afgørende for anvendelsen af de forskellige akuttilbud, er det arbejdsgruppens vurdering, at der bør ses nærmere på, hvor vidt en visiteret adgang til også de regionale akuttilbud i sygehusvæsenet vil kunne afføde et mere hensigtsmæssigt forbrug af ydelserne under hensyntagen til borgernes oplevede tryghed. Det er samtidig arbejdsgruppens vurdering, at der med færre akutmodtagelser kan opstå et øget behov for bedre at sikre, at patienten modtager rette behandling på rette niveau, og at man, hvor det er muligt, indtænker alternativer til akut indlæggelse fx subakut ambulant tid eller et kommunalt tilbud. Dette stiller øgede krav til visitationen allerede ved patientens første henvendelse til sundhedsvæsenet. Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at adgangen til sygehusvæsenets ambulante akuttilbud gøres visiterede. Arbejdsgruppen anbefaler i forlængelse heraf, at der etableres en sundhedsfaglig døgnbetjent akuttelefon, der kan rådgive borgerne om rette behandlingssted ved akut opstået skade eller sygdom, som ikke er så alvorlig, at 112 skal kontaktes. Arbejdsgruppen skal endvidere anbefale, at etablering af en sundhedsfaglig døgnbetjent telefonservice i Region Sjælland ikke afventer national afklaring, idet det er arbejdsgruppens vurdering, at en hurtig indførelse af en regional telefonservice på også den korte bane er ønskelig set ud fra et borgerrettet perspektiv. Idet en fuldt integreret akuttelefon med tværsektoriel visitationskompetence næppe er realistisk at etablere på den korte bane, skal arbejdsgruppen anbefale, at der arbejdes videre med etablering af en model, der integrerer visitation til både sygehusvæsenet og lægevagtsorganisationen. De 7

8 nærmere rammer for etablering af en sundhedsfaglig døgnbetjent akuttelefon bør afdækkes i en til formålet nedsat arbejdsgruppe, herunder om denne bedst betjenes af læger eller andet sundhedsfagligt personale (under lægelig delegation). Arbejdsgruppen vurderer endvidere, at en døgnbetjent akuttelefon bemandet med sundhedsfagligt personale naturligt vil skulle placeres i enten regi af eller i et tæt samarbejde Præhospitalt Center, samt at funktionen vil kunne bidrage positivt i forhold til bedre anvendelse af de præhospitale ressourcer Samspil og integration mellem akutbiler og stationære akuttilbud Arbejdsgruppen anbefaler, at hensynet til, at akutbiler placeres i områder, hvor der er langt til nærmeste akutsygehus samtidig med at akutbilens dækningsområde optimeres altid vægtes højest ved placering af mobile akutenheder. Et samtidig arbejde i et stationært akuttilbud kan være en kontradiktion hertil med mindre der er tale om et lavaktivitetsområde både i forhold til den ambulante og den udkørende aktivitet. I sådanne tilfælde vil en sammensmeltning af funktionerne bidrage til at sikre eksistensberettigelsen af et decentralt akuttilbud med lavt aktivitetsniveau. Det anbefales endvidere at telemedicin bliver et indsatsområde i det fremadrettede arbejde med at forbedre samspillet mellem den præhospitale indsats og akutsygehusene, samt at anvendelse af et fælles triagesystem baseret på akutafdelingernes triagesystem bliver et indsatsområde i det fremadrettede arbejde med at forbedre samspillet mellem den præhospitale indsats og akutsygehusene og øge de præhospitale ressourcers behandlingsmæssige kompetencer Modeller for fremtidig organisering Arbejdsgruppen præsenterer tre forskellige modeller for de stationære akuttilbuds rolle i fremtidens sygehusvæsen. Alle modeller tager afsæt i en organisering med fire akutsygehuse som det bærende akutelement. Variationen i modellerne består i det akuttilbud, der skal supplere akutsygehusene, herunder kompetenceniveau samt antal af supplerende ambulante akuttilbud, som etableres i Region Sjælland. Med et supplerende ambulant akuttilbud forstås her: Et ambulant akuttilbud til behandling af mindre og ukomplicerede skader, som etableres i områder, hvor særlige behov som store afstande til nærmeste akutsygehus og/ eller tæt befolkning gør sig gældende. Et supplerende ambulant akuttilbud understøttes sundhedsfagligt af et akutsygehus, og er organisatorisk og fagligt underlagt akutsygehuset (f. s. v. a. sygehusressourcer). Akuttilbuddet vil kunne være bemandet på følgende forskellige kompetenceniveauer: Døgndækket skadeklinik (bemandet med intern medicinske speciallæger og skade-/ behandlersygeplejersker) Ikke døgndækket skadeklinik (bemandet med behandlersygeplejersker) Lægevagtskonsultation(alment medicinske speciallæger ) I forbindelse med et supplerende ambulant akuttilbud kan der være større eller mindre integration og samarbejde med det kommunale niveau. Integration med det kommunale niveau er ikke en forudsætning, men bør tilstræbes. Der vil skulle etableres konkrete samarbejder med den enkelte kommune omkring, hvad kommunen som samarbejdspartnere ønsker at putte ind i tilbuddet. Dette må forventes at variere fra kommune til kommune på grund af de forskelligartede behov/ eksisterende tilbud m.v.. 8

9 Model 1 indebærer et minimum af ændringer i forhold til nuværende organisering. Modellen prioriterer nærhed i stationære akuttilbud, samt fortsat åben og uvisiteret adgang til ambulante akuttilbud i sygehusvæsenet. Modellen består af: 4 akutsygehuse med døgndækket akutafdeling og fast lægevagtskonsultation. Holbæk, Køge, Nykøbing F. og Slagelse 2 supplerende ambulante akuttilbud med døgndækket og lægesuperviseret/ -bemandet skadeklinik (intern medicinske speciallæger), samt fast lægevagtskonsultation. Næstved og Roskilde 5 supplerende ambulante akuttilbud med ikke døgndækket skadeklinikker og delvist bemandede lægevagtskonsultation Kalundborg, Nakskov, Nykøbing Sj., Ringsted og Vordingborg 2 ambulante akuttilbud med ikke døgndækket skadeklinik Fakse og Stege Herudover bibeholdes ad hoc-åbne lægevagtskonsultationer i Hundige og Stege, og den kørende lægevagt fortsætter i sin nuværende form. Der etableres telemedicinsk back up fra akutsygehusenes akutafdelinger til de supplerende ambulante akuttilbud med henblik på at sikre en sundhedsfaglig back up. Der etableres samtidig en sundhedsfaglig døgnbetjent akuttelefon, der kan rådgive borgerne om rette behandlingssted ved akut opstået skade eller sygdom, som ikke er så alvorlig, at 112 skal kontaktes. Akuttelefonen tildeles begrænset visitationskompetence f. s. v. a. de døgndækkede skadeklinikker, hvortil visitation i et vist omfang er nødvendig. Akuttelefonen integreres ikke med lægevagtsvisitationen, men har mulighed for viderestilling til vagtlægesystemet. Model 2 gør op med nuværende omfattende decentralisering af de stationære akuttilbud. Den prioriterer høj økonomisk effektivitet og sundhedsfaglig kvalitet. Modellen indebærer visiteret adgang til de ambulante akuttilbud i sygehusvæsenet. Modellen består af: 4 akutsygehuse med døgndækket akutafdeling og døgndækket lægevagtskonsultation: Holbæk, Køge, Nykøbing F. og Slagelse 2 supplerende ambulante akuttilbud med ikke døgndækket skadeklinik og fast lægevagtskonsultation. Næstved og Roskilde 2 supplerende ambulante akuttilbud med fast (men ikke døgndækket) lægevagtskonsultation Kalundborg, Nakskov, Idet lægevagtskonsultationerne på akutsygehusene gøres døgndækkede og faste ved de supplerende ambulante akuttilbud, integreres ressourcen fra den kørende lægevagt i lægevagtskonsultationerne. Der etableres telemedicinsk back up fra akutsygehusenes akutafdelinger til de supplerende ambulante akuttilbud med henblik på at sikre en sundhedsfaglig back up. 9

10 Der etableres samtidig en sundhedsfaglig døgnbetjent akuttelefon, der kan rådgive borgerne om og visitere borgerne til rette behandlingssted ved akut opstået skade eller sygdom, som ikke er så alvorlig, at 112 skal kontaktes. Akuttelefonen tildeles rådgivnings og visitationskompetence i forhold til de regionale akuttilbud, og integreres således med lægevagtsvisitationen. Model 3 balancerer mellem hensynet til nærhed i de supplerende ambulante akuttilbud, høj økonomisk effektivitet og høj sundhedsfaglig kvalitet gennem centralisering af de akutte ressourcer på færre, men styrkede enheder. Modellen består af: 4 akutsygehuse med døgndækket akutafdeling og fast lægevagtskonsultation Holbæk, Køge, Nykøbing F. og Slagelse 2 supplerende ambulante akuttilbud med ikke døgndækket samt fast lægevagtskonsultation Næstved og Roskilde 2 supplerende ambulante akuttilbud med ikke døgndækket skadeklinik samt delvist bemandet lægevagtskonsultation Kalundborg, Nakskov 3 supplerende ambulante akuttilbud med delvist bemandet lægevagtskonsultation Nykøbing Sj., Ringsted og Vordingborg Den kørende lægevagt bibeholdes således i sin nuværende form, idet der dog foretages en nærmere analyse af behovet for at tilpasse kapaciteten til efterspørgslen på området. Konsultationerne i Nykøbing Sj. og Ringsted opgraderes og gøres delvist bemandede, mens de ad hoc-åbne lægevagtskonsultationer nedlægges. Der etableres telemedicinsk back up fra akutsygehusenes akutafdelinger til de supplerende ambulante akuttilbud med henblik på at sikre en sundhedsfaglig back up. Der etableres samtidig en sundhedsfaglig døgnbetjent akuttelefon, der kan rådgive borgerne om rette behandlingssted ved akut opstået skade eller sygdom, som ikke er så alvorlig, at 112 skal kontaktes. Akuttelefonen tildeles begrænset visitationskompetence f. s. v. a. de ambulante (og specialiserede) akuttilbud på akutsygehusene. Akuttelefonen integreres ikke med lægevagtsvisitationen, men har mulighed for viderestilling til vagtlægesystemet. 10

11 3. Gennemgang og status for nuværende akutfunktioner i regionen 3.1. Almen praksis og det akutte beredskab Almen praksis er borgernes primære indgang til sundhedsvæsenet, hvor alle almindelige sygdomme og tilstande hos regionens borgere varetages. Som borgerens primære indgang til sundhedsvæsenet varetager almen praksis en funktion som gatekeeper til specialiseret behandling i sundhedsvæsenet Almen praksis (dagtid 8-16) Almen praksis spiller en helt central rolle i forhold til regionens samlede akutte beredskab, idet egen læge kontaktes ved lettere tilskadekomst og akut sygdom. Med sine brede medicinske kompetencer vurderer lægen, om patienterne kan behandles i eget regi eller skal visiteres videre til andre mere specialiserede tilbud. Omkring 25 % af aktiviteterne i almen praksis retter sig mod borgere med akut nyopstået sygdom. Der findes i alt ca. 300 lægepraksis geografisk spredt rundt i hele regionen, og alle borgere er som udgangspunkt tilknyttet en praktiserende læge. Den mest udbredte form for praksis er solopraksis. Således er ca. 60 % af alle klinikker bemandet med én læge. Øvrige er lægepraksis bemandet af tre eller flere læger. I gennemsnit er der tilmeldt ca sikrede til hver fuldtidslæge. Forbruget af ydelserne i almen praksis i Region Sjælland ligger på niveau med landsgennemsnittet, og der er en (landsdækkende) tendens til at forbruget stiger. Næsten 9 ud af 10 borgere er i kontakt med almen praksis i løbet af et år. Til sammenligning er det kun ca. hver tredje borger, der bliver behandlet på et sygehus i løbet af et år. Oversigt over aktivitet i almen praksis, 2009: Antal konsultationer Antal telefonkonsultationer Antal konsultationer Antal sygebesøg Samlet antal konsultationer Gennemsnitligt antal konsultationer per borger 6,88 Region Sjælland har gennem de seneste par år oplevet en lægemangel i kraft af, at ældre læger er ophørt, uden at nye læger er kommet tilsvarende til. Lægemanglen ses særligt i udkantsområderne og socialt tunge områder, som ikke er attraktive for yngre læger at nedsætte sig i. Fremadrettet er der behov for større lægepraksis med flere læger og klinikpersonale. Dels for at understøtte faglig sparring, mulighed for specialisering og større tilgængelighed for patienterne. Dels for at rekruttere og fastholde lægerne. Undersøgelser viser, at yngre læger ikke vil nedsætte sig som sololæger, men efterspørger fleksibilitet, kollegialt samarbejde og faglig sparring. Større lægeklinikker gør det samtidigt mere rentabelt at ansætte klinikpersonale og investere i moderne apparatur. Netop et øget brug af klinikpersonale er vigtigt for at udnytte ressourcerne i almen praksis optimalt og dermed sikre den fornødne lægedækning. Målet er, at lægerne bruger deres ressourcer på lægearbejde og de administrative og sygeplejefaglige opgaver uddelegeres til relevant praksispersonale. 11

12 Derfor er det også et centralt emne i Plan for Almen Praksis i Region Sjælland fra 2008, at igangsætte en udvikling i retning af større lægehuse som kan udnytte lægernes kompetencer mere effektivt. Ved organisering i større enheder, øges muligheden for at indrette sig med akuttider og faciliteter til akut behandling Lægevagten (aften og weekend) Lægevagten er den praktiserende læges forlængede arm efter lukketid. Lægevagtens opgaver kan ses som lægehjælp til helbredsproblemer, der ikke kan vente til næste hverdag i den praktiserende læges normale åbningstid, men som på den anden side heller ikke kræver akut livreddende indsats. Lægevagtens vigtigste formål er at sikre regionens borgere et geografisk nært, servicebaseret og kvalificeret lægetilbud uden for den praktiserende læges normale åbningstid. De alment praktiserende læger skal ifølge overenskomst varetage lægebetjeningen uden for dagtid. Den endelige tilrettelæggelse af lægevagten sker ved aftale mellem regionen og de omfattede læger. I den forbindelse har disse parter senest i maj 2007 indgået en aftale om tilrettelæggelse af lægevagten i Region Sjælland Lægevagt Sjælland. Lægevagten er tilrettelagt som en telefonvisitationsordning. Den telefonvisiterende læge træffer ud fra en lægefaglig vurdering af de telefonisk indhentede oplysninger beslutning om hvilken ydelse patienten skal tilbydes. Herunder om det er tilstrækkeligt med en telefonisk rådgivning af patienten eller om denne skal tilses af læge i vagttiden. I tilfælde af at patienten skal tilses, kan dette ske i en af lægevagtens vagtkonsultationer eller ved at vagtlægen aflægger sygebesøg i hjemmet. Når borgeren ringer til lægevagten foregår visitationen fra 4 fast bemandede steder (Hundige, Holbæk, Slagelse og Vordingborg) og 2 delvist bemandede steder (Kalundborg og Nakskov). Telefonien er tilrettelagt som en IP-løsning med ét telefonnummer. Alle opkald sættes i logisk kø, og sendes til først ledige medarbejder. I princippet kan der visiteres fra én lokation i regionen. Evaluering af Lægevagt Sjælland fra 2009 viste, at patienterne i gennemsnit venter 4.37 minut i telefonen. Der er etableret faste konsultationssteder med åbningstid fra kl på hverdage samt kl i weekends og helligdage i Roskilde, Køge, Holbæk, Slagelse, Næstved og Nykøbing F.. Derudover er der etableret delvis bemandede konsultationssteder med en begrænset, men fast daglig åbningstid i Kalundborg, Nakskov, Vordingborg og Nykøbing Sj. (kun i turistsæsonen). Konsultationerne bemandes med den kørende læge i området. Af hensyn til at give flere borgere mulighed for konsultation i nærområdet, er der endvidere ad hoc-åbne konsultationer i Stege, Ringsted, Nykøbing Sj. (uden for turistsæsonen) og i Hundige, som åbnes efter behov og bemandes af den kørende lægevagt. En evaluering af Lægevagt Sjælland konkluderede i december 2009, at de ad hoc-åbne konsultationer kun i meget begrænset omfang anvendes. Rapportens anbefalinger gik endvidere på, at der skulle optages drøftelse med vagtlægerne om nuværende åbningstid, form og bemanding af de ad hoc-åbne konsultationer, med henblik på at foretage nødvendige justeringer og optimeringer. I den nuværende ad hoc konstruktion vil der være ganske lange ventetider for de borgere der visiteres derhen, idet lægen ikke ved, hvor mange patienter der vil være behov for at samle i den pågældende ad hoc konsultation. Vagtlægerne har derfor lagt op til en opgradering af nogle af de områder i regionen, hvor der er påvist særlige spidsbelastningssituationer, fx i Ringsted, således at utilsigtet lang ventetid kan afhjælpes. Samtidig har vagtlægerne anbefalet, at andre ad hoc konsultationer udgår og at der i stedet arbejdes med en samlet lægevagtsstruktur, der afhjælper de områder, som har størst søgning. 12

13 Den kørende lægevagt (aften, nat og weekend) Sygebesøg af en vagtlæge (besøgslæger) tilbydes patienter, der på grund af sygdommens karakter ikke på forsvarlig måde kan transporteres til en vagtkonsultation. I tidsrummet på hverdage samt i weekenden kører 8 læger. I tidsrummet kører 4 læger. Kørslen er opdelt i 4 geografiske besøgsdistrikter. Alle besøgslæger transporteres med vognmand i egnede biler til sygebesøg. Alle chauffører har førstehjælpskursus. Alle biler er specialindrettede, med hjertestarter, genoplivningsudstyr, kuffert med forbindsstoffer og m.v., samt opkobling til lægevagtens IT-system. Evalueringen af Lægevagt Sjælland fra 2009 viste at 96,3 % af alle besøg i hjemmet er aflagt inden for 3 timer. Lægevagten indpasser sig efter det aktuelle sygdomsmønster i regionen. Når der i perioder aflægges flere besøg (fx pga. influenzaepidemi) må vagter og kørsel således planlægges efter dette. Oversigt over lægevagtskonsultationer og besøgsdistrikter Besøgsdistrikt: Hundige: Greve, Roskilde, Lejre, Køge, Solrød, Stevns Holbæk: Holbæk, Odsherred, Kalundborg Slagelse: Slagelse, Faxe, Næstved, Sorø, Ringsted Vordingborg: Vordingborg, Lolland, Guldborgsund Hverdage (16:30-24) og WHE (08-16) 2 biler 2 biler 2 biler 2 biler Hverdage (24-08) 1 bil 1 bil 1 bil 1 bil Forbruget af lægevagten såvel ved fremmøde i konsultationerne som sygebesøg har udvist en faldende tendens de seneste år. Faldet har ikke været ekstra markant i områder med ad hoc-åbne konsultationer. Oversigt over aktiviteten i Lægevagt Sjælland, perioden 1. marts 2008 til 28. februar 2009: Antal opkald til lægevagt (der ikke medfører konsultation/ sygebesøg) Antal konsultationer Antal sygebesøg Samlet kontakter til lægevagten konsultationer/ sygebesøg Gennemsnitligt antal konsultationer/ sygebesøg per borger 0,48 13

14 Forbruget af lægevagtens ydelser er meget ulige fordelt i regionen. Fx benytter borgere i Holbæk Kommune ydelserne 2,6 gange så meget som borgere i Sorø Kommune. Der er en klar tendens til, at forbruget i kommuner med faste konsultationer ligger over gennemsnittet i regionen, samt at kommuner med delvist bemandede konsultationer både har et højt forbrug ved konsultationerne og et højt forbrug af ydelserne fra den kørende lægevagt. Forskellene i forbruget kan ikke umiddelbart henføres til forskelle i borgernes sygdomsmønstre, men derimod relateres til et spørgsmål om tilgængelighed (nærhed) f. s. v. a. konsultationerne, samt en kombination af tilgængelighed og geografi f. s. v. a. sygebesøgene. Oversigt over aktiviteten i Lægevagt Sjælland, perioden 1. marts 2008 til 28. februar 2009: Kommune Antal konsultationer Antal sygebesøg Antal konsultationer per indbyggere Antal sygebesøg per indbyggere Antal konsultationer og sygebesøg per indbyggere Roskilde Næstved Slagelse Holbæk Guldborgsund Køge Kalundborg Greve Lolland Vordingborg Faxe Odsherred Ringsted Sorø Lejre Stevns Solrød I alt Akutfunktioner i sygehusvæsenet Med Sygehusplan 2007 påbegyndtes en samling af den akutte modtagelse af patienter med henblik på en tilnærmelse til Sundhedsstyrelsens og de faglige organisationers udmeldinger i Region Sjælland. Sygehusplan 2010 fortsætter og forstærker denne udvikling idet den indebærer, at den fremtidige sygehusstruktur i regionen koncentreres omkring 4 akutsygehuse, hvoraf ét samtidig er hovedsygehus. Akutsygehusene placeres i Køge (hovedsygehus), Slagelse, Holbæk og Nykøbing F.. Oversigt over tilgængelighed til akutsygehus og hovedsygehus Samlet tilgængelighed til akutsygehus v. Samlet tilgængelighed til hovedsygehus v. transport i bil transport i bil 73 % af borgerne kan nå frem inden for 30 min. Gennemsnitlig transporttid for borgerne på 1 time 95 % af borgerne kan nå frem inden for 45 min. og 28 min. Akutoptageområder Køge: Holbæk: Slagelse: Nykøbing F.: Kilde: Fremtidens sygehuse i Region Sjælland, februar 2010 Samlet tilgængelighed til hovedsygehuset v. kollektiv transport 36 % af borgerne kan nå frem inden for 30 min. 84 % af borgerne kan nå frem inden for 60 min. 14

15 Sygehusplan 2010 indebærer endvidere, at sygehusene i Roskilde og Næstved fremadrettet bliver centrum for en betydelig regional aktivitet af planlagt ortopædkirurgi og sammedagskirurgi, og at det akutte tilbud på de to sygehuse består af døgnåben skadeklinik, som uden for dagstimerne integreres med lægevagt. Sygehusplan 2010 indebærer samtidig, at sygehusaktiviteten på Fakse, Kalundborg, Nakskov og Ringsted sygehuse udfases i takt med mulighederne for at overføre aktiviteterne til de seks store sygehuse. Sygehusplanen er først endelig gennemført i 2020, og sygehusene i især Næstved og Roskilde vil derfor også i en periode fremover modtage akutte patienter. Tilsvarende gør sig gældende for sygehusene i Nakskov og Kalundborg om end for en mere afgrænset gruppe af patienter. Organisering og varetagelse af akutfunktionerne i sygehusvæsenet vil i den kommende tid derfor bevæge sig i spændingsfeltet mellem den eksisterende sygehus- og akutstruktur og realiseringen af fremtidens sygehusvæsen i Region Sjælland Akutsygehuset og akutafdelingen Sundhedsstyrelsen opstiller en række faglige krav og anbefalinger til modtagelsen af akutte patienter, herunder at modtagelsen af akutte uselekterede patienter til akut udredning og behandling døgnet rundt skal foregå på akutsygehuse med fælles akutmodtagelse, for at sikre den nødvendige kvalitet i udredning og behandling af akutte sygdomstilstande og tilskadekomst. Sådanne akutafdelinger forudsætter at en række bestemte specialer er placeret på sygehuset: Medicin, kirurgi, ortopædkirurgi, anæstesi, billeddiagnostik og klinisk biokemi. De nye specialeudmeldinger fra Sundhedsstyrelsen indebærer endvidere at også specialerne pædiatri og gynækologi-obstetrik placeres på akutsygehusene. Hovedsygehuset for Region Sjælland vil i lighed med de øvrige akutsygehuse fungere som akutsygehus for et større lokalområde. Dog er en række særlige karakteristika knyttet til hovedsygehusets aktiviteter på det akutte område, hvor hovedsygehusets akutfunktion har flere opgaver end de øvrige akutsygehuse. Eksempelvis vil hovedsygehuset have funktion som det regionale traumecenter, hvor mere komplicerede traumer og sværere sygdomstilfælde modtages og behandles. Herudover vil hovedsygehuset modtage akutte patienter fra hele regionen inden for de specialer, der kun er placeret på dette sygehus. Hovedsygehuset skal kunne modtage akutte patienter fra de øvrige akutsygehuse i regionen, når der er behov for videre behandling på mere specialiseret niveau. En fælles akutmodtagelse (akutafdeling) defineres af Sundhedsstyrelsen som [ ] en fælles fysisk lokalitet på et sygehus beliggende på én matrikel, hvortil akut syge og tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes, og hvor der er mulighed for diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra flere specialer, uanset om behandlingen kan ske i skadestue eller kræver indlæggelse. Akutmodtagelsen er bemandet med læger, sygeplejersker og andet personale. Der er opstartet udvikling af akutafdelinger i Køge, Holbæk og Nykøbing per 1.april 2009 og i Slagelse per 1.juli Udbygningsarbejdet er påbegyndt, men ingen af de fire akutafdelinger er i dag færdigudbyggede. Det er hensigten, at akutafdelingerne på sigt alle skal have egne sengepladser og udbygningerne tager blandt andet sigte herpå. Aktuelt er det alene akutafdelingen i Nykøbing F., der har egne medicinske sengepladser (16 sengepladser). Regionen fortsætter i 2010 udbygning af akutmodtagelse på Nykøbing Falster og Holbæk sygehuse. Den færdigudbyggede akutafdeling i Nykøbing F. forventes klar til ibrugtagning primo 2011 (med i alt 32 modtagepladser/sengepladser). Den færdigudbyggede akutafdeling i Holbæk forventes klar 15

16 til ibrugtagning september 2011 (med i alt 16 sengepladser). Midlertidig akutafdeling i Slagelse forventes klar til ibrugtagning medio 2010 (med i alt 28 sengepladser). Regeringen har givet forhåndstilsagn om tilskud til etablering af en fælles akutmodtagefunktion på Slagelse Sygehus inden for en samlet investeringsramme på 300 mio. kr. Der er fremsendt endelig ansøgning om tilskud til permanent fælles akutmodtagefunktion i Slagelse (med i alt 50 sengepladser). Der er forventet ibrugtagning ultimo De permanente ændringer af de fysiske rammer på Køge Sygehus afventer det videre forløb med planlægning af sygehusvæsenet i Region Sjælland. Der er forskel i bemanding, ansvar og opgaverne i de fire akutafdelinger som følge af forskelle i akutafdelingernes grundlæggende vilkår, herunder ikke mindst forskelle i de fysiske rammer (herunder i særdeleshed sengepladser), og tilstedeværelsen af egne læger i afdelingen. Det samlede patientforløb organiseres således forskelligt i de fire akutafdelinger. Samspillet mellem akutafdelingerne og sygehusets øvrige afdelinger har derfor også forskellig karakter afhængig af de fysiske rammer og tilstedeværelsen af egne læger i akutafdelingen. Alle akutte patienter skal i princippet ind i sygehuset via akutafdelingen. Dog er enkelte veldefinerede patientgrupper undtaget herfra (fx fødende). I akutafdelingen udreder og behandler man alle akut syge patienter, inkl. skader og større traumer. Patienterne bliver vurderet og der bliver igangsat et hurtigt udredningsforløb. Alle patienter behandles kortvarigt i akutafdelingen om nødvendigt med tilsyn fra andre afdelinger. På denne måde samles kapacitet og ekspertise i modtagelsen af akutte patienter ét sted. Dette giver øget ekspertise i diagnosticering og behandling af akutte patienter. Det skønnes, at % af indlæggelserne på regionens sygehuse er akutte og sker via akutafdelingerne. Den fulde effekt af etableringen af akutafdelingerne kendes dog endnu ikke. Dels har de kun i en kort periode været i drift. Dels er de endnu under opbygning og udvikling. Erfaringer fra akutafdelingen i Nykøbing F., som har egne senge, kan dog bruges som illustration af aktiviteten, idet patienterne så vidt muligt behandles og afsluttes i akutafdelingen. Længerevarende indlæggelser flyttes til de egentlige sengeafdelinger i relevante specialer. Der er henvendelser dagligt i afdelingen (inkl. skadestuebesøg) Heraf er skader Der er ca. 2 traumer på 3 dage 40 patienter indlægges, heraf er 10 kirurgiske patienter, 25 medicinske og 5 ortopædkirurgiske 60 % af patienterne udskrives fra akutafdelingen inden for 1 døgn Det skal anføres, at Nykøbing F. har det mindste befolkningsunderlag og dermed også den mindste aktivitet i regionen. Der planlægges evaluering af akutafdelingerne i 2010/ 2011 med henblik på afklaring af optimale snitflader mellem akutafdelinger og stamafdelinger Skadestuen Der er etableret åbne uvisiterede skadestuer på de seks store sygehuse i Region Sjælland (Køge, Slagelse, Holbæk, Nykøbing F., samt Næstved og Roskilde). Skadestuerne på de fire akutsygehuse er en integreret del af Akutafdelingerne, mens skadestuerne på sygehusene i Næstved og Roskilde er organiseret som en del af ortopædkirurgisk afdeling. Langt de fleste borgere henvender sig i skadestuen på grund af tilskadekomst, og langt de fleste henvender sig inden for 24 timer. I skadestuen behandles hovedsageligt lette skader, som uden videre kan vurderes, behandles og afsluttes i skadestuen, f.eks. mistanke om knoglebrud og muligt 16

17 behov for røntgenundersøgelse, samt en række mindre alvorlige skader, hvor der er tvivl om diagnosen. Ca. 25 % af de patienter, som behandles i skadestuen, har en medicinsk sygdom. Det er særligt børn og unge i alderen 0-29, som tilses og behandles i skadestuerne. Særligt børn og unge i alderen står for en væsentlig andel af forbruget når der korrigeres for aldersgruppens andel af regionens befolkning. Ser man på, hvilke diagnosegrupper, der behandles i skadestuerne, så udgør aktiviteten for de 20 hyppigst forekomne diagnosegrupper 70 % af den samlede skadestueaktivitet. Den samlede skadestueaktivitet i 2009 var på knap skadestuebesøg. Aktiviteten varierer skadestuerne imellem. Således er skadestuen i Nykøbing F. den mindst travle med ca årlige besøg (svarende til gennemsnitligt 62 besøg om dagen) og skadestuen i Slagelse den mest travle med knap besøg (svarende til gennemsnitligt 82 besøg om dagen). Aktiviteten ved skadestuerne er størst i perioden april til september (højest i juni og august), og mindst i perioden oktober til februar (lavest i januar). Tilgængelighed (nærhed) har stor betydning for, om borgerne vælger at benytte skadestue og dermed også for antallet af henvendelser i skadestuerne. Forbruget målt som antal skadestuebesøg per indbyggere i kommunen er således markant højere i kommuner, hvor der ligger en skadestue i forhold til forbruget i kommuner uden en skadestue som et nært og let tilgængeligt akuttilbud. Oversigt over antal skadestuebesøg i 2009 fordelt på kommune Kommune Skadestuebesøg i alt Skadestuebesøg er indb. Slagelse Guldborgsund Næstved Køge Holbæk Roskilde Sorø Lejre Solrød Greve Faxe Stevns Ringsted Odsherred Lolland Vordingborg Kalundborg Øvrige I alt (regionens skadestuer) I alt (regionens borgere) Undersøgelser fra Region Hovedstaden, hvor man også har åbne uvisiterede skadestuer, viser på baggrund af konkrete sundhedsfaglige vurderinger af aktiviteten, at mellem 20 og 25 % af alle skadestuebesøg lige så godt eller bedre kunne være blevet behandlet hos praktiserende læge. I samme undersøgelse anføres, at hver fjerde borger, der henvender sig i skadestuen forinden har overvejet at kontakte praktiserende læge eller lægevagt (som begrundelse for ikke at have opsøgt praktiserende læge eller lægevagt angiver knapt 8 % af samtlige adspurgte at lægens åbningstider passer dårligt, mens 16 % angiver at lægen eller lægevagten ikke kunne kontaktes), samt at 17

18 henvendelser fra borgere, der på forhånd havde overvejet at henvende sig til lægevagt eller egen læge i væsentligt mindre omfang end øvrige blev vurderet som relevante i skadestuen. Idet casemix vurderet på patienternes aktionsdiagnose i meget høj grad er ens i de to regioner, er det den faglige vurdering fra arbejdsgruppen, at undersøgelsernes konklusioner i høj grad kan overføres til Region Sjælland. Oversigt over skadestuebesøg fordelt på døgnet Antal skadestuebesøg Gennemsnit Holbæk Køge Nykøbing F. Næstved Roskilde Slagelse Størstedelen af aktiviteten på skadestuerne foregår i dag- og aftentimerne. Således ligger 47,7 % af aktiviteten i tidsrummet 8-16 og 48,8 % af aktiviteten i tidsrummet Skadeklinikken Der er etableret 10 skadeklinikker i Region Sjælland - Kalundborg, Nykøbing S, Fakse, Ringsted, Slagelse, Vordingborg, Næstved, Stege, Nykøbing F og Nakskov. Skadeklinikkerne i Slagelse og Nykøbing F er en integreret del af Akutafdelingerne, mens skadeklinikken i Næstved er en integreret af skadestuen. De skadeklinikker, som ikke er integreret i en akutafdeling/ skadestue har et organisatorisk og fagligt tilhørsforhold hertil. Borgere, som henvender sig i skadeklinikkerne, er selvhenvendere, som i langt de fleste tilfælde kommet til skade. I skadeklinikken kan man behandle lette skader, som ikke kræver lægelig tilstedeværelse. Adgang til lægefaglig rådgivning og vurdering af fx røntgenbilleder er afgørende for, hvor stor en andel af de borgere, som henvender sig, der kan afsluttes i skadeklinikken. Skadeklinikkerne er generelt åbne i tidsrummet Rekrutteringsmæssige problemstillinger har dog betydet, at åbningstiden flere steder er blevet reduceret. Den samlede aktivitet i 2009 var på ca besøg. 2/3 af denne aktivitet foregår i tidsrummet Tilgængelighed (nærhed) har meget stor betydning for, om borgerne vælger at benytte skadeklinikkerne. Således kan 80 % af aktiviteten relateres til den kommune, som skadeklinikken er beliggende i. 18

19 Oversigt over skadeklinikaktivitet fordelt på patientens bopælskommune Skadeklinik Fakse Kalundborg Nakskov Nykøbing Ringsted Stege Vording- I alt Kommuner Sj. borg Næstved Fakse Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Øvrige I alt "Hjemkommune" 75,03% 85,29% 91,04% 63,37% 76,17% 80,36% 88,98% 79,94% Der er stor variation i skadeklinikkernes aktivitet denne svinger fra 2,2 daglige besøg i Fakse til 9,4 daglige besøg i Kalundborg. Uanset hvilken skadeklinik man ser på, er der gennemsnitligt dermed tale om mindre end ét besøg per time. Oversigt over antal gennemsnitlige besøg per dag fordelt på skadeklinik Gns. per dag: Hele 2009 Gns. per dag: Mest travle mdr. Gns. per dag: Mindst travle mdr. 19

20 Idet skadeklinikkerne tilser og behandler en lettere gruppe af patienter end skadestuerne, og da aktiviteten overvejende ligger i dagtid, er der belæg for at antage, at en væsentlig andel af aktiviteten ved skadeklinikkerne lige så godt eller bedre kunne være varetaget hos praktiserende læge Kommunale akuttilbud og Sundhedscentre Der er store forskelle i de akutte tilbud i de 17 kommuner i regionen. Forskelle som skyldes kommunernes forskellige prioriteringer, demografi og geografi. Arbejdsgruppen har kun i begrænset omfang haft mulighed for at inddrage de kommunale tilbud i processen, idet der på nuværende tidspunkt ikke findes et detaljeret og samlet billede af kommunernes akuttilbud. I forbindelse med det videre arbejde med etablering af Sundhedscentre, vil det være relevant at få belyst, hvilke kommunale akuttilbud, der med fordel kan sammentænkes med regionale akuttilbud. På nuværende tidspunkt er der etableret såkaldte Sundhedscentre forskellige steder i regionen. Langt hovedparten af disse er centre som danner en fysisk ramme om kommunens sundhedsopgaver i forhold til sundhedsloven. Enkelte af disse er organiseret således, at de samtidig danner rammen for en række regionale sundhedsydelser. I et sundhedscenter, gives borgeren en entydig indgang til de basale sundhedsydelser i nærmiljøet. Dette giver en oplevelse af sammenhæng i sundhedstilbuddene i nærmiljøet, tryghed ved at flere sundhedsprofessioner er samlet, øget kendskab til stedet og bedre udnyttelse af borgerens tid. De eksisterende Sundhedscentre spænder vidt hvad angår faglig ekspertise, fra alment praktiserende læger, til behandlingssygeplejersker, hjemmesygeplejersker, hjemmehjælpere m.v.. I Odsherred og Vordingborg kommuner indeholder de kommunale sundhedscentre foruden en række kommunale tilbud også skadeklinik, lægevagtskonsultation og et antal alment praktiserende læger. I Nakskov er regionen i samarbejde med Lolland Kommune i gang med at etablere et sundhedscenter på Nakskov Sygehus. Dette center kommer til at indeholde skadeklinik, lægevagtskonsultation og alment praktiserende læger. Lolland Kommune planlægger på nuværende tidspunkt at etablere kommunale tilbud så som genoptræning, træningskøkken, sundhedsbutik, misbrugscenter, alkoholcenter, sygeplejeklinik i centeret. I Kalundborg har regionen igangsat et projekt der i første omgang etablerer et lægecenter til 6-7 alment praktiserende i en del af bygningerne på Kalundborg Sygehus. På sigt er det hensigten at skabe plads til lægevagt og kommunale tilbud. I Sygehusplan 2010 er det fastlagt, at sygehusene i Kalundborg, Nakskov, Faxe og Ringsted udvikles til sundhedscentre i samarbejde med respektive kommuner i takt med at sygehusaktiviteten udfases Psykiatri Det er behandlingspsykiatriens opgave at varetage den behandling, hvor behandlingsbehovet er kompliceret, og/ eller der er behov for en tværfaglig indsats. Al anden behandling varetages i almen praksis af almenpraktiserende læger, praktiserende psykiatere og praktiserende psykologer. 20