Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:"

Transkript

1 Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger og undersøgelser, fra patienten indlægges, til han eller hun kan udskrives igen eventuelt med henblik på genoptræning. Patienten skal eksempelvis scannes og have medicin. For at kunne vurdere kvaliteten af den samlede behandling foretages der målinger på forskellige dele af behandlingsforløbet. Disse målepunkter kaldes indikatorer. En indikator kan for eksempel være, hvor mange af patienterne, der har fået vurderet deres ernæringstilstand. Indikatorerne er udvalgt af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter, der har et særligt kendskab til behandling af patienter med apopleksi. Indikatorerne for apopleksi er nærmere beskrevet herunder. For hver indikator er der fastsat en standard. Standarden er det kvalitetsniveau, som afdelingerne skal stræbe efter at opnå. En standard kan for eksempel være, at mindst 90 procent af patienterne skal have vurderet deres ernæringstilstand. Offentliggørelse af resultatet af kvalitetsmålingerne er til gavn for de omkring mennesker, der årligt rammes af apopleksi eller transitorisk iskæmisk anfald (TIA), for deres pårørende og for borgere. Lige så vigtigt er det dog, at de enkelte sygehuse og sygehusafdelinger får mulighed for at lære af hinanden. Målet er en behandling af patienter med apopleksi, som er lige god, uanset hvor i landet og på hvilket offentligt sygehus, man bliver indlagt. Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Hurtig udredning i sekundær sektor (indikator 1+2) Tidsrummet fra symptomdebut til indlæggelse er af stor betydning eftersom trombolysebehandling kun kan tilbydes patienter, hvor behandlingen kan iværksættes indenfor maksimalt 4,5 time efter symptomdebut. Trombolyse er en behandling, der opløser en blodprop i hjernen ved hjælp af et lægemiddel (Actilyse), der gives ved at sprøjte medicinen direkte ind i en blodåre. Derfor er sen ankomst til sygehus er en meget vigtig begrænsende faktor i forhold til at kunne tilbyde trombolysebehandling. Indikatoren afspejler en kombination af hastigheden, hvormed patienter og pårørende alarmerer sundhedsvæsenet, samt det samlede sundhedsvæsens evne til at reagere adækvat. Sundhedsvæsenet omfatter i denne sammenhæng både det præhospitale beredskab (inkl. for en del patienter egen læge) samt hospitalerne. Standarden er, at mindst 30 procent af patienterne med akut apopleksi bør indlægges indenfor 3 timer efter er symptomdebut og mindst 40 procent af patienterne indenfor 4,5 timer efter er symptomdebut. Standarden er, at mindst 80 procent af patienterne med symptomer på TIA opstået indenfor de seneste 2 dage, / patienter med mere end et TIA anfald indenfor den seneste måned, som henvises bør ses i sekundær 1

2 sektor (sygehus), samme dag som første lægekontakt i primærsektoren (egen læge/privat praktiserende speciallæge). Indlæggelse på et apopleksiafsnit (indikator 3) Patienter med akut apopleksi i form af en blodprop i hjernen eller hjerneblødning bør hurtigst muligt indlægges i et såkaldt apopleksiafsnit. Apopleksiafsnit behandler næsten udelukkende patienter med apopleksi. De er bemandet med særligt kyndige læger, sygeplejersker, sygehjælpere/social og sundhedsassistenter, fysio og ergoterapeuter, socialrådgivere samt i varierende grad talepædagoger og neuropsykologer. Personalet arbejder tværfagligt og er organiseret i et fast team omkring hver patient. Videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at patienter med akut apopleksi har større chancer for at overleve og klarer sig bedre gennem forløbet, hvis de bliver indlagt i et apopleksiafsnit frem for på en almindelig medicinsk afdeling. Standarden er, at mindst 90 procent af patienterne bør indlægges på et apopleksiafsnit senest i løbet af 2. indlæggelsesdag. Medicinsk behandling (trombocythæmmer) mhp. forebyggelse af nye blodpropper (Indikator 4) Patienter med akut apopleksi i form af en blodprop i hjernen eller TIA, som ikke samtidig lider af atrieflimren, har mindre risiko for at dø eller blive ramt af nye tilfælde af apopleksi, hvis de hurtigst muligt får trombocythæmmer f.eks. acetylsalisylsyre. Trombocythæmmer forebygger mod nye blodpropper og er en dokumenteret effektiv, simpel og også forholdsvis billig behandling, som betyder, at der blandt 1000 patienter forhindres ni dødsfald eller nye apopleksitilfælde. Standarden er, at mindst 95 procent af patienterne med apopleksi senest 2. indlæggelsesdag/patienterne med TIA senest på 2.dag efter første kontakt til sekundær sektor (hospital) sættes i medicinsk behandling (med trombocythæmmer) mhp. forebyggelse af nye blodpropper. Medicinsk behandling (antikoagulansbehandling) blodfortyndende medicin (Indikator 5) Patienter med akut apopleksi i form af en blodprop i hjernen med samtidig atrieflimren har stor risiko for at blive ramt af nye tilfælde af apopleksi. Nye blodpropper i hjernen kan imidlertid forebygges ved at give blodfortyndende medicin, der nedsætter blodets evne til at størkne (koagulere), såkaldt antikoagulansbehandling. Ved at behandle 1000 apopleksi patienter med antikoagulerende medicin i et år, kan man forhindre 90 nye apopleksitilfælde. Behandlingen er dog ikke lige egnet til alle patienter, og en betydelig andel af patienterne bør derfor ikke sættes i denne behandling. Standarden er, at mindst 95 procent af patienterne med akut apopleksi bør behandles med blodfortyndende medicin, så snart den akutte fase er overstået, det vil sige efter de første døgn, og senest inden for to uger efter apopleksien er opstået. Standarden er, at mindst 95 procent af patienterne med akut apopleksi bør behandles med blodfortyndende medicin, så snart den akutte fase er overstået, det vil sige efter de første døgn, og senest inden for to uger efter apopleksien er opstået. Standarden er, at mindst 95 procent af patienterne med TIA bør behandles med blodfortyndende medicin, senest inden for to uger efter første kontakt til hospital. 2

3 CT/MR skanning (indikator 6) Patienter med symptomer på akut apopleksi bør undersøges med en CT eller MR scanning hurtigst muligt. CT eller MR skanning bidrager til at stille den rigtige diagnose, når en patient indlægges med symptomer på apopleksi. CT og MR scanninger kan med høj sikkerhed identificere blødninger i hjernen, og det kan have stor betydning for hvilken behandling, der skal sættes i værk. Hos en del patienter er scanning endvidere med til at afklare, om der overhovedet er tale om apopleksi, eller om deres tilstand skyldes andre årsager. Standarden er, at mindst 80 procent af patienterne med akut apopleksi bør scannes på indlæggelsesdagen/ patienterne med TIA bør scannes samme dag som første kontakt til hospital. Rehabilitering Vurdering af patientens fysiske genoptræningsbehov (Indikator 7) Patienter med akut apopleksi har stor gavn af at komme tidligt i gang med den fysiske genoptræning, herunder optræning af gangfunktion og øvrige muskelfunktioner. Vurdering af patientens behov for genoptræning bør ske inden for de første døgn efter apopleksien er opstået, da patientens mulighed for at genvinde sine færdigheder øges, jo tidligere i sygdomsforløbet den efterfølgende genoptræning sættes i gang. Standarden er, at mindst 90 % af patienter med akut apopleksi ved en fysioterapeut får vurderet deres behov for fysisk genoptræning senest 2. indlæggelsesdag. Rehabilitering Vurdering af patientens behov for genoptræning af daglige færdigheder (Indikator 8) Patienter med akut apopleksi har store fordele af tidligt at komme i gang med genoptræning i at kunne udføre daglige færdigheder, herunder personlig hygiejne, at spise mv. Vurdering af patientens behov for genoptræning bør ske inden for de første døgn efter apopleksien er opstået, da patientens mulighed for at genvinde sine færdigheder øges, jo tidligere i sygdomsforløbet den efterfølgende genoptræning sættes i gang. Standarden er, at mindst 90 % af patienter med akut apopleksi ved en ergoterapeut får vurderet deres behov for genoptræning af daglige færdigheder senest 2. indlæggelsesdag. Tidlig mobilisering (indikator 9) Immobilitet, f.eks. i forbindelse med sengeleje, har en betydelig og hurtigt indsættende virkning på en række fysiologiske processer som har betydning for stort set samtlige organsystemer. Effekterne heraf er bl.a. tab af muskelstyrke, udvikling af kontrakturer, tryksår, blodpropper i ben og lunger og samt en øget risiko for infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektion. Studier har vist, at tidlig mobilisering kan medvirke til at reducere risikoen for f.eks. lungebetændelse og dermed medvirke til en bedring af prognosen for patienter med apopleksi. Standarden er, at mindst 80 procent af patienterne med akut apopleksi mobiliseres på indlæggelsesdagen. Vurdering af ernæringstilstand (indikator 8) En del patienter, der indlægges med akut apopleksi (er i risiko for underernæring under indlæggelsen). Dette er alvorligt, da underernærede patienter har dårligere mulighed for helbredelse, har større risiko for at få infektioner og ligger længere tid på sygehuset end patienter, der ikke er underernærede. 3

4 Standarden er, at mindst 90 procent af patienterne får vurderet deres ernæringstilstand senest i løbet af 2. indlæggelsesdøgn. Synkefunktion og vandtest (indikator 11a+b) Patienter med akut apopleksi er i risiko for at have besvær med at tygge og synke. Det kan give besvær med at spise og øger risikoen for at få mad eller drikke galt i halsen, som kan forårsage lungebetændelse og underernæring. Det er derfor vigtigt, at patienterne undersøges for at sikre dem den nødvendige ernæring og undgå komplikationer. En tværfaglig indsats tilpasset patientens problemer kan fremme normal synkefunktion og mindske evt. relaterede komplikationer. Standarden er, at mindst 80 % af patienter med apopleksi bør have undersøgt deres synkefunktion) samt få foretaget en vandtest senest på indlæggelsesdagen. Undersøgelse af halspulsåre (indikator 12) Patienter, der har haft apopleksi/tia, er i risiko for at få et nyt tilfælde af apopleksi/tia. Det er derfor vigtigt, at det undersøges om blodtilførelsen til hjernen er tilstrækkelig. Det undersøges ved, at et ultralydshoved føres hen over halspulsårerne således, at blodets strømningshastighed kan måles og hvis denne er øget, kan der være tale om karforsnævringer. Standarden er, at mindst 90 % af patienter med akut apopleksi/tia bør have undersøgt, om de har forsnævringer og /eller forkalkninger i halspulsårerne senest 4. indlæggelsesdag/4. dag efter kontakt til sekundærsektor. Operativ fjernelse af blodprop i halspulsårendersøgelse af halspulsåre (indikator 13) En af de hyppigste årsager til blodprop i hjernen er blokering af en af pulsårerne på halsen. Karotisendarterektomi er en operation som fjerner blokeringen i en blodåre. Hvis patienten har en alvorlig blokering/stenose, kan denne procedure halvere risikoen for en ny blodprop i løbet af de næste 5 år. Oprationen har størst effekt hvis den udføres indenfor 14 dage efter en blodprop i hjernen. Standarden er at ind mindst 90% af patienter med akut apopleksi/tia og behov for karotisendarterektomi bør opereres indenfor 14 dage fra indlæggelse/første kontakt til sekundærsektor. Trombolyse (indikator 14 og 15) En blodprop kan opløses med trombolyse behandling. Det sker ved hjælp af et lægemiddel, der gives i en blodåre. En blodprop i hjernen kan behandles med trombolyse, hvis man indlægges akut indenfor de første få timer efter at blodproppen er opstået. Hurtig start på trombolyse behandling (indikator 14) Standard er at mindst 75% af patienter med apopleksi, som behandles med trombolyse, bør påbegynde behandlingen umiddelbart efter indlæggelse (senest 1 time efter indlæggelse). Andel af patienter med blodprop i hjernen, som modtager behandling med trombolyse(indikator 15) 4

5 Andelen af patienter som trombolyseres er betinget af en række forhold, som de enkelte sygehusenheder ikke nødvendigvis har indflydelse på. Tiden fra symptomdebut til indlæggelse er en afgørende faktor (se indikator 1), som bl.a. er afhængig af, at patienter og pårørende straks søger kontakt med sundhedsvæsenet efter symptomdebut samt, at det præhospitale beredskab hurtigt får bragt patienten til en afdeling, som tilbyder trombolysebehandling. Standard er, at mindst 10% af patienter med en blodprop i hjernen bør modtage behandling med trombolyse. Dødelighed (indikator 16 18) Patienter med akut apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning) er i stor risiko for at dø, enten som en direkte følge af sygdommen eller indirekte på grund af tilstødende komplikationer eller forværring af øvrige sygdomme (f.eks. hjerte karsygdomme), som patienterne måtte have. Forskelle i kvaliteten af behandling og pleje kan dog også have stor betydning for prognosen efter en apopleksi. Det er blandt andet påvist, at patienter, der indlægges på specialiserede apopleksienheder, har mindre risiko for at dø af sygdommen end patienter, der indlægges på almindelige medicinske afsnit. Der er international enighed blandt fagfolk om, at dødeligheden blandt patienter med apopleksi ikke må være over 15 procent i den første måned efter indlæggelse. Dødeligheden er dog væsentlig forskellig afhængig af om der er tale om en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Der er derfor også defineret særskilte standarder for de to tilstande. Er dødeligheden højere, kan det være en konsekvens af dårlig kvalitet af den behandling og pleje, som patienterne tilbydes. Indikator 16: Standarden er, at højst 15 procent af patienter med akut apopleksi må dø inden for 30 dage efter indlæggelse. Indikator 17: Standarden er, at højst 12 % af patienter med en blodprop eller en uspecifik apopleksi må dø inden for 30 dage efter indlæggelse. Indikator 18: Standarden er, at højst 40 % af patienter med en hjerneblødning må dø inden for 30 dage efter indlæggelse. Ikke planlagt genindlæggelse (indikator 19) Genindlæggelser er hyppigt forekommende og bekostelige for sundhedsvæsenet. Genindlæggelse kan skyldes dårlig kvalitet af behandling og pleje i forbindelse med den primære indlæggelse, herunder for tidlig udskrivelse og mangelfuldt samarbejde mellem hospital, kommune og egen læge. Der er således gode argumenter for at forsøge at forebygge at patienterne får behov for genindlæggelse af årsager som måske kunne have været undgået. Genindlæggelser kan udover mangelfuld kvalitet også skyldes en række andre faktorer, herunder underliggende helbredsmæssige og sociale forhold hos patienten, som er uden relation til den primære indlæggelse. Standarden er, at højst 15 % af patienter med akut apopleksi må genindlægges (ikke planlagt) inden for 30 dage efter udskrivelse fra sygehuse med diagnosen akut apopleksi. 5

6 All or none Som supplement til opgørelserne af de enkelte indikatorer ovenfor er der også i årsrapporten opgjort resultat for den samlede kvalitet i behandlingen målt ved procentdelen af patienter, der får alle relevante undersøgelser og behandlinger målt ved de procesindikatorer, som er relevante for flertallet af patienterne med apopleksi, d.v.s. tidlig indlæggelse på apopleksiafsnit, tidlig trombocythæmmende behandling, tidlig antikoagulansbehandling, tidlig CT/MR scanning, tidlig fysio og ergoterapeutisk vurdering, tidlig mobilisering, tidlig ernæringsrisikovurdering, tidlig indirekte og direkte synketest samt tidlig ultralydsundersøgelse af halskar (d.v.s. i alt 11 procesindikatorer). Der er ikke fastsat standarder for, hvor mange patienter der bør have den komplette behandlingspakke, men resultaterne viser, at mens der opnås store forbedringer, er der fortsat forskelle i behandlingskvaliteten mellem regionerne. Ligesom resultaterne tydeligt afspejler, at standarderne for flere af enkelt indikatorerne endnu ikke er opfyldt på landsplan. 6

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard 1a. Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer efter symptomdebut. Proces Mindst

Læs mere

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1

Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Patientforløb der indgår i. nævner, hvor dato for indlæggelse/ambulant kontakt i sekundær sektor = dato for kontakt med primærsektor.

Patientforløb der indgår i. nævner, hvor dato for indlæggelse/ambulant kontakt i sekundær sektor = dato for kontakt med primærsektor. INDIKATOR 1a og 1b: Andel af patienter med akut som indlægges indenfor henholdsvis 3 timer og 4,5 timer efter symptomdebut. (Standard 3 timer: 30%) (Standard 4,5 time: 40%) 2a. Andel af patienter med symptomer

Læs mere

NOTAT. Redegørelse for apopleksibehandlingen i Region Sjælland

NOTAT. Redegørelse for apopleksibehandlingen i Region Sjælland NOTAT Redegørelse for apopleksibehandlingen i Region Sjælland Indledning I uge 18 og 19 har medierne omtalt apopleksibehandlingen på sygehusene i Region Sjælland. Anledningen var blandt andet, at en overlæge

Læs mere

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2014 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave 15. maj 2015 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2013 1. januar 31. december 2013 Endelig udgave 28. april 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende

REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende Apopleksi; Side 1 af 6 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder: Hjerneblødning

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Fra strategi til virkelighed

Fra strategi til virkelighed Fra strategi til virkelighed Det Nationale Indikatorprojekt FORMÅL at udvikle den sundhedsfaglige kvalitet på et dokumenteret grundlag at skabe et kvalificeret dialoggrundlag for faglig, politisk og ledelsesmæssig

Læs mere

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte

Læs mere

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume

Læs mere

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast

Dansk Apopleksiregister. Årsrapport 2012. Revideret udkast Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2012 Revideret udkast 13. marts 2013 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 Enhed for klinisk kvalitet (EKK) En del at kompetancecenter

Læs mere

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer 1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.

Læs mere

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece

Information til patienter og pårørende Velkomstpjece Side 1 af 1 Velkommen til Neurologisk Sengeafdeling, N61. Denne pjece indeholder nogle praktiske oplysninger om Beskrivelse af Neurologisk sengeafdeling N61 N61 består af 3 selvstændige sengeafsnit, beliggende

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer

Læs mere

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Udredning af rehabiliteringsbehovet gennem hele forløbet Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Mødet med en neurologisk afdeling - den første kontakt

Læs mere

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni Kvaliteten i behandlingen af patienter med skizofreni Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 KAG En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår på Skejby Sygehus, hvortil du vil blive overflyttet

Læs mere

I dagvagt på hverdage varierer fremmødet mellem 6-8 personer og i weekender 5-6 i fremmøde. I aftenvagt er der altid 4 og i nattevagt 2.

I dagvagt på hverdage varierer fremmødet mellem 6-8 personer og i weekender 5-6 i fremmøde. I aftenvagt er der altid 4 og i nattevagt 2. Beskrivelse af undervisningssted Geriatrisk afsnit 03-3 Holbæk Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Geriatrisk afsnit er en del af medicinsk

Læs mere

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ optimering

Læs mere

Køn Variablen er hentet fra Danmarks Statistiks populationsregister. Opgørelsestidspunkt: 1. januar 2010 Værdier: 1. Mænd og 2.

Køn Variablen er hentet fra Danmarks Statistiks populationsregister. Opgørelsestidspunkt: 1. januar 2010 Værdier: 1. Mænd og 2. Bilag 5 Variable i analyserne Køn Variablen er hentet fra Danmarks Statistiks populationsregister. Opgørelsestidspunkt: 1. januar 2010 Værdier: 1. Mænd og 2. kvinder Alder Variablen er hentet fra Danmarks

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Bilag til Årsrapport 2012. Dansk Apopleksiregister

Bilag til Årsrapport 2012. Dansk Apopleksiregister Bilag til Årsrapport 2012 Dansk Apopleksiregister Indholdsfortegnelse INDIKATOR (HELE INDLÆGGELSEN) OG ALL-OR-NONE OPFYLDELSE - OVERSIGTSTABEL 2 INDIKATORER HELE INDLÆGGELSEN 3 Indikator 1: Andel af patienter

Læs mere

Center for Neurorehabilitering Næstved

Center for Neurorehabilitering Næstved Center for Neurorehabilitering Næstved CNN Fotograf: Henrik Johansen Rehabilitering efter hjerneskade Center for Neurorehabilitering (CNN) er et tilbud om specialiseret neuro-rehabilitering til patienter

Læs mere

Forslag til fremtidig organisering af behandling af apopleksi

Forslag til fremtidig organisering af behandling af apopleksi Forslag til fremtidig organisering af behandling af apopleksi Der har i foråret været kørt en proces med deltagelse cheflæger/lægelige direktører omkring en model for den fremtidige behandling af akut

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,

Læs mere

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011 Hvor blev den ITunderstøttende kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet 14. Januar 2011 Klinisk forskning Patient inddragelse Opdateret evidensbaseret viden Grundlag for igangsættelse

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet

Læs mere

Ballonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI)

Ballonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI) Ballonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen. Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital

TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen. Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital TIME IS BRAIN Optimering af trombolysemodtagelsen Bitten Lehd & Anne Kjøbsted Dansk Stroke Center, Neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital 1 APOPLEKSI Ca. 12.000 apopleksier pr. år i Danmark Apopleksi

Læs mere

Bilag 1. Socioøkonomiske forskelle i apopleksibehandlingen 2010-12. Indledning.

Bilag 1. Socioøkonomiske forskelle i apopleksibehandlingen 2010-12. Indledning. Bilag 1 Socioøkonomiske forskelle i apopleksibehandlingen 2010-12. Indledning. Der er 31.528 apopleksipatienter i NIP for 2010-12 i aldrene 41-90 år. Vi har valgt at se bort fra et begrænset antal patienter

Læs mere

- Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser

- Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser - 10 akutsygeplejersker - Opererer i tidsrummet 7.00-23.00 alle ugens dage - Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser 1 Akutteamet i Sønderborg

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Velkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4

Velkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Regionshospitalet Randers Medicinsk sengeafsnit 4 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Medicinsk sengeafsnit 4, der har plads til 18 patienter, er et afsnit for patienter

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Ny, simpel hjemme-test kan tidligt afsløre hjerte-flimmer, som truer flere og flere. Af Torben Bagge og Heidi Pedersen, januar 2013 03 Test redder dig fra blodprop

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2011 Endelig version 26. marts 2012 Dansk Apopleksiregister (Tidligere NIP-apopleksi) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Sundhedsstyrelsen og

Læs mere

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Nedenstående tabeller viser resultater for NIP-lungecancer fra årsrapporten fra henholdsvis 2010 og 2009. Indikatorer for overlevelse

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. juni 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Marts 2012 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). RKKP præsenterer en styrket organisation

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Tidlig Indsats på Tværs

Tidlig Indsats på Tværs F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig

Læs mere

Operation for forsnævring i halspulsåren

Operation for forsnævring i halspulsåren Operation for forsnævring i halspulsåren Information til patienten Hvorfor får man åreforkalkning, og hvad betyder det? Åreforkalkning i halspulsåren skyldes aflejring af fedt og kalk i karvæggen med deraf

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 Pacemaker Information om anlæggelse af pacemaker Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvad er formålet med anlæggelse af pacemaker? Formålet med anlæggelse af pacemaker, er at stimulere

Læs mere

Bærende principper for organisering af det neurologiske område i Region Midtjylland

Bærende principper for organisering af det neurologiske område i Region Midtjylland Regionshuset Viborg NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 87 82 44 33 www.regionmidtjylland.dk Bærende principper for organisering af det neurologiske område i Region Midtjylland Med

Læs mere

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team Geriatrisk Afdeling Opfølgning efter udskrivelse af akut syge ældre Udviklingsprojekt i 2 faser 1. Historisk kontrol

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner April 2014 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Statens Serum Institut (SSI). Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere