Innovation: Analyse og evaluering 16/2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation: Analyse og evaluering 16/2008"

Transkript

1 Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008

2 < Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Udgivet af Rådet for Teknologi og Innovation Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Publikationen kan downloades fra Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside: ISBN (online): Tekst: IRIS Group og Analysekompagniet Tryk: Grefta Tryk A/S Telefon Telefax

3 Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner - Udarbejdet af IRIS Group og Analysekompagniet for Forsknings- og Innovationsstyrelsen September 2008

4 1. Indledning Baggrund Sådan har vi gjort Afgrænsning af matchmaking og vidensamarbejde Sammenfatning og anbefalinger Generelle konklusioner God praksis og udfordringer blandt eksisterende aktører Anbefalinger Anbefalinger til udmøntning af de afsatte midler til matchmaking Øvrige anbefalinger og opmærksomhedspunkter Barrierer for vidensamarbejde Indledning Barrierer på virksomhedssiden Kompetencemæssige barrierer Informationsmæssige barrierer Strategiske barrierer Barrierer på universitetssiden Barrierer for at skabe kontakt Barrierer blandt forskerne Relationelle barrierer Samlet vurdering af barriererne Afslutning God praksis og udfordringer i den nuværende infrastruktur for matchmaking Indledning Universiteterne Indledning Etablering af effektive indgange Etablering af salgs- og markedsorganisation Brobyggende organisationer Indledning God praksis Udfordringer Lokal og regional erhvervsservice Indledning Information om vidensamarbejde og finansiering Behovsafdækning og facilitering af samarbejde Strategiudvikling i små og mellemstore virksomheder Udbredelse af eksisterende matchmaking initiativer /78

5 5.1. Erhvervsservice Brobyggende organisationer Universiteter Afslutning Bilag 1. Oversigt over interviewpersoner /78

6 I forlængelse af regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 blev der afsat midler til et nyt virkemiddel matchmaking. Formålet er at give virksomheder og forskningsinstitutioner bedre muligheder for at finde egnede samarbejdspartere til konkrete projekter. Der er foreløbig afsat 30 mio. kr. for perioden til initiativet. I den forbindelse har Forsknings- og Innovationsstyrelsen bedt IRIS Group og Analysekompagniet om at gennemføre en analyse af de eksisterende rammebetingelser for at etablere samarbejde mellem virksomheder og universiteter. Formålet har været er at skabe et faktabaseret grundlag for anvendelsen af de nye midler og at fremlægge konkrete anbefalinger. I analysen har vi taget udgangspunkt i den målsætning, som Rådet for Teknologi og Innovation opstillede i InnovationDanmark i Nemlig at 10 % af alle danske virksomheder i 2010 skal samarbejde med videninstitutioner (mod 7 % i dag). Det kræver en markant indsats over for de virksomheder, der i dag ikke har erfaringer med at samarbejde med videninstitutioner. Fokus i analysen har således været på virkemidler rettet mod denne målgruppe. Og i mindre grad på at styrke forskernes og universiteternes adgang til store, forskningstunge virksomheder, der kan kommercialisere den nyeste viden på universiteterne. Det er en forudsætning for opdragsgiver, at det nye matchmaker initiativ supplerer de samspils- og matchmaking initiativer, der allerede findes i dag. I Videnskabsministeriets regi eksisterer flere ordninger, der omfatter matchmaking ydelser. Det gælder fx de 27 såkaldte innovationsnetværk, der er sat i verden for at styrke relationerne mellem virksomheder og videninstitutioner inden for en række konkrete viden- og teknologiområder. Herudover har ministeriet medfinansieret flere initiativer på universiteterne, der har til formål at opbygge en effektiv infrastruktur for matchmaking og formidling af samarbejde, fx det nye initiativ DTU Match. Endelig er der også uden for Videnskabsministeriets regi taget en række initiativer, som har til formål at skabe kontakt mellem videninstitutioner og virksomheder. Det gælder i kommunerne, på regionalt niveau og på de enkelte institutioner. For at det nye matchmaker initiativ ikke skal overlappe eller konkurrere med allerede eksisterende initiativer, har analysen fokuseret på at afdække eksisterende strukturer, initiativer og eksempler på god praksis. Med dette udgangspunkt har vi forsøgt at kortlægge, hvordan er forstærket indsats kan få størst effekt i forhold til målsætningen i InnovationDanmark. 4/78

7 Anbefalingerne i rapporten baserer sig på tre forskellige delanalyser: En barriereanalyse. I denne analyse har vi afdækket de vigtigste barrierer for at etablere samarbejdsprojekter mellem videninstitutioner og virksomheder med ingen eller begrænset samspilserfaring. Analysen baserer sig for det første på 20 interview med personer, der arbejder med vidensamarbejde til dagligt. For det andet baserer den sig på eksisterende analyser og litteratur på området. En analyse af god praksis. I denne analyse har vi med udgangspunkt i de identificerede barrierer kortlagt, hvordan eksisterende udbydere af matchmaking arbejder med vidensamarbejde og med at nedbringe de kortlagte barrierer. Der er gennemført 27 case studier. I case studierne har vi kortlagt enhedernes mål, ydelser, organisering, resultater og finansiering. Der er gennemført 22 danske case studier omfattende centrale enheder på universiteterne, brobyggende organisationer samt enheder i den lokale og regionale erhvervsservice, der arbejder med matchmaking. Vi har også gennemført 5 udenlandske case studier på områder, hvor vi har kunnet hente supplerende inspiration uden for landets grænser. En analyse af udbredelsen af god praksis og af eksisterende matchmakingfunktioner. I denne analyse har vi forsøgt at give et billede af, hvilke virksomheder, brancher og regioner de eksisterende matchmaking funktioner når ud til. Designet af de enkelte analyser er uddybet i kapitel 3-5. De gennemførte analyser fokuserer på matchmaking mellem virksomheder og universiteter. Der er hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Rådet for Teknologi og Innovation et særligt ønske om at øge erhvervslivets adgang til netop universiteternes videnbase. Samtidig er barriererne for at skabe kontakt og etablere samarbejde typisk større end hos andre typer af videninstitutioner (fx teknologiske serviceinstitutter og erhvervsskoler). I praksis arbejder mange matchmakere dog med at formidle kontakt til flere typer af videninstitutioner. Derfor vil en forstærket indsats i forhold til at styrke samspillet mellem virksomheder og universiteter også smitte af på samspillet med andre typer af videninstitutioner. Afgrænsningen betyder, at vi kun sporadisk kommer ind på virkemidler Regionale Innovationsagenter, der blev igangsat af Rådet for Teknologi og Innovation i Det er tanken med dette initiativ, at innovationsagenterne skal være aktivt opsøgende over for små og mellemstore virksomheder og understøtte deres innovationsbehov, bl.a. ved at formidle kontakt til relevante videninstitutioner. Baseret på erfaringerne fra interviewene er det vort indtryk, at de regionale innovationsagenter primært virker som en indgang for virksomhederne til de godkendte teknologiske serviceinstitutter. 5/78

8 Analysen kommer ikke specifikt ind på den matchmaking, der ydes i forbindelse med virkemidlet innovationskonsortier. Under dette initiativ har de teknologiske serviceinstitutter en vigtig rolle i at koble universiteter og virksomheder i fælles projekter inden for områder med et stort samfundsøkonomisk potentiale. Der blev i 2005 gennemført en selvstændig evaluering af dette initiativ bl.a. med anbefalinger til, hvordan deltagelsen af mindre virksomheder kunne forøges 1. Nærværende analyser fokuserer på, hvordan der generelt kan skabes stærkere indgange til for erhvervslivet til vidensystemet (uanset hvilket virkemiddel der anvendes til at finansiere de konkrete samarbejdsprojekter), hvilket naturligvis også kan være med til at øge virksomhedsdeltagelsen i innovationskonsortierne. Flere projektledere for større innovationskonsortier er endvidere blevet interviewet som led i analysens kortlægning af barrierer for vidensamarbejde. Matchmaking defineres i rapporten som initiativer og funktioner, der har til formål at bringe virksomheder og forskere sammen om konkrete samarbejdsprojekter. Med samarbejdsprojekter forstås fælles forsknings- eller udviklingsprojekter, forskningsbaseret rådgivning, skræddersyet efteruddannelse, udveksling af forskere/studerende samt erhvervsmæssig udnyttelse af faciliteter på videninstitutionerne. Fokus på efterspørgselsdrevet vidensamarbejde Samarbejde mellem forskere og virksomheder kan principielt opstå på tre forskellige måder. Tabel 1.1 giver et overblik og illustrerer, at de krav, der stilles til matchmakingen, ofte er ret forskellige inden for de tre samarbejdsformer. Tabel 1.1. Tre former for vidensamarbejde Type af vidensamarbejde Definition Matchmakernes typiske hovedfunktioner Efterspørgselsdrevet vidensamarbejde En virksomhed får en idé eller Opsøgende arbejde blandt virksomheder, støder på et problem, der kræver forskningsmæssig ekspertise hjælpe med at konkre- tisere problem eller idé hos virksomhed, identifikation af forskere og forslag til samspilsform Udbudsdrevet vidensamarbejde En videninstitution søger virksomheder, der vil afprøve/kommercialisere ny viden Bidrage til at vurdere markedspotentiale, finde industrielle samarbejdspartnere på globalt plan Brobyggende idégenerering En brobygger udvikler idéer til Følge med i forskning, teknologi og vidensamarbejde baseret på kendskab til både videninstitutioner og virksomheder markedstrends. Samle forskere, virksomheder og aftagere om idéer til samarbejdsprojekter, der kan føre til nye forretningsområder. Kilde: REG LAB 1 Inside Consulting og Oxford Research (2005); Evaluering af Centerkontrakt/Innovationskonsortium ordningen. 6/78

9 I det efterspørgselsdrevne vidensamarbejde er det virksomheden, som tager initiativet til et samarbejde. Den første matchmaker kommer typisk fra et lokalt erhvervsråd eller fra en brobyggende organisation. Opgaven er typisk at hjælpe virksomheden med at modne og konkretisere idéen eller problemet samt at hjælpe med at finde det rette forskningsmiljø og facilitere den første kontakt. Matchmakeren skal samtidig kende til mulige samspilsformer og måder at finansiere samarbejdet på. På universitetet er det vigtigt med matchmakere på det relevante institut, der kan hjælpe med at sammensætte den rette ydelse og engagere den rigtige forsker eller eventuelt formidle et studenterprojekt. Under det udbudsdrevne vidensamarbejde kommer initiativet fra forskningsverdenen. Det kan være en ny opfindelse, som universitetet søger kommercielle aftagere for. Eller det kan være ny viden, som forskerne ønsker at afprøve i praksis. Den væsentligste forskel til det efterspørgselsdrevne vidensamarbejde er, at aftagerkredsen ofte er global frem for national, og at der i mange tilfælde stilles langt højere krav til virksomhedens størrelse og forskningskapacitet. Målet vil ofte være at finde de virksomheder, der er bedst til at udbrede teknologien, således at der kan opnås det størst mulige afkast. Brobyggende idégenerering er en mellemform, hvor initiativet typisk kommer fra en brobyggende organisation. Matchmakingen går ud på at samle forskere, virksomheder og brugere om perspektivrige idéer i krydsfeltet mellem forskning, teknologi og markedsbehov. Målet er typisk at udvikle et helt nye forretningsområder. Vi vil i rapporten primært fokusere på det efterspørgselsdrevne vidensamarbejde. Det skyldes, at hovedmålet med det nye matchmaking initiativ som nævnt er at bidrage til at realisere InnovationDanmarks mål om at øge andelen af virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner. Det efterspørgselsdrevne vidensamarbejde er klart det område, hvor effekten i forhold til virksomheder uden samspilserfaring er størst. Brobyggende idégenerering kan dog også være relevant for målgruppen og vil derfor også i et vist omfang blive afdækket. Disposition for rapporten Vi har samlet rapportens konklusioner og anbefalinger i kapitel 2. Kapitel 3 gennemgår resultaterne af barriereanalysen og redegør for, hvilke barrierer det er vigtigst at tage hånd om i et kommende matchmakinginitiativ. Kapitel 4 gennemgår resultaterne af case studierne, giver en række eksempler på god praksis og fastlægger de vigtigste udfordringer for de forskellige aktører, der arbejder med matchmaking mellem virksomheder og universiteter. Det vil sige brobyggende enheder på universiteterne, brobyggende organisationer uden for universiteterne, regionale væksthuse og lokale erhvervskontorer. Endelig forsøger kapitel 5 at give et billede af hvor stor en del af erhvervslivet, som har adgang til de eksisterende matchmaking funktioner. 7/78

10 Hvorfor matchmaking? Matchmaking er en ydelse, der har til formål at bringe virksomheder og forskere sammen om fælles udviklingsprojekter. Uden matchmakere ville samspillet mellem virksomheder og universiteter være begrænset til den lille eksklusive skare af videntunge virksomheder, der allerede indgår i forskernes egne netværk. Der eksisterer en lang række barrierer for at etablere vidensamarbejde, som markedet ikke løser af sig selv selv når virksomheder og forskere rent faktisk har gensidig interesse i at samarbejde. Barriereranalysen fremhæver følgende barrierer som de største: Virksomhederne mangler evner til at kvalificere egne behov og til at modne idéerne til et stadium, hvor de har forskningsmæssig interesse. Virksomhederne mangler kendskab til videninstitutionerne. De mangler overblik over forskning, uddannelse, og hvad de forskellige institutioner kan bidrage med. De mangler også viden om, hvordan samspil med universiteterne kan organiseres og finansieres. Virksomheder og forskere har forskellige mål, tidshorisonter og forventninger til et samarbejde. Det kræver ofte en matchmaker med indsigt i begge verdener at få enderne til at hænge sammen og til at designe projekter, som begge parter finder attraktive. Universiteter og forskere har ofte vanskeligt ved at kommunikere til omverdenen, hvad de forsker i. Og de mangler den markedsmæssige og forretningsmæssige forståelse af, hvad ny viden kan anvendes til. Både virksomheder og forskere mangler tid og ressourcer til at designe, forberede og gennemføre samarbejdsprojekter. Uden personer til at tage sig af det administrative arbejde med projektformulering, ansøgning, projektplanlægning, rapportering osv. falder mange perspektivrige projektidéer til jorden. Matchmakere er sat i verden for at nedbryde disse barrierer. De udvikler mødesteder, hvor forskere og virksomheder kan netværke og blive inspireret til at samarbejde. De kan hjælpe virksomhederne med at kvalificere en idé eller et problem, som kræver forskningsmæssig ekspertise. Matchmakerne kan også hjælpe virksomheden med at identificere det rette forskningsmiljøer og finde frem til den rette forsker. Og de kan etablere de rette rammer for et samarbejde. Matchmaking ydelser i forbindelse med efterspørgselsdrevet vidensamarbejde omfatter bl.a. Etablering af faglige netværk, konferencer, seminarer, gå-hjem-møder mv., hvor forskere og virksomheder har mulighed for at mødes og blive inspireret til at samarbejde. 8/78

11 Idemodning. Det vil sige hjælp til virksomheder til at vurdere potentialet i idéer til samarbejdsprojekter, til at kvalificere behovet for videntilførsel, til projektformulering, og til at identificere de rette videnmiljøer. Opbygning af tillid mellem parterne og hjælp til at afstemme mål og forventninger. Hjælp til at formulere ansøgninger og til at finde finansieringsmuligheder. Administrativ projektledelse og hjælp til at tage bøvlet i forbindelse med at etablere og drive samarbejdsprojekter. Information til virksomheder om, hvad forskning og ny viden kan bruges til, herunder formidling af eksempler fra andre virksomheder, der har anvendt forskere. Hvem er matchmakerne? Virksomheder søger viden og rådgivning om vidensamarbejde mange forskellige steder. Hvis virksomheden har en stærk akademisk base eller ved, hvilke forskere der er de relevante, vil den normalt kontakte et universitet. Andre virksomheder starter hos den lokale rådgiver, der kan hjælpe med at afklare virksomhedens behov for produktudvikling og tilførsel af ekspertise. Vækstiværksætteren bruger måske sin rådgiver i det regionale væksthus. Andre idéer opstår i de netværk, der etableres af de såkaldte brobyggende organisationer. Der er etableret en række innovationsnetværk og klyngeorganisationer, der arbejder med at bringe forskere og virksomheder sammen på områder, hvor forskningen kan befrugte erhvervsudviklingen. Disse brobyggende organisationer udfører idégenerering som en væsentlig del af deres matchmaking funktion. De brobyggende organisationer har en unik position ved, at de både har indsigt i forskningen og kender til virksomhedernes behov og udfordringer. Dermed kan de se perspektivrige koblinger, som både virksomheder og forskere har interesse i. Matchmaking er således ikke én bestemt ydelse udbudt af én bestemt organisation ét bestemt sted mellem erhvervslivet og universiteterne. En velfungerende infrastruktur for matchmaking omfatter flere forskellige ydelser udbudt af flere forskellige aktører. Lige fra det lokale erhvervskontor til key account manageren på det enkelte universitetsinstitut, der har ansvaret for at tage imod forespørgsler og for at sammensætte det rette team af forskere til at løse opgaven. En velfungerende infrastruktur for matchmaking er en motorvej af information og rådgivning ind til universiteterne, der omfatter en række forskellige tilkørsler. Figuren på følgende side illustrerer i hovedtræk de roller, som de forskellige aktører har. 9/78

12 Figur 1.1. Aktørerne i en effektiv infrastruktur for matchmaking Sats på eksisterende operatører En af vore anbefalinger til det nye matchmaking initiativ er at satse på eksisterende operatører. Der er ikke brug for nye operatører i marken, der er specialiserede i matchmaking. Men der er brug for at udvikle og professionalisere arbejdet blandt de aktører, der allerede er i kontakt med virksomhederne og forskerne om udvikling, innovation og vidensamarbejde. For det første er matchmaking en allerede eksisterende ydelse. Alle de skitserede aktører i figur 1.1 oven for arbejder med matchmaking, selv om der er store forskelle i kvalitet og afsatte ressourcer på tværs af kommuner, regioner og institutioner. Udfordringen er at professionalisere arbejdet, øge den kritiske masse blandt mange af aktørerne og facilitere, at god praksis spredes mellem aktørerne. For det andet ønsker virksomhederne primært at bruge rådgivere, som de kender og har tillid til. For virksomheder med begrænset samspilserfaring vil den første indgang ofte være den rådgiver, som virksomheden plejer at bruge i forbindelse med drøftelser af udviklingsbehov. Det kan være den lokale erhvervschef, rådgiveren i det regionale væksthus eller en god sparringspartner på nærmeste videninstitution. Derfor er det vigtigt at styrke kompetencerne inden for matchmaking blandt de aktører, som virksomhederne allerede er i kontakt med. 10/78

13 For det tredje er matchmaking sjældent en isoleret ydelse, der alene handler om at finde en partner, som kan hjælpe med at løse et veldefineret problem. Som nævnt oven for er idégenerering, idémodning, etablering af netværk, opbygning af tillid, forventningsafstemning og administrativ bistand i forbindelse med samarbejdsprojekter ofte vigtige elementer i matchmakerens arbejde. De nævnte funktioner er alle funktioner, som der allerede er investeret ressourcer i at opbygge i de brobyggende organisationer og til dels på universiteterne. Endelig er matchmaking kun sjældent en generalistydelse. Kendskab til virksomheden og markedet samt dyb indsigt i forskningen inden for det pågældende felt er ofte en forudsætning for at yde kvalificeret matchmaking. God praksis findes allerede At styrke rammebetingelserne for matchmaking er ikke et spørgsmål om at få aktørerne til at udvikle avancerede ydelser, som ikke findes i forvejen! God praksis findes allerede. De gennemførte case studier giver masse af eksempler på matchmaking funktioner, der virker, og som formår at koble universiteter med virksomheder med begrænset samspilserfaring. Den største udfordring er at løfte det gennemsnitlige niveau blandt erhvervsråd, brobyggende organisationer og universiteter til et niveau, der svarer til god eller bedste praksis i dag. Ikke forstået på den måde, at alle aktører skal udføre opgaven på samme måde. Der er brug for ydelser, der er tilpasset forudsætningerne i forskellige brancher, i forskellige lokalområder og inden for forskellige videnområder. Men der er for alle aktører masser af inspiration og erfaringer at bygge på både fra Danmark og fra landene omkring os. Med andre ord er udbud med krav om nyhedsværdi og nytænkning ikke løsningen på dette område. Der er i højere grad brug for initiativer, der medvirker til at sprede god praksis, og som sikrer flere ressourcer til drift og opsøgende arbejde blandt de aktører, der allerede har udviklet gode koncepter inden for matchmaking. Erhvervsservicesystemet Den lokale og regionale erhvervsservice er vigtig, fordi den består af rådgivere med en stor virksomhedskontakt. Det er her den første henvendelse fra virksomheder med behov for vidensamarbejde ofte sker. Derfor er det vigtigt, at rådgiverne har kendskab til kompetencerne på videninstitutionerne, og at de kender til eksisterende samspilsformer og finansieringsmuligheder. Erhvervsservicen skal også kunne hjælpe med indledende problemafklaring eller behovsafdækning, således at virksomheden kan henvende sig til universitetet på et kvalificeret grundlag. Mange af de lokale erhvervskontorer laver opsøgende arbejde blandt virksomhederne og tilbyder regelmæssige samtaler om virksomhedernes udfordringer og behov. De er derfor en vigtig kilde til at informere virksomhederne om muligheder for at indgå i samarbejdsprojekter med videninstitutionerne. 11/78

14 De regionale væksthuses målgruppe er mindre virksomheder med stort vækstpotentiale og iværksættere med vækstambitioner. Deres opgave er at hjælpe virksomhederne med at diagnostificere behov og udfordringer og tilføre virksomheden den nødvendige viden og kompetence. De interviewede væksthuse anfører, at rådgivningen i op til halvdelen af tilfældene indebærer, at der tages kontakt til en videninstitution. Det er derfor af stor betydning, at væksthusene har stærke relationer til bl.a. universiteterne, og at de let kan skaffe sig informationer om, hvad de forskellige videninstitutioner beskæftiger sig med. Analysen viser, at der er meget store forskelle på, hvad de lokale erhvervskontorer tilbyder virksomhederne. Nogle erhvervskontorer fungerer som en integreret del af erhvervslivets indgang til det nærmeste universitet. I Nordjylland har Aalborg Universitet som led i initiativet AAU Matchmaking certificeret en lang række lokale erhvervschefer samt otte rådgivere i Væksthus Nordjylland som eksterne matchmakere. Det indebærer et uddannelsesforløb, hvor erhvervscheferne introduceres til mulige samspilsformer og løbende opdateres på, hvad de mest relevante dele af universiteterne forsker i og kan tilbyde af ekspertise og udstyr. I Roskilde-området har det lokale erhvervsråd i samarbejde med videninstitutionerne i området lavet en særlig pjece over, hvad de forskellige institutioner tilbyder. Samtidig tilbyder erhvervsrådet virksomhederne en særlig brobygningsydelse, der går ud på at finde de rigtige kontaktpersoner og specialister og samtidig klæde virksomheden på til kontakten med videninstitutionen. Mange erhvervsråd specielt i Hovedstaden og i de mindre kommuner er imidlertid meget lidt aktive på området og ser ikke brobygning med videninstitutioner som en kerneydelse. Det hænger både sammen med erhvervsrådenes ressourcer og kompetencer og med nærheden til fx universiteter. De største udfordringer i forhold til at gøre den lokale erhvervsservice til en integreret del af matchmaking infrastrukturen i hele landet er følgende: Mange kommuner og erhvervskontorer er ikke opmærksomme på denne funktion. Der afsættes få ressourcer til erhvervsservice og rådgivningen omfatter primært grundlæggende forhold omkring virksomhedsstart og rådgivning om basale myndighedsforhold. Erhvervskontorerne har ikke adgang til systematisk information om, hvad de forskellige universiteter og de brobyggende organisationer rundt omkring i landet kan tilbyde virksomhederne. Det betyder, at matchmaking i langt de fleste erhvervsråd kun vedrører videninstitutioner i egen region og formidling af kontakter til brobyggende organisationer i eget lokalområde. At være en del af matchmaking infrastrukturen kræver både forretningsmæssig indsigt og en evne til at sætte sig ind og formidle, hvad universiteterne kan tilbyde. Mange erhvervskontorer besidder ikke denne kombinationskompetence. Brobyggende organisationer Brobyggende organisationer er netværk eller såkaldte klyngeorganisationer, der bl.a. er specialiserede i at facilitere vidensamarbejde inden for et afgrænset fagligt eller teknologisk område. De udbyder flere typer af ydelser. Først og fremmest har de en opgave med at etablere mødesteder for forskere og virksomheder. Gennem tematiske netværksgrupper, konferencer, gå-hjem-møder, studieture og events giver de forskere og virksomheder muligheder for at møde hinanden og blive inspireret til samarbejde. 12/78

15 I forhold til at etablere og designe egentlige samarbejdsprojekter arbejder brobyggende organisationer bl.a. med idégenerering, opsøgende arbejde blandt virksomheder med potentielle udviklingsmuligheder, science dating, hjælp til at formulere projekter/projektansøgninger samt administrativ projektledelse. De brobyggende organisationer kan også tilbyde hjælp til at problemafklaring, analyser af idéers potentiale og hjælp til at identificere de rette samarbejdspartnere. Eksempler på brobyggende organisationer er RoboCluster (robotteknologi), Medicon Valley Academy (biomedicin), Alexandra Instituttet (it/software), Videncenter for Træ og Møbler og AluCluster (aluminium). Nogle er lokaliseret i tilknytning til et bestemt forskningsmiljø, mens andre er forankret i et bestemt erhverv eller en bestemt klynge. De 27 innovationsnetværk under Forsknings- og Innovationsstyrelsen er eksempler på brobyggende organisationer 2. I var innovationsnetværkene initiativtagere til mere end 200 samarbejdsprojekter med deltagelse af over 1500 virksomheder. Og de henviste i samme periode i alt virksomheder til videninstitutioner som led i de matchmaking funktioner, de udbyder til deres målgrupper 3. De Regionale Innovationsagenter (et initiativ under Rådet for Teknologi og Innovation) er også et eksempel på brobyggere. Deres opgave er at være opsøgende over for små og mellemstore virksomheder og understøtte deres innovationsbehov, bl.a. ved at formidle kontakter til videninstitutioner. Der formidles dog primært kontakter til de eksperter på de godkendte teknologiske serviceinstitutter under initiativet. Det er imidlertid langt fra alle virksomheder, der har adgang og kendskab til brobyggende organisationer. Samtidig har de brobyggende organisationer en række udfordringer i forhold til at udbyde effektiv matchmaking, som der er behov for at finde løsninger på: De brobyggende organisationer er specialiserede inden for bestemte klynger, brancher eller videnområder. Det betyder, at der er erhverv, der ikke er dækket af brobyggende organisationer. Specielt videnserviceerhvervene er underrepræsenterede. Samtidig sker der en løbende udskiftning på området i takt med nye udbudsrunder. Det betyder, at udbyderne skifter, og dækningen for de enkelte erhverv varierer over tid. Mange af de eksisterende organisationer har en langt større potentiel målgruppe, end de rent faktisk når ud til. Ressourcerne til opsøgende arbejde er langt fra tilstrækkelige til, at de enkelte enheder kan kommunikere med hele deres potentielle målgruppe. Der mangler et fælles sprog omkring de ydelser, som enhederne udbyder. Der er behov for en vis standardisering af enhedernes ydelser med henblik på fælles markedsføring, videndeling og formidling af god praksis. 2 Se Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2008); Håndbog om innovationsnetværk 3 Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2008); Performanceregnskab for Forsknings- og Innovationsstyrelsens innovationsnetværk /78

16 De brobyggende organisationer har brug for mere effektive og overskuelige indgange til universiteterne. For mange enheder er der relevante forskningsmiljøer på mange universiteter. Uden effektive indgange er det vanskeligere at knytte forskere til de udviklingsprojekter og idéer, der opstår i de brobyggende organisationer. De brobyggende organisationer støder på mange gode idéer blandt de virksomheder, der er tilknyttet netværket. Mange af idéerne falder imidlertid på, at der ikke er ressourcer til idémodning. Der skal ofte bruges kr. på at bringe en idé derhen, hvor et egentligt samarbejdsprojekt kan startes. Midlerne skal fx bruges til at afdække om der er udtaget patenter, til mindre kunde-/markedsanalyser, til at afdække hvilke teknologier der kan anvendes, om der er relevante videnleverandører, osv. Der er i de brobyggende enheder brug for en stærkere indsats for at afdække og systematisere viden, ekspertise og kompetencer af relevans for deres erhvervsmæssige målgruppe. Matchmakingen kan styrkes betydeligt ved, at enhederne får mulighed for at foretage systematiske afdækninger af forskere, forsknings- og innovationsprojekter og virksomheder inden for klyngen eller netværket. Flere brugere efterspørger tematisk opdelte databaser, hvor man hurtig kan skaffe sig information om mulige samarbejdspartnere og videnudbydere. Langt hovedparten af ressourcerne hos de brobyggende organisationer er afsat til projekter og udviklingsaktiviteter. Effektiv matchmaking forudsætter en stærk driftsorganisation med betydelige ressourcer til opsøgende arbejde, til at modne og kvalificere idéer og til at systematisere tilgængelig viden af relevans for virksomhederne. Universiteter Universiteternes rolle i matchmaking infrastrukturen er for det første at etablere effektive indgange for virksomhederne og deres rådgivere. Det skal være let at kontakte et universitet, og virksomheden skal hurtigt ledes frem til den rette forsker, uden at skulle igennem en masse besværlige led. Samtidig er der behov for personer på de enkelte institutter med blik for markedet og virksomhedernes behov, der kan tage sig af de henvendelser, der kommer fra erhvervslivet. Effektive indgange omfatter også erhvervsrettede hjemmesider samt databaser og søgeredskaber, som virksomhederne kan benytte sig af for at finde frem til, hvilke kompetencer der findes på de forskellige universiteter. For det andet er det universiteternes opgave at udvikle en egentlig salgs- og markedsorganisation. Hvis universiteterne skal kunne matche små og mellemstore virksomheders (SMVers) behov for rådgivning, uddannelse og videntilførsel er det afgørende, at de arbejder professionelt med opsøgende arbejde, markedsføring, kommunikation, konceptudvikling, og at der er ansat personer med forretningsforståelse og evne til at se anvendelsesmuligheder for forskningen. Det kræver en ny type salgsorganisation, der arbejder efterspørgselsstyret i modsætning til universiteternes typiske udbudsorienterede tankegang. Flere universiteter har opprioriteret arbejdet med at skabe overskuelige indgange for erhvervslivet. Der er etableret one-stop-shops i form af centrale enheder, der kan tage imod alle henvendelser fra erhvervslivet og formidle kontakt til de rette forskere. Det er dog kun enkelte universiteter, der som led i at styrke indgangene har afsat ressourcer decentralt på institutniveau til at varetage erhvervskontakten og designe de rette ydelser. Endvidere er der store forskelle på, hvor opsøgende de centrale enheder er i forhold til virksomheder og centra- 14/78

17 le brancher, og hvor systematisk de samarbejder med erhvervsfremmeaktører omkring formidling af muligheder for samarbejde. Der er over en bred front behov for at opprioritere arbejdet med at kommunikere og formidle til erhvervslivet, hvad universiteterne kan tilbyde. Og der er behov for både at ansætte flere personer med forretningsmæssig baggrund samt at styrke forskernes kompetencer inden for kommunikation, projektledelse, formidling mv. De største udfordringer i relation til at løfte universiteternes bidrag til en stærk infrastruktur for matchmaking er følgende: Flere universiteter bør yderligere professionalisere indgangene for erhvervslivet. Der bør afsættes ressourcer decentralt til at varetage erhvervskontakten, og der bør etableres mere effektive databaser, søgeredskaber mv. for virksomheder, der ønsker information om, hvad de enkelte universiteter beskæftiger sig med. Universiteterne bør udvikle en salgs- og markedsorganisation, der kan arbejde efterspørgselsstyret og tænke i anvendelsesmuligheder for universiteternes forskning og udstyr. Der skal arbejdes med kommunikation, markedsføring, konceptudvikling og kompetenceudvikling blandt de medarbejdere, der har interesse i et stærkere samarbejde med omgivelserne. Herudover er der fortsat en væsentlig ledelsesmæssig udfordring i at styrke incitamenterne til erhvervssamarbejde blandt forskerne. Det vedrører bl.a. bedre belønningssystemer, kriterier ved ansættelser og avancementer og frikøb af den tid, som forskerne på de enkelte institutter bruger på erhvervssamarbejde. Med udgangspunkt i de beskrevne udfordringer er det vores vurdering, at den største effekt af det nye virkemiddel kan realiseres ved en forstærket indsats på fem supplerende områder. De fem anbefalinger supplerer hinanden på den måde, at de både styrker virksomhedernes adgang til kvalificeret matchmaking og universiteternes evne til at imødekomme en stigende efterspørgsel. Samtidig lukkes et vigtigt finansieringshul i forhold til at modne idéer i virksomhederne til et stadium, hvor der kan etableres egentlige samarbejdsprojekter. I. Pulje til idémodning Vi foreslår, at der etableres en særlig pulje til idémodning. Midlerne skal bruges til at kvalificere idéer og forslag til samarbejdsprojekter i virksomhederne. Idémodningen skal bringe idéerne derhen, hvor der er grundlag for at starte et egentligt samarbejdsprojekt. Midlerne kan bl.a. bruges til At kvalificere og konkretisere idéen. Indledende litteratursøgning og litteraturstudier vedrørende idéens gangbarhed. At undersøge patenterbarhed og/eller om der er udtaget patenter. 15/78

18 At vurdere hvilke teknologier der er relevante i forhold til at løse konkrete tekniske problemstillinger. At lave mindre kunde- eller markedsanalyser. At kortlægge om der er relevante videnleverandører. Det foreslås, at puljen kan bruges til at medfinansiere idémodningsprojekter i virksomheder med 50 % af de samlede omkostninger - dog max kr. Der udformes et simpelt ansøgningsskema, hvor projektets indhold og budget kort beskrives. Virksomheden kan selv vælge videnleverandør, men det foreslås, at projektansøgningen skal indsendes af virksomheden sammen med et innovationsnetværk eller et regionalt væksthus for at sikre en indledende screening og vurdering af idéen. Andre aktører fx Øresundsplatformene under Øresund Science Region kan også godkendes til at foretage denne screening. Det foreslås, at der i første omgang afsættes 3 mio. kr. årligt til puljen, og at den administreres efter først-tilmølle princippet i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, således at de eneste kriterier for udmøntning bliver 1) at idéen er screenet hos en anerkendt aktør, 2) at virksomheden finansierer mindst 50 % af de samlede omkostninger, 3) at der er penge på kontoen i Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Dermed vil midlerne kunne udløses med kort varsel. Inden for de foreslåede rammer vil der kunne gennemføres ca. 125 idémodningsprojekter på årsplan. Der skal endvidere afsættes et beløb til at markedsføre ordningen over for de eksisterende udbydere af matchmaking og aktørerne i erhvervsservicesystemet. II. Stærkere matchmaking funktion i eksisterende brobyggende organisationer Der er brug for, at tilbuddene om matchmaking i de brobyggende organisationer i højere grad fremstår som et generelt tilbud af høj kvalitet til dansk erhvervsliv. Det kræver for det første, at enhederne er tilgængelige for flere virksomheder end i dag. For det andet er det nødvendigt at tilføre enhederne flere ressourcer til opsøgende arbejde, til individuel dialog med virksomhederne og til at kortlægge centrale kompetencer og ekspertise på relevante videninstitutioner. Det vil have væsentlig effekt på omfanget af vidensamarbejde, hvis der afsættes flere ressourcer til: At de brobyggende organisationer kan gennemføre mere opsøgende arbejde i forhold til virksomheder i deres potentielle målgruppe. Der skal være ressourcer til at gennemføre individuelle samtaler med et betydeligt antal virksomheder om, hvad virksomhederne kan få ud af at deltage i netværkene, og hvilke ydelser der udbydes (med særligt fokus på adgangen til videninstitutioner). Samtidig skal de brobyggende organisationer have mulighed for løbende samtaler med virksomheder, der er tilknytteti netværket, og til at gennemføre en kvalificeret sparring omkring behov for vidensamarbejde. Organisationerne skal have ressourcer til systematisk at afdække kompetencer og forskningsresultater i relevante videnmiljøer (også gerne i udlandet) og til at kortlægge kompetencer og forretningsområder blandt virksomheder i netværket. Der skal være ressourcer til at udvikle og vedligeholde databaser og 16/78

19 søgeredskaber baseret på disse data, som de deltagende virksomheder og forskere kan trække på, når de søger efter samarbejdspartnere. En del brobyggende organisationer har allerede en vis aktivitet på disse områder. De nuværende midler er imidlertid ikke tilstrækkelige til at løfte indsatsen til et niveau, hvor en bred kreds af virksomheder har adgang til matchmaking på et højt niveau. Det foreslås med dette udgangspunkt at afsætte 4-5 mio. kr. årligt til at styrke matchmakingen i brobyggende organisationer. Midlerne kan udmøntes til enheder, der kan præsentere en handlingsplan for matchmaking, hvori det dokumenteres, 1) at der sker en betydelig udvidelse af matchmaking aktiviteten i forhold til den nuværende indsats, og at tilbuddet om matchmaking markedsføres bredt til relevante virksomheder, 2) at enheden har de nødvendige kompetencer (viden om marked, teknologi og forskning), 3) at enheden har brede relationer til relevante videnmiljøer. Herudover skal enhederne kunne opstille ambitiøse mål om, hvor mange virksomheder de skal henvise til videninstitutioner og en fortsat bevilling bør afhænge af, om disse mål realiseres. Det foreslås, at midlerne udmøntes til 4-5 brobyggende organisationer. For at sikre størst mulig nytte og undgå en stor ressourceindsats med at udforme ansøgninger, kunne udmøntningen af midler ske ved at opfordre ca. 10 brobyggende organisationer til at udforme ansøgninger efter en fast skabelon. De 10 organisationer udvælges som organisationer, der allerede er aktive på området 4, og som har en stor potentiel målgruppe inden for erhverv med mange virksomheder med begrænset samspilserfaring. III. Etablering af brancheorganisation for udbydere af matchmaking Matchmaking er en branche præget af små enheder med begrænsede ressourcer til videndeling, erfaringsopsamsling og fælles informationsindsatser. Der er et kæmpe potentiale i at systematisere den viden og de erfaringer, der opsamles blandt brobyggende organisationer, lokale erhvervskontorer, regionale væksthuse og på universiteterne. Også i udlandet er der inspiration at hente. Mange af aktørerne efterspørger værktøjer, guides, cases og fora for videndeling. Der er endvidere brug for at udvikle fælles informationsmateriale, der kan give et overblik over, hvad der findes af tilbud til virksomhederne på området. Der kunne udvikles fælles pjecer over de brobyggende organisationer med information om ydelser, målgrupper og deltagere. Ved at stille denne form for information til rådighed for lokale og regionale rådgivere, kunne der formidles langt flere kontakter til de brobyggende organisationer. I dag bruger de brobyggende organisationer i alt for lille grad den øvrige del af erhvervsfremmesystemet til at formidle deres ydelser og tilbud til erhvervslivet. Det samme gælder universiteterne. Der er også brug for kompetenceudvikling blandt de personer, der arbejder med matchmaking i de brobyggende organisationer, på erhvervskontorerne, i de regionale væksthuse og på universiteterne. De mange små enheder har ikke selv ressourcer til at sammensætte uddannelsesforløb, og der findes ikke relevante tilbud på markedet. Der er brug for modulopbyggede kurser, hvor erfarne matchmakere kan undervise nye medarbejdere 4 For brobyggende organisationer finansieret under ordningen Innovationsnetværk er dette dokumenteret i de spørgeskemaer, der udsendes i forbindelse med de årlige performanceregnskaber. 17/78

20 i at arbejde med matchmaking, og hvor god praksis fra danske og udenlandske organisationer kan formidles og diskuteres. Endelig kan der være behov for at tilbyde fælles administrative funktioner for de brobyggende organisationer. Organisationerne bruger en del ressourcer på funktioner som vedligeholdelse af databaser over interessenter, kontingentindkrævning, udsendelse af invitationer til arrangementer, personaleadministration mv. Der kunne frigøres en del ressourcer ved at udbyde administrative fællesskaber for de brobyggende organisationer. Det foreslås, at der etableres en særlig brancheorganisation, der skal tage sig af at udvikle og drive de nævnte opgaver. Enheden finansieres gennem en kombination af et statsligt basisbidrag, indtægter fra et mindre årligt kontingent på ca kr. samt brugerbetaling for uddannelse og træk på tilbuddet om administrative fællesskaber. Det statslige basisbidrag kan udgøre 2-3 mio. kr. årligt kombineret med et engangsbidrag til at udvikle uddannelsen for matchmakere. Organisationen kan etableres som en selvstændig forening eller som en særlig enhed i en eksisterende organisation. IV. Udvikling af salgs- og markedsorganisation på universiteterne Matchmaking på universiteterne er ikke blot et spørgsmål om at etablere effektive indgange med overskuelige hjemmesider, databaser og personer på centralt og decentralt niveau, der har ansvaret for virksomhedskontakter. Det er en helt ny udfordring for universiteterne at arbejde markedsorienteret og at omsætte viden til ydelser, der kan udbydes på et marked. Udvikling af velfungerende matchmaking ydelser i fx brobyggende organisationer giver kun høj værdi, hvis der på videnleverandørsiden er en organisation, der formår at designe attraktive ydelser med udgangspunkt i virksomhedernes behov. Universiteterne er kun i begrænset omfang gearede til denne opgave i dag. Der er behov for at udvikle egentlige salgs- og markedsorganisationer, der udfører markedsanalyser, udformer kommunikationsstrategier til erhvervslivet, udvikler nye koncepter og ydelser og formår at tænke i nye anvendelsesmuligheder for den viden, der produceres på universiteter. Det kræver ansættelse af personer, der både har forskningsmæssig indsigt og forretningsmæssig erfaring og kompetence. Endvidere er der brug for at afsætte ressourcer på de enkelte institutter til at varetage erhvervskontakten og til at styrke udvalgte forskeres kompetencer inden for networking, projektledelse, markedsforståelse mv. Sådanne funktioner findes i dag i små lommer på universiteterne. Eksempler er Center for Software Innovation på Syddansk Universitet, Center for Indlejrede Software Systemer på Aalborg Universitet og RIA på Risø. Der er behov for langt bredere forankrede markedsrettede funktioner, der i større skala kan skabe samspil med erhvervslivet. Og sikre universiteterne en ny, langsigtet indtægtskilde. 18/78

21 I andre lande, fx England, har en række universiteter gennemgået en sådan omstillingsproces finansieret af en særlig statslig driftsbevilling til at udvikle erhvervssamarbejdet. I Danmark eksisterer en sådan finansieringsstreng ikke. Vi vurderer, at samspillet mellem universiteter og virksomheder med begrænset samspilserfaring vil kunne løftes betydeligt, hvis der som led i et matchmaking initiativ afsættes midler til at medfinansiere opbygningen af integrerede salgs- og markedsfunktioner på universiteterne. Det vil sige funktioner, der fungerer som en integreret del af universiteternes indsats for at styrke indgangene for SMVer, og som er specialiseret i at omsætte universiteternes viden til konkrete koncepter og ydelser. Det kan være for universitetet som helhed eller for et bredt fagligt område, fx med udgangspunkt i forskningen på et fakultet. Da den samlede analyser viser, at videnserviceerhvervene er underrepræsenterede blandt de eksisterende brobyggende organisationer, kunne det overvejes at lade hele eller dele af indsatsen fokusere på fagområder, der har stor relevans for denne målgruppe, fx ledelse, erhvervsøkonomi og humaniora. På sigt må målet være, at indtægter fra erhvervslivet kan finansiere de udgifter, som universiteterne har på området. Men i en periode på 3-4 år vil der være behov for statslig medfinansiering til at opbygge kompetencer og koncepter og til at opbygge en efterspørgsel fra erhvervslivet. Det er naturligvis begrænset, hvor mange midler der kan tilføres universiteterne inden for rammerne af de midler, der er afsat til matchmaking. Det vurderes alligevel, at der for en samlet ramme på 5 mio. kr. årligt kan opnås betydelige effekter: Flere universiteter har allerede fået tilført midler til opgaven, dels via Åbne midler under Rådet for Teknologi og Innovation (DTU), dels via tilskud fra de regionale vækstfora (AAU og RUC). Der kan således fokuseres på universiteter, der ikke har haft adgang til ekstern finansiering. Midlerne kan geares ved at forudsætte medfinansiering fra de regionale vækstfora. Modellen kunne være, at staten, regionerne og universiteterne finansierer hver en tredjedel af udgifterne. De statslige midler kan anvendes til at ansætte personer med forretningsmæssig og kommunikationsmæssig baggrund samt til at frikøbe forskere til 1) at fungere som interne matchmakere på institutniveau, 2) at bruge ressourcer på at gå i dialog med SMVer om mulige samspilsaktiviteter og kvalificere virksomhedernes behov. Midlerne kunne også anvendes til at udvikle en kommunikationsstrategi til erhvervslivet. V. Etablering af fælles indgang til universiteterne Som et sidste initiativ kan det overvejes at etablere en fælles indgang til alle universiteter. Ofte står virksomhederne og deres rådgivere i en situation, hvor de 1) ønsker at kontakte et universitet for at afklare, om institutionen kan bidrage med viden på et konkret område, 2) ikke har overblik over hvilke universiteter der forsker inden for det pågældende felt, eller hvem der har størst ekspertise. Fx viser en skotsk undersøgelse, at nærmeste universitet kun i 30 % af tilfældene har ekspertise inden for det område, hvor virksomhederne efterspørger viden. 19/78

22 Erhvervslivets indgang til universiteterne kunne således styrkes, hvis der blev etableret en fælles indgang. Både i Skotland og i flere engelske regioner er der etableret sådanne fælles indgange, der har haft stærkt positive resultater. En fælles indgang kunne organiseres omkring følgende ydelser: 2-3 personer i et sekretariat der er specialiserede i at søge efter ekspertise og faciliteter på universiteterne. Etablering af søgesystemer baseret på eksisterende databaser over forskningen på universiteterne. Tilbud om indledende møder med interesserede virksomheder og hjælp til problemafklaring og præcisering af virksomhedens ønske til vidensamarbejde. Deltagelse i indledende møde med videninstitution. Dialog med identificerede forskere om interesse for at indgå i et samarbejdsprojekt med en virksomhed og formidling af CVer for relevante forskerteams til virksomheden. Initiativtager til konferencer og seminarer for erhvervslivet (i samarbejde med regionale væksthuse, brobyggende organisationer mv.), hvor forskere på nøgleområder præsenterer, hvad de arbejder med, og hvor virksomhederne introduceres til specifikke samspilsformer. Formidling af muligheder for at benytte faciliteter på universiteterne til tests, forsøg mv. Funktionen kan placeres på et universitet, i en ny fond (eller lignende) eller hos en ekstern operatør, fx Teknologisk Institut. Det er en afgørende præmis for et sådant initiativ, at universiteterne tager ejerskab. Initiativet skal med andre ord komme fra universiteterne, og der skal afsættes ressourcer på universiteterne til at håndtere forespørgsler fra enheden. Den skal ledes af en bestyrelse eller styregruppe bestående af topledere fra universiteterne. Uden et sådant engagement vil enheden blive opfattet som en konkurrerende enhed til universiteternes egne indgange frem for et supplement og en ambassadør for at øge samspillet mellem erhvervsliv og universiteter. Vi vurderer, at der kan være betydelige vanskeligheder ved at skabe dette engagement. Mange universiteters selvopfattelse er, at de er i en konkurrencesituation i forhold til at skabe de mest effektive og veludviklede indgange for erhvervslivet. Samtidig er det en udbredt opfattelse, at hvert universitet er unikt og har brug for egne løsninger frem for fælles løsninger. Et første skridt kunne være, at Rådet for Teknologi og Innovation sammen med Rektorforsamlingen tog initiativ til at afdække effekterne af lignende initiativer i andre lande og regioner. 20/78

23 Herudover kan der peges på en række initiativer og indsatser, som bør iværksættes i andet regi. De vigtigste er: Der bør arbejdes for, at flere lokale erhvervskontorer og erhvervsråd ser matchmaking som en kerneydelse. Forsknings- og Innovationsstyrelsen, KL og Dansk Erhvervsfremme bør indlede en dialog om, hvordan dette sikres. Rådet for Teknologi og Innovation bør arbejde for, at en større del af erhvervslivet tematisk er dækket af brobyggende organisationer. Det kan ske ved at opfordre til ansøgninger inden for særlige områder i forbindelse med forestående udbudsrunder under initiativet Innovationsnetværk. Især videnservice bør opprioriteres. Herudover bør hensyn til kontinuitet, stabilitet og overskuelighed opprioteres i forbindelse med fremtidige udbudsrunder under ordningen. Det kan ske ved at lægge større vægt på opnåede resultater og mindre vægt på krav om nyhedsværdi. Universiteterne bør forstærke indsatsen for at skabe overskuelige indgange for erhvervslivet. Det kræver en sammenhængende indsats omkring at etablere kontaktpunkter for virksomheder, lave informative hjemmesider og letanvendelige databaser og søgesystemer, udpege ansvarlige for erhvervssamarbejde på institutniveau og etablere relationer til eksterne samarbejdspartnere med tæt erhvervskontakt. 21/78

24 Hvorfor er der behov for matchmakere mellem virksomhederne og forskningsverdenen? Det grundlæggende svar er, at der eksisterende en lang række barrierer for at etablere vidensamarbejde, som markedet ikke løser af sig selv, selv om parterne rent faktisk har gensidig interesse i at øge samarbejdet. Mange af disse barrierer vedrører udfordringer og problemstillinger, som kan afhjælpes via personer, der er specialiserede i at bygge bro mellem de to verdener. Uden brobyggere ville det være begrænset, hvor mange virksomheder der ville komme til at indgå i samarbejdsprojekter med forskere. De fleste virksomheder ville have svært ved at finde frem til de rette forskere. Og forskerne ville være henvist til at bruge deres eksisterende netværk, når de skulle finde virksomheder, der vil afprøve ny forskning i praksis. Vidensamarbejde ville være forbeholdt større, forskningstunge virksomheder, der dels har ressourcer til at søge efter forskere, dels har kontakter ind i forskningsverdenen gennem kandidater, Ph.d er og deres færden i forskningskredse. For at vurdere hvordan Forsknings- og Innovationsstyrelsens midler til matchmaking kan give størst nytte, er det vigtigt at skabe et overblik over disse barrierer og deres betydning. Hvilke barrierer er særligt problematiske i relation til målsætningen om at få flere virksomheder til at samarbejde med universiteter? Og på hvilke områder er en styrket indsats for matchmaking den rigtige måde at tackle barriererne på? Der foreligger ikke nogen nyere analyser, der giver et opdateret billede af de vigtigste barrierer for at etablere vidensamarbejde mellem virksomheder og universiteter i Danmark. Vi har derfor som det første led i analysen forsøgt at foretage en sådan kortlægning. Kortlægningen er baseret på interview med 20 praktikere, der arbejder med at bygge bro mellem virksomheder og videninstitutioner. Derudover har vi gennemgået de senere års danske analyser og forskningsprojekter, der beskæftiger sig med vilkårene for samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Se boks /78

25 Boks 3.1. Kort om barriereanalysen Barriereanalysen baserer sig på i alt 20 interview med personer, der arbejder med matchmaking og vidensamarbejde. Kredsen omfatter forskere, personer i centrale enheder for erhvervssamarbejde på universiteterne, brobyggende organisationer inden for særlige branche- eller teknologiområder samt lokale erhvervsråd. De 20 personer er blevet interviewet omkring fire hovedspørgsmål: 1. Kort introduktion til hvordan den pågældende organisation eller enhed arbejder med vidensamarbejde og med at formidle kontakt mellem virksomheder og videninstitutioner. 2. Erfaringer med hvordan succesfulde samarbejdsprojekter opstår - hvor kommer ideen fra, hvem tager/formidler kontakten, hvordan sammensættes deltagerkredsen, osv? 3. Hvad er de væsentligste barrierer for at etablere samarbejdsprojekter mellem universiteter og erhvervslivet? 4. Hvilke barrierer og forbedringsmuligheder er det i særlig grad vigtigt at fokusere på for at skabe et løft i antallet af SMVer der samarbejder med videninstitutioner? Herudover baserer analysen sig på en samlet gennemgang af danske analyser og forskningsprojekter af vilkårene for samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Gennemgangen omfatter: Videnskabsministeriet (2003); Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Baggrundsrapport Center for Forskningsanalyse (2004); FoU-samarbejder mellem universiteter og virksomheder Inside Consulting og Copenhagen Economics (2006); Universiteter som regionale vækstmotorer. Udarbejdet for REG LAB. Handelshøjskolen i Århus (2007); Forskningssamarbejde mellem forskningsinstitutioner og små og mellemstore virksomheder. Udarbejdet for Det Strategiske Forskningsråd Danmarks Erhvervsforskningsakademi og Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2007); Ti idéer for fremtidens erhvervsforskning for humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere. Udarbejdet af ReD. Danmarks Erhvervsforskningsakademi og DJØF (2008); Danmarks Erhvervsforskningsbarometer 2007/2008 sådan samarbejder universiteter og erhvervslivet. DEA og Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2007): Ti idéer for fremtidens erhvervsforskning for humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere. Udarbejdet af ReD. Kortlægningen afslører, at der er mange forskellige barrierer, der i større eller mindre omfang influerer på samspillet. Barriererne kan opdeles i tre hovedgrupper. For det første er der en række barrierer, der knytter sig til virksomhedernes evne og parathed til at indgå i samarbejdsprojekter. For det andet er der en række barrierer på universiteterne, der både knytter sig til den enkelte forskers motivation og muligheder for at indgå i samarbejdsrelationer og til universiteternes generelle indsats for at bygge relationer til erhvervslivet. For det tredje findes en 23/78

26 række relationelle barrierer, der handler om forskelle i arbejdsmetoder og mål samt muligheder for at få finansieret gode idéer til samarbejdsprojekter. Figur 3.1 giver en oversigt over samtlige barrierer. Figur 3.1. Barrierer for samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv Virksomheder Relationelle barrierer Universiteter Kompetencemæssige barrierer 1.Manglende evne til at kvalificere egne idéer/behov 2.For lav innovationshøjde 3.Mangel på akademikere Informationsbarrierer 4.Manglende kendskab til videninstitutioner Strategiske barrierer 5.Fokus på den kortsigtede bundlinie 6.Usikkerhed omkring jura 7.Ny viden må ikke komme konkurrenter til gode 15.Forskellige mål og forventninger 16.Forskellige tidshorisonter 17.Mangel på fleksible finansieringsmuligheder Barrierer for at skabe kontakt 8.Uoverskuelige indgange 9.Mangel på målrettet kommunikation til erhvervslivet Barrierer blandt forskerne 10.Forskere mangler viden om anvendelsesmuligheder 11.Svage incitamenter til erhvervssamarbejde 12.Forskere er skeptiske over for erhvervssamarbejde 13.Mangel på ressourcer til erhvervssamarbejde 14.Erhvervssamarbejde kræver nye kompetencer Afsnit uddyber kortfattet de fundne barrierer, og hvordan de påvirker samarbejdsrelationerne mellem universiteter og virksomheder. I afsnit 3.5 forsøger vi at opdele barriererne efter betydning og deres relevans for matchmakere. Når det handler om SMVer med begrænset samspilserfaring, har vi i undersøgelsen identificeret tre typer af barrierer. Den første gruppe udgøres af kompetencemæssige barrierer, der hæmmer virksomhedernes evne til at identificere og konkretisere relevante idéer/problemer og deres evne til at bruge forskningsbaseret viden. Den anden type af barrierer er informationsbarrierer og handler om manglende viden og kendskab til forskningsverdenen. Endelig har vi identificeret en række barrierer af strategisk karakter, der handler om SMVers måde at drive virksomhed på og deres relationer til konkurrenter. 24/78

27 Manglende evne til at kvalificere egne idéer og behov Mange SMVer har gode idéer til produktudvikling eller slås med udfordringer, som der kunne være forskningsmæssige løsninger på. Men virksomhederne har vanskeligt ved at kvalificere idéerne og er usikre på, om deres idéer eller problemer har forskningsmæssig interesse. Den manglende viden og evne til at specificere behov hos virksomhederne afspejler sig i, hvordan forskerne oplever SMVerne. Som en forsker udtrykte det; Problemet er ikke, at virksomhederne ikke vil samarbejde. Problemet er, at deres idéer er for dårlige. Nogle gange konkurrerer vi om, hvem der har fået den mest skøre henvendelse. Samtidig kommer virksomhederne sjældent med en konkret problemstilling, vi kan forholde os til. En anden forsker udtalte; De traditionelle virksomheder har mange gode idéer. De ved det bare ikke selv. De har et stort behov for sparring. De er bange for at dumme sig, og vi har ikke helt tiden til at kommunikere med dem om deres idéer. For lav innovationshøjde Enkelte interviewpersoner gav udtryk for, at en lav innovationshøjde i SMVer i nogle tilfælde udgør en barriere for samarbejde. Der er næppe tvivl om, at en del virksomheder ikke har den videnhøjde og strategiske tilgang til innovation, der gør dem relevante og interessante for forskere. Omvendt gav mange af de interviewede brobyggende organisationer udtryk for, at flere og flere virksomheder satser på viden og produktudvikling, og at der selv inden for brancher med et traditionelt lav forsknings- og udviklingsniveau fx fødevarebranchen er mange innovationsparate virksomheder. I virkeligheden er barrieren i dag i højere grad, hvordan universiteterne definerer sin målgruppe. Som beskrevet i kapitel 5 har flere universiteter videnintensive/innovative virksomheder som deres målgruppe. Der stilles krav om innovationshøjde, fordi det vurderes at være afgørende for, om virksomhederne er tilstrækkeligt attraktive samarbejdspartnere for forskerne. Mangel på akademikere Mangel på højtuddannede i virksomheder inden for traditionelle industrierhverv blev fremhævet som en fortsat central barriere blandt mange interviewpersoner. Det er en barriere på flere områder. Akademikere har et større kendskab til universiteter, hvilket gør det lettere at tage kontakt og finde frem til de rette forskere. Akademikere gør det også lettere at samarbejde med forskere i øjenhøjde og at absorbere den viden, der kommer ud af samarbejdet. 25/78

28 Manglende kendskab til videninstitutioner Et grundlæggende problem er, at virksomhederne mangler kendskab til videninstitutionerne, og hvad de kan tilbyde. Som en erhvervsdirektør udtrykte det; Virksomhederne ved ikke engang, hvilke uddannelser vi udbyder i området. Generelt opfattes det ifølge de interviewede lokale erhvervsråd og brobyggende organisationer som uoverkommeligt og uoverskueligt at søge information om, hvad de forskellige universiteter arbejder med, og hvilke universiteter der er de mest relevante på et givent område. Samtidig mangler mange SMVer viden om, hvad forskere og undervisere kan bruges til, og hvordan et konkret samarbejde kan etableres. Studenterprojekter, rekvireret forskning, innovationskonsortier, Erhvervs Ph.d er mv. er ikke begreber, som er godt forankret i de fleste virksomheder. Fokus på den kortsigtede bundlinie En fælles melding fra stort set alle brobyggende organisationer i undersøgelsen var, at SMVer har en relativt kort tidshorisont. Fokus er på at optimere bundlinien på kort sigt. Det betyder, at virksomhederne primært er interesserede i samarbejdsprojekter, der handler om deres kerneforretning, og at effekterne af samarbejdet skal vise sig hurtigt. Virksomhederne har en kort tidshorisont og deres beslutninger tages med et tæt fokus på bundlinien. Der ligger masser af gode idéer gemt internt i virksomhederne, men de har ikke tid og ressourcer til at kvalificere disse idéer (Pouline Middleton, Crossroads Copenhagen). Herudover peger flere forskere på, at SMVers bundliniefokus kan udgøre en barriere for et succesfuldt samarbejde, fordi nogle virksomheder i perioder nedprioriterer projektet, når der skal slukkes ildebrande i virksomheden. Ny viden må ikke komme konkurrenter til gode En relateret barriere er, at en del SMVer ikke ønsker at samarbejde med konkurrenter eller frygter, at resultaterne på anden måde skal komme konkurrenterne til gode (fx ved at et i projektet deltagende teknologisk serviceinstitut eller et universitet videreformidler resultaterne til andre virksomheder). SMVerne er som nævnt primært interesserede i projekter, der har at gøre med deres kerneforretning. Det betyder, at de er ekstra påpasselige med at dele viden, fordi deres bidrag til samarbejdsprojekter grundlæggende handler om deres eksistensgrundlag. Barrieren betragtes ikke af interviewpersonerne som noget, der i større omfang holder virksomheder væk fra samarbejdsprojekter. Men det er vigtigt at have matchmakere, der kan sammensætte et team, som SMVerne 26/78

29 har tillid til, og som kan give virksomhederne sikkerhed for, at de ikke risikerer at dele viden, der ender hos konkurrenterne. Usikkerhed omkring jura I forlængelse heraf udgør usikkerhed omkring rettigheder en barriere for nogle virksomheder. Generelt er der større fokus på juraen omkring samarbejdsprojekter efter, at universiteterne i 2000 fik mulighed for at overtage rettighederne til forskernes opfindelser. Også på universiteterne eksisterer en række barrierer, der virker hæmmende for samarbejdet med SMVer. Barriererne kan opdeles i to hovedgrupper. Den første vedrører generelle barrierer for at skabe/opbygge kontakt og relationer til erhvervslivet. Den anden vedrører barrierer for at indgå i samarbejdsprojekter blandt de enkelte forskere. Uoverskuelige indgange til universiteterne Som et spejlbillede af barrieren på virksomhedssiden om manglende kendskab til videninstitutioner er uoverskuelige indgange en barriere på mange universiteter: En leder af et innovationsnetværk udtrykte det på følgende måde; Der mangler motorveje ind til universiteterne. Selv for os matchmakere er det svært at skaffe sig et overblik over relevant forskning. Der er behov for klare indgange og et stærkt modtageapparat. Det vil sige folk, som kan kommunikere med virksomhederne, som er generalister, og som kan holde sig opdaterede med, hvad der foregår på universiteterne. For virksomhederne er udfordringen naturligvis endnu større end for de professionelle matchmakere. Flere interviewpersoner har erfaringer med virksomheder, der har haft ønske om at etablere et samarbejde, men har holdt sig tilbage, fordi de ikke har vidst, hvor de skulle henvende sig. Det konkrete mødested er også et område, der trækkes frem. For lavvækstvirksomheder er det vigtigt, at mødestedet er på deres egen hjemmebane. De er utrygge ved at tage ind på universitetet. Det er nærheden der skaber resultaterne. (Finn Pedersen, Djurslands Erhvervsråd). Det er med andre ord vigtigt for nogle virksomheder, at der etableres en ramme, hvor de kan møde forskerne dér, hvor virksomhederne befinder sig. Mangel på målrettet kommunikation Hvis virksomhedernes nysgerrighed for forskningen skal pirres, har de brug for kommunikation og formidling i øjenhøjde. Her udgør det en barriere, at kommunikationen omkring forskningen ofte foregår i forskernes sprog og ikke i anvendelsesorienterede termer. Virksomhederne kan forstå, hvad robotteknologi er, mens visionsteknologi, matematisk modellering og objektorienteret softwareudvikling som robotteknologi bygger på ikke sender signaler til virksomhederne om viden, der kan anvendes. Der findes fx ikke i Danmark i modsætning til 27/78

30 andre lande - universiteter, der kommunikerer til de enkelte brancher i deres sprog om, hvad de kan tilbyde dem af uddannelser, testfaciliteter, forskningssamarbejde mv. Forskere mangler viden om anvendelsesmuligheder En væsentlig barriere på forskersiden handler om kompetence i at identificere anvendelsesmuligheder for forskningen. Ofte ligger de største anvendelsesmuligheder uden for de applikationsområder, som forskerne umiddelbart tænker i. Uden en centralt opbygget kompetence eller adgang til ekstern ekspertise på området, vil forskeren typisk søge i sit eget, eksisterende netværk. (Jon Wulff Petersen, TTO A/S). Eller som en forsker udtrykker det: Forskerne kender ikke de små og mellemstore virksomheder, og mange er dybest set lige glade. Det er en stor udfordring at finde virksomheder til at indgå i samarbejdsprojekter, fordi man er nødt til at have en vis indsigt i deres strategi og forretningsmodel. Uden adgang til matchmaking services søger vi derfor i vort eksisterende netværk. Forskere uden erhvervsmæssig baggrund mangler generelt forudsætninger for at vurdere, hvor ny viden kan skabe værdi i virksomhederne. Det gør det sværere at være opsøgende og kommunikerende til erhvervslivet om samspilsmuligheder. Svage incitamenter til erhvervssamarbejde En gammel traver i analyser af universitets-erhvervs samarbejde er meriteringsspørgsmålet. Fx mener over halvdelen af forskerne i en analyse af erhvervssamarbejde inden for den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning, at meritering og belønningssystemer er en barriere for øget samarbejde (Danmarks Erhvervsforskningsakademi og DJØF, 2008). En analyse udarbejdet for REG LAB i 2006 viser, at omfanget af erhvervssamarbejde kun tæller med i forskningslederes løn på to danske universiteter. Analysen viser endvidere, at resultater inden for erhvervssamarbejde kun har en betydende rolle ved avancementer på tre af de danske universiteter (Inside Consulting og Copenhagen Economics 2006). Interviewundersøgelsen viser, at meritering fortsat opfattes som en barriere både af forskere, brobyggende organisationer og af de lokale erhvervsrådgivere. Forskere er skeptiske over for erhvervssamarbejde Inden for en række forskningsområder opleves en betydelig skepsis over for at samarbejde med SMVer. En forsker udtrykker det på denne måde; Det er svært at se win-win situationen i forhold til mange mindre virksomheder. De er uattraktive med deres fokus på udvikling og optimering. De bidrager ikke til nye forskningsmæssige erkendelser. Forskningsmæssig anerkendelse er ikke forenelig med konkret produktudvikling, som SMVer fokuserer på i samarbejdsprojekter. 28/78

31 En anden form for skepsis handler om holdningen til det politiske pres for erhvervssamarbejde. Et af de højteknologiske netværk oplever det på følgende måde; Offentlige forskere føler sig rullet ind i samspilsområdet. Mange har en mistillid til - og en skepsis over for - udviklingen. Vi har forsøgt at opbygge databaser over forskeres udstyr og apparatur, som kan have erhvervsmæssig interesse og har i flere tilfælde møde skeptiske forskere, der ikke umiddelbart ønskede at bidrage. De føler ejerskab til deres udstyr og er ikke meget for at kommunikere om ledig kapacitet. (Elias Zafirakos, Biologue) Interviewundersøgelsen viser, at der er store forskelle på tværs af fagområder. Inden for fx robotteknologi og software har forskerne en naturlig interesse, fordi erhvervslivet herunder SMVer er en attraktiv samarbejdspartner i forhold til at teste ny viden og at opnå konkrete erkendelser omkring forskningens mulige anvendelser. Omvendt er SMVer med begrænset forskningsmæssig højde ikke en attraktiv samarbejdspartner for den medicinske forskning, hvor opfindelser testes på andre måder. Mangel på ressourcer til erhvervssamarbejde Interviewundersøgelsen viser, at flere af de mest attraktive samarbejdspartnere på universiteterne allerede udnyttes til grænsen. Det er svært at finde plads til flere samarbejdsprojekter: Vi har en kapacitetsgrænse. Vi vil gerne ligge på 25 %, da det er vigtigt, at forskningen kan anvendes, og da skellet mellem den frie og den anvendte forskning er under kraftig opløsning. Men kommer vi højere op, så har vi for lidt tid til at forske (Flemming Besenbacher, INANO). Flere af de interviewede brobyggende organisationer peger også på, at de mest attraktive forskere har meget travlt og allerede er involveret i mange samspils- og formidlingsaktiviteter. Det er derfor svært at klemme flere samarbejdsprojekter ind, selv om interessen er der fra både virksomhedernes og forskernes side. Erhvervssamarbejde kræver nye kompetencer En lidt overset barriere er, at dygtige forskere og dygtige undervisere ikke nødvendigvis er dygtige til at arbejde sammen med virksomheder. Kommunikation i et ikke-akademisk sprog, gode netværkskompetencer og evne til at tænke i anvendelse og markedsforhold er nogle af de dyder, som dygtige samspilsforskere besidder (Inside Consulting og Copenhagen Economics 2006). Projektledelse er også en kompetence, som forskere ikke er så bekendt med. Forskere er generelt vant til at være selvledende og tage hensyn til egne mål. Man prioriterer naturligt det, som bidrager mest til egen forskning og fokuserer ikke så meget på milepæle og deadlines. (Berit Brendborg, CISS, Aalborg Universitet). Relationelle barrierer er de barrierer, der opstår i mødet mellem universiteter og virksomheder. Det vil sige barrierer, der handler om at få etableret et samarbejde, når først kontakten og interessen er skabt. 29/78

32 Forskellige mål og forventninger Forskere og virksomheder går ofte ind i samarbejdsprojekter med forskellige mål og forventninger. Forskerne har i mange tilfælde ikke konkrete mål og går ind i et projekt, fordi det kan bidrage til nye erkendelser - forskningshøjden er det vigtigste. For specielt SMVer er målet ofte meget mere konkret der skal komme konkrete produkter ud af samarbejdet, og samarbejdet skal kunne aflæses på bundlinien. Det betyder, at virksomhederne opfatter offentlig forskning som langhåret, mens forskerne opfatter virksomhederne som poppede. Det er nogle gange svært at bevare respekten begge veje (Elias Zafirakos, Biologue). Mange samarbejdsprojekter går derfor galt, fordi parterne ikke bruger tilstrækkeligt med tid til at definere fælles mål. Ofte er parterne dårlige til at afklare forventningerne, og man taler forbi hinanden. Der er behov for at definere succeskriterier, rollefordeling og styrker/svagheder. På den baggrund kan parterne formulere et fælles ståsted. (Danmarks Erhvervsforskningsakademi, 2008). Forskellige tidshorisonter En relateret barriere er, at der er store forskelle i parternes tålmodighed omkring projekternes resultater. Forskerne er vant til lange projektperioder og har god tid. Nogle gange består universiteternes bidrag i Ph.d ere, der først leverer resultater efter tre år, og som er meget svære at drage nytte af i starten, hvor fokus er på uddannelse og udlandsophold. SMVer fokuserer derimod på at skabe hurtige resultater. Projektet er kun interessant, hvis det er noget, der relativt hurtigt kan aflæses på bundlinien, jf. afsnit 3.2. Udfordringen består derfor ofte i at formulere projekter, der både bidrager til langsigtet videnopbygning, og som samtidig kan udløse delresultater undervejs. Mangel på fleksible finansieringsmuligheder Når der i mindre virksomhed opstår en idé til et samarbejdsprojekt, eller når den samme virksomhed inviteres til at deltage i samarbejdsprojekt, er det vigtigt, at projektet hurtigt kan finde finansiering. Interviewundersøgelsen peger for det første på et centralt finansieringshul. Som nævnt i afsnit 3.2 er der i virksomhederne mange idéer og problemstillinger, som har potentiale til at udvikle sig til et samarbejdsprojekt. Men idéerne skal modnes, før de kan blive til et egentligt projekt. Der er brug for at konkretisere den faglige problemstilling, lave konceptudvikling, foretage en første vurdering af patenterbarhed, lave litteratursøgning, vurdere hvem der kunne være relevante samarbejdspartnere, osv. Denne opgave koster ifølge flere af de interviewede brobyggende organisationer typisk i størrelsesordenen kr. Problemet er, at kun få har ressourcer og midler til at løfte opgaven. Der er ikke i de brobyggende organisationer basismidler til at løfte opgaven, og eksisterende puljer og ordninger er ikke indrettede på at yde medfinansiering til forprojekter og feasibilitystudier. Det er vurderingen i flere af innovationsnetværkene, der indgår i undersøgelsen, at der ligger endog mange spændende idéer til samarbejdsprojekter i virksomhederne, som ikke kan realiseres, fordi feasibilityfasen ikke kan finansieres. Endelig fremhæver flere interviewpersoner det som et problem for SMVer i forbindelse med længerevarende samarbejdsprojekter, at ansøgningsprocedurerne til eksisterende nationale ordninger og til EU's programmer er 30/78

33 lange og omstændelige. Både tidshorisont og risiko for afslag afholder mange SMVer fra at deltage. Flere interviewpersoner fremhæver ordninger og aktiviteter, hvor virksomhederne kan tilbydes umiddelbar finansiering som langt mere succesfulde i forhold til at rekruttere SMVer til samspilsprojekter end den normale procedure, hvor midlerne skal søges i eksterne puljer. Det er ikke alle de listede barrierer, som der kan gøres noget markant ved via de midler, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen har afsat til matchmaking. Samtidig er nogle barrierer mere betydningsfulde end andre. Vi har i dette afsnit forsøgt at liste barriererne efter to dimensioner. Dels efter hvor vigtige de er. Dels efter hvorvidt matchmakere eller brobyggere kan yde et afgørende bidrag til at reducere barrieren. Barrierer på virksomhedssiden Figur 3.2. viser, hvordan barriererne på virksomhedssiden fordeler sig omkring de to dimensioner. Under betydning er lagt særlig vægt på, om den pågældende barriere er central for SMVer med begrænset samspilserfaring, som er hovedmålgruppen for Forsknings- og Innovationsstyrelsens matchmakinginitiativ. Figur 3.2. Barrierer på virksomhedssiden betydning for samspillet og relevans for matchmakere Betydning Mangel på akademikere Manglende kendskab til videninstitutioner Manglende evne til at kvalificere egne behov Fokus på den kortsigtede bundlinie Ny viden må ikke komme konkurrenter til gode Usikkerhed omkring jura For lav innovationshøjde Relevans for matchmakere 31/78

34 Manglende kendskab til videninstitutioner og manglende evner til at kvalificere egne behov er de to barrierer, som der er størst potentiale i at fokusere på i arbejdet med at skabe bedre rammebetingelser for matchmaking. Begge barrierer har været fremhævet som betydningsfulde af mange de interviewede personer - specielt i forhold til målet om at få flere SMVer med begrænset samspilserfaring til at samarbejde med universiteter. Samtidig er det områder, hvor brobyggende organisationer kan spille en væsentlig rolle. Det er således en naturlig kerneopgave for matchmakere at hjælpe virksomheder med at finde vej gennem den jungle af forskere og kompetencer, som virksomhederne står over for, når de ønsker at kontakte en videninstitution. Det samme gælder virksomhedernes manglende evne til at kvalificere egne behov. Her er det naturligt, at det er den eller de personer, der skal hjælpe med at skabe kontakt, der også hjælper med at konkretisere og modne idéen. Det er således i høj grad idémodningen, der bringer projektet derhen, hvor det er interessant og attraktivt for en forsker. En spørgeskemaundersøgelse til erhvervslivet gennemført i et samarbejde mellem Videnskabsministeriet og Analyseinstitut for Forskning fra 2003 bekræfter, at det manglende kendskab til forskningsverdenen netop er en kernebarriere for virksomheder med begrænset samspilserfaring. I undersøgelsen blev virksomhederne delt op i tre grupper efter deres erfaringer med at samarbejde med videninstitutioner. Virksomheder uden samspilserfaring, men med interesse for at etablere samarbejder i fremtiden, er placeret i gruppen afventende virksomheder. Figur 3.3 på næste side viser, at udfordringen med at finde frem til relevante videninstitutioner er klart den største barriere for denne gruppe efterfulgt af manglende økonomiske ressourcer. Barrieren manglende evne til at kvalificere egne behov blev ikke dækket af undersøgelsen. Blandt virksomheder med høj samspilserfaring (strategiske brugere) var kulturforskelle i 2003 den største barriere. 32/78

35 Figur 3.3. Barrierer for samspil (stor eller afgørende betydning) Kilde: Videnskabsministeriet (2003); Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura. Baggrundsrapport. Manglen på akademikere i SMVer er også en meget væsentlig barriere i forhold til at få flere virksomheder til at samarbejde med universiteter (heller ikke omfattet af ovennævnte spørgeskemaundersøgelse). Den falder imidlertid lidt uden for det nye matchmaking initiativs formål, der er at fremme konkrete samarbejdsprojekter mellem virksomheder og universiteter. Det ændrer dog ikke ved, at eksisterende brobyggende organisationer har en naturlig opgave i også at hjælpe virksomhederne med viden og information om relevante uddannelser, uddannelsesretninger og kandidater. Herudover kan barriererne fokus på den kortsigtede bundlinie og ny viden må ikke komme konkurrenterne til gode karakteriseres som barrierer af en vis betydning. De kan begge medvirke til, at mindre virksomheder fravælger eller er skeptiske over for at indtræde i længerevarende samarbejdsprojekter, men har dog ikke samme omfang som de to barrierer i øverste højre hjørne. På disse områder kan brobyggende organisationer have en rolle i at kommunikere med virksomhederne, og i at medvirke til at designe projektet og deltagerkredsen, så projektet bliver attraktivt for SMVerne. De er dog udtryk for driftsopgaver, som det er rimeligt at forvente, at eksisterende brobyggende organisationer tager hånd om inden for deres grundbevilling. 33/78

36 Det samme gælder usikkerhed om jura, som i endnu højere grad er en kerneopgave for matchmakerne. Vi vurderer dog på baggrund af interviewene, at det er relativt få tilfælde, hvor jura og ejendomsrettigheder decideret afholder virksomhederne fra at starte et samarbejdsprojekt. Barrierer på universitetssiden Figur 3.4 placerer barriererne på universitetssiden efter de samme to dimensioner som figur 3.2. Figur 3.4. Barrierer på universitetssiden betydning for samspillet og relevans for matchmakere Betydning Svage incitamenter til erhvervssamarbejde Uoverskuelige indgange Forskere mangler viden om anvendelsesmuligheder Mangel på ressourcer til erhvervssamarbejde Forskere er skeptiske over for erhvervssamarbejde Erhvervssamarbejde kræver nye kompetencer Mangel på målrettet kommunikation Relevans for matchmakere På universitetssiden er der fire barrierer, der både har stor betydning for samspillet, og hvor matchmakere udgør en vigtig del af løsningen. Uoverskuelige indgange er som nævnt et spejlbillede af den barriere, som var den mest centrale på virksomhedssiden (virksomhedernes manglende viden om universiteterne). Det er en kerneopgave for de centrale enheder på universiteterne at løse denne opgave i samarbejde med de enkelte institutter og eksterne samarbejdspartnere. 34/78

37 Mangel på målrettet kommunikation er også en central barriere at arbejde med i en styrket matchmaking indsats. Det handler om at formidle universitetets kompetencer og mulighederne for at tappe viden på universiteterne i et virksomhedsrettet sprog og via markedsføringskanaler og kommunikation, der er tilpasset de enkelte erhverv. Det er en opgave for de centrale enheder på universiteterne, fordi erhvervenes behov og muligheder for at drage nytte af universiteterne går på tværs af institutter og fakulteter. Barriererne erhvervssamarbejde kræver nye kompetencer og forskere mangler viden om anvendelsesmuligheder handler begge om universiteternes evne til at sætte sig ind virksomhedernes behov og arbejde efterspørgselsorienteret. Det er vigtigt, at der som led i matchmaking initiativer på universiteterne afsættes ressourcer til kompetenceudvikling blandt forskere, og at der ansættes personer der både har forskningsmæssig indsigt og en erhvervsmæssig baggrund. Udvikling af en stærkere evne til at vurdere hvor ny viden kan anvendes er en meget vigtig del af den oprustning, der bør ske på universiteterne. Mangel på ressourcer til erhvervssamarbejde, svage incitamenter til erhvervssamarbejde og forskere er skeptiske over for erhvervssamarbejde er alle problemstillinger, som i højere grad handler om ledelsespolitik på universiteterme end om decideret matchmaking. Ansættelse af matchmakere kan dog til en vis være med til at løse ressourceproblematikken, som vi skal se i kapitel 4. Matchmakere kan aflaste forskerne for administrative opgaver og samtidig fungere som projektledere, hvor forskerne kun trækkes ind i de dele af et samarbejdsprojektet, hvor den faglige dybdeviden er essentiel. Relationelle barrierer Til sidst viser figur 3.5 hvordan de relationelle barrierer fordeler sig langs de to dimensioner. 35/78

38 Figur 3.5. Relationelle barrierer betydning for samspillet og relevans for matchmakere Betydning Mangel på fleksible finansieringsmuligheder Forskellige mål og forventninger Forskellige tidshorisonter Relevans for matchmakere Interviewene tyder på, at mangel på fleksible finansieringsmuligheder udgør den største barriere på dette felt. Det er en gennemgående vurdering, at en markant stigning i omfanget af samarbejdende SMVer kræver fleksible og hurtige finansieringsmuligheder. Det er vigtigt, at sådanne midler kobles tæt til matchmakeropgaven, således at rådgivning om finansiering foretages af de personer, der er dialog med virksomhederne om projektet, og som har opgaven med at hjælpe virksomheden med at konkretisere den idé eller det behov, som virksomheden har. Forskellige mål og forventninger er en af de problemstillinger, det er vigtigt at tage hånd på det tidspunkt, hvor parterne er enige om at indgå et samarbejde. Det er i mange projekter en vigtig del af matchmakingen at medvirke til at afstemme mål og forventninger. Og specielt når det gælder virksomheder og forskere med begrænset erfaring i at samarbejde, kan det være vigtigt at forberede parterne på kultur og forventninger hos den anden part. Forskellige tidshorisonter er en relateret barriere, hvor matchmakerens rolle kan være at definere klare milepæle, som alle parter kan leve med og leve op til. I forhold til virksomhederne er det ofte vigtigt med en neutral 36/78

39 matchmaker, der forstår universiteternes rytme, og som kan designe samspilsaktiviteter, der bedst muligt lever op til SMVernes krav om hurtigt resultater. Med udgangspunkt i inddelingen i afsnit 3.5 kan vi nu indsnævre antallet af barrierer, som det er særligt vigtigt at fokusere på i en indsats for at styrke matchmakingen. Der er i alt syv barrierer, som vi vurderer både har stor betydning for, hvor mange virksomheder der samarbejder med videninstitutioner, og som er karakteriseret ved, at matchmakere eller brobyggende organisationer er en væsentlig del af løsningen. Det drejer sig om: Virksomhedernes manglende kendskab til videninstitutioner. Virksomhedernes manglende evne til at kvalificere egne behov og idéer. Uoverskuelige indgange til universiteterne. Mangel på målrettet kommunikation fra universiteter til virksomheder. Forskeres manglende viden om anvendelsesmuligheder. Manglende kompetencer i relation til erhvervssamarbejde på universiteterne. Mangel på fleksible finansieringsmuligheder. Flere af barriererne er relateret til hinanden. De kan således inddeles i tre grupper, der handler om henholdsvis etablering af kontakt, udvikling og kvalificering af idéer og gennemførelse af samarbejdsprojekter, jf. figur 3.6. Manglen på finansieringsmuligheder vedrører to af de tre grupper. Figur 3.6. Inddeling af de mest centrale barrierer for samspil Mangel på målrettet kommunikation Manglende evne til at kvalificere egne behov Manglende kendskab til videninstitutioner Forskere mangler viden om anvendelse Erhvervssamarbejde kræver nye kompetencer Uoverskuelige indgange Mangel på fleksible finansieringsmuligheder Etablering af kontakt Udvikling og kvalificering Gennemførelse af af idéer samarbejdsprojekter I de gennemførte case studier (kapitel 4) af praksis blandt de forskellige typer af aktører inden for matchmaking har vi sat særlig fokus på disse syv barrierer, og hvilke ydelser der er udviklet for at overkomme barriererne. 37/78

40 Hvilke opgaver skal de tre hovedaktører i matchmakingen løse? Hvad er god praksis i Danmark og i udlandet? Og hvad er de danske aktørers hovedudfordringer? Disse spørgsmål er bærende for kapitel 4, som besvarer spørgsmålene for hver af de tre hovedaktører i matchmakingen: Universiteterne (afsnit 4.2), de brobyggende organisationer (afsnit 4.3) og erhvervsservicesystemet (afsnit 4.4). I besvarelsen af spørgsmålene vil vi lægge særlig vægt på, hvordan aktørerne tackler de væsentligste barrierer for samspil mellem universiteter og erhvervsliv, som blev kortlagt i forrige kapitel. I denne del af analysen har vi udarbejdet 26 case studier for at give et billede af, hvordan matchmakingen fungerer og for at give eksempler på god praksis. De fleste eksempler på god praksis har vi fundet i Danmark, men vi har også gennemført enkelte udenlandske case studier på områder, hvor udenlandske strukturer og initiativer kan inspirere til at udvikle de danske rammebetingelser. Boks 4.1. Kort om analysen af eksisterende matchmaking samt god praksis Analysen bygger på 22 interview med personer, der arbejder med matchmaking og vidensamarbejde i Danmark. Kredsen omfatter personer i centrale enheder for erhvervssamarbejde på universiteterne, brobyggende organisationer (fx under Forsknings- og Innovationsstyrelsens ordning Innovationsnetværk ) samt aktører i den regionale og lokale erhvervsservice. De 22 personer er blevet interviewet omkring spørgsmål, der retter sig mod deres specifikke rolle i forhold til matchmakingen. Interviewpersonerne er blevet interviewet om følgende spørgsmål: Hvad er organisationens mål i relation til at skabe bedre samspil mellem virksomheder og videninstitutioner, og hvem er målgrupperne? Hvilke ydelser udbydes inden for matchmaking? Hvordan er matchmakingen organiseret og finansieret? Hvilke resultater kan organisationen fremvise? Hvilke eksterne relationer og samarbejder har organisationen etableret? Hvordan kan rammebetingelserne for matchmaking styrkes? De udenlandske cases omfatter: University of Hertfordshire (England): Et førende engelsk universitet inden for erhvervssamarbejde, hvor man bl.a. arbejder målrettet med at ændre kulturen på universitetet til et erhvervsrettet mindset. i10 (England): En fælles indgang til de 11 universiteter i Sydøstengland. 38/78

41 Karolinska Instituttets Näringslivssamverkan (Sverige): En meget succesfuld enhed, der fungerer som erhvervslivets indgang til universitetet samt som en help disk for forskere, der gerne vil i kontakt med virksomheder. Industrial Liaison Officer Program på MIT (USA): MIT driver et Liasson Officer Program, som virksomheder kan tilmelde sig, og hvor en Liasson Officer tager sig af virksomhedens konkrete behov for samarbejde. Kapitel 3 konkluderede, at manglende overskuelighed og professionalisme i universiteternes indgange for erhvervslivet af mange aktører opleves som en væsentlig barriere for samspil. De gennemførte case studier peger på, at universiteterne står over for tre hovedopgaver: Etablering af effektive indgange: Dette indsatsområde handler om, at virksomhederne mangler kendskab til universiteternes uddannelser, forskning og samarbejdsformer. Desuden har de svært ved at finde den rette indgang og samarbejdspartner. Endelig kommunikerer universiteterne ofte i et sprog, der ikke er målrettet virksomhedernes behov. Etablering af salgs- og markedsorganisation: Dette indsatsområde handler om at udvikle universiteternes evne til at arbejde efterspørgselsstyret og at udvikle koncepter og ydelser, der har relevans for SMVer samtidig med, at de befrugter forskningen og/eller øger universiteternes finansieringsgrundlag. Udvikling af en overordnet ledelsespolitik for samspil: Dette indsatsområde handler om at udvikle en samlet strategi for erhvervssamarbejde omfattende 1) mål og retningslinier for erhvervssamarbejde, 2) ledelse og organisering af erhvervssamarbejde og 3) udvikling af stærkere incitamenter for erhvervssamarbejde og en stærkere samspilskultur. Afsnit og handler om de to første indsatsområder. Mens det tredje indsatsområde ligger uden for rammerne af, hvor det kommende matchmaking initiativ skal sætte ind og derfor ikke behandles yderligere i denne rapport. Der er brug for motorveje ind på universitetet (Citat: Bolette Christensen, Videncenter for Fødevareudvikling og Innovation). Der var blandt de interviewede brobyggende organisationer, lokale erhvervskontorer og regionale væksthuse et stort ønske om, at universiteterne udvikler endnu stærkere og mere systematiske indgange for virksomheder, som vil i kontakt med universiteterne om mulighederne for at etablere samarbejdsprojekter. 39/78

42 I forbindelse med interviewundersøgelsen har vi gennemført interview med nøglepersoner på de centrale enheder med ansvar for erhvervssamarbejde på de seks største universiteter. Men hvad er en systematisk indgang til et universitet? De gennemførte case studier viser, at følgende palette af tilbud er vigtige i indsatsen for at gøre viden og ekspertise let tilgængelig for omverdenen: En one-stop-shop i form af en generel indgang til universitetet for erhvervslivet. Her kan kontaktpersonerne vejlede om samarbejdsmuligheder og henvise til det rette institut eller den rette forsker. En erhvervsrettet hjemmeside, der bl.a. omfatter kontaktoplysninger på universitetets one-stop-shop. Hjemmesiden skal kommunikere universitetets strategi for erhvervssamarbejde og indeholde en række oplysninger om samarbejdsmuligheder, hvordan virksomheden kan komme i gang med et samarbejde, finansieringsmuligheder, eksisterende erhvervsrettede aktiviteter, juridiske aspekter ved samarbejde mv. Hjemmesiden kan også omfatte inspirerende cases og online databasesystemer, hvor virksomhederne kan søge på forskere samt på faciliteter og udstyr, som virksomheder kan trække på. Et key account system hvor der på de enkelte institutter og centre er udpeget nøglemedarbejdere, der har ansvaret for at tage sig af henvendelser, der enten kommer direkte fra virksomhederne eller via de centrale kontaktpersoner. Opgaverne kan bl.a. bestå i en introduktion til instituttets kompetencer og mulige samspilsrelationer, en indledende drøftelse af behovet for samarbejdet samt at henvise til rette forsker. Desuden kan en key account manager arbejde med at sammensætte en ydelse og et team, der matcher virksomhedens behov. Etablering af relationer til den omkringliggende verden. Erhvervslivets adgang til universitetets kompetencer kan styrkes ved at etablere samarbejde med - og øge informationsniveauet til - eksterne aktører med stor virksomhedskontakt, fx i erhvervsservicesystemet, så disse aktører kender universitetets forskning, kompetencer og tilbud og kan vejlede virksomheder herom. Universiteterne kan etablere korterevarende introduktions eller uddannelsesforløb, hvor de eksterne aktører får en grundlæggende indsigt i de vigtigste samarbejdsformer og forskningsområder. Målet er at gøre de eksterne aktører til en del af omverdenens indgang til universitetet. God praksis På tværs af de seks danske universiteter, der er blevet interviewet til denne del af analysen, er der store forskelle på, hvordan de centrale enheder for erhvervssamarbejde er organiseret. Der kan lidt forenklet skelnes mellem to modeller: En basismodel, hvor den primære indsats består i at etablere en one-stop-shop, der tager sig af henvendelser fra erhvervslivet og af at formidle kontakter til institutter og forskere. Disse enheder har også ansvar for at udarbejde samarbejdsaftaler og for universiteternes arbejde med teknologioverførsel. Endelig servicerer de forskerne i forbindelse med erhvervssamarbejde og større EU-projekter. 40/78

43 En udvidet model, hvor der som led i universiteternes struktur for matchmaking etableres indgange på de enkelte institutter/afdelinger, og hvor der samtidig afsættes ressourcer til at etablere relationer til eksterne samarbejdspartnere, der kan fungere som ambassadører og informationskanaler i forhold til virksomhederne. Et vigtigt element i den udvidede model er, at der decentralt på universiteterne er ressourcer til at lave opsøgende arbejde og til at kvalificere virksomhedernes behov. Kommunikation og målrettet markedsføring til udvalgte brancher kan også være et element i den udvidede model. Erhvervskontakten på Aarhus Universitet er et eksempel på god praksis inden for basismodellen. Erhvervskontakten modtager ca henvendelser fra virksomheder årligt. Virksomhederne kan enten udfylde en skabelon eller indsende en forespørgsel per mail og angive deres behov for viden. De kan også ringe direkte til Erhvervskontakten og få hjælp til at komme videre. Erhvervskontakten sørger for at koble direkte til den rette forsker. Desuden kan man på universitetets hjemmeside forsøge at finde frem til den rette forsker gennem søgefunktionen Find en forsker, der leder brugeren frem til forskerens artikler og kontaktdata. Erhvervskontakten afholder endvidere konferencer og workshops på baggrund af de forespørgsler, der kommer fra virksomhederne. Desuden har enheden afholdt busture med virksomheder og forskere for at skabe en uformel ramme at mødes på. Endvidere er kontakten synlige på messer og konferencer. Der er også etableret en elektronisk markedsplads for studerende på Aarhus Universitet og virksomheder, hvor de kan mødes omkring fælles projekter. Både studerende og virksomheder kan lægge projektidéer ind. Erhvervskontakten er etableret med udgangspunkt i midler fra det tidligere Århus Amt. Et eksempel på den udvidede model finder vi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der er i gang med at etablere DTU Match, der skal gøre det lettere for SMV er at gøre brug af universitetets forskning og ekspertise. DTU indgår hvert år indgår 400 samarbejdsprojekter, hvoraf hele 90 pct. er med store, forskningstunge virksomheder. Målet med DTU Match er at tidoble samarbejdet med innovative SMV ere. Boks 4.2. DTU Match udvikling af en one-stop-science-shop Formål: DTU Match er et nyt matchmakingprogram, der skal lette SMVers adgang til de rette eksperter og videnprodukter på DTU, og som skal kunne sikre SMVer rådgivning om finansiering af samarbejde. Organisering og ydelser: DTU Match er placeret i et sekretariat under ledelsen, hvor der er ansat syv medarbejdere. Der er herudover tilknyttet en key account manager på hvert institut samt 200 særligt udpegede forskere, som vurderes at have både faglige og personlige forudsætninger for at indgå i samspilsprojekter med SMVer. Disse forskere indgår i fælles ekspertdatabase, der stilles til rådighed på hjemmesiden, og som indeholder beskrivelse af kompetencer og arbejdsområder. Projektet indebærer endvidere et samarbejde med Københavns Universitet, så der også kan trækkes på forskere herfra. Sekretariatet står for alle administrative funktioner, herunder markedsføring, opsøgende arbejde, udformning af kontrakter, indpakning af ydelserne, fakturering samt design og vedligeholdelse af hjemmeside for DTU Match. Forskernes bidrag er alene at levere viden ind i aktiviteterne. DTU Match indebærer også en indsats 41/78

44 for at omstille og modne DTUs organisation til at arbejde med SMVer. Det sker bl.a. gennem DTU Match uddannelsesprogram (se boks 4.7 neden for). Der ydes en gratis indledende rådgivning, mens de egentlige ydelser i form af konsulentarbejde, skræddersyet uddannelse, innovationsprojekter mv. udbydes til markedspris. Finansiering: DTU Match er medfinansieret af Region Hovedstaden. Desuden har DTU Match modtaget medfinansiering fra puljen Åbne midler under Rådet for Teknologi og Innovation. Mens DTUs initiativ primært fokuserer på at skabe en stærk infrastruktur på selve universitetet, er der andre universiteter, der arbejder med at gøre eksterne samarbejdspartnere til en del af selve matchmakingen. Aalborg Universitet har i initiativet AAU Matchmaking etableret både interne matchmakere på de enkelte institutter og eksterne matchmakere i erhvervsfremmesystemet, der gennem et certificeringsforløb får et grundlæggende kendskab til universitetet. Dermed kan de bedre vejlede virksomheder om de muligheder, der er for samarbejde på AAU og henvise direkte til relevante indgange på institutniveau (de interne matchmakere). Desuden får de eksterne matchmakere viden om, hvad ny forskning og teknologi kan anvendes til, og de kan på den måde være opsøgende og inspirere virksomheder til udviklingsprojekter. Boks 4.3. AAU Matchmaking et samlet matchmakingsystem med eksterne og interne matchmakere Formål: Aalborg Universitet etablerede i 2006 AAU Matchmaking med det hovedformål at skabe en let og entydig indgang til universitetet for eksterne samarbejdspartnere, som universitetet ikke har samarbejde med i forvejen. Organisering og ydelser: AAU Matchmaking ledes af en stabsfunktion på tre personer placeret i enheden AAU Innovation, der har til opgave at styrke erhvervssamarbejdet på universitetet og øge indsatsen for at kommercialisere og nyttiggøre universitetets viden. Udover stabsfunktionen omgfatter AAU Matchmaking: Interne matchmakere, der er kontaktpersoner på de enkelte institutter med en bred viden om instituttets kompetencer og de samarbejdsmuligheder, der er på instituttet. De interne matchmakere har erfaring med erhvervssamarbejde og har til opgave at udvikle henvendelser fra virksomheder til egentlige projekter. Eksterne matchmakere, der er ressourcepersoner med en stærk virksomhedskontakt, fx lokale erhvervschefer og medarbejdere i regionale væksthusene. De eksterne matchmakere skal kunne være behjælpelige med viden om AAU og være bindeled mellem virksomheder og interne matchmakere. Matchpoints, som er centre i forskellige lokalområder, hvor virksomhederne har adgang til informationsmaterialer om Aalborg Universitet. Der afholdes et par årlige informationsarrangementer, og faciliteterne kan bruges som arbejdspladser i forbindelse med studenterprojekter. AAU Matchmaking gennemfører en certificering af de eksterne matchmakere. Her bliver matchmakerne intro 42/78

45 duceret til vidensområder på universitetet og forskellige samspilsformer. Desuden bliver de rådgivet om fordele og ulemper ved de forskellige samspilsformer. Der tilbydes løbende arrangementer, hvor matchmakerne kan få dybere indsigt i de forskningsområder på universitetet, der har størst erhvervsrelevans. Der er pt. certificeret 55 eksterne matchmakere de fleste er fra den nordjyske region. Samtidig får AAU gennem de eksterne matchmakere feedback til universitetets indsats for erhvervssamarbejde: Hvad er attraktivt? Hvordan kan universitetets kommunikation til virksomhederne styrkes? Og hvilke samspilsformer bør udvikles? Finansiering: AAU Matchmaking er finansieret af Aalborg Universitet. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at dokumentere, hvad den udvidede model kan betyde for omfanget af erhvervssamarbejde, da de danske initiativer er forholdsvis unge. Men interviewene med eksterne samarbejdspartnere tyder på, at den udvidede model har stor effekt. Eksempelvis peger en brobyggende organisation med relationer til flere universiteter på, at etableringen af AAU Matchmaking har betydet, at det er langt lettere at finde frem til den rette ekspertise, end det er på andre universiteter. Som et supplement til universiteternes egne indgange, er det endvidere relevant at overveje at indføre fælles indgange til universiteterne. Flere af de interviewede universiteter fremførte, at de får henvendelser fra virksomheder, som de ikke kan matche med universitetets specifikke viden. I dag strander disse henvendelser ofte. Et eksempel finder vi i Østengland, hvor 11 universiteter har etableret én fælles indgang, hvor virksomheder kan henvende sig og gennem søgeredskaber og personlig rådgivning finde den rette samarbejdspartner og samarbejdsform. En væsentlig forklaring på i10s succes er, at alle universiteter har taget ejerskab til initiativet, hvilket har været en forudsætning for at etablere et godt samarbejde mellem denne centrale enhed og de forskellige erhvervsrettede enheder på de enkelte universiteter. Boks 4.4. i10 én indgang til 11 universiteter i Østengland Formål: Cambridge University tog i 2000 initiativ til partnerskabet i10, der har deltagelse af alle universiteter i Østengland. Målet var at gøre det lettere for regionens virksomheder at finde frem til de rette kompetencer på universiteterne. Ydelser: Regionens virksomheder tilbydes let adgang til universiteternes ressourcer gennem en kombination af webbaserede søgeredskaber og personlig rådgivning. i10 tilbyder følgende ydelser: Adgang til en tematisk opdelt database over relevante faciliteter (udstyr, testfaciliteter, konferencerum mv.) på universiteterne med avancerede søgefaciliteter. Adgang til en tematisk opdelt database over relevante forskere/eksperter på universiteterne med avancerede søgefaciliteter. Personlig rådgivning/matchmaking i relation til forskere og faciliteter på universiteterne, herunder hjælp til at indgå samarbejdsaftaler. Adgang til ilabs der er særlige faciliteter på universiteterne til bl.a. teambuilding og brainstorming Rådgivning om finansiering af samarbejdsprojekter med videninstitutioner, herunder adgang til database over finansieringsmuligheder i relation til samarbejdsprojekter med universiteterne. 43/78

46 Innovationstest en online-test designet af universitetsforskere, der skal give virksomhederne viden om deres innovationskapacitet og mulige forbedringsområder. Rådgivning om IPR-forhold. Rådgivning om E-learning og kurser på universiteterne. Organisering: i10 drives som en selvstændig enhed med egen bestyrelse. Teknisk er medarbejderne ansat på de enkelte universiteter, men de arbejder for i10. Enheden drives af team på 15 personer, hvoraf de fleste er en Expert Managers eller Facility Managers. Det vil sige, at de er specialiserede i at hjælpe virksomhederne med at få adgang til de rette eksperter (typisk forskere) eller faciliteter på universiteterne. i10 driver også et web baseret søgesystem, hvor medlemmerne kan søge i i10s database over regionens forskere og tilhørende faciliteter. Finansiering: Grundlaget for i10 var den engelske regerings såkaldte Third stream funding - en særlig finansieringsstreng til at finansiere aktiviteter på universiteter, der har til formål at øge samspillet med det omgivende samfund. Under denne finansieringsstreng blev afsat særlige puljer til at finansiere samarbejdsprojekter mellem universiteterne, der har til formål at øge samarbejdet med små og mellemstore virksomheder. Det årlige budget for i10 er , der finansieres af den nævnte statslige fond. For at få adgang til i10s ydelser tegner virksomhederne et gratis medlemskab. En dansk variant er Teknologisk Partnerskaber i regi af Teknologisk Institut, der fungerer som en fælles indgang til universiteter i flere lande. Teknologiske Partnerskaber er medlemsbaseret. Virksomhederne tilbydes matchmaking gennem en model, hvor konsulenter i Teknologiske Partnerskaber arbejder med at kvalificere et projekt på baggrund af en virksomheds henvendelse. Virksomheden beskriver en konkret problemstilling, de gerne vil have løst. Herefter beskriver konsulenterne projektet over for et netværk af forskere fra hele verden. Forskerne kontaktes per mail og skal svare inden for kort tid. På baggrund af forskernes svar afdækkes mulige samarbejdspartnere, og konsulenten formidler en prioriteret liste til virksomheden. Da Teknologiske Partnerskaber er medlemsbaseret betyder det, at initiativet mest henvender sig til for virksomheder med hyppige samspilsrelationer. Forskellen på Teknologiske Partnerskaber og i10 er endvidere, at Teknologiske Partnerskaber ikke er forankret ledelsesmæssigt på de enkelte universiteter. Teknologiske Partnerskaber er baseret på et netværk til forskere med bred interesse for erhvervssamarbejde, primært inden for de tekniske og naturvidenskabelige fagområder. Udfordringer Behovet for at etablere systematiske indgange for virksomhederne udfordrer universiteterne. På tværs af landets seks største universiteter er der et stykke vej igen, før grundelementerne i basismodellen fungerer lige godt alle steder. Fx er der både på Syddansk Universitet og Københavns Universitet etableret enheder, der har ansvar for erhvervssamarbejde, og som fungerer både som fælles indgang for virksomheder og servicefunktion over for forskere, der samarbejder med erhvervslivet. Men generelt er det svært for virksomheder uden samspilserfaring at finde kontaktdata på hjemmesiderne, lige som der ikke er adgang til søgesystemer, hvor virksomhederne 44/78

47 selv kan søge på forskere, forskningsområder og faciliteter på universiteterne. Der foreligger heller ikke på de undersøgte universiteter målrettet informations- eller markedsføringsmateriale om, hvad universiteterne kan tilbyde fx de erhverv og klynger, der er dominerende i den region, hvor de enkelte universiteter ligger. Der kan med andre ord fortsat gøres en del for at styrke virksomhedernes indgange til universiteterne. Etableringen af en velfungerende basismodel er et centralt første skridt i at lette virksomhedernes adgang til universiteterne. Det bør i de fleste tilfælde kunne finansieres inden for rammerne af universiteternes egne budgetter. Den udvidede model bygger videre på basismodellen ved at skabe systematiske indgange decentralt på universitetets institutter og centre. Desuden er det centralt i den udvidede model, at der opbygges samarbejdsrelationer til relevante eksterne aktører, fx i erhvervsservicesystemet, således at aktører med tæt virksomhedskontakt fungerer som en del af universitetets matchmaking tilbud til erhvervslivet. Den udvidede model er ressourcekrævende, fordi der skal frikøbes tid til at koordinere erhvervssamarbejdet på de enkelte institutter og afsættes midler til uddannelse af eksterne samarbejdspartnere. Herudover stiller modellen store krav til personerne i de centrale enheder om at være opsøgende i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Det virker derfor urealistisk, at universiteterne skal finansiere modellen inden for eget budget. Fx har DTU Match modtaget medfinansiering fra puljen Åbne midler under Rådet for Teknologi og Innovation. På sigt er det også vores vurdering, at det vil øge samspillet med små og mellemstore virksomheder yderligere, hvis der etableres en samlet indgang til alle universiteter. Imidlertid har vi ikke kunnet spore den store interesse blandt universiteterne for at arbejde med udviklingen af en sådan fælles indgang. Derfor kunne er første skridt i etableringen være, at Rådet for Teknologi og Innovation sammen med Rektorforsamlingen tog initiativ til at afdække effekterne af lignende initiativer i andre lande og regioner. På sigt er det en afgørende præmis for en fælles indgang, at universiteterne tager ejerskab, da der skal afsættes ressourcer på universiteterne til at håndtere forespørgsler fra enheden. En velfungerende infrastruktur for matchmaking på universiteterne handler ikke kun om effektive og professionelle indgange, der skal gøre det let at finde frem til den rette forsker. Succes i matchmakingen er stærkt afhængig af universiteternes evne til at omsætte deres viden til nye ydelser rettet mod virksomhedernes behov. Eller sagt med andre ord universiteterne skal tænke markedsorienteret. Det kræver nye kompetencer, udvikling af ydelser og koncepter, etablering af konsulentfunktioner samt målrettet information og markedsføring i et virksomhedsrettet sprog. Det generelle indtryk fra er, at det er et område, hvor der er brug for et betydeligt og langsigtet løft. Som Helle Bunkenborg fra Risø InnovationsAktiviteter (RIA) formulerede det; Vi, der arbejder med at lave samarbejdsprojekter, er hele tiden i færd med at udvikle området. Vi arbejder med udvikling af nye ydelser, en ny kultur og et nyt sprog for erhvervssamarbejde. 45/78

48 Typiske opgaver i at en stærk salgs- og markedsorganisationen er: Opsøgende arbejde og markedsanalyser, hvor behov og udfordringer blandt små og mellemstore virksomheder kortlægges med henblik på at definere områder, hvor universitets viden kan bringes i spil. Udvikling af konkrete ydelser og koncepter, som kan sælges, og som universiteterne kan præsentere for de virksomheder, der henvender sig til universitetet. Udbud af konsulentarbejde, skræddersyet efteruddannelse mv., hvor salgs- og markedsorganisationen trækker relevante forskere, undervisere og studerende ind efter behov. Sikring af en kontinuerlig konceptudvikling af de forskellige samarbejdsformer på baggrund af eksisterende erfaringer med samarbejde. Kompetenceudvikling af forskere, så de har forudsætninger for at indgå i samarbejdsprojekter med SMVer. Herudover er der behov for at arbejde med universitetets overordnede organisering og ledelse. At omsætte forskning og viden til erhvervsrettede koncepter og ydelser kræver typisk mere end blot en central stabsfunktion. Kun ved at samtænke forskning, uddannelse og erhvervssamarbejde på de enkelte institutter og centre kan der skabes en kultur og en ramme, hvor universiteterne kan begynde at agere efterspørgselsdrevet. God praksis Et eksempel på god praksis i Danmark er enheden Risøs InnovationsAktiviteter (RIA), der gennem de sidste fem år har arbejdet målrettet med at finde nye veje til at bringe RISØs viden i spil. Hovedvægten i enhedens arbejde er at bistå med en effektiv facilitering af samarbejdsprojekter. I den sammenhæng arbejder RIA med temabaserede events, innovationsworkshops og inspirationsdage for virksomheder, som på hver deres måde vurderes som effektive indgange til at komme i en tættere dialog med virksomhederne om deres behov. Hvis en virksomhed og en eller flere forskere ønsker at indgå et samarbejde bistår enheden også med at få idéen bragt helt frem til den egentlige forretningsfase. 46/78

49 Boks 4.5. RIA Risøs InnovationsAktiviteter Formål: En central målsætning for RIA er at tilbyde en vifte af ydelser, så virksomhederne lettest muligt kan få adgang til i viden og forskere. Ydelser: RIA er udviklingsorienteret og rettet mod aktuelle behov hos virksomhederne. Derfor tilpasser de løbende deres ydelser. Men i hovedtræk tilbyder RIA følgende ydelser: Temabaserede events: En blanding af minimesse, oplæg, netværksbar og workshops, hvor der er mulighed for dialog. Der holdes ét eller flere virksomhedsoplæg, der fungerer som trækplaster, og der inviteres forskere eller opstartsvirksomheder fra Risø. Inspirationsdage: Fungerer som en indledende dialog med virksomheder, hvor en forretningsudvikler fra RIA forsøger at koble virksomhedens behov og udfordringer med viden på Risø. Programmet forløber over en dag, og der er tid til diskussion undervejs og til opsamling. Forløbet er gratis for virksomheden. Innovationsworkshops: Her udvælger RIA i tæt dialog med virksomheder én eller flere problemstillinger, hvor deltagerne går i dybden. Nogle innovationsworkshops er for en enkelt virksomhed, der sammen med en række forskere går tæt på en problemstilling. Mens andre innovationsworkshops afholdes med deltagelse af flere virksomheder og forskere. Alle innovationsworkshops faciliteres af RIA. Netværk: Hvor RIA samler 5-7 virksomheder, udvalgte forskere, forretningsudviklere og ekstern facilitator. Ambitionen er at alle virksomheder skal komme hjem med en idé. Typisk holdes der fire møder i netværket. Idéafklaringsmøder: Individuelle møder med virksomheder med henblik på at matche dem med forskere. Herudover laver RIA målrettet opsøgende arbejde overfor erhvervslivet og deltager i en række netværk og klyngeorganisationer. Kompetencer og organisering: Der er seks personer ansat i RIA. Ingen er uddannet forskere eller jurister. Der er ansat 4 forretningsudviklere med en blanding af kommercielle og teknologiske kompetencer og med praktiske erfaringer fra opstart af virksomheder, da det er vigtigt med en kommerciel vinkel. RIA hører organisatorisk til i Risøs centrale administration. Finansiering: RIA er medfinansieret af Region Sjælland og Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Desuden betaler virksomhederne for deltagelse på innovationsworkshops. Et element i at arbejde efterspørgselsstyret kan være at etablere personlige indgange for virksomhederne til universitetet. På Massachusetts Institute of Technology (MIT) finder vi et eksempel på, hvordan samarbejdet med virksomhederne kan udvikles ved at etablere en kontakt på universitetet, som tager sig specifikt af at udvikle samarbejdet med den enkelte virksomhed. Det såkaldte Liaison Officer Program er medlemsbaseret. Ved tilmeldingen tildeles virksomheden en Liaison Officer, der indledningsvist afholder et møde med virksom- 47/78

50 hedens ledelse med henblik på at lave en aktionsplan for virksomhedens samarbejde med MIT. Virksomheden tilbydes en række services, der bl.a. omfatter identifikation af relevante aktiviteter på MIT, videokonferencer med MIT-forskere, virksomhedsspecifikke workshops, besøg af MIT-forskere i virksomheden, hjælp til rekruttering af studerende, hjælp til løsning af konkrete opgaver og et nyhedsbrev om forskning på MIT og nye teknologier med erhvervsmæssige anvendelsesmuligheder. De fleste Liaison Officers har lang erfaring som ledere i det private erhvervsliv. Selv om MITs program er målrettet større virksomheder og er medlemsbaseret er det inspirerende i dansk sammenhæng, da målet er at udvikle ydelser tilpasset virksomhedens individuelle behov. I forhold til SMVer kan der på danske universiteter udvikles modeller, hvor man arbejder med personlige indgange for grupper af virksomheder, fx inden for regionale klynger. I Danmark finder vi et eksempel i noget mindre skala på Center for Indlejrede SoftwareSystemer (CISS) på Aalborg Universitet. Centeret har oprettet en særlig CISS-VIP afdeling, hvor der er ansat forskere (p.t. tre personer), som arbejder fuldtids med virksomhedssamarbejde. CISS-VIP fungerer som virksomhedernes indgang til hele forskningsmiljøet, og som kan tilbyde samarbejdsprojekter af kortere varighed. Modellen er, at der er ansat en salgs- og marketingsperson, som står for den første kontaktskabelse til virksomheder samt for udarbejdelse af salgs- / marketingsmateriale. Forskerne byder ind, når det konkrete samarbejdsprojekt skal defineres og udføres, og er endvidere ude i felten til arrangementer, messer og lignende for at tale med nye kunder. Udvikling af en stærk salgs- og markedsorganisation på universiteterne forudsætter på de fleste universiteter et stort arbejde med at forandre den etablerede kultur. Som gennemgangen af barriererne i kapitel 3 viste, er der fortsat kulturelle barrierer for samarbejde på universiteterne. På et universitet i Østengland kan vi finde inspiration til, hvordan man kan arbejde med at udvikle kulturen nemlig på University of Hertfordshire, der har som ambition at blive det førende erhvervsrettede universitet i England. En ambition de bl.a. vil realisere gennem initiativet UHMindset, der skal ændre de ansattes omverdensopfattelse, kompetencer, sprog og kultur. UHMindset er en del af en større omstilling af University of Hertfordshire. En omstilling, der har resulteret i, at over 30 pct. af universitetets finansiering i dag kommer fra samarbejde med erhvervslivet. 48/78

51 Boks 4.6. University of Hertfordshire UHMindset Formål: Formålet med UHMindset er at udvikle en erhvervsrettet kultur på University of Hertfordshire. Ydelser: Udvikling af værktøj, der måler adfærdsændringer: Værktøjet er udviklet af erhvervsservice enheden Exemplas og måler forandringsvillighed blandt medarbejderne (Adaptability Index Tool). Værktøjet bliver brugt løbende. Input bruges til den videre udvikling af UHMindset. 40 pct. af 2000 ansatte har været igennem første fase af værktøjet. Workshops på tværs af universitetet: På disse workshops opsamles erfaringer, og der udvikles idéer og input til sprogbrug, værdier og adfærd, der giver mening i forhold til udviklingen af samarbejdet med erhvervslivet. I 2007 deltog over 300 ansatte i disse workshops. Rekruttering og udvikling af forandringsfacilitatorer, der findes på gulvniveau på hele universitetet. Disse personer er centrale i forhold til at drøfte fremdrift og udviklingsmuligheder på de forskellige workshops. Kompetencer: Der er over 130 forandringsfacilitatorer på hele universitet, som gennem UHmindset får kompetencer inden for facilitering, kommunikation og forandringspsykologi. Det er centralt i processen, at alle ansatte på universitetet er med i processen. Samtidig opfordres også til, at de ansatte identificerer små skridt til forandring, hvilket fx har ledt frem til en større brug af cases og flere eksterne forelæsere. Pointen er at anerkende, at de små skridt er meget vigtige i forandringsprocesser. Organisering: UHMindset har fire medarbejdere og er en del af et større tværfagligt team (UHEvolution). Udvikling af kultur og kompetencer er også centrale elementer i initiativet DTU Match. Forskerne gennemgår et uddannelsesforløb med henblik på at udvikle deres kompetencer inden for kommunikation, erhvervsrettet formidling og samarbejde, jf. boks /78

52 Boks 4.7. DTU Match uddannelse af forskere til erhvervssamarbejde Der er udviklet et uddannelsesforløb for de deltagende forskere i DTU Match. Uddannelsesforløbet består af to elementer og afholdes institutvist: En omfattende generel introduktion med fokus på: o Den vendte funktion, der betyder at forskere skal levere viden ind i en aktivitet baseret på virksomhedens efterspørgsel. o Hvordan samarbejde med SMVer kan håndteres og hvilke samspilsformer, der er relevante. o Sekretariatets funktion, der indebærer at forskerne kun skal tage sig af det faglige, mens sekretariatet tager sig af det administrative arbejde i forbindelse med opsøgende arbejde, indgåelse af samarbejdsaftaler mv. Et kort, case-baseret trænings-/uddannelseforløb om, hvordan man kommunikerer med SMVer baseret på retorik og didaktik. Forskerne undervises i at fokusere på anvendelsessiden i sin kommunikation og i at oversætte forskningssprog til virksomhedssprog. Udfordringer Det er muligt at finde enkelte gode danske eksempler på universiteter, som har udviklet en stærk salgs- og markedsorganisation. Men det er endnu i form af mindre lommer på udvalgte universiteter. Eksemplerne er bl.a. CISS på Aalborg Universitet, Center for Software Innovation på Syddansk Universitet, RIA på RISØ og Institut for Produktudvikling på DTU. Udfordringen er i første omgang at etablere funktioner på universiteterne, der kan påtage sig opgaven som drivkraft for at udvikle en stærkere samspilskultur og en markedsrettet organisation i organisationen. Det er ikke nogen beskeden opgave. Som eksemplet med etableringen af RIA viste, er det forbundet med et væsentligt ressourceforbrug at udvikle en markedsrettet funktion. Udover egne midler har Risø fået midler fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og fra Region Sjælland til udviklingen af deres salgs- og markedsorganisation. Vi vurderer, at samspillet mellem universiteter og virksomheder med begrænset samspilserfaring vil kunne løftes betydeligt, hvis der som led i et matchmaking initiativ afsættes midler til at medfinansiere opbygningen af integrerede salgs- og markedsfunktioner på universiteterne. Det vil sige funktioner, der fungerer som en integreret del af universiteternes indsats for at styrke indgangene for små og mellemstore virksomheder, og som er specialiseret i at omsætte universiteternes viden til konkrete koncepter og ydelser. På sigt må målet være, at indtægter fra erhvervslivet kan finansiere de udgifter, som universiteterne har på området. Men i en periode på 3-4 år vil der være behov for statslig medfinansiering til at opbygge kompetencer og koncepter og til at opbygge en efterspørgsel fra erhvervslivet. 50/78

53 Brobyggende organisationer spiller en vigtig rolle for at nedbringe en række af de centrale barrierer for samarbejde, vi kortlagde i kapitel 3. Det gælder særligt barriererne vedrørende mangel på information om mulige samarbejdspartnere, manglende evne til at kvalificere egne behov, uoverskuelige indgange til universiteterne samt manglende kendskab til samspilsformer og finansieringsmuligheder. Desuden er de brobyggende organisationer meget vigtige for at nedbringe de relationelle barrierer beskrevet i afsnit 3.4. Men hvad er en brobyggende organisation? I denne sammenhæng dækker betegnelsen over forskellige typer af netværk, der er specialiserede i at facilitere vidensamarbejde inden for ét eller flere faglige eller teknologiske områder. Eksempler på brobyggende organisationer er RoboCluster (robotteknologi), Medicon Valley Academy (biomedicin), Alexandra Instituttet (Software), Videncenter for Træ og Møbler og Alucluster (aluminium). De brobyggende organisationer drives af et sekretariat, der har opbygget et personligt netværk i videnmiljøerne. Derfor kender de forskerne og ved, hvad de kan bidrage med i forhold til netværkets faglige område. Desuden er det en kerneopgave at sætte sig ind i virksomhedernes behov og herunder følge de teknologiske og faglige udviklinger i markedet. Nogle brobyggende organisationer er forankret på et universitet og fungerer som selvstændige enheder, fx under et fakultet eller på et institut. De ledes typisk af en styregruppe og har særlig fokus på at nyttiggøre viden fra det pågældende forskningsmiljø i nogle tilfælde også fra forskningsmiljøer fra andre universiteter inden for samme videnområde. Andre brobyggende enheder er organiseret som erhvervsdrivende fonde eller aktieselskaber med egen bestyrelse. De kan være lokaliseret på en videninstitution eller i et miljø tæt på erhvervslivet, fx i tilknytning til et erhvervsråd eller en videnpark. Disse brobyggende organisationer samarbejder typisk med mange forskellige videninstitutioner. De brobyggende organisationer varetager en meget vigtig opgave med at opbygge netværk, relationer og mødesteder mellem universiteterne og virksomheder. Netop etablering af personlige relationer er særdeles vigtige som grundlag for at etablere samarbejde mellem universiteter og virksomheder med beskeden samspilserfaring. Som en erhvervschef formulerede det De mere traditionelle virksomheder vil aldrig selv opsøge et universitet. De er vant til at udvikle sig på en helt anden måde. Derfor skal de tages i hånden hele vejen. Når de skal mødes med forskere, er det helt afgørende, at det sker under rammer, der er kendte og trygge for virksomheden. Her spiller de brobyggende organisationer en vigtig rolle, når de opsøger små og mellemstore virksomheder og efterfølgende agerer som netværksskaber i forhold til universiteterne. 51/78

54 Med udgangspunkt i de netværksskabende og tillidsopbyggende arrangementer har brobyggende organisationer mulighed for at iværksætte et egentlig matchmakingarbejde, hvor organisationerne faciliterer samarbejdsprojekter fra en idé til et egentlig samarbejdsprojekt. Enhedernes hovedydelser i relation til matchmaking er følgende: Tematiske netværk, hvor virksomheder og forskere mødes for at dele viden inden for et centralt teknologisk område og skabe grundlag for fælles projektaktiviteter. Matchmakingevents, hvor forskere og virksomheder mødes på kryds og tværs for at identificere aktiviteter og udfordringer af fælles interesse. Projektfacilitering, hvor en virksomhed tilbydes hjælp til at kvalificere en idé eller et problem, til at identificere de rette samarbejdspartnere på videninstitutionerne samt administrativ bistand til at etablere og drive et samarbejdsprojekt. Etablering af et stærkt videngrundlag for matchmaking i form af databaser og søgeredskaber baseret på en systematisk kortlægning af relevant forskning og specialer i virksomhederne. På tværs af de interviewede brobyggende organisationer er det endvidere tydeligt, at medarbejdernes kompetencer er meget væsentlige for, at matchmakingen kan lykkes. Typisk har medarbejderne en baggrund fra den erhvervsmæssige målgruppe (kan fx være en bestemt branche eller en bestemt klynge). Samtidig har de stor indsigt i forskningsverdenen. Enkelte medarbejdere har ph.d grader. I tillæg hertil har mange medarbejdere uddannelse inden for projektledelse. I forbindelse med analysen har vi interviewet 11 brobyggende organisationer for at afdække eksempler på god praksis. Tematiske netværk Tematiske eller faglige - netværk er en aktivitet, som udbydes af flere af de brobyggende organisationer. I netværkene mødes en gruppe af forskere og virksomheder jævnligt for at dele viden inden for et aktuelt område og skabe grundlag for fælles projektaktiviteter. Netværksformen er en god metode for virksomhederne til at blive introduceret til ny forskning og nye teknologiske tendenser. Samtidig er de en ramme for at afprøve holdbarheden af mulige samspilsprojekter under mere uformelle og tillidsskabende former og med en bred inddragelse af kompetencer både fra virksomheds- og fra forskningssiden. De tematiske netværk bruges dermed som et første trin for at etablere konkrete samarbejdsprojekter. Et eksempel på god praksis finder vi i Øresund Environment Academy, som er facilitator for en række tematiske netværk om nye emner af relevans for miljøindustrien. Netværkene har resulteret i en lang række af samarbejdsprojekter. 52/78

55 Boks 4.8. Øresund Enviroment Academy - tematiske netværk om emerging issues Øresund Enviroment Academy udbyder en række tematiske netværk om centrale udfordringer og temaer for miljøklyngen i Øresundsregionen, fx bæredygtigt byggeri. Typisk er et tematisk netværk organiseret på følgende måde: Idéfase: Idéer til temaer kommer fra netværket, bestyrelsen eller via sekretariatets radar. Radaren er, når sekretariatet deltager i konferencer i udlandet, laver litteratursøgning og dermed indfanger nye temaer og idéer, der kan bringes ind i netværket. Opstartsfase: Typisk starter et netværksforløb i en mindre kreds af virksomheder og forskere, hvor emnet eller temaet for et samarbejde konkretiseres. Derefter inviteres flere parter med, og det vurderes om temaet kan danne grundlag for et netværk og evt. fælles projekter. Udførelsesfase: Her mødes virksomheder og forskere for at dele viden inden for et centralt teknologisk område og skabe grundlag for fælles projektaktiviteter. Der afholdes typisk 5-6 møder årligt i netværkene. Netværkene resulterer typisk i, at der nedsættes projektgrupper for virksomheder og forskere med interesse for at udvikle samarbejdsprojekter inden for et deltema. De faglige netværk bruges dermed som afsæt for konkrete samarbejdsprojekter. Matchmakingevents Flere af de brobyggende organisationer afholder matchmakingevents, hvor forskere og virksomheder kan mødes under uformelle rammer og gensidigt udveksle viden og information om, hvad de arbejder med og dermed indkredse mulige samarbejdsflader. Et eksempel er innovationsnetværket Biologues Science Dating koncept, hvor forskere og virksomheder mødes på tomandshånd og drøfter ny teknologi og muligheder for at etablere samarbejdsprojekter inden for det biomedicinske område, fx i form af Erhvervs.Ph.D-projekter. Biologue arbejder med matchmaking og facilietering af forskningssamarbejde inden for cancer- og diabetesområdet. Modellen i Science Dating er at lave arrangementer for committede deltagere, der alle skal have mulighed for at mødes på tomandshånd. Deltagerne matches på kryds og tværs efter et par indledende oplæg om temaer af fælles interesse for universiteter, myndigheder og virksomheder. I Videncenter for Fødevareudvikling og Innovation VIFU i Herning afholdes mindre events efter et såkaldt nøddeknækker princip, hvor konkrete virksomhedsproblemstillinger er formuleret i et samarbejde mellem VIFU og fødevarevirksomheder. Disse problemstillinger præsenteres for en kreds af personer fra en række videninstitutioner, der kan melde sig som nøddeknækkere til en eller flere af de problemstillinger, der fremlægges. 53/78

56 Boks 4.9. VIFU Nøddeknækkeren eksempler på problemer i virksomheder og nøddeknækkere Limfjord Company A/S: Virksomhedens producerer muslingejuice, som de eksporterer til Asien. De vil gerne have udviklet en smagsprofil på juicen. Desuden ønsker virksomheden sparring og hjælp til at introducere muslingejuice på det europæiske marked. Teamet af nøddeknækkere består af Food College Denmark, Maritimt Vækstcenter og virksomheden Jens Møller Products. Jacobsen og Hvam A/S: Virksomheden producerer honning. De har brug for en sparringspartner til at undersøge produktionsudstyrets betydning for honningens konsistens. Teamet af nøddeknækkere består af Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet og Holstebro Smørmejeri. Nørreport Fisk og Vildt: Virksomheden ønsker at markedsføre friske fiskeprodukter over for unge og børnefamilier. De søger sparring og hjælp til markedsføring og produktudvikling af nemme og hurtige fiskeretter. Teamet af nøddeknækkere er Holstebro Tekniske Skole, Danmarks Tekniske Universitet, Food College Denmark, Teknologisk Institut, Thyborøn Fiskeauktions Center, Fiskehuset og Maritimt Vækstcenter. Projektfacilitering De brobyggende organisationer tilbyder i mange tilfælde at bistå med det administrative og tillidsskabende arbejde efter, at virksomheder og forskere har fundet hinanden. Det er ofte en meget væsentlig forudsætning for projekternes succes. Som kapitel 3 viste udgør relationelle barrierer som forskellige mål og forventninger, forskelle i tidshorisonter samt mangel på fleksible finansieringsformer ofte væsentlige forhindringer for vidensamarbejde. Øresund Environment Academy arbejder fx meget målrettet med at opbygge tillid. I forbindelse med større samarbejdsprojekter bruger organisationen ofte op til tre måneder på at afstemme mål og lære parterne at forstå hinandens sprog, forudsætninger og motiver til at samarbejde. De enkelte deltagere får mulighed for at formulere ønsker til projektet, og Øresund Environment Academys sekretariat fungerer som oversætter og formidler til de øvrige deltagere. Sekretariatet står også for det administrative arbejde med at formulere, forberede og facilitere samarbejdsprojekter, der spænder fra grundforskningsprojekter til prøvning af teknologi. Sekretariatet skriver også projektansøgninger til fx rammeprogrammer, Interreg og nationale ordninger. De står endvidere ofte for den administrative del af projekterne for at aflaste forskerne. Vi er bedre til at holde fokus på milepæle og deadlines end forskerne (Jacob Juhl, Øresund Environment Academy). VIFU har udviklet en såkaldt projektaccelerator, der som navnet signalerer, har til formål at modne og udvikle projektidéer. VIFU bistår med problemafklaring, identifikation af det rette videnmiljø, facilitering af møde med universitetet og projektstyring. Herudover hjælper VIFU med at etablere de nødvendige rammer for, at studerende kan kobles på projektet, jf. boks I øjeblikket fungerer initiativet som formidler af studenterprojekter. Planen er at udvide med en forskningsaccelerator, der skal facilitere samarbejdsprojekter mellem virksomheder og forskere. 54/78

57 Boks VIFU projektaccelator Formål: Målet med projektaccelator er at hjælpe virksomheder ind i vidensystemet ud fra en efterspørgselsdrevet tankegang. Initiativet formidler studenterprojekter til virksomheder i fire jyske kommuner. Ydelser: Projektaccelator indeholder følgende ydelser: Hjælp til at beskrive og konkretisere projektet (første skridt er problemafklaring). Indgåelse af samarbejdsaftale og rådgivning herom. Deltagelse i opstartsmøder, midtvejsmøder og afslutningsmøder. Kommunikere og forklare hvad kravene er på begge sider af bordet. Følge projektet og holde det på sporet - tage al bøvlet. Lave samarbejdsaftale mellem virksomhed og videninstitution. Koble studerende på projektet og tilbyde bolig, transport og arbejdsplads til den studerende. Finansiering: Initiativet er finansieret af fire kommunerne i området med i alt kr. om året. Mange SMVer er tilbageholdne over for længerevarende projekter og er usikre på, hvad videninstitutioner kan bidrage med i forhold til deres specifikke problemstillinger. Her kan en god isbryder være kortere projekter, hvor virksomhederne introduceres til, hvad universiteterne arbejder med, og hvor der kan udvikles en konkret idé til et nyt produkt, et nyt forretningsområde eller evt. nye metoder til virksomhedens innovationsarbejde. Denne type af projekter kaldes i de brobyggende organisationer feasibilitystudier, forprojekter eller miniprojekter. Et eksempel på god praksis findes i Netværk for Forskningsbaseret Brugerdreven Innovation, der tilbyder miniprojekter (finansieres af den grundbevilling netværket modtager fra VTU). Hensigten er at afprøve om en idé er relevant for virksomhedernes forretning og at opbygge tillid mellem virksomheder og forskere, jf. boks Boks Netværk for brugerdreven Innovation udbyder miniprojekter Formål: At give virksomheder mulighed for at samarbejde med forskere uden at binde sig til lange samarbejdsaftaler og ansøgningsprocedurer. Miniprojekterne skal øge kompetencerne inden for brugerdreven innovation og dokumentere, hvad det kan betyde for bundlinien. Samtidig kan et miniprojekt afprøve om en idé er relevant for virksomhedernes forretning. Og endelig er et miniprojekt en tillidsskabende foranstaltning. Netværket har mål om 6 projekter i Finansiering: Netværk for Brugerdreven Innovation yder tilskud på op til kr. til at medfinansiere de deltagende forskeres tid. Virksomhederne lægger 50 pct. af omkostningerne til projektet gennem deres deltagelse i projektet. Midlerne til miniprojekterne tages af VTUs grundbevilling til netværket. Etablering af et stærk videngrundlag for matchmaking Effektiv brobygning forudsætter et bredt kendskab til relevante videnmiljøer, og at de enkelte enheder har ressource til at følge med i, hvad der sker i forskningen. På samme måde er det vigtigt, at de brobyggende organi- 55/78

58 sationer følger med i teknologiske og markedsmæssige trends, og at de har kendskab til forretningsområder, produkter og markedsmæssige relationer i den erhvervsmæssige målgruppe. Det er en ressourcekrævende opgave ikke mindst fordi det er nødvendigt at etablere personlige relationer og at være systematisk i afdækningen af, hvad de enkelte forskningsmiljøer beskæftiger sig med, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Fx har Netværk for Forskningsbaseret Brugerdrevet Innovation opbygget samarbejdsrelationer med 11 forskningsmiljøer på 7 forskellige universiteter inden for så forskellige områder som antropologi, sociologi, design og ledelse. Netværket har udviklet en struktureret metode og har gennemført systematiske interview for at afdække, hvad de enkelte miljøer arbejder med. I forlængelse heraf kan der etableres databaser og søgeredskaber, som virksomheder og videninstitutioner selv kan trække på, når de søger efter samarbejdspartnere. Et eksempel herpå er innovationsnetværket Biologue, som bl.a. har udarbejdet et online baseret katalog på det biomedicinske område over de mest relevante faciliteter på videninstitutionerne. Et andet og bredere eksempel er i10 i Østengland, der har oprettet to større tematisk opdelte database over relevante forskere og faciliteter fra alle 11 universiteter i regionen. Boks Databaser og søgeredskaber over relevante forskere og faciliteter til brug ved samarbejde Biologue: Netværket tilbyder via deres hjemmeside følgende søgesystemer/databaser: Et katalog der giver et hurtigt overblik over relevante faciliteter samt eksperter, der kan rådgive om brugen af faciliteterne. Biologue har bedt en række af deres medlemmer kommentere på anvendeligheden af disse faciliteter, hvilket også ligger tilgængeligt på Biologues hjemmeside. Adgang til en database med forskere og eksperter fra Danmark og Sydsverige på universiteter, hospitaler og forskningsenheder inden for det biomedicinske område. i10: Organisationen i10 tilbyder bl.a. webbaserede søgeredskaber for at lette virksomhedernes adgang til universiteterne kompetencer og faciliteter: Adgang til en tematisk opdelt database over relevante faciliteter (udstyr, testfaciliteter, konferencerum mv.) på universiteterne med avancerede søgefaciliteter. Adgang til en tematisk opdelt database over relevante forskere/eksperter på universiteterne med avancerede søgefaciliteter. Flere af de interviewede brobyggende organisationer har opbygget forskellige former for databaser inden for deres faglige fokusområder. Fx har AluCluster etableret databasen alubase, der indeholder oplysninger om ca. 200 danske aluminiumsvirksomheder, og som er udstyret med en række specialiserede søgefunktioner. Fx kan man bruge databasen til at identificere virksomheder med særlige bearbejdnings-, overfladebehandlings- og sammenføjningskompetencer i aluminium eller specielle system- eller miljøcertificeringer. Databasen indeholder endnu ikke oplysninger om, hvad relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner beskæftiger sig med. For de fleste af denne type databaser gælder, at de baserer sig på information, der er indsamlet i forbindelse med større kortlægningsanalyser. Nogle kan opdateres ved at virksomheder (og evt. forskningsmiljøer) selv kan lægge opdateret information ind i databasen. Men generelt foretages ikke løbende opdateringer. 56/78

59 Der vil kunne ske en kraftig styrkelse af informationsgrundlaget for matchmaking, hvis der bliver afsat flere ressourcer til systematisk at afdække og holde sig ajour med forskning, forskere, forskningsprojekter og virksomhedsprofiler inden for de områder, som de enkelte brobyggende organisationer beskæftiger sig med. Flere organisationer pegede også på potentialet i at kunne følge med i, hvad der sker i de mest interessante udenlandske videnmiljøer. De danske brobyggende organisationer løfter en meget vigtig opgave som bindeled mellem virksomheder og universiteter. Men det fremgår af interviewene, at det er en væsentlig udfordring at opretholde et højt niveau for opsøgende arbejde over for nye virksomheder, som ikke tidligere har været i kontakt med enhederne. I opstartsfasen er det et naturligt behov for at være opsøgende for at skaffe medlemmer og skabe interesse om netværket. Men på sigt er det vanskeligt at opretholde et højt aktivitetsniveau i det opsøgende arbejde, når den eksisterende medlemsbase samtidig skal serviceres. En anden ressourcekrævende opgave for de brobyggende organisationer er udviklingen af databaser og søgeredskaber og det arbejde, der er forbundet med at indsamle oplysninger om forskningsmiljøer og virksomheder til grund for databasen. Flere af de brobyggende organisationer har et stærkt ønske om at foretage en systematisk kortlægning af de erhverv/klynger de betjener og af relevante kompetencer og faciliteter i forskningsverdenen. En kortlægning der vil være et stærkt instrument i den matchmaking, som enhederne kan tilbyde deres målgrupper. En tredje udfordring er, at erfaringer og god praksis fra de brobyggende organisationer kun spredes i begrænset omfang på tværs af enhederne. Erfaringsudvekslingen er forholdsvis begrænset og der er ikke et forum for at indsamle og sprede viden om god praksis. Der er således et betydeligt behov for at styrke den interne videndeling mellem de brobyggende organisationer. Endelig støder mange brobyggende organisationer på en af de barrierer, som blev fremhævet i kapitel 3. Nemlig at der mangler ressourcer til modne og kvalificere idéer til den fase, hvor et samarbejdsprojekt kan indledes. De brobyggende organisationer kunne facilitere et langt større antal samarbejdsprojekter, hvis de havde ressourcer og midler til at arbejde sammen med virksomhederne om idémodning, som de nedenstående citater illustrerer: Jeg har lagt rigtigt mange projekter på hylden, fordi de ikke var modne nok til at vi kunne henvende os til en videninstitution. Virksomheder er ikke gode til at se deres idé i en forskningsmæssig sammenhæng (Gunhild Brynning, VIFU). Virksomhederne har masser af idéer. Men der mangler ressourcer til at kvalificere disse idéer, så de er interessante for et samarbejdsforløb. Ofte mangler der blot en basal markedsanalyse af idéen (Pouline Middleton, Crossroads Copenhagen) 57/78

60 Den lokale og regionale erhvervsservice spiller en central rolle over for virksomheder uden samspilserfaring. Det er her den første henvendelse fra virksomheder med behov for vidensamarbejde ofte sker. Derfor er det vigtigt, at rådgiverne har kendskab til kompetencerne på videninstitutionerne, og at de kender til mulige samspilsformer og finansieringsmuligheder. Erhvervsservicen skal også kunne hjælpe med indledende problemafklaring eller behovsafdækning, således at virksomheden kan henvende sig til universitetet på et kvalificeret grundlag. Erhvervsservicesystemet består for det første af fem regionale væksthuse (finansieret af staten, kommunerne og regionerne), hvis primære opgave er at sammensætte rådgivningsforløb for nye og mindre virksomheder med et stort vækstpotentiale. For det andet består den af lokale erhvervskontorer finansieret af kommunerne, der dels yder basal vejledning om etablering og diverse myndighedsforhold, dels kan organisere forskellige typer af lokale udviklingsprojekter. I flere kommuner er den lokale erhvervsfremme lagt sammen med turismefremmeindsatsen. Indsatsområderne er reguleret af Lov om Erhvervsfremme, men i praksis er aktivitetsniveauet meget forskelligt som følge af forskelle i kommunernes størrelse og kommunernes prioritering af erhvervsfremmeaktivteter. Mange af de lokale erhvervskontorer laver opsøgende arbejde blandt virksomhederne og tilbyder regelmæssige samtaler om virksomhedernes udfordringer og behov. De er derfor en vigtig kilde til at informere virksomhederne om muligheder for at indgå i samarbejdsprojekter med videninstitutionerne. De regionale væksthuses opgave er at hjælpe virksomhederne med at diagnostificere behov og udfordringer og tilføre virksomheden den nødvendige viden og kompetence. Det er derfor af stor betydning, at væksthusene har stærke relationer til bl.a. universiteterne, og at de let kan skaffe sig informationer om, hvad de forskellige videninstitutioner beskæftiger sig med. Den lokale og regionale erhvervsservice har også en vigtig rolle i at etablere netværk eller lokale projekter for virksomheder med fælles udfordringer. Case studierne gav flere eksempler på, at forskere eller undervisere bliver tilknyttet disse aktiviteter for at øge videnhøjden. På denne måde yder aktørerne en målrettet matchmaking, idet videninstitutionerne kobles på de konkrete behov og udfordringer, som identificeres blandt de deltagende virksomheder. I forbindelse med analysen har vi interviewet tre lokale erhvervsråd og to regionale væksthuse. Desuden har vi interviewet de brobyggende organisationer og universiteterne om deres relationer til de lokale og regionale erhvervsservice. 58/78

61 Afsnittet fokuserer på tre centrale roller for den lokale og regionale erhvervsservice: Information om vidensamarbejde og finansiering: Dette indsatsområde handler om at informere virksomhederne om mulighederne for vidensamarbejde både i rådgivningen af enkeltvirksomheder og i forbindelse med bredere informationsarrangementer. Dette indsatsområde er behandlet i afsnit Behovsafdækning og facilitering af samarbejde: Dette indsatsområde handler om at afdække både de artikulerede og ikke-artikulerede behov hos en virksomhed. Da mange virksomhederne ikke selv vil opsøge en brobyggende organisation eller et universitet, er der brug for, at erhvervsservicemedarbejdere kan fungere som en første indgang til vidensystemet. Dette indsatsområde er behandlet i afsnit Strategiudvikling i små og mellemstore virksomheder: Dette indsatsområde handler om at motivere og tilskynde til, at virksomhederne udvikler en langsigtet strategi, og herunder fokuserer på at styrke innovationsindsats og videnindhold i produkter og processer. Dette indsatsområde er behandlet i afsnit Et meget væsentligt udgangspunkt for at kunne rådgive virksomhederne om samarbejde med universiteterne er, at de lokale og regionale rådgivere har den fornødne information om mulighederne for vidensamarbejde og finansiering, og at der er effektive indgange til universiteternes forskningsmiljøer. God praksis Et eksempel fra den lokale erhvervsservice finder vi i Thy Erhvervsråd, der lige som de øvrige erhvervsråd i Nordjylland er certificeret som ekstern matchmaker til Aalborg Universitet. Certificeringen har betydet, at erhvervsrådet har formidlet flere samarbejder mellem områdets produktionsvirksomheder og Aalborg Universitet. Gennem certificeringsordningen har rådgiverne i erhvervsservicesystemet fået en grundlæggende viden om, hvad universitetet beskæftiger sig med på områder, der har relevans for kommunens virksomheder. Dermed kan erhvervsrådet på deres jævnlige besøg i de lokale virksomheder rådgive om samarbejdsmuligheder. Samtidig tager erhvervsrådet via sin indsigt i universitetets forskning selv kontakt til virksomheder, som erhvervsrådet umiddelbart vurderer kunne have interesse i at trække på universitets ekspertise. 59/78

62 Boks Thy Erhvervsråd rådgivning om samarbejde med Aalborg Universitet Erhvervschefen i Thy Erhvervsråd er certificeret som ekstern matchmaker på AAU. Han har formidlet flere samarbejder med produktionsvirksomheder gennem sit kendskab til områdets virksomheder og Aalborg Universitet. Viden om forskningen tilegnes bl.a. gennem de faglige informationsarrangementer, som udbydes til matchmakerne som led i AAU Matchmaking. Den grundlæggende viden om AAU er blevet brugt til flere projekter og matchmakingtiltag: Et projekt vedrørende brug af en sensor i betonstøbemaskine, der kan måle, hvornår beton er færdigvibreret. Projektet kom i stand ved, at erhvervschefen sammen med to medarbejdere fra Center for Indlejrede Software Systemer (en forsker og en person fra sekretariatet) besøgte virksomheden og udformede et samarbejdsprojekt. En række samarbejdsprojekter omkring genanvendelse af affaldsprodukter. Erhvervscheren planlægger sammen med professor på AAU to fælles møder i området omkring Passiv Huse med en række virksomheder (arkitektfirmaer, byggefirmaer, isolering, styringsteknologi, vinduesproducenter), der kunne have interesse i at udvikle nye koncepter til markedet baseret på AAUs forskning. De regionale væskthuse har på dette område i princippet den samme rolle som de lokale erhvervskontorer. I Væksthus Nordjylland er otte medarbejdere certificeret som eksterne matchmakere til Aalborg Universitet. Herudover har væksthusene bedre muligheder for at opdyrke spidskompetencer og dermed også udvikle en dybere indsigt i, hvad forskellige videnmiljøer beskæftiger sig med. Fx har væksthusene specialister inden for eksport/globalisering, markedsudvikling, IT og ledelse/strategi. På disse fagområder har væksthusene endvidere etableret sparrings- og udviklingsgrupper på tværs af de fem væksthuse. Det gør det muligt at trække på kollegaers viden om universiteter i andre regioner, når man i forbindelse med et rådgivningsforløb har brug for en særlig ekspertise. Udfordringer Mange universiteter, kommuner og erhvervskontorer er ikke opmærksomme på, hvilken betydelig rolle den lokale erhvervsservice kan spille som indgang til vidensystemet. De steder, hvor erhvervskontorerne har påtaget sig rollen, er det typisk baseret på historisk gode relationer med universitetet. Der mangler fælles politik og visioner på området, og der er behov for en langt stærkere dialog om den lokale erhvervsservice rolle mellem Forsknings- og Innovationsstyrelsen, de seks vækstfora, kommunerne og Dansk Erhvervsfremme. For de aktive erhvervskontorer og for de regionale væksthuse er det en udfordring, at de ikke har adgang til systematisk information om, hvad de forskellige universiteter og brobyggende organisationer rundt omkring i landet kan tilbyde virksomhederne. Kvaliteten af rådgivningen afhænger af mulighederne for at tilvejebringe 60/78

63 information om, hvad universiteterne beskæftiger sig, herunder at der eksisterer entydige indgange på universiteterne. Endelig er det en udfordring for væksthusene at øge deres faglige spidskompetencer inden for de områder, hvor de tilbyder rådgivning og facilitering af vidensamarbejde. Fx er det ambitionen i Væksthus Midtjylland at ansætte flere personer, der besidder en kombination af forretningsmæssig og forskningsmæssig baggrund (fx Ph.d-baggrund). Som beskrevet i afsnit 4.3 om brobyggende organisationer er det et vigtigt indsatsområde at hjælpe virksomhederne med at konkretisere deres behov og idéer og at facilitere den første kontakt. Dette er en naturlig del af den rådgivning af nye/mindre virksomheder med vækstpotentiale, der finder sted i de regionale væksthuse. Der er i væksthusene afsat ressourcer til denne opgave enten ved at væksthusene selv hjælper med at kvalificere de gode idéer til udviklingsprojekter, eller ved at der tilknyttes underleverandører (fx konsulenter fra den såkaldte innovationsagentordning under Forsknings- og Innovationsstyrelsen). De fleste erhvervskontorer har ikke ressourcer til at løfte denne opgave. Deres opgave er at henvise til væksthusene, de brobyggende organisationer eller direkte til videninstitutionerne. Flere erhvervskontorer gennemfører imidlertid projekter, hvor behovsafdækning og facilitering af samarbejde indgår som element. Og enkelte erhvervskontorer har udviklet specifikke brobygningsydelser til kommunens virksomheder. God praksis Et eksempel på god praksis inden for projekter med indbygget matchmaking findes i Djursland Erhvervsråd, som gennem en årrække har afdækket konkrete behov i områdets virksomheder og taget initiativ til flere samarbejdsprojekter. Ofte med deltagelse af flere virksomheder, offentlige myndigheder og et udvalg af uddannelses- og forskningsinstitutioner. Boks Djursland Erhvervsråd facilitering af samarbejdsprojekter (Med)initiativtager til projekter: Djurslands Erhvervsråd får gennem sit almindelige opsøgende arbejde en række mere eller mindre konkrete idéer fra virksomhederne til udviklingsprojekter. Det er en central opgave for erhvervsrådet at kvalificere disse idéer og afklare, hvorvidt der er basis for at iværksætte et egentlig samarbejdsprojekt med andre virksomheder omkring en given problemstilling. Facilitering af projekter: Når grundlaget for at iværksætte et projekt er afklaret, bidrager erhvervsrådet med at tage kontakt til andre virksomheder og relevante videnmiljøer. Erhvervsrådet varetager typisk projektledelsen, de kvalificerer de løbende projektet og medvirker til udviklingen af nye værktøjer til virksomhederne, så der også kommer en række mere virksomhedsrettede produkter ud af samarbejdet. Endelig medvirker de også til at finde finansiering, fx kommunalt, regionalt eller via statslige puljer. Konsulenterne agerer som facilitator i alle delprocesserne i samarbejdet fra den tidlige idéfase helt frem til finansieringen af projektet. Organisering: Der er ansat to konsulenter til at arbejde med samarbejdsprojekterne. Djursland Erhvervsråd 61/78

64 har 20 medarbejdere og varetager drift og udvikling af turisme og erhvervsfremme i Syddjurs og Norddjurs Kommune. Konsulenterne har opbygget et netværk med forskere og undervisere fra bl.a. Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen i Århus, Teknologisk Institut samt erhvervsskolerne på Djursland. Et andet eksempel er Erhvervssamarbejdet Sjælland (fælles erhvervsråd for Roskilde, Lejre og Ringsted kommuner), der tilbyder virksomhederne en særlig brobygningsydelse. Den går ud på at finde de rigtige kontaktpersoner og specialister og samtidig klæde virksomheden på til kontakten med videninstitutionen. Sammen med seks forsknings- og uddannelsesinstitutioner i området har erhvervsrådet udarbejdet en pjece om, hvad de enkelte institutioner kan tilbyde. I Nordjylland har man inden for software området udviklet en mere systematisk model, hvor universitetet sammen med erhvervskontorerne kan tilbyde en intensiv rådgivning til virksomhederne om, hvordan indlejret software kan udnyttes i produkter og processer blandt relevante virksomheder. Modellen er et godt eksempel på god praksis, hvor erhvervskontorernes virksomhedskendskab kombineres med universitetets faglige ekspertise. Boks Samarbejde mellem CISS på Aalborg Universitet og de lokale erhvervsråd Center for Indlejrede Software Systemer (CISS) er særlig enhed på Aalborg Universitet, der beskæftiger sig med indlejrede og kommunikerende softwaresystemer. Der er oprettet en særlig CISS-VIP afdeling, der fungerer som indgang til hele forskningsmiljøet, jf. afsnit 4.2. CISS har taget kontakt til alle erhvervsråd i regionen med henblik på at indgå formelle samarbejdsaftaler. Samarbejdsaftalerne indebærer, at medarbejdere i erhvervsrådene gives en grundig introduktion til CISSs forskning og mulige samarbejdsformer. Herefter får erhvervschefen til opgave at udpege og kontakte et antal virksomheder, som CISSs kompetencer kunne være særligt relevante for. Der afholdes møder med interesserede virksomheder med deltagelse af erhvervschefen samt typisk to CISS medarbejdere (en forsker og en administrativ person). CISS udgiver herudover et årligt magasin med en række illustrative cases på, hvordan CISSs kompetencer kan udnyttes af erhvervslivet. Disse cases har været en vigtig murbrækker i erhvervsrådenes kommunikation med virksomhederne om de potentialer, der ligger i at indgå samarbejdsprojekter med CISS. CISS gennemførte i samarbejdsprojekter med enkeltvirksomheder. Det forventes at tallet vil stige i 2008 pga. oprettelse af den særlige CISS-VIP afdeling. Odense Erhvervsråd har opsat som målsætning, at de skal etablere 80 samarbejdsprojekter om året mellem virksomheder og Syddansk Universitet. Desuden skal de bidrage til, at flere akademikere arbejder i det fynske erhvervsliv over de næste ti år. For at kunne indfri denne målsætning er rådgivning om vidensamarbejde et centralt indsatsområde for alle konsulenter i erhvervsrådet, og erhvervsrådet har udarbejdet særligt informationsmateriale målrettet virksomheder om, hvordan de kan samarbejde med universitetet. 62/78

65 De typiske samarbejdsprojekter er en række mindre samarbejdsprojekter, som formidles gennem Syddansk Universitets portal Viden til Vækst, hvor virksomheder og studerende finder hinanden, og studerende løser en mindre opgave for virksomheden. Her hjælper erhvervsrådet virksomheden med at beskrive den problemstilling, som de gerne vil have hjælp til at få løst. Desuden har erhvervsrådet været projektleder på to netværk under den såkaldte Forskerkontaktordning. Her har rollen for erhvervsrådet været at projektlede samarbejdet. Erhvervsrådet lægger selv vægt på at have konsulenter med gode personlige relationer til SDU. Således har to af konsulenterne undervist på universitetet. Desuden lægges vægt på projektlederkompetencer, da erhvervsrådet i mange projekter stiller projektledelse til rådighed som følge af, at mange forskere ikke har kompetence heri, og at universitetets centrale administration ikke stiller denne kompetence til rådighed. De regionale væksthuse har flere ressourcer til rådighed i forhold til at matche virksomhedernes udviklingsbehov med den forskning, der foregår på universiteterne. I Midtjylland har vækstforum taget initiativ til projektet Start Midt, der er et program for iværksættere og nye virksomheder med høje vækstambitioner. Dette projekt indeholder et underprojekt Vækst med vært, der går ud på at scoute interessante idéer og projekter på bl.a. Aarhus Universitet og derefter finde videnbaserede virksomheder, der vil være vært for projektet. Tanken er at fremme iværksætteri i eksisterende virksomheder. Virksomheden stiller i projektperioden en arbejdsplads til rådighed for iværksætteren og bidrager med forretningsmæssig sparring. Udfordringer Grundlæggende er det af stor betydning for realiseringen af InnovationDanmarks målsætning om at øge samspillet mellem erhvervsliv og videninstitutioner, at de lokale erhvervsråd både kan hjælpe de gode idéer videre, og at de som i casen fra Nordjylland - kan udpege virksomheder, der kunne have nytte af videninstitutionernes viden. Som beskrevet oven for er hovedudfordringen, at opgaven i nogle erhvervsråd ikke prioriteres, eller at der ikke er ressourcer til opsøgende arbejde og matchmaking. For de mindre erhvervsråd er det afgørende, at der er let tilgængelig viden om, hvem der kan rådgive virksomhederne og evt. hjælpe dem med idémodning og kontakten til videninstitutionerne. Hvor virksomhederne falder uden for de regionale væksthuses målgruppe, er det forholdsvis uoverskueligt at finde frem til rette aktør. Der er tale om et uoverskueligt marked med brobyggende organisationer, innovationsagenter og private udbydere, herunder GTS-institutterne. Det bør være muligt at udvikle simple informationsmaterialer til erhvervsrådene om, hvor det er muligt at hente sparring. For de lidt større og ressourcetunge erhvervsråd kunne det være nyttigt med initiativer, der sikrer en større grad af videndeling og udveksling af god praksis. Samtidig er eksemplerne fra Nordjylland og fra Roskilde-egnen gode eksempler på, at rammebetingelserne kan forbedres væsentligt, hvis relationerne mellem universiteterne, de lokale erhvervsråd og væksthusene styrkes. Det er en betydelig opgave at drive faciliteringsarbejdet, og det kræver særlige kompetencer inden for projektledelse, kommunikation og brobygning, som mange erhvervskontorer ikke besidder i dag. 63/78

66 En afgørende forudsætning for at indgå i samspilsprojekter er, at virksomhederne har en langsigtet strategi for, hvordan de vil udvikle deres produkter, forretningsområder og lønsomhed. Erhvervsservicesystemets rolle kan her være at motivere virksomheden til at arbejde mere strategisk og hjælpe med at afdække potentielle udviklingsmuligheder i virksomhederne. Som nævnt i indledningen udfylder de regionale væksthuse denne rolle i form af de strategiforløb, de tilbyder nye og mindre virksomheder med vækstambitioner og vækstpotentiale. Herudover har flere væksthuse valgt at videreføre eller videreudvikle udviklingsprogrammer fra de tidligere regionale erhvervsservicecentre. Fællesnævneren for disse programmer er, at virksomhederne tilbydes en uvildig sparring og rådgivning om, hvor den har et væsentligt udviklingspotentiale. Dette gøres bl.a. med udgangspunkt i nogle specielle værktøjer bl.a. inden for benchmarking. Når et indsatsområde er identificeret kan virksomhederne via programmerne opnå medfinansiering til at købe ekstern ekspertise til at gennemføre projekterne. I nogle tilfælde inddrages relevante videninstitutioner. De lokale erhvervsråds rolle er her primært at visitere og henvise virksomhederne til udviklingsprogrammerne. På det mere uformelle plan fører en række erhvervsråd eller erhvervskontorer udviklingssamtaler med deres medlemmer, som også kan være med til at få virksomhederne til at fokusere på strategisk udvikling. God praksis Der er mange eksempler på strategiudviklingsprojekter specielt i den regionale erhvervsservice i det jyskfynske område. Generelt er erfaringerne positive, men det er vanskeligt at sige noget præcist om, hvad de har betydet for samspillet med videninstitutioner. Matchmaking med videninstitutioner har således ikke været et specifikt element i programmerne. Det er sandsynligt, at mange af forløbene har løftet det strategiske niveau i virksomheder, således at de er blevet klædt bedre på til vidensamarbejde. Men der er ikke dokumenterede effekter på området. Vi har således skullet uden for den lokale og regionale erhvervsservice for at finde et eksempel på et strategiudviklingsprojekt, der fokuserer specifikt på vidensamarbejde. Vi har taget det med her, fordi det bør kunne inspirere de regionale væksthuse til lignende projekter, lige som det naturligvis også har relevans for de brobyggende organisationer. Eksemplet kommer fra det regionale teknologicenter Udviklingscenter for Møbler og Træ. Formålet med projektet VidenCocktail er at udvikle en samlet strategi for vidensamarbejde blandt de deltagende virksomheder samtidig med, at de introduceres til en vifte af mulige samspilsformer. Projektet har også den fordel, at det ved at planlægge en række udviklingsforløb i flere forskellige virksomheder gør det lettere for de deltagende videninstitutioner at indtænke virksomhedsprojekterne i deres langsigtede planlægning. 64/78

67 Boks VidenCocktail Udviklingscenter for Møbler og Træ er initiativtager til projektet VidenCocktail, der løber i perioden Målet er at gennemføre en række innovationsprojekter i samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner med udgangspunkt i konkrete virksomhedsbehov. Projektet har deltagelse af 16 virksomheder og 6 videninstitutioner. De deltagende virksomheder gennemgår et forløb bestående af tre faser eller cocktails : Profil-Cocktail: Her tegnes en strategisk virksomhedsprofil bl.a. med udgangspunkt i et Innovations-kvotient værktøj, hvor potentialet for innovation måles og analyseres. Virksomhedens behov for viden afdækkes via Innovationspiloter samt personlige virksomhedsbesøg blandt de deltagende videninstitutioner. Innovations-Cocktail: Med udgangspunkt i profil-cocktailen formuleres en række konkrete problemstillinger af en eller flere virksomheder. De udmeldte behov samles tematisk og der sammensættes med dette udgangspunkt teams af videnaktører. Der gennemføres koncentrerede innovationsforløb som en konkurrence mellem teams af videnpersoner på tværs af de deltagende videninstitutioner for at gøre de enkelte løsningsforslag mere nyskabende og idérige. I denne cocktail udføres både korte, behovsrelaterede forskningsprojekter og Ph.d-projekter med udgangspunkt i en bredere vifte af virksomhedsbehov. Netværk-/Info-Cocktail: Der arbejdes herudover i projektet med at udvikle en række nye metoder til at øge videndeling og informationsstrømme fra videninstitutioner til virksomheder. Der skal udvikles en Videnstank i form af en åben platform, hvor alle har adgang til den nyeste viden inden for specifikke teknologiske og forretningsmæssige områder. Som led i cocktailen afholdes endvidere en årlig tre timers workshop i hverv virksomhed, hvor de deltagende videninstitutioner opdatere virksomheden på en række relevante teknologiske tendenser. Udfordringer Generelt ligger der i de regionale væksthuse masser af erfaringer fra tidligere projekter, som kan danne grundlag for en fortsat indsats. Udfordringerne består i at geare de regionale væksthuse til at arbejde med vækstvirksomheder, hvor kravene til strategi og udvikling er større end i virksomheder med mindre vækstambitioner. Samtidig er det en udfordring at tænke vidensamarbejde ind i strategierne. De regionale væksthuse kan samarbejde med universiteter og andre videninstitutioner om at designe samspilsforløb svarende til det forsøg, der nu gøres i Videncenter for Møbler og Træ. Herudover kan det regionalt overvejes at styrke samarbejdet mellem universiteterne og de lokale erhvervskontorer om at designe udviklingsforløb for erhvervslivet. Fx har der traditionelt været et godt samarbejde mellem Center for småvirksomhedsforskning i Kolding (under Syddansk Universitet) og de lokale erhvervsråd om udviklingsprojekter i området. Ledelse og strategi er et vigtigt element i virksomhedsrådgivningen, og der ligger et væsentligt potentiale i at styrke universiteternes og andre videninstitutioners rolle som inspiratorer for ledelsesog strategiudviklingen i SMVer. På dette område ligger der nogle oplagte erhvervsudviklingsmuligheder i den kommunale erhvervspolitik. 65/78

68 Kapitel 4 gav en række eksempler på universiteter, brobyggende enheder og lokale erhvervsråd, der arbejder professionelt og struktureret med matchmaking og fremme af vidensamarbejde. Et væsentligt spørgsmål er i den forbindelse, hvor mange virksomheder der har adgang til de skitserede ydelser. Når de enkelte enheder ud til et stort antal virksomheder? Afspejler eksemplerne, hvordan en bred vifte af aktører arbejder, eller er der er store forskelle i indhold og kvalitet af de ydelser, der på forskellige institutioner og i forskellige dele af landet stilles til rådighed for virksomhederne? Dette afsnit ser på, hvor mange virksomheder eksisterende udbydere af matchmaking er i kontakt med, og hvor godt motorvejen mellem virksomheder og universiteter fungerer forskellige steder i landet. Afsnit 6.1 kigger nærmmotorvejenere på den lokale og regionale erhvervsservice. Afsnit 6.2 giver et overbliksbillede over, hvor mange virksomheder de brobyggende organisationer når ud til, og hvilke erhverv og klynger der er omfattet af brobyggende organisationer. Afsnit 6.3 fokuserer på, hvor mange virksomheder de centrale enheder på universiteterne er i kontakt med, og hvem deres målgrupper er. Der findes ikke data, der giver et klart billede af, hvordan de lokale erhvervskontorer i Danmark samlet bidrager til at øge samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner. Eller af hvor mange erhvervskontorer der ser matchmaking og formidling af kontakter til videninstitutioner som en kerneopgave. Men baseret på den gennemførte interviewundersøgelse og tidligere analyser af universiteternes rolle for regional udvikling 5 har i tabel 5.1 forsøgt at give et overordnet billede af, hvilken rolle et typisk erhvervskontor spiller i hver af de fem regioner. Tabellen giver et generelt billede af, hvor tæt erhvervsrådene samarbejder med universiteter og brobyggende organisationer i egen region. Samtidig angiver tabellen, hvor stort erhvervsrådenes kendskab er til universiteter i andre regioner. Det skal understreges, at tabellen er baseret på et ufuldstændigt analytisk grundlag. 5 REG LAB (2006); Universiteter som regionale vækstmotorer samt REG LAB og Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007); Fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik 66/78

69 Tabel 5.1. De typiske relationer mellem lokale erhvervskontorer, universiteter og brobyggende organisationer i de fem regioner Erhvervsråd i Samspil med universiteter i egen region Region Hovedstaden Meget få og sporadiske relationer Region Sjælland Erhvervssamarbejdet Sjælland har tæt samarbejde med RUC og Risø. Enkelte andre erhvervsråd trækker på universiteterne i udviklingsprojekter. Region Syddanmark Flere erhvervskontorer har et godt samarbejde med lokale afdelinger af SDU. Region Midtjylland Erhvervsråd i den vestlige del af regionen har et tæt samarbejde med AU- HIH. Endnu få veludbyggede relationer med resten af universitetet. Region Nordjylland Meget velfungerende og systematisk samarbejde. Kendskab til universiteter i andre regioner Intet kendskab Nogle erhvervsråd trækker på DTU i forbindelse med udviklingsprojekter. Herudover er kendskabet begrænset. Meget begrænset kendskab Nogle erhvervsråd har udviklet relationer til Aalborg Universitet via AAU Matchmaking Meget begrænset. Erhvervskontorer har fokus på Aalborg Universitet. Samspil med brobyggende organisationer i egen region Meget få og sporadiske relationer. Der er kun få og små brobyggende enheder i regionen. Nogle lokale erhvervsråd har et tæt samarbejde med enheder i egen kommune, men svage relationer til enheder i resten af regionen. Varierer en del, men typisk stærke relationer til brobyggende organisationer beliggende i eller tæt på kommunen. Meget velfungerende og systematisk samarbejde I Region Hovedstaden er de fleste erhvervskontorer små og primært sat i verden for at yde basal rådgivning til iværksættere og mindre virksomheder (etableringsrådgivning og vejledning om diverse myndighedsforhold) samt at servicere kommunens politikere i erhvervsspørgsmål. Ingen af de interviewede universiteter og brobyggende organisationer beliggende i Hovedstaden gav i interviewene udtryk for at bruge de lokale erhvervskontorer aktivt i deres formidlingsarbejde. I Region Sjælland har Erhvervssamarbejdet Sjælland (fælles erhvervsråd for Roskilde, Lejre og Ringsted kommuner) traditionelt haft et tæt samarbejde med både RUC og Risø og har de to forskningsinstitutioner repræsenteret i bestyrelsen (se kapitel 4). Også Holbæk-egnens Erhvervsråd indgår i aktiviteter, der har til formål at formidle, hvad der foregår på regionens forsknings- og uddannelsesinstitutioner. I andre erhvervsråd er samspillet mere ad hoc præget og knyttet op på specifikke udviklingsprojekter. Både Risø, RUC og DTU deltager 67/78

70 således fra tid til anden i udviklingsprojekter faciliteret af de større erhvervsråd i regionen (bl.a. Lolland-Falster Erhvervsråd). Der er dog også en del mindre erhvervsråd, der ikke har brobygning eller facilitering af samspilsprojekter som et tilbud til virksomhederne. I Region Syddanmark har nogle erhvervskontorer et relativt tæt samarbejde med udvalgte institutter på Syddansk Universitet. Fx er der i den sydlige del af regionen et godt samarbejde med Mads Clausen Instituttet i Sønderborg, mens Odense Erhvervsråd som beskrevet i kapitel 4 indgår i en vifte af samarbejdsprojekter med universitetet og derigennem har et relativt bredt kendskab til universitetets kompetencer. Mange erhvervsråd i regionen er dog relativt små og udbyder alene basal rådgivning til iværksættere og mindre virksomheder. Relationerne til brobyggende organisationer er primært lokale. Fx har Odense Erhvervsråd tætte relationer til RoboCluster i Odense og et par andre lokale klyngeorganisationer, mens Stålcentrum i Kolding primært har samarbejde med Kolding Erhvervsråd. I den sydlige del af regionen har Haderslev, Tønder og Sønderborg kommuner været medinitiativtagere til en række lokale klyngeorganisationer, der alle arbejder med brobygning til videninstitutioner. I Region Midtjylland er Århus Universitet ved at udbygge samarbejdet med erhvervskontorerne og har indgået samarbejdsaftaler med flere kommuner. Herudover har flere af de større erhvervsråd udbygget et netværk med dele af universitetet (jf. casen om Djurslands Erhvervsråd i kapitel 4). I Århus er der et tæt samarbejde på it- og biotekområdet, hvor kommunen sammen med det tidligere Århus Amt - har investeret betydelige midler i at etablere gode rammer for erhvervssamarbejde. De mest veludbyggede relationer findes omkring AU-HIH (Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning), hvor de omkringliggende erhvervsråd fungerer som bindeled til universitetet for områdets små og mellemstore virksomheder. Det mest veletablerede samarbejde mellem universiteter og lokale erhvervskontorer findes i Region Nordjylland, hvor områdets erhvervschefer som beskrevet i kapitel 4 er blevet certificeret som AAU-matchmakere. Der er blandt erhvervsrådene et relativt godt kendskab til universitetets kompetencer, som nu bliver udbygget via de aktiviteter, der foregår under AAU Matchmaking. Det opfattes i erhvervsrådene i Nordjylland som en naturlig del af arbejdet at føre samtaler med virksomhederne om deres behov og udfordringer og tænke i, hvordan områdets videninstitutioner kan være til gavn for virksomhederne. Det samlede billede er således, at en del erhvervskontorer har udviklet forholdsvist godt kendskab til universitetet i egen region og har gode relationer til dette universitet. På den måde fungerer disse erhvervskontorer som en indgang for virksomhederne til det nærmeste universitet. Specielt på Sjælland og i Hovedstaden er der dog også mange erhvervsråd, der ikke tilbyder denne service. Samme billede gør sig gældende, når det gælder de brobyggende organisationer. Erhvervskontorerne har ofte et samarbejde med de nærliggende enheder, men har et meget lille kendskab til de enheder, der ikke ligger i kommunen eller i nabokommunen. 68/78

71 Det betyder, at erhvervskontorerne spiller en ret begrænset rolle som formidler af de ydelser, som de brobyggende organisationer kan tilbyde. De brobyggende organisationer har således et regionalt udgangspunkt og har selv et godt kendskab til relevante virksomheder i sit eget geografiske område. Også når det gælder formidling af samarbejde med universiteter uden for regionen, spiller erhvervskontorerne i dag en meget begrænset rolle. Det skal naturligvis ses i lyset af, at der ikke eksisterer fælles indgange eller fælles informationssystemer, som de lokale virksomhedsrådgivere kan trække på. Det vil under de nuværende forhold - for de fleste erhvervsråd være en ressourcemæssig uoverkommelig opgave selv at opbygge kendskab til flere forskellige universiteter. Endelig skal det understreges, at erhvervskontorerne fungerer som indgang til de regionale væksthuse (se neden for). En del af de forløb og match med videninstitutioner, som gennemføres i regi af væksthusene, kan tilskrives den screening og videreformidling til væksthusene, der foregår på erhvervskontorerne. Den regionale erhvervsservice De fem regionale væksthuse har som overordnet mål at befordre vækst blandt iværksættere med vækstambitioner og mindre virksomheder med et stort vækstpotentiale. Som beskrevet i kapitel 4 er det i den sammenhæng en vigtig opgave som led i vækstrådgivningen at facilitere samarbejde med videninstitutioner på områder, hvor et øget videnindhold i virksomhederne kan skabe grundlag for stærkere vækst. Da væksthusene er nyetablerede foreligger der ikke tal for, hvor ofte væksthusene henviser til videninstitutioner. I Væksthus Nordjylland forventes man i 2008 at gennemføre 325 forløb for iværksættere og mindre virksomheder i regionen. I væksthuset skønnes det, at man i ca. 1/3 af tilfældene vil inddrage videninstitutioner i området i udviklingsforløbet. Nogenlunde de samme forventninger har man i Væksthus Midtjylland. Herudover organiserer væksthusene som nævnt i kapitel 4 netværk om specifikke temaer, hvor der ofte tilknyttes eksperter fra videninstitutionerne. Væksthusene forventer, at disse netværk i et vist omfang vil kaste samarbejdsprojekter af sig. Begge de interviewede væksthusene understregede, at de er i gang med at udvikle relationerne til videninstitutionerne, og at ambitionen er at have et bredt kendskab til videninstitutionerne. Vurderingen er, at antallet af match kan øges væsentligt i fremtiden specielt hvis der etableres mere entydige indgange til universiteterne, der gør det lettere at finde frem de rette forskere eller eksperter. Hvis de brobyggende organisationer skal udfylde en central rolle i det kommende matchmaking initiativ, er det vigtigt, at de er tilgængelige for et bredt udsnit af dansk erhvervsliv. Det er vigtigt, at virksomhederne og de lokale rådgivere ved, at de kan hente sparring og rådgivning i de brobyggende organisationer, og at de ved 69/78

72 hvilke organisationer der arbejder med hvad. Endelig er det vigtigt, at de brobyggende organisationer samlet dækker de fleste af de brancheområder, hvor innovation og samspil med universiteterne er en væsentlig konkurrencefaktor. For at belyse dette spørgsmål har vi lavet en minianalyse omfattende i alt 32 brobyggende organisationer. Analysen omfatter 1) de 27 brobyggende organisationer, der er medfinansieret under VTUs ordning Innovationsnetværk 6 2) de fem såkaldte platforme under Øresundsuniversitetet samt 3) Crossroads Copenhagen. Disse 32 organisationer vurderer vi generelt som de største og vigtigste, samtidig med, at de hver især har en stor geografisk rækkevidde 7. Det vil sige, at de ikke er forbeholdt virksomheder i et bestemt lokalområde. Vi har delt de 32 organisationer op i to grupper. Den første gruppe består af brobyggende enheder, der er rettet mod en bestemt branche, en bestemt klynge eller et bestemt erhverv. Det er således brobyggende enheder med en forholdsvis veldefineret målgruppe, og hvor det virker realistisk at opbygge en høj kendskabsgrad i målgruppen på nationalt niveau. Den anden gruppe består af enheder, der er specialiseret omkring et bestemt viden-, koncept- eller teknologiområde, der kan anvendes i en bred vifte af brancher. Her er den potentielle målgruppe ofte meget større. Tabel 5.2 viser nøgleoplysninger for den første gruppe af brobyggende organsationer. Første kolonner viser hvilke brancher eller klynger, der er omfattet af brobyggende organisationer. Anden kolonne viser, hvilke organisationer der er aktive på det pågældende område. Tredje kolonne angiver, hvor mange virksomheder der på årsplan deltager i aktiviteter udbudt af enhederne, mens fjerde kolonne viser, hvor mange nye virksomheder enhederne har taget kontakt til i perioden Til sammen giver kolonne 3-4 således et indtryk af, hvor mange virksomheder der har kendskab til de brobyggende organisationers eksistens og ydelser. 6 Innovationsnetværk er en fusion af tre tidligere ordninger; Regionale teknologicentre, Højteknologiske netværk og Regionale IKT-kompetencecentre 7 Bilag 1 giver en samlet oversigt over de 32 organisationer. 70/78

73 Tabel 5.2. Udbredelse og anvendelse af de vigtigste brobyggende organisationer i Danmark (brancheeller klyngespecifikke enheder) Målgrupper Brobyggende organisationer Samlet antal virksomheder der deltog aktivt i enhedernes aktiviteter i 2007 Samlet antal virksomheder som enhederne har taget kontakt til de sidste to år Fødevareerhvervet Center for Fødevareudvikling og Innovation og Øresund Food Network Træ- og møbelbranchen Udviklingscenter for Møbler og Træ Off Shore industrien og relaterede virksomheder Off Shore Center Danmark Medicoindustri, bioteknologi, biomedicin Center for Sundhedsteknologi, BioSys, Biofotonik, BioLogue, og pharma Medicon Valley Alliance Maskiner og udstyr til fødevareindustrien Stålcentrum 50 0 (rustfri stålindustri) Aluminiumsindustri AluCluster Kommunikationsindustrien Center for Software Defined og it- Radio, Mobile Systems, Sund industrien hedsitnet, Øresund IT og Crossroads Copenhagen Transport og logistik Øresund Logistics Energi og Miljø VE-NET, NIK-VE, VindKraftNet og Øresund Environment Academy Oplevelsesindustrien Kompetencecenter for oplevelsesindustrien, ApEx I alt Med hensyn til den branchemæssige dækning viser tabellen, at der er etableret brobyggende organisationer inden for de fleste større fremstillingserhverv. Samtidig er de nye, videnintensive industrier (it og bioteknologi) dækket. Der er dog enkelte større industrier jern og metal, maskinindustri og byggematerialer der ikke er dækket, eller som i hvert fald kun er delvist dækket 8. Derimod er der dækningen blandt serviceerhvervene meget beskeden. De to organisationer rettet mod oplevelsesindustrien har turisme og kulturerhverv som målgrupper, mens enhederne rettet mod energi og miljø har 8 Nogle virksomheder inden for disse erhverv er underleverandører til andre erhverv (fx Off Shore) og kan dermed være omfattet af målgrupperne i tabellen. 71/78

74 deltagelse af flere rådgivende servicevirksomheder. Men den brede del af videnserviceerhvervene, fx finansielle virksomheder, forsikring og it-service, er ikke omfattet af den nuværende infrastruktur. En anden central problemstilling er, om de brobyggende organisationer er tilgængelige for et bredt udsnit af virksomhederne inden for de erhverv, som de fokuserer på. Her antyder tabel 5.2 fx, at der er en stor udfordring i at nå ud til flere virksomheder inden for store industrierhverv som fødevareindustri og træ- og møbelindustri. Men også på flere af de øvrige områder giver enhederne, at de kun er i kontakt med en mindre del af de virksomheder, der på landsplan har potentiale til at indgå i samarbejdsprojekter med videninstitutioner. Tabel 5.3 giver en oversigt over virksomhedskontakten i de brobyggende organisationer, der henvender sig til mange forskellige brancher. Tabel 5.3. Udbredelse og anvendelse af de vigtigste brobyggende organisationer i Danmark (enheder der går på tværs af brancher) Organisation/organisationer Primære målgrupper Samlet antal virksomheder der deltog aktivt i enhedernes aktiviteter i 2007 Samlet antal virksomheder som enhederne har taget kontakt til de sidste to år Netværk for forskningsbaseret Alle erhverv brugerdrevet innovation Knowledge Lab Alle erhverv RoboCluster Produktionsvirksomheder og leverandører af automatiseringsudstyr Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation KomIalt, CISS og Center for Software Innovation NaNet LavEByg ISIS Katrinebjerg Landbrug, energi og maskinindustri Primært industri, hvis produkter og produktion kan styrkes via IT Industrivirksomheder der har potentiale i at anvende nanoteknologi Energi, byggematerialer og bygge/anlæg Sundhedssektoren, interaktive rum og softwareud- vikling I alt /78

75 Kilde: Data indsamlet i forbindelse med Performanceregnskab for Forsknings- og Innovationsstyrelsens innovationsnetværk 2006 og Også i denne gruppe af brobyggende organisationer er der en klar overvægt af enheder, der er rettet mod industrien. Ikke mindst er der en del brobyggende organisationer, der arbejder med brobygning rettet mod iterhvervet. Selv om enkelte enheder har relevans for videnservicevirksomheder (Knowledge Lab og Netværk for forskningsbaseret brugerdrevet innovation), er det samlet beskedent, hvor mange videnservicevirksomheder der er i kontakt med de brobyggende organisationer. Det må således konkluderes, at de brobyggende organisationer samlet ikke fremstår som et matchmaking tilbud til videnserviceerhvervet. Det skal dog understreges, at tabellerne ikke er udtryk for et stationært billede. Forsknings- og Innovationsstyrelsen laver løbende udbud af midler til Innovationsnetværk. Det indebærer, at nye brobyggende organisationer kommer til, mens andre falder fra eller reducerer sit aktivitetsniveau. Lægges tallene i tabel 5.2 og tabel 5.3 sammen kan det opgøres, at ca virksomheder deltager i aktiviteter under de brobyggende organisationer, og at organisationerne de sidste år har taget kontakt til ca virksomheder. Der er et stykke vej igen, før de brobyggende organisationers matchmaking ydelser fremstår som et generelt tilbud til dansk erhvervsliv. Dette billede bekræftes også af de gennemførte interview. Flere brobyggende organisationer angiver, at de trods et stort ønske ikke har ressourcer til at være opsøgende over for flere virksomheder end angivet i tabellerne. I flere tilfælde foregår den direkte kontakt til nye virksomheder primært inden for den region, hvor organisationen er lokaliseret. Omfanget af erhvervskontakter Der er ikke muligt præcist at opgøre, hvor mange virksomheder universiteterne er i kontakt med og kommunikerer med om mulige samarbejdsrelationer. Det hænger sammen med, at mange kontakter etableres decentralt med de enkelte institutter, uden at universiteternes centrale administrationer bliver informeret herom. Det er kun ved indgåelse af egentlige samarbejdsaftaler i forbindelse med fælles forsknings- og udviklingsprojekter, at et institut behøver at informere administrationen om den etablerede relation. De centrale enheder på de interviewede universiteter modtager årligt mellem henvendelser fra virksomheder, som der bliver fulgt op på. En betydelig af disse henvendelser resulterer i, at der formidles en kontakt til en forsker eller en studerende. Herudover deltager en del virksomheder i formelle og uformelle netværk med forskere. Fx har Aalborg Uni- 73/78

76 versitet etableret en særlig netværksordning med en række fagligt fokuserede netværk, som mere end 1000 virksomheder deltager aktivt i. Universiteterne i det jysk-fynske område har etableret en række tværfaglige og tværinstitutionelle netværk under initiativet Forskerkontakten, der i 2006 havde deltagelse af lidt mere end 600 virksomheder. Netværkene har til formål at fremme vidensudveksling mellem forskere og virksomheder og at skabe grundlag for egentlige samarbejdsprojekter. Samlet er mindst virksomheder på årsplan i kontakt med universiteterne om mulige samspilsrelationer. Case studierne antyder, at der er store forskelle på, hvor aktive universiteterne er i forhold til selv at kommunikere om, hvordan erhvervslivet kan komme i kontakt med universiteterne, og hvor de kan henvende sig. Aarhus Universitet har modtaget regionale midler til at drive Erhvervskontakten, der har 2 medarbejdere. Erhvervskontakten arbejder meget opsøgende og deltager i messer, konferencer og lokale arrangementer for erhvervslivet. På Risø, Copenhagen Business School, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet er de centrale enheder medinitiativtagere til en række events, hvor forskere og virksomheder bringes sammen. På andre universiteter er de centrale enheder mindre opsøgende. Der er også store forskelle på hvor mange egentlige samarbejdsprojekter, der etableres. Aalborg Universitet er det mest aktive universitet og indgår hvert år ca samarbejdsaftaler om forsknings- og udviklingsprojekter, hvoraf de fleste har virksomhedsdeltagelse. DTU indgår årligt 400 samarbejdsaftaler med virksomhedsdeltagelse. Hovedparten af universiteterne har ikke opgjort samlede tal for deres samarbejdsaftaler med erhvervslivet. Målgrupper Det høje tal for omfanget af samarbejdsaftaler på Aalborg Universitet afspejler, at Aalborg Universitet er det universitet, der har bedst fat i små og mellemstore virksomheder samtidig med, at universitetet definerer sin målgruppe bredere end de øvrige universiteter. Hvor Aalborg Universitet samarbejder bredt og bl.a. har fokus på ressourcesvage virksomheder i den nordjyske region, så definerer DTU i lighed med de fleste andre universiteter - deres målgruppe som innovative og udviklingsorienterede virksomheder. De fleste af DTUs samarbejdspartnere har ingeniører ansat. På både DTU, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School og Københavns Universitet indgås langt flest samarbejdsaftaler med større virksomheder, som ofte allerede er kendte samarbejdspartnere for universitetet. Der er dog et generelt ønske om at øge samarbejdet med små og mellemstore virksomheder. Således har DTU i forbindelse med initiativet DTU Match (se kapitel 4) sat som målsætning, at universitetet skal tidoble antallet af samarbejdsprojekter med virksomheder under 250 ansatte. Flere af universiteterne har mere generelle målsætninger om deres samarbejde med virksomhederne. Eksempelvis har Aarhus Universitet har en generel målsætning om at øge samarbejdet med erhvervslivet, mens Syddansk Universitet ønsker at indgå i et bredt samspil med det omkringliggende samfund. 74/78

77 Analysen i dette kapitel viser, at der er et stykke vej igen, før infrastrukturen for matchmaking og vidensamarbejde fungerer optimalt. Der er udfordringer, når det gælder udbredelsen af god praksis og matchmaking tilbud blandt de tre grupper af aktører. Og der er udfordringer i at styrke samarbejdet mellem de forskellige grupper af aktører. De vigtigste forbedringsområder er følgende: Flere lokale erhvervskontorer bør fungere som en første indgang til vidensystemet og i det mindste kunne informere om muligheder for vidensamarbejde med videninstitutioner i eget område. Informationsindsatsen over for erhvervskontorer og regionale væksthuse bør styrkes. Der bør være lettilgængelig information over udbuddet af brobyggende organisationer, deres målgrupper og ydelser. Rådgiverne bør også lettere kunne skaffe sig information om, hvilke universiteter der forsker og udbyder uddannelser inden for vigtige samspilsområder. Målet er, at aktørerne i erhvervsservicesystemet også skal kunne fungere som indgang til videninstitutioner og brobyggende organisationer uden for nærområdet. Der bør gøres en særlig indsats for at udvikle brobyggende organisationer inden for erhvervsområder, hvor der i dag er dårlig dækning. Det gælder særligt videnservice. Flere brobyggende har kun kontakt til en begrænset del af deres potentielle målgruppe. Der er behov for at sikre organisationerne tilstrækkeligt med ressourcer til opsøgende arbejde. Og der er behov for at sikre, at de brobyggende organisationer ikke udvikler sig til lukkede netværk, men hele tiden forfølger den vigtige samfundsmæssige opgave, der ligger i at øge virksomhedsdeltagelsen i netværkene. Samarbejdet om formidling og opsøgende arbejde mellem brobyggende organisationer inden for beslægtede områder bør styrkes. Flere universiteters formidlings- og kommunikationsindsats kan styrkes. Det illustrerer de store forskelle i omfanget af henvendelse og samarbejdsprojekter. Den nordjyske model, hvor universitetet har etableret et tæt samarbejde med lokale erhvervskontorer, Væksthus Nordjylland og regionale brancheorganisationer bør kunne tjene til inspiration for andre universiteter. En samlet indsats på disse områder vil kunne skabe et væsentligt løft i vidensamarbejdet mellem erhvervslivet og universiteterne. Det vil billedligt talt skabe en motorvej for virksomheder ind til universiteterne med en række velfungerende tilkørselsveje og med adgang til personer, der kan matche virksomhedens behov med den rette ekspertise. I dag fungerer infrastrukturen på de nævnte områder samlet klart bedst i den nordjyske region. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at andelen af virksomheder der samarbejder med et universitet i egen region er ca. 3-5 gange så stor i Region Nordjylland, som den er i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland, jf. figur /78

78 Figur 5.1. Andel innovative virksomheder der har samarbejdet med forskningsinstitutioner i egen region i perioden Kilde: Inside Consulting og Copenhagen Economics (2006): Universiteter som regionale vækstmotorer. Udarbejdet for REG LAB. Et væsentligt løft i omfanget af virksomheder, der samarbejder med universiteterne forudsætter naturligvis, at de virksomheder, der ønsker samarbejde, også betragtes som en del af universiteternes målgruppe. Som nævnt er målgruppen umiddelbart bredere på Aalborg Universitet end i resten af landet, og således kan man umiddelfart frygte, at mange af de virksomheder, som udnytter en mere velfungerende infrastruktur for matchmaking, på den måde bliver afvist ved universitetet. På baggrund af interviewene med de brobyggende organisationer er det imidlertid vort indtryk, at udfordringen i højere grad er at modne og designe projektet, så det har forskningsmæssig interesse. Der foreligger masser af projektidéer i virksomheder uden akademisk tyngde, som universiteterne finder interessante. Men det kræver den hjælpende hånd med at bringe idéerne derhen, hvor de fanger forskerens interesse, og det kræver evnen til at kommunikere med universiteterne (og vice versa), som bl.a. de brobyggende organisationer kan hjælpe med. 76/78

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011 Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet Marts 2011 Om kortlægningen Baggrund REG LAB har sammen med Aalborg Universitet taget initiativ til at få kortlagt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Indlæg v. Hans Henrik Bruhn, Nordjysk FødevareErhverv Projekt Fødevareindsatsen - et unikt

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Mellem FAXE KOMMUNE Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386 Telefon:

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014 SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER 23. april 2014 PROGRAM Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 1 BESKRIVELSE AF OPGAVEN Opgaven omfatter følgende aktivitetstyper: 1. Vejledning og problemafklaring af iværksættere og virksomheder

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 PROGRAM Frau Karin Tischer Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder samt udarbejdelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007 Region Hovedstaden Vækstforum 23. oktober 2007 Hvem er vi? 5 væksthuse et i hver region Etableret som erhvervsdrivende fonde og ejet af kommunerne Har professionel bestyrelse (2 medlemmer udpeget af Vækstforum)

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

KURSER VINTER 2010/2011. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond

KURSER VINTER 2010/2011. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond KURSER VINTER 2010/2011 STYRKET ERHVERVSFREMME I REGION SJÆLLAND Kompetencefabrikken er sat i verden for at styrke det brede erhvervsfremmesystem i Region Sjælland. Det vil sige kommunerne, regionen, den

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Opfølgning 1. marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende CleanTEKmidt 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Væksthuset byder velkommen

Væksthuset byder velkommen Velkommen Væksthuset byder velkommen Det er vores mål at fordoble antallet af vækstvirksomheder i regionen. Væksthuset skal være internationalt førende og være det naturlige omdrejningspunkt for vækstiværksættere

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere