Det tager kun to minutter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det tager kun to minutter"

Transkript

1 Det tager kun to minutter - Et kvalitativt studie af hospitalsindlagte patienters oplevelse af velvære i forbindelse med mundhygiejne. It only takes two minutes - a qualitative study of hospitalized patients experiences of wellbeing associated with oral hygiene. Ditte Lucia Heldtberg Helene Folmer Heltoft H12V Modul 14 Bachelorprojekt University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring Vejleder: Rikke Brændgaard Afleveringsdato: 11/6 15 Anslag inkl. mellemrum: Billede: Tandpleje. Giv dine tænder et længere liv gå regelmæssigt til tandlægen [Internet]. Tandplejer.dk; [cited 10 Jun 15]. Available from: Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Resumé Formål: At undersøge hospitalsindlagte patienter over 70 års oplevelse af velvære i forbindelse med mundhygiejne. Baggrund for projektet: Gennem erfaring og oplevelser fra klinikken har vi oplevet, at mundhygiejne kan være et overset eller nedprioriteret område i sygeplejefaglig virksomhed. Metode: Kvalitative forskningsinterview med fem medicinske, hospitalsindlagte patienter over 70 år. Til bearbejdelse af data har vi anvendt en hermeneutisk tilgang. Fund: Der blev dannet fem kategorier: Betydningen af at have en ren mund, mundhygiejne og social omgang, patienternes subjektive ønsker til at holde munden ren, mundhygiejne som en sygeplejehandling og mundhygiejne som en del af den daglige soignering. Konklusion: Mundhygiejne har stor fysisk og psykologisk værdi for patienterne og har betydning for deres lyst til at færdes socialt. Perspektivering: Der findes sparsomt litteratur om emnet, hvorfor ny forskning kunne være relevant. Abstract Aim: To investigate the experience of well-being associated with oral hygiene among hospitalized patients over 70 years. Background: Through experiences in clinical practice we have seen oral hygiene as an area of low priority in nursing. Methods: Qualitative interviews with five medical hospitalized patients over 70 years. There were used a hermeneutic approach when processing the data. Results: Five categories was created: The importance of having a clean mouth, oral hygiene and social behaviour, the patients individual wish to keep a neat mouth, Oral hygiene as nursing care, Oral hygiene as a part of the daily grooming. Conclusion: Oral hygiene was found to have a great physical and psychological value for the patients and affected their desire to be social. Perspective: There is limited literature on the area why new research could be interesting.

3 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning.1 2. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Redegørelse for den kliniske sygeplejefaglig problemstilling Redegørelse for den kliniske sygeplejefaglige problemstillings relevans Mundhulen Vurdering af mundhulen God mundhygiejne hvorfor, hvordan og hvornår? Konsekvenser af dårlig mundhygiejne.7 5. Begrundet afgrænsning til en problemformulering Problemformulering Begrebsafklaring Metodologiske overvejelser Beskrivelse af litteratursøgning Redegørelse for bearbejdelse af problemformulering Fænomenologien Hermeneutikken Teoretisk forforståelse Redegørelse for etiske overvejelser Redegørelse for valg af empiri Interview Bearbejdning af interviews Redegørelse for valg af teori Beskrivelse af projektets opbygning Problembearbejdelse Fra dataindsamling til analyse Præsentation, analyse og fortolkning af kategorierne Betydningen af at have en ren mund Mundhygiejne og social omgang Patienternes subjektive ønsker til at holde munden ren Mundhygiejne som en sygeplejehandling Mundhygiejne som en del af den daglige soignering Diskussion af resultaternes gyldighed og relevans...28

4 9.1 Diskussion af metode Diskussion af videnskabsteoretiske tilgange Diskussion af validitet Diskussion af patientgruppe Diskussion af resultaterne Diskussion af etiske overvejelser Konklusion Perspektivering Referencer Bilagsoversigt Bilag 1..45

5 1. Indledning Vi har valgt at skrive om mundhygiejne, fordi vi gennem vores praktikker og arbejde på sygehuset har oplevet, at mundhygiejne kan være et forsømt område. Som studerende har vi selv mærket, hvor presset en hverdag på sygehuset kan være. Vi ved derfor, at nogle handlinger nedprioriteres eller forglemmes, fordi sygeplejersken har mange bolde i luften. Vi har oplevet, at der er for få hænder til mange opgaver, hvilket kan resultere i, at sygeplejersken må gå på kompromis med, hvad hun mener er god sygepleje. Vores erfaring er, at mundhygiejne ikke stilles på lige fod med andre grundlæggende sygeplejeopgaver og at et bad, et bleskifte eller vask ofte prioriteres over mundhygiejne. 2. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Blandt ældre, plejekrævende hospitalsindlagte patienter kan mundhygiejne være et overset område i sygeplejefaglig virksomhed. 3. Redegørelse for den kliniske sygeplejefaglige problemstilling Befolkningens gennemsnitsalder stiger i takt med, at mulighederne for behandling konstant bliver bedre. (1), p. 17) Med alderen kommer en række fysiologiske forandringer, som kan føre til sygdom og forværring i almentilstand. Derfor vil ældregenerationen få en naturligt større kontakt med sundhedsvæsenet. De fysiologiske aldersforandringer kan medføre, at den ældre ikke længere er i stand til at varetage egenomsorg og derfor kan blive afhængig af hjælp fra en sundhedsprofessionel. Virginia Henderson (herefter VH) beskriver: Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, 1/48

6 og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen. (2), p. 14) Dette understreger, at det, ifølge VH, er sygeplejerskens unikke funktion at se og handle på behovet for mundhygiejne, hvis den ældre ikke selv er i stand til dette. VHs ottende komponent hedder: At hjælpe patienten med at holde kroppen ren og velsoigneret og beskytte huden. (2), p ) Her beskrives, at alle sygeplejersker skal kunne udføre en effektiv mundhygiejne på syge eller svækkede patienter, som ikke selv er i stand til at gøre dette. Derfor er mundhygiejne en vigtig sygeplejehandling hos indlagte patienter, som måske er mere svækket end vanligt og derfor har brug for assistance. Ansvar betyder at tage vare på noget, men også at stå til regnskab for, hvordan man gør det. Man kan påtage sig ansvar, fralægge sig det og blive draget til ansvar. (3), p. 19) Ud fra citatet forstår vi, at sygeplejersken har en stor magt i forhold til patientens situation. Med denne magt følger et ansvar, som sygeplejersken skal være bevidst om. Sygeplejersken er ansvarlig for kvaliteten i sin udøvelse af pleje inden for virksomhedsområderne. (3), p ) Sygeplejerskens virksomhedsområder er at udføre, udvikle, formidle og lede sygeplejen. Under den udførende del ligger den sundhedsfremmende og bevarende, forebyggende, rehabiliterende, behandlende og lindrende sygepleje. (4), p. 41) Vi ved, at mundhygiejne hjælper til at fremme og bevare sundheden f.eks. i forhold til ernæringsstatus. Det forebygger sygdom og kan være behandlende i forhold til f.eks. gingivitis eller forebyggelse af dette. Mundhygiejne kan lindre smerte og give velbehag for patienten. (5), p. 7, (6), p ) Hvis patienten har tabt funktionsevne, kan sygeplejersken hjælpe patienten til rehabilitering, således han selv kan varetage behovet igen. Af den grund er det en 2/48

7 handling, som hører under sygeplejerskens virksomhedsområde. Hun har derfor et ansvar for, at patienten får udført mundhygiejne. Der er patienter, som det kan være vanskeligt at udføre mundhygiejne på pga. manglende evne til samarbejde, herunder demente og andre kognitivt svækkede patienter. Dog er det sygeplejerskens ansvar at udføre mundhygiejne på bedst mulig vis. (7), p. 7) Derudover kan sygeplejersken også møde patienter, som ikke er vant til at udføre mundhygiejne og derfor ikke ønsker dette. (8) Her må sygeplejerskens handle ansvarligt ved at respektere patienternes autonomi og dokumentere at mundhygiejne ikke har været ønsket. Center for kliniske retningslinjer har udgivet Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførsel af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. Denne retningslinje er udarbejdet af fem sygeplejersker, der arbejder som kliniske udviklingssygeplejersker og har forskellige teoretiske baggrunde. De påpeger, at mundpleje ikke prioriteres særligt højt og ofte er det første som fravælges ved travlhed. Dette er problematisk, da et svensk studie påviste, at 86% af patienterne på en geriatrisk afdeling havde behov for hjælp til mundhygiejne og derfor ikke kunne varetage behovet selv, hvis sygeplejersken fravalgte det. (5), p. 6) For patienterne har mundhygiejne en væsentlig betydning for deres velvære og ernæringsmæssige tilstand. God mundhygiejne kan være forbundet med fysisk og psykisk velbehag og fremme livskvalitet. (5), p. 7) I artiklen A concept analysis of oral hygiene care in dependent older adults beskrives det, at mundhygiejne er et lille, men yderst vigtigt tiltag i sygeplejen. Det forbedrer livskvaliteten og mindsker risikoen for en række sygdomme. På trods af dette overses eller undgås mundhygiejne ofte, fordi det anses for et uinteressant område i plejen til den ældre. (9), p. 2361) 3/48

8 Forfatterne i Husk lige tandbørsten har interviewet sygeplejersker for at finde årsager til, hvorfor mundhygiejne ikke udføres. I resultaterne beskrives, at mundhygiejne ikke anses for livsvigtigt på niveau med det behandlingsmæssige og ernæring. Derfor bliver mundhygiejne ofte nedprioriteret i en travl hverdag. (10), p ) Studier har vist, at patienter, som er afhængige af hjælp til mundhygiejne, har dårligere mundstatus end ikke-afhængige, hvilket igen peger på, at emnet har behov for større opmærksomhed. (11), p. 2855) En undersøgelse på svenske plejehjem har vist, at 77,5% af beboerne havde behov for hjælp til den daglige mundhygiejne, men kun 6,9% modtog dette. Selvom undersøgelsen er på et plejehjem og vores fokus ligger på hospitalsindlagte, mener vi tallene er relevante, da mange beboere på plejehjem netop har funktionsnedsættelse og derfor er afhængige af hjælp. (11), p. 2855) Tallene vidner om, at problemet også eksisterer i primærsektoren, hvilket betyder, at en del patienter også har problemer med dårlig mundhygiejne før indlæggelse. Derfor er det ikke nødvendigvis et problem, som opstår under indlæggelse. Dog er det ekstra vigtigt under en indlæggelse, da patientens immunforsvar er svækket. (12) Sygeplejersken har et ansvar for, at patienten får udført eller får tilbudt mundhygiejne. Dog har vi gennem vores redegørelse fået den opfattelse, at det er et ansvar, som ikke altid tages eller måske fralægges. Sammenfattet kan vi have en formodning om, at årsagerne til, at mundhygiejne ikke udføres, kan skyldes nedprioritering, forglemmelse pga. travlhed eller et bevidst fravalg fra sygeplejerskens side. 4/48

9 4. Redegørelse for den kliniske sygeplejefaglige problemstillings relevans I Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter pointeres, at sundhedspersonalet mangler viden omkring midler og redskaber til mundhygiejne samt viden omkring observation af mundens status og medicinske bivirkninger i munden. (5), p. 3) Derfor ønsker vi at klarlægge formålet med god mundhygiejne, udførelsen af denne samt konsekvenser ved undladelse. 4.1 Mundhulen Mundhulen er det første led i fordøjelsen. Derfor er det vigtigt, at spytproduktionen samt tygge- og synkefunktionen bevares bedst muligt, da dette har betydning for smagssansen og dermed ernæringsstatussen. Mundtørhed eller smerte i munden har betydning for vores evne til at kommunikere. Vores spyt holder munden fugtig og beskytter tænderne, da det indeholder store mængder af calcium og fosfat. Der findes mange mikroorganismer i mundhulen, overvejende bakterier men også gærsvampe. De fleste af disse findes i tandlommerne, hvor der normalt er bakterier pr. lomme. (6), p. 133) 4.2 Vurdering af mundhulen I Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter beskrives, at scoringsmodellen ROAG med fordel kan anvendes til vurdering af mund og læber. Da ROAG er et scoringsredskab, kan de enkelte afdelinger med fordel udarbejde et systematisk skema for interventioner og handleplaner i forhold til observationer og vurdering af mundens status. Dette skema bør ifølge retningslinjen indeholde generelle anbefalinger om regelmæssig tandbørstning, supplering med klorhexidin samt eventuel anvendelse af elektrisk tandbørste. Derudover bør sundhedspersonalet 5/48

10 modtage erfaringsbaseret samt teoretisk undervisning omkring vurdering af mundhulen samt interventioner for at opretholde en god mundhygiejne. (5), p. 12, 18) 4.3 God mundhygiejne hvorfor, hvordan og hvornår? Formålet med god mundhygiejne er at fjerne madrester og dental plak for at mindske caries, minimere gingivitis, rense mundhulen, opretholde normal slimproduktion og fugtighed i mundhulen og læberne. Mundhygiejne kan lindre ubehag og smerter i munden, hvilket kan øge patientens ernæringsindtag. Derudover bidrager mundhygiejne til, at patienten føler sig velsoigneret. (5), p. 5) Det anbefales at børste tænder to gange dagligt i mindst to minutter med en blød tandbørste. Til dette bør anvendes en fluorholdig tandpasta, da denne forhindrer demineralisering af tænderne og mindsker caries. (13), p. 4) Inden proceduren ved mundplejen startes, skal sygeplejersken udføre håndhygiejne og tage handsker på. Den foretrukne stilling for patienten er siddende. Hvis patienten ikke kan sidde op, må mundhygiejne udføres mens patienten ligger på siden. Patienten starter med at skylle munden i vand. Herefter påbegyndes mundpleje. Sygeplejersken må vurdere, om patienten selv kan styre tandbørsten under hendes guidning, eller om hun må børste tænder på patienten. Tænderne skal børstes med roterende bevægelser på de tre tydelige tandflader. Sygeplejersken skal starte i overmunden ved den bagerste kindtand og børste indvendigt hele vejen rundt. Herefter skal hun børste den udvendige side af tænderne i overmunden. Tyggefladerne børstes til sidst. Samme procedure følges ved tænderne i underkæben. (6), p. 137) Hvis patienten har tandproteser, tages disse ud og børstes med protesetandpasta eller uden tandpasta. Herefter børstes tungen ren for belægninger. Patienten tilbydes afsluttende at spytte ud i en bakke og at få skyllet munden igen. Handling og observationer af mundhulen og læber dokumenteres i sygeplejejournalen. (14), p ) 6/48

11 Tandbørstning bør aldrig erstattes, men som supplement kan sygeplejersken anvende klorhexidin, som er den mest effektive plakhæmmer. Dog bør klorhexidin aldrig anvendes samtidig med flourholdig tandpasta, da flour ophæver klorhexidinens virkning. Derfor bør der altid gå 30 minutter mellem de to produkter anvendes. (5), p. 11) Klorhexidin kan med fordel benyttes som mundskyllevæske eller på swaps i de tilfælde, hvor almindelig mundhygiejne ikke er muligt. (15), p. 92) Anvendelse af klorhexidin kan give misfarvning af tænderne. Dog antages dette for værende mindre vigtigt, fordi mundhygiejne er sundhedsfremmende og kan give patienten velbehag. (5), p. 11) Undersøgelser viser, at rensning af munden med swaps og vand ikke er en tilstrækkelig metode til at fjerne plak. (9), p. 2363) 4.4 Konsekvenser af dårlig mundhygiejne Undersøgelser har vist, at mange pneumonier hos ældre skyldes bakterier, som også findes i plak i mundhulen. God mundhygiejne mindsker forekomst af aspirationspneumonier og paradentose. (9), Dårlig mundhygiejne giver anledning til endocarditis, pneumoni, meningitis, infektion i mediastinum, ryghvirvler og led. (11), p. 2851). Dårlig mundhygiejne kan give gingivitis, hvor blødning fra tandkødet, rødme og hævelse er de hyppigste symptomer. Det er påvist, at der er en klar sammenhæng mellem de bakterier, som findes i mundhulen og udviklingen af infektiøs endocarditis. Når bakterierne fra mundhulen kommer i kontakt med blodet, kan dette give anledning til bakteriæmi. Når bakterierne findes i blodbanen, kommer de i kontakt med endocardiet, hvor de kan give anledning til endocarditis. (6), p ) Tidligere studier har vist, at patienter som ikke regelmæssigt udfører mundhygiejne har 70% større risiko for at få en kardiovaskulær sygdom samt at dø heraf end patienter, som udfører mundhygiejne to gange dagligt. (16), p. 3) Gingivitis er en reversibel tilstand, som sygeplejersken skal handle på, fordi det ubehandlet kan føre til paradentose. Hvis infektionen breder sig i mundhulen kan patienten udvikle sto- 7/48

12 matitis, som er en generel mundhuleinfektion. Svampeinfektion er også en komplikation til dårlig mundhygiejne. Denne ses hyppigst med candida albicans. (6), p. 134) Blandt ældre er det påvist, at dårlig mundhygiejne er et led i problemet med dårlig ernæringsstatus og pludseligt vægttab. (11), p ) Dårlig mundhygiejne er forbundet med ubehag og smerter, hvilket kan mindske patientens lyst og evne til at spise. Et studie om redskaber til vurdering af mundstatus påviste en sammenhæng mellem afhængighed af hjælp til mundhygiejne, mundproblemer, længere indlæggelse og dårlig ernæringsstatus. (17), p. 194) Samfundsøkonomisk kan det koste længere indlæggelsestid og omkostninger til medicin, hvis patienten erhverver sig en komplikation til dårlig mundhygiejne, f.eks. pneumoni eller endocarditis. En hospitalsseng koster minimum 4800 kroner i døgnet uden behandling, hvorfor dette hurtigt kan blive en dyr affære. (18), p. 1) For patienten kan den manglende mundhygiejne komme til at koste dyrt i tandlægeregninger efterfølgende. Eksempelvis koster en tandrensning omkring 190 kroner, mens en plastfyldning grundet caries kan koste op til 600 kroner pr. tand. (19) Da sygeplejersken har et faglige, etisk, økonomisk og juridisk ansvar i sin udøvelse af sygeplejen, kan det være svært at forsvare, at patienten risikerer at bruge penge og tid på dyre tandlægebesøg eller risikerer at være indlagt i længere tid, fordi mundhygiejne ikke er udført sufficient. Vi ser både en faglig, etisk og økonomisk problemstilling i dette. (3), p ) 5. Begrundet afgrænsning til en problemformulering Igennem vores litteratursøgning har vi fundet flere studier, som understøtter vores problemstilling og kommer med mulige forklaringer til, hvilke barrierer og årsager der kan være til, at sygeplejerskerne nedprioriterer, glemmer eller fravælger mundhygiejnen. 8/48

13 Da det er patienterne, som mærker konsekvenserne af dårlig eller manglende mundhygiejne, synes vi, det er relevant at undersøge patientperspektivet, da vi endnu ikke har fundet dette tilstrækkeligt beskrevet. Vi har valgt patienter på et sygehus, fordi sygeplejersken her er tættere på plejen end i primærsektoren. Hun kan uddelegere plejen til assistenter eller elever, dog er det stadig et sygeplejeproblem. Sygeplejersken skal sikre, at dem, hun uddelegerer til, varetager opgaven og har kompetencer til dette. (20) Da det er patientens oplevelse af mundhygiejne, som vi ønsker at belyse, gør det formodentligt ingen forskel for ham, hvem der udfører handlingen. 6. Problemformulering Hvilken betydning har mundhygiejne for indlagte medicinske patienter over 70 års oplevelse af velvære? Vi har valgt at tage udgangspunkt i patienter, som skal have hjælp eller støtte til at udføre mundhygiejne. Vi har derfor valgt at ekskludere patienter, som er fuldstændigt selvhjulpne. Patienterne skal have været indlagt på en medicinsk afdeling på et regionssygehus i Region Nordjylland i over fem dage. Vores fokusgruppe er patienter med eget tandsæt, del- eller helproteser. 6.1 Begrebsafklaring Vi ønsker at begrebsafklare begrebet velvære ud fra Basisbog i Sygepleje Krop og velvære. Her beskrives velvære som det at være velbefindende og at føle sig godt tilpas. Sygeplejefagligt anvendes begrebet velvære om kortvarige momenter af lindring eller lettelse, men også mere langsigtet, hvor velvære ses som et led i livskvalitet. Begrebet velvære anvendes til 9/48

14 at beskrive en positivt oplevet tilstand. Måder at spørge til patientens velvære kan være spørgsmålene: Har du det godt? og Føler du dig veltilpas?. (21), p ) 7. Metodologiske overvejelser Vi ønsker først at redegøre for vores litteratursøgning, herefter vores videnskabsteoretiske tilgange, etiske overvejelser, valg af empiri og valg af teori. 7.1 Beskrivelse af litteratursøgning Til besvarelse af vores problemstilling har vi søgt eksisterende empiri ved at lave systematiske søgninger i databaserne CINAHL Complete, PubMed og SweMed+. Alle tre databaser er sundhedsfaglige. CINAHL Complete indeholder mange sundheds- og sygeplejefaglige artikler og forskning fra store dele af verdenen. SweMed+ er en bibliografisk database, som ligeledes har mange artikler, der er relevante for sygeplejefaget. Det er desuden muligt at finde meget sygeplejeforskning fra Skandinavien på SweMed+. (22) PubMed rummer over 24 millioner biomedicinske artikler, hvor Full Tekst i nogle tilfælde er tilgængelig direkte fra Pub- Med.(23) Til litteratursøgningen har vi indledningsvist konstrueret to temaer, Mundhygiejne og Sygeplejerskens kliniske beslutningstagen. I tabellen under er vores søgetermer fremstillet. Tabel 1. Temaer Mundhygiejne Sygeplejerskens kliniske beslutningstagen CINAHL Oral Hygiene + Nursing Care Plans + Mouth Care + Oral Health Fritekstsøgning Oral Care Nursing Assessment Nurse Attitudes Nursing Skills Fritekstsøgning 10/48

15 SweMed PubMed Oral Health Oral Hygiene Oral Hygiene Index Fritekstsøgning Oral Care Oral Hygiene Oral Hygiene Index Oral Health Nursing Decisions Nursing priorities Nursing responsibility Nursing Care Nursing Assessment Clinical competence Patient Care Planning Patient Care Management Fritekstsøgning Nurse Attitudes Nursing priorities Nursing responsibility Nursing Care Patient Care Planning Patient Care Management Nursing Assessment Clinical competence Da databaserne har forskellige Mesh-termer, og nogle termer dækker over hinanden, har vi tilpasset vores søgeord til de tre databaser. PubMed og SweMed har ens Mesh-termer, derfor er søgestrategierne på de to databaser ens. Først kombinerede vi ordene i samme tema med OR -søgninger, næst kombinerede vi de to temaer med en AND -søgning. Herefter satte vi limits på: Sprog: Dansk, engelsk, norsk og svensk. Publikationsår: /48

16 Alder: og 80+. I CINAHL Complete har vi sat geografien til Europa. På PubMed og SweMed har vi lavet en NOT-søgning på Mesh-termerne Dentists og Dental Hygienists, fordi især PubMed rummede mange artikler indenfor det tandfaglige fag. I PubMed har vi desuden sat metodebegrænsning på vores søgning. Den samlede søgningsbeskrivelse, herunder ustrukturerede søgninger, kan ses i bilag 1. Vores søgning gav følgende resultater: Tabel 2. Resultater ved Mundhygiejne AND Sygeplejerskens kliniske beslutningstagen AND søgning CINAHL 251 (inkl. limits: 13) SweMed 133 (inkl. limits: 9) PubMed (inkl. limits: 47) Vi har gennemlæst alle resultaternes abstracts. De artikler, hvor vi fandt abstractet relevant, blev gennemlæst. 7.2 Redegørelse for bearbejdelse af problemformulering Til besvarelse af vores problemformulering ønsker vi at lave interviews, som både er fænomenologiske og hermeneutiske. Vores tanker omkring dette er, at vi ikke har fundet gyldig empiri på området, hvorfor vi ønsker at få patienten til at fortælle åbent. Her ser vi en fordel i at anvende fænomenologien, fordi dette kan give os patienternes umiddelbare tanker og holdninger til mundhygiejne og fænomenet velvære, uden de bliver præget af vores forforståelse. Vi ønsker at starte fænomenologiske ud i interviewene for senere at blive hermeneutiske og sætte vores forforståelse i spil. Vi er præget af vores forforståelse fra klinikken og vores teoretiske forforståelse. Dem ønsker vi at sætte i spil, når vi går i dialog med patienterne for at få be- eller afkræftet vores forforståelser. Vi ønsker at behandle vores data hermeneutisk. 12/48

17 Vi ønsker kort at redegøre for fænomenologien og hermeneutikken samt at argumentere for, hvornår og hvordan vi anvender disse som metoder i vores interviews Fænomenologien Fænomenologien er læren om fænomener. Centrale personer i fænomenologien er Løgstrup ( ) og Husserl ( ). Husserl var den første til at udarbejde en lære om bevidsthedsfænomenet. Senere har Løgstrup videreudviklet fænomenologien. Løgstrup har fokus på de suveræne livsytringer, herunder etikken og individets livsverden. Målet i fænomenologien er at indfange den menneskelige erfaring i den konkrete livsverden. Forskeren skal give et neutralt billede af det fortalte, som ikke er farvet af hans forforståelse. Ofte arbejdes med fortællinger som empiri. Ud fra disse dannes meninger og ligheder og først herefter vælges en teoretisk tilgang. (24), p ) Vi mener, det er relevant at starte ud med fænomenologiske spørgsmål, fordi det fordrer, at vi fremstiller det sagte neutralt. Vi må ikke stille spørgsmål, som er farvet af vores forforståelse. Da der findes begrænset litteratur om emnet, er vi nødt til at stille os åbne overfor patientens oplevelse for at belyse fænomenet. I vores interviews bliver det tydligt, at vi er fænomenologiske, når vi bruger gensvar som: Kan du uddybe.? Kan du fortælle mig noget mere om det? Hermeneutikken Hermeneutik betyder læren om forståelse eller fortolkningskunst. Når hermeneutikken anvendes som metode, opnås der forståelse gennem ens forforståelse. Med forforståelse menes den forståelse, som haves på forhånd, før der opnås en ny forståelse. For at opnå en ny forståelse, 13/48

18 skal man be- eller afkræftes i sin forforståelse. Dette gøres ved at gå i dialog med sin empiri man sætter sin forforståelse i spil. Den hermeneutiske cirkel er et grundbegreb i hermeneutikken. Igennem denne går man i dialog med dele af eller hele empirien. Mellem delene og helheden siges at være et cirkulært forhold. Det betyder, at forståelse af delene afhænger af forståelse af helheden og omvendt. (24)p ) Vi ønsker at være hermeneutiske i den sidste del af vores interviews for at sætte vores forforståelse i spil. Vi ønsker at blive be- eller afkræftet i denne. Derfor må vi gå i dialog med patienten for at høre hans forståelse. På den måde kan vi forhåbentligt opnå en ny forståelse. I interviewene vil vi anvende hermeneutiske gensvar som: Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Når du siger, mener du så? Teoretisk forforståelse Igennem vores redegørelse har vi opnået en teoretisk forforståelse omkring mundhygiejne som en sygeplejehandling samt konsekvenserne af dårlig eller manglende mundhygiejne. Vi ved, at sufficient mundhygiejne styrker patientens sundhed. Dårlig mundstatus er et led i flere sygdomme og kan have betydning for patientens ernæringsmæssige tilstand. Vi ønsker at sætte både vores teoretiske og kliniske forforståelse i spil, når vi skal indsamle og bearbejde data. 7.3 Redegørelse for etiske overvejelser Ifølge Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden er vi forpligtiget til at undersøge, om vi kan indhente eksisterende empiri til besvarelse af vores problemformulering. Dette har vi gjort igennem vores litteratursøgning. Vi har ikke fundet gyldig litteratur, som belyser 14/48

19 et patientperspektiv, hvorfor vi synes det er forsvarligt at gennemføre interviews. (25), p. 7) Dette leder os hen til de etiske principper: Princippet om autonomi vil vi opfylde ved at have respekt for det enkelte menneske, hans værdighed, integritet og ret til selvbestemmelse. Principperne om at gøre godt og ikke gøre skade mener vi, at vi overholder, fordi projektet er til for patienternes bedste. Vi ønsker at belyse deres holdninger og oplevelser af et fænomen. Vi har et ansvar i forhold til, at patienterne ikke tager skade af at deltage. Derfor har vi overvejet, om projektet kan have nogle negative konsekvenser for patienten. Princippet om retfærdighed mener vi, at vi overholder, fordi vores patienter er kognitivt velfungerende samt stærke nok til at klare et interview. Vi har fået hjælp til at udvælge informanter af vores gatekeeper. (25), p. 6-7) Retningslinjen beskriver desuden fire krav, vi som forskere skal indfri. Dette omfatter: Informationskravet. Forskeren har ansvaret for, at deltagerne er velinformeret om undersøgelsen, formålet og hensigten. Information bør gives både skriftligt og mundtligt og forskeren har pligt til at opgive kontaktoplysninger til deltageren. Krav til samtykke betyder, at forskeren er forpligtet til at indsamle frivilligt informeret samtykke. Krav til fortrolighed. De indsamlede oplysninger skal behandles og opbevares med fortrolighed. Krav til deltagernes sikkerhed. Forskeren er ansvarlig for, at deltagerne kan afbryde eller udsætte forskningsarbejdet. Vi har desuden gjort os etiske overvejelser i forhold til, om vi skulle bære uniform under vores dataindsamling. I bogen Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab beskrives, at forskeren skaber en mere ligeværdig relation til interviewpersonen ved ikke at bære uniform. 15/48

20 (26), p. 73) Ulempen ved at bære uniform kunne være, at vi ville fremstå autoritær. Omvendt ville vi, ved at bære uniform, signalere, at vi er fagpersoner, som har en vis viden på området. Det kunne måske styrke vores troværdighed. For at afklare problemstillingen har vi spurgt vores vejleder samt vores gatekeeper. Det blev besluttet for os, at vi ikke skulle bære uniform. 7.4 Redegørelse for valg af empiri Vi har valgt den kvalitative metode, hvilket er relevant, fordi vi ønsker at undersøge patienternes subjektive oplevelse af fænomenet velvære i forbindelse med mundhygiejne samt patienternes oplevelse af en sygeplejefaglig intervention. (26), p. 61) Vi ønsker at redegøre for interview og for, hvordan vi har tænkt os at bearbejde vores interviews Interview Metoden interview strækker sig fra det strukturerede interview med en fast interviewguide til det helt åbne interview, hvor hverken temaer eller spørgsmål er udarbejdet på forhånd. I det sundhedsfaglige felt er det semistrukturerede interview populært, fordi det har nogle faste emner, som ønskes belyst, men spørgsmålene kan varieres undervejs og afhænger af, hvad den interviewede fortæller. I det semistrukturerede interview skal intervieweren så vidt muligt sikre, at relevante emner afdækkes, men det er interviewpersonen, som bestemmer tempoet og hvilken retning interviewet kommer til at tage. Interviewet har fokus på interviewpersonens opfattelser og oplevelser - hvordan han forstår og oplever de temaer, som intervieweren fremsætter. Det er vigtigt for resultaterne, at intervieweren er bevidst om sin egen forforståelse og hvordan denne kommer i spil. (26), p ) I den kvalitative metode er der naturligt et færre antal deltagere end i den kvantitative metode. Hvis der udvælges for mange deltagere, kan det blive problematisk at komme i dybden med analysen af interviewene. Derfor anbefales det, at forskeren kun foretager interviews indtil der 16/48

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer

En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer En strategi til udvikling af kliniske retningslinjer Jeannette Borchersen Klinisk udviklingssygeplejerske Med.afd. Kvalitetsenheden - Roskilde Sygehus Hvad med mundpleje? Nåede vi det idag?? Formål for

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6 Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Kliniske retningslinjer for mundpleje

Kliniske retningslinjer for mundpleje KamillianerGaarden Center for Lindrende Behandling Dato: 10/10 2013 Godkendt af: Niels Brunsgaard Side 1 5 Bilag 1 Udarbejdet af: Annette Petersen Lisbeth Halager Kliniske retningslinjer for mundpleje

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Tand- og Mundpleje af ældre borgere

Tand- og Mundpleje af ældre borgere Tand- og Mundpleje af ældre borgere Varde Kommunes Ældreområde Kick-off 13APR2016 Det Store Tandplejeprojekt Varde Kommunale Tandpleje og Tandplejeinformation 2 Diskussionen i dag Først lidt om seniorer

Læs mere

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE Det etablerede tværfaglige samarbejde mellem studerende, bibliotekar og undervisere er udviklet for at understøtte de studerendes læring og styrke

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modulets tema

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Self-reliant patients attitudes towards oral hygiene

Self-reliant patients attitudes towards oral hygiene Self-reliant patients attitudes towards oral hygiene 08-01-2016 Birgitte Sørensen Louise Thestrup Werner Kristine Kræn Østergaard Annika Wittendorff Schack Modul 14 Hold: S12S Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8

SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8 SYGEPLEJESTUDERENDE MODUL 8 PSYKISK SYGE PATIENTER/BORGERE OG UDSATTE GRUPPER Indhold 1. PRÆSENTATION AF ÆLDRE OG HANDICAPFORVALTNINGEN (ÆHF) 2 1.1 REHABILITERINGSFORLØB I ÆHF 3 1.2 FORLØB SINDSLIDELSE

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

BUCADOG. Mundhygiejne til hund BUCACAT. Mundhygiejne til kat

BUCADOG. Mundhygiejne til hund BUCACAT. Mundhygiejne til kat BUCADOG Mundhygiejne til hund BUCACAT Mundhygiejne til kat Mundhygiejne HAR HUNDEN ELLER KATTEN DÅRLIG ÅNDE? Hvis din hund eller kat lugter dårligt ud af munden, kan det have flere årsager, f.eks infektioner

Læs mere

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 1 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Operationsafdeling, Grindsted.

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 1 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Operationsafdeling, Grindsted. STUDIEMATERIALE FOR MODUL 1 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Operationsafdeling, Grindsted. 1 Program for modul 1: Tidspunkt Med speciel fokus på Evaluering Onsdag 8.30 14.00 Introduktion

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

HUSKER DU AT INFORMERE DE UNDERERNÆREDE PATIENTER?

HUSKER DU AT INFORMERE DE UNDERERNÆREDE PATIENTER? HUSKER DU AT INFORMERE DE UNDERERNÆREDE PATIENTER? Do you remember to inform the malnourished patients? Anne Sand Dige, Charlotte Kjær Kristensen og Lotte Marie Vedel S10V University College University

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvad påvirker implementering af klinisk retningslinje vedrørende mundpleje?

Hvad påvirker implementering af klinisk retningslinje vedrørende mundpleje? Med tilladelse fra Herlev hospital, Thomas Hommelgaard Fotografi. Hvad påvirker implementering af klinisk retningslinje vedrørende mundpleje? - En undersøgelse af hvilke faktorer sygeplejersker oplever,

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

Modul 2 Sundhed og sygdom

Modul 2 Sundhed og sygdom Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Sundhed og sygdom Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje - sundhed og sygdom Modulet retter sig mod viden om sundheds

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere