Sund i Syd. Gratis. Fremtidens Sygehuse - i din region. s. 22. s Lynet slog ned: Markus fik kræft. Sundhedsmagasin for Region Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund i Syd. Gratis. Fremtidens Sygehuse - i din region. s. 22. s. 8-18. Lynet slog ned: Markus fik kræft. Sundhedsmagasin for Region Syddanmark"

Transkript

1 Sund i Syd Sundhedsmagasin for Region Syddanmark Gratis Ta bladet med Lynet slog ned: Markus fik kræft s. 22 tema: Fremtidens Sygehuse - i din region s Råd til forældrene: Lad ungerne vaske gulv S. 24 Chokmelding til 53-årig: Du har en blodprop S. 10 Ny viden: Antibiotika mod dårlig ryg S. 4

2 indholdsfortegnelse Notestof 3 Antibiotika mod dårlig ryg 4 TEMA: Fremtidens Sygehuse i din region Vi vil have eksperter, når vi er alvorligt syge 8 Du har en blodprop 10 Er der en paramediciner til stede? og hvad så? 13 Borgerne til topmøde 13 Flyvende ambulance 14 Skadeklinikkerne har fod på det 14 Uden fast støtte går mit liv i stykker 16 Psykiatrien rykker tættere på borgerne 18 Med et højt kvalificeret beredskab, der kan behandle på stedet, vil det i mange situationer ikke have væsentlig betydning, om der går lidt længere tid, før du når frem til sygehuset. Poul-Erik Svendsen 8 29 Min søn er da ikke tyk! 19 Spørgsmål til formanden 20 Markus holder af mor og af sygehuset 22 Lad ungerne vaske gulv 24 Jeg kan altid lære mere 26 Pengene skal følge borgeren 28 Vi skal sammen vælge det rigtige 29 Hjertet på genoptræning 30 Din stifinder i sundhedssystemet 32 Notestof 33 Lægevagten i Region Syddanmark 34 5 raske spørgsmål om sundhed til Spellerberg 36 Sundhedsmagasin for Region Syddanmark august 2007 Region Syddanmark Damhaven Vejle Tel www. regionsyddanmark.dk Oplag Design og tryk Datagraf Redaktion Niels Mortensen (ansvarshavende redaktør) Trine Ravn (daglig redaktør) Inger Anneberg (redaktionssekretær) Kirsten Engel (klummeredaktør) Carsten Vikkelsøe Skriv til redaktionen på Indstik Kommuner i Region Syddanmark kan købe sig til indstiks-sider i Sund i Syd, hvor de kan skrive om lokale sundhedsemner. Kontakt Mediasyd, Tina Sauvr, tlf , Forsidefoto Palle Peter Skov 2 august 2007

3 noter Skriv til Sund i Syd Du sidder med det første nummer af Sund i Syd, et blad om sundhed til borgerne i Region Syddanmark. Afsenderen er regionen, og bladet skal fortælle dig og de øvrige borgere i regionen om de mange muligheder, der findes på området sundhed og forebyggelse på tværs af kommunale grænser og offentlige skel. Bladet skal udkomme seks gange årligt og vil være at finde på apoteket, i lægens venteværelse, på sygehusene og ude i kommunerne. Har du et tip, en god historie eller noget du bare gerne vil give videre til andre borgere i regionen, så skriv til os, eller til Redaktionen, Sund i Syd, Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle. Risiko når du blander medicin De fleste er klar over, at alkohol og medicin kan være en uheldig kombination. Det samme kan være tilfældet, når vi indtager flere slags medicin. Derfor lancerer Lægemiddelstyrelsen nu en hjemmeside, hvor patienter og andre kan søge informationer om, hvordan forskellige slags medicin, naturmedicin, vitaminer og mineraler påvirker hinanden. På kan du slå din egen medicin op og hurtigt undersøge, om de forskellig slags medicin påvirker hinandens virkning. Du kan enten søge på ét præparat og se, hvordan det påvirker, eller du kan søge på to eller flere præparater samtidig. Fire kommuner med i KRAM Varde, Sønderborg, Faaborg-Midtfyn og Ærø er blandt de 13 danske kommuner som deltager i den såkaldte KRAM-undersøgelse. KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil mest omfattende undersøgelser af danskernes sundhed. Navnet kommer, fordi undersøgelsen handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Undersøgelsen vil foregå i løbet af 2007/2008. I hver af de fire kommuner vil alle voksne borgere blive inviteret til at deltage i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse om sundhedsvaner og helbred. Læs mere på Bliv klogere på Næsten danskere har været inde og sammenligne tandlægepriser på internettet via den offentlige sundhedsportal, sundhed.dk. Hjemmesiden har i 2007 sat ny rekord for, hvor mange der går ind og kigger på sidens indhold. Netop nu er der særligt fokus på forskellige temaer, som du kan søge oplysninger om, herunder blandt andet: rejser til udlandet, planlagt operation, ondt i ryggen, tænder og tandlæger, graviditet. Målet for Sundhed.dk er, at hjemmesiden også i fremtiden skal være borgernes direkte adgang til sundhedsvæsenet. august 2007

4 Ny viden Måske kan antibiotika i fremtiden bruges i behandlingen af folkesygdommen dårlig ryg. Rygcenter Fyn er langt fremme i forskning i bakterier som medvirkende årsag til kroniske rygsmerter. Tekst: Helle Juhl Foto: Niels Nyholm Rygcenter Fyn har indledt en jagt på hvide pletter i rygsøjlen hos patienter med kroniske rygsmerter. Pletterne antyder nemlig en sammenhæng mellem bakterier og dårlig ryg. Lykkes det at slå sammenhængen fast, kan helt op til en fjerdedel af patienter med komplicerede og vedvarende problemer med ryggen måske få hjælp af antibiotika. Hos mange patienter med diskusprolaps opstår der hvide pletter - såkaldt Modic - i knoglerne omkring diskusprolapsen. Det er væskeudtrædninger, og det tyder på infektion. I senere stadier bliver væsken til gult fedt og i sidste ende til arvæv, forklarer fysioterapeut og seniorforsker, Hanne Albert, som forsker i disse forandringer. Det har vist sig, at bakterietypen er den samme som hos mange giver acne eller tandbylder. De kaldes propione acne-bakterier og er karakteristiske ved at kunne formere sig uden ilt. Normalt findes de kun på huden og i mundhulen. Det store spørgsmål er, hvordan de havner inde i rygsøjlen? Fra mundhulen via blodbanen til rygsøjlen Svaret på det spørgsmål begynder i England, hvor en forsker har dyrket diskusvæv fra patienter med og uden diskusprolaps. Over halvdelen af vævsprøverne fra patienterne med diskusprolaps viste sig at være inficerede med propione acnebakterier. Ved en diskusprolaps trænger det geleagtige væv ud fra diskus og giver voldsom irritation af nerverødderne. Med smerter ned i benene til følge. Det får kroppen til at væve et fint net af blodkar omkring diskus, så immunforsvarets dræberceller (marcrofager) kan komme til at bekæmpe prolapsen. Men de samme blodkar kan også medbringe bakterier. Derfor er teorien, at propione acnebakterier, via blodbanerne, når ind i diskusprolapsen fra ultra små rifter i Hanne Albert, fysioterapeut og forsker på Rygcenter Fyn, ved billeder fra MR-skanning af hvide pletter hos patienter med diskusprolaps. Tilstanden kaldes også Modic, opkaldt efter den læge, der påviste pletterne første gang. august 2007

5 Ny viden Antibiotika kan måske bruges forebyggende hos nogle rygpatienter med diskusprolaps, så de ikke udvikler Modic/hvide pletter og dermed kroniske smerter. mundhulen. I diskusprolapsen formerer bakterierne sig og bliver i sidste ende til Modic/hvide pletter. Forebygge med antibiotika? Hanne Albert fik øje på Modic i forbindelse med behandling af meget svære Hanne Albert, fysioterapeut og forsker. diskusprolaps-tilfælde, der blev behandlet med øvelser, rådgivning og information. Hos knap halvdelen af patienterne, som efter endt behandling klagede over rygsmerter i stedet for smerter i benene, afslørede MR-skanning pletterne. Og så gik jagten ind. I 2005 afprøvede Hanne Albert antibiotisk behandling på 29 patienter med Modic/hvide pletter. 16 af patienterne blev raske, syv fik det bedre og seks var uændrede et år senere. Dette mini-forsøg er hun nu ved at gentage i større målestok. Hun venter at have resultater klar i slutningen af næste år. Hvis forsøgene yderligere underbygger vore erfaringer, kan man tænke sig, at antibiotika måske kan bruges forebyggende hos nogle diskusprolaps-patienter, så de ikke udvikler Modic/hvide pletter og dermed kroniske smerter. Altså antibiotika som supplement til den øvrige behandling, siger Hanne Albert. Læs om Rygcentret på Rikke Krüger, Hanne Albert og Claus Manniche fra Rygcenter Fyn håber på et gennembrud i forskningen, hvor antibiotika måske kan bruges i behandlingen af dårlig ryg. Resultaterne ventes klar i slutningen af næste år. augtust 2007

6 Ny viden MR-skanning forkorter behandlingen Røntgen siger ikke et klap sammenlignet med MR-skanninger, når vi taler diskosprolaps, siger overlæge fra Rygcenter Fyn MR-skanning er den motor, som skal drive såvel forskning som kvalitetsforbedring af rygbehandling. Det er forskerne på Rygcenter Fyn ikke i tvivl om. MR-skanning er forudsætningen for vores forskning, og i det hele taget for hurtig og effektiv diagnosticering af alle rygpatienter, siger centrets chef, professor, overlæge dr. med. Claus Manniche. Centret har gennemført et projekt, der viser, at indledende MR-skanninger forkorter behandlingsforløbet fra 185 dage til 110 dage, og patienterne kan nøjes med tre behandlerkontakter i stedet for fem. Omregnet i kroner og ører sparer vi 280 kr. pr. patient. Dertil kommer de samfundsmæssige besparelser på sygedagpenge osv., siger Claus Manniche. Claus Manniche, overlæge ved Rygcenter Fyn, håber, at der fremover investeres i flere MR-skannere. Han mener, at rygbehandlerne i Danmark efterhånden er blevet så dygtige til MR-skanning, at hvis man indledende skannede alle rygpatienter, kunne der stilles en præcis diagnose i halvdelen af tilfældene. Alligevel er det kun en mindre, og ofte tilfældig gruppe patienter, der skannes, tilføjer han. For Region Syddanmarks vedkommende ville en konsekvent brug af MR-skanning dreje sig om skanninger om året mod de nuværende ca Det ville spare en mængde røntgen, og CT-skanning og desuden sikre adgang til et langt bedre forskningsmateriale end røntgenbilleder. Røntgen siger ikke en klap sammenlignet med MR-skanninger, når vi taler om diskusprolaps, siger Claus Manniche. Han håber, at der i forbindelse med planerne om et nyt regionalt rygcenter, bliver investeret i flere MR-skannere, så alle henviste kan skannes. Træning af ryggen bliver testet Hvilken træning virker bedst på rygpatienter med diskosprolaps? Det skal forskning på Rygcenter Fyn være med til at afgøre. Opdagelsen af hvide pletter hos visse patienter med diskosprolaps (se side 4-5) har også sat fokus på den mere traditionelle, såkaldt konservative behandling af ryggen, hvor patienten træner og får vejledning. Hvad virker bedst: Er det stavgang, stabiliserende træning af ryggen eller måske masser af hvile og støtte fra korset, der hjælper mest? Det ved vi forhåbentlig meget mere om i 2010, når vi har afprøvet de tre behandlingsformer på 210 patienter, der alle har hvide pletter, fortæller kiropraktor og ph.d.-studerende Rikke Krüger, Rygcenter Fyn. Hun er i fuld gang med projektet, som kort fortalt går ud på at afprøve de tre forskellige behandlingsformer i otte uger. Ved hjælp af spørgeskemaer før behandlingen samt henholdsvis otte uger, et år og to år efter behandlingen får hun et billede af virkningen. Behandlingen af patienter med besvær i lænderyggen er normalt baseret på ret hård fysisk træning, men opdagelsen af de hvide pletter har sat fokus på det faktum, at mange med lænderygsmerter også kan have mikroskopiske revner i ryghvirvlerne. Måske er det for dem bedre med mere skånsom eller anderledes behandling. Det skal projektet give mere viden om. Rikke Krüger med en af deltagerne i projektet, 38-årige Claus Caspersen, der efter en ulykke har fået diskusprolaps og konstateret hvide pletter. Claus Caspersen laver dagligt øvelser, som skal stabilisere de indre muskler omkring ryggen og dermed aflaste den. Gennem træningen opdager man nogle muskler, man slet ikke anede, man havde. Jeg kan dog ikke spore nogen videre virkning endnu og er fortsat meget plaget af smerter, fortæller Claus Caspersen. august 2007

7 Annonce 1

8 TEMA: Fremtidens Sygehuse Vi vil have eksperter, Sund i Syd har spurgt Poul-Erik Svendsen (S) fra Regionsrådet, hvorfor vi borgere i Region Syddanmark skal se en fremtid i møde med færre akut-sygehuse. Tekst: Lisbet Rasmussen Foto: Niels Nyholm ygehuse kan blive for store! S Ingen tvivl om den sag, hvis man spørger Poul-Erik Svendsen. Som formand for det udvalg, der arbejder med den fremtidige sygehusstruktur i Region Syddanmark, er han alligevel fortaler for færre og større akutsygehuse. Og i den sag er han enig med en stor del af regionens indbyggere, mener han. Der er sket en markant ændring i folks holdning gennem de sidste otte til ti år. I dag ved almindelige mennesker godt, at hvis det handler om blå blink og noget, som er farligt, så skal man ind på et stort sygehus, hvor der er specialister. I dag går rigtig mange mennesker på internettet og finder ud af, hvad der er af behandlingsmuligheder for en hvilken som helst sygdom. Vi skal have et sundhedsvæsen her i Region Syddanmark, som tilbyder de Selvom du er en enlig mor uden bil, vil færre sygehuse ikke ændre meget, for i den situation vil selv 10 kilometer til nærmeste sygehus være et problem. Poul-Erik Svendsen, formand for udvalget tilrettelæggelsen af akutbetjeningen behandlinger, der er til rådighed globalt. Vi vil ikke acceptere, at man kan helbrede nogen for noget i Frankrig, og vi så ikke kan tilbyde det samme i Region Syddanmark, understreger Poul-Erik Svendsen. Borgernes stemme I Region Syddanmark har vi valgt at bruge et halvt år ekstra på en høringsfase omkring den nye sygehusstruktur. Ændringerne bliver så radikale, at vi ønsker, at så mange som muligt forstår og får et indblik i, hvad der kommer til at ske. Sammen med de politiske miljøer i kommunerne og de faglige sammenslutninger skal almindelige mennesker have mulighed for at komme på banen, så vi får nogle diskussioner, der kan være med til at nuancere og kvalificere beslutningerne, siger Poul- Erik Svendsen. Men uanset hvad borgerne end måtte mene, så har Sundhedsstyrelsen lagt fast, at et akut-sygehus med en kvalificeret stab af speciallæger, der døgnet rundt kan tage imod og behandle alvorligt syge og tilskadekomne, skal have et befolkningsunderlag på mellem og individer. Det må vi tage til efterretning, siger Poul-Erik Svendsen og konstaterer, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger betyder mellem fire og seks akut-sygehuse i Region Syddanmark. Med fire akut-sygehuse i regionen vil vi opfylde Sundhedsstyrelsens krav. Med seks akut-sygehuse kommer det til at knibe med at leve op til de tal, som kommer fra staten, regeringen og Sundhedsstyrelsen. Hvilke sygehuse, der skal lukke, vil Poul- Erik Svendsen ikke spå om. Der er dem, som mener, at vi kan nøjes med to store sygehuse i regionen. Jeg mener, at vi skal se mere nuanceret på tingene. Eksempelvis er Vejle Sygehus berømmet, og det er blot et mellemstort sygehus. Sygehuse kan blive for TEMA Før du kommer på sygehuset... Debatten om fremtidens sygehuse i Region Syddanmark handler ikke blot om sengepladser og antallet af sygehuse, men mindst lige så meget om, hvad der sker før vi kommer på sygehuset. Det kaldes også den præhospitale indsats, og den har Sund i Syd sat fokus på i temaet i dette nummer. Læs fx side 10 om hele det apparat, der gik i gang, da den 53-årige Frits Johansen på Als fik en blodprop. august 2007

9 TEMA: Fremtidens Sygehuse når vi er alvorligt syge store. Vi må finde en balance, hvor vi også logistisk kan have et overblik, siger han. Ingen bil hvad så? Generelt er afstande ikke et problem i Danmark, mener Poul-Erik Svendsen. Selvom du er en enlig mor uden bil, vil færre sygehuse ikke ændre meget, for i den situation vil selv 10 kilometer til nærmeste sygehus være et problem. Nærheden i fremtidens sundhedsydelser skal varetages af de praktiserende læger og kommunernes sundhedscentre i tæt samarbejde, mener regionspolitikeren. De specialiserede akutsygehuse skal til gengæld udstyres med specialister og isenkram til at tage sig af akutte og livstruende situationer i tæt samarbejde med et akutberedskab, der som en fremskudt skadestue, skal geares til at rykke ud 24 timer i døgnet. Med et beredskab af lægebiler, akutbiler, ambulancer og lægehelikopter med en højt kvalificeret bemanding, der kan behandle på stedet og under transporten, vil det i mange situationer ikke have væsentlig betydning, om der går lidt længere tid, før du når frem til selve sygehuset, vurderer Poul-Erik Svendsen. Læs mere om det akutte beredskab i Region Syddanmark på de næste sider. Poul-Erik Svendsen er formand for det udvalg, der arbejder med den fremtidige sygehusstruktur i Region Syddanmark. Debat om psykiatrien Også Fremtidens Psykiatri er til debat. Læs side om, hvordan psykiatrien skal rykke tættere på borgerne, og om de erfaringer den 27-årig Malene Jørgensen fra Christiansfeld har med distriktspsykiatrien. Din mening om Fremtidens Sygehuse Høringen om Fremtidens Sygehuse er i gang, og regionsrådsmedlemmerne står klar til at lytte til, hvad borgerne mener. Frem til 3. september kan man give sin mening til kende på flere måder. Til borgermøder, på politikernes weblogs eller ved at sende et høringssvar til regionen. Læs mere om modellerne på /fremtidenssygehuse. august 2007

10 XXXXXXXXX TEMA: Fremtidens Sygehuse Modet på livet, og til ture i de sportsvogne, som er hans store passion, er vendt tilbage hos 53-årige Frits Johansen, som før jul blev ramt af en blodprop i hjertet. Du har en blodprop Jeg lever mere intenst i dag, nyder de nære og væsentlige værdier. Frits Johansen TEMA Et koncentreret forløb Lynhurtige reaktioner i et kort, intensivt forløb. Læs her, hvordan dagene gik for Frits Johansen fra den 19. december 2006 til han blev udskrevet lige før jul. 19. december december Hos egen læge Går til egen læge. Ekg viser blodprop/50 pct. hjertekapacitet. Bliver med ambulance kørt til Sønderborg Sygehus Sønderborg Sygehus Akutindlagt på hjerteafdelingen, Sønderborg Sygehus. Yderligere undersøgelser og henvisning til Odense Universitetshospital (OUH) for scanning og eventuel operation. 10 august 2007

11 TEMA: Fremtidens Sygehuse Lysten til ture i det grønne har genfundet sig hos 53-årige Frits Johansen. For bare et halvt år siden opsøgte han sin læge, fordi han var sløj, og det blev begyndelsen på en dramatisk tid. Sund i Syd har rekonstrueret forløbet. Tekst: Helle Juhl Foto: Palle Peter Skov Du har en blodprop. Sådan lød meldingen, da 53-årige Frits Johansen kort før jul i fjor gik til sin praktiserende læge på grund af, hvad han selv mente, var en virus. Jesper Dam, min læge, reagerede prompte, da jeg nævnte, at jeg havde haft smerter op i kæben. Jeg fik kørt en ekg (elektrokardiogram), som viste, at mit hjerte var nede på halv kapacitet. Et øjeblik efter sad Jesper ved telefonen og ringede 112. Jeg måtte ikke engang tage hjem, men skulle direkte på sygehuset. Det var ligesom noget, man ser på film. På et splitsekund mistede jeg magten over mit liv. Fra det øjeblik blev skolelæreren i Guderup på Als bruger af det, der på fagsprog kaldes det præhospitale beredskab, det vil sige den akutte indsats, som skal redde liv, når alvorlig sygdom eller ulykke slår ned som et lyn. Datoen var den 19. december. To dage efter fik Frits Johansen en ballonoperation, og i dag er han for længst meldt rask igen. Jeg kan ikke sige andet, end at jeg har mødt topprofessionel hjælp hele vejen, siger Frits Johansen. Når han ikke er lærer i en værkstedsklasse i Sydals Ungdomsskole, er han hyppigt at finde på de alsiske landeveje til fods, på cykel eller i hans passion: sportsvogne. De sidste bliver dog først trukket af stald efter de daglige minutters motion, som Frits Johansen sværger til. Vågnede med smerter i brystet Motion er ikke en ny livsstil hos Frits Johansen. Han har altid motioneret, og da han også spiser sundt, vejer normalt og aldrig har røget, havde han heller ingen mistanke om blodprop, da han opsøgte sin læge. Kort fortalt vågnede jeg lørdagen før indlæggelsen med smerter i brystet. Kun for brystet og ikke ud i armen. Både min kone og jeg troede, det måske var influenza eller hang sammen med fredagens julefrokost på skolen. Hele dagen var jeg skidt, havde svedeture og også smerter op i kæben. Næste dag gik det bedre, og Frits Johansen hjalp med at tømme sin afdøde svigermors hjem, men han var meget træt. Trætheden gentog sig mandag, og tirsdag efter arbejde gik han til læge. Resten var babu-babu, fortæller han. Efter en overnatning på sygehuset i Sønderborg blev han næste formiddag kørt med udrykning og hjertelæge ombord til Odense Universitetshospital. Turen står uklar for ham, men han husker, at det gik stærkt. I Odense bekræftede en scanning mistanken om blodprop i hjertet, eller som lægen udtrykte det: du har en blodprop, alt andet er ammestuesnak. Næste dag blev han opereret og dagen efter sendt tilbage til Sønderborg. Lillejuleaften blev han udskrevet. Angsten stak hovedet frem Det var unægteligt en anderledes jul. Jeg skulle først til at fatte det hele. Var jeg syg eller rask? Jeg må indrømme, at jeg indtil da nærmest havde levet i en illusion om udødelighed. Angsten fik fat i mig den lange nat på sygehuset i Sønderborg. Den sidder der i en vis forstand endnu, men jeg kan efterhånden håndtere den, lyder det. En enkelt gang siden har angsten for alvor stukket hovedet frem. 14 dage efter operationen fik Frits Johansen det dårligt og ringede 112. Under ti minutter senere ankom både en akutbil med en sygeplejerske og en ambulance. Jeg blev kørt til et check på Sønderborg Sygehus, men heldigvis var der ikke noget i vejen, fortæller Frits Johansen. Han har spekuleret meget på årsagen til blodproppen - måske stress som følge af arbejdet med de krævende værkstedselever, som ind imellem byder på hårde konfrontationer? Men han kan ikke pege på noget konkret. I stedet fokuserer han på den ABC, som læge Jesper Dam har inspireret med: A for abemad, B for bevægelse og C for ingen cigaretter. Jeg lever mere intenst i dag, nyder de nære og væsentlige værdier og tager ikke de kampe, der ikke er værd at tage, tilføjer han december 22. december 23. december Januar 2007 Udrykning og operation Retur Hjem igen Et ekstra tjek Med udrykning til Hjertecentret på OUH. Hjertelæge med i ambulancen. Elektroniske data sendes undervejs til hjerteteam i Odense. Scanning og ballonoperation, hvor en stente lægges op i hjertet. I ambulance retur til Sønderborg Sygehus. Udskrevet. Indleder ambulant genoptræning kort efter. Frits Johansen bliver dårlig og ringer 112. Bliver kørt med ambulance til Sønderborg Sygehus. Udskrevet efter tjek. august

12 TEMA: Fremtidens Sygehuse Er der en paramediciner til stede? Tekst: Lisbet Rasmussen Foto: Pia Burmølle Hansen Ambulance-reddere med udvidet uddannelse vil i fremtiden bemande akutbiler, som skal rykke ud i regionens tyndt befolkede områder efter et 112-opkald. im Dalgaard har arbejdet som paramediciner siden sommeren 2004, K hvor han tog paramediciner-uddannelsen. Den har udvidet den erfarne redders kompetence, så han nu blandt andet må give medicin intravenøst, altså direkte ind i en blodåre. Sammen med 20 andre paramedicinere dækker Kim Dalgaard i dag den nordøstlige del af Sjælland i fire akutbiler, som rykker ud efter opkald til fx sukkersygepatienter, folk med kramper, knoglebrud, smerter eller hjerteproblemer. Vi har gode erfaringer med at rykke ud til sukkersygepatienter, som er gået i insulinchok. I otte ud af 10 tilfælde kan vi behandle den type patienter færdigt på stedet. Dermed sparer vi patienten for en tur på sygehuset. En anden patientgruppe, paramedicinerne tit rykker ud til, er ældre med hofteeller lårbensbrud. Som paramediciner kan jeg give smertestillende medicin direkte ind i venen. På den måde lettes transporten i ambulancen for den tilskadekomne, som ofte har stærke smerter efter faldet, siger Kim Dalgaard. Ved hjertestop må paramedicinere desuden behandle med medicin direkte ind i blodåren. Dækning 24 timer i døgnet Det er paramedicinere som Kim Dalgaard, Region Syddanmark satser på i den plan for det fremtidige akutberedskab, som regionspolitikerne endnu ikke har taget endelig stilling til. Kim Dalgaard arbejder som paramediciner i Region Hovedstaden. Sammen med læger i lægebiler skal et korps af paramedicinere i akutbiler dække hele regionen døgnet rundt og rykke ud efter alarmopkald 1-1-2, når det skønnes, at der er brug for behandling på stedet. Hverken lægebiler eller akutbiler kan transportere patienter. Derfor vil der altid rykke en ambulance ud sammen med lægebilen eller akutbilen. Målet med det nye akutberedskab er, at så mange af regionens borgere som muligt døgnet rundt får adgang til at blive behandlet af en speciallæge så hurtigt som muligt, det vil sige inden for 20 minutter, siger læge Torsten Lang-Jensen, leder af Region Syddanmarks præhospitale beredskab. Det optimale ville naturligvis være, at lægebiler bemandet med læger kunne dække hele regionen. Men med den aktuelle lægemangel er det ikke muligt. Derfor har vi valgt en model, hvor paramedicinere i akutbiler dækker de områder, hvor der er langt til en lægebil altså regionens tyndest befolkede områder. Paramedicinerne arbejder under ansvar af en læge. Det vil sige, at paramedicineren under en udrykning altid kan komme i kontakt med en læge for at spørge om råd, ligesom han altid kan rekvirere den nærmeste lægebil i tilfælde, hvor hans egne kompetencer ikke slår til. Torsten Lang-Jensen lægger vægt på, at planen for akutberedskabet i Region Syddanmark er en forbedring i forhold til det, som fungerer i dag, ikke mindst fordi det vil dække hele regionen 24 timer i døgnet. Paramedicinere i akutbiler skal efter planen placeres i Skærbæk (ved Rømø), Grindsted, Rødding, Fåborg, Rudkøbing, Sønderborg og Haderslev. TEMA Paramediciner: En ambulanceredder med mindst syv års praktisk erfaring og en efteruddannelse, som sætter ham i stand til bl.a. at give visse former for medicin ind i en blodåre. Akutbil: Bil bemandet af en paramediciner eller en narkosesygeplejerske. Kan ikke transportere patienter. Lægebil: Bil med avanceret lægeudstyr og bemandet af en speciallæge oftest med en redder som chauffør og assistent. Kan ikke transportere patienter. 12 august 2007

13 TEMA: Fremtidens Sygehuse Tekst: Lisbet Rasmussen Foto: Ole Aaen og hvad så? Under et minut efter et opkald er ambulancen på vej hvis der vel at mærke er brug for en ambulance. Hvor ringer du fra? Hvad er der sket? Sådan lyder de første obligatoriske spørgsmål, når du ringer Spørgsmålene stilles af de politiuddannede alarmoperatører, der betjener Region Syddanmarks to alarmcentraler i Esbjerg og Odense. Hvis der går mere end 10 sekunder, før regionens egne alarmcentraler besvarer opkaldet, ryger det automatisk videre til en af Danmarks seks andre alarmcentraler. Så i princippet kan et opkald blive besvaret fra Slagelse, selvom du ringer fra Padborg. Det er alarmcentralens opgave at finde ud af, hvad der skal ske efter et opkald. Er det brandvæsen, politi og/ eller ambulance, der er brug for. Eller er der overhovedet brug for udrykning? Bagatelgrænse Et opkald om sygdom eller tilskadekomne kræver, at alarmoperatørerne lynhurtigt vurderer, om der skal sendes en ambulance. Om der skal følge en lægebil Borgerne til topmøde Alarmoperatørerne skal lynhurtigt vurdere, om der skal sendes en ambulance. med ambulancen. Eller om der skal sendes nogen af sted overhovedet. Der er ens retningslinjer for hele Region Syddanmark om, hvornår alarmoperatørerne sender besked videre om, at der er brug for udrykning. Hvis det eksempelvis drejer sig om en finger, der bløder eller en brækket tå, er vi under bagatelgrænsen, og folk vil blive bedt om selv at tage affære og eventuelt opsøge skadestue eller læge, siger Lars Erik Larsen, overlæge i Region Syddanmark. Udrykning på få minutter Når alarmoperatørerne vurderer, at der er brug for udrykning, giver de besked videre til Falcks ambulancevagtcentral i Kolding. Herfra sendes der besked til den ambulance/ lægebil, som er nærmest det sted, hvor opkaldet kommer fra. Det sker under et minut efter, at alarmopkaldet er modtaget. Via computer sender alarmoperatøren besked videre, og i løbet af få minutter er udrykningen afsted også selvom operatøren i nogle tilfælde taler videre med folk i telefonen og eventuelt vejleder om førstehjælp. Tekst: Merete Magnussen Lørdag den 1. september kommer en stor gruppe af regionens borgere til topmøde i Vejle om fremtidens sygehuse Hvad er det for et sundhedsvæsen, vi gerne vil have i Region Syddanmark? Hvilken kvalitet vil vi have og hvordan får vi det? Det er nogle af spørgsmålene, som en gruppe på omkring 300 indbudte borgere får lejlighed til at sætte fokus på, når de mødes til borgertopmøde i Vejle Centret, Idrættens Hus, lørdag den 1. september. Politikerne i regionen har inviteret borgerne for at høre deres meninger om emnet. Topmødet foregår på den måde, at 6-8 deltagere sidder sammen med en politiker fra regionsrådet og diskuterer. Og politikerne ja de skal ikke selv sige ret meget, men først og fremmest lytte og sørge for at holde værdi-debatten i gang. Ved hvert bord sidder også en referent. Når mødet slutter og deltagerne atter drager hjem, bliver det med et referat af dagens diskussioner under armen et såkaldt Borgernes høringssvar. Læs mere på fremtidenssygehuse Ring Et sygehus i verdensklasse I dag opfordres alle til at sige og ringe og ikke 112. Altså et-et-to. Hundredetolv kan nemlig af fx børn og folk, som ikke taler så godt dansk, misforstås, så de i en nødsituaion taster i stedet for Regionsrådet samles den 20. december 2007 for at vælge en model for Fremtidens Sygehuse i regionen, hvor den faglige kvalitet er i højsædet. Alle de mulige modeller er beskrevet i pjecen Hvad er verdensklasse for dig? Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark. august

14 Skadeklinikkerne har fod på det Flyvende ambulance Borgerne i Sønderjylland har taget skadeklinikkerne til sig I Danmark taler politikerne om at anskaffe flere helikoptere med læger ombord, når der opstår akut behov for hjælp. I et hjørne af Region Syddanmark findes de allerede med hjælp fra Tyskland Tekst: Helle Juhl Foto: Deutsche Rettungsflugwacht Måske sker der en drukneulykke ved kysten, måske et hjertestop i en landsby i marsken. Uanset hvad, så er der brug for hurtig og omgående hjælp, men der er blevet længere til de sygehuse, der tager imod i netop den situation. I den sydvestlige del af Region Syddanmark har man derfor i to år haft flyvende hjælp i form af en lægebemandet helikopter fra Niebüll tæt på grænsen. Helikopteren betjener fortrinsvis borgerne i marsken, men kan også dirigeres til Nordals, hvor der ligeledes er ret langt til specialiseret akutbehandling. Inden for en radius på 50 km kan man være fremme på 15 minutter og til Nordals på 18 minutter. Helikoptertjenesten drives af Deutsche Rettungsflugwacht, DRF. Da Sønderjyllands Amt i 2005 omdannede skadestuen i Tønder til skadeklinik, indgik man samarbejde med DRF om, at Falck kan rekvirere helikopteren ved alvorlige ulykker, symptomer på hjertestop m.m. Helikopteren rummer en mini-intensivafdeling med overvågning, narkose, respirator, hjertestarter og udstyr til små operationer. Foruden piloten er der narkoselæge og specialuddannet redder ombord. Patienterne flyves til sygehusene i regionen eller til Flensborg. Ved svære kvæstelser eller blodprop i hjertet vil man normalt flyve direkte til Odense Universitetshospital eller til sygehuset i Flensborg. Sygehus Sønderjylland bidrager med fire narkoselæger til helikopteren, øvrige læger er tyske. Alle reddere har været på danskkursus. Gerda Heltoft, behandlersygeplejerske på skadeklinikken i Sønderborg, i færd med at undersøge en drengs fod. or tre år siden havde sygehusene i Sønderborg, Haderslev F og Tønder premiere på et helt nyt begreb: Skadeklinikker. Klinikkerne erstattede de tidligere skadestuer med lægebemanding døgnet rundt. Den funktion ligger i stedet i Aabenraa, som også tager sig af alle 112-modtagelser. Vi renser og limer/syr overfladiske sår og flænger samt skifter forbindinger, klarer insektstik osv. Desuden vurderer vi brud og tager røntgen. Er bruddet ukompliceret, gipser vi også. Alle røntgenfotos sendes elektronisk til skadestuen i Aabenraa, som inden for 24 timer vurderer dem yderligere. Det sikrer, at noget ikke bliver overset. I øvrigt henviser vi altid til Aabenraa, hvis vi er i tvivl, fortæller behandlersygeplejerske Gerda Heltoft, Sønderborg Sygehus. På skadeklinikkerne er der åbent fra kl , og det er behandlersygeplejersker, der tager sig af patienterne. Dog med mulighed for back-up af en læge fra eget sygehus eller fra skadestuen i Aabenraa, som er storebror. En tilfredshedsundersøgelse i fjor viste, at borgerne har taget skadeklinikkerne til sig. 95 procent af patienterne svarede meget tilfreds eller tilfreds med behandlingen og servicen på skadeklinikkerne. Tekst: Helle Juhl Foto: Palle Peter Skov TEMA På vingerne 100 gange I fjor var redningshelikopteren fra DRF på vingerne godt 100 gange og transporterede blandt andre hårdt kvæstede eller akutte hjertepatienter til specialistbehandling i Odense og Flensborg. 18 skader i døgnet I snit behandler skadeklinikken på Sønderborg Sygehus 18 skader pr. døgn på årsbasis, flere om sommeren end om vinteren. Omkring 85 procent af patienterne bliver behandlet færdig på skadeklinikerne. 14 august 2007

15 XXXXXXXXX Annonce 2 august

16 TEMA: Frem tidens Sygehuse Uden fast støtte går mit liv i stykker Mine børn ved godt, at jeg er syg. Vi taler om, at mor har ondt i tankerne. Malene Nielsen TEMA Kurser for patienten og de pårørende Distriktspsykiatrien har tilbudt to former for undervisning til Malene og familien Psykoedukation til patienter med borderline et kursus på 12 timer Pårørendekursus over seks aftner, hvor der efterfølgende dannes netværk mellem deltagerne Muligheder for kurser Hvis du vil have overblik over, hvor der er kurser for pårørende og patienter i psykiatrien i regionen, så gå ind på

17 TEMA: Fremtidens Sygehuse Malene Nielsen fra Christiansfeld er afhængig af hjælpen fra sin kontaktperson i distriktspsykiatrien. Både hun og hendes pårørende har desuden haft glæde af at gå på kursus om den sygdom, som truer med at vælte familien omkuld. Tekst: Inger Anneberg Foto: Ole Joern Som hun sidder der i lædersofaen og udstråler positiv velvilje, er det svært at forstå, at Malene Nielsen er alvorligt psykisk syg. Men det er hun, også selv om omverdenen ikke altid kan få øje på det. At holde en facade udadtil er en del af sygdommen, og det er Malene faktisk rigtig god til. Jeg har ADHD (DAMP) og en diagnose, som hedder borderline, også kaldet en emotionel ustabil personlighedsstruktur. Det betyder blandt andet, at jeg svinger meget, er selvdestruktiv, skærer i mig selv, har selvmordstanker og ser verden i enten sort eller hvid. Når jeg farer op og bliver vred, kører jeg det højt op og kan ikke falde ned igen. Det er en del af sygdommen at være ustabil og have svært ved at rumme sine følelser, og det er svært at tackle for mine omgivelser, forklarer Malene. Hjælp om natten Malene er uddannet pædagog, 27 år og mor til to små børn, Oliver og Freya. Hun bor i Christiansfeld sammen med sin kæreste. På villaens 1. sal bor hendes eksmand, far til børnene. Det er en tryg ordning, som alle billiger, for Malene har brug for stabil hjælp til børnene, så hendes sygdom ikke skal gå ud over deres dagligdag. Sygdommen har været på vej siden barndommen, men brød for alvor ud i oktober 2006, da Malene havde arbejde på en institution for vanskelige unge. Hun arbejdede 60 timer om ugen, sov næsten ikke og fik til sidst et regulært sammenbrud. Efter en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, blev hun udskrevet til behandling i eget hjem under distriktspsykiatrien, og hun fik en fast støtteperson, sygeplejerske Karen Margrethe Friis. Vi har et tæt forhold, og jeg er helt tryg ved hende. Vi ses hver uge, og jeg kan ringe til hende, når jeg kan mærke, at jeg har problemer. Blot synes jeg, det er meget sårbart med kun én fast kontaktperson, for hun holder jo også ferie og kan i øvrigt ikke ringes op om aftenen/natten, hvor jeg ofte har det værst, forklarer Malene. Om natten gør især hendes familie brug af den telefoniske hotline, som distriktspsykiatrien har oprettet, og både hun og familien har deltaget i kurser om sygdommen. Vigtigt at møde andre Det er enestående at mødes med andre piger, der har borderline. Det har givet mig en indsigt i min egen sygdom, og det er godt at vide, at jeg ikke er alene, forklarer Malene. Lige nu gruer hun for den nye situation, som hun står midt i, nemlig at Christiansfeld nu hører til den nye Kolding Kommune. Derfor skal hun under et nyt distriktspsykiatrisk center og skifte kontaktperson. Jeg synes klart, det er godt at være i behandling i eget hjem frem for at være indlagt, men du skal kunne klare dig selv i mange situationer, så det stiller store krav at være patient under distriktspsykiatrien! Uden min kontaktperson ville mit liv hænge i en meget tynd tråd, men jeg vil gerne advare imod at gøre distriktspsykiatrien til en discountløsning, slutter Malene. Malenes forslag til links Hjælp til børn Malenes søn, Oliver, er med i en gruppe for børn, der har forældre med en sindslidelse. Denne gruppe hører hjemme hos Psykinfo i Vejle. Læs mere på august

18 TEMA: Fremtidens Sygehuse Psykiatrien Lokalpsykiatriske centre er den indgangsdør til psykiatrien, som borgerne skal gå ind ad, hvis det nye forslag til fremtidens psykiatri bliver godkendt. rykker tættere på borgerne Tekst: Inger Anneberg Du er røget ind i en alvorlig depression, og den første du søger hjælp hos vil ofte være din egen læge. Lægen vurderer, hvordan du har det, og hvis han/hun mener, at du skal have hjælp fra psykiatrien, bliver du straks henvist videre. Ikke til en seng på et psykiatrisk sygehus, men derimod til det, som i fremtiden kommer til at hedde Lokalpsykiatriske centre for ambulant behandling. Centrets personale tager stilling til, hvordan du skal behandles, hvad enten det kan klares ambulant og mens du bor hjemme, via egen læge eller via en indlæggelse på et psykiatrisk sygehus. I dag kender langt de fleste borgere i regionen begrebet distriktspsykiatri. Vi udbygger de lokale psykiatritilbud i hele regionen, så borgerne får en nemmere adgang til psykiatrisk behandling. Anette Bækgaard Jacobsen, afdelingschef Det har alle de gamle amter haft, men det har ikke været ens, hvad distriktspsykiatrien har rummet af tilbud fra amt til amt. Fremover ønsker vi, at tilbuddet skal være ens i hele regionen, og at den lokale psykiatri kommer til at spille en større rolle i behandlingen. Derfor udbygger vi de lokale psykiatritilbud i hele regionen, så borgerne får en nemmere adgang til psykiatrisk behandling. I de lokalpsykiatriske centre vil der være en bred vifte af tilbud lige fra distriktspsykiatri, dagbehandling og ambulatoriebesøg over til forskellige teams, der arbejder helt ude hos den enkelte borger, siger Anette Bækgaard Jakobsen, afdelingschef i Psykiatristaben i Region Syddanmark. Forslag - fire hovedfunktioner Hun pointerer, at de lokalpsykiatriske centre bliver indgangsporten til behandlingen i voksenpsykiatrien i Region Syddanmark. De lokalpsykiatriske centre vil stå i centrum for samarbejdet med kommunerne og de praktiserende læger, så hver kommune fremover samarbejder med et center. Dog har borgerne frit valg i forhold til, hvor de vil behandles, ligesom i det øvrige sundhedsvæsen. Forslaget til de nye lokalpsykiatriske centre indgår i den plan for fremtidens psykiatri, som er sendt til offentlig høring. Planen rummer udover centrene forslag til, hvordan døgnpladserne fordeler sig på sygehusenes psykiatriske afdelinger rundt om i regionen. Den nye plan opdeler psykiatrien i Region Syddanmark i fire hovedfunktioner. En hovedfunktion er et geografisk område, som rummer et antal lokalpsykiatriske centre og et døgntilbud. Planens hovedbudskab er helt klart, nemlig at psykiatrien skal tættere på borgerne. Det er de lokalpsykiatriske centre, der skal kunne løfte den overvejende del af opgaverne lokalt med døgnfunktionerne som støtte i de tilfælde, hvor der er behov for indlæggelse. Det helt centrale bliver, at borgeren får den rigtige behandling. Det er faglighed og kvalitet, som bliver vægtet, siger Anette Bækgaard Jacobsen. TEMA Fremtidens psykiatri vil du blande dig? Alle borgere kan kommentere den plan, der for øjeblikket er i høring om fremtidens psykiatri. Høringsfasen slutter den 3. september Borgermøder Som en del af høringen er der borgermøder flere steder i regionen. Se nærmere om hvor borgermøderne holdes og hvornår samt modellerne for fremtidens psykiatri på 18 august 2007

19 Diætisten har ordet Min søn er da ikke tyk! Eller er han? Forældre til tykke børn kan ofte slet ikke se, at deres barn slæber på for mange kilo. Men forældrenes indsats i hjemmet er altafgørende for, om et barn kan komme af med de overflødige kilo. Derfor er det ikke nok at sige: Hvalpefedt, det vokser han vel fra. Han er 11 år og sidder konstant foran computeren. Imens er det blevet vane at drikke cola og spise kiks. Søde drikke er i det hele taget en stensikker ingrediens på menukortet i hans hjem, og sådan er det desværre i mange hjem, hvor børnene er overvægtige. Jeg ved det, for jeg har lige gennemført et kursus for forældre til skolebørn i 5. klasse, forældre der alle har børn der er for tykke. Børnene er på kursus i fem uger på Fanø for at tabe sig. Mens de er væk, møder forældrene op til undervisning hos mig tre gange. Det er nemlig ikke nok, at børnene taber sig, fordi de får sund kost og motion, mens de er på koloni. Der skal også ske ændringer derhjemme. Min erfaring er, at rigtig mange forældre til overvægtige børn faktisk ofte er overraskede over, hvor store konsekvenser overvægt har for barnets liv. Vi ved fra undersøgelser, at tykke børn ofte isolerer sig, de bliver mobbede og de trøstespiser. De har også øget risiko for diabetes, astma og, på længere sigt, at pådrage sig hjerte-kar sygdomme eller kræft. Alligevel har forældre til tykke børn tit svært ved at erkende problemet. Hvalpefedt, det vokser de vel fra, lyder det. De er så vant til, at barnet er rundt og buttet, at de mere eller mindre lukker øjnene for de problemer, der følger med. Samtidig ved de ofte alt for godt, at det kræver rigtig mange ressourcer at ændre dårlige vaner, det tager tid og det stiller krav til hele familien. Som regel er der nemlig en sammenhæng overvægtige børn har ofte forældre, der har det på samme måde. Derfor er det en af mine opgaver, når jeg møder forældre til overvægtige børn, at Gode råd: Af Carina Birkebæk Nielsen Klinisk diætist i Odense Kommune få dem til at indse, at det handler om, at hele familien skal skifte vaner, men ingen skal bilde forældrene ind, at det her er let, mindst af alt mig. Til gengæld er det fantastisk at se, hvordan forældrenes motivation kan øges, når de ser, børnene får det bedre, fordi de kommer af med deres overvægt. Pludselig kan mor og far se på hinanden og forstå, at det her er en fælles opgave. Det nytter ikke, at far råber på fed sovs, mens mor kæmper for at få barnet til at spise sund salat. Min erfaring er, at det faktisk virker at give forældre til overvægtige børn ny viden. Med ny viden om, hvad der er godt for dem selv og deres børn, bliver de langt bedre støtter for deres børn. Det første skridt er at skifte alle sukkerdrikkene i hjemmet ud med ganske almindeligt postevand. Hellere i dag end i morgen! Brug isterninger, så synes børnene det er sjovere at drikke vandet Spis sukkerslik i form af vingummi, lakrids og bolcher, når der skal hygges og undgå chokolade og chips Sunde alternativer er frugtspyd, smoothies, ovnbagte frugter, frugtsalat, koldskål med jordbær, grøntsagsstave etc. Spis kun én portion mad til aftensmad lad evt. gryde/skål stå i køkkenet, så maden ikke frister inde på bordet. Hvis der er mere sult, må der kun spises grøntsager Som forældre skal I turde sætte grænser og sige nej, når børnene plager om noget usundt foto: Niels Nyholm Du bliver, hvad du SPISER august

20 spørgsmål til formanden Tekst: Tina Sauvr Foto: Claus Visbye Laursen Formand for Astma-Allergi Foreningen for Odense og Omegn, Ine Møller Hansen Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Carl Holst? Har Region Syddanmark planer om at indføre en duftpolitik på hospitalerne? På hospitaler i Sverige og Canada har man indført en duftpolitik, som betyder, at personalet skal møde uparfumerede på arbejde. Formålet er at mindske generne for de duftoverfølsomme patienter, som udgør en stadig større del af den voksne befolkning. Disse patienter risikerer at få unødige allergiske reaktioner efter indlæggelse og operationer og vil i yderste konsekvens undlade at modtage behandling.! Der er i øjeblikket ingen planer om at indføre en duftpolitik på sygehusene i Region Syddanmark. Vi arbejder hele tiden med at forbedre indeklima og arbejdsmiljø på vores sygehuse. Hvis duftgener er et konkret problem i hverdagen på et sygehus, bør det tages op i forbindelse med dette arbejde. Ligesom der bør tages individuelle hensyn til patienterne i nødvendigt omfang.? Har Region Syddanmark fokus på patienter med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom) som et særligt indsatsområde? Vi savner tiltag til et samarbejde omkring en permanent målrettet indsats, der vil forebygge tilbagefald og gentagende indlæggelser på sygehusene. Et andet område er selve behandlingen. Hver femte patient med kritisk åndedrætsbesvær på grund af KOL dør under indlæggelsen på hospitalet. På Holbæk Sygehus har man gode erfaringer med at bruge en simpel, tætsiddende iltmaske (non-invasiv ventilation), som har bragt antallet ned til det halve. Behandlingen er langt mere skånsom, og færre patienter er kommet i respirator.! Ja, KOL patienter har vi særligt fokus på i Region Syddanmark. Vi har nedsat en faglig arbejdsgruppe, der kigger på de befolkningsmæssige tunge kroniske lidelser, deriblandt KOL. Et af de redskaber der kan få stor betydning i fremtiden, er at uddanne patienterne til selv at lære at håndtere deres kroniske lidelser. Kommunerne har fået vigtige opgaver på forebyggelses- og genoptræningsområdet, så det er klart, at samarbejdet mellem region og kommuner også er afgørende for indsatsen for borgere med kroniske lidelser. Der er iværksat et samarbejde mellem Region Syddanmark og de praktiserende læger om forbedring af behandling af KOL-patienter i almen praksis.? Hvordan vil Region Syddanmark sikre optimal behandling og diagnosticering af patienter med astma og allergi? Hvordan kvalitetssikrer Region Syddanmark behandlingen af disse patienter? Der uddannes bl.a. ikke længere speciallæger i allergi (allergologer).! Der er givetvis et behov for at udvikle kvaliteten af diagnostik og behandling på astma- og allergi området. På børneområdet varetages behandlingen typisk af specialfunktioner på sygehusene i regi af børneafdelinger. Når det gælder voksne, er der behov for at udvikle principper for diagnostik og behandling af astma- og allergipatienter hos de praktiserende læger i samarbejde med specialfunktioner på sygehusene og i speciallægepraksis. Dette er således et af de områder, der er behov for at tage op på regionalt plan. 20 august 2007

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Her vil sygehusene stå klar med hjælp

Her vil sygehusene stå klar med hjælp Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Her vil sygehusene stå klar med hjælp Regionsrådet i Region Syddanmark November 2008 0 1 Indhold: Side 3 Tak for hjælpen Side 4 Visionen Side 5 Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk I høring 25. juni - 3. september 2007 Region Syddanmark Sundhedsstaben Planlægnings- og udviklingsafdelingen Damhaven 12. 7100

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Til patienter og pårørende. Rygbrud. Information om påsætning af korset. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Rygbrud. Information om påsætning af korset. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Rygbrud Information om påsætning af korset Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Generelt Husk: Har du behov for hjælp til tilretning af korsettet efter udskrivelsen,

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar

At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar At tænke sig at det kun er et år siden at jeg blev klar over at der var noget andet galt med mig, at tænke over at Klinefelter Syndromet ikke blot er et syndrom men også bar på noget Autisme er for mig

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Region Midtjyllands akutplan

Region Midtjyllands akutplan Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Kontakt til skadestue og politi på Brogården

Kontakt til skadestue og politi på Brogården Kontakt til skadestue og politi på Brogården Information om kontaktinfo til: Læge, vagtlæge, skadestue og politi når du laver aktiviteter på Brogården Sådan skal du gøre, hvis du eller en deltager bliver

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere