Referat. Deltagere: Repræsentanter for almen praksis: Praktiserende læge Søren Svenningsen, lægevagtudvalget

Transkript

1 Regionshuset Viborg Kvalitet og Data Strategisk Kvalitet Referat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel Deltagere: Hospitalsledelsesrepræsentanter Christian Møller-Nielsen, Formand og Hospitalsledelsesrepræsentant Inge Pia Christensen, Hospitalsledelsesrepræsentant Centerchef Michael Braüner Schmidt, Akutcenteret, AUH Øvrige hospitalsrepræsentanter: Oversygeplejerske Bente Dam, HE Midt Ledende overlæge Ole Mølgaard, AUH Oversygeplejerske Mette Norup Frøjk, HE Vest Oversygeplejerske, Lone Fredensborg, HE Horsens Ledende overlæge Susanna Deutch, RH Randers Ledende overlæge Thomas Hahn, Medicinsk afdeling, HE Horsens Akutlæge Christian Skærbeck, Akutlægerne i Region Midtjylland Overlæge Erling Døssing, Ortopædkirurgisk afdeling, RH Randers Oversygeplejerske Birgitte Egholm Jacobsen, Ortopædkirurgisk og Billeddiagnostisk afdeling, HE Midt Ledende overlæge Larry Kristiansen, HE Midt Oversygeplejerske Bodil Marie Clemensen, RH Randers Ledende overlæge, Runa Sturlason, Regionspsykiatrien Randers Overlæge Paul Anker Jørgensen, Kirurgisk Afdeling, HE Vest Dato Marie Lass Tel malas2@rm.dk Side 1 Repræsentanter for almen praksis: Praktiserende læge Søren Svenningsen, lægevagtudvalget Kommunale repræsentanter: Akutchef Anja Thoft Bach, Aarhus Kommune Ældrechef Peter Mikkelsen, Favrskov Kommune Staben, Region Midtjylland: Konst. Afdelingschef Jens Bejer Damgaard, Nære sundhedstilbud Cheflæge Hans Peder Graversen, Sundhedsplanlægning, Chefkonsulent Anne Brøcker, Sundhedsplanlægning Praktikant Marie Lass, Sundhedsplanlægning Afbud: Oversygeplejersker, Pia Stie-Svendsen, AUH Ledende overlæge Stefan Joachim V Schousboe Ledende overlæge Else Vestbo, MEA, AUH Konst. Ledende overlæge Pernille Sarto, HE Horsens Ledende overlæge Tommy Andersson, HE Vest Praktiserende læge Karsten Rejkjær Svendsen, PLO-Midtjylland

2 Møde i Akutfagligt Råd den 10. august Mødet blev afholdt kl i mødelokale B1, 1.sal, i Regionshuset Viborg. 1. Godkendelse af referat og dagsorden ( , 5 min) Bilag: Referat fra d. 1. april 2016 Referatet blev godkendt. 2. Udgående teams ( , 30 minutter) Jens Bejer Damgaard indledte. Det indstilles: At Akutfagligt Råd diskuterer vedlagte Input til diskussion om milepæle vedrørende udgående funktioner i Region Midtjylland, med henblik på kommentarer, der kan videresendes som bilag til diskussionen i Strategisk Sundhedsledelsesforum Sagsfremstilling: Med henblik på dels at opfylde milepæle vedr. udgående funktioner i såvel milepælsplan vedr. akutområdet godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget og milepæle under den regionale akutstyregruppe godkendt i Regionsrådet og dels at udarbejde Strategi for Region Midtjyllands indsats i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal Strategisk Sundhedsledelsesforum den 18. august drøfte en (fælles) regional holdning til udgående funktioner, herunder hvilke der skal være regionsdækkende, lokale etc. Som input til denne drøftelse er udarbejdet et notat, der samler op på forårets forespørgsel til hospitaler, kommuner og almen praksis om erfaringer med og ønsker til Udgående funktioner. Notatet har alene fokus på de regionale udgående funktioner. En samlet diskussion af regionale, tværsektorielle og kommunale udgående funktioner vil indgå i den videre proces med udarbejdelse af dels milepæle, dels Strategi for Region Midtjyllands indsats i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Hermed lægges op til, at Akutfagligt Råd diskuterer spørgsmålene i Input til diskussion om milepæle vedrørende udgående funktioner i Region Midtjylland, med henblik på kommentarer, der kan videresendes som bilag til diskussionen i Strategisk Sundhedsledelsesforum. Bilag: Input til diskussion om milepæle vedrørende udgående funktioner i Region Midtjylland Udgående funktioner i Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner samt almen praksis: Erfaringer og ønsker. Referat: Christian Møller-Nielsen præsenterede punktet, og fortalte kort om initiativer i Region Midtjylland herunder udgående teams. Han udtrykte en ambition om at harmonisere, hvordan vi samarbejder på tværs i Region Midtjylland uden fuldstændig ensretning alle steder. Han lagde således op til, at Akutfagligt Råd drøftede det mest hensigtsmæssige samarbejde fremadrettet. Herefter indledte Jens Bajer Damgaard med at beskrive den proces Region Midtjylland pt. befinder sig i mht. milepæle vedr. udgående funktioner. Han fortalte kort om baggrunden for udgående funktioner, herunder Strategien for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, Sundhedsaftalen, subakutte tider og rådgivningsfunktioner. Side 2

3 På forhånd har der været en proces med indhentning af information, erfaringer og viden fra de forskellige hospitaler og kommuner i regionen mht. udgående funktioner. Dette notat var vedlagt dette punkt. Jens lagde op til en diskussion af, hvad udgående funktioner skal bestå af og indeholde. Han lagde yderligere op til en diskussion af, hvorvidt der skulle laves en ensretning af udgående funktioner på tværs af regionen. Nedenfor ses de væsentligste diskussionspunkter og kommentarer fra Akutfagligt Råd. Triple aim perspektiv og nationale mål Det er væsentligt, at vurderingen af udgående funktioner sker i et triple aim perspektiv. Der skal således være fokus på; at give mere sundhed og brugeroplevet kvalitet, som kan suppleres med fagligt kvalitet og det økonomiske aspekt. Hertil gælder, at der skal sættes en fælles ramme for kvaliteten i sundhedsvæsenet med et fokus på det sammenhængende patientforløb. Samtidig skal denne drøftelse ses i en sammenhæng med de nationale mål på området. Der var forslag om, at vi i Region Midtjylland skal bevæge os ud af vores comfort zone, og tænke patientsikkerhed og kvalitet ind i stedet for blot at tænke på en reduktion af senge. Midlertidig karakter Der var forslag om, at udgående funktioner måske skal have en mere midlertidig karakter nogle steder. Eksempelvis kan det være, at nogle teams skal være i en periode og så lukkes for at gøre plads til udvikling, eller at udgående funktioner eks. KOL/ilt, skal reduceres, hvis kommunen tilsvarende opruster. Dermed var en væsentlig diskussion om, hvorvidt, hvor meget og hvordan der skal overdrages mere til kommunerne. Ensartethed eller lokale tilpasninger Gruppen drøftede vigtigheden af at finde en balance imellem ensretning og plads til frihed/tilpasning til lokale kontekster. Der var en enighed om, at vi skal arbejde med, at der ikke bliver for store forskelle, og at der sikres et ens serviceniveau og tilbud uanset bopæl. Dog blev det anset som problematisk, at vi er på vej mod laveste fællesnævner og det politiske ønske om ensretning. Derfor fandt Akutfagligt Råd, at det er vigtigt med en nuancering af begrebet udgående funktioner, og netop medtænke det virtuelle og teknologiske. Dermed gav gruppen plads til lokale tilpasninger, sådan at én slags funktion også kan virke i små kommuner eller store geografiske områder. Gruppen var generelt enige om, ud fra en faglig synvinkel, at der er områder, hvor udgående funktioner/teams er gunstige og skaber gode patientforløb eks. apopleksi og palliative teams. Det blev fastslået, at udgående funktioner har en plads, men at det skal diskuteres hvilken plads. Opgaveoverdragelse og samarbejde Den overordnede diskussion gik ud på, hvem der har det lægefaglige ansvar i forbindelse med udgående teams? Det blev her påpeget, at det er vigtigt at overveje, hvordan det sikres at aftalen med patienten og pårørende står ved magt, og at overveje hvad der skal ske, hvis denne aftale ikke holder mere. Det er vigtigt, at der foreligger et tværsektorielt ansvar og samarbejde mellem kommuner og regioner. Hertil kommer, at det er vigtigt at bruge de eksisterende lokale tilbud. Der skal være Side 3

4 mere overvejelse om kommunale tilbud hos den indlæggende læge, i og med at nogle af de praktiserende læger ikke vil henvise til de kommunale tilbud i stedet for en indlæggelse. Derudover ønsker kommunerne mere kontakt til borgere, eksempelvis er der mange genindlæggelser, hvor kommunen ikke når at få en kontakt til den pågældende borger. En væsentlig problematik at medtænke, er den kommunale medfinansiering. Der var forslag om, at se tingene med et nyt perspektiv, hvor der skal samarbejdes eks. mellem akutafdeling og akutteam. Der mangler at blive opbygget noget organisatorisk, hvor kommuner og regioner er fælles, om de opgaver de skal løse. Der mangler en afprøvning af delt budgetansvar. Hermed blev der lagt op til en bedre integration af opgavevaretagelsen på tværs. Gruppen fandt endvidere at understøttende funktioner er vigtige, for ellers lykkedes hverken de udgående funktioner eller de kommunale indsatser. Derudover var der flere forslag om support fra hospitalerne til kommunerne, som ikke nødvendigvis er en udgående funktion eks. telemedicin, rådgivende telefon, eller en udgående funktion med kun den mest kompetente person. Det blev pointeret, at det er til gavn for patienterne, når hospitalet har været inde og supplere med faglig sparring for at forebygge genindlæggelser. I forlængelse heraf blev det foreslået, at man kunne se på tværgående i stedet for udgående funktioner. Derudover blev det pointeret, at der er en udfordring med sygdomskompleksitet og herunder med multisyge som patientgruppe. Denne patientgruppe er ikke helt defineret alle steder, men Akutfagligt Råd lagde op til, at der skal findes et fælles samarbejde om denne patientgruppe. Dvs. at der skal ses på, hvornår der er behov for en specialiseret indsats og hjælp, opgavevaretagelsen og det fælles samarbejde mellem kommuner og regioner. Der er lavet nogle tiltag inden for de senere år, hvor der er mulighed for at konferere med en specialist. Alt i alt var gruppen enige om, at det er væsentligt at medtænke samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis for at sikre det gode patientforløb. Det blev endvidere drøftet hvordan dette samarbejde og opgavevaretagelse skal foregå. Kompetenceudvikling i kommunerne og anden opgavevaretagelse: Der blev stillet spørgsmålstegn til, om den nuværende model for samarbejdet mellem kommuner og hospitaler er den rigtige. Et eksempel, der blev nævnt, var, at der har været et stort pres for at nedsætte liggetiden på sygehusene, hvilket har resulteret i, at patienter er blevet sendt hjem før tid. Denne opgave har kommunerne ikke altid været klar til, hvorefter udgående funktioner er sat ind som kompenserende foranstaltninger. Dog var gruppen enige om, at specialisterne med fordel kan sendes på landevejene i nogle tilfælde, da det kan forhindre uhensigtsmæssige genindlæggelser. Hermed giver det mening med udgående funktioner, hvor kommunerne ikke kan varetage opgaven. I den forbindelse fastslog Akutfagligt Råd, at det er vigtigt at klæde det kommunale personale på til opgaven samt til den føromtalte nye patientgruppe med multisyge. Dvs. at der skal ske en form for kompetenceudvikling i kommunerne, og her skal der ikke kun tænkes i plejen, men der skal også ses på den terapeutiske indsats. Det blev pointeret, at der allerede er lagt Side 4

5 penge ud til en styrkelse af det kommunale på akutområdet, bl.a. til kompetenceløft af hjemmesygeplejerskerne. Bredde faglighed og vidensdeling på tværs af regionen og sektorer Gruppen var enige om, at der skal være en vis form for bredde faglighed, sådan at der ikke kommer for mange udgående funktioner. Dermed er det vigtigt at funktionen opstår på baggrund af et fagligt behov. Det blev foreslået, at der skal være et fælles stillads om forløbet, hvor hospitalet kommer lidt over i det kommunale og overskrider den regionale grænse. Dette kan eks. gøres i form af udgående teams, men det er ikke sikkert, at det er det rigtige. Så det er samtidig vigtigt, at der er mere fokus på tilgængelighed, sparring og rådgivning. Det udgående team skal kun anvendes, når det er nødvendigt. Hermed mente gruppen, at det er væsentligt at se på bemandingen af rummet mellem udskrivelse og til praktiserende læge tager over. I forlængelse heraf påpegede Christian Møller-Nielsen, at HE Midt ikke ønsker, at ansatte skal uden for matriklerne (med mindre andet endeligt bliver besluttet i Region Midtjylland). De ser hellere en styrkelse af samarbejdet med de tre kommuner i optageområdet. Der er her sket en faglig styrkelse af det nære sundhedsvæsen i kommunerne, hvormed kommunerne i et større omfang kan løfte opgaven. Dog blev det påpeget, at der skal være opmærksomhed på kommunernes forskellige kadenceniveau i de forskelle 19 kommuner i Danmark. Gruppen var enige om, at der skal mere vidensdeling og datadeling på tværs både indenfor og mellem regionerne. Patientkvalitet og patientens præmisser Akutfagligt Råd var enige om, at det er vigtigt at se på det hele menneske. Dermed skal ses på hele patienten og dennes perspektiv og ikke blot på den enkelte sygdom. 3. Akutprogrammet og det nye målbillede. Supplerende indikatorer til akutdatabasen vedrørende effektivitet og service ( , 30 minutter) Anne indledte. Det indstilles: At Akutfagligt Råd tager den generelle orientering om Akutprogrammet, og den rolle Akutfagligt Råd er tiltænkt i den sammenhæng til efterretning At Akutfagligt Råd drøfter de kliniske indikatorer i Akutdatabasen med henblik på en indstilling til Akutstyregruppen om, hvilke kliniske indikatorer der skal med. Sagsfremstilling: Akutstyregruppen diskuterede på sit møde den 30. juni 2016 Akutprogrammet og det nye målbillede. Baggrunden for denne diskussion var, at det eksisterende Akutprogram er bygget op omkring en vision og en række patientorienterede, faglige og organisatoriske mål, der er under udmøntning. Samtidig er Region Midtjylland i gang med en bevægelse hvor målstyring får en anden karakter og hvor vi i højere grad end hidtil ønsker at styre efter få, konkrete overordnede mål, mens klinikken/de lokale ledelser i højere grad sættes fri til selv at fastlægge egne mål. Sideløbende er der en proces i gang med at få forankret udmøntning af og opfølgning på de nationale mål i forskellige regier. Akutstyregruppen forventes at få ansvar for følgende nationale mål og indikatorer: Side 5

6 Mål: bedre sammenhængende patientforløb o indikator: belægning o indikator: akutte genindlæggelser indenfor 30 dage (evt. sammen med Sundhedsstyregruppen) Mål: Styrket indsats for kronikere og ældre patienter o indikator: akutte indlæggelser pr. KOL/diabetes patient (evt. sammen med Sundhedsstyregruppen) o indikator: forebyggelige indlæggelser for ældre (evt. sammen med Sundhedsstyregruppen) Akutstyregruppen tilsluttede sig, at Administrativ Akutprogramgruppe arbejder på et oplæg til samtænkning af det eksisterende Akutprogram og arbejdet med de nye nationale mål og det nye målbillede efter følgende principper: Vedrørende de patientorienterede mål besluttes det at benytte eksisterende indikatorer fra LUP-akut som indikatorer på Akutstyregruppens mål. Der følges op i detaljen på de enkelte hospitaler, og Akutstyregruppen forholder sig til det overordnede billede på det niveau der følger af LUP-akut. Vedrørende de faglige mål vælger Akutstyregruppen hvilke indikatorer fra den kliniske database på akutområdet der på regionalt niveau skal have særlig opmærksomhed i en given periode. Vedrørende de organisatoriske mål udarbejder Akutstyregruppen - for en del af målenes vedkommende i samarbejde med Sundhedsstyregruppen - en beskrivelse af, hvordan der skal følges op på indikatorerne: Belægning Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage Akutte indlæggelser pr. KOL/diabetes patient Forebyggelige indlæggelser for ældre Disse indikatorer forventes samtidig at kunne fungere som den regionale opfølgning på en række af de organisatoriske mål. Derudover tilsluttede Akutstyregruppen sig, at Akutstyregruppens organisatoriske mål skal fungerer som pejlemærker for klinikken, men at det enkelte hospital selv beslutter hvordan der skal arbejdes med og følges op på de forskellige indsatsområder. Akutstyregruppen bemærkede, at mange af indikatorerne kun kan påvirkes gennem indsatser der gennemføres i samarbejde med kommuner og almen praksis. Der var dog enighed om, at der under alle omstændigheder er behov for, at ansvar for indikatorerne også forankres i en ren regional organisation, fordi vi har en ren regional forpligtelse også. Det besluttedes, at definition og måling af Forebyggelige genindlæggelse sættes på dagsordenen i Akutstyregruppen i efteråret, og at sagen skal forbehandles i Akutfagligt Råd på oktobermødet. Vedrørende Kliniske indikatorer fra Akutdatabasen besluttedes det, at Akutstyregruppen i starten af efteråret vælger to-tre indikatorer der skal følges op på regionalt niveau. Det besluttedes at Akutfagligt Råd generelt skal involveres i arbejdet med udfoldelse af det nye målbillede, herunder allerede på det kommende møde i august i forberedelse af Akutstyregruppens diskussion om de kliniske indikatorer. Side 6

7 På baggrund af diskussion og beslutning i Akutstyregruppen indstilles, at Akutfagligt Råd diskuterer hvilke af de kliniske indikatorer fra Akutdatabasen der med fordel kan indgå i det nye målbillede. Databasen kan findes ved at følge dette link: Akutfagligt Råds indstillinger viderebringes til Akutstyregruppen. Bilag: Akutprogram Region Midtjylland. 17. september 2015 Akutstyregruppe og Nationale mål Nationale-maal-og-indikatorer-2016 Oversigt indikatorer Referat: Anne Brøcker indledte punktet med plancher (vedlægges). Region Midtjylland er i gang med at arbejde med et nyt målbillede. Her er der bl.a. fundet inspiration i projektet Ny Styring i et patientperspektiv, der har fokus på en ændret aktivitetsstyring. I det nye målbillede for Region Midtjylland, skal der sammentænkes et sundhedsvæsen på patientens præmisser. Akutstyregruppen har diskuteret forankring af de forskellige delindikatorer i eksisterende organer. Derudover har Akutstyregruppen diskuteret, hvordan der skabes sammenhæng mellem målene i Akutprogrammet og det nye målbillede. Denne målforankring tog Akutfagligt Råd stilling til. Der var tre forskellige slags mål i akutprogrammet; patientorienterede, organisatoriske og faglige. I det patientorienterede mål var forslaget, at det belyses gennem indikatorer fra LUP-akut, hvorefter indikatorerne følges deltaljeret op på det enkelte hospital, og overordnet i akutstyregruppen. Dette forslag blev vedtaget i Akutfagligt Råd, da der var stor opbakning til at bruge data, vi har i forvejen. De organisatoriske mål skal fungere som pejlemærker for klinikken. Det enkelte hospital beslutter selv, hvordan der arbejdes med og følges op på målene. Dog kan der være et overlap med de faglige mål, da nogle af de organisatoriske indikatorer er registeret som faglige mål i akutdatabasen. Under de faglige mål var forslaget, at Akutstyregruppen vælger hvilke indikatorer fra den kliniske database på akutområdet, der skal have særlig opmærksomhed i en given periode. Her var meningen, at Akutfagligt Råd skulle give et bud på disse. Dette er oplistet nedenfor under diskussionen af stjerneindikatorer. Akutfagligt Råd diskuterede stjerneindikatorerne ud fra databasen, og kom frem til nedenstående konklusioner for hver indikator: 1. Korttidsmortalitet efter akut hospitalskontakt: Indikatoren anses for vanskelig at bruge til sammenligninger på tværs, fordi den er påvirket af mange faktorer. Blandt andet kan indikatoren afspejle forskellige politikker i forhold til mulighederne for at lade folk dø hjemme hhv på hospital. Samtidig er der tale om en gruppe med meget få personer, hvorfor der er stor påvirkelighed af enkeltforløb. Umiddelbart opleves Side 7

8 indikatoren at være svær at bruge konkret. I det omfang der ønskes særlig fokus på denne indikator, foreslår Akutfagligt Råd at der udvælges meget specifikke patientkategorier (f.eks. diagnose eller alder), samt tydelig afgrænsning i forhold til forholdene, så patienter der udskrives for at dø hjemme undtages. 2. Genhenvendelse efter afsluttet kortvarig akut hospitalsforløb Denne indikator opleves også som meget bred, og måling på dette parameter risikerer at fremme uhensigtsmæssig adfærd i forhold til udskrivelser. Samtidig arbejdes der pt i forskellige kontekster med at give patienterne øget adgang til selv at henvende sig på hospitalet i efter udskrivelse f.eks. i projektet med fleksible indlæggelser og patientansvarlig læge. Det vil dermed være vanskeligt at fastsættes en standard der entydigt kan sige noget om kvaliteten i det akutte patientforløb. Gruppen blev dermed enige om, at denne indikator ikke var relevant at pege på som særligt indsatsområde 3. Tid til behandling Apopleksi Bred enighed om at denne indikator har faglig klinisk betydning, og at der fagligt belæg for et vindue at gøre noget for denne gruppe patienter. Region Midtjylland deltager dog allerede i et nationalt projekt vedrørende dette, hvorfor det foreslås at der ikke sættes yderligere initiativer i værk på dette område 4. Tid til behandling ST- elevations myokardieinfarkt (STEMI) Der var bred enighed om at det er en relevant indikator, og en patientgruppe det er vigtigt at have fokus på. Der foreligger allerede bud på standarder i den kliniske database, som man kan tage udgangspunkt i. 5. Tid til behandling perforeret hulorgan Der var generel enighed om at det er et relevant område, og at der vil kunne gøres mere for denne patientgruppe. Dog har arbejdet i den nationale gruppe vist, at det på det foreliggende datagrundlag er vanskeligt at differentiere patienterne tilstrækkeligt til at man kan se, hvor i processen problemet er opstået. Det anbefales derfor at der laves yderligere afgrænsninger af målgruppen, hvis der skal arbejdes videre med denne indikator. 6. Tid til røntgen håndleddet Akutfagligt Råds medlemmer var enige om, at denne indikator er udtryk for et servicemål, snarere end for en egentlig klinisk problemstilling. Det indstilles derfor at der ikke sættes fælles initiativer i gang på dette område. Særlig fokus på ventetid for disse patienter risikerer at skævvride ventemønstret til ufordel for andre mere alvorligt syge patienter. 7. Kredsløbspåvirkning/stabilisering akut gastrointestinal blødning Der var bred enighed om at den foreslåede indikator er fagligt relevant, og værd at arbejde med. 8. Tid til triage Enighed om at det i Region Midtjylland ikke giver særlig mening at fokusere på dette, fordi det er et område vi generelt ikke har udfordringer med. 9. Tid til set af speciallæge Side 8

9 Der var i Akutfagligt Råd bred enighed om at det er en relevant indikator, og at der fortsat skal arbejdes hen imod ensartet og tidstro registrering af dette. Teknisk definition er endnu ikke på plads (men der er vedtaget en fælles regional faglig definition, som den tekniske definition skal afspejle). 4. Eventuelt ( , 5 minutter) Anja Thoft Bach havde et orienteringspunkt. De kvalitetsstandarder, der er lavet for akutfunktioner i kommunalt regi i 2014, skal revideres. Det skal alle 98 kommuner leve op til. I dette arbejde skal Anja sidde med. Hun skal til møde d. 23. august i København. Hun foreslog at kunne komme med et oplæg i Akutfagligt Råd, hvilket blev accepteret. Det blev aftalt, at Anja forbereder en præsentation på 15 minutter med oplæg med en fælles drøftelse på næste møde i Akutfagligt Råd d. 24. oktober, og at Peter Mikkelsen præsenterer oplægget, i det Anja er forhindret i selv at deltage i mødet. Peter og Anja sender materiale til Anne Brøcker, så det kan sendes ud til gruppen forud for mødet. Hans Peder Graversen orienterede om, at Sundhedsstyrelsen vil nedsætte et udvalg til at beskrive specialet i akutmedicin. Denne beskrivelse skal afleveres i foråret 2017, hvorefter det skal drøftes i Klinikforum. Klinikforum drøfter på møde den 26. august dels hvem fra Region midtjylland der skal udpeges til at sidde med i den nationale gruppe, dels hvilket mandat vedkommende skal have med fra RM. Side 9