Det tager kun to minutter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det tager kun to minutter"

Transkript

1 Det tager kun to minutter - Et kvalitativt studie af hospitalsindlagte patienters oplevelse af velvære i forbindelse med mundhygiejne. It only takes two minutes - a qualitative study of hospitalized patients experiences of wellbeing associated with oral hygiene. Ditte Lucia Heldtberg Helene Folmer Heltoft H12V Modul 14 Bachelorprojekt University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring Vejleder: Rikke Brændgaard Afleveringsdato: 11/6 15 Anslag inkl. mellemrum: Billede: Tandpleje. Giv dine tænder et længere liv gå regelmæssigt til tandlægen [Internet]. Tandplejer.dk; [cited 10 Jun 15]. Available from: Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Resumé Formål: At undersøge hospitalsindlagte patienter over 70 års oplevelse af velvære i forbindelse med mundhygiejne. Baggrund for projektet: Gennem erfaring og oplevelser fra klinikken har vi oplevet, at mundhygiejne kan være et overset eller nedprioriteret område i sygeplejefaglig virksomhed. Metode: Kvalitative forskningsinterview med fem medicinske, hospitalsindlagte patienter over 70 år. Til bearbejdelse af data har vi anvendt en hermeneutisk tilgang. Fund: Der blev dannet fem kategorier: Betydningen af at have en ren mund, mundhygiejne og social omgang, patienternes subjektive ønsker til at holde munden ren, mundhygiejne som en sygeplejehandling og mundhygiejne som en del af den daglige soignering. Konklusion: Mundhygiejne har stor fysisk og psykologisk værdi for patienterne og har betydning for deres lyst til at færdes socialt. Perspektivering: Der findes sparsomt litteratur om emnet, hvorfor ny forskning kunne være relevant. Abstract Aim: To investigate the experience of well-being associated with oral hygiene among hospitalized patients over 70 years. Background: Through experiences in clinical practice we have seen oral hygiene as an area of low priority in nursing. Methods: Qualitative interviews with five medical hospitalized patients over 70 years. There were used a hermeneutic approach when processing the data. Results: Five categories was created: The importance of having a clean mouth, oral hygiene and social behaviour, the patients individual wish to keep a neat mouth, Oral hygiene as nursing care, Oral hygiene as a part of the daily grooming. Conclusion: Oral hygiene was found to have a great physical and psychological value for the patients and affected their desire to be social. Perspective: There is limited literature on the area why new research could be interesting.

3 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning.1 2. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Redegørelse for den kliniske sygeplejefaglig problemstilling Redegørelse for den kliniske sygeplejefaglige problemstillings relevans Mundhulen Vurdering af mundhulen God mundhygiejne hvorfor, hvordan og hvornår? Konsekvenser af dårlig mundhygiejne.7 5. Begrundet afgrænsning til en problemformulering Problemformulering Begrebsafklaring Metodologiske overvejelser Beskrivelse af litteratursøgning Redegørelse for bearbejdelse af problemformulering Fænomenologien Hermeneutikken Teoretisk forforståelse Redegørelse for etiske overvejelser Redegørelse for valg af empiri Interview Bearbejdning af interviews Redegørelse for valg af teori Beskrivelse af projektets opbygning Problembearbejdelse Fra dataindsamling til analyse Præsentation, analyse og fortolkning af kategorierne Betydningen af at have en ren mund Mundhygiejne og social omgang Patienternes subjektive ønsker til at holde munden ren Mundhygiejne som en sygeplejehandling Mundhygiejne som en del af den daglige soignering Diskussion af resultaternes gyldighed og relevans...28

4 9.1 Diskussion af metode Diskussion af videnskabsteoretiske tilgange Diskussion af validitet Diskussion af patientgruppe Diskussion af resultaterne Diskussion af etiske overvejelser Konklusion Perspektivering Referencer Bilagsoversigt Bilag 1..45

5 1. Indledning Vi har valgt at skrive om mundhygiejne, fordi vi gennem vores praktikker og arbejde på sygehuset har oplevet, at mundhygiejne kan være et forsømt område. Som studerende har vi selv mærket, hvor presset en hverdag på sygehuset kan være. Vi ved derfor, at nogle handlinger nedprioriteres eller forglemmes, fordi sygeplejersken har mange bolde i luften. Vi har oplevet, at der er for få hænder til mange opgaver, hvilket kan resultere i, at sygeplejersken må gå på kompromis med, hvad hun mener er god sygepleje. Vores erfaring er, at mundhygiejne ikke stilles på lige fod med andre grundlæggende sygeplejeopgaver og at et bad, et bleskifte eller vask ofte prioriteres over mundhygiejne. 2. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Blandt ældre, plejekrævende hospitalsindlagte patienter kan mundhygiejne være et overset område i sygeplejefaglig virksomhed. 3. Redegørelse for den kliniske sygeplejefaglige problemstilling Befolkningens gennemsnitsalder stiger i takt med, at mulighederne for behandling konstant bliver bedre. (1), p. 17) Med alderen kommer en række fysiologiske forandringer, som kan føre til sygdom og forværring i almentilstand. Derfor vil ældregenerationen få en naturligt større kontakt med sundhedsvæsenet. De fysiologiske aldersforandringer kan medføre, at den ældre ikke længere er i stand til at varetage egenomsorg og derfor kan blive afhængig af hjælp fra en sundhedsprofessionel. Virginia Henderson (herefter VH) beskriver: Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, 1/48

6 og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen. (2), p. 14) Dette understreger, at det, ifølge VH, er sygeplejerskens unikke funktion at se og handle på behovet for mundhygiejne, hvis den ældre ikke selv er i stand til dette. VHs ottende komponent hedder: At hjælpe patienten med at holde kroppen ren og velsoigneret og beskytte huden. (2), p ) Her beskrives, at alle sygeplejersker skal kunne udføre en effektiv mundhygiejne på syge eller svækkede patienter, som ikke selv er i stand til at gøre dette. Derfor er mundhygiejne en vigtig sygeplejehandling hos indlagte patienter, som måske er mere svækket end vanligt og derfor har brug for assistance. Ansvar betyder at tage vare på noget, men også at stå til regnskab for, hvordan man gør det. Man kan påtage sig ansvar, fralægge sig det og blive draget til ansvar. (3), p. 19) Ud fra citatet forstår vi, at sygeplejersken har en stor magt i forhold til patientens situation. Med denne magt følger et ansvar, som sygeplejersken skal være bevidst om. Sygeplejersken er ansvarlig for kvaliteten i sin udøvelse af pleje inden for virksomhedsområderne. (3), p ) Sygeplejerskens virksomhedsområder er at udføre, udvikle, formidle og lede sygeplejen. Under den udførende del ligger den sundhedsfremmende og bevarende, forebyggende, rehabiliterende, behandlende og lindrende sygepleje. (4), p. 41) Vi ved, at mundhygiejne hjælper til at fremme og bevare sundheden f.eks. i forhold til ernæringsstatus. Det forebygger sygdom og kan være behandlende i forhold til f.eks. gingivitis eller forebyggelse af dette. Mundhygiejne kan lindre smerte og give velbehag for patienten. (5), p. 7, (6), p ) Hvis patienten har tabt funktionsevne, kan sygeplejersken hjælpe patienten til rehabilitering, således han selv kan varetage behovet igen. Af den grund er det en 2/48

7 handling, som hører under sygeplejerskens virksomhedsområde. Hun har derfor et ansvar for, at patienten får udført mundhygiejne. Der er patienter, som det kan være vanskeligt at udføre mundhygiejne på pga. manglende evne til samarbejde, herunder demente og andre kognitivt svækkede patienter. Dog er det sygeplejerskens ansvar at udføre mundhygiejne på bedst mulig vis. (7), p. 7) Derudover kan sygeplejersken også møde patienter, som ikke er vant til at udføre mundhygiejne og derfor ikke ønsker dette. (8) Her må sygeplejerskens handle ansvarligt ved at respektere patienternes autonomi og dokumentere at mundhygiejne ikke har været ønsket. Center for kliniske retningslinjer har udgivet Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførsel af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. Denne retningslinje er udarbejdet af fem sygeplejersker, der arbejder som kliniske udviklingssygeplejersker og har forskellige teoretiske baggrunde. De påpeger, at mundpleje ikke prioriteres særligt højt og ofte er det første som fravælges ved travlhed. Dette er problematisk, da et svensk studie påviste, at 86% af patienterne på en geriatrisk afdeling havde behov for hjælp til mundhygiejne og derfor ikke kunne varetage behovet selv, hvis sygeplejersken fravalgte det. (5), p. 6) For patienterne har mundhygiejne en væsentlig betydning for deres velvære og ernæringsmæssige tilstand. God mundhygiejne kan være forbundet med fysisk og psykisk velbehag og fremme livskvalitet. (5), p. 7) I artiklen A concept analysis of oral hygiene care in dependent older adults beskrives det, at mundhygiejne er et lille, men yderst vigtigt tiltag i sygeplejen. Det forbedrer livskvaliteten og mindsker risikoen for en række sygdomme. På trods af dette overses eller undgås mundhygiejne ofte, fordi det anses for et uinteressant område i plejen til den ældre. (9), p. 2361) 3/48

8 Forfatterne i Husk lige tandbørsten har interviewet sygeplejersker for at finde årsager til, hvorfor mundhygiejne ikke udføres. I resultaterne beskrives, at mundhygiejne ikke anses for livsvigtigt på niveau med det behandlingsmæssige og ernæring. Derfor bliver mundhygiejne ofte nedprioriteret i en travl hverdag. (10), p ) Studier har vist, at patienter, som er afhængige af hjælp til mundhygiejne, har dårligere mundstatus end ikke-afhængige, hvilket igen peger på, at emnet har behov for større opmærksomhed. (11), p. 2855) En undersøgelse på svenske plejehjem har vist, at 77,5% af beboerne havde behov for hjælp til den daglige mundhygiejne, men kun 6,9% modtog dette. Selvom undersøgelsen er på et plejehjem og vores fokus ligger på hospitalsindlagte, mener vi tallene er relevante, da mange beboere på plejehjem netop har funktionsnedsættelse og derfor er afhængige af hjælp. (11), p. 2855) Tallene vidner om, at problemet også eksisterer i primærsektoren, hvilket betyder, at en del patienter også har problemer med dårlig mundhygiejne før indlæggelse. Derfor er det ikke nødvendigvis et problem, som opstår under indlæggelse. Dog er det ekstra vigtigt under en indlæggelse, da patientens immunforsvar er svækket. (12) Sygeplejersken har et ansvar for, at patienten får udført eller får tilbudt mundhygiejne. Dog har vi gennem vores redegørelse fået den opfattelse, at det er et ansvar, som ikke altid tages eller måske fralægges. Sammenfattet kan vi have en formodning om, at årsagerne til, at mundhygiejne ikke udføres, kan skyldes nedprioritering, forglemmelse pga. travlhed eller et bevidst fravalg fra sygeplejerskens side. 4/48

9 4. Redegørelse for den kliniske sygeplejefaglige problemstillings relevans I Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter pointeres, at sundhedspersonalet mangler viden omkring midler og redskaber til mundhygiejne samt viden omkring observation af mundens status og medicinske bivirkninger i munden. (5), p. 3) Derfor ønsker vi at klarlægge formålet med god mundhygiejne, udførelsen af denne samt konsekvenser ved undladelse. 4.1 Mundhulen Mundhulen er det første led i fordøjelsen. Derfor er det vigtigt, at spytproduktionen samt tygge- og synkefunktionen bevares bedst muligt, da dette har betydning for smagssansen og dermed ernæringsstatussen. Mundtørhed eller smerte i munden har betydning for vores evne til at kommunikere. Vores spyt holder munden fugtig og beskytter tænderne, da det indeholder store mængder af calcium og fosfat. Der findes mange mikroorganismer i mundhulen, overvejende bakterier men også gærsvampe. De fleste af disse findes i tandlommerne, hvor der normalt er bakterier pr. lomme. (6), p. 133) 4.2 Vurdering af mundhulen I Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter beskrives, at scoringsmodellen ROAG med fordel kan anvendes til vurdering af mund og læber. Da ROAG er et scoringsredskab, kan de enkelte afdelinger med fordel udarbejde et systematisk skema for interventioner og handleplaner i forhold til observationer og vurdering af mundens status. Dette skema bør ifølge retningslinjen indeholde generelle anbefalinger om regelmæssig tandbørstning, supplering med klorhexidin samt eventuel anvendelse af elektrisk tandbørste. Derudover bør sundhedspersonalet 5/48

10 modtage erfaringsbaseret samt teoretisk undervisning omkring vurdering af mundhulen samt interventioner for at opretholde en god mundhygiejne. (5), p. 12, 18) 4.3 God mundhygiejne hvorfor, hvordan og hvornår? Formålet med god mundhygiejne er at fjerne madrester og dental plak for at mindske caries, minimere gingivitis, rense mundhulen, opretholde normal slimproduktion og fugtighed i mundhulen og læberne. Mundhygiejne kan lindre ubehag og smerter i munden, hvilket kan øge patientens ernæringsindtag. Derudover bidrager mundhygiejne til, at patienten føler sig velsoigneret. (5), p. 5) Det anbefales at børste tænder to gange dagligt i mindst to minutter med en blød tandbørste. Til dette bør anvendes en fluorholdig tandpasta, da denne forhindrer demineralisering af tænderne og mindsker caries. (13), p. 4) Inden proceduren ved mundplejen startes, skal sygeplejersken udføre håndhygiejne og tage handsker på. Den foretrukne stilling for patienten er siddende. Hvis patienten ikke kan sidde op, må mundhygiejne udføres mens patienten ligger på siden. Patienten starter med at skylle munden i vand. Herefter påbegyndes mundpleje. Sygeplejersken må vurdere, om patienten selv kan styre tandbørsten under hendes guidning, eller om hun må børste tænder på patienten. Tænderne skal børstes med roterende bevægelser på de tre tydelige tandflader. Sygeplejersken skal starte i overmunden ved den bagerste kindtand og børste indvendigt hele vejen rundt. Herefter skal hun børste den udvendige side af tænderne i overmunden. Tyggefladerne børstes til sidst. Samme procedure følges ved tænderne i underkæben. (6), p. 137) Hvis patienten har tandproteser, tages disse ud og børstes med protesetandpasta eller uden tandpasta. Herefter børstes tungen ren for belægninger. Patienten tilbydes afsluttende at spytte ud i en bakke og at få skyllet munden igen. Handling og observationer af mundhulen og læber dokumenteres i sygeplejejournalen. (14), p ) 6/48

11 Tandbørstning bør aldrig erstattes, men som supplement kan sygeplejersken anvende klorhexidin, som er den mest effektive plakhæmmer. Dog bør klorhexidin aldrig anvendes samtidig med flourholdig tandpasta, da flour ophæver klorhexidinens virkning. Derfor bør der altid gå 30 minutter mellem de to produkter anvendes. (5), p. 11) Klorhexidin kan med fordel benyttes som mundskyllevæske eller på swaps i de tilfælde, hvor almindelig mundhygiejne ikke er muligt. (15), p. 92) Anvendelse af klorhexidin kan give misfarvning af tænderne. Dog antages dette for værende mindre vigtigt, fordi mundhygiejne er sundhedsfremmende og kan give patienten velbehag. (5), p. 11) Undersøgelser viser, at rensning af munden med swaps og vand ikke er en tilstrækkelig metode til at fjerne plak. (9), p. 2363) 4.4 Konsekvenser af dårlig mundhygiejne Undersøgelser har vist, at mange pneumonier hos ældre skyldes bakterier, som også findes i plak i mundhulen. God mundhygiejne mindsker forekomst af aspirationspneumonier og paradentose. (9), Dårlig mundhygiejne giver anledning til endocarditis, pneumoni, meningitis, infektion i mediastinum, ryghvirvler og led. (11), p. 2851). Dårlig mundhygiejne kan give gingivitis, hvor blødning fra tandkødet, rødme og hævelse er de hyppigste symptomer. Det er påvist, at der er en klar sammenhæng mellem de bakterier, som findes i mundhulen og udviklingen af infektiøs endocarditis. Når bakterierne fra mundhulen kommer i kontakt med blodet, kan dette give anledning til bakteriæmi. Når bakterierne findes i blodbanen, kommer de i kontakt med endocardiet, hvor de kan give anledning til endocarditis. (6), p ) Tidligere studier har vist, at patienter som ikke regelmæssigt udfører mundhygiejne har 70% større risiko for at få en kardiovaskulær sygdom samt at dø heraf end patienter, som udfører mundhygiejne to gange dagligt. (16), p. 3) Gingivitis er en reversibel tilstand, som sygeplejersken skal handle på, fordi det ubehandlet kan føre til paradentose. Hvis infektionen breder sig i mundhulen kan patienten udvikle sto- 7/48

12 matitis, som er en generel mundhuleinfektion. Svampeinfektion er også en komplikation til dårlig mundhygiejne. Denne ses hyppigst med candida albicans. (6), p. 134) Blandt ældre er det påvist, at dårlig mundhygiejne er et led i problemet med dårlig ernæringsstatus og pludseligt vægttab. (11), p ) Dårlig mundhygiejne er forbundet med ubehag og smerter, hvilket kan mindske patientens lyst og evne til at spise. Et studie om redskaber til vurdering af mundstatus påviste en sammenhæng mellem afhængighed af hjælp til mundhygiejne, mundproblemer, længere indlæggelse og dårlig ernæringsstatus. (17), p. 194) Samfundsøkonomisk kan det koste længere indlæggelsestid og omkostninger til medicin, hvis patienten erhverver sig en komplikation til dårlig mundhygiejne, f.eks. pneumoni eller endocarditis. En hospitalsseng koster minimum 4800 kroner i døgnet uden behandling, hvorfor dette hurtigt kan blive en dyr affære. (18), p. 1) For patienten kan den manglende mundhygiejne komme til at koste dyrt i tandlægeregninger efterfølgende. Eksempelvis koster en tandrensning omkring 190 kroner, mens en plastfyldning grundet caries kan koste op til 600 kroner pr. tand. (19) Da sygeplejersken har et faglige, etisk, økonomisk og juridisk ansvar i sin udøvelse af sygeplejen, kan det være svært at forsvare, at patienten risikerer at bruge penge og tid på dyre tandlægebesøg eller risikerer at være indlagt i længere tid, fordi mundhygiejne ikke er udført sufficient. Vi ser både en faglig, etisk og økonomisk problemstilling i dette. (3), p ) 5. Begrundet afgrænsning til en problemformulering Igennem vores litteratursøgning har vi fundet flere studier, som understøtter vores problemstilling og kommer med mulige forklaringer til, hvilke barrierer og årsager der kan være til, at sygeplejerskerne nedprioriterer, glemmer eller fravælger mundhygiejnen. 8/48

13 Da det er patienterne, som mærker konsekvenserne af dårlig eller manglende mundhygiejne, synes vi, det er relevant at undersøge patientperspektivet, da vi endnu ikke har fundet dette tilstrækkeligt beskrevet. Vi har valgt patienter på et sygehus, fordi sygeplejersken her er tættere på plejen end i primærsektoren. Hun kan uddelegere plejen til assistenter eller elever, dog er det stadig et sygeplejeproblem. Sygeplejersken skal sikre, at dem, hun uddelegerer til, varetager opgaven og har kompetencer til dette. (20) Da det er patientens oplevelse af mundhygiejne, som vi ønsker at belyse, gør det formodentligt ingen forskel for ham, hvem der udfører handlingen. 6. Problemformulering Hvilken betydning har mundhygiejne for indlagte medicinske patienter over 70 års oplevelse af velvære? Vi har valgt at tage udgangspunkt i patienter, som skal have hjælp eller støtte til at udføre mundhygiejne. Vi har derfor valgt at ekskludere patienter, som er fuldstændigt selvhjulpne. Patienterne skal have været indlagt på en medicinsk afdeling på et regionssygehus i Region Nordjylland i over fem dage. Vores fokusgruppe er patienter med eget tandsæt, del- eller helproteser. 6.1 Begrebsafklaring Vi ønsker at begrebsafklare begrebet velvære ud fra Basisbog i Sygepleje Krop og velvære. Her beskrives velvære som det at være velbefindende og at føle sig godt tilpas. Sygeplejefagligt anvendes begrebet velvære om kortvarige momenter af lindring eller lettelse, men også mere langsigtet, hvor velvære ses som et led i livskvalitet. Begrebet velvære anvendes til 9/48

14 at beskrive en positivt oplevet tilstand. Måder at spørge til patientens velvære kan være spørgsmålene: Har du det godt? og Føler du dig veltilpas?. (21), p ) 7. Metodologiske overvejelser Vi ønsker først at redegøre for vores litteratursøgning, herefter vores videnskabsteoretiske tilgange, etiske overvejelser, valg af empiri og valg af teori. 7.1 Beskrivelse af litteratursøgning Til besvarelse af vores problemstilling har vi søgt eksisterende empiri ved at lave systematiske søgninger i databaserne CINAHL Complete, PubMed og SweMed+. Alle tre databaser er sundhedsfaglige. CINAHL Complete indeholder mange sundheds- og sygeplejefaglige artikler og forskning fra store dele af verdenen. SweMed+ er en bibliografisk database, som ligeledes har mange artikler, der er relevante for sygeplejefaget. Det er desuden muligt at finde meget sygeplejeforskning fra Skandinavien på SweMed+. (22) PubMed rummer over 24 millioner biomedicinske artikler, hvor Full Tekst i nogle tilfælde er tilgængelig direkte fra Pub- Med.(23) Til litteratursøgningen har vi indledningsvist konstrueret to temaer, Mundhygiejne og Sygeplejerskens kliniske beslutningstagen. I tabellen under er vores søgetermer fremstillet. Tabel 1. Temaer Mundhygiejne Sygeplejerskens kliniske beslutningstagen CINAHL Oral Hygiene + Nursing Care Plans + Mouth Care + Oral Health Fritekstsøgning Oral Care Nursing Assessment Nurse Attitudes Nursing Skills Fritekstsøgning 10/48

15 SweMed PubMed Oral Health Oral Hygiene Oral Hygiene Index Fritekstsøgning Oral Care Oral Hygiene Oral Hygiene Index Oral Health Nursing Decisions Nursing priorities Nursing responsibility Nursing Care Nursing Assessment Clinical competence Patient Care Planning Patient Care Management Fritekstsøgning Nurse Attitudes Nursing priorities Nursing responsibility Nursing Care Patient Care Planning Patient Care Management Nursing Assessment Clinical competence Da databaserne har forskellige Mesh-termer, og nogle termer dækker over hinanden, har vi tilpasset vores søgeord til de tre databaser. PubMed og SweMed har ens Mesh-termer, derfor er søgestrategierne på de to databaser ens. Først kombinerede vi ordene i samme tema med OR -søgninger, næst kombinerede vi de to temaer med en AND -søgning. Herefter satte vi limits på: Sprog: Dansk, engelsk, norsk og svensk. Publikationsår: /48

16 Alder: og 80+. I CINAHL Complete har vi sat geografien til Europa. På PubMed og SweMed har vi lavet en NOT-søgning på Mesh-termerne Dentists og Dental Hygienists, fordi især PubMed rummede mange artikler indenfor det tandfaglige fag. I PubMed har vi desuden sat metodebegrænsning på vores søgning. Den samlede søgningsbeskrivelse, herunder ustrukturerede søgninger, kan ses i bilag 1. Vores søgning gav følgende resultater: Tabel 2. Resultater ved Mundhygiejne AND Sygeplejerskens kliniske beslutningstagen AND søgning CINAHL 251 (inkl. limits: 13) SweMed 133 (inkl. limits: 9) PubMed (inkl. limits: 47) Vi har gennemlæst alle resultaternes abstracts. De artikler, hvor vi fandt abstractet relevant, blev gennemlæst. 7.2 Redegørelse for bearbejdelse af problemformulering Til besvarelse af vores problemformulering ønsker vi at lave interviews, som både er fænomenologiske og hermeneutiske. Vores tanker omkring dette er, at vi ikke har fundet gyldig empiri på området, hvorfor vi ønsker at få patienten til at fortælle åbent. Her ser vi en fordel i at anvende fænomenologien, fordi dette kan give os patienternes umiddelbare tanker og holdninger til mundhygiejne og fænomenet velvære, uden de bliver præget af vores forforståelse. Vi ønsker at starte fænomenologiske ud i interviewene for senere at blive hermeneutiske og sætte vores forforståelse i spil. Vi er præget af vores forforståelse fra klinikken og vores teoretiske forforståelse. Dem ønsker vi at sætte i spil, når vi går i dialog med patienterne for at få be- eller afkræftet vores forforståelser. Vi ønsker at behandle vores data hermeneutisk. 12/48

17 Vi ønsker kort at redegøre for fænomenologien og hermeneutikken samt at argumentere for, hvornår og hvordan vi anvender disse som metoder i vores interviews Fænomenologien Fænomenologien er læren om fænomener. Centrale personer i fænomenologien er Løgstrup ( ) og Husserl ( ). Husserl var den første til at udarbejde en lære om bevidsthedsfænomenet. Senere har Løgstrup videreudviklet fænomenologien. Løgstrup har fokus på de suveræne livsytringer, herunder etikken og individets livsverden. Målet i fænomenologien er at indfange den menneskelige erfaring i den konkrete livsverden. Forskeren skal give et neutralt billede af det fortalte, som ikke er farvet af hans forforståelse. Ofte arbejdes med fortællinger som empiri. Ud fra disse dannes meninger og ligheder og først herefter vælges en teoretisk tilgang. (24), p ) Vi mener, det er relevant at starte ud med fænomenologiske spørgsmål, fordi det fordrer, at vi fremstiller det sagte neutralt. Vi må ikke stille spørgsmål, som er farvet af vores forforståelse. Da der findes begrænset litteratur om emnet, er vi nødt til at stille os åbne overfor patientens oplevelse for at belyse fænomenet. I vores interviews bliver det tydligt, at vi er fænomenologiske, når vi bruger gensvar som: Kan du uddybe.? Kan du fortælle mig noget mere om det? Hermeneutikken Hermeneutik betyder læren om forståelse eller fortolkningskunst. Når hermeneutikken anvendes som metode, opnås der forståelse gennem ens forforståelse. Med forforståelse menes den forståelse, som haves på forhånd, før der opnås en ny forståelse. For at opnå en ny forståelse, 13/48

18 skal man be- eller afkræftes i sin forforståelse. Dette gøres ved at gå i dialog med sin empiri man sætter sin forforståelse i spil. Den hermeneutiske cirkel er et grundbegreb i hermeneutikken. Igennem denne går man i dialog med dele af eller hele empirien. Mellem delene og helheden siges at være et cirkulært forhold. Det betyder, at forståelse af delene afhænger af forståelse af helheden og omvendt. (24)p ) Vi ønsker at være hermeneutiske i den sidste del af vores interviews for at sætte vores forforståelse i spil. Vi ønsker at blive be- eller afkræftet i denne. Derfor må vi gå i dialog med patienten for at høre hans forståelse. På den måde kan vi forhåbentligt opnå en ny forståelse. I interviewene vil vi anvende hermeneutiske gensvar som: Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Når du siger, mener du så? Teoretisk forforståelse Igennem vores redegørelse har vi opnået en teoretisk forforståelse omkring mundhygiejne som en sygeplejehandling samt konsekvenserne af dårlig eller manglende mundhygiejne. Vi ved, at sufficient mundhygiejne styrker patientens sundhed. Dårlig mundstatus er et led i flere sygdomme og kan have betydning for patientens ernæringsmæssige tilstand. Vi ønsker at sætte både vores teoretiske og kliniske forforståelse i spil, når vi skal indsamle og bearbejde data. 7.3 Redegørelse for etiske overvejelser Ifølge Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden er vi forpligtiget til at undersøge, om vi kan indhente eksisterende empiri til besvarelse af vores problemformulering. Dette har vi gjort igennem vores litteratursøgning. Vi har ikke fundet gyldig litteratur, som belyser 14/48

19 et patientperspektiv, hvorfor vi synes det er forsvarligt at gennemføre interviews. (25), p. 7) Dette leder os hen til de etiske principper: Princippet om autonomi vil vi opfylde ved at have respekt for det enkelte menneske, hans værdighed, integritet og ret til selvbestemmelse. Principperne om at gøre godt og ikke gøre skade mener vi, at vi overholder, fordi projektet er til for patienternes bedste. Vi ønsker at belyse deres holdninger og oplevelser af et fænomen. Vi har et ansvar i forhold til, at patienterne ikke tager skade af at deltage. Derfor har vi overvejet, om projektet kan have nogle negative konsekvenser for patienten. Princippet om retfærdighed mener vi, at vi overholder, fordi vores patienter er kognitivt velfungerende samt stærke nok til at klare et interview. Vi har fået hjælp til at udvælge informanter af vores gatekeeper. (25), p. 6-7) Retningslinjen beskriver desuden fire krav, vi som forskere skal indfri. Dette omfatter: Informationskravet. Forskeren har ansvaret for, at deltagerne er velinformeret om undersøgelsen, formålet og hensigten. Information bør gives både skriftligt og mundtligt og forskeren har pligt til at opgive kontaktoplysninger til deltageren. Krav til samtykke betyder, at forskeren er forpligtet til at indsamle frivilligt informeret samtykke. Krav til fortrolighed. De indsamlede oplysninger skal behandles og opbevares med fortrolighed. Krav til deltagernes sikkerhed. Forskeren er ansvarlig for, at deltagerne kan afbryde eller udsætte forskningsarbejdet. Vi har desuden gjort os etiske overvejelser i forhold til, om vi skulle bære uniform under vores dataindsamling. I bogen Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab beskrives, at forskeren skaber en mere ligeværdig relation til interviewpersonen ved ikke at bære uniform. 15/48

20 (26), p. 73) Ulempen ved at bære uniform kunne være, at vi ville fremstå autoritær. Omvendt ville vi, ved at bære uniform, signalere, at vi er fagpersoner, som har en vis viden på området. Det kunne måske styrke vores troværdighed. For at afklare problemstillingen har vi spurgt vores vejleder samt vores gatekeeper. Det blev besluttet for os, at vi ikke skulle bære uniform. 7.4 Redegørelse for valg af empiri Vi har valgt den kvalitative metode, hvilket er relevant, fordi vi ønsker at undersøge patienternes subjektive oplevelse af fænomenet velvære i forbindelse med mundhygiejne samt patienternes oplevelse af en sygeplejefaglig intervention. (26), p. 61) Vi ønsker at redegøre for interview og for, hvordan vi har tænkt os at bearbejde vores interviews Interview Metoden interview strækker sig fra det strukturerede interview med en fast interviewguide til det helt åbne interview, hvor hverken temaer eller spørgsmål er udarbejdet på forhånd. I det sundhedsfaglige felt er det semistrukturerede interview populært, fordi det har nogle faste emner, som ønskes belyst, men spørgsmålene kan varieres undervejs og afhænger af, hvad den interviewede fortæller. I det semistrukturerede interview skal intervieweren så vidt muligt sikre, at relevante emner afdækkes, men det er interviewpersonen, som bestemmer tempoet og hvilken retning interviewet kommer til at tage. Interviewet har fokus på interviewpersonens opfattelser og oplevelser - hvordan han forstår og oplever de temaer, som intervieweren fremsætter. Det er vigtigt for resultaterne, at intervieweren er bevidst om sin egen forforståelse og hvordan denne kommer i spil. (26), p ) I den kvalitative metode er der naturligt et færre antal deltagere end i den kvantitative metode. Hvis der udvælges for mange deltagere, kan det blive problematisk at komme i dybden med analysen af interviewene. Derfor anbefales det, at forskeren kun foretager interviews indtil der 16/48

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

BUCADOG. Mundhygiejne til hund BUCACAT. Mundhygiejne til kat

BUCADOG. Mundhygiejne til hund BUCACAT. Mundhygiejne til kat BUCADOG Mundhygiejne til hund BUCACAT Mundhygiejne til kat Mundhygiejne HAR HUNDEN ELLER KATTEN DÅRLIG ÅNDE? Hvis din hund eller kat lugter dårligt ud af munden, kan det have flere årsager, f.eks infektioner

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Effekten af undervisning i mundpleje til sygeplejersker på. akutte medicinske afdelinger. medical wards. Bacheloropgave. Freja Eggeling Jensen-Fangel

Effekten af undervisning i mundpleje til sygeplejersker på. akutte medicinske afdelinger. medical wards. Bacheloropgave. Freja Eggeling Jensen-Fangel Effekten af undervisning i mundpleje til sygeplejersker på akutte medicinske afdelinger The effect of oral health care education for nurses at acute medical wards Bacheloropgave Modul 14 Freja Eggeling

Læs mere

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3 Modulets tema og studerendes læringsudbytte Tema: Sygepleje Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Skrevet af: Heidi Pedersen Nina Borre Andersen Marie-Louise Christensen University College Nordjylland Modul 14, bachelorprojekt Afleveringsdato:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

ÆGTEFÆLLERS OPLEVELSE NÅR DERES KÆRE MED DEMENS FLYTTER PÅ PLEJEHJEM

ÆGTEFÆLLERS OPLEVELSE NÅR DERES KÆRE MED DEMENS FLYTTER PÅ PLEJEHJEM ÆGTEFÆLLERS OPLEVELSE NÅR DERES KÆRE MED DEMENS FLYTTER PÅ PLEJEHJEM SPOUSES EXPERIENCES WHEN THEIR LOVED ONES WITH DEMENTIA RELOCATE INTO NURSING HOMES Didde Møller Christensen og Amalie Jæger Thomsen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje Modul 1 F15 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere