Pengestrømme mellem Grønland & Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pengestrømme mellem Grønland & Danmark"

Transkript

1 Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen april 2003

2 2

3 Forord Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen har valgt at sætte fokus på pengestrømme mellem Grønland og Danmark. I dette arbejdspapir præsenteres det statistiske grundlag for arbejdsgruppens arbejde med dette emne. Datamaterialet er rekvireret fra Danmarks Nationalbank, fra Told og Skat i Danmark via Skattedirektoratet og fra Grønlands Statistik. Der har endvidere været ført dialog med en række instanser i og uden for Grønlands Hjemmestyre for at få så stor kendskab til baggrunden for datamaterialet som muligt. Arbejdspapiret har været i høring hos udvalgte personer, institutioner og virksomheder, der hver på deres område har ekspertviden omkring pengestrømme mellem Grønland og omverdenen. Ansvaret for bearbejdningen og konklusionerne i arbejdspapiret er dog ene og alene arbejdsgruppens. På grund af høringsprocessen er arbejdet med arbejdspapiret afsluttet efter Selvstyrekommissionens aflevering af betænkning til Landsstyret. Arbejdsgruppen vil gerne takke bl.a. økonomidirektør Peter Beck, forretningsfører Palle Frederiksen, skattedirektør Kaare Hagemann, kontorchef Peter Hansen, regnskabschef Kell Lauritzen, institutleder Lars Lund, landstingsmedlem Josef Motzfeldt, professor Søren Bo Nielsen og professor Christen Sørensen for deres bidrag til den endelige udformning af arbejdspapiret. Arbejdsgruppen består af følgende fire medlemmer: Martha Labansen (formand for arbejdsgruppen), Ane Hansen, Jakob Janussen og Daniel Skifte. Keld Jensen er faglig sekretær for arbejdsgruppen. Martha Labansen Formand for arbejdsgruppen Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 3

4 Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 4

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse FORORD... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 5 FIGURLISTE... 7 TABELLISTE INDLEDNING KILDEGRUNDLAGET FOR UNDERSØGELSEN AFGRÆNSNING BEHOV FOR YDERLIGERE BELYSNING AF VÆSENTLIGT SPØRGSMÅL DEL I: BETALINGSBALANCE MELLEM GRØNLAND OG DANMARK: DE LØBENDE POSTER VARER KLASSIFIKATION AF VAREIMPORT OG -EKSPORT VAREIMPORTEN VAREEKSPORTEN VAREIMPORT OG EKSPORT MELLEM DANMARK OG GRØNLAND Bytteforhold med afledte effekter TJENESTER KLASSIFIKATION AF IMPORT OG EKSPORT AF TJENESTEYDELSER PENGESTRØMME UD AF LANDET I FORBINDELSE MED TJENESTEYDELSER PENGESTRØMME IND I LANDET I FORBINDELSE MED TJENESTEYDELSER GENNEMGANG AF IMPORT OG EKSPORT AF TJENESTEYDELSER MELLEM DANMARK OG GRØNLAND Rejser og transport Forsikringsservice Bygge- og anlægsarbejder Leasingydelser Diverse tjenesteydelser SAMMENFATNING OM TJENESTEBALANCEN Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 5

6 Indholdsfortegnelse 4 RENTER OG UDBYTTER AFKAST VEDRØRENDE DIREKTE INVESTERINGER AFKAST VEDRØRENDE VÆRDIPAPIRER RENTER VEDRØRENDE ANDRE MELLEMVÆRENDER SAMMENFATNING OM RENTER OG UDBYTTER ANDRE LØBENDE BETALINGER DE LØBENDE BETALINGER SOM HELHED SAMLET OPGØRELSE AF BETALINGSBALANCE MED UDLANDET DEL II: PENGESTRØMME MELLEM GRØNLAND OG DANMARK: DE FINANSIELLE BETALINGER DE FINANSIELLE BETALINGER SOM HELHED DIREKTE INVESTERINGER PORTEFØLJEINVESTERINGER LÅN ANDRE FINANSIELLE BETALINGER DEL III: DEN SAMLEDE PENGESTRØM MELLEM GRØNLAND OG DANMARK 59 DEL IV: FORMUEOPGØRELSER FORMUE Indestående i pengeinstitutter Kursværdien af obligationer i depoter Kursværdien af aktier i depoter GÆLD Gæld i pengeinstitutter Gæld i kreditforeninger ANDRE FORMUE- OG GÆLDSPOSTER SAMMENFATNING OM FORMUEOPGØRELSER SAMMENFATNING DET STORE BILLEDE DE OVERORDNEDE EMNER Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 6

7 Indholdsfortegnelse 12.3 ARBEJDSPAPIRETS INDHOLD OG STRUKTUR SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER ARBEJDSGRUPPENS FORELØBIGE INDSTILLINGER PÅ BASIS AF DETTE ARBEJDSPAPIR ANVENDTE KILDER OG LITTERATUR BILAG 1: DETALJERET OPGØRELSE AF IMPORT OG EKSPORT AF VARER NÆRINGSMIDLER OG LEVENDE DYR DRIKKEVARER OG TOBAK RÅSTOFFER, IKKE SPISELIGE (UNDTAGEN BRÆNDSEL) MINERALSKE BRÆNDSELS- OG SMØRESTOFFER O.L ANIMALSKE OG VEGETABILSKE OLIER, FEDTSTOFFER OG VOKS KEMIKALIER OG KEMISKE PRODUKTER BEARBEJDEDE VARER, HOVEDSAGLIG HALVFABRIKATA KRAFTMASKINER OG MOTORER BEARBEJDEDE VARER I.A.N DIVERSE VARER OG TRANSAKTIONER I.A.N BILAG 2: RESPONSUM FRA INSTITUTLEDER LARS LUND PROBLEMER VEDRØRENDE DEN TALMÆSSIGE BELYSNING AF BETALINGSBALANCEN FOR GRØNLAND BILAG 3: RESPONSUM FRA PROFESSOR CHRISTEN SØRENSEN EMNE: RAPPORTEN: PENGESTRØMME MELLEM GRØNLAND OG DANMARK BILAG 4: HØRING VEDRØRENDE LÆKAGE-PROBLEMATIK Figurliste FIGUR 1. DE LØBENDE BETALINGER: PENGESTRØM UD AF LANDET TIL DANMARK FIGUR 2. DE LØBENDE BETALINGER: PENGESTRØMME IND I LANDET FRA DANMARK FIGUR 3. EKSPORTEN AF FISK OG SKALDYR FORDELT PÅ VIGTIGSTE ARTER, ÅR Tabelliste TABEL 1. PENGESTRØMMENES ELEMENTER MELLEM DANMARK OG GRØNLAND TABEL 2. IMPORTEN FORDELT PÅ VAREGRUPPER, ÅR Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 7

8 Indholdsfortegnelse TABEL 3. IMPORTEN FORDELT PÅ VAREGRUPPER OG LAND, ÅR TABEL 4. EKSPORTEN FORDELT PÅ VAREGRUPPER, ÅR TABEL 5. EKSPORTEN FORDELT PÅ VAREGRUPPER OG LAND, ÅR TABEL 6. GRØNLANDS EKSPORT, SAMLET OG TIL DANMARK, ÅR TABEL 7. GRØNLANDS IMPORT, SAMLET OG FRA DANMARK, ÅR TABEL 8. VAREBALANCE SAMLET OG I FORHOLD TIL DANMARK, ÅR TABEL 9. KLASSIFIKATION AF TJENESTEYDELSER TABEL 10. PENGESTRØMME UD AF LANDET TIL DANMARK I.F.M. TJENESTEYDELSER, ÅR TABEL 11. PENGESTRØMME IND I LANDET I.F.M. TJENESTEYDELSER FRA DANMARK, ÅR TABEL 12. IMPORT OG EKSPORT AF REJSER OG TRANSPORT, ÅR TABEL 13. IMPORT OG EKSPORT AF FORSIKRINGSSERVICE, ÅR TABEL 14. IMPORT OG EKSPORT AF BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER, ÅR TABEL 15. IMPORT OG EKSPORT AF LEASINGYDELSER, ÅR TABEL 16. IMPORT OG EKSPORT AF DIVERSE TJENESTEYDELSER, ÅR TABEL 17. BALANCE FOR TJENESTEYDELSER, ÅR TABEL 18. PENGESTRØMME FRA RENTER OG UDBYTTER, ÅR TABEL 19. PENGESTRØMME I.F.M. ANDRE LØBENDE BETALINGER, TABEL 20. BALANCE FOR DE LØBENDE POSTER MELLEM GRØNLAND OG DANMARK TABEL 21. BETALINGSBALANCE MED UDLANDET TABEL 22. FINANSIELLE BETALINGER - PENGESTRØM MELLEM GRØNLAND & DANMARK, TABEL 23. DIREKTE INVESTERINGER - PENGESTRØM MELLEM GRØNLAND OG DANMARK, TABEL 24. PORTEFØLJEINVESTERINGER, PENGESTRØMME MELLEM DANMARK OG GRØNLAND, ÅR TABEL 25. LÅN, PENGESTRØMME MELLEM DANMARK OG GRØNLAND, ÅR TABEL 26. ANDRE FINANSIELLE BETALINGER. PENGESTRØM MELLEM DANMARK OG GRØNLAND, ÅR TABEL 27. DEN SAMLEDE PENGESTRØM MELLEM GRØNLAND OG DANMARK, ÅR TABEL 28. INDESTÅENDE I PENGEINSTITUTTER, ULTIMO TABEL 29. KURSVÆRDIEN AF REGISTREREDE OBLIGATIONER, ULTIMO TABEL 30. KURSVÆRDIEN AF REGISTREREDE AKTIER, ULTIMO TABEL 31. GÆLD I PENGEINSTITUTTER, ULTIMO TABEL 32. GÆLD I KREDITFORENINGER, ULTIMO TABEL 33. EJENDOMSVÆRDI, ULTIMO TABEL 34. NÆRINGSMIDLER OG LEVENDE DYR, IMPORT OG EKSPORT TIL OG FRA DANMARK OG UDLANDET ÅR TABEL 35. DRIKKEVARER OG TOBAK, IMPORT OG EKSPORT TIL OG FRA DANMARK OG UDLANDET ÅR Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 8

9 Indholdsfortegnelse TABEL 36. RÅSTOFFER, IKKE SPISELIGE (UNDT. BRÆNDSEL), IMPORT OG EKSPORT TIL OG FRA DANMARK OG UDLANDET ÅR TABEL 37. MINERALSKE BRÆNDSELS- OG SMØRESTOFFER O.L., IMPORT OG EKSPORT TIL OG FRA DANMARK OG UDLANDET ÅR TABEL 38. ANIMALSKE OG VEGETABILSKE OLIER, FEDTSTOFFER OG VOKS, IMPORT OG EKSPORT TIL OG FRA DANMARK OG UDLANDET ÅR TABEL 39. KEMIKALIER OG KEMISKE PRODUKTER, IMPORT OG EKSPORT TIL OG FRA DANMARK OG UDLANDET ÅR TABEL 40. BEARBEJDEDE VARER, HOVEDSAGELIG HALVFABRIKATA, IMPORT OG EKSPORT TIL OG FRA DANMARK OG UDLANDET ÅR TABEL 41. KRAFTMASKINER OG MOTORER, IMPORT OG EKSPORT TIL OG FRA DANMARK OG UDLANDET ÅR TABEL 42. BEARBEJDEDE VARER I.A.N., IMPORT OG EKSPORT TIL OG FRA DANMARK OG UDLANDET ÅR TABEL 43. DIVERSE VARER OG TRANSAKTIONER I.A.N., IMPORT OG EKSPORT TIL OG FRA DANMARK OG UDLANDET ÅR Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 9

10 Indholdsfortegnelse Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 10

11 Indledning 1 Indledning Formålet med denne undersøgelse er at give et overblik over pengestrømmene mellem Grønland og Danmark. 1 Undersøgelsen giver et detaljeret billede af det økonomiske samarbejde mellem de to enheder i Rigsfællesskabet. I den fremtidige diskussion om selvstyre vil dette arbejde give væsentlig grundlæggende viden over landets afhængighed af ikke blot bloktilskuddet, men også den ensidige forsyningsog handelsstruktur fra Danmark samt betydningen af integrationen i den finansielle struktur i Danmark. Størstedelen af alle pengestrømme til og fra Grønland sker til og fra Danmark. Pengestrømmene mellem Danmark og Grønland omfatter en lang række elementer, som for fleres vedkommende er vanskeligt at fastsætte størrelsen på. Årsagen hertil er blandt andet, at Grønland og Danmark har fælles valuta, og at Grønland er en integreret del af Danmarks finansielle struktur. Der findes ingen officielle beregninger af de samlede pengestrømme mellem Grønland og udlandet eller mellem Grønland og Danmark. Dette arbejdspapir repræsenterer således det første forsøg på at opstille en detaljeret oversigt over pengestrømmene mellem Danmark og Grønland. I dette arbejdspapir opstilles i Del I en betalingsbalance 2 for de løbende betalinger mellem Grønland og Danmark. De løbende betalinger omfatter kategorierne varer, tjenesteydelser, renter og udbytter samt andre løbende betalinger. I Del II beregnes betalingsbalancens finansielle poster mellem Grønland og Danmark. De finansielle poster omfatter kategorierne direkte investeringer, porteføljeinvesteringer, lån og andre finansielle betalinger. Forbindelsen mellem de løbende betalinger og de finansielle poster er normalt, at når der er underskud på betalingsbalancen for de løbende betalinger, øges udlandsgælden og dermed bl.a. de fremtidige afdrag og rentebetalinger til udlandet. 1 Ordet pengestrømme er anvendt i dette arbejdspapir. Der er vigtigt ikke at forstå pengestrømme som kontant afregning for ydelser. Normalt anvendes udtrykket valutaindtægter og udgifter, men det er ikke særligt rammende i denne sammenhæng, idet Danmark og Grønland har fælles valuta. 2 Omsætningen mellem indland og udland består af mange slags transaktioner som varehandel, transport, rejser, gaver, kreditydelser m.v. Et samlet regnskab for disse transaktioner i en given periode, f.eks. et år, betegnes betalingsbalancen. Dette oplæg omhandler betalingsbalancen mellem to områder i Rigsfællesskabet: Danmark og Grønland. Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 11

12 Indledning Hvis der derimod er overskud på betalingsbalancen vil der normalt skabes forøgelse af fordringer i udlandet. Den samlede pengestrøms elementer er gengivet i Tabel 1. I Del III opgøres de samlede pengestrømme mellem Danmark og Grønland i år De løbende betalinger og de finansielle betalinger udgør tilsammen elementerne i betalingsbalancen. Betalingsbalancen er en opgørelse over landets transaktioner med udlandet i en given periode (i denne rapport er det en opgørelse mellem to lande, Grønland og Danmark). Når man taler om overskud og underskud på betalingsbalancen, refererer man til overskud eller underskud på de løbende poster. I Del IV er der opstillet formueopgørelse for herboendes formue og gæld i Grønland og i Danmark. Opgørelsen er mangelfuld, fordi formuebeskatning ikke forefindes i Grønland og Danmark (afskaffet 1. januar 1997). På den grønlandske selvangivelse spørges efter oplysninger om formuen, men skattevæsenet har ikke bearbejdet statistik af disse oplysninger. Oplysningerne er derimod tilgængelige i Danmark. Tabel 1. Pengestrømmenes elementer mellem Danmark og Grønland Betalingsbalance Løbende betalinger Finansielle poster Varer Type af balance Tjenesteydelser Renter og udbytter Andre løbende betalinger Direkte investeringer Porteføljeinvesteringer Lån Andre finansielle betalinger Indhold Eksport og import af varer Betalinger til/fra Danmark for alle typer tjenesteydelser Renter, udbytter samt driftstilskud Arv, gaver og andre betalinger uden modydelse m.v. Herunder rubriceres bloktilskuddet fra staten. Betalinger vedrørende direkte investeringer omfatter egenkapitalandele i virksomheder, hvor der opnås eller er opnået mere end 10 pct. bestemmende indflydelse, lån mellem koncernforbundne virksomheder samt køb/salg af fast ejendom til ikke-erhvervsmæssig brug. Omfatter anmeldte betalinger i.f.m. værdipapirtransaktioner af pengeinstitutter uden kundeinvolvering. Alle typer lån. Omfatter f.eks. indskud, præmiebetalinger til og udbetalinger af livsforsikring og pension, køb/salg af rettigheder m.v. Bagerst i dette arbejdspapir findes en sammenfatning. I sammenfatningen præsenteres nøgleresultaterne fra de foregående kapitler. På basis af disse nøgleresultater startes debatten om mulige politiske konsekvenser af det samlede billede præsenteret i de foregående kapitler. Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 12

13 Indledning 1.1 Kildegrundlaget for undersøgelsen Der har tidligere været gjort forsøg på at vurdere størrelsen og betydningen af de økonomiske bevægelser mellem Danmark og Grønland, men der er så vidt vides aldrig tidligere gennemført en analyse på basis af statistiske oplysninger af pengestrømmene i den tid hjemmestyret har eksisteret. Der må således tages højde for, at der kan have indsneget sig metodiske fejl hos både dataleverandører og i selve forståelsen og bearbejdelsen af data. De statistiske oplysninger kendes for nogle kategorier for kun et år. Derfor kan større udsving i forbindelse med ekstraordinære store transaktioner netop dette år give et forkert billede af den normale størrelse af transaktionen. I dette arbejdspapir benævnes handel med varer og tjenesteydelser som import og eksport, mens øvrige transaktioner betegnes pengestrømme. Import er en pengestrøm, der går ud af landet, mens eksport er en pengestrøm, der går ind i landet. Selvstyrekommissionens Sekretariat har indsamlet oplysninger fra forskellige kilder. Kilderne til statistikken er følgende: 1. Beregninger i Selvstyrekommissionens Sekretariat på basis af data fra en særkørsel fra Grønlands Statistik s Udenrigshandelsregister. Disse stammer fra statistik for udenrigshandelen fra Danmarks Statistik. 2. Danmarks Nationalbank: Særkørsel for Selvstyrekommissionen, Udlandsbetalinger på formålskoder. 3. Told- og Skattestyrelsen/Skattedirektoratet: Særudtræk vedrørende de i danske skattesystemer registrerede formueoplysninger for personer og selskaber m.fl. bosiddende eller hjemmehørende i Grønland. Særudtrækket er udarbejdet af CSC Danmark A/S for Told- og Skattestyrelsen/Skattedirektoratet. 4. Supplerende oplysninger indsamlet af Skattedirektoratet om formue og gæld her i landet. 5. Supplerende oplysninger indsamlet af Selvstyrekommissionens Sekretariat. Data fra Danmarks Nationalbank omfatter alle typer poster. Tal vedrørende vareeksport og import er ifølge nationalbanken ikke anvendelige, og der er derfor anvendt opgørelse fra Danmarks Statistik. Der er i dag indberetningspligt til Danmarks Nationalbank for alle transaktioner på over kr. For det udleverede talmateriale fra 2001 gælder dog den tidligere Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 13

14 Indledning bundgrænse på kr. Dette betyder ikke, at beløb under denne størrelse ikke er medregnet, idet nationalbanken med kendskab til den samlede omsætning fordeler de manglende små beløb under de relevante koder. Beløbene andrager ca. 10 pct. af samtlige betalinger. Disse fordeles med ca. tre fjerdedele på varebetalinger og stort set resten på øvrige løbende betalinger. Danmarks Nationalbank har vanskeligheder med at få indberetninger om pengestrømme forbundet med transport. Derfor gennemføres supplerende justeringer af pengestrømmene på dette område på basis af oplysninger fra Rederiforeningen. Pengestrømmene for transport med fly og skibe mellem Grønland og Danmark skal derfor tages med forbehold. Pengestrømmene i forbindelse med fly- og skibstransport må formodes at være en del større, end angivet i dette arbejdspapir. Data fra Nationalbanken omfatter en temmelig stor pengestrøm, som ikke er kategoriseret. I år 2001 var beløbet ud af Grønland på 233 mio. kr., men beløbet ind i Grønland var på 238 mio. kr. De to beløb svarer til henholdsvis 4,0 pct. og 3,0 pct. af Grønlands samlede pengestrøm ud af henholdsvis ind i landet til og fra Danmark. Disse beløb mangler således i forskellige kategorier. En stor del er pengestrømme i forbindelse med betaling af mindre varepartier. Derfor vil disse beløb i stort omfang være indregnet i varestatistikken fra Danmarks Statistik. For vareimport og eksport gør det sig ligeledes gældende, at varetype for en relativ stor del af importen og eksporten ikke er nærmere angivet. 9,6 pct. af vareimporten og 7,4 pct. af vareeksporten er således ikke angivet på varetype. Disse beløb er medtaget under kategorien Diverse varer og transaktioner ikke angivet nærmere (i.a.n.). Værdien af vareindførsel og udførsel vil ikke nødvendigvis blive efterfulgt af en modsatrettet pengestrøm, fordi der for stort set hele udførslen af varer og for store dele af vareindførslen er tale om virksomhedsintern flytning af varer fra en filials lager til en anden. Dette forhold er diskuteret i sammenfatningen i dette arbejdspapir. Især med hensyn til formueopgørelser er det vigtigt at gøre sig betragtninger om formue- og gældsforhold for det antal personer, der kun opholder sig i landet midlertidigt, f.eks. personer, der kun er fastboende et år eller to. Alle opgørelser omfatter den i Grønland bosiddende befolkning som helhed. Det er ikke muligt at udskille gruppen af tilkaldte. En væsentlig del af denne gruppe må forventes at bibeholde sine økonomiske og finansielle aktiviteter i Danmark. Det er samtidig den gruppe, der har relativt store indtægter og stor opsparing. Samtidig er der også Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 14

15 Indledning mange grønlændere, der flytter til og fra landet i forbindelse med længerevarende eller permanent ophold i Danmark. Den samlede flytning mellem Danmark (inkl. Færøerne) og Grønland omfattede alene i år personer. Dette svarer til 8 pct. af den samlede befolkning. 1.2 Afgrænsning Der er flere aktiviteter i Grønland, som gennemføres, uden at de indgår i de pengestrømme, som måles i dette arbejdspapir. Først og fremmest er der store pengestrømme forbundet med de militære aktiviteter ved Thule Air Base og ved Flådestation Grønnedal, der ikke figurerer i statistikken, fordi de ikke berører Grønlands økonomi. Pengestrømmene ved Thule Air Base omfatter interne amerikanske overførsler samt pengestrømme i forbindelse med de serviceopgaver, som danske virksomheder har på basen. Således har Greenland Contractors en kontrakt for perioden 1997 til 2003 for drift og vedligeholdelse på 2,2 milliarder kroner. Det vil sige 361 millioner kroner om året. Pengestrømmen får kun betydning for Grønlands offentlige økonomi i form af skat på løn samt en indtægt for Greenland Resources deltagelse i Greenland Contractors. Der er efterhånden en betydelig beskæftigelse af grønlandsk arbejdskraft på Thule Air Base. I forbindelse med udregning af statens udgifter i Grønland er alle udgifter medtaget, men den refusion, som staten modtager, er ikke modregnet. Dette gælder f.eks. den refusion staten modtager i forbindelse med den internationale luftfartsorganisations, ICAO s, aftale vedrørende overflyvning af Grønland. 1.3 Behov for yderligere belysning af væsentligt spørgsmål De økonomiske bevægelser viser en import af varer og tjenesteydelser m.v., som tilnærmelsesvist er lige så stor som eksporten. Herudover opnår Grønland en fordringserhvervelse fra Danmark og udlandet i størrelsesordenen tre milliarder kroner i form af ensidige betalinger uden modydelse (bloktilskud, statens udgifter i og ved Grønland samt EU-betalinger for fiskerirettigheder). Hvis dette beløb blev benyttet til offentlig eller privat forbrug eller investeringer her i landet, vil det give anledning til en forøgelse af importen eller en forøgelse af landets fordringer i udlandet. Dette sker ikke. Arbejdsgruppen bad på denne baggrund forskellige sagkyndige om at vurdere disse overordnede beregninger, og der synes at være udbredt enighed om, at det er nødvendigt at undersøge nærmere, idet et betydeligt overskud på betalingsbalan- Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 15

16 Indledning cen år efter år burde være en fordel for Grønlands økonomi. En af de sagkyndige, institutleder Lars Lund fra Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), har udarbejdet et responsum som belyser problematikken i en teoretisk sammenhæng. (Vedlagt som bilag 2 i dette arbejdspapir). Lars Lund afslutter sit responsum med at stille spørgsmålet om, hvem der kan have tjent og opsparet så store beløb, og hvad indtægterne skulle bestå af. Lars Lund peger herefter specielt på ressourcerenter fra fiskeriet, profitter på grund af manglende konkurrence i erhvervene, danskere med midlertidig ophold i Grønland samt udenlandske arbejdere i fiskeriet. Udover de sagkyndige nævnt i forordet i dette arbejdspapir, valgte arbejdsgruppen at anmode forskellige offentlige og private selskaber om at hjælpe med til at finde en forklaring på dette spørgsmål. En liste over høringspartnerne er medtaget i bilag 4. De indkomne høringssvar vil indgå i den fremtidige behandling i hjemmestyret af Selvstyrekommissionens arbejde på dette område. Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 16

17 Varer DEL I: BETALINGSBALANCE MELLEM GRØNLAND OG DANMARK: DE LØBENDE POSTER Betalingsbalancen er en opgørelse over et lands transaktioner med udlandet i en given periode. Man taler om overskud og underskud på betalingsbalancen, når der for landet er overskud eller underskud på betalingsbalancens løbende poster. I beregninger i dette arbejdspapir er det ikke en betalingsbalance mellem Grønland og omverdenen, der beregnes, men en betalingsbalance mellem Grønland og Danmark. Dog gennemføres en summarisk opgørelse for den samlede betalingsbalance for Grønland i afslutningen af dette kapitel. De løbende poster omfatter import og eksport af varer, tjenesteydelser og overførsler. De tre poster vil blive behandlet hver for sig. Afslutningsvist opgøres de løbende poster som helhed. 2 Varer Ved opgørelse af vareindførsel og udførsel til og fra Grønland er der nogle grundlæggende forhold, der sjældent formidles videre, men som synes at have afgørende betydning for de samlede opgørelser. En stor del af såvel vareindførslen som vareudførslen består som i de fleste andre landes udenrigshandle - af virksomhedsintern flytning af varer fra et selskabs lager på den ene side af Atlanten til den anden side. Der er således ikke tale om handel i gængs forstand. Den virksomhedsinterne indførsel omfatter meget store varegrupper inden for forbrugsvarer til f.eks. KNI A/S, Brugsen og Spar m.fl. Den virksomhedsinterne udførsel af varer omfatter stort set hele eksporten fra Grønland via de to selskaber, Royal Greenland A/S og Polar Seafood A/S. Begge selskaber har filial i Danmark. Den grønlandske eksport af fisk og skaldyr står i udenrigshandelsstatistikken, som en eksport fra Grønland til Danmark. Men størstedelen af eksporten videreeksporteres til andre lande. Fremgangsmåden for virksomhedsintern indførsel og udførsel af varer er f.eks., at selskabet internt udfylder en flyttemeddelelse, hvoraf det fremgår, at en bestemt Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 17

18 Varer varemængde flyttes fra et lager i et land til selskabets varelager i et andet land. Bagefter udformes en proforma-faktura for udførslen til toldvæsenet. Dette giver anledning til flere overvejelser i forbindelse med at beregne konsekvenserne af ind- og udførsel af varer: Selskaber kan spekulere i at flytte værdier fra et land med en stor beskatning til et andet land med mindre beskatning. Dette sker ved ulovligt enten at overfakturere eller underfakturere i forhold til varens reelle værdi. I international handel er denne såkaldte transfer pricing et alvorligt problem. En ny undersøgelse af Told & Skattestyrelsen i Danmark viser, at andelen af transnationale selskaber, der angiver over- eller underpriser var 19 pct. for varer, 41 pct. for serviceaftaler samt 12 pct. for finansielle ydelser. Det er ikke muligt umiddelbart at vurdere, om der sker over- og underfakturering af varer for den grønlandske udenrigshandel. For fiskeriet af rejer forekommer der et ikke-rapporteret årligt overfiskeri på minimum pct. i forhold til såvel TAC/kvote-andelen til det havgående fiskeri, samt blandt de udenlandske fiskefartøjer, som fisker rejer i Grønlands farvand. 3 Overfiskeriet fremkommer ved, at der fyldes ca pct. større mængde (vægt) i emballagen end den påtrykte nettomængde. Overfiskeriet betyder, at der eksporteres 12 til 15 pct. mere end kvotetrækket. Den fejlagtige vægtangivelse må ved eksport forventes at betyde en tilsvarende forøgelse af eksportværdien af rejer med pct. For år 2001 betyder dette, at den officielle værdi af rejeeksporten på 1,2 milliarder kroner skal forhøjes med mellem 148 og 185 millioner kroner. I beregningerne i denne rapport er der anvendt de officielle tal for udenrigshandelen. Opgørelse af den grønlandske udenrigshandel kompliceres yderligere af, at den virksomhedsinterne overførsel af varer ikke nødvendigvis giver anledning til en modsatrettet pengestrøm som betaling for varerne. F.eks. har de store selskaber deres vigtigste finansielle samarbejdspartnere i Danmark eller i udlandet. 3 Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder: Notat til landsstyremedlem Hans Enoksen vedrørende Omregningsfaktorer på rejer, 6. marts Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 18

19 Varer Det billede, der her tegner sig, kan have afgørende betydning for den samlede analyse i dette arbejdspapir. Pengestrømmene i forbindelse med de store selskabers virke kan således for størstedelen indskrænkes til at bestå af betaling af ydelser i Grønland. Det vil sige betaling af løn og hyre i forbindelse med handel og fiskeri samt nogle mindre beløb til drift af deres aktiviteter i Grønland. Størstedelen af driften vil være betaling af import af varer og tjenesteydelser. Som tidligere nævnt er Danmarks Nationalbanks opgørelse af pengestrømme i forbindelse med varehandel usikre, hvorfor der i det følgende præsenteres statistik fra Grønlands Statistik. Grønlands Statistik modtager oplysninger om udenrigshandlen fra Danmarks Statistik, som bearbejder data fra toldvæsenet til statistik. Beregningen af varebalancen gennemføres på basis af en klassifikation, der kort beskrives i næste afsnit. 2.1 Klassifikation af vareimport og -eksport Det er i denne sammenhæng relevant at klassificere vareimport- og eksport på forskellig måde: 1. Udenrigshandel med varer omfatter normalt en opgørelse over mængde og værdi. I det følgende er der kun lavet opgørelse af varernes værdi i danske kroner. 2. Varerne klassificeres efter art for at få kendskab til sammensætning af import og eksport. Den klassifikation kan give indsigt i hvilke varetyper, der har speciel betydning for varebalancen mellem Grønland på den ene side og Danmark og udlandet på den anden side. Som overordnet klassifikationsenhed anvendes kode for den internationalt anvendte opgørelse SITC. SITC står for Standard International Trade Revision. I de detaljerede opgørelser af de enkelte SITC varegrupper, der er medtaget i rapportens bilag 1, anvendes der endvidere to typer klassifikationer. Den første er eksporten fordelt efter produktionsgrene. Den anden er importen fordelt efter anvendelse. 3. Udenrigshandelen fordeles efter hvilke lande, den kommer fra eller sendes til. Klassifikationen giver indsigt i spredningen af handel med udlandet og kan give anledning til overvejelser om hvilke alternative samhandelspartnere, der findes. I dette arbejdspapir gives oplysninger om den samlede varehandel samt varehandel med Danmark. Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 19

20 Varer For yderligere information vedrørende opgørelsesmetode m.v. for Udenrigshandelsstatistik henvises til f.eks. Danmarks Statistiks publikation Danmarks vareimport og eksport 2000, side Vareimporten Værdien af den samlede import af varer var i år 2001 på 2,5 mia. kr. I Tabel 2 er importen fordelt på 10 varegrupper. Tabel 2. Importen fordelt på varegrupper, år 2001 Varegruppe Import kr. Pct. Næringsmidler & levende dyr ,1 Drikkevarer & tobak ,2 Råstoffer, ikke spiselige (undt.brændsel) ,6 Mineralske, brændsels- & smørestoffer o.l ,7 Anim. & vegetabilske olier, fedtstoffer & voks 555 0,0 Kemikalier & kemiske produkter ,2 Bearbejdede varer, hoveds.halvfabrikata ,6 Maskiner & transportmidler ,9 Bearbejdede varer i.a.n ,0 Diverse varer & transaktioner i.a.n ,6 I alt ,0 Kilde: Beregninger er fortaget ud fra en særkørsel fra Grønlands Statistik udenrigshandelsregister. Tabel 2 viser den relativt store betydning som indførsel af produktionsmidler (en stor del af gruppen maskiner og transportmidler) samt mineralske brændstoffer m.v. har for den samlede import til landet. Disse to poster omfatter tilsammen to femtedele af importen (41,6 pct.). En relativ stor del af det samlede forbrug af mineralske brændstoffer i det havgående fiskeri er ikke medregnet i statistikken for Grønland. Rederierne bunkrer brændstof fra tankskib ude på havet eller i fremmede havne. For en udvikling frem mod en bedre balance på varebalancen virker det tillokkende at se på muligheden for alternative energikilder som alternativ til den store import af mineralske brændstoffer. Hvis strategien for at opnå balance er at forøge den importdæmpende produktion eller forøge eksporten, må der samtidig forventes en stigning i importen af ikke blot produktionsmidler, men også andre hjælpestoffer, der anvendes i de nye eller de voksende dele af de eksisterende erhverv. I Tabel 3 er importen fra Danmark skilt ud fra den samlede import til Grønland. Arbejdsgruppen vedrørende Økonomi og Erhvervsudvikling 20

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser

Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser Ændringer til adressen skrives i bemærkningsfeltet på sidste side i hæftet Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser Vejledning Betalingsbalancen skal registrere alle transaktioner

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Tjenesteundersøgelse 1814-01 B

Tjenesteundersøgelse 1814-01 B Ændringer til adressen skrives i bemærkningsfeltet på sidste side i hæftet Tjenesteundersøgelse Vejledning Betalingsbalancen skal registrere alle transaktioner mellem Danmark og Danmarks Statistiks ansvar

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Nyetableringer, 1. kvartal 2013

Nyetableringer, 1. kvartal 2013 8. april 2013 Kommentar til udviklingen i nyetablerede selskaber Nye selskaber dækker over alle virksomheder, der får et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og vil typisk være af formen A/S, ApS, I/S og

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

Sælgernes. Hovedkonklusioner: Indholdsfortegnelse. Gennemsnitslønnen (uden pension) for alle sælgere uanset stilling er 30.100 kr.

Sælgernes. Hovedkonklusioner: Indholdsfortegnelse. Gennemsnitslønnen (uden pension) for alle sælgere uanset stilling er 30.100 kr. Hovedkonklusioner: Gennemsnitslønnen uden pension for alle sælgere uanset stilling er 30.100 kr. Sælgernes Gennemsnitslønnen (uden pension) for en salgskonsulent på fast løn er 26.400 kr. Lønnen steg i

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Tue Robi Jensen (trj@di.dk) side 2 indiske nøgletal. side 3 økonomiske udsigter. side 3 udvikling i vækstskøn. side 4 valutakurs

Tue Robi Jensen (trj@di.dk) side 2 indiske nøgletal. side 3 økonomiske udsigter. side 3 udvikling i vækstskøn. side 4 valutakurs DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal Markedsfokus på Indien bliver hver måned opdateret

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Erhvervsliv holder stand konkurstal falder for 10. måned i træk

Erhvervsliv holder stand konkurstal falder for 10. måned i træk September 20 Erhvervsliv holder stand konkurstal falder for. måned i træk Danske virksomheder ser ud til at holde pusten under det historisk lave indenlandske forbrug, viser nye tal fra analysevirksomheden

Læs mere

Flere konkurser i marts

Flere konkurser i marts PRESSEMEDDELELSE Flere konkurser i marts 2.april 2009 I marts måned har 486 danske virksomheder drejet nøglen om, hvilket er en stigning på 132,5 pct. i forhold til marts sidste år, hvor 209 virksomheder

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse

Læs mere

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst 2 Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst For 8. måned i træk viser danske virksomheder tiltagende styr på forretningsdriften. Over færre virksomheder gik konkurs i feriemåneden sammenlignet

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

BILAG 1 - ANALYSE AF INDBERETNINGSBLANKETTER FOR ERHVERVSLIVET

BILAG 1 - ANALYSE AF INDBERETNINGSBLANKETTER FOR ERHVERVSLIVET BILAG 1 - ANALYSE AF INDBERETNINGSBLANKETTER FOR ERHVERVSLIVET Der er gennemført en analyse af den branchemæssige relevans af de nuværende indberetningsblanketter, der er samlet på Virk.dk. Formålet med

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

Sauna Milliarder EUR 25 20 15 10 Varer + tjenesteydelser Varer 5 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 År Samlet eksport af varer og tjenesteydelser 53 % 12 % 1 % 34 % Finland Island

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Skat, moms og personalejura ved. 18. marts 2010

Skat, moms og personalejura ved. 18. marts 2010 Skat, moms og personalejura ved aktiviteter i udlandet 18. marts 2010 Disclaimer Denne præsentation indeholder alene en generel gennemgang af emner, som KPMG efter aftale kan yde nærmere rådgivning om.

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Konkurser tager pusten fra iværksætterne

Konkurser tager pusten fra iværksætterne PRESSEMEDDELELSE 2.marts 2009 Konkurser tager pusten fra iværksætterne Antallet af konkurser stiger fortsat, og det tager pusten fra iværksætterne, der overvejer at starte ny virksomhed. Danskernes iværksætterlyst

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport Oktober 2013 Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport til USA Af konsulent Kathrine Klitskov, kakj@di.dk og Afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, pth@di.dk USA er en vigtig samhandelspartner

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Flere konkurser og færre nye virksomheder i juni

Flere konkurser og færre nye virksomheder i juni PRESSEMEDDELELSE 2. juli 20 Flere konkurser og færre nye virksomheder i juni I juni måned er 499 virksomheder gået konkurs hvilket er en stigning på godt 91 pct. og dermed næsten en fordobling i forhold

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Hvad er dansk industri i statistikkerne?

Hvad er dansk industri i statistikkerne? Hvad er dansk industri i statistikkerne? Ingeborg Vind, Konjunkturstatistik Kontaktudvalg for industristatistik, 20. nov. 2014 Hvornår er noget dansk? Svar 1 Grænseprincip/territorium Det foregår i Danmark

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Garantiformuen

Spørgsmål og Svar om Garantiformuen Spørgsmål og Svar om Garantiformuen Emne Spørgsmål Svar Udbetaling / behandlingstid Institutter Hvor lang er behandlingstiden for anmodninger om udbetaling af dækning fra Garantiformuen? Tilskrives der

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

RÅDETS FORORDNING (EU)

RÅDETS FORORDNING (EU) L 90/4 Den Europæiske Unions Tidende 28.3.2013 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 296/2013 af 26. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 329/2007 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Danmarks udenrigsøkonomi 2010

Danmarks udenrigsøkonomi 2010 Danmarks udenrigsøkonomi 2010 Danmarks udenrigsøkonomi 2010 Danmarks udenrigsøkonomi 2010 Udgivet af Danmarks Statistik 1. december 2011 Oplag: 120 Printet hos ParitasDigitalService Illustration omslag:

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Kortlægning af dansk tjenestehandel med udlandet

Kortlægning af dansk tjenestehandel med udlandet DI Marts 212 Kortlægning af dansk tjenestehandel med udlandet Af stud. polit. Jesper Meidahl Petersen (jemp@di.dk) og cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Handel med tjenester er en vigtig del den danske

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Skat har en plan. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Skat har en plan. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Skat har en plan Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skat har nu offentliggjort sin såkaldte Indsats- og Inddrivelsesplan for 2012. Har man lidt dårlig samvittighed vedrørende skattebetalingerne

Læs mere