Turistbureauernes gæster og deres behov. Rapport til Dansk Turismefremme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Turistbureauernes gæster og deres behov. Rapport til Dansk Turismefremme"

Transkript

1 Turistbureauernes gæster og deres behov. Rapport til Dansk Turismefremme Anne-Mette Hjalager Advance/1 Incuba Science Park Åbogade 15 DK-8200 Aarhus C (direkte) (mobil) August

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver 3 Turistservice under forandring 5 Gæsternes brug af turistservice 7 Gæsternes tilfredshed og behov 12 Loyalitetsskabelse 17 Økonomiske effekter af turistservice 19 Trends i efterspørgslen efter turistservice 21 Litteratur 26 Eksempelsamling 29 2

3 Sammenfatning og perspektiver Denne gennemgang af analyser og forskning sætter fokus på brugen af og tilfredsheden med den lokale turistservice og på de udfordringer, som denne turistservice står over for. Der vil i rapporten blive opereret med begreberne turistbureau og turistservice. Turistbureau står både for den fysiske tilstedeværelse og for organisationen bag, og omhandler både de traditionelle bureauer og turistinformationer placeret hos andre aktører. Turistservice dækker de funktioner og de services, der tilbydes turisten. Næsten overalt på kloden er turistbureauerne under pres. Der kan være usikkerheder om den offentlige støtte, og andre indtægter til at dække omkostninger ved at levere gæsterne en gratis service er heller ikke selvfølgelige. Det betyder, at turistbureauerne nødvendigvis i årene fremover skal gå nye veje. Trods udfordringerne er brugen af turistservice er temmelig konstant. Det er kendetegnende, at gæsterne er meget tilfredse med den service, som de får, herunder især den personlige rådgivning. Analyserne viser, at når gæsterne får ny inspiration, så motiveres de til at holde længere ferier i området og øge deres forbrug. Turisterne søger i særlig høj grad oplysninger om attraktioner, seværdigheder og oplevelser, altså det, som destinationerne især gerne vil huskes for. Samtidig er gæsterne i stigende grad krævende individualister, som går efter kvalitet tilpasset deres behov og livsstil. At fodre gæsterne med relevant og aktivitetsgenererende information er en hovedopgave, og den vil fortsat være i fokus. Men denne opgave skal måske i et perspektiv fremover løses på radikalt andre måder end hidtil. Hvordan fodres turisterne fremover med information? Undersøgelserne, som er konsulteret i denne rapport, peger på, at der med den teknologiske udvikling åbner sig nye muligheder for at levere en turistservice, som måske ikke ligner den personlige betjening på turistbureauerne, men som kvalitativt er på et mindst lige så højt niveau og måske forfriskende anderledes. Udfordringen består i at betragte denne udvikling som en enestående mulighed for at levere information og rådgivning på innovative måder - og ikke som en tung byrde og en uomgængelig serviceforringelse. Der er følgende perspektiver og handlemuligheder: Storytelling skal flyttes fra mennesket til de elektroniske medier. Formidling, som ligger i den personlige service og dialog, skal omsættes og videreudvikles til nye former for historiefortælling. Det kan ske i form af videoguides, spil, tekster, 3

4 ruter og lydspor, som kan tappes hvor som helst i landskabet på computeren, tablet en, smartphone n, gps en osv. Personlig service er højt skattet af både publikum og personale, og alene af den grund har den fortsat en berettigelse. Men traditionerne med personlig service bør ikke stå i vejen for udviklingen af selvbetjeningskoncepter overalt, hvor det er servicemæssigt og økonomisk fordelagtigt. Web-professionalisering og -videreudvikling. Destinationernes web-designs er under ændring, og her er der brug for en stor indsats for at indføre moderne ingredienser og søgemuligheder. Video, potcasts, apps kan gøre hjemmesiderne mere levende og lede til fordybelse om enkelte attraktioner. Interaktive muligheder omfatter reviews, blogs, feeds etc. Weboptimering er en disciplin, som med fordel kan dyrkes langt mere intensivt, og det omfatter strategisk interlinking, googleoptimering osv. Relationship marketing og sociale medier. Der er brug for at eksperimentere mere med at skabe loyalitet for destinationen og fremme omtalen af gode ferieoplevelser via de sociale medier. Brugergenereret indhold kræver nye former for incitamenter og fordele. Der skal arbejdes med at acceptere de sociale mediers ulemper og udnytte mediernes fordel på en etisk måde. Den fysiske turistservice skal være et informationssted, men også et oplevelsesrum. Turistservices bør arbejde mere med at udnytte samlokaliseringer og samarbejder med andre turismeaktiviteter og som led i en storytelling om destinationen. Der kan være tale om at udvikle spektakulære bygninger, indretninger og formidlingskoncepter. Samarbejde om datafangst og genbrug. Det vil være uoverkommeligt at skabe al information selv. Der skal etableres alliancer turistdestinationerne indbyrdes, med offentlige myndigheder, private og almennyttige organisationer og erhvervslivet om at tilvejebringe informationer, opdateringer og versioneringer. 4

5 Turistservice under forandring Dansk turisme står i disse år over for store udfordringer som følge af økonomiske, markedsmæssige og teknologiske ændringer. Både turisterhvervet og de organisationer og myndigheder, som arbejder sammen med erhvervet, skal forholde sig til nye virkeligheder. I 2010 er arbejdsdelingen mellem turismens aktører skærpet, og det er blevet klarere, hvem der løser hvilke opgaver, og hvorledes der koordineres på tværs af landsdele og niveauer. I den nye struktur, som er foreskrevet i Lov om VisitDenmark er hovedansvaret fordelt således, at VisitDenmark som hovedregel varetager og koordinerer markedsføringen af Danmark uden for landets grænser. Regionernes forvaltninger, Vækstfora og Turistudviklingsselskaberne har en primus-motorrolle i produktudvikling. Destinationerne og de lokale turismeorganisationer er gæsternes serviceorganer på stedet, og de har en væsentlig rolle i forhold til at fremme og understøtte turismen i lokalområderne. Kommunerne kan være aktive i turismepolitikken, men er ikke forpligtet til det. I den omorganisering befinder de lokale organisationer sig i et krydspres, hvor nogle af de hidtidige arbejdsopgaver decimeres. Samtidig er flowet af økonomiske midler stagnerende, og det er vanskeligt at udnytte nye indtjeningskilder. I Danmark som i nabolandene - er tendensen en slankning af den personlige service for turisterne. Der nedlægges turistbureauer, og der satses på en større grad af selvbetjening. I denne nye arbejdsdeling i det danske turismesystem må de lokale aktører destinationerne, turistforeningerne og kommunerne forskyde vægten i deres aktiviteter fra en lokalområdepromovering og mere i retning af destinationsudvikling, modtageservice og information. Der er stort behov for at løse disse opgaver, men det skal ske på nye måder. Dansk Turismefremme arbejder på at styrke udvikling og professionalisering i destinationsarbejdet. Den ønsker at redefinere den indsats, som ligger i krydsfeltet mellem virksomhederne, gæsterne og kommunen. Formålet med undersøgelsen er at skabe et grundlag for at udpege nogle holdbare trends og definere strategiske håndtag for turistservicens fremtidige funktioner. Dansk Turismefremme ønsker at samle viden og erfaringer inden for følgende hovedspørgsmål: 1. Hvor og hvordan skal vi fodre gæsten med information o. lign. som de selv kan finde? Hvad ønsker gæsten selv at gøre? Hvilke ting finder gæsten selv ud af? Hvor foretrækker gæsten selvbetjening? Hvilken del af denne selvbetjening kræver information/formidling fra krydsfeltet? 5

6 Hvordan kan teknologien udnyttes, og hvad kræver det evt. i forhold til udlændinge? Hvilke informationer har gæsten brug for? 2. Hvornår og i hvilken form er der centralt brug for service og personlig formidling? Den personlige service? Hvad ønsker gæsten hjælp til? Hvilken værdi har personlig service for gæsten? Hvor, hvornår, af hvem og hvordan ønsker gæsten denne hjælp/service/information? Hvordan skal det lokale modtageapparat være? Hvordan ønsker gæsten at kommunikere? Rapporten bygger på en gennemgang af dansk og udenlandsk litteratur og undersøgelser. Der er ikke gennemført særskilte interviews eller andre former for analyser. Materialerne er identificeret ved søgninger på Internettet generelt og på forskningsdatabaser. Formålet med arbejdet er at sammenstille eksisterende viden, som kan belyse spørgsmålene på en anvendelsesorienteret måde. Sigtet er således ikke at komme op med nye data, men at nyttiggøre den viden, som allerede findes i Danmark og internationalt. 6

7 Gæsternes brug af turistservice Vigtige konklusioner: Både i Danmark og udlandet er antallet af besøg ved turistservicens fysiske lokaliteter nogenlunde uændret over tid. På trods af fremkomsten af nye medier og informationsmuligheder bliver turisterne således ved med at besøge turistbureauerne. De efterspørger den personlige og målrettede service. Turisterne bruger især turistbureauerne til at få informationer og inspiration om attraktioner og aktiviteter, mindre til at søge overnatningsmuligheder. Med stadig flere muligheder på Internettet kan turistbureauernes bookingservices formentlig på sigt imødese en reduktion. Turistservice er også på Internettet. Men der er en stigende konkurrence på Internettet, og destinationernes hjemmesider og e-business udgør kun en mindre del af turisternes samlede informationssøgning. Destinationerne er ikke altid velpositionerede på de elektroniske platforme. Indledning Dansk Turismefremme ønsker at få et billede af, hvordan moderne turister informerer sig i forbindelse med deres rejse, og hvilken rolle turistservice har i denne forbindelse. Organisationen og de enkelte turistbureauer observerer ændringer i gæsternes adfærd og i de medier, som de foretrækker at benytte sig af. Turistinformation bliver mere og mere virtuelt tilgængelig. Det har stor betydning for turistservicens løbende omstilling og udvikling. I dette afsnit ses der på nogle af de vigtigste tendenser. Brugen af de danske og udenlandske turistbureauer En opgørelse foretaget af TEXTOUR (2009) estimerer, at danske turistbureauer i alt havde besøg af godt 3,7 millioner gæster i Dette må vurderes at være en meget høj besøgsfrekvens. Turistgruppen Vestjyllands (2005) tal ligger lidt lavere, og her ser man, at tyske turister i højere grad end danske benytter turistbureauerne, og det især i højsæsonen. Omkring 40 % af respondenterne i CELFs undersøgelse fra 2010 har brugt turistbu- 7

8 reauerne, mens det for Bornholms vedkommende ligger under dette tal (Bach-Jensen, 2010). Deery (2007) finder i Australien, at 30 % altid besøger et turistbureau, når de kommer til en destination. Men det skal også bemærkes, at undersøgelsen er foretaget på selve lokaliteten, og det er med til at hæve niveauet. En engelsk undersøgelse (VisitBritain, 2010) kommer frem til, at 11 % af de indenlandske turister brugte turistbureauer personligt, men for udenlandske turister er andelen oppe på 20 %. Også i Danmark er udenlandske turister relativt hyppigere brugere af turistbureauer end danskerne (Turistgruppen Vestjylland, 2005). Der er store usikkerheder forbundet med at opgøre antallet af besøgende ved turistbureauer og ikke mindst udviklingen heri. Ikke alle organisationer laver målinger eller offentliggør dem. Gennemgang af årsberetninger fra nogle turistbureauer (Skive-egnen, Odense og Fanø) tyder på en udvikling undervejs i retning af en vækst i brugen af internettet, måske i nogen grad på bekostning af besøgene på stedet. TEXTOURs (2009) undersøgelse kommer ikke ind på udviklingen over tid, og der er heller ikke andre danske undersøgelser, som analyserer dette på en konsekvent måde. Visitbritain (2010) peger på, at turistservices også er en ressource for lokalbefolkningen, og at en tredjedel af de besøgende er lokale indbyggere. Der er ingen tilsvarende danske undersøgelser. Turistservice s funktioner En hovedopgave for turistservice er at få turisterne til at føle sig velkomne i lokalområdet og at give dem en nem, gratis og uvildig adgang til inspiration og praktiske oplysninger og service. Med et godkendelses- og certificeringssystem sikrer man, at turistservice tilbyder nogenlunde det samme landet over. Men som Pearce (2004) fremhæver, vil de enkelte turistservices måske alligevel have lidt forskellige profil og selvforståelser, afhængig af deres lokalområde. Pearce siger, at turistdestinationerne har fem funktioner, men vægtningen af dem varierer, og funktionerne er også til en vis grad overlappende: 1. Ekstern markedsføring af destinationens turistattraktioner, -aktiviteter og faciliteter, hvor hovedsigtet er at tiltrække flere turister til destinationen. 2. Intern markedsføring af destinationens turistattraktioner, aktiviteter og faciliteter, hvor hovedsigtet er at stimulere en ekstra efterspørgsel hos turisterne, når de er ankommet og dermed at øge omsætning og beskæftigelse. 3. Filtrering, hvor opgaven er at aflæse behov og rådgive, således at turisterne får den bedst mulige oplevelse ud fra deres egne præmisser. 4. Substitution, hvor turistservice overtager noget af formidlingsopgaven fra for eksempel museer, naturområder, historiske seværdigheder osv. 5. Lokalsamfundsopgaven, hvor turismens profil styrkes som en sund aktivitet for lokalområdets økonomi og beskæftigelse, og hvor der bidrages til en kommunikation rettet mod beslutningstagere i lokalområdet, for eksempel myndigheder, lokalbefolkning m.v. 8

9 Kommunernes Landsforening (2010) har spurgt de kommunalt (med)finansierede turistbureauer om deres aktivitetsprofil. Figuren giver et billede af bredden af aktiviteter. Man ser, at der løftes mange andre opgaver end den rene servicering af turisterne. Figuren viser ikke noget om allokeringen af tid til de enkelte opgaver. KL s rapport vurderer, at omkring en tredjedel af ressourcerne går til at betjene turisterne personligt. Hvilke opgaver løser turistbureauerne? Andel (%) af turistbureauer (2009) Kilde: KL (2010) Turisternes brug af de enkelte delservices Ekstern markedsføring. Med omlægningen af turismemarkedsføringen i Danmark er de lokale muligheder for en mere massiv ekstern markedsføring reduceret. Turistbureauernes kontakt med turister, som endnu ikke er ankommet til området, foregår primært via hjemmesiden og måske på telefon. Tidligere besøg og tips og anbefalinger fra venner og familie er helt afgørende for informationen om en destination. Det er en gennemgående konklusion i al forskning om turisters informationssøgning og rejsebeslutninger. Men når der ses bort fra anbefalinger fra andre, så spiller Internettet en meget afgørende rolle for informationssøgningen. Betydningen af trykte medier som brochurer, kataloger, rejseguides m.v. er mindre, og den er vigende. TEXTOUR (2009) finder, at der i 2008 var lige ved 5 millioner besøg på de danske turistdestinationers hjemmesider. Man ved ikke, hvor mange opslag, der er fundet sted før rejsen, og hvor mange der ligger under rejsen. Der er heller ingen indikationer af, hvordan udviklingen har været over tid. 9

10 Jensen og Hjalager (2011) har undersøgt brugen af online søgning før og under en ferierejse nærmere. 14 % af de adspurgte siger, at de har været inde på destinationens hjemmeside i forbindelse med, at de skulle beslutte deres feriemål. Lokale undersøgelser, for eksempel Stevns, Tønder, Bornholm, Lolland-Falster og Vestjylland kommer frem til nogenlunde samme niveau. Turisterne søger langt mere på alle mulige andre hjemmesider end lige netop på destinationernes. Ifølge Jensen og Hjalager (2011) søger 60 % bredt på Internettet efter inspiration og information. Robinson (2009) fremhæver, at turistservices ikke altid er gode til at optimere deres tilstedeværelse på internettet. En systematisk undersøgelse foretaget af Xiang et al (2008) konkluderer også, at destinationerne ofte er bagefter med at synliggøre sig effektivt på Internettet, på trods af, at nettet er en overordentlig væsentlig kilde til information i forbindelse med ferierejser. Destinationerne er kun i begrænset omfang gået aktivt ind på de sociale medier. Kerteminde var den første danske turistservice, som kom på Facebook i Intern markedsføring i form af information og rådgivning til turister, som er ankommet til destinationen, betragtes ofte som en kerneydelse på turistbureauerne, både ud fra turisternes og personalets synsvinkel. Hvad er det så mere specifikt, som turisterne spørger om, når de kommer ind på turistbureauet? En tværnational undersøgelse i den baltiske region (Baltic Visitor center, uå) giver oplysninger om arten af efterspurgt information på basis af en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne. Den viser noget om betydningen: Vigtigheden af informationer Ofte efterspurgte informationer Mindre ofte efterspurgte informationer Seværdigheder og museer Egnen og lokalområdet Kulturelle og andre begivenheder Overnatningsmuligheder Ruter og spadsereture Aktiviteter Vandreruter Restauranter En australsk undersøgelse (Deerey et al, 2007) kommer frem til stort set tilsvarende konklusioner. 80 % af gæsterne vil vide noget om attraktioner, 36 % om overnatning. 56 % har brug for rejseinformation. Den baltiske undersøgelse konkluderer, at gæsterne gerne vil have kort, infomaterialer, brochurer og personlig vejledning. Det tyder på, at der er et godt match mellem det, som den typiske turistservice udbyder og det, som faktisk efterspørges. Booking. Muligheden for at booke overnatninger og billetter til begivenheder kan ses som et led i bestræbelserne på at styrke omsætningen i lokalområdet. Bookinger kan for nogle turistbureauer være en vigtig aktivitet, fordi de også genererer en afgift til organisationens drift. I Deereys undersøgelse kom det frem, at 32 % af gæsterne bookede et eller 10

11 andet under deres besøg på turistbureauerne. TEXTOUR (2009) gør op, at egenindtjeningen udgør 14 % af de danske turistbureauers samlede budget, og egenindtjening omfatter også andet end bookinger. Der er således relativt lidt vægt på egenindtjening, om end der er en stor variation. Der findes ingen oplysninger om udviklingen over tid. En engelsk undersøgelse (Visitbritain, 2010) viser, at selv om der er et stabilt besøgstal på Englands turistbureauer, så er aktiviteten i forandring. Gæsterne kommer stadig efter information, men bookingaktiviteten er for nedadgående. Det skyldes, at mange gæster selv booker hoteller og attraktioner på Internettet, hvor det er nemt at skabe sig et overblik og måske udnytte rabatmuligheder og medlemskaber af for eksempel loyalitetsprogrammer. Substitution. Undersøgelser har kun meget marginalt beskæftiget sig med substitutionen altså områder, hvor turistbureauer går ind i en mere vidtgående formidlerrolle. Ballentyne et al (2007) giver eksempler på, at turistbureauer lægger hus til små udstillinger, for eksempel om dyr og planter i en nærliggende nationalpark. I reglen er der begrænset plads til rådighed, og dette kan være en barriere for denne type af aktiviteter. Den baltiske Interreg-undersøgelse (Baltic Visitor Centre, u.å.) viser noget om præferencerne for souvenirs, som er til salg på turistbureauer. De adspurgte går mest efter lokalt kunsthåndværk og gaveartikler. Bøger om natur og historie kommer også relativt højt op. Herefter ser man en efterspørgsel efter regionale fødevarer. Længere nede på listen er kunstartikler, smykker, musik o.l. 11

12 Gæsternes tilfredshed og behov Vigtige konklusioner: Både danske og udenlandske undersøgelser peger på en meget stor tilfredshed med turistservice blandt brugerne, herunder især den personlige service. Imødekommenhed, professionalisme, bredde- og dybdeviden og sprogkundskaber er væsentlige kvalitetsparametre for kerneydelserne. Destinationernes hjemmesider vurderes også højt, men de får ikke så gode bedømmelser som den personlige service. Gæsterne har ofte en forventning om en række periferiydelser i tilknytning til turistservice, som ledelse og personale måske har mindre opmærksomhed omkring. Indledning At tage bestik af brugernes tilfredshed er en del af dagligdagen i turismens virksomheder, og som Turistbureau Monitor (2003) påpeger, er der ved at opstå en kultur, hvor man lærer af erfaringer i en kontinuert udvikling. Dette afsnit samler op på de mere generelle undersøgelser om tilfredsheden med turistservice. Tilfredsheden med turistservice Personalet ved turistservice har ofte en god intuitiv fornemmelse af, at gæsterne er tilfredse med den personlige service. Men man ser også bestræbelser på at undersøge tilfredsheden mere systematisk. Turistbureau Monitor har udført analyser for en række danske turistbureauer frem til En sammenfatningsrapport fra 2003 demonstrerer en meget stor tilfredshed. På en skala fra 1-7 er den gennemsnitlige tilfredshed med turistserviceydelserne så høj som 6,2. Mere detaljeret er der høje point til sprogkundskaber. Personalet får meget stor ros for deres imødekommenhed. Ventetiden er der heller ikke nogen kritik af. Brochurer og in- 12

13 formationsmateriale får også en høj score på tilfredshedsmålingen. Lavere men stadig på et godt tilfredshedsniveau ligger oplysninger om underholdning og shopping. TuristbureauMonitor viser, at tilfredsheden er steget temmelig markant fra 2002 til Det kan være et resultat af en målrettet indsats på de områder, hvor tilfredshedsmålingen godt kunne bringes højere op. TuristbureauMonitor er ikke fortsat efter 2003, og der er ingen senere danske undersøgelser på tværs af turistbureauer. Det har været muligt at identificere enkelte turistbureauers egne undersøgelser. I Assens kommer det eksempelvist frem i en spørgeskemaundersøgelse, at 76 % af turisterne i 2009 var meget tilfredse eller tilfredse med udbuddet af turistinformation. 21 % forholder sig neutralt, mens kun 3 % er utilfredse (Udviklingsrådet, 2009). Samme niveau for tilfredshed kommer frem i undersøgelser i Stevns, Bornholm og Helsingør samt i kommunerne på Sydsjælland, Lolland og Falster. Udenlandske undersøgelser peger i samme retning af meget stor tilfredshed, for eksempel CRS & Associates (2009) og Economic Planning Group (2005). Den personlige service værdsættes meget højt, men også atmosfæren på stedet og i lokalerne og bredden i tilbuddet. Det lykkes i høj grad turistbureauerne at fremstå som uvildige og uden specifikke økonomiske interesser i bestemte af områdets turistvirksomheder. Mistit og D Ambra (2008) fandt frem til, at personalets troværdighed i brugernes øjne er større end brochurer og Internet, som gæsterne mere opfatter som kommerciel markedsføring. Det er vigtigt med god information om hovedattraktionerne. Men mange efterspørger også de lidt skæve seværdigheder, for eksempel steder med almindeligt dagligliv og ruter og områder uden for turismens hovedstrøm. Følelsen at have fået et helt personligt tip kan bidrage til den unikke oplevelse og opdagelse. Der er øvrigt forbavsende lidt forskning om kvaliteten af rådgivningen ved turistbureauerne, selv om nogle udenlandske steder har en praksis med at engagere mystery shoppers til at gennemgå deres service. Det sker også i Danmark, men resultaterne er ikke offentliggjorte. Det personlige samspil er helt essentielt, og personalet har en rolle som information brokers. Som det fremhæves i Ballentyne et al s (2007) håndbog, er forståelsen af den enkelte turists behov vigtig, og personalet skal være trænet i at aflæse kulturelle forskelle. Wong og McKercher (2011) har været optaget af disse kvalifikationer hos personalet. De mener, at personalet som hovedregel er gode gatekeepers, men at personalet indimellem bevidst eller ubevidst er farvet af egne interesser, for eksempel hensynet til at gøre en rådgivning nem eller adfærd, hvor de forlader sig på rutinen. I alle de mere systematiske analyser får turistbureauerne høje karakterer, som det fremgik ovenfor. Men nogle undersøgelser spørger mere i dybden, og de vil kende årsager til tilfredsheden og til mere konkrete kritikpunkter. Boxen nedenfor rummer nogle af de markeringer, som er fundet i tilfredshedsundersøgelserne, og som kan være genstand for nærmere overvejelser. De er ikke nødvendigvis dækkende for alle turistservices. 13

14 Bemærkninger om og forventninger til turistservices på de fysiske lokaliteter Uvildig og objektiv information Professionelt og vidende personale Venlighed og imødekommende tiltaleformer En bred vifte af oplevelsesmuligheder og overnatningstilbud One-stop for information Mulighed for at se sig omkring i lokalet uden forstyrrelser Mulighed for at stille spørgsmål til personalet Mulighed for selvbetjening Klar indikation af, hvor man skal henvende sig for at få personlig assistance Afslappet, ikke-stresset atmosfære Godt humør og mange smil Multimedie show Sprogkundskaber, tysk, engelsk, fransk og italiensk Brochurer og kort til at tage med sig Booking service Toiletter med handicapfaciliteter Adgang til Internet Kopimaskine og printer Guidemødeplads Udlejning af cykler og andet udstyr Bademuligheder for rygsæksrejsende Siddepladser, hvor man sætte sig skimme materialerne Souvenirs Åbent alle dage Hjørne for børn, legeplads udenfor Oplysninger om mulighed for at få information uden for åbningstiden Tilfredshed med hjemmesiden Internettets betydning i forbindelse med turistinformation er stigende, og nogle tilfredshedsundersøgelser omfatter også destinationens hjemmeside. Generelt giver brugerne udtryk for en tilfredshed. Undersøgelsen i Stevns finder, at 27 % er meget tilfredse, og 61 % er tilfredse med hjemmesiden. Det interessante er, at brugerne er mindre tilfredse med hjemmesiderne end med den personlige service. Det kan være et spørgsmål om et større udbytte på flere planer ved at have et menneske at tale med. Men den lidt mindre tilfredshed kan også skyldes hjemmesidernes indhold og kvalitet. Dette er ikke klarlagt i disse undersøgelser, selv om nogle kommentarer går på sidernes opbygning. Der er også kommentarer til, hvor mange klik, der skal til, før man når frem til den ønskede information. I Assens-evalueringen kom det frem, at kun 58 % af de, som brugte destinationens hjemmeside, fandt, hvad de søgte efter (Udviklingsrådet, 2009). En hel del af hjemmesidebrugerne havde svært ved at finde den rette information. 19 % syntes, at hjemmesiden var dårlig eller meget dårlig. 14

15 I en række årsberetninger konkluderer turistbureauerne og de lokale turistaktører, at de bliver nødt til at arbejde med at udvikle deres hjemmesider, så de bliver mere tidssvarende, og det gælder både større og mindre destinationer. Pointer om hjemmesiderne: Rutebeskrivelser, fx cykelruter, vandrestier, aktivitetsstier, motionsstier, motionsruter osv. Mulighed for at downloade apps til smartphones Bookingadgang Geokodede kortfaciliteter Online shopping Vejrudsigt Oplysninger om cykeludlejning Links til transportmuligheder RSS-feeds Gode printformater til kort og brochurer Blogging Beliggenhed og indretning af turistbureauer Det er ret uomtvisteligt, at turistbureauer fysisk skal ligge, hvor der er et flow af turister. Det er et emne, som også optager danske turistservices, fordi strøgbeliggenheder er kostbare, og der kan være pres for at lette omkostningerne ved at flytte. Men der er tilsyneladende ikke én god lokalisering, for der er mange hensyn at tage. For eksempel giver en strøgbeliggenhed en stor tilgængelighed for gående, men lokaliseringen kan være vanskelig for de, som kommer i bil. Decentralisering af turistinformationen til 8 lokaliteter har øjensynlig ikke mindsket tilfredsheden blandt brugerne i Assens afgørende (Udviklingsrådet (2009), men det skal bemærkes, at Assens er en lille turistdestination. Omvendt ser man i en amerikansk undersøgelse, at motorvejslokaliseringer ikke giver samme ekstra besøgsaktiviteter som en lokalisering inde i et byområde tættere ved attraktionerne (Lee et al 2007). KL (2010) omtaler Struer Kommunes samlokalisering med borgerservice og bibliotek som vellykket, men også i denne kommune er turismen moderat sammenlignet eksempelvist destinationer på vestkysten. Der savnes et samlet bedre overblik over danske og udenlandske turistbureauers erfaringer på dette område. Nogle destinationer arbejder intensivt med arkitektur og design, men der er ingen undersøgelser af, hvorvidt det har effekter for tilfredsheden med servicen. 15

16 Pointer om beliggenhed og bygninger Være lokaliseret et bekvemt sted i nærheden af/integreret med andre turistfaciliteter Synlig bygning af god kvalitet Nem parkering God plads, ikke pakket lokale Siddepladser Stor synlighed i gadebilledet, god skiltning Samlokalisering med cafe, toiletter og butikker Legeplads 16

17 Loyalitetsskabelse Vigtige konklusioner: Turistbureauerne bestræber sig på at skabe loyale gæster gennem opfølgende information, men effekter og tilfredshed er ikke dokumenteret. Turistbureauerne befinder sig på et meget indledende stadie i forhold til at arbejde med sociale medier og brugerskabt indhold. Indledning Serviceringen af de gæster, som henvender sig personligt, er et væsentligt fokus. Men for turistbureauerne kan det være af betydning at være med til at skabe en længerevarende loyalitet mellem destinationen og gæsten og styrke kommunikationen i alle led af rejseoplevelsen. Det kan give effekter både for tilfredsheden med opholdet og for lysten til at komme igen. Dette afsnit afsøger de metoder, der bruges til at styrke en bredere og mere langvarig kontakt med turisterne enten direkte eller ved promovering ad sociale kanaler. Denne form for marketing, relationship marketing, er i stigende grad begyndt at interessere aktører i turisterhvervet (Fayall et al, 2003). Mailinglister og nyhedsbreve VisitDenmark giver mulighed for, at turisterne kan abonnere på et nyhedsbrev, og der er ca abonnenter på det i Det er også observeret, at nogle lokale turistbureauer arbejder intensivt med mailinglister og nyhedsbreve, men omfanget og rækkevidden er ukendt. Der er heller ikke et samlet overblik over, hvad turistbureauerne vælger at informere om i disse nyhedsbreve. En australsk undersøgelse (Deery et al, 2007) har spurgt ind til interessen for at modtage opfølgende information. 60 % af svarpersonerne synes, at det er dårlig ide. 36 % finder det derimod i orden. Det siger noget, om at der kan være en nervøsitet for at blive 17

18 spammet. Efter dansk lovgivning skal man have tilladelse hos modtageren til at fremsende materialer, således som der redegøres for i Midtjysk Turismes vejledning (2011). Det må antages, at interessen for at modtage materiale er størst, hvis det er målrettet ens interesser. Eksempelvist er det erfaringen, at det er muligt at skabe og vedligeholde kontakter til publikum ved festivaler o.l. (Kerr & Day, 2011). Hjemmesiden 1001 Fortællinger fra Kulturarvstyrelsen har også en fast brugerskare af potentielle turister, der er interesserede i historiske emner. Sociale medier og brugergenereret indhold Det er en kendsgerning, at tiltroen til venners og families anbefalinger er noget større end tiltroen til oplysninger i almindelig turismemarkedsføring, herunder destinationsmarkedsføring. Derfor er der en stor interesse for, hvordan man kan bruge de populære sociale medier som platform for at fortælle om destinationerne (VisitDenmark, 2009). VisitDenmarks undersøgelser viser, at borgere fra de nordiske lande er længere fremme med at bruge sociale medier end for eksempel borgere fra Tyskland og England. Yngre aldersgrupper er også mere på nettet og sociale medier end ældre, om end denne forskel er under udligning (Jensen & Hjalager, 2011). Nogle danske destinationer er kommet på Facebook og Twitter, men anvendelsen synes at være begrænset endnu. Der er fremadrettet forventninger om en meget hurtig vækst i den form for markedsføring og kommunikation, fordi disse platforme er en del af dagligdagen for mange mennesker. Destinationer og turistvirksomheder er ikke mindst optaget af, at de får adgang til at blive eksponeret for større grupper af brugere, som er venner med venner af destinationen. Turister er tilbøjelige til at lægge vægt på ratings på rejsehjemmesider, og mange konsulterer disse, før de vælger destination eller overnatning, for eksempel Tripadvisor (Akehurst, 2009). Destinationer og turismeudbydere har meget lidt indflydelse på, hvad der står i brugernes tilbagemeldinger på rejsesites. Der er en vis nervøsitet for fejlinformationer, som vil kunne virke negativt på tilstrømning og omsætning. De fleste destinationers hjemmesider er udformet efter VisitDenmarks skabelon, og den inviterer ikke til chats, blogs og andre aktiviteter. Der er en revision af hjemmesiden undervejs. Visitsydfyn er dog begyndt at arbejde med muligheder for at dele rejseerfaringer med andre, fx i forbindelse med cykelferier. Hjemmesiden rummer dog (endnu) ikke nogen bud på brugernes anbefalinger og kommentarer. For at turisterne kan møde de lokale via hjemmesiden, har WOCO ladet nogle indfødte københavnere bestyre blogs på hjemmesiden, og turisterne kan snakke med dem Mød københavnerne. Responsen er endnu lav. Erfaringerne i Danmark er således meget begrænsede, og man står over for at finde den bedste form. 18

19 Økonomiske effekter af turistservice Vigtige konklusioner: Turistservice er med til at skabe ekstra aktivitet og omsætning både på egen destination og på nabodestinationerne. Der mangler uvildige analyser af konsekvenserne af, at turismeservice drosles ned eller nedlægges. Er turistservice med til at øge turismen og turismeomsætningen? Der er en stor tiltro til, at turistinformationerne kan skabe en øget omsætning og beskæftigelse lokalt ved at rette turisternes opmærksomhed mod services og produkter, som de måske ellers ikke ville få kendskab til. Der er også en forventning om, at turisterne vil forlænge deres ophold eller besøge nabodestinationerne. Australske gennemgange (Western Australia Tourism Commission, uå og Deerey, 2006) finder, at der reelt skabes en ekstra omsætning, som ikke er helt ubetydelig. Eksempelvis vises det, at 18 % af de besøgende ved turistservices er blevet motiveret til at forlænge deres ophold i området, og 35 % havde også fået øje for de muligheder, som fandtes i nabodestinationen. Deery et al (2006) refererer også til en anden australsk undersøgelse, hvor 56 % af gæsterne som resultat af et besøg på turistbureauet besøgte flere attraktioner, end de ellers havde planlagt. Visitbritain (2010) når frem til, at turistservice bidrager til de økonomiske vækstmål for turismen, uden dog at kvantificere. En græsk undersøgelse (Karipis, 2009) sandsynliggør, at turistservices og destinationsorganisationen kan være med til at styrke det lokale turisterhverv, især fordi de har en rolle som formidlere af samarbejder på tværs i lokalområdet. Konsekvenser af reduktion, omlægning eller nedlæggelser af turistservice Man kan konkludere omvendt: Hvis turistservices nedlægges, vil det så betyde en mindre omsætning i et områdes turisterhverv? Overalt i Europa nedlægges og slankes turistorga- 19

20 nisationerne, og det giver en debat om konsekvenserne. Der er dog ikke fundet analyser, som overbevisende dokumenterer effekterne. Sagen er, at bureauerne erstattes af andre former for tilbud til turisterne, for eksempel standere og ubemandede poster og elektroniske serviceformer. Selv om turisterne er meget tilfredse med den personlige service, er det ikke påvist, at selvbetjening skulle give en signifikant mindre effektiv afledt omsætning i lokalområdet. 20

Gæster ved turistservice og deres behov Rapport til Dansk Turismefremme

Gæster ved turistservice og deres behov Rapport til Dansk Turismefremme Gæster ved turistservice og deres behov Rapport til Dansk Turismefremme Anne-Mette Hjalager Advance/1 Incuba Science Park Åbogade 15 DK-8200 Aarhus C hjalager@advance1.dk www.advance1.dk 8734 5555 8734

Læs mere

Digitalisering af turismeerhvervet - udfordringer og potentialer

Digitalisering af turismeerhvervet - udfordringer og potentialer Digitalisering af turismeerhvervet - udfordringer og potentialer Agenda Hvordan møder vi turisten i en digital verden FØR, UNDER og EFTER? Hvad er vores udgangspunkt og hvad ved vi om brugeren i dag? Hvad

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Turistundersøgelsen 2011

Turistundersøgelsen 2011 Turistundersøgelsen 2011 Indhold Baggrund og metode Profil på turisterne På besøg i København 5 6 11 Mobilapplikationen, sociale medier og video Benchmark med udvalgte europæiske byer 21 26 Turistinformationen

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Fremtidens Gæsteservice og Aarhus 13. Januar 2015 Peer Kristensen

Fremtidens Gæsteservice og Aarhus 13. Januar 2015 Peer Kristensen Gæster (+ studerende og nye medarbejdere ) Turisme Business Fremtidens Gæsteservice og Aarhus 13. Januar 2015 Peer Kristensen Beslutningsgrundlag 4 overordnede indgangsvinkler til beslutninger omkring

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland Kompetenceudvikling Turismens aktører i Region Midtjylland Bodil Marloth Meldgaard Udviklingskonsulent Cand. Mag i Sprog og Internationale forhold, Turisme fra Aalborg Universitet 12 års erfaring med turisme

Læs mere

DANSK TURISMEFREMMES FOKUSPUNKTER UDGIVELSE TIL DANSK TURISMEFREMMES MEDLEMMER

DANSK TURISMEFREMMES FOKUSPUNKTER UDGIVELSE TIL DANSK TURISMEFREMMES MEDLEMMER 2 0 1 4 DANSK TURISMEFREMMES FOKUSPUNKTER AUGUST 2014 UDGIVELSE TIL DANSK TURISMEFREMMES MEDLEMMER 1 Dansk Turismefremmes fokuspunkter august 2014 I en foreløbig forsøgsordning vil Dansk Turismefremme

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen

Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen 2 Roskilde LIVE Case for Roskilde Kommune lanceret maj 2012 Scan QR-koden eller sms mob roskilde til 1969 En let og legende vej til kulturelle

Læs mere

LYSTFISKERNE/TYSKLAND

LYSTFISKERNE/TYSKLAND LYSTFISKERNE/TYSKLAND LYSTFISKERNE Tyskland Lystfiskerne Alder: 30 59 år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 6.000.000 Hjemland: Tyskland Motiver Baggrund for ferie: Natur Kultur Sol og strand Hvad får

Læs mere

Turistens Digitale Rejse

Turistens Digitale Rejse Turistens Digitale Rejse Turistens Digitale Rejse RESEARCH / PLANNING LOYALTY / REFLECTION / SHARING BOOKING / PLANNING TRIGGER (DREAM) OUT OF MARKET INSPIRATION EXPERIENCE / ON-SITE-PLANNING / SHARING

Læs mere

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI Seismonaut Tourism har i flere år arbejdet med digitale medier i turismesammenhæng og har derfor stor erfaring inden for området. Vi er derfor glade for at kunne præsentere

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

FanøKalender.dk. Fanoekalender.dk BAGGRUND OG GENNEMFØRELSE

FanøKalender.dk. Fanoekalender.dk BAGGRUND OG GENNEMFØRELSE FanøKalender.dk Fanoekalender.dk BAGGRUND OG GENNEMFØRELSE To forskelligere måder den ene er mere online end den anden Fanoekalender.dk Det er et problem, at Fanø ikke har en fælles kalender, der anvendes

Læs mere

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark På cykel i Danmark Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark Definition af cykelturisten Hvad er definitionen på en international cykelturist i Danmark? Er det den tyske familiefar, der har cyklen bag

Læs mere

1. Beskriv beslutningsprocessen kunderne gennemgår, når de vælger at besøge Tivoli

1. Beskriv beslutningsprocessen kunderne gennemgår, når de vælger at besøge Tivoli 1. Beskriv beslutningsprocessen kunderne gennemgår, når de vælger at besøge Tivoli Tivoli er en service virksomhed som sælger oplevelser/forlystelser til kunder. De opererer på konsumentmarkedet, altså

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Kulturgæst segment: SPECIAL INTEREST/TYSKLAND

Kulturgæst segment: SPECIAL INTEREST/TYSKLAND Kulturgæst segment: SPECIAL INTEREST/TYSKLAND 4a. SPECIAL INTEREST TURISTER Tyskland Case eksempel: Mennesker med interesse for events, sport og kultur Special interest turister Eksempel: Mennesker med

Læs mere

Digital turismeinformation i international topklasse

Digital turismeinformation i international topklasse Digital turismeinformation i international topklasse Partnerskabet Det Digitale Turisme Danmark 30. Juni 2014 Baggrund Digital turismeinformation De danske turismeorganisationer har opbygget en unik produktdatabase

Læs mere

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK 3. VIRKSOMHEDER / ERHVERV Danmark Virksomheder/Erhverv Typer af virksomheder: Typisk deltagerantal: 25-55. Alle danske virksomheder. Volumen: 3. virksomheder. Hjemland:

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Kulturgæst segment: HYGGERNE/TYSKLAND

Kulturgæst segment: HYGGERNE/TYSKLAND Kulturgæst segment: HYGGERNE/TYSKLAND 2. HYGGERNE Tyskland Hyggerne Voksne par med og uden børn Alder: 40 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 15.400.000 Hjemland: Motiver Baggrund for ferie: Sol og strand

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Kulturgæst segment: SPECIAL INTEREST/NORGE

Kulturgæst segment: SPECIAL INTEREST/NORGE Kulturgæst segment: SPECIAL INTEREST/NORGE 4b. SPECIAL INTEREST TURISTER Norge Case eksempel: Mennesker med interesse for events, sport og kultur Special interest turister Eksempel: Mennesker med interesse

Læs mere

DE GRÅ BYBESTIGERE/HOLLAND

DE GRÅ BYBESTIGERE/HOLLAND DE GRÅ BYBESTIGERE/HOLLAND DE GRÅ BYBESTIGERE Holland De grå bybestigere Alder: 55+ år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 4.300.000 Hjemland: Holland Motiver Baggrund for ferie: Natur kultur Besøge familie

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

DET GODE LIV/TYSKLAND

DET GODE LIV/TYSKLAND DET GODE LIV/TYSKLAND DET GODE LIV Tyskland Det gode liv Alder: 45+ år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 23.900.000 Hjemland: Tyskland Motiver Baggrund for ferie: Sol og strand Natur Besøge familie og

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

LYSTFISKERNE/TYSKLAND

LYSTFISKERNE/TYSKLAND LYSTFISKERNE/TYSKLAND Lystfiskerne Alder: 30 59 år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 6.000.000 Hjemland: Tyskland Motiver Baggrund for ferie: Natur Kultur Sol og strand Hvad får målgruppen til at komme

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

TYSKLAND:CAMPISTERNE

TYSKLAND:CAMPISTERNE TYSKLAND:CAMPISTERNE Campisterne Alder: 35 65 år Typisk gruppestørrelse: 2 el. 4 Volumen: 3.800.000 Hjemland: Tyskland Ferietype: Højsæson(generelt): Tyskland camping Opholdslængde: Samlet forbrug: Døgnforbrug:

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017. August, 2014

Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017. August, 2014 Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017 August, 2014 Hals Agenda 7. Marts 2013 1. Baggrund 2. Mission 3. Vision 4. Indsatsområder 1. Baggrund Turismeudviklingsstrategi 2017 er udarbejdet

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Fra drift af turistkontor til fokuseret gæsteservice Värmland 6. oktober 2016 Peer Kristensen

Fra drift af turistkontor til fokuseret gæsteservice Värmland 6. oktober 2016 Peer Kristensen Gæster (+ studerende og nye medarbejdere ) Turisme Business Fra drift af turistkontor til fokuseret gæsteservice Värmland 6. oktober 2016 Peer Kristensen Agenda Kort introduktion til Peer Kristensen &

Læs mere

CAMPISTERNE/TYSKLAND

CAMPISTERNE/TYSKLAND CAMPISTERNE/TYSKLAND CAMPISTERNE Tyskland Campisterne Alder: 35 65 år Typisk gruppestørrelse: 2 el. 4 Ferietype: Campingferie i nærheden af vandet med sport og aktiviteter Planlægning Volumen: 3.800.000

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

DIGITAL MARKEDSFØRING

DIGITAL MARKEDSFØRING DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music

Læs mere

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 Styregruppemøde for Kystdestination Møns Klint, 18. december 2013 Fasthold god placering men få flere til at komme Turistanalyse: Østmøn ligger på en 9. plads over 28

Læs mere

BILAG 3 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 DANSK. 1.Hvor bor du? (notér land) 2.Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10 (Sæt kryds)

BILAG 3 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 DANSK. 1.Hvor bor du? (notér land) 2.Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10 (Sæt kryds) BILAG 3 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 1.Hvor bor du? (notér land) 2.Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10 DÅRLIG GOD 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 3.Bedøm din oplevelse i dag på en skala fra

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Den nye dreng i klassen Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

Turisme i Business Region Aarhus + Gæsteservice i Aarhus. Skanderborg 13. april 2016

Turisme i Business Region Aarhus + Gæsteservice i Aarhus. Skanderborg 13. april 2016 Turisme i Business Region Aarhus + Gæsteservice i Aarhus Skanderborg 13. april 2016 Agenda Baggrund Status Gæsteservice i Aarhus Baggrund Kommunerne iværksatte i 2014 en proces i regi af Business Region

Læs mere

TYSKLAND: GULDHORNENE

TYSKLAND: GULDHORNENE TYSKLAND: GULDHORNENE Guldhornene Alder: 45 70 år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 10.400.000 Hjemland: Tyskland Ferietype: Tyskland generelt Højsæson: Opholdslængde: Samlet forbrug: Døgnforbrug: Aktiv

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

Turismestrategi 2013-2017

Turismestrategi 2013-2017 Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:

Læs mere

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 06-06-2013 Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 Danske Regioners bemærkninger Regionerne og de regionale vækstfora prioriterer udvikling af turisme højt. Danske

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

OPSTARTSMØDE TURISMESÆSONEN 2015 VELKOMMEN

OPSTARTSMØDE TURISMESÆSONEN 2015 VELKOMMEN OPSTARTSMØDE TURISMESÆSONEN 2015 VELKOMMEN OPSTARTSMØDE TURISTSÆSONEN 2015 16:30 Tjek ind og kaffe 16:35 Velkomst ved Guldkoret, Musikskolen 16:50 Velkomst ved Mikkel Wesselhoff 16:55 Guldborgsund Kommunes

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Turismen i Danmark VisitVestsjælland Turismekonference den 14. november 2016

Turismen i Danmark VisitVestsjælland Turismekonference den 14. november 2016 Turismen i Danmark VisitVestsjælland Turismekonference den 14. november 2016 Jan Olsen, VisitDenmark 1 Foto: Nordic Experience Hvordan går det med dansk turisme? 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

Læs mere

SERVICE OG KVALITET HVAD SIGER ANALYSERNE

SERVICE OG KVALITET HVAD SIGER ANALYSERNE SERVICE OG KVALITET HVAD SIGER ANALYSERNE KYSTBYKONFERENCEN 27. november 2014 Claudia Rota Andersen Videncenter for Kystturisme SFI Survey for Videncenter for Kystturisme, 2014. N: 10.279 TILFREDSHEDSANALYSEN

Læs mere

NORGE: DE GRÅ BYBESTIGERE

NORGE: DE GRÅ BYBESTIGERE NORGE: DE GRÅ BYBESTIGERE De grå bybestigere Alder: 55+ år Typisk gruppestørrelse: 1-2 Volumen: 1.300.000 Hjemland: Norge Motiver Baggrund for ferie: Sol og strand Kultur Besøge familie og venner Ferietype:

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

Ny organisering af turismearbejdet på Fanø

Ny organisering af turismearbejdet på Fanø Ny organisering af turismearbejdet på Fanø Resume: Formålet med forslaget er at styrke erhvervs- og turismeudviklingen Fanø Kommune overtager ansvaret for drift af Turistbureau Fanø Kommune overtager arbejdet

Læs mere

INTRODUKTION TIL HELÅRSTURISME PÅ DJURSLAND

INTRODUKTION TIL HELÅRSTURISME PÅ DJURSLAND Antallet af biosupermarkeder er steget og vurderes fortsat at stige Vi vil have sund og næringsrig mad, men det skal gå hurtigt INTRODUKTION TIL HELÅRSTURISME PÅ DJURSLAND Danskerne skaber fællesskaber

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

I denne e-bog får du en introduktion til følgende:

I denne e-bog får du en introduktion til følgende: Inbound Marketing I denne e-bog får du en introduktion til følgende: Inbound marketing metoden Hvad der adskiller inbound marketing fra de mere traditionelle markedsføringsmetoder Hvordan du tiltrækker

Læs mere

TYSKLAND: DET GODE LIV

TYSKLAND: DET GODE LIV TYSKLAND: DET GODE LIV Det gode liv Alder: 45+ år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 23.900.000 Hjemland: Tyskland Ferietype: Tyskland generelt Højsæson: Opholdslængde: Samlet forbrug: Døgnforbrug: Strandhoteller

Læs mere

Digital synlighed for turismeaktører i Holstebro Kommune

Digital synlighed for turismeaktører i Holstebro Kommune Digital synlighed for turismeaktører i Holstebro Kommune Indledning Indholdsfortegnelse Det er vigtigt at kommunikere med turisterne online. Google og sociale medier er en del af turisternes hverdag. De

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark Sociale medier & B2B Status og trends fra Danmark Agenda Hvad er sociale medier? Sociale medier på B2B? Vores undersøgelse baggrund og resultater Muligheder og konkrete bud Status & trends USA Afrunding

Læs mere

RABAT LÆS MERE. Budgetloft sikrer, at du overholder dit budget. About Greenland. Destinations. Things to Do. Plan your Trip. Travel Search IN D

RABAT LÆS MERE. Budgetloft sikrer, at du overholder dit budget. About Greenland. Destinations. Things to Do. Plan your Trip. Travel Search IN D About Greenland 3 RABAT T I L 1. O K TO 14 20 RAB Bliv synlig for 650.000 unikke besøgende årligt Du betaler kun for klik, der giver trafik og forretning til dig Gratis annoncevisninger - Ingen faste omkostninger

Læs mere

FerieFritid, Leisure. Formål. VisitAarhus skal bidrage til tilstrømningen af feriegæster til Aarhus

FerieFritid, Leisure. Formål. VisitAarhus skal bidrage til tilstrømningen af feriegæster til Aarhus FerieFritid, Leisure Formål VisitAarhus skal bidrage til tilstrømningen af feriegæster til Aarhus Vi skal skabe rammerne og en samlet platform, således at samarbejdspartnere kan udvikle deres forretning

Læs mere

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015 Din genvej til Danmarks mest populære bloggere Mediekit 2015 Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvem der vil være den rette ambassadør for dine produkter eller ydelser. Blogly gør det nemt

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Destinationsmonitor Januar juli 2014 Destinationsmonitor Januar juli 2014 VisitDenmark, september 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

TAbazinemedia. dit magasin på tablets. PublisHer

TAbazinemedia. dit magasin på tablets. PublisHer TAbazinemedia dit magasin på tablets PublisHer 2013 INDHOLD Hvad er TabazineMedia Den nye vej til dine læsere Det hurtigst voksende medie Fra analog til rich-media Dit publiceringsværktøj Nye indtægter

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Workshop 2 Dansk Vandrelaug 21/6 2016

Workshop 2 Dansk Vandrelaug 21/6 2016 Workshop 2 Dansk Vandrelaug 21/6 2016 Dagsorden Rammerne Tallene Anbefalingerne Spørgsmålene/emner Det andet Rammerne DVL skal have nyt site/nyt digital set up DVL skal være den mest omtalte vandreorganisation

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Når begivenheden går online

Når begivenheden går online Når begivenheden går online Agenda Formål og set-up Facebook cases Brugerdrevne blogs og twitter Målemuligheder Next step Bilag blandet info Formål Opbygning af ambassadørnetværk Øget produktion af indhold

Læs mere

En let og legende vej til kulturelle arrangementer og steder

En let og legende vej til kulturelle arrangementer og steder Mit Kalundborg 2 9 Mit Kalundborg En let og legende vej til kulturelle arrangementer og steder Mit Kalundborg giver dig hurtigt og nemt et overblik over oplevelser, arrangementer og steder i hele kommunen.

Læs mere

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop velkommen Når du folder brochuren ud, åbner du samtidig op for en hel ny verden af muligheder for kommunikation med dine gæster. Ved

Læs mere

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE INDLEDNING Videncenter for Kystturisme (CKT) har i 2013 gennemført en analyse omkring turisternes oplevelse

Læs mere