Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2006 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Transkript

1 2006-studieordning for bacheloruddannelsen i medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2006 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. Studieordningen er godkendt af dekanen i 2006 med ændringer godkendt juli 2007, december 2007, 30. juni 2008, 24. november 2008, 7. januar 2009, 23. september 2009, 14. april 2011, 21. november 2011, 17. april 2012, 7. november 2012, 10. april 2013 og 25. marts Denne fagspecifikke studieordning udgør sammen med kursusbeskrivelserne i universitetets fælles kursusdatabase og de generelle regler i studieordningernes fællesdel studieordningen for bacheloruddannelsen i medicin. Kapitel 1 Formål og kompetenceprofil 1 Formål Bacheloruddannelsen i medicin (BSc i medicin) har til formål på videnskabeligt grundlag at give de studerende en bred indføring i medicin, omfattende hovedparten af det teoretiske grundlag såvel inden for naturvidenskaberne som adfærds- og samfundsvidenskaberne, dele af de parakliniske fag samt udvalgte og centrale dele af de kliniske fag. Formålet er at ruste den studerende til en videregående uddannelse på kandidatuddannelsen i medicin og er dermed et led i professionsuddannelsen til læge. Bacheloruddannelsen har en hovedvægt inden for natur- og basale lægevidenskabelige fagområder, suppleret med adfærdsvidenskabelige og kliniske fag, som er optakt til kandidatdelen af det medicinske studium. Uddannelsen kvalificerer primært til optagelse på kandidatuddannelsen i medicin men også til andre akademiske natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser eventuelt på grundlag af relevant supplering. Stk. 2. Efter gennemførelse af uddannelsen har bacheloren ret til at anvende titlen bachelor (BSC) i medicin og Bachelor of Science (BSc) in Medicine. Stk. 3. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. Stk. 4. Uddannelsen hører under Studienævnet for Medicin. Stk. 5 Uddannelsen i medicin hører under Censorkorpset for Lægeuddannelsen i Danmark. 2 Kompetenceprofil Intellektuelle kompetencer En bachelor i medicin kan 1. Anvende videnskabelig metode til at analysere og vurdere de metoder og principper, der danner grundlag for forståelsen af de på bachelorstudiets indgående basale naturvidenskabelige og adfærdsvidenskabelige fag 2. Forklare sundhedsvidenskabelige problemstillinger systematisk og kritisk 3. Forklare etiske problemstillinger 4. Beskrive og formidle resultater fra sundhedsvidenskabelig litteratur 5. Anvende medicinsk informationsteknologi til at søge og formidle viden 6. Forklare grundlæggende kommunikationsteori - 1 -

2 7. Reflektere over egen professionel rolle i historisk, kulturel og medmenneskelig sammenhæng med særligt perspektiv på det forventede, fremtidige virke som læge 8. Formulere egne læringsmål og fortsætte egen kompetenceudvikling Faglige kompetencer En medicinsk bachelor kan 9. Analysere kroppens opbygning 10. Analysere de genetiske, biokemiske, molekylære, cellulære og fysiologiske processer, der regulerer og vedligeholder kroppens normale funktioner 11. Analysere kroppens nedbrydning med de indgående celle- og vævsforandringer 12. Analysere hvilke ydre faktorer, fx miljømæssige faktorer eller smitstoffer, der kan påvirke den menneskelige organisme og organismens reaktioner på disse 13. Beskrive menneskers adfærd og reaktionsmønstre ud fra biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle og etniske forudsætninger 14. Demonstrere et basalt kendskab til epidemiologi, statistik, medicinsk videnskabsteori, medicinsk etik og medicinsk sociologisk metode 15. Anvende principper for rationel farmakoterapi og forgiftningsterapi og samspillet med kroppens egne forsvarssystemer Praksiskompetencer En medicinsk bachelor kan 16. Anvende videnskabelige metoder til at undersøge, vurdere og fortolke metoder og principper, der danner grundlag for naturvidenskabelige og adfærdsvidenskabelige sammenhænge inden for fag af relevans for lægevidenskaben 17. Kommunikere hensigtsmæssigt med kolleger, patienter og pårørende 18. Demonstrere hensigtsmæssig adfærd i omgang med patienter og i samarbejde med kolleger og andre personalegrupper Kapitel 2 Modulopbygning, undervisningsformer, regler om førsteårsprøven og maksimal studietid 3 Modulopbygning og undervisningsformer Uddannelsen er opbygget af adfærdsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, parakliniske og kliniske moduler. Stk. 2. Undervisningen gennemføres overvejende ved dialogbaseret holdundervisning og øvelser suppleret med forelæsninger. 4 Førsteårsprøven og maksimal studietid Inden udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i de prøver, der efter denne studieordning er en del af førsteårsprøven. Disse prøver er følgende: eksamen i tidlig patientkontakt, eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter samt eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi. Stk. 2. Prøverne efter første studieår, jf. stk. 1, skal være bestået inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Har den studerende ikke bestået prøverne på dette tidspunkt, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. Stk. 3. Senest seks år efter studiestart skal den studerende afslutte uddannelsen. Stk. 4. Studienævnet kan dispensere fra fristerne i stk. 1-3, hvis der foreligger usædvanlige forhold

3 Kapitel 3 Undervisnings- og eksamensaktiviteter 5 Bacheloruddannelsen i medicin indeholder følgende kurser og eksamener: 1. år 1. semester Introduktionskursus Kursus i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter Kursus i tidlig patientkontakt 2. semester Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi Kursus i medicinsk genetik Kursus i sundhedspsykologi Eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter Eksamen i tidlig patientkontakt Eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi Eksamen i medicinsk genetik Eksamen i sundhedspsykologi 2. år 3. semester Kursus i bevægeapparatet og nervesystemet Tidligt klinisk ophold 4. semester Kursus i metodelære Eksamen i metodelære Kursus i hjerte og lunger Kursus i mave, tarm og lever Kursus i energiomsætning og muskler Integreret eksamen i bevægeapparatet og nervesystemet Integreret eksamen i hjerte, lunger, energiomsætning samt mave, tarm og lever 3. år 5. semester Kursus i nyrer og urinveje Integreret eksamen i nyrer, Kursus i endokrinologi, reproduktion og blod Kursus i immunologi endokrinologi og blod Eksamen i immunologi, almen Kursus i almen patologi Kursus i farmakologi og toksikologi Bachelorprojekt patologi samt almen farmakologi og toksikologi 6. semester Mikrobiologisk øvelseskursus Integreret eksamen i kliniske Kursus i kliniske sygdomsenheder og miljømedicin sygdomsenheder og miljømedicin 6 Uddannelsen omfatter 180 ECTS-point i obligatoriske undervisnings- og eksamensaktiviteter, hvoraf bachelorprojektet udgør 10 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsen omfatter 0 ECTS-point i valgfrie undervisnings- og eksamensaktiviteter. 7 Følgende kurser og eksamener indgår i uddannelsen: - 3 -

4 1. semester Kursusnavn: Introduktionskursus STADS-kode: Ingen Kursusnavn: Kursus i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter STADS-kode: SMEA06026U ECTS: 8 Kursusnavn: Kursus i tidlig patientkontakt STADS-kode: SMEA06016U ECTS: 3 Eksamensnavn: Eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter STADS-kode: SMEA06014E ECTS: 17 Eksamensnavn: Eksamen i tidlig patientkontakt STADS-kode: SMEA06014E ECTS: 2 2. semester Kursusnavn: Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi STADS-kode: SMEA06003U ECTS: 10 Kursusnavn: Kursus i medicinsk genetik STADS-kode: SMEA06004U ECTS: 2 Kursusnavn: Kursus i sundhedspsykologi STADS-kode: SMEA06005U Eksamensnavn: Eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi STADS-kode: SMEA06003E ECTS: 10 Eksamensnavn: Eksamen i medicinsk genetik STADS-kode: SMEA06004E ECTS: 3 Eksamensnavn: Eksamen i sundhedspsykologi STADS-kode: SMEA06005E ECTS: 5 3. semester Kursusnavn: Kursus i bevægeapparatet og nervesystemet STADS-kode: SMEA06006U - 4 -

5 ECTS: 7,5 Kursusnavn: Tidligt klinisk ophold STADS-kode: SMEA06017U ECTS: 5 Eksamensnavn: Integreret eksamen i bevægeapparatet og nervesystemet STADS-kode: SMEA06006E ECTS: 17,5 4. semester Kursusnavn: Kursus i hjerte og lunger STADS-kode: SMEA06018U Kursusnavn: Kursus i mave, tarm og lever STADS-kode: SMEA06008U Kursusnavn: Kursus i energiomsætning og muskler STADS-kode: SMEA06009U Kursusnavn: Kursus i metodelære STADS-kode: SMEA06010U Eksamensnavn: Integreret eksamen i hjerte, lunger, energiomsætning samt mave, tarm og lever STADS-kode: SMEA06015E ECTS: 17,5 Eksamensnavn: Eksamen i metodelære STADS-kode:SMEA06008E ECTS: 7,5 5. semester Kursusnavn: Kursus i nyrer og urinveje STADS-kode: SMEA06012U Kursusnavn: Kursus i endokrinologi, reproduktion og blod STADS-kode: SMEA06019U Kursusnavn: Kursus i immunologi STADS-kode: SMEA06014U - 5 -

6 Kursusnavn: Kursus i almen patologi STADS-kode: SMEA06015U Kursusnavn: Kursus i farmakologi og toksikologi STADS-kode: SMEA06021U Kursusnavn: Kursus i bachelorprojekt STADS-kode: SMEA06011U Eksamensnavn: Eksamen i bachelorprojekt STADS-kode: SMEA06017E ECTS: 10 Eksamensnavn: Integreret eksamen i nyrer, endokrinologi og blod STADS-kode:SMEA06016E ECTS: 17,5 Eksamensnavn: Eksamen i immunologi, almen patologi samt almen farmakologi og toksikologi STADS-kode: SMEA06011E ECTS: semester Kursusnavn: Mikrobiologisk øvelseskursus STADS-kode: SMEA06022U ECTS:7,5 Kursusnavn: Kursus i kliniske sygdomsenheder og miljømedicin STADS-kode: SMEA06027U ECTS:0 Eksamensnavn: Integreret eksamen i kliniske sygdomsenheder og miljømedicin STADS-kode: SMEA06020E ECTS: 20 8 Gruppeprøver Der er ingen gruppeprøver på bacheloruddannelsen i medicin. 9 Undervisnings- og eksamenssprog Undervisningssproget er dansk men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang. Eksamenssproget er dansk. 10 Valgfrit forløb På bacheloruddannelsen i medicin tilbydes ikke valgfrit forløb

7 11 Bachelorprojekt På studiets 5. eller 6. semester skal den studerende udarbejde et bachelorprojekt. Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et relevant, afgrænset sundhedsvidenskabeligt emne. Stk. 2. Bachelorprojektet udarbejdes alene eller i grupper af to studerende. Hvis bachelorprojektet udarbejdes i en gruppe af to studerende, skal det fremgå klart, hvem der har ansvar for de enkelte afsnit. Den studerende går til eksamen alene og får en individuel karakter. Der gælder samme regler for opgavens længde og udformning som ved en individuel besvarelse. Stk. 3. Projektet skal være udfærdiget i overensstemmelse med anmeldelsen i e-blanketten og have et omfang svarende til ca. 10 A4-sider i skrifttypen Times New Roman skriftstørrelse 12 ekskl. litteraturliste, figurer og noter. Stk. 4. Ved bedømmelsen af bachelorprojektet skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold skal vægtes tungest. Stk. 5. Bachelorprojektet kan endvidere udgøres af en publiceret eller upubliceret videnskabelig artikel inden for det sundhedsvidenskabelige forskningsområde, som den studerende er førsteforfatter til. Hvis der er flere forfattere til artiklen, skal der fra hver af disse foreligge en underskreven medforfattererklæring, hvori det specificeres, hvad den studerende har bidraget med. Medforfattererklæringen skal afspejle forholdene på tidspunktet for aflevering af artiklen som bachelorprojekt. Den studerende skal eksamineres i artiklen efter de regler, som gælder for bachelorprojekteksamination i øvrigt. Stk. 6. Både ved bachelorprojekter efter stk. 3 og stk. 5 skal der udarbejdes et resumé. Når bachelorprojektet er udarbejdet på dansk, skal det udstyres med et resumé på engelsk på højest 250 ord. Resuméet skal sammenfatte problemstilling, anvendt metode, væsentlige resultater, evt. diskussion og konklusionen. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af bachelorprojektet. Hvis bachelorprojektet er udarbejdet på engelsk, skal resuméet udarbejdes på dansk. Stk. 7. Bachelorprojektet omfatter 10 ECTS-point. Kapitel 5 Afsluttende bestemmelser 12 Dispensation fra studieordningen Når det er begrundet i særlige forhold, kan studienævnet dispensere fra de regler i denne studieordning, som alene er fastsat af studienævnet. 13 Ikrafttrædelsesbestemmelser Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2006 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med denne termin. Endvidere gælder studieordningen også for studerende, der er optaget med studiestart pr. 1. februar Ændringerne godkendt af dekanen juli 2007 træder i kraft den 1. september Yderligere ændringer til studieordningen er godkendt af studienævnet den 23. oktober 2007 og godkendt af dekanen december Ændringerne træder i kraft pr. 1. september 2007 bortset fra reglerne om reeksamen, der først træder i kraft for de eksamener, der afholdes efter den 1. februar Ændringer vedr. 6. semester samt bachelorprojekt og kursus i almen farmakologi og toksikologi er godkendt af dekanen den 30. juni 2008 og træder i kraft pr. 1. september Kapitler vedr. semesteropbygning, obligatoriske studieelementer og eksamen udgår pr. 1. september 2009 og erstattes af ny fællesdel. Ændringer vedr. eksamen i metodelære er godkendt af dekanen den 24. november 2008 og træder i kraft pr. 1. september

8 Ændringer vedr. målsætning for introduktionskursus og beståelsesfrist for eksamen i sundhedspsykologi er godkendt af dekanen den 7. januar 2009 og træder i kraft pr. 1. februar Ændringer vedr. medicinsk kemi, bacheloropgave og såvel kursus som integreret eksamen i kliniske sygdomsenheder og miljømedicin er godkendt af dekanen 23. september 2009 og træder i kraft pr. 1. februar Ændringer vedr. beståelsesfrister for kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, kursus i medicinsk genetik og kursus i metodelære samt ændring af eksamensform for eksamen i metodelære er godkendt af dekanen 14. april 2011 og træder i kraft pr. 1. september Ændringer vedr. kursus i endokrinologi, reproduktion og blod, tidligt klinisk ophold og eksamen i bachelorprojekt er godkendt af dekanen 21. november 2011 og træder i kraft pr. 1. februar Ændring vedr. tilladte hjælpemidler til eksamen i sundhedspsykologi er godkendt af dekanen 17. april 2012 og træder i kraft pr. 1. september Ændring vedr. obligatoriske elementer på kursus i metodelære er godkendt af dekanen 7. november 2012 og træder i kraft pr. 1. februar Ændringer vedr. beståelsesfristen på kursus i genetik, længden af eksamen i immunologi, almen patologi samt almen farmakologi og toksikologi samt engelsk som undervisningssprog i mindre omfang er godkendt af dekanen 10. april 2013 og træder i kraft pr. 1. september Ny opbygning af fagspecifik studieordning samt ændring af beståelsesfristen for tidligt klinisk ophold er godkendt af dekanen 25. marts 2014 og træder i kraft pr. 1. september