Uddannelsesberetning

Transkript

1 Bilag 4 - Formålsbeskrivelse for uddannelsesberetningen Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager til at sikre og udvikle uddannelseskvalitet på Syddansk Universitet. Uddannelsesberetningen sætter fokus på den udviklingsorienterede dialog mellem uddannelsesog fakultetsledelse. Kontakt Nisrin Adel Hamad Uddannelsesservice Studieservice Telefon: niha@sdu.dk

2 Uddannelsesberetning Ansvaret for og opgaven med decentral implementering og forankring af kvalitetspolitikken ligger hos hhv. dekanerne og universitetsdirektøren. Formålet med uddannelsesberetningen er på universitets-, fakultetsog uddannelsesniveau at understøtte denne opgave- og ansvarsdelegering samt være et formaliseret værktøj til opfølgning på og afrapportering af uddannelseskvaliteten på de nævnte niveauer. Endvidere skal uddannelsesberetningen sætte fokus på den udviklingsorienterede dialog mellem studieledelsen og fakultetsledelsen via et statusmøde. Uddannelsesberetningen tjener desuden til at kvalificere den løbende revision og udvikling af kvalitetspolitikken. Dekanen udsender hvert andet år uddannelsesberetningen til studieledelsen på alle heltids- og deltidsuddannelser forud for statusmøderne. På Fællesområdet vil det være universitetsdirektøren, der udsender uddannelsesberetningen til sine områdechefer. For sammenhængende bachelor- og kandidatuddannelser udarbejdes en samlet uddannelsesberetning. Uddannelsesberetningerne aggregeres hvert andet år i en rapport på hhv. fakultets/fællesområde- og på universitetsniveau. Den samlede rapport for universitetet behandles i direktionen. Uddannelsesberetningens struktur Uddannelsesberetningen er struktureret i fem afsnit som skitseret i nedenstående skema. A. Opfølgning på foregående handlingsplan En kort opfølgning og status på foregående års handlingsplan som indledning på statusmødet mellem studieledelsen og fakultetsledelsen. B. Uddannelsesstrategisk SWOT-analyse En gennemgang af uddannelsens styrker, svagheder, muligheder og trusler, der udgør det overordnede afsæt for punkt C. Punktet fokuserer således på generelle aspekter ved uddannelsen, dens omverden og dens (markedsmæssige) kontekst. I besvarelsen af punktet kan både eksterne og interne forhold inddrages, ligesom forhold vedr. forskningsbasering, ressourceallokering eller økonomi eksempelvis kan adresseres. C. Status på delpolitikker En status på forhold ved den enkelte uddannelse, som tager udgangspunkt i Syddansk Universitets kvalitetspolitik for uddannelse. Fokus er på opfølgning af de enkelte delpolitikker i forhold til uddannelsesrelevante aspekter. Til støtte herfor kan hver uddannelse frit inddrage øvrige indikatorer, samt supplerende viden med henblik på at belyse uddannelsen med respekt for dens eventuelle særlige forhold. D. Status på nøgletal En opsamling på uddannelsens nøgletal omhandlende uddannelseskvalitet. Viser forholdene sig at være utilfredsstillende ageres på dette. E. Fremadrettet handlingsplan En opsamling på afsnit A-D i form af en fremadrettet handlingsplan, der i den kommende uddannelsesberetning vil udgøre afsnit A. side 2 af 5

3 Statusmødet dialogen om uddannelsesberetningen Lidt populært sagt kan statusmødet betragtes som en Uddannelsesudviklingssamtale et møde mellem fakultetsledelsen og studieledelsen med særligt fokus på den enkelte uddannelse, herunder interne og eksterne udfordringer. Formålet er at belyse hhv. strategi, mål, nøgletal og handlingsplan for den enkelte uddannelse samt forhold ved den enkelte uddannelse på baggrund af Syddansk Universitets kvalitetspolitik for uddannelse. Mødedeltagere kan typisk være studieleder/vicestudieleder/fagleder, institutledere, dekanat og relevante administrative fakultetsmedarbejdere i relation til uddannelse, kvalitetsudvikling, forskning og økonomi. Procesbeskrivelse for uddannelsesberetningen Uddannelsesberetningens afsnit A-D udarbejdes af studieledelsen med support og input fra fakultetsadministrationen og fakultetsledelsen forud for statusmødet. Alternativt kan der eksempelvis udnævnes en intern auditør på fakultetet, som koordinerer, indsamler og opsamler uddannelsesberetningens indhold. Auditøren kan med fordel være en medarbejder fra fakultetet med kendskab til kvalitetsarbejdets begreber. De nævnte afsnit behandles efterfølgende på statusmødet mellem fakultetsledelsen og studieledelsen. I afsnit C følges op på den enkelte uddannelses og det enkelte fakultets opfølgning på de implementerede delpolitikker. Der skal således ikke afrapporteres i forhold til de enkelte indikatorer, men i forhold til det samlede arbejde med delpolitikkerne. Besvarelsen af afsnit C forudsætter, at studieledelsen, fakultetsadministrationen og fakultetsledelsen forholder sig til kvalitetspolitikkens 8 delpolitikker og fakultetets lokale udmøntning heraf. I afsnit C s summative kategori besvares de to første spørgsmål på den anførte skala evt. suppleret med et tekstsvar. I besvarelsen af disse spørgsmål er det studieledelsens opgave at foretage en relativ vurdering i forhold til uddannelsens nuværende situation. Studieledelsens svar på disse spørgsmål kan bruges internt på fakultetet for at benchmarke udviklingen fra år til år og behøver derfor ikke at blive offentliggjort. Fakultetsledelsen kan vælge at redegøre for alle fakultetets uddannelser i en fælles opsamling på de to spørgsmål. Studieledelsen forholder sig til nøgletal i afsnit D i uddannelsesberetningen og på statusmødet og agerer på utilfredsstillende forhold. En række indikatorer i kvalitetspolitikken angiver, hvilke handlinger den ansvarlige skal udføre. Som udgangspunkt skal utilfredsstillende nøgletal analyseres og forklares, og der skal træffes beslutning om eventuel iværksættelse af tiltag for at rette op på forholdene. Afsnit E drøftes på statusmødet og udfyldes herefter i udgangspunktet af studieledelsen. side 3 af 5

4 Ansvarsfordeling for besvarelse af afsnit C Ansvaret for besvarelsen af afsnit C følger ansvaret for indikatorer i delpolitikkerne, med mindre den lokale udmøntning på fakulteterne tilsiger andet. Nedenstående skema illustrerer ansvarsfordelingen. Dekanen Dekanen er overordnet ansvarlig for uddannelsesberetningen, herunder implementeringen heraf på fakultetet. Dekanen udsender uddannelsesberetningen hvert andet år med information om, hvilke dele studieledelsen skal besvare og hvilke dele fakultetet håndterer. Studieledelsen Studieledelsen forventes at besvare afsnit C i relation til de indikatorer, som denne reelt er ansvarlig for i den lokale udmøntning af delpolitikkerne på fakultetet, jf. fakultetets udmøntningsnotat. Fakultetsledelsen Fakultetsledelsen forventes at kunne besvare afsnit C i relation til de indikatorer, som studieledelsen er ansvarlig for jf. delpolitikkerne, men hvor ansvaret som følge af fakultetets lokale udmøntning er placeret andetsteds. Dertil forventes fakultetsledelsen at besvare afsnit C i forhold til de indikatorer, som denne har ansvar for jf. delpolitikkerne. Fællesområdet Fællesområdet skal som fakulteterne benytte uddannelsesberetningen som værktøj til opfølgning på delpolitikkerne. Uddannelsesberetningen har på Fællesområdet fokus på understøttelsen af uddannelseskvalitet. Områdecheferne forventes således at besvare afsnit C i relation til de indikatorer, som de er ansvarlige for jf. Fællesområdets udmøntningsnotat. Universitetsdirektøren er overordnet ansvarlig. IT-understøttelse af uddannelsesberetningen Studieledelsen har via webløsningen mulighed for at tilgå alle de besvarelser i afsnit C, der vedrører indikatorer som fakultetsadministrationen, fakultetsledelsen, Fællesområdet o.a. er ansvarlige for at levere. Dermed har studieledelsen igennem hele processen et samlet overblik over uddannelsens situation også på de områder, som studieledelsen ikke selv er ansvarlig for. IT-understøttelsen tjener samtidig som selvstændig dokumentation for arbejdet med uddannelseskvaliteten. side 4 af 5

5 Vigtige pointer om uddannelsesberetningen En række pointer er vigtige at understrege for at sikre den nødvendige forståelse for modellen. Respekt for delegeret ansvar og opgave Delpolitikkerne er formelt overdraget til fakulteterne og Fællesområdet med henblik på implementering. Den decentrale udmøntning og herunder vægtning og fortolkning af indikatorer er således den enkelte dekans og universitetsdirektørens ansvar. Der skal i uddannelsesberetningens del C ikke afrapporteres i forhold til de enkelte indikatorer, men i forhold til det samlede arbejde med delpolitikkerne. Decentralt ejerskab Respekten for den decentrale udmøntning af delpolitikkerne og øget udviklingsorienteret fokus på den enkelte uddannelse ventes at styrke det decentrale ejerskab for kvalitetsarbejdet. Fokus på formålet med og kvalitetsmål i delpolitikkerne: De eksisterende delelementer og indikatorer repræsenterer af naturlige årsager kun et udsnit af mulige fokusområder. For at fremme kvalitetsudviklingen rettes fokus i uddannelsesberetningens afsnit C derfor mod formålet med og kvalitetsmålene i delpolitikkerne, der følgelig åbner mulighed for at brede perspektivet ud i forhold til den enkelte uddannelses eller det enkelte fakultets særlige forhold. Redskab til aktivitet mellem fakultetsledelse og uddannelsesledelse Uddannelsesberetningen og statusmødet er et redskab til eksplicit udviklingsorienteret aktivitet mellem fakultetsledelse og uddannelse med særligt fokus på den enkelte uddannelse. side 5 af 5