dialog anerkendelse tillid helhed

Transkript

1 216 dialog anerkendelse tillid helhed Status juni Faxe-modellen. Ergoterapeut Helle Marianne Jensen har siden 1. januar 2012 været ansat i Faxe Kommune, Trænings- og Aktivitetsenheden, med daglig geografisk base i hjemmeplejegruppen Faxe Midt. Ansættelse i Trænings- og Aktivitetsenheden og daglig geografisk base i hjemmeplejegruppen har været optimal, da Helle har fået faglig sparring med de andre terapeuter og er nem at komme i kontakt med og have dialog med set fra hjemmeplejens perspektiv. Samarbejdet med visitationen er blevet forøget, og hverdagsrehabiliteringsergoterapeutens (herefter kaldt HVE) test har været meget brugbare ved revisitering af hjemmeplejeydelser. Den første tid blev brugt til introduktion til området, til kollegaerne samt til Faxe-modellen. Derefter blev der afprøvet forskellige test og efter en tid med kun nyvisterede borgere bliver aktuelle nuværende hjemmeplejemodtagere også visiteret til et rehabiliteringsforløb. HVE har i perioden været i kontakt med 24 borgere. 17 af disse er afsluttet og 7 er stadig i gang med rehabiliteringsforløb. Nogle af diagnoserne har været: Apopleksi, overarmsfractur, sammenfald i ryggen, ny hofte, lungebetændelse, fald, slidgigt, håndledsbrud I øjeblikket er der usikkerhed om, hvorvidt vi kan stole på tallene i Care, men vores egen udregning før og efter besøg af HVE viser, at ud af de 17 borgere der har afsluttet et rehabiliteringsforløb, er der 7 der har fået reduceret hjælpen (et par enkelte op til 10 timer), 7 borgere har det samme antal minutter og 1 har øget hjælpen fra 17 til 23 min.) Derudover har flere borgere oplevet øget livskvalitet, hvilket de 2 nedenstående historier kan bekræfte. Hverdagsrehabilitering to historier fra det virkelige liv Første historie: NN er 71år. Har i sit arbejdsliv haft en forretning sammen med sin nu afdøde mand. Ingen børn. Udadvendt og meget social med god kontakt til naboer og sin familie. Bor alene i egen bolig som er et etplans parcelhus i en mindre by. Lige før jul, d. 19. december 2011 skal NN på sit natlige toiletbesøg som hun plejer at gøre. Badeværelset er praktisk placeret ved siden af soveværelset. NN snubler imidlertid over dørtrinet og brækker venstre ankel. Kravler ind til telefonen og får kontakt til en nabo som får hende indlagt på hospitalet. Ankelen opereres og stabiliseres med en form for fast støvle. NN må ikke støtte på benet de første 3 uger. Udskrives igen d.23. dec. til eget hjem. Med fra sygehuset får hun en badebænk, en gribetang, en bækkenstol og et gangstativ. En veninde henter medicin og køber julemaden ind. NN er utryk ved sin nye situation. Er grædende og opgivende. Tør ikke bevæge sig rundt med gangstativet. Har smerter i skuldrene når hun således skal bære sin egen vægt. Kan ikke komme ind i sin seng eller på toilettet. Kan ikke klæde sig selv på eller tage sig noget at spise. Vil ikke modtage den hjælp der tilbydes. Tilbringer jul og nytår i sin lænestol. Serviceres af naboen. Hjemmeplejen får efterhånden lov til at hjælpe og der gives hjælp til: Toiletbesøg, øvre toilette, bad, morgenmad, af og påklædning, smøre snitter, varme mad og klar til natten. I alt 10 timer og 37 min pr. uge.

2 Hverdagsrehabiliteringen starter d. 10.jan Ved første møde gennemføres et COPM interview 1. COPM står for Canadian Occupational Performance Measure. Det er et redskab som sikrer at samtalen struktureres således at borgeren får overblik over sin situation Man reflekterer over hvilke gøremål der er vigtige, hvordan kan jeg udføre dem lige nu og hvad betyder det for mig. Man giver problemerne værdi ved hjælp af tal som samlet giver et udtryk for oplevelsen af tilfredshed. På den måde lægger man ansvaret for at komme sig tilbage til borgeren. Det fremmer følelsen af mestre sin tilværelse og starter et engagement. For NN var de vigtigste problemer at hun ikke kunne gå, og derved ikke kunne gå på toilettet selv, ikke kunne rydde op, holde hjemmet rent og lave mad. Så det var rehabiliteringens overordnede mål. Et team bestående af en social- og sundhedsassistent og en HVE udfyldte på næste møde ADL taxonomien sammen med NN. ADL taxonomien er en cirkel med ADL-aktiviteter, som farvelægges. Grøn benyttes der, hvor borgeren kan opgaven uden problemer, rød benyttes hvor borgeren slet ikke kan opgaven og gul benyttes, hvor der lige nu er et udviklingspotentiale. Der formuleres meget klare delmål. Et eksemplar af det skrevne bliver liggende i hjemmet hos borgeren. Hos NN blev der formuleret meget klare delmål, og et eksemplar af det skrevne blev liggende i hjemmet. Det blev aftalt hvornår vi skulle evaluere den rehabilitering vi nu satte i gang. Evalueringer blev foretaget 3 gange i forløbet. Alle som kom i hjemmet kunne nu ved et hurtigt blik på cirklen se at NN var i gang med f.eks. at lære at smøre sin morgenmad. Det var derfor vigtig at give sig tid at motivere NN til at gå ud til køkkenet ved hjælp af den nu udleverede rollator. Finde brød og ost frem og selv smøre maden, lave kaffe og spise morgenmad ved spisebordet. Langt lettere og hurtigere ville det jo have været lige at sætte kaffen over, smøre en ostemad og servere en morgenbakke for NN som blev siddende i lænestolen. NN begyndte snart at tænke rehabiliterende. Når jeg selv kan gøre., kan jeg vel også HVE kom den følgende periode jævnligt for at motivere til nye opgaver. Var med den første gang og videregav opgaven til plejepersonalet ved de ugentlige gruppemøder eller i frokostpausen. Da NN igen måtte støtte på ankelen blev der taget kontakt til træningsenheden og fysioterapi blev iværksat. Ved rehabiliteringens afslutning d. 6 marts var NN selvhjulpen i alle huslige gøremål og modtog ikke længere hjælp fra hjemmeplejen. Kunne gå 2 km uden rollator, men gik stadig til fysioterapi for at opnå så god funktion i ankelen, at hun kunne køre bil. Ved opfølgning i form af en opringning for nylig fortæller NN, at hun nu går op til byen og handler. Tager bilen ved storindkøb og slår sin egen græsplæne. Anden historie: KK er 62 år. Bor alene med sin hund i lejet hus på landet. Har ingen børn, men god støtte af sin bror og svigerinde. Har arbejdet indenfor vejvæsenet. Har aldrig haft kørekort, men kørte med en kollega, når han skulle på arbejde. Fik tilkendt førtidspension i 2003 på grund af slidgigt i hofte og ryg. Har siden barndommen lidt af formodet Parkinson. Har dårligt hjerte og får meget let åndenød. Fik en hjerneblødning i sep med efterfølgende nedsat funktion i venstre arm. Modtog fra jan kommunal genoptræning, og opnåede at venstre hånd kunne bruges som støttehånd. Ved hverdagsrehabiliteringens start i marts 2012 var KK meget ked af sin situation. Var skuffet over at genoptræning ikke havde medført fuld funktion i armen. Var glad for sine faste

3 hjælpere fra hjemmeplejen, men var meget kværulerende, når de kom. Havde ikke meget tilovers for kommunens tilbud og kunne i det hele taget ikke rigtig få øje på noget positivt i sin dagligdag. Ved det første COPM interview var de vigtigste problemer, at han ikke kunne smøre sig et stykke mad, ikke kunne varme mad, ikke kunne tage sine strømper på selv, havde ondt ved at gå på ujævnt terræn og ikke længere kunne reparere biler. Umiddelbart kan man tænke, at det at gå på ujævnt terræn og reparere biler slet ikke har noget med en kommunal ydelse at gøre. Går man lidt bag om problemet kunne det handle om at lave noget sammen med andre mænd. Det viste sig senere i samtalen at KK og hans bror begge havde sommerhus i Faxe Ladeplads. KK kunne godt få sin bror til at køre sig derned, men han kunne ikke tage imod en middagsinvitation fra naboerne, når han på grund at Parkinson og nedsat funktion i venstre hånd ikke længere kunne spise pænt og holde maden på tallerkenen. Kunne ej heller drikke en kop kaffe uden at spilde. Den første indsats måtte derfor være at løse spiseproblemet med et tungt termokrus, tungt specialbestik og tallerkenkant. Specielle smørebrætter, så rugbrødet blev liggende og så man kunne fastgøre pålægspakken, mens låget kom af. Som afprøvning spiste KK frokost sammen med HVE og den daglige hjælper fra hjemmeplejen. Det første mål blev derfor at kunne klare den kolde mad og efterfølgende opvask. KK øvede sig nu på at smøre morgenmad, frokost og vaske op sammen med morgenhjælpen. Middagsbesøget kunne så aflyses. Begyndte derefter at deltage i rengøringen. Kan nu selv feje, vaske gulve og støvsuge. Må dog til stadighed have hjælp til alt som kræver finmotorik som f.eks. at varme mad og støve af, men får selv sine strømper på og har derfor ikke længere behov for hjælp til personlig pleje. KK havde nu et ønske om at blive mere mobil og derved mindre afhængig af sin bror. Havde lyst til kunne tage ned til sommerhuset selv, se gamle bekendte og deltage i en aktivitet. Der blev drøftet muligheden for dagcenter. Målet blev så at kunne tage offentlig transport. Ville også kunne klare indkøb, hvis blot han kunne komme hen til forretningen. Gangdistancen blev afprøvet. Han kunne faktisk gå 4 km., men det tog ham over en halv time at gå til busstoppestedet og havde behov for mange pauser undervejs. Offentlig transport var derfor ikke den bedste løsning. Der skulle så søges om en minicrosser. Inden ansøgningen blev udfyldt havde KK imidlertid afprøvet en hos en bekendt og i samråd med sin bror fundet frem til at en Pinup (scooter med lukket kabine og lad) var en bedre løsning. Den kan føres uden kørekort og registreres som invalideknallert. Så den stod på gårdspladsen da HVE kom på besøg den følgende uge. KK har nu ikke behov for dagcenter i hele sommerhalvåret. Besøger gamle venner og har planer om at handle selv, når han igen må løfte efter sin nyligt indsatte pacemaker. Ved evalueringen udtrykte KK glad Alle skulle have et tilbud om rehabilitering. Jeg er blevet glad for mit liv. Jeg kan sådan set ikke have det bedre

4 Beskrivelse af de ændringer som hverdagsrehabilitering har medført for medarbejdere i Faxe Midt: Hverdagsrehabilitering adskiller sig fra almindelig hjemmepleje: Formål: Den almindelige hjemmepleje tager udgangspunkt i de mål, der er formuleret af kommunen med afsæt i borgerens rettigheder. Hverdagsrehabilitering tager udgangspunkt i de mål, der er formuleret af borgeren med afsæt i COPM Fokus: Medarbejderne i den almindelige hjemmepleje er optaget af at løse opgaverne for borgerne, i hverdagsrehabilitering er medarbejderne optaget af, at hjælpe borgerne til at klare opgaverne selv. Tid: Tidsforbruget i den almindelige hjemmepleje er konstant og stigende over tid, tidsforbruget i hverdagsrehabilitering er i starten stort, hvorefter tidsforbruget er faldende. HVE er til daglig tilknyttet Faxe Midt, denne struktur har før starten skabt et naturligt samarbejde mellem HVE og plejepersonalet. HVE er synlig i hverdagen samt tilstede ved pauser, og gruppemøder, tidspunkter hvor der foregår borger relaterede dialoger. HVE er en inspirationskilde til udvikling af den rehabiliterende tankegang i plejegruppen. Det har skabt refleksioner i Plejegruppen og man er begyndt at analysere opgaverne: F. eks Skal en borger genskabe funktionen, at smøre snitter, kan den handling opdeles i rigtig mange små handlinger.ofte er det bare en af handlingerne, som giver borgen problemer med at smøre sine snitter Faxe Midt er godt på vej til at blive aktivt rehabiliterende. Medarbejderne er stolte af de resultater, de skaber for borgerne. De oplever det giver mening at arbejde tværfagligt Der hvor arbejdet med hverdagsrehabilitering for alvor lykkes, er de tilfælde, hvor der er etableret et veldefineret tværfagligt samarbejde omkring den enkelte borger. Især aktivitetscirklen (ADL taxanomien) er et inspirerende værktøj for plejegruppen. Det er et godt værktøj til et tværfagligt samarbejde. Cirklen beskriver tydeligt, hvilket mål der arbejdes med Plejepersonalet oplever at borgerne viser aktivitetscirklen til familien og nabo m.v. og at borgerne fortæller om, hvordan de gule områder skal blive til grønne områder. Personalet i Faxe Midt er opdelt i 2 grupper, som geografisk er placeret i Karise og Rønnede. Disse 2 grupper er i dag opdelt i 5 teams. Hvert team er i en udviklingsproces, hvor de er ved at skabe et attraktivt arbejdssted for et godt tværfagligt samarbejde og forankringen af den rehabiliterende tanke.

5 De er blevet opmærksomme på de mange små ting, de gør for borgeren, som måske slet ikke er nødvendige. De positive oplevelser anerkendes og bruges som inspiration til videre udvikling. Eksempel: På Thujavej ligger 18 ældreboliger. Når der de skal vaske tøj der foregår det i vaskemaskiner som er på Dalgården. De fleste som bor på Thujavej har vask af tøj som en visiteret ydelse, der varetages af Hjemmepleje. Det har været hjemmeplejens opgave at transportere vasketøjet til Dalgården, vaske det, lægge det sammen, bringe det tilbage til borgeren og lægge det på plads i borgens skab. Denne proces har fået en rehabiliterende vinkel, idet borgeren nu er inddraget ud fra det de kan bidrage med. Der er borgeren, som selv transporterer vasketøj til Dalgården og henter det igen. Det er borgeren, som selv lægger tøjet sammen og putter det ind i skabene. Der er borgere som følges med et plejepersonale til Dalgården og hjælper med at putte vasketøjet i vaskemaskinen. På den måde er den enkelte borgers indsats afpasset, den aktuelle formåen. Rehabiliterende tanker spreder sig og den rehabiliterende arbejdsmåde har en afsmittende effekt - succeshistorierne vokser Konklusion på første halvår med hverdagsrehabilitering i Faxe Midt Faxe Modellen skal skabe en ny måde at arbejde på Dette var udgangspunktet for start af Faxe Modellen i Faxe Midt og ansættelse af HVE i Træningsafdelingen. Her næsten ½ år efter HVEs ansættelse er vores konklusion, at Faxe Modellen er i fuld gang med at skabe en ny måde at arbejde på. Denne måde giver borgeren mere livskvalitet, fordi hverdagsaktiviteter bibeholdes og den giver medarbejderne mere arbejdsglæde og engagement, hvilket vi ser i deres kreative tanker om nye rehabiliteringstiltag.

6 At arbejde hverdagsrehabiliterende er en livslang proces med information og dialog til såvel nuværende som nye borgere og medarbejdere - både fastansatte, vikarer og elever i plejen, visitationen, trænings- og aktivitetsenheden, Æblehavens dagcenter, sygeplejerskerne ja selv de forebyggende hjemmebesøgskonsulenter bør tænke hverdagsrehabilitering. Undervejs i perioden har vi løbende tilrettet arbejdsgangene, når vi har erfaret, at der var ting der var for bøvlet eller ikke fungerede efter hensigten. Det seneste eksempel er registrering i Care som der nu arbejdes på højtryk for at få løst. Vi er sikre på, at det ikke er den sidste problematik vi løber ind i, men vi oplever et stort engagement og interesse fra alle, for at få Faxe Modellen i hus. Det der er rigtig godt ved vores model er: Ved hjælp af terapeutiske tests (COPM og taxonomien) er der skabt et tæt tværfarligt samarbejde mellem borger, visitator, terapeuter og plejepersonalet, hvor det er borgerens behov der er i centrum. Det tætte samarbejde med HVE har haft en positiv virkning på tankegangen i Faxe Midt Medarbejderne reflekterer over hvilken rolle de har hos borgeren. Stor betydning af HVE har tæt kontakt og samarbejde - både med hjemmeplejegruppen og terapeuterne i Trænings- og Aktivitetsenheden: o Ved at være fysisk tilstede i Faxe Midt.. at terapeuten holder sine pauser, deltager ved gruppemøde m.v. gives grobund for vidensdeling. o At være en del af (ansat i) Trænings- og Aktivitetsenheden betyder, at HVE har et let tilgængeligt forum med faglig sparring og -udvikling. Derudover er HVE med til at skabe en tættere kontakt mellem de forskellige faggrupper/afdelinger --- o0o --- Vores konklusion er derfor, at Faxe Modellen VIRKER og vi håber, at den hurtigt udbygges til andre geografiske områder, da vi (i Træningsafdelingen) oplever borgere fra de andre områder som i høj grad også ville kunne profitere af det paradigmeskifte som der er i fuld gang i Faxe Midt. Faxe, d. 14. juni 2012 Susanne Helt leder for Faxe Midt Helle Skovgaard leder for Trænings- og Aktivitetsenheden