BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 30 April årgang

Transkript

1 BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 30 April årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne og hvad pressen skriver om fængselsundervisning. INDHOLD ÅRSMØDET FORMANDENS PRIS, FLF PÅ YOUTUBE NYHEDSBREV NYHEDSBREV OM ORDBLINDEUNDERVISNING UNGE UNDER 18 MINDST 2 TIMER DAGLIGT LIGNINGER BAG LÅS OG SLÅ AVISARTIKEL Side 1 af 7 flf@flf.dk 6. årgang / April 2008 / Nr. 30

2 Formandens pris Formandens pris går i år til en kvinde, som jeg personligt er kommet til at kende som et utrolig loyalt og varmt menneske. Man kan regne med hende, og hun besidder den evne klart at sige til og fra i forhold til det faglige samarbejde. En af Kriminalforsorgens værdisætninger er: Du skal gøre en forskel. Dette har hun i sandhed formået i de år hun har fungeret som undervisningsleder på Møgelkær. Møgelkærmodellen er hendes ide, og hun har arbejdet intenst for at virkeliggøre denne ide. Hun har rejst rundt i landet for at berette om Møgelkærmodellen og har også i denne forbindelse optrådt i diverse medier. Jo, Møgelkærmodellen og undervisningslederen på Møgelkær blev i 2007 landskendte. Man kommer ikke sovende til succes, og hun har da også ind i mellem beklaget sig over den store arbejdsbyrde, men på den anden side, når succesen er indenfor rækkevidde, har man en tendens til at give den en ekstra tand. Før jul faldt hun desværre og brækkede benet, og hun tilbragte 3 måneder på sygelejet. Det var en hård omgang både fysisk og psykisk. Men når man er lænket til en stol så længe får tankerne frit spil, og jeg tror, at hun i denne tid har tænkt mange tanker, der bunder dybere, end dem vi på en regnfuld søndag eftermiddag henfalder i. Hun meddelte i hvert fald ved hendes tilbagekomst til Møgelkær, at hun ikke længere ønskede at stå i spidsen for skolen i Møgelkær. Jeg ved, at det har været en tung beslutning, da jeg har været en af de personer, som hun har brugt som sparringspartner, Som symbol har vægtskålen har været fremme mange gange, og lederjobbet på Statsfængslet Møgelkær blev fundet for tungt i forhold til de mange andre udfordringer og ønsker, som hun ønsker at bruge sit liv på. Formandens pris går i år til Karen Würtz. Alt for lidt skolegang i fængsel Fra DR I et halvt år fik unge fængslede i Statsfængslet i Vridsløselille ikke den undervisning, de egentlig skulle have. I snit blev det kun til tre en halv lektion per uge til drengene, der er i alderen fra 15 til 17 år. Oplysningen står i et nyt svar fra justitsminister Lene Espersen til Folketingets retsudvalg om forholdene i den særlige unge-afdeling i statsfængslet. To lektioner I februar oplyste ministeren i et andet svar til retsudvalget, at der dagligt er to lektioner undervisning til de fængslede. Dette rimer dog ikke med virkeligheden i de seks måneder fra 1. september sidste år til 1. marts, fremgår det af det nye svar. Faktisk blev det kun til 3,5 lektioner pr. uge i gennemsnit. De mange aflyste timer forklares med "sygdom og ferie samt nogle indkøringsvanskeligheder, blandt andet fordi de unge ikke var særligt motiverede for at modtage undervisning". Men nu lever fængslet stort set op til løftet om de to lektioner hver dag, hedder det. Hvad giver Succes med unge kriminelle? I en videnskabelig undersøgelse foretaget af Mincy, Maldonado, Lacey og Thompson fra Florida ledte man efter faktorer som har positiv og negativ indflydelse på unge kriminelles recidivprocent. Undersøgelsen viste ikke overraskende en klar sammenhæng mellem lav recidiv og gode familieforhold, Side 2 af 7 flf@flf.dk 6. årgang / April 2008 / Nr. 30

3 at kunne klare sig godt i skolen og deltagelse i frivilligt arbejde. Undersøgelsen viste også at rådgivere, eller lærere, havde en stor indflydelse på de unge. At have forståelse, være velforberedt og kunne tale fordomsfrit med de unge havde en yderst gunstig effekt på recidiv. Undersøgelsen konkluderede at rådgiverne bør have i tanke at deres måde at håndtere de unge på spiller en meget vigtig rolle for at de kommer ud af kriminalitet. Undersøgelsen kan hentes her: /data/ericdocs2sql/content_storage _01/ b/80/28/0c/9b.pdf Årsmødet på YouTube FLF har oprettet en kanal på You- Tube. De første videoer er fra årsmødet hvor Man kan hører formandens beretning, uddrag af nogle indlæg og begrundelsen for formandens pris. Videoerne kan ses på: Nyhedsbrev fra Henriette Hvid Jeg er blevet opfordret til at skrive et nyhedsbrev for at tydeliggøre Hvad jeg skal bruges til som FVU-konsulent på FVU- og ordblindeområdet Hvad jeg derudover gerne vil bruges til som FVU-konsulent Min baggrund er 14 års ansættelse som fængselslærer i Statsfængslet i Vridsløselille. Jeg har lige nu 6 lektioners ordblindeundervisning i Vridsløse. Siden 1.oktober 2007 har jeg også været arresthuslærer i Roskilde Arrest, hvor jeg stadig underviser 6 lektioner om ugen Jeg har af relevante efteruddannelser taget Pædagogisk diplomuddannelse, FVU-læsning Den pædagogiske diplomuddannelse i specialpædagogik: Voksne med særlige behov (tosprogede og ordblinde i FVU) Den pædagogiske diplomuddannelse i specialpædagogik: Dysleksi og individuel afdækning/ Undervisning og rådgivning af dyslektikere Jeg følte ikke, at jeg kunne være konsulent på FVU-området uden også at have FVUmatematikuddannelsen, så den er jeg i gang med at tage nu. Jeg blev tilbudt halvtidsstillingen som FVU-konsulent, fordi jeg er en erfaren praktiker. Jeg har været med til at indføre FVU-konceptet i Vridsløse. Vi har på Lilleskolen 2 FVU-klasser med mellem 6-10 indsatte på hvert hold. Der er ca. 20 indsatte pr. år, der tager et FVUbevis. Først vil jeg forsøge at besvare spørgsmålet Hvad skal jeg bruges til? Der findes ingen stillingsbeskrivelse, men funktionen er af Kaj Raundrup fra DfK formuleret ca. på følgende måde: FVU-konsulenten er en ressourceperson til styrkelse af FVU- og ordblindeområdet med ansvar for at holde sig ajour med nye tiltag fra undervisningsministeriet og informere dette videre til fængselslærerne bl.a. i forbindelse med afholdelse af netværksmøder og via mails. Netværksmøder: Det er min klare fornemmelse, at der er behov for netværksmøder på ordblinde- og tosprogsområdet og i FVUlæsning Jeg er mere i tvivl om behovet for netværksmøder i FVUmatematik. Der vil jeg gerne have tilbagemeldinger fra dig. Dækker fængsels-matematiknetværksmøderne behovet også på FVU-området? En har givet udtryk for behov for materialeudveksling. Vi kunne evt. afholde et møde, hvor vi selv er kreative og laver matematikmaterialer? Er det en ide at holde et møde vedrørende samlæsning i FVUlæsning/matematik, hvor vi også skal være kreative? Min opgave er at indkalde/ afholde møderne. Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er mere ekspert end du er. Jeg kan altså sammen med dig i høj grad forme indholdet. Dernæst vil jeg forsøge at besvare spørgsmålet Hvad vil jeg derudover gerne bruges til? Besøg i din anstalt? Rigtig mange fængselslærere arbejder alene uden andre faglærere at støtte sig til. Jeg kan godt huske, da jeg selv startede i Vridsløse og var den eneste dansklærer. Der følte jeg mig af og til ligeså alene, som en isolationsfængslet indsat må føle sig. Der brugte jeg fagkonsulenten fra Undervisningsministeriet, når det brændte på. Jeg vil gerne bruges før det brænder på for dig. Andre føler sig alene i forbindelse med at blive pålagt et nyt arbejdsområde fx ordblindeundervisning. Jeg vil meget gerne hjælpe på det område. Skriv en mail og lad os få afklaret, hvad behovet er. Hvis du har brug for at jeg kommer på besøg, kan jeg fx medbringe en taske med danskmaterialer, som måske kan inspirere, jeg kan hjælpe med trinindplacering osv. Der er mange muligheder og der føler jeg, jeg kan gøre en forskel. Siden årsmødet: På årsmødet kom der forslag om at DfK sponserer to ITrygsække til fælles brug. Forslaget er viderebragt til Kaj Side 3 af 7 flf@flf.dk 6. årgang / April 2008 / Nr. 30

4 Raundrup. Jeg melder tilbage, når der er afklaring. Lærerne i Nyborg deltog ikke i årsmødet, men kommer til inspirationsmøde i Vridsløse i april eller maj Indkaldelse til ordblinde/tosprogsnetværksmøde d 28/5. Dagsorden følger snarest. Til sidst vil jeg gerne opfordre dig til at melde tilbage, hvis der er andre områder, hvor du kan se der er behov for min assistance du har kommentarer til nyhedsbrevet både stort og småt Fængselsundervisning fra modmagt til tilpasning Beskæftigelsesleder Marianne Krammer fra Statsfængslet i Ringe, har skrevet et speciale i fængselsundervisning med titlen Fængselsundervisning fra modmagt til tilpasning Opgaves problemformulering er: "Hvilke skoleoplevelser har unge indsatte med anden etnisk baggrund haft, og hvorfor vælger mange, på trods heraf, alligevel at gå i skole i fængslet. Hvad betyder det for overvejelser i retning af en særlig pædagogisk tilgang til denne gruppe?" Opgaven analyserer og fortolker årsager til, at indsatte med minoritetsbaggrund ikke lykkes i folkeskolen og formulere overvejelser over hvilke områder en særlig pædagogik for unge indsatte med minoritetsbaggrund kan indeholde. Opgaven kan hentes på European Conference of Directors and Co- Ordinators of Prison Education European Conference of Directors and Co-Ordinators of Prison Education er titlen på en konferencerække for nationale ledere og administratorer af fængselsundervisning, der siden 1994 har været afholdt regelmæssigt. De første konferencer blev alle arrangeret af Henning Jørgensen og Kaj Raundrup fra Kriminalforsorgen i Danmark som ledede arbejdet i samarbejde med dels repræsentanter for værtsnationen og dels i samarbejde med repræsentanter fra EPEA blandt andet Torfinn Langelid fra Norge og Svenolov Svensson fra Sverige. Konferencerne er således gennemført med forskellige organisationskommitter i Polen, Estland, Cypern, Malta, England og nu senest i Prag, Tjekkiet. De seneste konferencer er arrangeret på skift af værtslandet. Norden er derfor glad for at den 7. konference bliver afholdt i Öresundsregionen september 2008, når Sverige som værtsnation med den svenske Kriminalvården inviterer til konference i Malmø. Det er således en gammel tradition, der vender tilbage til Norden. Programmet kan hentes på Prisen på undervisning Fængselsundervisningen i Norge 2008 koster de norske skatteydere 175 mio. I forhold til 2007 er dette er forøgelse på 15 mio. kroner. Stortinget diskuterer for tiden en Stortingsmelding om fængselsundervisning. Torfinn Langelid fortæller på at Den norske regjering skal legge fram en ny stortingsmelding om kriminalomsorgen våren Arbeidet med den nye stortingsmeldingen er godt i gang. Mange av forslagene i meldingen kan få store konsekvenser for opplæringa innanfor kriminalomsorga Fængselsundervisning i Danmark kostede ca. det halve for nogle år siden, ifølge et svar som Direktoratet gav til Folketingets Retsudvalg. Ligninger bag lås og slå Midtjyllands Avis Et netværk af studerende trodser pigtråd og tremmer og hjælper indsatte i danske fængsler med at uddanne sig. Og de gør det med succes. Både de indsatte, Kriminalforsorgen og uddannelsesprofessorer bakker op om initiativet, der kan være med til at få de kriminelle på rette spor igen Der er en professional distance. Vi snakker for eksempel ikke om, hvad jeg har lavet i weekenden, og de kender ikke mit efternavn og omvendt. De må ikke vide alt for meget om mig, så jeg kan heller ikke tillade mig at spørge ind til deres liv. Søren er 24 år, studerer erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School og fungerer som frivillig studiestøtte for to indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille. Som en del af Netværket for Studerende Fanger medvirker han til, at indsatte i danske fængsler får mulighed for at uddanne sig under deres afsoning. - Jeg gik ind i det her, fordi folk, der har siddet i fængsel, tit og ofte har svært ved at få et job, når de kommer ud. Min filosofi er, at når man først er straffet, skal man også have muligheden for at komme i gang igen. Og hvis jeg kan være med til at motivere dem til at gennemføre en uddannelse, de selv har valgt, så vil jeg gerne bruge nogle timer på det. Succes bag tremmerne Netværket for Studerende Fanger blev etableret for tre år siden og var rettet mod indsatte, der enten var i gang med eller ønskede at begynde en videregående uddannelse under Side 4 af 7 flf@flf.dk 6. årgang / April 2008 / Nr. 30

5 afsoning. Tanken var, at det gennem sparring med frivillige studerende udefra skulle blive lettere og mere inspirerende at læse, mens man sidder i fængsel. Lea Fuglsang tog initiativ til netværket i 2005 efter at have læst en artikel om en kvindes seje kamp mod systemet for at få lov til at studere, mens hun sad inde. - Forestil dig at du sidder med en eller anden ligning i matematik. Du forstår den ikke, og du har ikke noget sted at gå hen og få hjælp. Så er det meget nemt at opgive studiet. Når vi kommer ind og knækker de der ligninger, så er det selvfølgelig en faglig hjælp, som er meget vigtig, men det vi får at vide er, at vi samtidig holder gejsten oppe hos dem. Tilbage i 2005 kunne Lea Fuglsang ikke få oplyst, hvilke fanger der studerede. Derfor sendte hun et brev til en fængselspræst og fik ad denne vej kontakt til nogle studerende i Statsfængslet i Vridsløselille. Siden har netværket bredt sig og foreløbig er 15 studerende i gang med at hjælpe indsatte til enten en HFeksamen eller en videregående uddannelse i fem forskellige fængsler. Og der er oprettet en database, hvor flere end 50 studerende har skrevet sig på for at komme ud og fungere som studiestøtte. Værdifuld støtte I Statsfængslet i Ringe er undervisningsleder Susanne Mose Holm imponeret over den betydning, netværket har for de indsatte. - Vi har én, der studerer religion på HF-niveau. Han har en aftale med en studiestøtte om, hvilke tekster han skal læse til næste gang, så de kan tale sammen om dem. Havde han ikke støtten, læste han dem bare og fik så kun måske noget ud af det. Nu får han mulighed for at se stoffet fra en anden vinkel også. Og har han et fagligt problem, kan han tage det op med studiestøtten næste gang, de mødes - det er jo super. Det, at der kommer én, som har tid til at sidde og snakke fagligt, er ifølge Susanne Mose Holm værdifuldt. Og støtten gør, at de indsatte får lavet noget. - De har jo pludselig en forpligtelse over for en anden, der frivilligt kommer ind og hjælper dem. Det er rigtigt svært at være selvstuderende - uanset om man sidder uden for eller inden for murene. Og hvis vi skal fortsætte med at have selvstuderende i fængslerne, skal der hjælp ind på en eller anden måde. Men vi har ikke penge til at hyre professionelle undervisere, og derfor er det her tilbud rigtig godt, siger hun. Og blandt de indsatte i Statsfængslet i Ringe er interessen for netværket stigende. - Der er på nuværende tidspunkt flere, der er interesserede i at få en studiestøtte tilknyttet, siger Susanne Mose Holm. Gør en forskel Der er beskæftigelsespligt i de danske fængsler. Det betyder, at alle indsatte som udgangspunkt skal arbejde eller modtage undervisning under afsoning. Og langt de fleste bruger tiden på tekstil-, metal- eller møbelværksteder. Kun 20 procent vælger bøgerne frem for værktøjet. Der findes da heller ingen eksakt viden om, hvorvidt fængselsundervisningen har længerevarende betydning for de indsatte, eller om den primært gavner dem, mens de afsoner deres fængselsstraf. Men professor i uddannelses- og læringsforskning Palle Rasmussen fra Aalborg Universitet mener, at netværket har fat i noget af det rigtige. Og at undervisningen kan være med til at give fodfæste på arbejdsmarkedet. - Uddannelse gør en forskel i det lange løb. Når man kommer i fængsel, bliver man placeret i et kriminelt miljø, og aktiviteter, der peger ud af det miljø - peger på en almindelig tilværelse i samfundet - vil altid gøre en forskel. Uddannelse kan ikke forhindre, at folk ryger ind igen, men det kan i hvert fald være med til at tippe balancen i en lidt anden retning, siger han. En vej ud Når studiestøtten Søren mødes med sine»medstuderende «, taler de hovedsageligt om faglige opgaver. Men de snakker også om, hvad de indsatte vil med det her - hvilke mål de har, når de engang kommer ud. - Det kan være meget diffust for dem at sidde derinde og uddanne sig til en verden udenfor. Jeg kommer til at fungere som et holdepunkt for dem. De synes, det er rart, at jeg ikke er en del af systemet. De er vant til at blive vurderet og holdt øje med hele tiden, og for en gangs skyld kommer der nogle, der bare vil dem noget godt. Og de indsatte er ikke de eneste, der får noget ud af besøgene. - Det er fagligt interessant. Jeg får jo en anden indgangsvinkel til noget af mit eget stof. Og så giver det mig noget på et rent menneskeligt plan. Det er altid spændende at møde folk med en anden indgangsvinkel til livet - de lever under nogle andre præmisser, og det er interessant. Side 5 af 7 flf@flf.dk 6. årgang / April 2008 / Nr. 30

6 Søren tror på, at han er med til at gøre en forskel. - Det at have kontakt med nogen uden for murene betyder meget for dem. At tale med mennesker uden for det kriminelle miljø. Dem jeg arbejder sammen med er klar på at skulle videre, når de kommer ud af fængslet. De gider ikke det der mere. Søren ønsker ikke at stå frem med efternavn. Det er dog kendt af redaktionen. Uddannelse gør en forskel i det lange løb. Når man kommer i fængsel, bliver man placeret i et kriminelt miljø, og aktiviteter, der peger ud af det miljø - peger på en almindelig tilværelse i samfundet - vil altid gøre en forskel. Uddannelse kan ikke forhindre, at folk ryger ind igen, men det kan i hvert fald være med til at tippe balancen i en lidt anden retning Professor i uddannelses- og læringsforskning Palle Rasmussen Forestil dig at du sidder med en eller anden ligning i matematik. Du forstår den ikke, og du har ikke noget sted at gå hen og få hjælp.så er det meget nemt at opgive studiet Lea Fuglsang, initiativtager til Netværket for Studerende Fanger Børn ned til 12 år sættes i fængsel 24 timer, Et stigende antal børn helt ned til 12 år bliver anbragt i sikrede institutioner. Fra 2004 til 2006 blev flere end dobbelt så mange unge fra år anbragt i sikrede institutioner, viser tal fra Danske Regioner. Her lever de side om side med hærdede kriminelle op til 18 år. I 2004 blev 10 unge i denne aldersgruppe således anbragt, mens tallet i 2006 var steget til 24. Det skriver Berlingske Tidende. Børnene, hvoraf nogle har stjålet biler eller begået knivoverfald, modtager desuden kun få timers undervisning. Velfærdsminister Karen Jespersen (V) overvejer at lave en slags superinstitutioner, der skal tjene som forbillede for de andre. Valg i EPEA I maj 2008 afholder EPEA valg til posten som sekretær og næstformand. FLF har nomineret nuværende kasserer Gisle Grahl-Jacobsen til at fortsætte på posten som kasserer. Til posten som næstformand har FLF nomineret nuværende sekretær Anita Wilson. Side 6 af 7 flf@flf.dk 6. årgang / April 2008 / Nr. 30

7 EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. 17. Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. COUNCIL OF EUROPE RECOMMENDATION REC(2006)2 ON THE EUROPEAN PRISON RULE Education 28.1 Every prison shall seek to provide all prisoners with access to educational programmes which are as comprehensive as possible and which meet their individual needs while taking into account their aspirations Priority shall be given to prisoners with literacy and numeracy needs and those who lack basic or vocational education Particular attention shall be paid to the education of young prisoners and those with special needs Education shall have no less a status than work within the prison regime and prisoners shall not be disadvantaged financially or otherwise by taking part in education Every institution shall have a library for the use of all prisoners, adequately stocked with a wide range of both recreational and educational resources, books and other media Wherever possible, the prison library should be organised in cooperation with community library services As far as practicable, the education of prisoners shall: a. be integrated with the educational and vocational training system of the country so that after their release they may continue their education and vocational training without difficulty; and b. take place under the auspices of external educational institutions. Side 7 af 7 flf@flf.dk 6. årgang / April 2008 / Nr. 30