TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012

Transkript

1 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012

2 DATO: Juni 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD... 4 GENEREL UDVIKLING... 5 Månedsfordeling... 7 Transportmidler Ulykkessituationer Alder Spiritusulykker Regioner Politikredse Vejtyper TABELLER

3 OPSUMMERING AF ÅRET 2012 Det laveste antal dræbte og det laveste antal personskader i trafikken siden 1930 I 2012 er der registreret 167 dræbte i trafikken. Det er det laveste antal siden Det er en rigtig positiv udvikling, hvor antallet af dræbte er en tredjedel af, hvad det var i Antallet er faldet med 24 % i forhold til Antallet af dræbte og tilskadekomne i alt er det laveste antal siden statistikkens start i Også her ses mere end en halvering i forhold til i 2002 og et fald på 11 % i forhold til I forhold til 2011 er der generelt et fald for alle typer af tilskadekomster. Antallet af dræbte er faldet mest. Antallet af personskadeulykker er det laveste siden statistikkens start. Personskadeulykkerne er faldet med 11 % fra 2011 til 2012 og er fortsat historisk lavt. Antallet af materielskadeulykker er derimod steget i forhold til de to foregående år. I forhold til 2011 er det en stigning på 3 %. Lavere fald for cyklister og fodgængere i 2012 Faldet i antallet af personskader fra 2011 til 2012 er lavest for cyklister og fodgængere. Sammen med motorcyklister er faldet mindst for cyklister og fodgængere fra 2002 og frem. ikke så meget som de øvrige ulykkessituationer. Her er især mødeulykker lavere i 2012 end i de øvrige år. Antallet af eneulykker er faldet igen efter at være steget fra 2010 til Færre ulykker med spiritus end forventet i 2012 Andelen af personskadeulykker, hvor der har været mindst én spirituspåvirket fører eller fodgænger involveret har været konstant på omkring 16 % de seneste år. I 2012 var andelen nede på 13 % af personskadeulykkerne, hvilket er markant lavere end forventet. Også andelen af materielskadeulykker med spiritus er lavere end tidligere. Generelt fald i alle regioner og politikredse I alle regioner er der sket et generelt fald de seneste år, og ingen regioner skiller sig væsentligt ud fra denne udvikling. Dog er der en lille stigning i materielskadeulykker i regionerne Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden. Antallet af dræbte er væsentligt lavere end forventet for region Midtjylland og region Syddanmark. I forbindelse med politikredse er der en lille stigning i antallet af personskader i Københavns politikreds. For dræbte er antallet væsentligt lavere end forventet for Fyns og Midt- og Vestsjællands politikredse. Krydsulykker med personskade er ikke faldet så meget Antallet af ulykker med personskade i kryds er faldet, men 3

4 FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD Dette notat indeholder en statistisk beskrivelse af den øjeblikkelige status for trafikulykker i Notatet indeholder dels en række figurer over udvalgte parametre under ulykker, dels et antal tabeller med de faktiske oplysninger for året Notatet er udarbejdet som konsekvens af, at oplysningerne for hele 2012 nu er endelige informationer fra politiet. Notatet findes kun i elektronisk form. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Notatet består af to afsnit. I afsnittet om generel udvikling er vist en række figurer og hovedtal, som viser den øjeblikkelige udvikling indenfor en række udvalgte områder som f.eks. transportmidler, ulykkessituation, aldersfordeling for tilskadekomne og dræbte, ulykkessted mm. Desuden er der kommenteret på det faktuelle tal for 2012 i forhold til den beregnede forventning for året og i forhold til de faktiske tal for Forventningen er beregnet ud fra tal siden 2002 og bygger på trenden, som er fundet ved at korrigere for sæsonvariation og ekstreme værdier. I afsnittet med tabeller er vist de faktisk tal for en række hovedoplysninger for året Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister fra politiets ulykkesregistre i POLSAS. I forbindelse med data fra politiet modtages først en foreløbig indberetning af ulykken og senere en endelig. I 4 forbindelse med de foreløbige indberetninger mangler typisk information om personskadernes omfang. Det er derfor først i forbindelse med de endelige oplysninger, at tilskadekomne kan opdeles på alvorligt og lettere tilskadekomst. Definitioner Som dræbte regnes personer, der er døde indenfor 30 dage som følge af ulykken. Alvorligt tilskadekomne er personer, hvor politiet har angivet tilskadekomst og en anden skadetype end Alene lettere skade. Som spiritusulykker regnes uheld, hvor mindst én fører/fodgænger har haft en promille større end 0,50 o/oo eller er skønnet påvirket. I forbindelse med de nye bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er 0,25 g/l omsat til 0,50 o/oo. Markante ændringer Når der i notatet tales om en markant ændring, afvigelse eller forskel menes der med mindre andet er anført at antallet i det beskrevne år statistisk set afviger fra en prognose baseret på de foregående 10 års tal, samt evt. fra tallet for forrige år. Samtidig kræves det, at den beregnede forventning er mindst 10. (Normalt vil der være anvendt et statistisk signifikansniveau på 5 %).

5 GENEREL UDVIKLING I det følgende er vist information som generelt beskriver 2012 i forhold til tidligere år. Der er typisk set på udviklingen i forhold til de seneste 10 år. Tabellen nedenfor viser de faktiske tal for ulykker og personskader for 2012 sammenlignet med de foregående 10 år. Antallet af personskadeulykker i 2012 er med det laveste i den viste periode. Antallet er dermed faldet med 11 % siden I forhold til 2002 er antallet er personskadeulykker faldet 56 % og er dermed mere end halveret. Det ses, at antallet af personskadeulykker har været generelt faldende i perioden. I 2012 er antallet af materielskadeulykker det tredje laveste i den viste periode. Der er en stigning på 3 % siden 2011, hvorimod der ses et fald på 16 % i forhold til Antallet af dræbte i 2012 er med 167 det laveste i den viste 11 års periode og faktisk det laveste siden Dermed er Færdselssikkerhedskommissionens mål om maks. 200 dræbte med udgangen af 2012 mere end nået. Siden 2002 er antallet af dræbte faldet med 64 %, dvs. antallet er mere end halveret over en periode på 11 år. I forhold til 2011 er antallet af dræbte i trafikken faldet 24 %. Antallet af lettere tilskadekomne er med ligeledes det laveste antal siden Her er faldet på 11 % i forhold til 2011 og 65 % i forhold til Antallet af alvorligt tilskadekomne er med ligeledes det laveste siden Det svarer til et fald på 10 % i forhold til Der er et generelt fald på 52 % over de 11 år. Antallet af personskader i alt er dermed også det laveste siden Faldet er på 11 % i forhold til 2011 og 59 % i forhold til I forhold til de forventede tal for 2012 er kun antallet af materielskadeulykker højere end forventningen. Her er der tale om 4 % højere end forventet. Det er markant højere. Ulykker i alt er lavere end forventet, men ikke markant lavere. For personskadeulykker og personskader er tallene generelt markant lavere end forventet. Den største procentuelle forskel til forventningstallet ses for dræbte, som er 32 % lavere end forventet. De øvrige lave kategorier svinger mellem 1 % og 14 % lavere end forventet. OVERSIGTSTABEL Antal ulykker og personskader for årene ANTAL ULYKKER ANTAL PERSONSKADER Personskadskade Materiel- I alt Dræbte Alvorligt Lettere I alt tilskade tilskade

6 Følgende figurer viser den generelle udvikling over de seneste 11 år (aktuelt år og foregående 10 år, som der i det følgende generelt sammenlignes med). På figurerne er 1. kvartal markeret med en grøn søjle. De øvrige kvartaler er markeret med grå søjler. Kurven Udvikling beskriver trenden, hvor der er korrigeret for ekstreme værdier og sæsonvariation FIGUR 1 Udvikling i ulykker og personskader fra 2002 til 2012 fordelt på kvartaler ULYKKER MED PERSONSKADE Antal i 1. kvartal Udvikling ULYKKER ALENE MED MATRIEL SKADE ANTAL DRÆBTE ALVORLIGE PERSONSKADER LETTERE PERSONSKADER ALLE PERSONSKADER

7 Der er i alle figurer et generelt fald gennem årene, dog ikke så stort for materielskadeulykker som for de øvrige. Dette kan skyldes, at registreringerne af materielskadeulykker er mere usikre end personskadeulykker, og derfor spiller registreringsgraden ind i højere grad end ved personskadeulykker og personskader. I alle de viste udviklingskurver med undtagelse af materielskadeulykker er der et markant dyk omkring starten af Dykket i 2006 kan nok i nogen grad tilskrives indførelsen af klippekort 1. september Fra starten af 2007 falder samtlige kurver med undtagelse af dræbte. I de fleste kurver ses et lille dyk i både 1. kvartal 2010 og mere markant 1. kvartal 2011, hvilket formentlig skyldes de usædvanlig hårde vintermåneder disse to år. Kurven for dræbte falder først fra starten af Ulykker alene med materielskade viser et nogenlunde konstant antal ulykker frem til 2007, dog med den samme variation ved årsskiftet 2005/06 som de øvrige. Fra 2007 ses også her et fald, der dog flader noget ud i slutningen af perioden, og efterfølges af en stigning i Det fremgår tydeligt af figur 1, at faldet siden 2002 er klart mindre for materielskadeulykker end for personskadeulykker og personskader. For dræbte varierer udviklingen mere end for de øvrige, da tallene er relativt mindre. Udviklingen stagnerer fra 1. kvartal 2007 til udgangen af 2008, hvor der for de øvrige grupper er tale om et fald. Faldet for dræbte indtræder først i starten af 2009, hvorefter der ses endnu en stagnering fra starten af 2010 efterfulgt af et dyk i starten af I slutningen af 2011 ses igen en faldende udvikling i antallet af dræbte, som dog er stagneret imod slutningen af Samlet kan det siges, at der fra 2001 til 2012 ses en generel nedadgående tendens med færre ulykker og personskader. Der ses en tendens til en udfladning mod slutningen af perioden og 2012 ligger dog som de laveste år hidtil samlet set for alle kategorier. MÅNEDSFORDELING Opdeles ulykker og personskader på måneder, er der en del markante afvigelser i 2012 i forhold til de forventede tal: Personskadeulykker: April: Der er 221 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventet (27 % lavere). Det er også markant lavere end i april 2011, hvor der var 317 personskadeulykker. Maj: Der er 354 personskadeulykker, hvilket er markant højere end forventet (18 % højere). Det er også markant højere end i maj 2011, hvor der var 327 personskadeulykker. Juni: Der er 272 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventet (18 % lavere). Det er også markant lavere end i juni 2011, hvor der var 335 personskadeulykker. Juli: Der er 246 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventet (12 % lavere). Det er også markant lavere end i juli 2011, hvor der var 282 personskadeulykker. December: Der er 169 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventet (26 % lavere). Det er også markant lavere end i december 2011, hvor der var 299 personskadeulykker. Materielskadeulykker: April: Der er 586 materielskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventet (10 % lavere). Det er samtidig lavere end i april 2011, hvor der var 612 materielskadeulykker. Maj: Der er 654 materielskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventet (8 % lavere). Det er ligeledes markant færre end i maj 2011, hvor der var 725 materielskadeulykker. August: Der er 754 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end forventet (9 % højere). Det er også markant højere end i august 2011, hvor der var 653 materielskadeulykker. Ulykker i alt: April: Der er 806 ulykker i alt, hvilket er markant lavere end forventet (18 % lavere). Det er også markant færre end i april 2011, hvor der var 929 ulykker i alt. Juni: Der er 929 ulykker i alt, hvilket er markant lavere end forventet (8 % lavere). Det er ligeledes lavere end i juni 2011, hvor der var 946 ulykker i alt. Juli: Der er 823 ulykker i alt, hvilket er markant lavere end forventet (10 % lavere). Det er også lavere end i juli 2011, hvor der var 859 ulykker i alt. August: Der er ulykker i alt, hvilket er markant højere end forventet (8 % højere). Det er også markant højere end i august 2011, hvor der var 988 ulykker i alt. 7

8 December: Der er 754 ulykker i alt, hvilket er markant lavere end forventet (17 % lavere). Det er også markant lavere end i december 2011, hvor der var ulykker i alt. Alvorligt tilskadekomne: April: Der er 139 alvorligt tilskadekomne, hvilket er markant lavere end forventet (21 % lavere). Det er også markant færre end i april 2011, hvor der var 191 alvorligt tilskadekomne. Maj: Der er 218 alvorligt tilskadekomne, hvilket er markant højere end forventet (28 % højere). Det er også flere end i maj 2011, hvor der var 199 alvorligt tilskadekomne. Lettere tilskadekomne: Januar: Der er 151 lettere tilskadekomne, hvilket er markant højere end forventet (21 % højere). Det er også højere end i januar 2011, hvor der var 118 lettere tilskadekomne. April: Der er 116 lettere tilskadekomne, hvilket er markant lavere end forventet (17 % lavere). Det er også markant lavere end i april 2011, hvor der var 187 lettere tilskadekomne. Maj: Der er 198 lettere tilskadekomne, hvilket er markant højere end forventet (19 % højere). Det er også højere end i maj 2011, hvor der var 176 lettere tilskadekomne. Juni: Der er 136 lettere tilskadekomne, hvilket er markant lavere end forventet (17 % lavere). Det er også markant lavere end i juni 2011, hvor der var 188 lettere tilskadekomne. November: Der er 170 lettere tilskadekomne, hvilket er markant højere end forventet (31 % højere). Det er også højere end i november 2011, hvor der var 156 lettere tilskadekomne. Personskader i alt: April: Der er 267 personskader i alt, hvilket er markant lavere end forventet (29 %). Det er også markant lavere end i Maj: Der er 427 personskader i alt, hvilket er markant højere end forventet (15 %). Det er også højere end i Juni: Der er 321 personskader i alt, hvilket er markant lavere end forventet (17 %). Det er også markant lavere end i Juli: Der er 295 personskader i alt, hvilket er markant lavere end forventet (13 %). Det er også markant lavere end i September: Der er 315 personskader i alt, hvilket er markant lavere end forventet (14 %). Det er også markant lavere end i November: Der er 373 personskader i alt, hvilket er markant højere end forventet (17 %). Det er også højere end i December: Der er 224 personskader i alt, hvilket er markant lavere end forventet (16 %). Det er også markant lavere end i Generelt har månederne færre ulykker end forventet. Især er månederne april, juni, juli og december væsentligt lavere end forventet. Kun personskadeulykker i maj og materielskadeulykker og alle ulykker i august skiller sig ud ved at være væsentligt højere end forventet. For personskaderne gør noget af det samme sig gældende, hvor april, juni, juli, september og december er markant lavere end forventet. Maj og november er derimod markant højere end forventet. Ulykker og personskader er blevet mere jævnt fordelt over året i forhold til tidligere, selvom der stadig er en lille tendens til, at de fleste ulykker sker i sommerhalvåret. Antallet af personskader i 2012 er det laveste siden statistikkens start i I figur 2 på næste side ses udviklingen for personskader i perioden 1930 til 2012, hvor den vandrette streg er antallet i

9 FIGUR 2 Antal dræbte og tilskadekomne (Kilde Danmarks Statistik, Vejdirektoratet). Den vandrette streg markerer 2012 niveauet. Personskader Antallet af dræbte i 2012 er ligeledes det laveste siden statistikkens start i I figur 3 ses antallet af dræbte fra 1930 og frem. Den vandrette streg i figuren markerer antallet af dræbte i FIGUR 3 Antal dræbte (Kilde Danmarks Statistik, Vejdirektoratet). Den vandrette streg markerer Dræbte

10 TRANSPORTMIDLER FIGUR 4 Indeks 140 Udvikling i personskader for udvalgte transportmidler de seneste 10 år. Vist som indeks for summen af de seneste fire kvartaler, hvor 4. kvartal 2002 er sat til Motorcykel Knallert 30 Fodgænger Knallert 45 Cykel 20 Personbil 0 4. Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt 2012 I figuren er varebiler, lastbil/bus og øvrige udeladt, da antallet af personskader i disse grupper er relativt lille. Indeks for disse grupper ville derfor variere betydeligt og ikke give noget retvisende billede af udviklingen. Det fremgår af figuren, at der i 2012 er tre grupper på lidt forskellige niveauer: Øverst ligger personskader på motorcykel, cykel og blandt fodgængere. Cykel og fodgænger har haft en nogenlunde ensartet nedadgående udvikling. For cykler har der dog været en tendens til en lille stigning på det seneste, hvor fodgængere i højere grad er stagneret. Motorcykel har haft et markant højere niveau indtil starten Herefter følger personskader i personbil og knallert 30/ lille knallert. Personbil har været faldende over hele perioden, hvorimod knallert 30 havde en stigning i perioden Nederst ligger personskader på knallert 45/stor knallert. Her er der et generelt fald gennem hele perioden. Noget af dette fald skal nok ses i lyset af, at denne transportform ikke længere er så populær, så antallet af personskader i trafikken er faldet. 10

11 I 2012 er der følgende markante afvigelser fra de forventede tal med hensyn til transportmidler: Personskader i alt: Der er personskader med personbil, hvilket er markant lavere end forventet (5 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var personskader med personbil. Der er 192 personskader med motorcykel, hvilket er markant lavere end forventet (23 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 246 personskader med motorcykel. Der er 51 personskader på knallert 45, hvilket er markant højere end forventet (219 % - de små tal gør, at procenten bliver så høj). Det er dog lavere end i 2011, hvor der var 57 personskader på knallert 45. Der er 395 personskader på knallert 30, hvilket er markant lavere end forventet (18 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 478 personskader på knallert 30. Der er 839 personskader på cykel, hvilket er markant højere end forventet (29 %). Det er dog lavere end i 2011, hvor der var 860 personskader på cykel. Alvorligt tilskadekomne: Der er 41 alvorligt tilskadekomne på knallert 45, hvilket er markant højere end forventet (310 %). Det er højere end i 2011, hvor der var 34 alvorligt tilskadekomne på knallert 45. Det er den generelle nedadgående tendens, som giver den lave forventning. Der er 231 alvorligt tilskadekomne på knallert 30, hvilket er markant lavere end forventet (20 %). Det er markant lavere end i 2011, hvor der var 287 alvorligt tilskadekomne på knallert 30. Der er 502 alvorligt tilskadekomne på cykel, hvilket er markant højere end forventet (19 %). Det er ikke højere end i 2011, hvor der var 509 alvorligt tilskadekomne på cykel. Lettere tilskadekomne: Der er 34 lettere tilskadekomne på motorcykel, hvilket er markant lavere end forventet (35 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 48 lettere tilskadekomne på motorcykel. Der er 151 lettere tilskadekomne på knallert 30, hvilket er markant lavere end forventet (19 %). Det er ligeledes markant lavere end i 2011, hvor der var 178 lettere tilskadekomne på knallert 30. Der er 150 lettere tilskadekomne fodgængere, hvilket er markant højere end forventet (38 %). Det er alene højere end i 2011, hvor der var 138 lettere tilskadekomne fodgængere. Ser man på fordelingen på transportmiddel ses det, at især personskader blandt knallert 45 og cyklister ligger over forventningen. I begge tilfælde er tallet dog ikke væsentligt højere end sidste år. Det passer godt med den udvikling, der kan ses i figur 4, hvor personskader blandt cyklister er begyndt at stige gennem 2011, men ser ud til at falde igen mod slutningen af Samtidig viser figuren, at antallet af personskader har været svagt stigende i 2012 for knallert 45. Ikke overraskende ses der flest personskader med personbiler. Det gælder generelt for alle år, nok fordi personbiler er det hyppigste transportmiddel på vejene. Næst flest personskader ses for cykler og herefter knallert 30/lille knallert, fodgænger og motorcykel afviger ikke i fordelingen i forhold til de tidligere år. 11

12 ULYKKESSITUATIONER Figur 5 viser, hvordan udviklingen i antallet af personskadeulykker har været inden for de 10 hovedsituationer for året 2012 sammenlignet med de 5 foregående år. FIGUR 5 Antal personskadeulykker fordelt på hovedsituation i 2012 sammenlignet med de foregående fem år. Antal ulykker med personskade Hovedsituation 0. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende De ti numre henviser til følgende hovedsituationer, der her er illustreret med eksempler på ulykkessituationer indenfor hovedsituationerne: 12

13 Som det ses på figuren, er der alle år flest personskadeulykker ved hovedsituation 0, eneulykker. Der ses færrest personskadeulykker ved hovedsituation 7, parkeringsulykker, og hovedsituation 9, ulykker med genstande, dyr eller lign. Dette er ikke specielt for 2012, men et mønster som ses for samtlige viste år. I 2012 er der ligeledes flest eneulykker, efterfulgt af ulykker med fodgængere. En femtedel af personskadeulykkerne i 2012 er eneulykker, mens 14 % er fodgængerulykker. Over årene er der størst fald i antallet af eneulykker og ulykker i samme retning. I 2012 er der et fald i mødeulykker i forhold til antallet i Der kan ses følgende markante ændring for 2012 i forhold til den beregnede forventning: Hovedsituation 0, eneulykker: Der er sket 635 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventet (22 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 753 personskadeulykker. Hovedsituation 1, ulykker samme retning: Der er sket 353 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventet (16 %). Det er også lavere end i 2011, hvor der var 386 personskadeulykker. Hovedsituation 2, mødeulykker: Der er sket 241 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventet (20 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 324 personskadeulykker. Hovedsituation 3, svingningsulykker med samme kurs: Der er sket 348 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventet (17 %). Det er også lavere end i 2011, hvor der var 372 personskadeulykker. Hovedsituation 4, svingning foran modkørende med samme retning: Der er sket 264 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventet (20 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 303 personskadeulykker. Hovedsituation 5, krydsuheld uden svingning: Der er sket 320 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventet (20 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 384 personskadeulykker. Hovedsituation 6, krydsningsulykker med svingning fra modsatte veje: Der er sket 360 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventet (23 %). Det er også lavere end i 2011, hvor der var 380 personskadeulykker. I tabelafsnittet bagerst i notatet er tillige vist en fordeling på partskombinationer. 13

14 ALDER Der er i 2012 en del afvigelser i personskadernes fordeling på aldersgruppe og transportmiddel i forhold til de forventede tal: Aldersgruppen år: Der er 105 personskader på knallert 30, hvilket er markant lavere end forventet (22 %). Det er ligeledes markant lavere end i 2011, hvor der var 145 personskader. Der er 33 personskader som fodgænger, hvilket er markant højere end forventet (50 %). Det er også markant højere end i 2011, hvor der var 20 personskader. Aldersgruppen år: Der er 247 personskader i alt, hvilket er markant lavere end forventet (29 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 323 personskader. Der er 170 personskader med personbil, hvilket er markant lavere end forventet (21 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 215 personskader. Der er 22 personskader på knallert 30, hvilket er markant lavere end forventet (37 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 39 personskader. Aldersgruppen år: Der er 246 personskader i personbil, hvilket er markant lavere end forventet (15 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 324 personskader. Aldersgruppen år: Der er 922 personskader i personbil, hvilket er markant højere end forventet (8 %). Antallet er dog lavere end i 2011, hvor der var personskader. Der er 142 personskader på motorcykel, hvilket er markant lavere end forventet (33 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 190 personskader. Der er 192 personskader med knallert 30, hvilket er markant lavere end forventet (20 %). Det er også lavere end i 2011, hvor der var 220 personskader. Der er 503 personskader med cykel, hvilket er markant højere end forventet (38 %). Det er også højere end i 2011, hvor der var 481 personskader. Samlet kan det altså siges, at det er gået godt for personskader i personbil, på motorcykel og på knallert 30. Til gengæld er det ikke gået så godt for personskader på knallert 45 og cykler. Der er et markant fald i antallet af personskader for unge mellem 18 og 24 år i personbil, og ligeledes i aldersgruppen år på motorcykel. Aldersfordelingen af personskaderne i 2012 er vist i figur 6. Det ses tydeligt, at der er en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 16 til 24 år. Aldersgruppen år dækker 24 % af personskaderne i 2012, hvilket er omtrent samme andel som i de øvrige år. Det kan formentlig forklares med, at denne aldersgruppe i høj grad begynder at færdes som selvstændige trafikanter i trafikken på knallert og i personbil. Som ny trafikant i disse transportmidler har de unge endnu ikke opnået rutinen i at færdes i trafikken. Omvendt ses der relativt få personskader med børn i alderen 0-15 år og for ældre over 64 år. 7 % af alle personskader i 2012 er blandt børn, mens 13 % er blandt ældre på 65 år og derover. At der er så få børn mellem 0 og 15 år, som kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken kan skyldes, at de sjældent færdes som selvstændige trafikanter. De få tilskadekomne børn er ofte passagerer i biler, fodgængere eller for de ældre børns vedkomne cyklister. At tallet er lavt kan derfor betyde, at der benyttes sikkerhedsudstyr til børn i bilerne, og at dette fungerer efter hensigten. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at andelen af de ældre på over 64 år som bliver dræbt eller har alvorlige personskader er større end andelen i øvrige aldersgrupper. De ældre på 65 år og derover udgør 26 % af de dræbte, men kun 11 % af de lettere tilskadekomne. Det kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige, og derfor let kommer mere alvorligt til skade end yngre trafikanter. Omvendt sker 27 % af de lettere personskader i aldersgruppen år, mens det er 22 % af de dræbte. 14

15 Disse tendenser ses i øvrigt også i de øvrige år, og på den måde adskiller 2012 sig ikke. Det skal i øvrigt bemærkes, at aldersfordelingen også afspejler befolkningstallet. F.eks. er en af grundene til, at der ses færre personskader blandt ældre trafikanter, at denne aldersgruppe udgør en relativt mindre andel af befolkningen. Kønsfordeling 39 % af de dræbte og tilskadekomne i 2012 var kvinder. Det svarer meget godt til den normale fordeling af personskader på køn de seneste 10 år, hvor der dog ses en voksende andel af kvinder blandt de dræbte og tilskadekomne. For 10 år siden var andelen af kvinder blandt de dræbte og tilskadekomne på 37 %, så andelen har kun været let stigende siden. Andelen varierer med alderen. I 2012 var 45 % af de dræbte og tilskadekomne børn i alderen 0-14 år piger, mens andelen af dræbte og tilskadekomne kvinder i aldersgruppen år er på 35 %. 49 % af de dræbte og tilskadekomne ældre på 65 år og derover i 2012 var kvinder. Der ses nogenlunde samme fordeling på alder og køn de foregående 10 år, dog med en relativt mindre andel kvinder i 2012 specielt i aldersgruppen år. At kvinder udgør en større andel i aldersgruppen på 65 år og derover skyldes bl.a., at kvinderne udgør en relativ større andel i denne aldersgruppe i forhold til mænd. Personskadernes alvorlighed adskiller sig også for de to køn. Næsten hver fjerde dræbte i 2012 er en kvinde, mens 43 % af de lettere tilskadekomne er kvinder. Dette mønster ses også de foregående 10 år. Generelt gælder det, at jo mere alvorlig personskaden er, desto større er andelen af mænd. FIGUR 6 Antal personskader fordelt på alvorlighed og alder i Tilskadekomne uden oplysninger om alder er udeladt, hvilket drejer sig om 12 personer i Antal Lettere Alvorlig Dræbt >= 90 Alder 15

16 SPIRITUSULYKKER I figur 7 ses udviklingen i antallet af person- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkning i 2012 sammenlignet med de foregående fem år. FIGUR 7 Indeks for trafikulykker med og uden spiritus i 2012 sammenlignet med de 5 foregående år. Antallet af ulykker i 2007 er sat til 100, men markeret med faktiske tal over søjlerne. Indeks Indeks Med spiritus Uden spiritus Med spiritus Uden spiritus Personskadeulykker Materielskadeulykker Der er både markant færre person- og materielskadeulykker med spirituspåvirkede førere og fodgængere i 2012 i forhold til det forventede antal. For personskadeulykker er tallet samtidigt markant lavere end i For materielskadeulykker er tallet alene lavere end i Over de 6 år ses en nedadgående tendens både for personskadeulykker med og uden spirituspåvirkede førere og fodgængere. For ulykker alene med materiel skade er der også et fald, men her er 2011 og 2012 på samme niveau. For ulykker uden spirituspåvirkede førere og fodgængere er der en lille stigning i 2011 og For både person- og materielskadeulykker udgør spiritusulykker i 2012 omkring 15 % af alle ulykker. Det er en anelse lavere end de tidligere år, hvilket er en positiv udvikling. 16

17 Følgende markante afvigelser i 2012 fra de forventede antal kan fremhæves: Personskadeulykker: Der er 460 spiritusrelaterede personskadeulykker i alt, hvilket et markant lavere end forventningen (12 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 571 personskadeulykker. Materielskadeulykker: Der er spiritusrelaterede materielskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventningen (6 %). Det er også lavere end i 2011, hvor der var materielskadeulykker. Der er 25 spirituspåvirkede cyklister i materielskadeulykker, hvilket er markant højere end forventningen (127 %). Det er også højere end i 2011, hvor der var 21 cyklister. Der er 27 spirituspåvirkede fodgængere i materielskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventningen (145 %). Det er samtidig markant højere end i 2011, hvor der var 17 fodgængere. Personskader: Der er 548 personskader i alt i spiritusrelaterede ulykker, hvilket er markant lavere end forventningen (11 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 708 personskader. Der er 314 personskader i personbil, hvilket er markant lavere end forventningen (19 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 376 personskader i alt i personbil. Der er 44 personskader blandt fodgængere, hvilket er markant højere end forventningen (83 %). Det er dog lavere end 2011, hvor der var 63 personskader blandt fodgængere. Der er 24 dræbte i alt, hvilket er markant lavere end forventningen (50 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 53 dræbte. Der er 15 dræbte i personbil, hvilket er markant lavere end forventet (46 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 30 dræbte i personbil. Der er 137 alvorligt tilskadekomne i personbil, hvilket er markant lavere end forventningen (8 %). Det er også lavere end i 2011, hvor der var 142 alvorligt tilskadekomne i personbil. Der er 28 alvorligt tilskadekomne fodgængere, hvilket er markant højere end forventningen (180 %). Det er dog lavere end i 2011, hvor der var 44 alvorligt tilskadekomne fodgængere. Der er 50 lettere tilskadekomne på knallert 30, hvilket er markant højere end forventningen (35 %). Det er dog lavere end i 2011, hvor der var 51 lettere tilskadekomne. 17

18 REGIONER I det følgende er vist udviklingen indenfor de fem danske regioner for de seneste 11 år. FIGUR 8 Antal ulykker og personskader i fordelt på regioner. Antal Personskadeulykker Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Antal Materielskadeulykker Antal Personskader

19 I figurerne vises udviklingen over de seneste 11 år inden for de fem sygehusregioner i Danmark. Det ses på figuren, at for personskadeulykker og personskader er der et generelt fald i perioden for alle regionerne. Personskadeulykker og personskader fordeler sig groft sagt på to niveauer. Det største antal er i Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, som følger nogenlunde samme udviklingen, og færrest i Sjælland og Nordjylland, som også ligger på omtrent samme niveau. Materielskadeulykkerne viser en mere spredt fordeling med mindre udtalt fald. Her ses der flest i Hovedstaden og færrest i Nordjylland. Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af personskadeulykker og personskader er mere end halveret fra 2002 til 2012 i samtlige regioner. Faldet for personskadeulykker er størst i region Sjælland, hvor antallet er faldet 60 % siden 2002, og lavest for Midtjylland og Nordjylland, hvor antallet af personskadeulykker er faldet 54 %. For personskader er faldet ligeledes størst for Sjælland, som har 63 % færre personskader i 2012 end i Faldet i personskader er med 55 % lavest i Nordjylland. I forhold til 2011, ses der et fald i 2012 for alle regioner. For personskadeulykker er faldet størst i Syddanmark med 17 %. Faldet er mindst i Hovedstaden med 4 %. For materielskadeulykker er der en stigning for Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden fra 2011 til Højeste stigning har Midtjylland med 11 %. De øvrige regioner har et lille fald. Antallet af personskader er faldet i alle regioner. Det største fald ses i Nordjylland med 14 %, og det mindste fald i Hovedstaden med 6 %. Antallet af dræbte er faldet med hele 44 % i region Midtjylland fra 2011 til Der er følgende markante ændringer i fordelingen på regioner i 2012 i forhold til forventningen: Personskadeulykker Syddanmark: Der er 740 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventningen (12 %). Det er samtidig markant lavere end i 2011, hvor der var 887 personskadeulykker. Hovedstaden: Der er 789 personskadeulykker, hvilket er markant højere end forventningen (20 %). Det er ikke højere end i 2011, hvor der var 824 personskadeulykker. Materielskadeulykker: Hovedstaden: Der er materielskadeulykker, hvilket er markant højere end forventningen (4 %). Det er også markant højere end i 2011, hvor der var materielskadeulykker. Syddanmark: Der er 36 dræbte, hvilket er markant lavere end forventningen (33 %). Det er også lavere end i 2011, hvor der var 47 dræbte. Tilskadekomne: Nordjylland: Der er 549 tilskadekomne, hvilket er markant lavere end forventningen (9 %). Det er samtidig markant lavere end i 2011, hvor der var 637 tilskadekomne. Hovedstaden: Der er 847 tilskadekomne, hvilket er markant højere end forventningen (27). Det er dog lavere end antallet af tilskadekomne i 2011, som var 902. Dræbte: Midtjylland: Der er 42 dræbte, hvilket er markant lavere end forventningen (32 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 75 dræbte. Specielt Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark afviger i positiv retning fra forventningerne. Hovedstaden derimod har udviklet sig i mere negativ retning i forhold til forventningen 19

20 POLITIKREDSE På grund af store forskelle i antallet af personskader i de enkelte politikredse, er der i det følgende vist en indekseret udvikling i antallet af personskader i 2002 til 2012 i politikredsene opdelt efter områderne Jylland, Øerne og Hovedstaden. År 2002 er valgt som basisår, hvilket betyder at antallet af personskader i 2002 er sat til 100 for de enkelte politikredse, og personskaderne for de øvrige år er udregnet som ændringer ud fra dette basisår. FIGUR 9 Personskader i fordelt på politikredse. Tallene er indekseret, hvor personskader i 2002 er sat til 100. Indeks Personskader - Jylland 1, Nordjyllands Politi 2, Østjyllands Politi 3, Midt- og Vestjyllands Politi 4, Sydøstjyllands Politi 5, Syd- og Sønderjyllands Polit Jylland Indeks Personskader - Øerne 6, Fyns Politi 7, Sydsjæl. og Lolland-F. Polit 8, Midt- og Vestsjællands Poli 12, Bornholms Politi Øerne Indeks Personskader - Hovedstadsområdet 9, Nordsjællands Politi 10, Københavns Vestegns Po 11, Københavns Politi Hovedstadsområdet

21 Der er ikke påfaldende stor forskel på udviklingen i de tre områder. Det ses umiddelbart at med undtagelse af Bornholm, der varierer meget grundet små værdier følges alle politikredse i hvert område meget pænt ad i et generelt fald i antallet af personskader. Det høje tal for Bornholm i 2010 er et resultat af 2 alvorlige busulykker med mange personskader. Det ses også direkte af figur 9, at faldet er nogenlunde lige stort på Øerne, i Hovedstaden og i Jylland. Der ses det mindste fald i Jylland, hvor antallet af personskader er faldet 57 % siden 2002, mens det største fald ses i Hovedstadsområdet, hvor antallet af personskader er faldet med 62 %. Antallet af personskader er således mere end halveret i 2012 i forhold til 2002 for hele landet. Højeste indeks i 2012 er for Syd- og Sønderjyllands og Bornholms politikreds med 49 svarende til et fald fra 2002 til 2012 på 51 %. Det laveste indeks er 28 for Nordsjællands politikreds, hvilket svarer til et fald på 72 % siden Som det kan ses på figur 9 er antallet af personskader alene steget fra 2011 til 2012 i Københavns politikreds. Der er tale om en stigning på 9 %. I det følgende er vist markante afvigelser i 2012 fra de forventede tal for de enkelte politikredse: Personskadeulykker: Østjylland: Der er 317 personskadeulykker, hvilket er markant højere end forventningen (15 %). Det er dog ikke højere end i 2011, hvor der var 324 personskadeulykker. Sydøstjylland: Der er 222 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventningen (18 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 286 personskadeulykker. Syd- og Sønderjylland: Der er 334 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventningen (11 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 399 personskadeulykker. København: Der er 419 personskadeulykker, hvilket er markant højere end forventningen (36 %). Det er også højere end i 2011, hvor der var 384 personskadeulykker. Materielskadeulykker: Østjylland: Der er 680 materielskadeulykker, hvilket er markant højere end forventningen (12 %). Det er også markant højere end i 2011, hvor der var 597 materielskadeulykker. København: Der er materielskadeulykker, hvilket er markant højere end forventningen (13 %). Det er dog også markant højere end i 2011, hvor der var materielskadeulykker. Dræbte: Fyn: Der er 10 dræbte, hvilket er markant lavere end forventningen (50 %). Det er også lavere end i 2011, hvor der var 13 dræbte. Midt- og Vestsjælland: Der er 12 dræbte, hvilket er markant lavere end forventningen (43 %). Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 25 dræbte. Tilskadekomne: Østjylland: Der er 353 tilskadekomne, hvilket er markant højere end forventningen (23 %). Det er dog ikke højere end i 2011, hvor der var 382 tilskadekomne. København: Der er 433 tilskadekomne, hvilket er markant højere end forventningen (37 %). Det er også højere end i 2011, hvor der var 400 tilskadekomne. I to politikredse er antallet af personskadeulykker markant højere end forventningen, men der er ingen af tilfældene, hvor antallet også er markant højere end i Det samme gælder antallet af tilskadekomne, hvor også to politikredse vurderes til at være over forventningen. Det skal ses i lyset af, at forventningen vil være lav grundet de seneste års faldende ulykkestal. 21

22 VEJTYPER Figur 10 viser udviklingen i personskader opdelt efter vejtype. Der er tale om indeks for summen af løbende 4 kvartaler. I signaturforklaringen er vist antallet af personskader som sum af seneste 4 kvartaler ved udgangen af 2012, dvs. antallet af personskader i hele De to vejtyper med flest personskader er kommuneveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej) og øvrige statsveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej). De to vejtyper viser en næsten identisk udvikling gennem årene, udover en lille afvigelse med relativt flere personskader på kommuneveje gennem Siden midten af 2009 er der også lidt flere personskader på kommuneveje. Motortrafikveje hopper noget over tid på grund af de små tal. Til trods for tilkomsten af nye motorvejsstrækninger over perioden, følger udviklingen på motorvej i det store og hele udviklingen for øvrige vejtyper. Kommuneveje har ved udgangen af 2012 et indeks på 42 svarende til et fald på 58 % siden slutningen af 2002, mens øvrige statsveje har et indeks på 38 ved udgangen af 2012 svarende til et fald på 62 %. For motorveje og motortrafikveje er der på grund af et lavere antal personskader større variation gennem årene. Indeks i 2012 er for motorveje på 32 og for motortrafikveje på 37. Det svarer til et fald på hhv. 68 % og 63 % siden slutningen af Antallet af personskader på alle typer veje er således mere end halveret siden slutningen af FIGUR 10 Indeks for sum af personskader for løbende 4 kvartaler opdelt på vejtype. Antal af personskader i 4. kvartal 2002 er sat 100. Indeks Øvrig statsvej Motortrafikvej Indeks af personskader løbende 4 kvartaler Seneste periode: Motorvej: 188 personskader Motortrafikvej: 43 personskader Øvrig statsvej: 461 personskader Kommunevej: personskader Motorvej Kommunevej kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt

23 I 2012 ses der følgende markante ændringer i forhold til forventningen: Personskadeulykker: Øvrige kommuneveje: Der er personskadeulykker, hvilket er markant lavere end forventet de forventede Det er ligeledes markant lavere end i 2011, hvor der var personskadeulykker. Personskader: Motorveje: Der er 8 dræbte, hvilket er markant lavere end de forventede 16. Det er også lavere end i 2011, hvor der var 12 dræbte. Der er 99 lettere tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 79. Det er dog lavere end i 2011, hvor der var 100 lettere tilskadekomne. Øvrige kommuneveje: Der er 122 dræbte, hvilket er markant lavere end de forventede 183. Det er også markant lavere end i 2011, hvor der var 173 dræbte. Der ses kun få afvigelser fra forventningen hvad angår fordelingen af ulykker og personskader på vejtyper. Kun lettere tilskadekomne på motorvej er højere end forventning. I den forbindelse skal bemærkes, at der er nogle grupper, hvor forventningen ikke har kunnet beregnes på grund af små tal og forekomst af flere værdier med 0. 23

24 TABELLER TABEL 1 Antal ulykker og personskader i 2012 sammenlignet med 2011 fordelt på måneder. ANTAL ULYKKER ANTAL PERSONSKADER Personskadskade Materiel- I alt Dræbte Alvorligt Lettere I alt tilskade tilskade Heraf: Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Heraf: Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Procentvis ændring ,4 % 2,6 % -1,8 % -24,1 % -10,1 % -11,1 % -11,3 % 24

25 TABEL 2 Antal personskader fordelt på transportmiddel i 2012 sammenlignet med *) Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og ryttere. Personbil Varebil Lastbil/ Bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Andet* Fodgænger I alt 2011 Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Procentvis ændring ,0 % -28,6 % -25,4 % -22,0 % -10,5 % -17,4 % -2,4 % 10,5 % -7,7 % -11,3 % 25

26 TABEL 3 Antal personskadeulykker fordelt på transportmiddel og hovedsituation i Note: Nr. 1 - nr. 2 refererer til nummereringen for de to første elementer i uheldssituationen. HOVEDSITUATION i alt Ulykker med et transportmiddel Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Ulykker med to eller flere transportmidler nr. 1 - nr Personbil - personbil Personbil - varebil Personbil - lastbil/bus Personbil - motorcykel Personbil - knallert Personbil - knallert Personbil - cykel Personbil - fodgænger Personbil - andet Varebil - personbil Varebil - varebil Varebil - lastbil/bus Varebil - motorcykel Varebil - knallert Varebil - knallert Varebil - cykel Varebil - fodgænger Varebil - andet Lastbil/bus - personbil Lastbil/bus - varebil Lastbil/bus - lastbil/bus Lastbil/bus - motorcykel Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - cykel Lastbil/bus - fodgænger Lastbil/bus - andet Motorcykel - personbil Motorcykel - varebil Motorcykel - lastbil/bus Motorcykel - motorcykel Motorcykel - knallert Motorcykel - knallert Motorcykel - cykel Motorcykel - fodgænger Motorcykel - andet

27 Tabel 3 fortsat. HOVEDSITUATION i alt Knallert 45 - personbil Knallert 45 - varebil Knallert 45 - lastbil/bus Knallert 45 - motorcykel Knallert 45 - knallert Knallert 45 - knallert Knallert 45 - cykel Knallert 45 - fodgænger Knallert 45 - andet Knallert 30 - personbil Knallert 30 - varebil Knallert 30 - lastbil/bus Knallert 30 - motorcykel Knallert 30 - knallert Knallert 30 - knallert Knallert 30 - cykel Knallert 30 - fodgænger Knallert 30 - andet Cykel - personbil Cykel - varebil Cykel - lastbil/bus Cykel - motorcykel Cykel - knallert Cykel - knallert Cykel - cykel Cykel - fodgænger Cykel - andet Andet - personbil Andet - varebil Andet - lastbil/bus Andet - motorcykel Andet - knallert Andet - knallert Andet - cykel Andet - fodgænger Andet - andet Hovedsituationsnumre anvendt i tabellen: 0 Eneuheld 5 Krydsuheld uden svingning 1 Uheld mellem ligeudkørende samme kurs 6 Krydsuheld med svingning fra hver sin vej 2 Uheld mellem ligeudkørende modsat kurs 7 Uheld med parkeret køretøj 3 Uheld med svingning samme kurs 8 Uheld med fodgængere 4 Uheld med svingning modsat kurs 9 Uheld med genstande, dyr og lignende 27