ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET

Transkript

1 BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H6 + H7 MEDLEMMER Lars Gaardhøj Marianne Stendell Erik R. Gregersen Hans Toft Lene Kaspersen Kenneth Kristensen Berth Carsten Scheibye Per Roswall Marianne Frederik Deltog Afbud Deltog Deltog Deltog Afbud Afbud Afbud Deltog Side 1 af 24

2 INDHOLDSLISTE 1. Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme på healthtech-området 2. Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation, Igangsætteri og Talent) et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet 3. Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for erhvervsuddannelser (EUD) 4. Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen 5. Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af regionens rolle og mulige initiativer for udnyttelsen af European Spallation Source (ESS) og MAX IV 6. Beslutningssag: Mødeplan for erhvervs- og vækstudvalget for Eventuelt Side 2 af 24

3 1. DRØFTELSESSAG: SAMARBEJDE MED JIANGSU PROVINSEN OM ERHVERVSFREMME PÅ HEALTHTECH-OMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådets mål for samarbejdet med Jiangsu Provinsen i Kina er at styrke erhvervsudviklingen i hovedstadsregionen gennem tiltrækning af kinesiske virksomheder og talenter og øget eksport til Kina. Region Hovedstaden indgik i januar 2015 tre fagspecifikke aftaler med provinsen. De vedrører sundhed/hospitaler, jord- og vandforurening, og erhvervs- og innovationsrettet healthtech. Det vil sige centrale områder i Region Hovedstadens generelle opgaveportefølje. Regionsrådet vedtog den 19. maj 2015 at fokusere sin Kina-indsats på disse tre områder. De tre relevante udvalg tager nu politikforberedende drøftelser af det fremadrettede arbejde: Erhvervs- og vækstudvalget på healthtech-aftalen, miljø- og trafikudvalget på jord-aftalen samt sundhedsudvalget på hospitalsaftalen. Copenhagen Capacity og Copenhagen Healthtech Cluster er bærende kræfter i healthtech-samarbejdet med Jiangsu. Direktørerne fra de to organisationer vil på mødet i ét fællesoplæg fremlægge perspektiverne i samarbejdet. Udvalget kan på den baggrund tage en politikforberedende drøftelse af den fremadrettede indsats. INDSTILLING Administrationen indstiller overfor erhvervs- og vækstudvalget: at udvalget tager en politikforberedende drøftelse af det fremadrettede erhvervs- og innovationsrettede samarbejde med Jiangsu Provinsen på healthtech-området. POLITISK BEHANDLING Drøftet Marianne Stendell (A), Kenneth Kristensen Berth (O), Carsten Scheibye (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Region Hovedstadens Greater Copenhagen-indsats som ramme for Jiangsu-aktiviteter Jiangsu-indsatsen understøtter ambitionen i såvel den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og Greater Copenhagen-samarbejdet om en internationalt attraktiv metropol. En metropol, der kan tiltrække udenlandske aktiviteter hertil, og hvor konkurrencestærke virksomheder fra området øger deres eksport. Det gælder ikke mindst på indsatsområderne sund vækst og grøn vækst, det vil sige områder dækket af de tre fagaftaler med Jiangsu Provinsen. Kina-indsatser er da også fremhævet flere steder i ReVUS. Kina er et fælles indsatsområde i Greater Copenhagen-samarbejdet, hvor en række aktører har Kinasamarbejder, der kunne styrkes ved en fælles, strategisk tilgang. Administrationen foreslår, at forankringen af healthtech-delen af Jiangsu-samarbejdet søges integreret i Region Hovedstadens Greater Copenhagen-arbejde. Det giver god, faglig sammenhæng, og desuden vil denne forankring integrere Jiangsu-arbejdet i en større, strategisk og fortløbende aktivitet. Bud på konkrete healthtech samarbejdsområder med Jiangsu Healthtech-aftalen mellem Jiangsu Provinsen og Region Hovedstaden skal understøtte kinesiske virksomheders markedsadgang i Greater Copenhagen, særligt ved at tilbyde dem adgang til innovationsplatforme og test- og demonstrationsfaciliteter på regionens hospitaler, forskningsinstitutioner mv. Målet er at sikre flere kinesiske virksomhedsetableringer i Greater Copenhagen. Tilsvarende skal Jiangsu understøtte danske healthtech-virksomheders adgang til kinesiske faciliteter og det kinesiske marked og dermed sikre bedre eksportmuligheder. Region Hovedstaden har gode muligheder for at sætte sin egen organisation i spil igennem hospitalerne. Det er en ambition, at alle regionens hospitaler generelt skal øge samarbejdet med erhvervslivet om fx kliniske tests, brugertests, iværksætter- og testmiljøer. Der Side 3 af 24

4 er allerede mange internationale, erhvervs- og innovationsrettede triple-helix initiativer på sundhedsområdet, som kan bidrage med inspiration og erfaringer til Jiangsu-samarbejdet, fx: samarbejdet med Commonwealth of Massachussetts om programmer for forskere og virksomheder, de nye hospitalsbyggeriers innovations-projekter med danske og udenlandske virksomheder om fx. spildevandsrensning, IT-baseret logistik, nye overfladematerialer mod infektioner, ny anvendelse af lys og lyd, energioptimering, det strategiske partnerskab mellem Glaxo-Smith-Kline, Københavns Universitet og Region Hovedstaden med bl.a. et netværk om grundforskning og klinisk forskning inden for lungemedicin, samarbejdet mellem Siemens og røngtenafdelingen på Herlev Hospital om en ny CT scanner, hvor en CT innovations-enhed er etableret i nye fysiske rammer og med nye arbejdsgange, samarbejdet mellem Netti by Alu Rehab og Center for Sårheling på Bispebjerg Hospital om udvikling af kørestole. Yderligere har Copenhagen Healthtech Cluster udpeget tre indsatsområder, som ligeledes kan være afsæt for konkrete Jiangsu-aktiviteter: højteknologiske simulationsløsninger for lægers udvikling af og oplæring i kirurgiske indgreb, digitalt understøttet rehabilitering af ældre i eget hjem og på ældrecentre, en række partnerskaber om nye løsninger i forbindelse med opførelse af ældrecenter Sølund i Københavns Kommune i Status på Region Hovedstadens Jiangsu-aktiviteter indenfor Healthtech Healthtech-samarbejdet blev etableret med underskrivelsen af samarbejdsaftalen under Region Hovedstadens delegationsrejse til Kina i januar 2015: delegationen besøgte to medtech-virksomheder i Kina. Invest in Denmark og Copenhagen Capacity følger op på de afledte samarbejdsmuligheder, den 1. juni aflagde aftalepartneren fra Science and Technology departementet besøg i København, hvor parterne mødtes for første gang til en gensidig introduktion af healthtech-området og mulige samarbejdsplatforme. Derefter blev delegationen introduceret for Copenhagen Science City, kineserne anbefalede at benytte 'China Jiangsu Conference for International Technology Transfer and Commercialization' som en anledning til samarbejde. Konferencen afholdes hvert andet år, i øjeblikket undersøger Copenhagen Healthtech Cluster og administrationen virksomhedsinteressen for at deltage i en række sundheds- og healthtech-arrangementer i Shanghai medio september I givet fald i samarbejde med generalkonsulatet i Shanghai og Region Midt, der har en samarbejdsaftale med Shanghai, administrationen forbereder i samarbejde med Copenhagen Healthtech Cluster og KU's Nordic Institute for Asian Studies et studie- og praktikophold i efteråret 2015, hvor en embedsmand fra Nanjing skal udvikle healthtech-samarbejdet. På det bredere life-science område har Region Hovedstaden jævnligt (to-fire gange årligt) været vært eller deltaget med oplæg ved myndigheds- og erhvervsdelegationers besøg fra Jiangsu. Vedlagte bilag (Bilag 1-2) uddyber rammerne for og mulighederne i Jiangsu-samarbejdet om healthtech og investeringsfremme. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj Side 4 af 24

5 JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag. Regionsrådets behandling af Jiangsu sag den 19. maj 2015docx 2. Bilag. Faktanotat til EVU om Jiangsu og healthtech Side 5 af 24

6 2. DRØFTELSESSAG: EN PRÆSENTATION AF MIT CAMPUS GENTOFTE (MOTIVATION, IGANGSÆTTERI OG TALENT) ET NYT UDDANNELSESTILBUD I SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Projektet MIT (Motivation, Igangsætteri og Talent) Campus Gentofte præsenteret for erhvervs- og vækstudvalget som en inspiration i drøftelserne på uddannelsesområde, hvor der bl.a. er fokus på samarbejdet med erhvervslivet. MIT Campus Gentofte er opstået som en ambition i Gentofte Kommune om at re-tænke uddannelsesfeltet, ikke blot for Gentofte, men også som en mulig regional og national indsats. Erhvervs- og vækstudvalget præsenteres for kommunens ambitioner, mål mm. i projektet. INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget på baggrund af oplægget drøfter udfordringer og mulighederne i forhold til et fremadrettet samarbejde mellem erhversuddannelserne og erhvervslivet. POLITISK BEHANDLING Drøftet Marianne Stendell (A), Kenneth Kristensen Berth (O), Carsten Scheibye (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Uddannelsestilbuddet MIT Campus Gentofte i Gentofte Kommune skal primært henvende sig til unge i alderen år, og formålet er at sætte fokus på de unges Motivation, Igangsætteri og Talent. Uddannelsestilbuddet igangsættes formelt i januar 2017, men det indledende arbejde er påbegyndt, herunder en række pilotprojekter. Målet er at skabe en bevægelse fra en homogen uddannelse til personlig uddannelse. Der arbejdes derfor ud fra en betragtning om, at MIT Campus Gentofte skal være mere end en skole i traditionel forstand. Det er ønsket at udvikle, udfordre og udfolde de unges talenter og derved forsøge at ruste dem bedre til fremtiden. Det er udgangspunktet for projektet, at dagens unge vil opleve en fremtiden, der ikke blot indeholder en række skift mellem forskellige job, men også imellem mange forskellige karriereforløb. Gentofte Kommune ønsker en høj grad af inddragelse af erhvervslivet og vidensinstitutionerne, for derigennem at kunne tilbyde de unge virkelighedsnære opgaver, udfordringer, cases og faglige input. De unge skal således arbejde med både teori og praksis i uddannelsen. Dette skal bidrage til at kvalificere deres videre uddannelsesvalg og erhvervsvalg og understøtte de arbejdsfelter, hvor erhvervslivet i dag efterspørger arbejdskraft og/eller påpeger, at der på sigt vil mangle arbejdskraft. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse indebærer i sig selv ikke økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Side 6 af 24

7 1. Præsentation - MIT Campus Gentofte Side 7 af 24

8 3. DRØFTELSESSAG: POLITIKFORBEREDENDE DRØFTELSE AF KVALITETSPROGRAM FOR ERHVERVSUDDANNELSER (EUD) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) tager udgangspunkt i, at fremtidig vækst i regionen skal bygge på et rammevilkår om kompetent arbejdskraft og internationalisering. Fyrtårnsprojektet inden for dette rammevilkår er "Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020". På erhvervs- og vækstudvalgets møde den 5. maj 2015 drøftede udvalget centrale udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet med udgangpunkt i en præsentation fra administrationen suppleret med et mundtligt oplæg fra politisk redaktør ved Politiken Jacob Fuglsang. Administrationen vil på mødet den 24. juni 2015 præsentere et første udspil til beskrivelse af kvalitetsprogrammets mål og rammer. INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget drøfter første udspil af kvalitetsprogrammet mål, rammer og indsatser på baggrund af den på mødet fremførte præsentation. POLITISK BEHANDLING Drøftet Marianne Stendell (A), Kenneth Kristensen Berth (O), Carsten Scheibye (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Kvalitetsprogrammet er et fyrtårnsprojekt i den kommende ReVUS, og initiativet bakkes op af en række kommuner. Adgang til kompetent faglært arbejdskraft er afgørende for vækst og udvikling i regionens virksomheder. Fremover bliver der brug for flere dygtige faglærte i hovedstadsregionen i dag vælger kun knapt 14 procent en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Målet er, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 vælger en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse. Midlet er at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne. På baggrund af erhvervs- og vækstudvalgets drøftelse på mødet den 5. maj arbejder administrationen videre med et kvalitetsprogram, der udfolder sig inden for fire spor. De enkelte spor danner effektkæder, der samlet fører til det overordnede formål: 1. Bedre overgang fra grundskolen til EUD vil føre til et bedre image for skolerne og større viden blandt folkeskoleelever om EUD 2. Varieret uddannelsesudbud vil føre til kortere afstande mellem elever og uddannelser og til flere elever på uddannelser med beskæftigelse 3. Bedre undervisnings- og læringsmiljø vil føre til positive ungdomsuddannelsesmiljøer, bedre motivation for gennemførelse og større tilegnelse af vækstkompetencer 4. Praktikpladsgaranti vil føre til flere praktikpladser inden for sektorer, hvor der er mangel på elever og god beskæftigelse Mulighederne for at kunne give eleverne en praktikpladsgaranti, så de kan gennemføre den valgte uddannelse, skal ses i forhold til de aktuelle og potentielle vækstsektorer i hovedstadsregionen. Derfor skal en eventuel garanti knyttes til de fire vækstsektorer, bygge- og anlægsområdet samt produktionen. Side 8 af 24

9 Alle sammen områder, hvor der er og forventes yderligere efterspørgsel efter faglært arbejdskraft inden for de næste år. Region Hovedstaden har en særskilt interesse i, at der er tilstrækkelig faglært arbejdskraft til de kommende sygehusbyggerier. En eventuel garanti bør knyttes til konkrete forudsætninger og krav til eleven om fx aktiv praktikpladssøgning. Kvalitetsprogrammet skal udgøre et samlet program med fælles målsætning og skal bygge på et bredt ejerskab blandt kommuner, erhvervsskoler, virksomheder og arbejdsmarkedets parter samt på samarbejde med staten og de regionale arbejdsmarkedsråd. Programmet skal bygge videre på Region Hovedstadens eksisterende samarbejde med kommuner og erhvervsskoler, herunder DM i Skills, Den regionale praktikpladsenhed og Den regionale ungeenhed og på erfaringerne fra allerede gennemførte regionale udviklingsprojekter, bl.a. Next EUD. Kvalitetsprogrammet skal føre til markant og sammenhængende udvikling af området og vil bygge på data og indsamlet viden om erhvervsuddannelserne. Administrationen vil til mødet den 24. juni kort præsentere et første udspil til beskrivelse af kvalitetsprogrammets mål og rammer. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Igen særskilt kommunikationsindsats planlagt TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Præsentation - EUD Kvalitetsløftpakke Side 9 af 24

10 4. DRØFTELSESSAG: BIDRAG TIL BUDGETPROCESSEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som opfølgning på erhvervs- og vækstudvalgets budgetdrøftelser den 2. juni 2015 fortsætter udvalgets drøftelser og kvalificering af budgetmaterialet. Derudover fortsætter drøftelsen af udvalgets muligheder for effektivisering og omstilling med henblik på at skabe råderum til nye initiativer eller øge indsatsen på særligt prioriterede områder. INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget drøfter de indkomne budgetforslag (bilag 1: Oversigt over behandling af budgetindspil 2016) med henblik på en yderligere kvalificering. POLITISK BEHANDLING Drøftet Marianne Stendell (A), Kenneth Kristensen Berth (O), Carsten Scheibye (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Erhvervs- og vækstudvalget skal i budget 2016 skabe rammmerne for de kommende års indsats på det regionale udviklingsområde. Der er behov for prioritering og effektivisering med udgangspunkt i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), herunder fyrtårnsprojekterne, hvis de politiske målsætninger i Fokus og Forenkling skal realiseres. For at komme i mål er det vigtigt at der: Investerer alle midler i forhold til mål. Effektiviserer driften og revurderer serviceniveau,. Lukker initiativer, der ikke understøtter politiske målsætninger og den kommende ReVUS. Opsiger/lukker/reorganiserer medlemsskaber og erhvervsorganisatiner, som ikke længere understøtter regionens mål. Ved udvalgsmødet den 2. juni 2015 blev en række kvalificerede budgetforslag behandlet og fem kvalificeringer blev drøftet uden yderligere bemærkninger, andre krævede yderligere uddybning. Afledt af udvalgsmøderne er der indkommet yderligere forslag til budgetindspil fra udvalgets medlemmer. Disse er kvalificeret af administrationen og er vedlagt sagen til drøftelse i udvalget. Samtlige kvalificeringer indgår i det samlede grundlag for de kommende budgetforhandlinger. Der er udarbejdet en samlet oversigt over forslag til budgetindspil fra miljø- og trafikudvalget og erhvervs- og vækstudvalget i bilag 1. Af denne samlede oversigt, er det muligt at se status på arbejdet med de enkelte forslag. Bemærk at nogle af forslagene er stillet af begge udvalg, men der fremgår kun én fælles kvalificering. Begge udvalg præsenteres af samme årsag, for det andet udvalgs kvalificeringer. Endvidere er der nogle af budgetforslagene, som kvalificeres samlet i en bredere besvarelse. De enkelte kvalificeringer findes i bilag Ud over budgetkvalificeringer for 2016, er eksekveringsplanen af budget 2015 vedlagt til orientering (se bilag 35). ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 10 af 24

11 DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. oversigt over behandling af budgetindspil Økonomifordeling af budgetforslagene 3. MTU pulje fond til energibesparelser 4. MTU Effektivisering tilpasning og styring af den kollektive trafi.. 5. MTU centralisering af energidrift og besparelsespotentiale på hospitalerne 6. MTU Budgetforslag 2% effektivisering 7. MTU Ressourcegenanvendelse 8. MTU Centrale stoppesteder - skiftesteder 9. MTU Pendler- passagerråd 10. MTU Luftforureningens påvirkning af befolkningens sundhedstilstand MTU Hvidovre - Amager 12. MTU Oprensning ved skuldelev 13. MTU - 25 Effektiv og bæredygtig mobilitet 14. MTU Grønne drivmidler 15. MTU Cykler og elcykler 16. MTU Mobilitet og markedsføring 17. MTU Infrastruktur og sammenhæng på tværs af regionen 18. MTU Grøn vækst samlet 19. MTU Grøn omstillingspulje 20. MTU Regional klimaplulje 21. MTU Energisekretariat 22. MTU Klimaberedt region i MTU cykelsti ved Nordkysten 24. EVU Udsatte unge og indvandredrenge 25. EVU Industriel symbiose 26. EVU Regional innovationspulje 27. EVU Strategisk udvikling af Greater Copenhagen 28. EVU Sund vækst 29. EVU Offentlig-privat innovation 30. EVU European Spallation Source 31. EVU Copenhagen Science Region 32. EVU Kreativ vækst 33. EVU Kommercialisering, professionalisering og internationalisering af de kreative erhverv 34. EVU Flere turister til regionen 35. EVU Branding gennem internationale film- og tv-serier 36. EVU Smart Vækst 37. EVU Copenhagen Wifi 38. EVU Det regionale kompetencecenter 39. EVU Living labs 40. Eksekveringsplan af initiativer for budget EVU Kompetent arbejdskraft - rammeforslag - OMDELT PÅ MØDET 42. EVU Bedre overgange fra grundskole til erhvervsuddannelse - OMDELT PÅ MØDET 43. EVU Praktikpladsgaranti - OMDELT PÅ MØDET 44. EVU Bedre udbud af erhvervsuddannelse - OMDELT PÅ MØDET 45. EVU Kvalificeret arbejdskraft målrettet erhvevrslivets behov - OMDELT PÅ MØDET Side 11 af 24

12 5. DRØFTELSESSAG: POLITIKFORBEREDENDE DRØFTELSE AF REGIONENS ROLLE OG MULIGE INITIATIVER FOR UDNYTTELSEN AF EUROPEAN SPALLATION SOURCE (ESS) OG MAX IV BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Neutronstråleanlægget European Spallation Source (ESS) og røntgensynkrotronen MAX IV er en markant satsning i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Med den rette indsats vil ESS og MAX IV kunne bidrage til at give Danmark en global førerposition, når det gælder udviklingen af nye materiale- og bioteknologiske løsninger. Dvs. ESS og MAX IV kan blive et internationalt centrum for materialevidenskabsfolk og for de virksomheder, der ønsker at være i front med materialeudvikling. Mulighederne er mange, men forudsætningen for succes er en indsats med nøje udvalgt fokus. Derfor har Region Hovedstaden igangsat en rundbordsdrøftelse om ESS og MAX IV, som samler nøgleaktører på højeste niveau - inklusiv regionsrådsformanden og uddannelses- og forskningsministeren - for at koordinere indsatsen for opbygningen af den rette infrastruktur for udnyttelsen af ESS og MAX IV. Rundbordets drøftelser er koordineret med udviklingen af den nationale ESS-strategi, som lanceres efteråret 2015 og skal bidrage til at sikre en fælles køreplan samt en klar arbejdsdeling mellem stat, regioner, universiteter, erhvervsliv mv. Som led i dette er det vigtigt at få en pejling af, hvad erhvervs- og vækstudvalget lægger vægt på i det videre arbejde. INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget drøfter og prioriterer ud fra de opstillede punkter for den fremadrettede indsats, hvor Region Hovedstaden kan spille en særlige rolle for at bidrage til at opbygge den rette infrastruktur for udnyttelsen af European Spallation Source (ESS) og MAX IV. POLITISK BEHANDLING Drøftet Marianne Stendell (A), Kenneth Kristensen Berth (O), Carsten Scheibye (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING To af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter, neutronstråleanlægget European Spallation Source (ESS) og røntgensynkrotronen MAX IV er ved at blive bygget i Lund. Databehandlingen vil foregå i København i det nye ESS Data Management and Software Center (DMSC). Danmark investerer to mia. kr. i projektet, som er finansieret af i alt 17 lande. ESS og MAX IV skaber således et historisk potentiale for at løfte materialeforskningen på universiteterne op i verdensklasse og samtidig styrke de danske virksomheders innovationsevne og internationale konkurrenceevne. Den eksisterende indsats Region Hovedstaden indgår i dag i en række samarbejder, der med baggrund i ReVUS har til formål at understøtte dansk brug af ESS og dermed skabe vækst og arbejdspladser, når faciliteten er oppe at køre. Det handler blandt andet om at fjerne eksisterende juridiske grænsehindringer, at skabe adgang for virksomheders anvendelse af anlæggene, at øge bevidstheden om ESS og MAX IV blandt borgere og virksomheder, at styrke modtageservicen for internationale talenter og at styrke indsatsen for at tiltrække internationale talenter, investeringer og virksomheder. Det er vigtigt at være klar, så vi kan høste potentialet, når MAX IV og ESS åbner i hhv og Interreg-projekt: I ReVUS fremgår det, at der skal etableres et interreg-projekt om ESS og MAX IV. Derfor har Region Hovedstaden sammen med Region Skåne og ca. 30 andre regionale partnere i marts 2015 indsendt en ansøgning om et historisk stort interreg-projekt. Projektet har blandt andet fokus på kapacitetsopbygning Side 12 af 24

13 på universiteterne, bekæmpelse af grænsehindringer, styrket fælles modtageservice, fælles arbejde for international tiltrækning af talent, virksomheder samt investeringer. Endelig sker der også en fælles indsats for at skabe flere ordrer til regionale virksomheder i konstruktions- og driftsfasen af ESS og MAX IV. Projektet har et samlet budget på ca. 150 mio. kr. Der er i ansøgningen lagt op til, at Region Hovedstaden bidrager med 4 mio. kr. i kontant medfinansiering, hvilket blev politisk behandlet i erhvervs- og vækstudvalget den 5. maj samt i forretningsudvalget den 12. maj og godkendt af regionsrådet den 19. maj Interregs Overvågningsudvalg godkendte ansøgningen den 15. juni INNO+ ansøgning Region Hovedstaden søger sammen med blandt andre AU, DTU og KU midler til at videreføre og udvide industriportalerne på KU og DTU samt at tilføje endnu en portal på Aarhus Universitet. Der er gode erfaringer fra de to pilotprojekter på DTU og KU, hvor ca. 25 virksomheder har stiftet bekendtskab med røntgen og neutroner. Projektet har et samlet budget på ca. 125 mio. kr., hvoraf der søges om 50 mio. kr. fra Innovationsfonden. Der kommer svar på ansøgningen i løbet af efteråret. DANMAX en dansk beamline på MAX IV Finansieringen af DANMAX (110 mio. kr.) giver særlig adgang for danske forskere og virksomheder til denne målestation og samtlige andre målestationer på MAX IV. Region Hovedstaden har ydet 12 mio. kr. i kontant medfinansiering, og har sat sig i spidsen for at sikre en regional medfinansiering på ca. 20 mio. kr., hvilket er tæt på at blive opfyldt. Rundbord om ESS mødes 2 gange årligt I ReVUS fremgår det, at Region Hovedstaden skal samle relevante parter om markante satsninger. Derfor har Region Hovedstaden taget initiativ til at samle nøgleaktører i relation til ESS og MAX IV. De mødes to gange om året og følger op på hvilke aktiviteter, der skal fokuseres på for at få mest muligt ud af ESS og MAX IV. Deltagerne er pt. repræsentanter fra DTU, KU, AU, Dansk Industri, Københavns Kommune, Novo Nordisk, Haldor Topsøe, Copenhagen Capacity samt regionsrådsformændene fra Region Hovedstaden og Region Sjælland og Uddannelses- og Forskningsministeren. En national strategi for ESS Som det fremgår af ReVUS, deltager Region Hovedstaden aktivt i arbejdet med at formulere en national strategi for ESS. Region Hovedstaden er ansvarlig for den ene af to arbejdsgrupper, som fokuserer på forankring af ESS og MAX IV i Øresundsregionen. Strategien forventes færdig i løbet af efteråret Den fremadrettede indsats hvor kan Region Hovedstaden spille en særlig rolle? Der findes en række områder, hvor Region Hovedstaden har mulighed for at spille en særlig rolle og påtage sig et særligt ansvar. Administrationen foreslår, at der sker en drøftelse og prioritering af følgende emner som eksempler på, hvor Region Hovedstaden fremadrettet kan spille en særlig rolle: Kobling mellem ESS og MAX IV og forskningen på hospitalerne på flere eksisterende storskalaanlæg i verden har man opbygget særlige målestationer målrettet hospitaler, hvilket har bidraget til at løfte hospitalsforskningen og i mange tilfælde resulteret i bedre behandling. Der ligger et stort uudnyttet potentiale på dette område. Region Hovedstaden kan påtage sig et ansvar for at bidrage til, at der opbygges en tættere relation mellem ESS og MAX IV og den kliniske forskning på hospitalerne. Fokus på SMV ere Region Hovedstaden spiller allerede en aktiv rolle gennem industriportalerne i at sikre, at flere virksomheder hjælpes til at anvende ESS og MAX IV. Men der ligger også et potentiale i at sikre virksomheder ordrer i konstruktions- og driftsfasen blandt andet ved at styrke arbejdet hos Big Science Sekretariatet (BSS), som netop er sat i verden for at løse denne opgave på nationalt niveau og finansieres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Region Hovedstaden kunne påtage sig et særligt ansvar for, i regi af BSS, at styrke en indsats målrettet SMV'ere i hovedstadsregionen. Kobling til øvrigt erhvervsfremmesystem fx GTS ere universiteterne er indtil videre den primære indgang til ESS og MAX IV. Der ligger en opgave i at koble øvrige erhvervsfremmeaktører på, så virksomhederne oplever flere indgange til ESS og MAX IV. Her kan Region Hovedstaden blandt Side 13 af 24

14 andet spille en rolle i at sikre, at GTS ere, væksthuse, kommunal erhvervsservice mv. klædes på til at rådgive og henvise om ESS og MAX IV. Oplysning til borgere og erhvervsliv meget få borgere og virksomheder har kendskab til ESS og MAX IV. Der ligger derfor en opgave i at skabe større opmærksomhed omkring ESS og MAX IV. Blandt andet så flere virksomheder får kendskab til anlæggene og på sigt kan anvende dem. Region Hovedstaden kan påtage sig ansvaret for at gennemføre en-to markante oplysningsaktiviteter. Kompetenceopbygning fx indsatser målrettet faglærte, erhvervsskoler mv. På flere eksisterende storskalaanlæg findes der en lang tradition for at uddanne lærlinge, som modtages positivt i øvrige regionale virksomheder. Region Hovedstaden kunne påtage sig et særligt ansvar for at gennemføre noget tilsvarende i hovedstadsregionen. Tiltrækning og fastholdelse af internationale talenter. Der er allerede ansat 300 medarbejdere på ESS, hvoraf en meget lille del (ca. 10) har bosat sig på den danske side af Øresund. Det er estimeret i analyserne af de samfundsøkonomiske effekter ved ESS/MAX IV, at effekterne halveres, hvis Danmark ikke formår at tiltrække ESS/MAX IV-ansatte. Med en løbende personaleomsætning på procent vil dette også være en udfordring fremover. Det bør derfor overvejes at skabe mere synlighed omkring bosætningsforhold på denne side af Øresund. Sammen med Københavns Universitet og Københavns Kommunes International Citizen Service kan Region Hovedstaden arbejde på at skabe nye muligheder for rekruttering, bosætning og fastholdelse af internationale talenter. Protonterapi kræftbehandling på anlæggene. På eksisterende storskalaanlæg findes der flere eksempler på, at man behandler kræftpatienter, og resultaterne har været meget positive. Det kunne undersøges, hvorvidt noget lignende kunne gennemføres på ESS og MAX IV. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 14 af 24

15 6. BESLUTNINGSSAG: MØDEPLAN FOR ERHVERVS- OG VÆKSTUDVALGET FOR 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Ifølge forretningsordenen for de stående udvalg i Region Hovedstaden, fastlægger udvalget selv mødeplanen. På den baggrund har administrationen udarbejder et forslag til mødeplan. INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget godkender den forelagte mødeplan for udvalgsmøder i POLITISK BEHANDLING Godkendt Marianne Stendell (A), Kenneth Kristensen Berth (O), Carsten Scheibye (V) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Det fremgår af styrelsesvedtægten for de stående udvalg i Region Hovedstaden, at udvalgene selv fastsætter sin mødeplan inden for de af regionsrådet fastlagte rammer. Hertil skal der dog tages hensyn til øvrige udvalgs mødeplan. Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder i 2016, udarbejdet et forslag til mødeplan for 2016 for erhvervs- og vækstudvalget. Forslaget til mødeplan for de stående udvalg sikrer, at styrelsesloven overholdes, og forslaget tager derudover bl.a. højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg samt så vidt muligt også udvalgsmedlemmers øvrige politiske hverv. Mødeplanen er baseret på de samme principper, som har været anvendt i fastlæggelsen af mødeplanen for Det foreslås, at erhvervs- og vækstudvalget holder udvalgsmøder på følgende dage: Tirsdag den 19. januar 2016, kl Onsdag den 10. februar 2016, kl Tirsdag den 29. marts 2016, kl Tirsdag den 3. maj 2016, kl Tirsdag den 31 maj 2016, kl Onsdag den 22. juni 2016, kl Tirsdag den 6. september 2016, kl Tirsdag den 27. september 2016, kl Tirsdag den 1. november 2016, kl Tirsdag den 29. november 2016, kl Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan mødeplanen kun ændres ved enstemmighed. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 15 af 24

16 DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 16 af 24

17 7. EVENTUELT EVENTUELT Side 17 af 24

18 BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H6 + H7 MEDLEMMER Lars Gaardhøj Marianne Stendell Erik R. Gregersen Hans Toft Lene Kaspersen Kenneth Kristensen Berth Carsten Scheibye Per Roswall Marianne Frederik Deltog Afbud Deltog Deltog Deltog Afbud Afbud Afbud Deltog Side 18 af 24

19 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den kommende regionale vækstog udviklingsstrategi (ReVUS) 2. Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning 3. Meddelelser - Opstart af Center for Sundhedsteknologi København (Copenhagen Center for Health Technology) 4. Meddelelser - Godkendelse af ansøgninger til interreg-styrekomité for Øresund 5. Meddelelser - Rullende dagsorden for erhvervs- og vækstudvalgets kommende møder Side 19 af 24

20 1. MEDDELELSER - OPSAMLING PÅ DIALOGARRANGEMENTER I FORBINDELSE MED DEN KOMMENDE REGIONALE VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI (REVUS) MEDDELELSER I forbindelse med, at den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er sendt i høring, er der gennemføret to dialogarrangementer. Regionsrådsformanden har været vært ved arrangementerne, og herudover har medlemmer af erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget deltaget. Tirsdag den 12. maj blev der afholdt et borgermøde på M/S Museet for Søfart i Helsingør med indledende oplæg fra regionsrådsformanden og museumsdirektør Ulla Tofte. Der deltog ca. 30 deltagere. På mødet blev der drøftet væsentlige punkter i forhold til regionens vækst inden for områderne infrastruktur, den grønne metropol, erhverv og uddannelse. Det foregik i tre workshops med hver sit fokus på et af temaerne, som deltagerne på forhånd havde tilkendegivet at være mest interesseret i. Grupperne arbejdede med at pege på de væsentligste udfordringer og løsninger inden for workshoppens tema. Deres arbejde blev kort afrapporteret i plenum i slutningen af mødet, hvor det viste sig, at de tre workshops havde berørt nogle af de samme temaer, som er væsentlige på tværs af områderne, bl.a.: Forbedret infrastruktur, styrkelse af det eksisterende erhvervsliv, øget samarbejde mellem kommuner samt styrkelse af uddannelsesinstitutionerne og af deres samarbejde med erhvervslivet. I vedlagte bilag er hovedtemaerne gengivet for hver af de tre workshops. Opsamlingen vil blive lagt ud på regionens hjemmeside. Onsdag den 27. maj blev der afholdt et vækstmøde i DI-huset i København. De ca. 120 deltagere var personligt inviterede nøgleaktører i regionens virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner m.fl. Mødet blev indledt med en kort præsentation af vækst- og udviklingsstrategien af regionsrådsformanden. Herefter fortalte adm. direktør Charlotte Mark, Microsoft Development Center, hvilke faktorer, der er væsentlige for, at en international virksomhed vælger at placere sig i hovedstadsregionen. Udover omkostningerne blev særligt adgangen til en stor talentmasse nævnt som et parameter, der er af afgørende betydning. Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund, grøn, kreativ og smart vækst. I den afsluttende opsamling i plenum blev der opsummerende peget på tre gennemgående temaer på tværs af de fire workshops, som alle var enige om, at der skal arbejdes videre med: Styrket samarbejde på tværs, øget fokus på talentudvikling samt større ambitionsniveau. I vedlagte bilag er gengivet de vigtigste punkter fra deltagernes drøftelser i de fire workshops. Når den offentlige høring er afsluttet, vil der blive udarbejdet en samlet sagsfremstilling med beskrivelse af eventuelle ændringer i ReVUS på baggrund af input fra den offentlige høring, Dansk Vækstråd og de to afholdte dialogarrangementer. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Opsamling på ReVUS borgermøde den 12 maj 2. Opsamling på ReVUS-vækstmøde den 27. maj Side 20 af 24

21 2. MEDDELELSER - POLITISK FORELÆGGELSE AF ÅRSRAPPORT FRA DET NATIONALE SAMARBEJDSFORUM FOR SUNDHEDSFORSKNING MEDDELELSER Siden 2009 har Det Nationale samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) - et koordinerende udvalg med deltagelse af alle relevante aktører inden for sundhedsforskning - beskæftiget sig med sundhedsforskning i Danmark. NSS har bidraget med en række konkrete anbefalinger til, hvordan sundhedsforskning og herunder den kliniske forskning kan styrkes. Anbefalingerne er helt i tråd med Region Hovedstadens indsatser i øvrigt, som beskrevet i Fokus og Forenkling samt i den kommende regionale erhvervs- og vækstudviklingsplan (ReVUS), hvor der bl.a. er vægt på fremme af den kliniske forskning. Region Hovedstaden er repræsenteret i NSS ved vicedirektøren fra Center for Regional Udvikling og spiller på den måde ind med regionens ønsker til national udvikling af rammer og vilkår for sundhedsforskning i Danmark. NSS udgiver hvert år en årsrapport, der følger op på anbefalingerne - i de enkelte regioner og på universiteterne. Sundhedsministeriet indkalder status på anbefalingerne fra de enkelte regioner, hvorpå regionernes indberetninger samles i en fælles, ensartet årsrapport fra NSS. Da årsrapporten primært afrapporterer indsatsen fra 2014, er hele Region Hovedstadens indsats på området ikke beskrevet - nogle indsatser har været afrapporteret i tidligere årsrapporter fra NSS. Årsrapporten offentliggøres ved afholdelse af NSS' årsmøde - der i år blev afholdt d. 13. maj Med Årsrapporten for 2014 følges der således op på NSS s arbejde i de forgangne år med en statusopgørelse for anbefalingerne og for de initiativer, der er iværksat som opfølgning herpå. Særligt tre initiativer fremhæves som fyrtårne inde for den kliniske sundhedsforskning, og som kan medvirke til, at Danmark kan bibeholde sin styrkeposition på området. Fyrtårnsinitiativerne er Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning, det offentligeprivate partnerskab NEXT og én indgang i regi af Danske Regioner. Region Hovedstaden er dybt involveret i samtlige tre projekter, der supplerer hinanden og arbejder sammen for at styrke rammerne for sundhedsforskning i Danmark. Årsrapporten fremlægges hermed til orientering af den samlede indsats for sundhedsforskning i de enkelte regioner og på universiteterne. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Årsrapport Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforksning Side 21 af 24

22 3. MEDDELELSER - OPSTART AF CENTER FOR SUNDHEDSTEKNOLOGI KØBENHAVN (COPENHAGEN CENTER FOR HEALTH TECHNOLOGY) MEDDELELSER Center for sundhedsteknologi København (CSK) indgår som et element i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), hvor det fremgår, at Region Hovedstaden sammen med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Kommune etablerer et nyt tværsektorielt forskningscenter for sundhedsteknologi. CSK har fokus på at sikre et bedre liv for borgere/patienter med kroniske lidelser vha. forskning i bedre udnyttelse af eksisterende og ny teknologi, og at centret sammen med Region Hovedstaden, Københavns Kommune og forskningsmiljøerne på DTU og KU Sund i tæt samspil med det private erhvervsliv skal sikre, at forskningen anvendes i praksis, med fokus på at skabe resultater til gavn for de kroniske patienter og til gavn for den danske eksport. De fire parter bidrager hver med 2 mio. kr. om året undtagen Københavns Kommune, som bidrager med 1,5 mio. kr. om året i perioden En leder for CSK er under ansættelse og forventes at kunne påbegynde arbejdet med at etablere centeret i juli/august JOURNALNUMMER Side 22 af 24

23 4. MEDDELELSER - GODKENDELSE AF ANSØGNINGER TIL INTERREG-STYREKOMITÉ FOR ØRESUND MEDDELELSER Interreg-Styrekomité for Øresund godkendte den 10. juni 2015 nedenstående to ansøgninger. Region Hovedstaden indgår som en central part i begge projekter: ReproUnion Regionsrådet godkendte den 10. marts 2015, at regionen medfinansierer en projektansøgning til det tre-årige EU-interregprojekt ReproUnion. Torsdag d. 11. juni blev Region Hovedstaden orienteret om, at Interreg styrekomiteen for Øresund har godkendt ReproUnion-projektet, som dermed får EU-støtte svarende til halvdelen af projektets samlede omkostninger på 110 mio. kr.. Regionens andel udgør et kontant bidrag på samlet 11,2 mio. kr., hvortil der skal lægges medfinansiering "in kind" (dvs. hvor parterne efter en fordelingsnøgle bidrager med lokaler, service, arbejdstid mv.) fra de deltagende danske og svenske hospitaler og univeristeter på ialt 18,75 mio. kr.. ReproUnion er et samarbejde mellem offentlige, akademiske og private aktører indenfor det reproduktionsmedicinske felt i Øresundsområdet. ReproUnion er baseret på et dansk-svensk netværk bestående af afdelinger fra Rigshospitalet, Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital, Skånes Universistetssjukhus samt Lund Universitet. Netværket har tidligere gennemført de to projekter; ReproSund og ReproHigh, hvis primære formål har været at forebygge og behandle underliggende årsager til barnløshed. Netværket har gennemført en række aktiviteter for at tilbyde borgere i Øresundsregionen optimal fertilitetsbehandling for at styrke forskningen på området. ReproUnion er en videreudvikling af det gode arbejde og den styrkeposition, som Øresundsregionen via de to foregående interreg-projekter gennem de seneste år internationalt har fået på fertilitetsområdet. ReproUnion-projektet har til formål at profilere Øresundsregionen som en Nordeuropæisk kompetencehub inden for reproduktionsmedicin. Projektet vil ud over et styrket forsknings- og uddannelsessamarbejde have fokus på at etablere et tæt samarbejde med industrien mhp. at kunne skabe en stærk platform i forhold til vækst og udvikling af nye virksomheder og produkter inden for det reproduktionsmedicinske område. Ligthting Metropolis Projektet handler om at skabe bedre lys for mennesker i byer og i bygninger. Lys der understøtter tryghed, tilgængelighed, identitet, sundhed og læring og intelligente løsninger til at skabe energibesparelser, effektive, borgervenlige byer og nye services. Projektet har til formål at skabe et forbundet netværk af Living Labs, hvor regioner og byer på begge sider af Øresund i tæt samarbejde med ledende virksomheder og forskere stiller deres byrum og bygninger til rådighed for udvikling, test og demonstration. Projektet løber over tre år med start 1. oktober 2015 og har en samlet økonomi inklusive EU-støtten på 7,3 mio. euro. I projektet deltager en lang række danske og svenske offentlige myndigheder, tre universiteter og flere private virksomheder. Albertslund kommune er leadpartner. På administrativt niveau har Region Hovedstaden tilkendegivet, med forbehold for regionsrådets beslutning, at regionen gerne vil indgå som partner og støtte projektet med i alt 0,58 mio. EUR fordelt på 3 budgetår. Sagen vil blive forelagt på regionsrådets møde den 22. september JOURNALNUMMER Side 23 af 24

24 5. MEDDELELSER - RULLENDE DAGSORDEN FOR ERHVERVS- OG VÆKSTUDVALGETS KOMMENDE MØDER MEDDELELSER Rullende dagsorden for emner til erhvervs- og vækstudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelse af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Rullende dagsorden Side 24 af 24

25 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme på healthtech-området Bilag 1 - Side -1 af 6 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Mail ebra@regionh.dk Web Dato: 27. maj 2015 Bilag. Sag behandlet på regionsrådsmøde d. 19. maj 2015: AFRAPPORTERING AF ERHVERVSFREMSTØD I KINA BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet indgik maj 2013 en samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen. Aftalen har særligt fokus på myndigheds- og erhvervssamarbejde inden for Sund Vækst og Grøn Vækst. I maj 2014 vedtog regionsrådet Arbejdsplan for Kina-aktiviteter , herunder en delegationsrejse til Jiangsu. På regionsrådsmødet den 16. december 2014 blev rammerne for delegationsrejsen godkendt med særligt fokus på Sund Vækst og Grøn Vækst. Sund Vækst og Grøn Vækst er udpeget som indsatsområder i udkastet til den kommende, regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), som blev vedtaget på regionsrådsmødet den 3. februar INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. at afrapporteringen af delegationsrejsen til Jiangsu Provinsen d januar 2015 tages til efterretning, 2. at de indgåede aftaler mellem Jiangsu Provinsen og Region Hovedstaden inden for jordoprensning,hospitalssamarbejde og erhvervs- og innovationsrettet samarbejde om Sund Vækst tages til efterretning, og 1. at opfølgningen på delegationsrejsen tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2015: Anbefalet. Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling. Regionsrådets beslutning den 19. maj 2015: Godkendt. Abbas Razvi (B), Lene Kaspersen (C), Carsten Scheibye (V) og Erik Sejersten (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

26 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme på healthtech-området Bilag 1 - Side -2 af 6 SAGSFREMSTILLING Delegationsrejsens formål og aktiviteter Regionsrådsformanden, formanden for erhvervs- og vækstudvalget og formanden for miljø- og trafikudvalget repræsenterede regionsrådet på turen. Rejsen havde to overordnede spor: Grøn Vækst (særligt fokus på at skabe eksportmuligheder for danske virksomheder inden for jordoprensning) og Sund Vækst (særligt fokus på at tiltrække kinesiske health-tech virksomheder til Greater Copenhagen). Delegationsrejsen blev gennemført i samarbejde med Bycirkel-kommunerne Ballerup, Egedal og Frederikssund og med deltagelse af COWI, Copenhagen Capacity, Danish Soil Partership, Copenhagen Healthtech Cluster, DTU, CLEAN og GEO. Bycirken var repræsenteret af Frederiksunds borgmester, John Schmidt Andersen. De tre bycirkelkommuner har en samarbejdsaftale med million-byen Wuxi i Jiangsu Provinsen. Aktuelt samarbejder Bycirklen og Region Hovedstaden med COWI og GEO på at sikre en kontrakt på et stort millionbeløb på en jordrensningsopgave på en forurenet industrigrund i Wuxi. Delegationen besøgte denne grund. Den danske ambassade i Beijing, det danske generalkonsulat i Shanghai og Invest in Denmarks kontor i Shanghai var tæt involveret i udvikling og afvikling af programmet. Blandt andet var generalkonsulatet og Region Hovedstaden sammen værter for en konference om dansk-kinesisk samarbejde om hospitaler og velfærdsteknologi, ligesom Invest in Denmark havde planlagt virksomhedsbesøg hos to store, kinesiske med-tech virksomheder. Der blev i forbindelse med delegationsrejsen understrevet fire samarbejdsaftaler mellem Jiangsu Provinsen og Region Hovedstaden og en aftale mellem Danish Soil Partner Ship og bystyret i Wuxi om jordoprensning. Desuden blev der afholdt en række politiske møder med Jiangsu provinsens guvernør og borgmesteren i Wuxi om udvikling og konkretisering af samarbejdet. Der blev også afholdt møder med forskellige miljø- og sundhedsmyndigheder. Program Turens program for de 3½ dage i Kina var bygget op om aktiviteter på tre destinationer: Shanghai, hvor den danske ambassadør og generalkonsulen orienterede om erhvervs- og samarbejdsmuligheder, Provinshovedstaden Nanjing, hvor fire samarbejdsaftaler blev underskrevet, Wuxi, hvor Region Hovedstaden sammen med Bycirklen og danske virksomheder arbejder for at fremme projekter om jordoprensning. Hovedaktiviteter: Officielle underskrivelsesceremonier med guvernøren i Nanjing og borgmesteren i Wuxi, herunder: o bekræftelse af samarbejdet om twinning relations med Jiangsu, o aftale om samarbejde om jordoprensning, som løfter indsatsen i Wuxi op på provins-niveau, o aftale på sundhedsområdet om blandt andet hospitalssamarbejde, Side 2

27 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme på healthtech-området Bilag 1 - Side -3 af 6 o aftale på healthtech- og life-science området om at skabe bedre muligheder for universiteter, erhverv, hospitaler m.fl. for test, demonstration, innovation og markedsadgang i partnerregionen, o aftale om næste fase i jordrensningssamarbejde (Wuxi), møder med samarbejdspartnere i de nye aftaler, fx Jiangsu Environmental Protection Department og Jiangsu Health and Family Planning Commission, virksomhedsbesøg hos to medtech-virksomheder med interesse for det nordiske marked, site-visits, fx Jiangsu People s Hospital, Nanjing Hightech Zone med hospitalsbyggeri og kopi af Copenhagen Green Light House, jordforurenet grund i Wuxi. De indgåede aftaler konkretiserer de prioriterede samarbejdsområder i den oprindelige samarbejdsaftale fra Markedsføring af Greater Copenhagen ved presseindsats og andre aktiviteter Et væsentligt mål med delegationsrejsen var at sprede viden om og markedsføre de attraktive erhvervsmuligheder i Greater Copenhagen. Delegationens deltagere bidrog til dette i form af præsentationer ved en række arrangementer. Med stor hjælp fra provinsens medarbejdere resulterede besøget i 14 trykte artikler i kinesiske medier og godt 60 historier på elektroniske medier. Økonomi Regionsrådet godkendte 16. december 2014 et budget på op til kr. De endelige udgifter udgør kr. Delegationsdeltagernes evaluering af rejsen Delegationsdeltagerne er blevet bedt om at evaluere, hvorvidt turen levede op til de mål, der på forhånd var sat. Deres samlede tilbagemelding er opsummeret i følgende tabel, hvor '1' er 'meget utilfreds' og '5' er 'meget tilfreds'. På næsten alle mål ligger evalueringen i spændet mellem 3,9 og 4,3. Side 3

28 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme på healthtech-området Bilag 1 - Side -4 af 6 Konkrete Jiangsu-aktiviteter som opfølgning på delegationsrejsen Delegationsrejsen bekræftede den store kinesiske interesse for at samarbejde om konkrete, fælles initiativer, både myndighed-til-myndighed og bredere i forhold til samarbejde med erhvervs- og forskningsmiljøer. Den generelle erfaring siden 2013 er, at provinsen gerne samarbejde om en meget bred vifte af fagområder, ligesom mange andre kinesiske provinser henvender sig om konkrete aktiviteter (ofte delegationsbesøg). For at sikre en slagkraftig indsats vil Region Hovedstadens egen organisation derfor holde sit fokus på kerneområderne i Jiangsu-samarbejdet: Grøn Vækst (jord og vand) og Sund Vækst (hospitalerne på den offentlige side og healthtech på den private). Her kan organisationen, qua sin opgaveportefølje, spille en betydelig rolle i udviklingen af erhvervs- og forskningssamarbejde. På både Sund og Grøn Vækst følger administrationen op på rejsen ved at planlægge konkrete aktiviteter i tæt samarbejde med kommuner, virksomheder, staten (ikke mindst den danske repræsentation i Kina) og universitetsmiljøer. Der forberedes udvekslingsophold til efteråret for tre medarbejdere fra Jiangsu provinsen i Region Hovedstaden, hvor samarbejdet inden for jordoprensning/miljøbeskyttelse, sundhed/hospitaler og eksport og investeringsfremme inden for healthtech yderligere konkretiseres. Side 4

29 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme på healthtech-området Bilag 1 - Side -5 af 6 Derudover planlægges følgende aktiviteter i 2015: På Grøn Vækst-sporet er milepæle: Gen-besøg i København af Jiangsu Provinsens vice-guvernør på miljøområdet, deltagelse fra Jiangsu på Aquaconsoilkonferencen i København i maj måned, og fælles jordkonference i Nanjing til efteråret, hvor danske virksomheder vil demonstrere teknologiske løsninger. På den offentlige side af sundhedsområdet afklares interessen blandt Region Hovedstadens hospitaler i forhold til at indgå i samarbejdet. På erhvervssiden af Sund Vækst bliver der fulgt op på de kontakter, der blev knyttet til de besøgte medtech-virksomheder. Sammen med Copenhagen Capacity og Copenhagen Healthtech Cluster forberedes gen-besøg i København af vicegeneraldirektøren fra Jiangsu Provinsens Departement for Forskning og Teknologi om udmøntning af health-tech samarbejdsaftalen om bl.a. investeringer og eksport. Dette arbejde føder ind til/trækker på kommende aktiviteter i regi af udenrigsministeriets Danish-Chinese Hospital Partnership om erhvervsmuligheder på sundhedsområdet i Kina. Region Hovedstaden assisterer - ofte sammen med Copenhagen Capacity - løbende danske og kinesiske virksomheder, der afsøger markedsmuligheder og søger samarbejdspartnere. Regionsrådet vil i 1. kvartal 2016 få forelagt en afrapportering på den vedtagne Kina-arbejdsplan samt et forslag til arbejdsplan for den videre indsats i ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2015 og regionsrådet den 19. maj DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag Fakta om Kina 2. Bilag. Oversigtsprogram for delegationsrejse til Kina januar Bilag. Flyer med delegationsmedlemmer 4. Bilag. Underskrevet rammeaftale om Twinning Relations Nanjing 13 jan 2015 Side 5

30 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme på healthtech-området Bilag 1 - Side -6 af 6 5. Bilag. Underskrevet aftale med Jiangsu Dept Environmental Protection Nanjing 13 jan Bilag. Underskrevet aftale med dept Science and Technology Nanjing 13 jan Bilag. Undeskrevet aftale med Health and Family Planning Commission Nanjing 13. jan 2015 Side 6

31 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme på healthtech-området Bilag 2 - Side -1 af 5 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Bilag. Fakta om Jiangsu Provinsen, Region Hovedstadens Kina-satsning og samarbejdet om healthtech og investeringsfremme Dato: 17. juni 2015 Jiangsu Provinsen Jiangsu er en provins i det østlige Kina, der grænser op til Shanghai og med kystlinje ud mod Det Gule Hav. Jiangsu har 79 mio. indbyggere og et areal, der er 2½ gange større end Danmark. Hovedstaden i Jiangsu provinsen er Nanjing med ca. 7,3 mio. indbyggere. Nanjing ligger ved Yangtzefloden, 260 km nordvest for Shanghai. Byens universitet og teknologiske institut er blandt Kinas mest velansete læreanstalter. Byen har været hovedstad flere gange i Kinas 5000-årige historie. Jiangsu provinsens erhvervsstruktur består af en del tung industri (aluminium, stål, kunstgødning og plastikråvarer) samt udvinding af råstoffer og mineraler. Hertil kommer en række højteknologiske eksportindustrier, f.eks. solpaneler, elektroniske komponenter og medico produkter. Tekstilindustri, informations- og kommunikationsteknologi og elektroniske komponenter udgør væsentlige erhvervsklynger i store industriparker omkring byerne Nanjing, Suzhou og Wuxi tæt på Shanghai. Siden 2006 har Jiangsu provinsen været førende i Kina i tiltrækning af udenlandske investeringer og i samhandelen med udlandet. Siden starten af 1990erne har Jiangsu været et centralt, økonomisk vækstområde i Kina, og i dag er økonomien ca. tre gange større end den danske. Politisk er provinen opdelt i 13 præfekturer, 106 amter og 1488 kommuner. Der tales Wu-dialekt i lokalbefolkningen, men mandarin-kinesisk er standardsproget. Engelskkundskaber er i den brede befolkning meget begrænset, om end bedre end i andre kinesiske provinser.

32 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme på healthtech-området Bilag 2 - Side -2 af 5 Danske relationer til Jiangsu De dansk-kinesiske relationer intensiveres i disse år med et stort antal ministerbesøg begge veje, ikke mindst regentparrets statsbesøg i foråret 2014 til blandt andet Nanjing og Suzhou i Jiangsu Provinsen. Den statslige indsats følges op på regionalt og lokalt niveau, hvor megen magt og udmøntning af beslutninger ligger i Kina. Myndighederne i Jiangsu har mange erfaringer med at samarbejde med udenlandske byer og regioner. Alene provins-myndigheden har aftaler med 30 venskabsbyer. Danmark har ligeledes en solid tilstedeværelse i Jiangsu. På lokalt myndighedsplan har en række danske kommuner indgået samarbejdsaftaler med kinesiske byer i Jiangsu: Randers/Changzhou, Esbjerg/Suzhou, Bycirklen/Wuxi samt Vejle/Nantong. Danske kommercielle interesser i Jiangsu er især koncentreret i industriparker ved byen Suzhou nær Shanghai. Der er ca. 60 danske virksomheder i Suzhou inden for blandt andet fremstillingsvirksomhed, telekommunikation og tekstilindustri, fx Novozymes, Rosti, Maersk Logistics og Grundfos Pumps. I 2013 udgjorde eksporten fra Jiangsu til Danmark godt 4 mia. DKK, mens importen fra Denmark var 1,5 mia. DKK. Jiangsu eksporterer maskiner, audiovisuelt udstyr, tekstiler, biler og fly til Danmark, mens importen fra Danmark er inden for plastisk industri, optisk udstyr og medico. Frem til februar 2014 er der foretaget 157 danske investeringsprojekter i Jiangsu på i alt næsten 5 mia. DKK. De største er: Scandinavia Farm (1 mia. DKK), NKT Cables (0,8 mia. DKK), Novozymes (0,6 mia. DKK), AMC-SCHOU (0,5 mia. DKK), Vestas (0,5 mia. DKK). Omvendt har kun fem Jiangsu-virksomheder investeret i alt 28 mio. DKK i Danmark (2013). Region Hovedstadens samarbejdsaftaler med Jiangsu provinsen Jiangsu Provinsen viser stor interesse for den danske velfærdsmodel, der kombinerer høj levestandard og stærke, bæredygtige og omkostningseffektive løsninger inden for blandt andet sundhed og klima, miljø og energi. Det er områder i stigende fokus i Kina, der i årene fremover forventes at følge en strategi med bedre sammenhæng mellem mere moderat - økonomisk vækst og bæredygtighed. Samtidigt driver den hastige urbanisering og en aldrende befolkning efterspørgslen inden for områder, hvor Danmark står stærk, såsom velfærdsteknologier, sygehusdrift, ældrepleje, smart cities samt grønne energi- og miljøløsninger. Derfor indgik Region Hovedstaden i 2013 et generelt samarbejde med Jiangsu provinsen. Regionsrådet har engageret sig i en Kina-satsning for at styrke erhvervsudviklin- Side 2

33 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme på healthtech-området Bilag 2 - Side -3 af 5 gen i Greater Copenhagen dvs. tiltrække kinesiske virksomheder, talenter og turister, øge danske virksomheders eksport til Kina. I januar 2015 blev samarbejdet konkretiseret i tre fagspecifikke aftaler om hhv. jord/vand, sundhed/hospitaler og erhvervs- og innovationsrettet healthtech. På de tre områder kan Region Hovedstaden som organisation bidrage til fælles projekter via egen opgaveportefølje. På alle tre områder etableres samarbejder med eksterne parter såsom kommuner i Greater Copenhagen med Kina-aktiviteter, de danske repræsentationer i Kina, statslige styrelser og erhvervsfremmeorganisationer. Vækstforum og regionsråd støtter desuden den tværgående indsats for et Kina-parat Greater Copenhagen, eksempelvis i form af Copenhagen Capacity s arbejde med Greater Copenhagen brand, Sourcing China-team, modtageapparat for udenlandske delegationer og investorportalen, og Wonderful Copenhagens indsats for kinesiske turister i Chinaviaprojektet. Region Hovedstadens samarbejde om erhvervs- og innovationsrettet healthtech de samfundsmæssige drivere i Kina Kinas sundhedssektor er under transformation. De offentlige sundhedsudgifter er vokset fra 373 mia. kr. i 2007 til over mia. kr. i 2015, og de private sundhedsydelser er i samme periode fordoblet til over mia. kr. Vækstraterne har de seneste år ligget på % inden for sundhedsområdet, og det forventes at fortsætte mange år frem, da det kinesiske sundhedssystem med en sundhedsudgift på mindre end 6% af BNP, stadig er underudviklet i forhold til Vesten. Fortsætter den nuværende udvikling, vil Kina i 2020 være verdens næststørste marked for sundhedsydelser og -produkter kun overgået af USA. Dansk eksport af medicinske og pharmaceutiske produkter til Kina er i de senere år steget væsentligt. I perioden steg eksporten fra 328,3 Mio. kr. til 5,7 Mia. i 2014, jf tabellen. Dansk eksport af medicinske og pharmaceutiske produkter til Kina, År Eksport (mio.kr.) Årlig vækstrate 29 % 164% 22% 42% 20% 28% 38% 27% 39% Kilde: Danmarks statistik. Tal i Mio. DKK Med henblik på at udvikle sundhedssystemet igangsatte Kina i 2008 en stor reform, der stadig kører. Presset for flere og bedre sundhedsløsninger kommer både fra en aldrende, mere krævende og velstående befolkning, og fra de kinesiske myndigheder selv, der vil sikre bedre sundhed til flere ved at investere i et stort antal nye hospitaler og sundhedshuse over en årrække. Fx skal der opføres 500 nye mega-hospitaler frem mod Side 3

34 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme på healthtech-området Bilag 2 - Side -4 af 5 Dertil kommer, at erhvervsstrukturen i ikke mindst Jiangsu søges reformeret til et spor baseret på innovation i højere grad en imitation. Sundheds-industrien er central i den omstilling. Den er ved at udvikle sig til en global spiller inden for forskning. Mange udenlandske sundhedsvirksomheder lægger forsknings- og udviklingsaktiviteter i Kina, primært på grund af et stort og kompetent forskningsmiljø og de til en vis grad lavere forskningsudgifter. Disse udviklingstendenser giver nye forretningsmuligheder for hovedstadsregionens medicinal- og healthtech-virksomheder. Healthtech- og investeringsfremme-aftalen mellem Jiangsu Provinsen og Region Hovedstaden skal understøtte disse muligheder. Metoden er gensidigt at skabe bedre adgang for virksomheder og forskningsmiljøer til partner-regionens innovationsplatforme og test- og demonstrationsfaciliteter. Regeringens og Udenrigsministeriets arbejde med at fremme danske erhvervsinteresser i Kina på sundhedsområdet Regeringen har i deres vækstmarkedsstrategi for Kina i 2012 sat de overordnede rammer for Danmarks samarbejde med Kina på sundhedsområdet. Der har hidtil været fokus på: At udbrede viden i Kina om dansk sundhed og sociale forhold At kortlægge det velfærdsteknologiske område, som stadigt er et nyt eksportområde. At nedsætte et dialogforum med erhvervslivet ift. åbning af det kinesiske marked for sygehusprojekter, planlægning og byggeri. At anvende den nyoprettede Life Sciences og Innovation Management kandidatuddannelse på Sino-Danish University center i Beijing som en forskningsplatform. At markedsføre danske sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger via det offentlig-private markedsføringskonsortium for sundheds- og velfærdsløsninger, Healthcare DENMARK. Regeringens strategi er støttet af Udenrigsministeriets eksportarbejde. På Ambassaden i Beijing, som nu er Danmarks største ambassade, er der et Sundhedsteam som arbejder fokuseret på at fremme danske erhvervsinteresser i Kina på sundhedsområdet og dermed bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark. En vigtig del af dette arbejde er at opbygge myndighedsrelationer også på provinsniveau, hvor Region Hovedstadens Jiangsu samarbejde er vigtigt. Sundhedsteamets arbejde er i øjeblikket fokuseret på følgende: 1. at forbedre de overordnede rammer for danske medicinalvirksomheder i Kina gennem myndighedssamarbejde, Side 4

35 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme på healthtech-området Bilag 2 - Side -5 af 5 2. at sikre nemmere adgang til det kinesiske marked for danske innovative små og mellemstore virksomheder 3. at udvikle China-Denmark Hospital Partnership, hvor Region Hovedstaden deltager. Hovedaktiviteter er: analyse af udviklingstenderser i hospitalssektoren i Kina. nye partnerskaber med stat, provinser, kommuner og hospitaler i Kina. øget samarbejde med danske partnere om engagement i Kina. rådgivning af danske healthtech virksomheder om Kinas hospitalsmarked. China-Denmark Hospital Partnership har fokus på følgende konkrete markeder: lægemidler, medicinsk udstyr, rehabiliteringsudstyr, høreapparater, hospitalsbygninger, hospitalspolitik og drift, folkesundhedsforvaltning, E-health og telemedicin, plejecentre samt sammenhængende behandlingsforløb af kroniske lidelser. Side 5

36 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation, Igangsætteri og Talent) et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet Bilag 1 - Side -1 af 10 MIT Campus Gentofte igangsætter ånd og hånd for alt og alle, overalt og hele tiden

37 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation, Igangsætteri og Talent) et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet Bilag 1 - Side -2 af 10 Capital hub for Motivation, Initiation and Talent MIT Campus Gentofte er: En ny verden skabt af unge med originalitet, kreativitet og robusthed Et uddannelsestilbud der retter sig primært til de unge årige, og samtidig præger hele uddannelsessystemet Det er et nationalt tilbud til alle danske unge med samarbejdsrelationer og udveksling i Europa og på verdensplan. Vi skaber et globalt community. En uddannelsesrevolution der konstant retænker og re-designer læring og uddannelse i udvikling med erhverv og vidensinstitutioner

38 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation, Igangsætteri og Talent) et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet Bilag 1 - Side -3 af 10 Der er brug for MIT Campus Gentofte De unge 3

39 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation, Igangsætteri og Talent) et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet Bilag 1 - Side -4 af 10 En uddannelsesrevolution! Vores børn og unge ikke blot vil skifte job, men karriere hele 5 gange i deres liv! Ånd og hånd en kobling og sammenhæng mellem teori og praksis Et globalt campus der engagerer de unge i at igangsætte og interagere i et globalt community Relationer mellem de unge og erhverv, der baner vej for de rette videregående uddannelser baseret på kompetence- og real-life-laboratorium-forståelser En bevægelse fra homogen uddannelse til personlig uddannelse En kultur hvor vi er stærke skabere sammen Udvikle talenter alle har et, vi bringer det i spil

40 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation, Igangsætteri og Talent) et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet Bilag 1 - Side -5 af 10 MIT Campus Gentoftes unikke styrker Unge MIT Campus Gentofte skaber unge, der vil igangsætte Sig selv Nye ideer der skaber vækst Udvikling af eksisterende job i etablerede virksomheder Nye selvstændige virksomheder Samarbejdspartnere Samfundet Igangsætteri gør de unge Omstillingsparate Handlingsorienterede Giver omverdensforståelse Kreative Udvikler deres personlige indstilling 5

41 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation, Igangsætteri og Talent) et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet Bilag 1 - Side -6 af 10 MIT Campus Gentofte Hvordan? Adgang til faciliteter - 3D-printere, videoudstyr osv. Open Global Community alle er velkomne på MIT Campus Gentofte Real Life Problem Solving Månedens innovative taler Idé -pitches 24/7 Ungehotel drevet af unge! Front end laboratorium - digilab, fablab, techlab Problemorienteret Nye strukturer: læring dag eller aften. - fritidsaktiviteter formiddag, eftermiddag og aften 6

42 Forandringer Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation, Igangsætteri og Talent) et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet Bilag 1 - Side -7 af 10!? FAKTUELLE FORANDRINGER VERDEN MANGLER RESSOURCER FREMTIDENS LØSNINGER I EN FORANDRET VERDEN SUND VÆKST fx øget offentligtprivat samspil om forskning og innovation NY ØKONOMI URBANISERING OG GLOBALISERING SMART VÆKST fx intelligent bredbånds- og mobildækning og deleøkonomi GRØN VÆKST fx omstilling af energi- og transportsystemet og grøn jobskabelse NYE TEKNOLOGIER OG DIGITALISERING VERDENS BEFOLKNING VOKSER KREATIV VÆKST fx flere turister til regionen og professionalisering af de kreative erhverv

43 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation, Igangsætteri og Talent) et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet Bilag 1 - Side -8 af 10 Uddannelsesforløb MIT Campus Gentoftes koncept Small-scale 5 døgn Medium-scale 5 måneder Large-scale 5 år 5 døgn 3 lande 1 verdensproblem Kvalificer overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse Problem -løsning på tværs Fordyb og kvalificér - DIG Real world problemsolving Bliv en del af en virksomhed og løs et problem Gør den, du er, til det du gør Kreativ og akademisk Tal Talent Taludfordringer i et økonomisk perspektiv Igangsætteriet Igangsættende verdensborgere

44 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation, Igangsætteri og Talent) et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet Bilag 1 - Side -9 af 10 Koncepter eksempel forløb Junior.polit - 5 år 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Matematisk forståelse Vækst Rejse Crowdfunding / crowdsourcing Energy Management Verdenshistorie Rejse / praktik Talent - strategi IT Start-ups Fremtid Talent Social responsibility from private level to corporate level Case- test Mit spor Private economy Sharing economy Talent Matematisk forståelse 2 Corporate economy Private economy 2 Corporate economy 2 Staters økonomi, valuta Innovation in the financial sector IT innovation in the financial sector Innovation in the financial sector Grundfag dansk, science, (sprog) AFSLUTTENDE PRØVER

45 Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation, Igangsætteri og Talent) et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet Bilag 1 - Side -10 af 10 Overordnet proces: Januar juni 2015 Udvikling & analyse Strategi og retning Netværk af interessenter omkring MIT CG Aftaler med erhverv og vidensinstitutioner Partnerskabsaftaler Juli december 2015 Koncepter og test Afprøve forløb protyper Konkretisering Økonomi og jura Implementering af første forløb og aktiviteter Januar december 2016 Tilpasning & tiltrækning Ny national fortælling kommunikation af forskning Selvkørende partnerskaber Forankring af tilbud Januar 2017 Eksekvering Officiel åbning af MIT Campus Gentofte Tiltrækning af nye partnere

46 Region Hovedstaden Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for erhvervsuddannelser (EUD) Bilag 1 - Side -1 af 10 Sikring af kompetent arbejdskraft til virksomhederne og kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne Oplæg til Erhvervs- og vækstudvalgets møde 24. juni 2015 Rammevilkår 2, ReVUS 1

47 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for erhvervsuddannelser (EUD) Bilag 1 - Side -2 af 10 Erhvervsuddannelsesreformen august Fire nationale mål Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse (25 pct. i 2020 mod 19 pct. i dag) Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (60 pct. i 2020 mod 52 pct. i dag) Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes

48 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for erhvervsuddannelser (EUD) Bilag 1 - Side -3 af 10 Et komplekst problem, der koster vækst og arbejdspladser Danmark vil i 2020 mangle faglærte Alene i Region Hovedstaden vil der i 2020 mangle 6.500, særligt inden for jern & metal, handel & kontor 28 pct. af industrivirksomhederne angiver, at de har problemer med at skaffe kvalificeret faglært arbejdskraft Behovet for faglært arbejdskraft på de store infrastrukturprojekter vil toppe i

49 Et komplekst problem, der forringer livskvaliteten for borgeren Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for erhvervsuddannelser (EUD) Bilag 1 - Side -4 af 10 Andel unge < 30 år, uden arbejde eller erhvervskompetencegivende uddannelse Møde i Erhvervs- Kilde: AE, og vækstudvalget 2012 d

50 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for erhvervsuddannelser (EUD) Bilag 1 - Side -5 af 10 Problem: For få unge vælger og for få gennemfører en erhvervsuddannelse 14 pct. af en årgang (2.200 unge) i hovedstadsregionen søger en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. kl. (19 pct. på landsplan) elever står i kø til en praktikplads i Region Hovedstaden 50 pct. gennemfører den erhvervsuddannelse, de er påbegyndt

51 Problem: Lang transporttid til en erhvervsuddannelse Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for erhvervsuddannelser (EUD) Bilag 1 - Side -6 af 10 Transporttid for de årige elever

52 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for erhvervsuddannelser (EUD) Bilag 1 - Side -7 af 10 Regional vækst- og udviklingsstrategi Flere faglærte mere vækst flere arbejdspladser og livskvalitet

53 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for erhvervsuddannelser (EUD) Bilag 1 - Side -8 af 10 En markant satsning med fire spor Bedre overgange ml. uddannelser Bedre udbud Praktikpladsgaranti CPH Skills, Ungeenhed, Upgrade EUX Fra en erhvervsuddannelse til en videregående Varieret uddannelsesudbud Styrket trafikal tilgængelighed til uddannelse Campus og samarbejder Ungdomsuddannelsesmiljø Praktikpladsenhedens indsats udvides og målrettes flaskehalse Forpligtende samarbejder og fælles kampagner Fælles praktikpladsbørs Flere unge Flere faglærte Flere fuldfører Målrettede vækstkompetencer Læringsmiljø og innovation Styrkelse af fagligheden og karrierefokus Fra ufaglært til faglært Kompetencedøgn Bedre kompetencer

54 Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for erhvervsuddannelser (EUD) Bilag 1 - Side -9 af 10 En markant satsning med ambitiøse mål Bedre overgange ml. uddannelser 20 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en EUD direkte efter 9. eller 10. klasse (14 pct. i dag) 50 pct. flere unge skal vælge en EUX eller et talentspor Bedre udbud 20 pct. flere grundforløb og hovedforløb udbydes tættere på de årige, så transporttiden svarer til transporttiden for gymnasieelever Praktikpladsgaranti flere praktikpladser hver år i Målrettede vækstkompetencer Andelen af virksomheder, der oplever problemer med at skaffe kvalificeret faglært arbejdskraft, nedbringes med 5 pct. 60 pct. fuldfører en påbegyndt erhvervsuddannelse (50 pct. i dag)

55 Organisering og fremdrift Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for erhvervsuddannelser (EUD) Bilag 1 - Side -10 af 10 Efteråret 2015 etableres et politisk, strategisk rundbordsforum med centrale aktører og med formanden/udvalgsformanden for bordenden. Forummet udvikler hen over tre møder et fælles forståelsesog vidensgrundlag og træffer foråret 2016 beslutning om vision, målsætninger og indsatser for programmet En administrativ styregruppe og faglige fora understøtter med oplæg og analysegrundlag Ved budgetprocessen for 2017 fremlægges en langsigtet 3årig indsats til implementering af EUD-programmet, som bygger på fælles commitment fra de strategiske partnere

56 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 1 - Side -1 af 3 Behandling af budgetindspil 2016 Identifikation Lb. Nr Titel Status i proces udvalgsmøde 24. juni 2015 Fortløbende nr. Sigende titel I behandlingsprocessen MTU - 01 (CRU - 08) Pulje til realisering af den regionale klimaplan Vedlagt møde 5. maj og godkendt MTU - 02 Jordoprensning - rentabilitet ved indsatser Vedlagt møde 5. maj og godkendt MTU - 03 Kvalitetsfondsbyggerierne - anvendelse af klimavenligt beton Vedlagt møde 5. maj og godkendt MTU - 04 Trafikplanlægning - undersøg ny metode Vedlagt udvalg 2. juni - endeligt behandlet MTU - 05 Fastholdelse af takstniveauet på billetter hos Movia: Vedlagt møde 5. maj og godkendt MTU - 06 Igangsættelse af yderligere 2 forsøg med nye metoder til jordoprensning af tungmetaller på Collstrupgrunden. Vedlagt møde 5. maj og godkendt MTU - 07 Rullende Pulje/fond til energibesparelser Leveres til udvalg 24. juni MTU - 10 Igangsætte processen vedr. CO2 reduktion inden for transporten i regionen Vedlagt møde 5. maj og godkendt MTU - 11 Femern forbindelsen Vedlagt udvalg 2. juni - endeligt behandlet MTU - 12 Udnytte jord til at øge biodiversiteten. Vedlagt udvalg 2. juni - endeligt behandlet MTU-13 Oprensning af Legepladser Vedlagt møde 5. maj og godkendt MTU - 14 Effektivisering, tilpasning og styring af den kollektive Leveres til udvalg 24. juni trafik/trafikbestilling MTU - 15 Centralisering af energidrift og besparelsespotentiale på Leveres til udvalg 24. juni hospitalerne MTU - 16 Afdækning af potentialer i fremme af virtual mobility Vedlagt møde 5. maj og godkendt MTU - 17 "Transport for Copenhagen" Vedlagt udvalg 2. juni - endeligt behandlet MTU % effektivisering på miljøområdet Leveres til udvalg 24. juni MTU - 19 Ressourcegenanvendelse Leveres til udvalg 24. juni MTU - 20 Centrale stoppesteder/skiftesteder Leveres til udvalg 24. juni MTU - 21 Pendler/passagerråd Leveres til udvalg 24. juni MTU - 22 Luft Leveres til udvalg 24. juni

57 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 1 - Side -2 af 3 MTU - 23 buslinje amager - Hvidovre Leveres til udvalg 24. juni MTU - 24 (CRU - 13) MTU - 25 inkl. 4 bilag (CRU - 15) MTU - 26 inkl. 4 bilag (CRU - 18) MTU - 27 Øget oprensningsindsats for at beskytte drikkevandet i Skuldelev mod påvirkning fra jordforurening Rammeforslag - Effektiv og bæredygtig mobilitet Grøn vækst Færdiggørelse af cykel- og gangsti, langs nordkysten fra Helsingør til Hundested. Leveres til udvalg 24. juni Leveres til udvalg 24. juni (eftersendt) Leveres til udvalg 24. juni Leveres til udvalg 24. juni (eftersendt) EVU - 03 Økologisk mad i regionens køkkener op til 60% Vedlagt møde 5. maj og godkendt EVU-06 Opsige medlemsskaber Lukkes! Udvalg skal orienteres mundtligt EVU-07 Byggematerialer/genanvendelse Vedlagt udvalg 2. juni - endeligt behandlet EVU-08 Delebiler Forslag trukket af forslagsstiller EVU - 09 Voksne ufaglærte løftes til faglært Indgår i EVU 20 (EVU-20-04) EVU - 10 Flaskehalsproblemer Indgår i EVU 20 (EVU ) EVU - 11 Leveres til udvalg 24. juni Udsatte unge EVU - 12 Indvandrerdrenge Indgår i EVU-11 EVU - 13 Big Science - ESS Indgår i EVU sund vækst EVU - 14 Computerspil Indgår i EVU - 22 EVU - 15 Industriel symbiose Leveres til udvalg 24. juni EVU - 16 Ordblinde/ FVU i Region H Indgår i EVU - 20 EVU - 17 EVU - 18 EVU - 19 (CRU - 01) EVU - 20 (CRU - 16) EVU - 21 (CRU - 17) inkl. 3 bilag Regional innovationspulje / nye måder til at samle kapital sikre sekretariatsressourcer til at gennemføre målene for grøn omstilling. Strategisk udvikling af Greater Copenhagen Kompetent arbejdskraft og internationalisering Sund Vækst Leveres til udvalg 24. juni Indgår i MTU - 26 Leveres til udvalg 24. juni Afventer politikforberedende drøftelse på udvalgsmøde 24. juni 2015 Leveres til udvalg 24. juni

58 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 1 - Side -3 af 3 EVU - 22 inkl. 3 bilag (CRU - 19) EVU - 23 inkl. 3 bilag (CRU - 20) Kreativ vækst Smart vækst Leveres til udvalg 24. juni Leveres til udvalg 24. juni CRU - 02 Stærke internationale kompetencer på de videregående Integreres i rammeforslag uddannelser CRU - 03 EUD-kvalitetsløftspakke Lukkes indgå i CRU - 16 CRU - 04 CHC Innovationspulje kernen i regionens Integreres i rammeforslag innovationssamarbejde CRU - 05 Øget brug af ESS og MAXIV til gavn for økonomisk vækst Integreres i rammeforslag og bedre behandlinger CRU - 06 Bedre sundhedsuddannelser via Copenhagen Health Integreres i rammeforslag Innovation CRU - 07 Grøn omstillingspulje Integreres i rammeforslag CRU - 09 Omstilling til grøn energi Energi på tværs- Etablering Integreres i rammeforslag af Energisekretariat CRU - 10 Grønne drivmidler i transportsystemet Integreres i rammeforslag CRU - 11 Det nye regionale busnet Integreres i rammeforslag CRU - 12 CRU - 14 Eksport af dansk viden, knowhow og teknologi inden for jordforureningsområdet til Jiangsu Selvbetjeningsløsning interaktivt kort over jordforurening Integreres i rammeforslag integreret i CRU 21, dernæst i MTU - 18 CRU - 21 Justering og optimering af drift Indgår i MTU - 18

59 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 2 - Side -1 af 1 Fordeling af økonomi på temaer estimeret. OBS: der er pt. ikke budgetteret midler på det forslag der rummer indsatser ift. kompetent arbejdskraft og internationalisering. Rækkenavne Løn - Løn Drift Sum Drift Løn Sum 2017 Drift Løn Sum 2018 Drift Sum 2019 Sum - i alt Erhvervsudvikling Kollektiv trafik Miljø Øvrig regional udvikling Sundhedskassen Hovedtotal Estimeret fordeling på ReVUS budgetforslagenes økonomi (Udelukkende de 7 ramme-budgetforslag). OBS: der er pt. ikke budgetteret midler på kompetent arbejdskraft og internationalisering. Rækkenavne Sum af 2016 Sum af 2017 Sum af 2018 Sum af 2019 Strategisk udvikling af Greater Copenhagen Kompetent arbejdskraft og internationalisering Kreativ vækst Grøn vækst Smart vækst Sund Vækst Hovedtotal

60 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 3 - Side -1 af 6 Budget/finansieringsforslag: MTU Pulje/fond til energibesparelser (Ø) Da budgetforslaget kan ses som tre forskellige budgetforslag, har administrationen formuleret sådanne tre budgetforslag: 1: Rullende pulje/fond til energibesparelser 2: Energibesparelser i regionens egen virksomhed 3: Grøn omstillingspulje Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget / Erhvervs & Vækstudvalget Formål og indhold Formålet er at oprette en pulje der skal sætte gang i energibesparende tiltag. Puljen skal være rullende. Både regionale, kommunale og private kan søge puljen. Midlerne uddeles til investeringer i energibesparende foranstaltninger. I takt med at besparelsen realiseres, betales pengene tilbage til puljen. Der etableres en pulje med det formål at understøtte energibesparende tiltag i regionens egen virksomhed, i kommunale bygninger samt i private boliger. Midler fra puljen skal tildeles efter kriterier, der sikrer at der realiseres en energibesparelse. Besparelsen går tilbage til puljen i takt med at besparelsen realiseres. Kriterier vil nærmere skulle defineres. Administrationens vurdering Det bemærkes, at det er søgt afdækket om energibesparende tiltag, der indbefatter bygningsmæssige ændringer (i form af forbedrende renovering, ombygning, udvidelse og genopretning eller almindelig drift og vedligehold), er en opgave, som kan gennemføres for regionale udviklingsmidler. Derudover er det søgt belyst om regionen har hjemmel til at låne midler til borgere og kommuner. Regionen kan muligvis anvende regionale udviklingsmidler til konsulenttilskud til afdækning af energioptimeringsmuligheder på regionens egne bygninger af ikke-ordinær karakter eller særligt eksperimenterende tiltag. Der kan muligvis ydes støtte til konsulentmidler til et projekt på et hospital, forudsat at dette bidrager tydligt til opfyldelse af ReVUS mål, f.eks. om grøn omstilling. Regionen har efter Miljøbeskyttelsesloven og efter formål i ReVUS mulighed for at yde støtte til projekter, der fremmer energibesparelser. Regionen kan imidlertid ikke selv forestå projekter af denne karakter. Regionens støtte til sådanne projekter må ydes via kommuner, foreninger, organisationer m.v. Der kan altså ikke ydes tilskud eller lån direkte til private borgere. Regionen kan derfor ikke administrere en lånepulje med adgang for kommuner og borgere til lån til ordinære tiltag. Der kan ydes støtte til konkrete, nyskabende projekter, der forestås af f.eks. en kommune. Det gælder, at en kommune som princip selv skal finansiere ordinære drifts- og anlægsudgifter, Forhold omkring kommunens behov for låneramme efter lånebekendtgørelsen vil ligeledes gøre sig gældende. Ydes tilskud i form af konsulentydelser til en forening eller en organisation med energibesparelser til formål skal midlerne skal anvendes efter klare objektive kriterier og sikre ligebehandling af borgernes mulighed for at få tilskud. Låneelementet vil udgøre en udfordring. Såfremt administrationen skal gå videre med budgetforslaget, bør disse forhold beskrives nærmere, ligesom regionens revision nærmere bør belyse de gældende forhold og betingelser.

61 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 3 - Side -2 af 6 Derudover bemærkes, at den administrative opgave forbundet med puljen vil være af betydeligt omfang, da udbetaling og tilbagebetaling af en række enkeltstående tiltag vil skulle følges løbende. Erfaringer med puljer, som kan ansøges af kommuner m.fl. viser, at det er administrativt omfattende og ressourcekrævende. Der er muligvis forbundet yderligere omkostninger med forslaget såfremt det tiltrædes, i form af juridiske afgørelser der skal til, for at afklare lovligheden i forslaget. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og innovativ metropol. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn 1,5 mio. 0,6 mio. 0,6 mio. 0,6 mio. Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk Regionale udviklingsmidler 30 mio. Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

62 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 3 - Side -3 af 6 Budget/finansieringsforslag: MTU Pulje/fond til energibesparelser (Ø) Da budgetforslaget kan ses som tre forskellige budgetforslag, har administrationen formuleret sådanne tre budgetforslag: 1: Rullende pulje/fond til energibesparelser 2: Energibesparelser i regionens egen virksomhed 3: Grøn omstillingspulje Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget / Erhvervs & Vækstudvalget Formål og indhold Formålet er at oprette en pulje der skal sætte gang i energibesparende tiltag. Puljen skal være rullende. Både regionale, kommunale og private kan søge puljen. Midlerne uddeles til investeringer i energibesparende foranstaltninger. I takt med at besparelsen realiseres, betales pengene tilbage til puljen. Formålet er at eksekvere den kommende koncernfælles energiplan Midlerne skal sætte gang i energibesparende tiltag på regionens egen virksomhed og uddeles til investeringer i større energibesparende foranstaltninger. Der etableres 1) en pulje, som giver støtte til energibesparelser i regionens egne virksomheder, ligesom der afsættes midler til 2) forberedelse af ESCO projekter i regionens egne bygninger. Administrationens vurdering Pulje til energibesparelser Formålet med puljen er at sikre at der er midler til rådighed for større energieffektiviseringsprojekter som er totaløkonomisk fordelagtige for hospitalerne. I udmøntning af hospitalernes budgetter er energieffektiviseringsprojekter i konkurrence med andre områder i driftsbudgetterne. Hospitalerne låner penge i kassen og betaler midlerne tilbage over en kortere årrække i takt med at besparelsen realiseres. Ved tilbagebetaling skal hospitalerne betale et administrations og innovationsgebyr på 10 %. Heraf bliver de 5 % i puljen mens de øvrige 5 % samles i en innovationspulje som på sigt vil kunne anvendes til at finansiere innovationsprojekter. Det er afgørende for puljens succes at der etableres et smidigt administrativt system som sikrer, at midlerne kan udbetales fra puljen indenfor kort tid når behovet opstår, således at hospitalernes drift kan opretholdes. Der vil derfor blive udarbejdet en ramme indenfor hvilken administrationen kan anvende midlerne. Der vil årligt blive udarbejdet en status over midlernes anvendelse og de opnåede besparelser. ESCO midler ESCO midlerne skal ses i lyset af regionens kommende Energiplan Planen indebærer blandt andet at der skal gennemføres en række ESCO projekter over de kommende år. ESCO projekter er meget komplekse og kræver erfaringsmæssigt professionel bygherrerådgivning som sikrer at kravene stilles på den rigtige måde således at Regionen får de bedst mulige aftalevilkår. Det er hensigten at Regionen etablerer et sekretariat med 2 medarbejdere som sammen med den eksterne bygherrerådgiver og hospitalerne står for udformning af de konkrete udbudsmaterialer. Sekretariatet skal sikre, at der sker en vidensoverførsel fra det ene projekt til det næste således at de erfaringer som opsamles kan udnyttes i de efterfølgende projekter. Sammenhæng til de politiske målsætninger

63 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 3 - Side -4 af 6 Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og innovativ metropol. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn (regionale 1,5 mio. 1,5 mio. 1,5 mio 1,5 mio. udviklingsmidler) Øvrig drift Etableringsudgifter 25 mio. Årsværk 2,25 2,25 2,25 2,25 (2 ÅV til esco og 1/4 til pulje) Regionale udviklingsmidler Evt. uddybende beskrivelse: Det skal undersøges om regionen har hjemmel til at anvende regionale udviklingsmidler til lønmidler til 2 medarbejdere, der skal forberede de kommende ESCO projekter. De 25. mio. kr til etablering, skal som udgangspunkt tilgå fra sundhedskassen. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen (energisparepuljen) Den regionale udviklingskasse (sekretariat) Det sociale område

64 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 3 - Side -5 af 6 Budget/finansieringsforslag: MTU Pulje/fond til energibesparelser Da budgetforslaget kan ses som tre forskellige budgetforslag, har administrationen formuleret sådanne tre budgetforslag: 1: Rullende pulje/fond til energibesparelser 2: Energibesparelser i regionens egen virksomhed 3: Grøn omstillingspulje Fremsat af: Miljø- og Trafikudvalget / Erhvervs & Vækstudvalget Formål og indhold Formålet er at oprette en pulje der skal sætte gang i energibesparende tiltag. Puljen skal være rullende. Både regionale, kommunale og private kan søge puljen. Midlerne uddeles til investeringer i energibesparende foranstaltninger. I takt med at besparelsen realiseres, betales pengene tilbage til puljen. Etablering af grøn omstillingspulje til realisering af Grøn drift og udviklings kommende tre koncernfælles temaplaner Den grønne omstillingspulje skal bruges til at finansiere de tre planer samt rådgivning og udvikling af fx et cost-benefit værktøj, der kan bruges til at vurdere specifikke projekter. Værktøjet vil bl.a. fokusere på CO2-reduktion, rentabilitet og driftsbesparelser samt grøn vækst og innovation. Målsætningen er, at puljen skal tjene sig ind igen over tid gennem opnåede økonomiske besparelser fra projekterne på tværs af indsatsområder. Dermed vil der løbende kunne investeres i nye projekter, der understøtter en grøn omstilling. De tre kommende koncernfælles temaplaner er: Energiplanen, der vil realisere energibesparelser gennem fire indsatsområder: ventilation, belysning, produkter og anlæg samt styring og regulering. Der skal bl.a. sættes nye bæredygtighedsstandarder på flere områder, og indsatsen for grønne indkøb skal styrkes. Det forventes, at en del af projekterne finansieres gennem ESCO. Affaldsressourceplanen, der vil understøtte øget genanvendelse og ressourceeffektivitet ved at flytte affald fra forbrænding til genanvendelse, forebygge affaldsproduktion og effektivisere ressourcestrømme, støtte innovation og grøn vækst, hvor der er behov for nye løsninger, samt involvere, skabe ejerskab og uddanne lokale medarbejdere i affaldshåndtering. Transportplanen, der vil reducere CO2-udledning, støj og partikelforurening fra transporten og samtidig skabe grønne arbejdspladser samt højere sundhed og livkvalitet bl.a. ved at øge brugen af grønne drivmidler og skabe et sammenhængende, grønt og hurtigt regionalt bus-net. Det forventes, at puljen vil føre til CO2-besparelser og økonomiske besparelser på sigt samt fremme grøn vækst og innovation i regionen. Administrationens vurdering Det er politisk besluttet, at CO2 skal være kongeindikator for planerne. Indsatsområdet vil dermed bidrage til at nå de ambitiøse mål om CO2-neutralitet i den nye Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (ReVUS). ReVUS sætter også fokus på ressourceeffektivitet og vil indeholde en langsigtet målsætning for genanvendelse. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og innovativ metropol. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

65 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 3 - Side -6 af 6 Løn 1,5 mio. 1,5 mio. 1,5 mio. 1,5 mio. Øvrig drift Etableringsudgifter 15 mio. Årsværk Regionale udviklingsmidler 10 mio. Evt. uddybende beskrivelse: Det skal undersøges, om de regionale udviklingsmidler må anvendes i forbindelse med disse initiativer. 15. mio. kr. af de samlet 25. mio. kr. til etablering, skal komme fra sundhedskassen. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

66 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 4 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: MTU 14 Effektivisering, tilpasning og styring af den kollektive trafik/trafikbestilling Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold Formålet er at styrke risikostyringen af den kollektive trafik ved at fastfryse udgiften på 0,5 mia. kr. reguleret med løn og prisindeks fra 2015-kroner. (MTU stillede oprindeligt et budgetforslag med oprettelse af en bufferpulje. Efter at have kvalificeret forslaget, at det administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at se bredere på styringen af den kollektive trafik. Således indgår en bufferpulje blandt flere initiativer.) I maj måned afgiver Region Hovedstaden hvert år en trafikbestilling for den kollektive trafik. Bestillingen inkluderer den samlede drift for lokalbaner og busser som Region Hovedstaden har ansvaret for. Fra 2016 vil den nye lov om trafikselskaber træde i kraft og give Region Hovedstaden en større rolle med dobbelt så meget busdrift sammenlignet med hidtil. Regionens udgifter til kollektiv trafik, som i dag ligger i underkanten af 0,5 mia. kr. årligt, inkluderer desuden administrationsudgifter til Movia. Regionens udgifter til trafikbestillingen vil ikke stige som konsekvens af lovændringen, da regionens andel af betalingen til Movias administrationsudgifter reduceres tilsvarende. Med dobbelt så meget busdrift står regionen dog overfor en ny udfordring, hvor udsving i dieselpriser og passagerindtægter får den økonomiske udgift for regionen til at svinge med betydelige summer fra år til år (et estimat kan være op til 70 mio. kr. i efterregulering, både positivt og negativt). Dette er konsekvensen af, at de faste omkostninger til administration reduceres, mens de variable til selve busdriften øges. Da så store udsving kan få betydelig indvirkning på den økonomiske ramme for de øvrige områder under regional udvikling, ønskes der med dette forslag at arbejde mod at fastfryse udgiften til kollektiv trafik på cirka 0,5 mia. kr. årligt (indeksreguleret). En bufferpulje kan være en metode til at kunne skabe større udgiftsstabilitet. Svinger dieselpriserne med 20 % vil det for eksempel betyde en ændret omkostning på hele 18 mio. kr. med udgangspunkt i regionens drift i år En bufferpulje kan foruden at udjævne økonomiske udsving mellem årene fx også anvendes til investeringer i anlæg fx fremkommelighedsprojekter, ITS, realtid mv. (engangsudgifter). Administrationen er i gang med at afdække, hvilke metoder der er mulige og mest hensigtsmæssige mht. driftsstabilitet og risikominimering. For at kunne fastfryse udgiften på 0,5 mia. kr. samtidig med at der arbejdes for dels for flere passagerer og mindre miljøbelastning, er der behov for en styrket indsats og en nærmere analyse af de styringsmekanismer, som Region Hovedstaden har i rollen som medejer og trafikbestiller hos Movia. Analysen kan med fordel omfatte: Optimering af den kollektive trafik i tillæg til driftsmålstyringen jf. øget fokus på den regionale opgave i busbetjeningen og principperne beskrevet i MTU-sag om Trafikbestilling 2016 (flest passagerer pr. investeret kr., mindre CO2 og luftforurening etc.) Oprettelse af en bufferpulje, som kan udligne potentielle udsving Tidspunkt for hvornår der afgives trafikbestilling i forhold til budgetvedtagelse Øget koordination og formaliseret samarbejde med Movia og kommuner samt evt. Region Sjælland Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at en analyse frem mod trafikbestillingen for 2017 vil være

67 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 4 - Side -2 af 2 hensigtsmæssig i forhold til at styrke styringsgrundlaget af den kollektive trafik og dermed forebygge eventuelle udsving i fremtiden. Denne analyse har til formål at implementere en bufferpulje, eller en tilsvarende funktionel løsning til at minimere udsving i udgifter til den kollektive trafik. Det er også administrationens vurdering, at en øget styring samt analyse af trafikområdet vil kræve flere ressourcer. Derfor foreslår administrationen, at der konverteres 1,2 mio. kr. fra aktivitetsmidler til løn svarende til to årsværk fra 2016, og at der fra 2017 findes effektiviseringer i driften af trafik på 1,2 mio. kr. årligt til finansiering af de to ekstra årsværk. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og international metropol. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn 1,2 mio. 1,2 mio. 1,2 mio. 1,2 mio. Øvrig drift -1,2 mio. -1,2 mio. -1,2 mio. Etableringsudgifter Årsværk Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

68 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 5 - Side -1 af 1 Budget/finansieringsforslag: MTU - 15 Centralisering af energidrift og besparelsespotentiale på hospitalerne Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold Formålet er at sikre en centralisering af energidrift og besparelsespotentiale på hospitalerne. (denne erstatter udvalgets tidligere bestilling ift. energimærkning af hospitalerne (fra mødet den 20. januar)). Region Hovedstaden arbejder allerede med central registrering af energiforbrug og besparelsespotentiale. Indberetning og registrering af forbrug foregår i dag via mail og regneark til administrationen til brug for de årlige grønne regnskaber. Dette kan effektiviseres ved etablering af en webbaseret databaseløsning, hvor de enkelte forbrug kan indberettes direkte i databasen via en webapplikation. En regional database over forslag til energibesparende foranstaltninger er allerede under opbygning som følge af en bevilling under Bæredygtighedspulje I denne database skal alle energibesparende forslag fra energimærkningsordningen EMO indgå. Administrationens vurdering I tilknytning til ovenstående database kan der etableres en webbaseret forbrugsregistrering. Der er tale om registrering af forbrug af el, brugsvand og varme, men systemet kan også udvides til at registrere andre forbrug som f.eks. affaldsfraktioner og kemikalier. I første omgang satses på udvikling af det basale værktøj med manuel indtastning af forbrug en gang om året. Men systemet vil senere kunne udvides, hvis det ønskes. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætning om grøn vækst og understøtter endvidere regionens strategiske indsatsområde grøn drift og udvikling. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 0,4 mio. kr. Årsværk Regionale udviklingsmidler Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Der er ikke lavet skøn over de løbende udgifter til drift af systemet, men det vurderes, at de vil modsvares af en mindreudgift til ekstern konsulentbistand i forbindelse med de årlige grønne regnskaber. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

69 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 6 - Side -1 af 2 Budgetforslag: MTU 18 (sammenlagt med CRU 21 Justeringer i driften) 2 % effektivisering på miljøområdet Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Formålet er at effektivisere driften på en række konkrete opgaver på miljøområdet med henblik på at øge produktiviteten. Med udgangspunkt i et løbende fokus på effektiviseringer og produktivitetsforbedringer i Region Hovedstaden (hvilket blandt andet kommer til udtryk i 2% årlige produktivitetsforbedringer på sygehusene) skal produktiviteten på miljøområdet effektiviseres med 2% årligt. Det kan bl.a. ske ved: Udbudsprocesser. Der er flere opgaver, hvor det giver mening at gennemføres fælles EUudbud. De fælles EU-udbud gennemføres på tværs af enheder og regioner for hermed at optimere udbudsprocessen og reducere antallet af løbende og gentagne udbud Kvalitetsledelsessystem: Administrationen har indført et kvalitetsledelsessystem for at ensrette og effektivisere sagsgange samt sikre et fælles kvalitetsniveau. Driften af kvalitetsledelsessystemet optimeres og synergier heraf høstes Selvbetjeningsløsninger: Der er en igangværende proces med at gøre forureningsoplysninger tilgængelige på nettet, så ejendomsmæglere, advokater, virksomheder og lignende har let adgang til disse data. Herudover arbejdes for at øge mængden og type af data, der kan hentes på nettet. Ovennævnte eksempler på tiltag forventes dels at give gevinster i forhold til forbrug af tid pr. sag i den daglige opgaveløsning og forventes tillige bl.a. at give økonomisk mere fordelagtige tilbud på leverancer (f,eks. enhedspriser på kemiske analyser samt på rådgiver- og entreprenørydelser). Endvidere vil flere af tiltagene give en forbedret kvalitet for de samme midler, f.eks. forbedret borgerservice i forbindelse med udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. Som en del af Fokus og Forenkling arbejder alle centre og hospitaler med driftsmålstyring. I Center for Regional udvikling arbejdes der bl.a. med ventetid for V1 kortlægning og afslutning af V2 undersøgelser inden for driftsmålstyring. Det vil være naturligt at udvide driftsmålstyring til andre områder på miljøområdet med henblik på at systematisere effektiviseringsarbejdet og måle den løbende gevinstrealisering. De driftsorienterede opgaver på miljøområdet har et årligt budget på ca. 120 mio. kr. En årlig effektivisering på 2% vil forventelig kunne bibringe med en effektivitetsgevinst på 2-3 mio. kr. Gevinsten realiseres til at understøtte Jordplanen herunder mulighed for at nå hurtigere i mål samt åbne mulighed for nye initiativer inden for jordforureningsområdet som for eksempel øgede selvbetjeningsløsninger, udvikling, innovation og vækst via partnerskaber. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at det er realistisk at skabe en årlig effektivisering på 2%. Dog med halv effekt i 2016, da det vil kræve en grundig analyse, identifikation og effektivisering af konkrete opgaver og arbejdsgange de første 6 måneder. Sammenhæng til de politiske målsætninger 1

70 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 6 - Side -2 af 2 Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og innovativ metropol samt målsætningen om effektivisering i Fokus og Forenkling. Ren jord og rent vand er med til at skabe en grøn region med gode livsvilkår for borgere. Effektivisering af driften understøtter fremdriften og muligheden for at nå hurtigere i mål. Det gælder bl.a. målet om at 80 % af hovedstadsregionens grundvandsressource inden 2025 er sikret mod forurening fra de grunde, som udgør den største risiko for grundvandet og dermed for drikkevandskvaliteten. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk Regionale udviklingsmidler Evt. uddybende beskrivelse: Det forventes, at der vil kunne opnås en effektivitetsgevinst på 2-3 mio. kr. pr. år, dog med halv effekt i Idet gevinsten realiseres til at understøtte Jordplanen og åbne mulighed for nye initiativer inden for jordforureningsområdet som for eksempel øgede selvbetjeningsløsninger, udvikling, innovation og vækst via partnerskaber, vil de økonomiske konsekvenser være neutrale og sættes i tabel til 0. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område 2

71 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 7 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: MTU 19 Ressourcegenanvendelse (SF) Fremsat af: Miljø- & trafikudvalget Formål og indhold Projektets formål er at øge ressourcegenanvendelsen på Region Hovedstadens hospitaler ved at udvikle en innovativ og sammenlignet med i dag potentielt billigere behandling af klinisk risikoaffald (KRA). KRA er affald fra patientpleje og kirurgiske indgreb, der indebærer en risiko for smitteoverførsel. Det er en af hospitalernes mest problematiske affaldsfraktioner, der skal indsamles og transporteres separat i særlige beholdere inden det sendes til forbrænding. Det indebærer bl.a. at regionen betaler mere end tre gange så meget for at få forbrændt et kilo KRA, som et kilo almindelig dagrenovation. Produkter, der bortskaffes som klinisk risikoaffald, kan indeholde materialer som glas, plastik, metal og diverse elektronik, som kan genanvendes. Projektet skal afklare, om det er muligt at udvikle og indkøbe en innovativ løsning (et eller flere anlæg), hvor klinisk risikoaffald desinficeres og sorteres til genanvendelse. Første del af projektet vil inddrage relevante virksomheder, myndigheder, vidensinstitutioner, etc. for at undersøge muligheder og evt. barrierer. Hvis første del viser et potentiale for en løsning, der kan udvikles i konkurrence mellem private virksomheder, vil næste skridt være at gennemføre et EU udbud. Projektet forventes at blive udført i samarbejde med CLEAN. Projektet vil bl.a. involvere afdelingspersonale og facility management på hospitalerne for at sikre en praktisk god løsning. Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at det frem mod 2018 vil være en god investering at afsætte 4,5 mio. kr. til udvikling og udbudsproces for et indkøb af en mere bæredygtig løsning for håndtering af KRA. Det er en udfordring for alle regionens hospitaler, som enkelte hospitaler ikke kan løfte alene. Da løsningen ikke findes på det danske marked, kan projektet tilmed støtte grøn innovation og udvikling i branchen og kan vise sig at have eksportpotentiale. Sammenhæng til de politiske målsætninger Som et led i at udfolde regionens vision om en grøn og innovativ metropol, skal det strategiske indsatsområde Grøn Drift og Udvikling (GDU) sætte rammen for arbejdet med miljø og energi på regionens hospitaler og virksomheder. GDU vil samtidigt bidrage til at realisere den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi samt målet om, at hovedstadsregionen skal være CO2-neutral og ressourceeffektiv samt genanvende mindst 80% affald. Affaldsressourcer er et ud af tre temaområder i GDU, hvor det forventes at regionen kan spare CO2 ved at øge ressourcegenanvendelsen. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 2,5 mio. 0,25 mio. Etableringsudgifter 1,5 mio. 0,25 mio. Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: I løbet af 2016 vil det stå klart, om projektets første faser viser et potentiale for at gå videre med hele projektforløbet frem til 2018.

72 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 7 - Side -2 af 2 De 1,75 mio. kr. til etablering i form af undersøgelse og afklaring af muligheder og barrier for en ny løsning dækkes af midler fra den regionale udviklingskasse. De resterende 2,75 mio. kr. til drift er rettet mod selve udbuddet af en innovativ løsning og dækkes af midler fra sundhedskassen (inkl. fx advokat og ekspertbistand). Såfremt det viser sig, at der bliver udviklet en bedre og omkostningsneutral løsning, vil der være behov for at afsætte yderligere sundhedsmidler til indkøb og implementering af løsningen på hospitalerne. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

73 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 8 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: MTU - 20 Centrale stoppesteder/skiftesteder (SF) Fremsat af: Miljø- & trafikudvalget Formål og indhold Der skal laves en vurdering af omkostninger ved at gennemføre ombygninger og forbedringer for passagerer, der venter ved centrale stoppesteder for Region H s S-busser og R-busser (gerne som et flerårigt projekt). Region Hovedstaden har sammen med Movia søgt om støtte i Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder til realtidsmoduler (count down-moduler) til en række stoppesteder. Projektet var baseret på at Region Hovedstaden skulle finansiere en fjerdedel af projektets samlede omkostninger på 38 mio. kr. Projektet er ikke blevet udvalgt til at modtage støtte. Forbedring af de centrale stoppesteder for S-busser og R-busser kan indeholde en række enkeltelementer som f.eks. realtidsmoduler, cykelstativer, gratis WiFi, tilgængelighed m.m.. Afhængig af hvor mange delelementer og stoppesteder der indgår, kan projektet relativt nemt skaleres til det ønskede omfang. Derudover vil forventningerne til, hvad et attraktivt stoppested skal tilbyde formentlig stige og udvikle sig over årene. Det kan derfor godt give mening at gennemføre indsatsen over flere år for ikke at blive for omkostningstung et år og for at sikre en løbende forbedring med nye og mest relevante tiltag. Administrativ vurdering De fleste tiltag til forbedring af stoppestederne er af anlægsmæssig karakter, som regionerne med ny lov om trafikselskaber har fået lov til at indgå i finansieringen af, selv om det normalt er et kommunalt anliggende. Hvis tiltagene skal gennemføres anbefaler administrationen dog at der udarbejdes en plan for gennemførelse af tiltag i en prioriteret rækkefølge og i takt med at der opnås medfinansiering fra kommuner og puljer. Centrale stoppesteder vurderes at omfatte 1/3 af S-busstoppestederne og 1/6 af R-busstoppestederne. Cykelstativer og realtidsmoduler vil mange steder opleves som en forbedring. Derudover kan tiltag som gratis WIFI (internetforbindelse), forbedret handikapadgang, bedre plads i forhold til andre trafikanter, belysning, aflåst cykelparkering, pendlercykler, siddemuligheder m.m. tages i brug afhængig af de lokale behov og muligheder. En forbedring af de stoppesteder vurderes samlet at beløbe sig til kr. 72 mio. Tiltagene vil medvirke til flere passagerer i den kollektive trafik og vil derfor øge billetindtægterne på regionens buslinjer, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere omfanget. Den efterfølgende vedligeholdelse af tiltagene forudsættes som udgangspunkt varetaget af kommunerne. Administrativ anbefaling Administrationen anbefaler at gennemføre indsatsen over 4 år i det omfang og tempo, der findes medfinansiering, idet regionen bidrager med op til 50 % af projektomkostningerne. Det giver en årlig omkostning for regionen på kr. 9 mio. Derudover afsættes det første år kr. 0,3 mio. til at udarbejde en plan med prioriteret rækkefølge. Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at: gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ metropol, fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og livskvalitet,

74 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 8 - Side -2 af 2 Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 9,3 9,0 9,0 9,0 Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

75 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 9 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: MTU 21 Pendler/passagerer råd Fremsat af: Miljø - & trafikudvalget (SF - Jens Mandrup) Formål og indhold Vurdering af omkostninger og ressourcer forbundet med etablering af et organ, hvor buspendlere og andre passagergrupper (såsom erhvervsskoleelever og gymnasieelever) mødes med Movia og Region H for at sikre at Movia leverer den efterspurgte vare (evt. i samarbejde med Passagerpulsen). En række eksisterende aktiviteter lægger sig op af budgetforslaget uden dog at være helt det samme. Movia gennemfører i dag en række brugerundersøgelser, primært relateret til den enkelte buslinje, men også mere generelle relateret til brugere af den kollektive bustrafik. Passagerpulsen er ved at opbygge et system til at indsamle viden om brugernes oplevelser og ønsker og vil derigennem være talerør for passagerene i den kollektive trafik. Derudover er der Movias mobilitetskontor, der skal understøtte kommunerne i at tage kontakt til erhvervsområder, uddannelsesinstitutioner eller evt. selv arbejde direkte med hospitalerne, hvilket bl.a. vil medføre dialog og fornyet viden om brugere og potentielle brugeres ønsker til den kollektive trafik. Passagerpulsen kan ikke på nuværende tidspunkt være vært for det foreslåede organ, men deltager gerne med råd, vejledning og koordinering. Movia kan formentlig varetage opgaven, og med alene deltagelse fra Region Hovedstaden forventes det ikke at koste væsentligt flere ressourcer. Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at et sådant organ overslagsmæssigt vil koste omkring kr. i etableringsudgifter og herefter kr. til årlig drift af sekretariatsopgaver for rådet. Beløbets størrelse er behæftet med en del usikkerhed. Derudover forventes det at der kan være udfordringer ved at få den unge aldersgruppe i tale. Administrationen vurderer endvidere, at et sådant organ vil kunne bidrage med nye vinkler på planlægningen af den kollektive trafik, men at mærværdien er begrænset i forhold til at benytte og understøtte allerede igangværende initiativer og aktiviteter. Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at: gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ metropol, fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og livskvalitet, Forslaget kan være med til at sikre, at Region Hovedstaden passagermæssigt opnår de ønskede effekter af det nye E-busnet, der bl.a. vil bidrage til en bedre betjening af uddannelsesinstitutioner. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 0,3 mio. 0,1 mio. 0,1 mio. 0,1 mio. Årsværk

76 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 9 - Side -2 af 2 Evt. uddybende beskrivelse: Midlerne der afsættes ved dette budgetforslag, skal findes indenfor de allerede afsatte midler til køb af kollektiv trafik. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

77 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 10 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: MTU 22 Luftforureningens påvirkning af befolkningens sundhedstilstand Fremsat af: Miljø- & trafikudvalget Formål og indhold Vurdering af omkostninger og ressourcer knyttet til gennemførelse af et projekt f.eks. i samarbejde med DTU og Panum, som undersøger luftforureningens påvirkning af befolkningens sundhedstilstand. Et af initiativerne i forslaget til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er en kortlægning af de samfundsøkonomiske og livskvalitetsmæssige potentialer ved at reducere støj- og partikelforureningen i regionen og etablere en investeringsplan for reducering af påvirkningen. Konsulentfirmaet COWI har i 2015 på opdrag af administrationen udarbejdet en status på luftforureningen i hovedstadsregionen. Rapporten bygger på eksisterende viden og viser, at luftforureningen har en række negative effekter på borgernes sundhed og livskvalitet. En af konsekvenserne er for tidlige dødsfald, mange sygedage og hospitalsindlæggelser. Et nyt projekt kan indeholde følgende: En opdatering af konsulentrapporten med de nyeste tal og en vurdering af behovet for at supplere rapporten med nye undersøgelser Beregning og vurdering af de samfundsøkonomiske, herunder sundhedsøkonomiske effekter af en reduktion af luftforureningen Udarbejdelse af en investeringsplan med igangværende, kommende og mulige tiltag. Det betyder, at tiltrædes budgetforslaget vil der på forholdsvis kort tid, kunne genereres et kvalificeret beslutningsgrundlag idet potentialer og udfordringer screenes forud. Administrationens vurdering På nuværende tidspunkt er det ikke muligt for administrationen at give en præcis vurdering af omkostninger og ressourcer. Projektet kan skaleres op og ned alt efter indhold, bredde og ambitionsniveau, og administrationen er ikke bekendt med, hvad eksterne parter eventuelt kan bidrage med. Såfremt regionen selv bidrager med fx forskere i sundhedsvæsnet og ressourcer fra Center for Sundhed og Center for Økonomi, vil et projekt kunne gennemføres indenfor en ramme på 2,0 mio. kr. fordelt på to budgetår. Såfremt projektet realiseres bør der ske en ligelig fordeling af finansiering fra henholdsvis Sundhedskassen og den regionale udviklingskasse. Effekten af en tiltrædelse af nærværende budgetforslag, er et kvalificeret beslutningsgrundlag for, om og hvordan man bør sætte ind overfor luftforureningens påvirkning af befolkningens sundhedstilstand. Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens målsætning og vision om at være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen skal ligeledes ses i forlængelse med målet i den regionale vækst og udviklingsstrategi om, at regionens borgere skal leve sundere og længere. Indsatsen hænger ligeledes sammen med de pågående arbejde med transportdelen af den regionale klimaplan samt Region Hovedstadens egen transportplanen, der udarbejdes som en del af den strategiske indsats; Grøn drift og udvikling. Projektet har derudover sammenhæng til budgetforslag CRU 15.

78 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 10 - Side -2 af 2 Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 1,0 mio. 1,0 mio. Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Der anvendes 0,5 mio. kr. fra hver kasse årligt. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

79 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 11 - Side -1 af 3 Budget/finansieringsforslag: MTU 23 Behov for en bedre kollektiv trafikforbindelse mellem Hvidovre og Amager - opfølgning på Trafikbestilling 2016 Fremsat af: Miljø- og trafikudvalget Formål og indhold I forbindelse med miljø- og trafikudvalgets gennemgang af trafikbestillingen den 5. maj 2015 og efterfølgende på regionsrådsmødet den 19. maj, blev der udtrykt ønske om en eventuel buslinje mellem Amager og Hvidovre i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger. Movia havde til brug for behandlingen af Trafikbestilling 2016 udarbejdet et teknisk notat omhandlende mulighed for at oprette en direkte buslinje mellem de to hospitalsoplande (Bilag 4 til Trafikbestilling 2016: Eventuel buslinje mellem Sundbyvester Plads og Hvidovre Hospital ). I notatet blev der regnet på forskellige linjescenarier, hvor beregningen viste en nettoudgift på mellem 10 og 15 mio. - afhængig af frekvens og linjeføring. Grundet flere kommunale linjer på strækningen, var det Movias vurdering, at linjens passagergrundlag ville være meget lavt. Administrationen har efterfølgende revurderet mulighederne og været i dialog med Movia, hvilket har resulteret i et nyt forslag. Det konkrete forslag Administrationen vurderer at behovet for en direkte linje mellem Amager og Hvidovre hospital kan løses ved en linje, som netop kører direkte mellem de to hospitaler, med primært formål at opsamle borgere bosiddende på Amager, som har rejseformål ved Hvidovre Hospital, samt sekundært formål at binde øvrige nærliggende rejsemål sammen for at bringe et større passagergrundlag til linjen. Der foreslås en ny linjeføring, som har en mere direkte linjeføring og med en forlængelse fra Sundbyvester Plads til Amager Hospital. Ligeledes er der foreslået reduceret driftsomfang med halvtimesdrift udelukkende på hverdage i tidsrummet Linjeføringen er Amager Hospital Sundbyvester Plads Bella Center St. Ny Ellebjerg St. (sydsiden) Hvidovre Hospital. Køretiden skønnes at være mellem 30 og 35 minutter. Det vil dog kræve en test-kørsel for at fastsætte det mere præcist. Linjen forventes at generere passagerer årligt, som overflyttes fra både bilen, cyklen og øvrig kollektiv trafik, efter en 2-årig indkørselsfase, som har en passagerindtægt på 1,2 mio. kr. årligt. Der skal benyttes 3 busser med i alt køreplantimer årligt. Det samlede nettodriftstilskud til linjen bliver cirka 5,5 mio. kr. årligt. Det giver en selvfinansieringsgrad på under

80 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 11 - Side -2 af 3 20 %. Administration foreslår at linjen køres i en forsøgsperiode på to år, med evaluering i perioden af passagerbenyttelsen med henblik på politisk stillingtagen til, om linjen skal fortsætte i drift. Såfremt der træffes beslutning om bestilling af denne linje i efteråret 2015, forventes den at kunne sættes i drift ved køreplanskiftet ultimo Administrationens vurdering Betjeningen af hospitalerne med kollektiv trafik er en nøgleopgave i trafikplanlægningen. Betjeningen af Hvidovre Hospital er vigtig at forbedre, idet flere funktioner flytter fra Amager Hospital til Hvidovre. Movia vurderer dog at linjen vil få et meget lavt passagergrundlag. De nuværende regionale buslinjer har typisk en selvfinansieringsgrad på mellem 40 % og 80 %, mens selvfinansieringsgraden på linjen Amager-Hvidovre vil være under 20 %. Da regionsrådet med Trafikbestilling 2016 har besluttet at skulle fastholde en øvre ramme på 0,5 mia. kr. i de kommende år, vil det dermed kræve effektiviseringer på det øvrige linjenet, hvis denne linje skal gå i drift. Som eksempel vil det koste tre til fire afgange på en af regionens højfrekvente S- buslinjer, hvis der skal finansieres en afgang på denne hospitalslinje. Buslinjen er i dette reviderede forslag blevet mere realistisk, men afviger dog alligevel fra den typiske regionale buslinje og princippet om at køre mest til flest. Hvis dette forslag om en direkte linje ikke prioriteres vil det være administrationens anbefaling, at der målrettet arbejdes på at finde en alternativ løsning til betjening af rejsekorridoren Amager-Hvidovre frem mod bestilling Alternative løsninger til betjening af rejsekorridoren mellem Amager og Hvidovre kunne fx indeholde: Inddragelse af øvrige linjer i planlægningen Disse inkluderer nuværende regionale linjer og linjerne i det kommende arbejde med Bynet FLEXtrafik løsning mellem hospitalerne En direkte bus uden stop med timesdrift Generelt er busbetjening mellem hospitalerne et område, som kræver nærmere vurdering, hvis den optimale løsning skal findes. Der kan desuden være en mulighed for at finde en løsning med samfinansiering af en eller flere buslinjer med de berørte kommuner. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 0,1 mio. 6,6 mio. 6,0 mio. 5,5 mio. Etableringsudgifter Årsværk Evt. uddybende beskrivelse: I skemaet er angivet en højere omkostning i 2017 og 2018 for at illustrere, at der er en indkøringsfase med færre passagerindtægter. Dette vil kunne minimeres med en passende markedsføringsindsats samt indsats ved hospitalerne. Der er tillagt 0,1 mio. kr. til budget 2016 til finansiering af en mindre markedsføringskampagne/mobilitetsindsats primært ved hospitalerne i forbindelse med lancering. Ligeledes er der tillagt 0,1 mio. kr. til budget 2017, som skal dække midtvejsevaluering af

81 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 11 - Side -3 af 3 passagertilslutningen på linjen. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

82 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 12 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: MTU 24 Øget oprensningsindsats for at beskytte drikkevandet i Skuldelev mod påvirkning fra jordforurening Fremsat af: Administrationen på baggrund af ønsker i miljø- og trafikudvalget Formål og indhold I forbindelse med regionens indsats overfor jordforurening som truer drikkevandsressourcen, er der behov for at gennemføre en ekstraordinær stor oprensning i Skuldelev. Regionen har inden for det seneste årti, gennemført en række undersøgelser og oprensninger omkring et fabriksanlæg på Vestergade 5, som er kilden til forureningen. Lokalbefolkningen har oplevet dette forløb som meget langvarigt. Der resterer nu at oprense et sidste væsentligt forurenet område under fabriksanlægget. Inden for rammerne af jordplanen vil det være muligt at gennemføre oprensningen i eller udsætte Vestergade 5- projektet til senere i det 10-årige forløb. Såfremt Vestergade 5- projektet gennemføres i vil der inden for den afsatte ramme kun være plads til enkelte øvrige oprensningsprojekter i 2016, mens en udsættelse af Vestergade 5-projektet vil give plads til andre højt prioriterede grundvandsprojekter, som giver mere vand for pengene. Omvendt vil det være en stor fordel om lokalområdet, at oprensningsforløbet teknisk og økonomisk afklares og gennemføres i Hvis det imidlertid er muligt at bevillige ekstra midler til oprensningen, vil den kunne gennemføres i samtidig med at øvrige højt prioriterede oprensningsprojekter gennemføres. Fordelen ved at gennemføre oprensningen i er, at det for lokalbefolkningen lange oprensningsforløb afsluttes. Der foreslås derfor afsat et ekstra beløb på 10 mio. kr. alternativt 5 mio. kr. til oprensningsindsatsen i Administrationens vurdering Såfremt de 10 mio. kr. ikke bevilges kan en af følgende to mulige prioriteringer foretages: a) Vestergade 5-projektet gennemføres inden for de eksisterende budget til oprensningsindsatsen. Konsekvenserne vil være, at der i 2016 kun vil være plads til 1-3 yderlige nye oprensninger (med en gennemsnitlig pris på 5 mio. kr.). b) Alternativt kan Vestergade 5-projektet udsættes til senere i den 10-årige jordplan periode og der vil være plads til 6-8 nye oprensninger i Konsekvenserne vil endvidere være, at vandværket må opretholde et midlertidigt indvindingsstop for den nærmeste drikkevandsboring, samt at de berørte lodsejere og naboer til Vestergade 5 må leve i usikkerhed om, hvornår oprensningen gennemføres. Såfremt der bevilges 10 mio.kr. til ekstra oprensningsindsats i 2016 vil der samtidig med, at Vestergade 5-oprensningen gennemføres i kunne gennemføres 2 yderligere oprensningsprojekter ud over de 1-3 projekter, som der budgetmæssig er plads til inden for den eksisterende ramme. Alternativt vil der, såfremt der bevilges 5 mio. kr. ekstra kunne gennemføres et yderlige oprensningsprojekter ud over de 1-3 projekter, der er budgetmæssig plads til inden for den eksisterende ramme. En prioritering af oprensningen på Vestergade 5 i 2016 kan ikke alene begrundes i den reddede mængde grundvand og sikringen af en lokal drikkevandsboring. Oprensningen på Vestergade 5 vil ud over beskyttelsen af en lokal grundvandsressource i Skuldelev også have stor betydning for lokalsamfundet pga. fabriksgrundens placering midt i boligområde. En beslutning om oprensning af Vestergade 5 i vil skabe sikkerhed for en afslutning af oprensningsforløbet for beboere i nærområdet til fabriksanlægget, som allerede har været udsat for en række gener i forbindelse med

83 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 12 - Side -2 af 2 undersøgelser, kortlægning og afværgeindsats på deres ejendomme. Endvidere vil oprensningen af Vestergade 5 i Skuldelev afskære mod at yderlige forurening strømmer mod lokalt naturområde og Roskilde fjord. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger i ReVUS om, at 80 % af hovedstadsregionens grundvandsressource inden 2025 er sikret mod forurening fra de grunde, som udgør den største risiko for grundvandet og dermed for drikkevandskvaliteten. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk mio. Evt. uddybende beskrivelse: Baseret på det foreløbige programforslag forventes omkostningerne til oprensningen at blive i størrelsesordenen mio. kr., hvilket udgør en væsentlig andel af den samlede afsatte sum på ca. 35 mio. kr. til gennemførelse af oprensninger i Projektets økonomi er endnu kun afklaret på programniveau og der kan ske ændringer. Administrationen er i færd med at afklare oprensningsløsning og omkostningerne til denne. En oprensning indebærer, at fabriksanlægget skal nedrives, og at de økonomiske vilkår skal aftales med ejer. Der lægges fra administrationens side op til en frivillig aftale, men forløbet kan ende i en ekspropriation. Det er, som i alle øvrige oprensningssager, en forudsætning at få afklaret den samlede økonomi i forbindelse med et oprensningsprojekt, før der kan ske en endelig prioritering af dette. Afhængigt af forløbet forventer administrationen at foreligge en mødesag for udvalget/regionsrådet i løbet af efteråret Budgetberegningen, der danner grundlaget for beregningen af omkostningerne til indsatsen i Jordplanen, dvs. at 80 % af grundvandet skal sikres på 10 år (den såkaldte plan), er baseret på erfaringstal (gennemsnitstal) for omkostninger til undersøgelser og oprensninger, som er gennemført i Region Hovedstaden siden Disse erfaringstal siger bl.a. at en gennemsnitlig oprensning har kostet 5 mio. kr. Dette er et gennemsnittal, som dækker over nogle få hundrede tusinde til den største på ca. 30 mio. kr. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

84 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 13 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: MTU 25 - rammeprogram Effektiv og bæredygtig mobilitet Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Formålet er at etablere et program, som skal følge op på den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS), hvor effektiv og bæredygtig mobilitet er et af rammevilkårene. Programmet består af en række delinitiativer, som tilsammen understøtter hovedstadsregionen i at blive en grøn og innovativ metropol. Programmet skal først og fremmest bidrage til at gøre transportsektoren fossilfri. Dernæst skal det øge den trafikale tilgængelighed - lokalt, regionalt og internationalt. Endelig skal det reducere trængsel, støjproblemer og luftforurening, til gavn for sundhed, livskvalitet, velstand og vækst. Til realisering af det samlede program skal der tilsammen afsættes 24,1 mio. kr. fordelt over en fireårig periode. Programmet består af følgende delinitiativer: MTU 25 01: Grønne drivmidler og elbiler (fortsættelse og udvikling af nuværende elbil-indsats) MTU 25 02: Cykler og elcykler MTU 25 03: Kollektiv trafik: Mobilitet og markedsføring MTU 25 04: Infrastruktur og sammenhængende trafik Omstilling til grøn busdrift indgår ligeledes i det samlede program. Regionsrådet vedtog i forbindelse med Trafikbestilling 2016, at administrationen bestiller en handlingsplan hos Movia om, hvorledes grønnere busser kan implementeres i drift i det nye regionale net. Der er således ikke medtaget forslag om at afsætte midler til grøn busdrift i dette program. Administration vil derfor i forbindelse med Trafikbestilling 2017 og Budget 2017 fremlægge budgetforslag til grønnere busser. Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ metropol, fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og livskvalitet, understøtte ReVUS målsætningen om at transportsektoren i 2040 skal være fri for fossile brændstoffer. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 9,6 4,5 4,5 4,5 Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres

85 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 13 - Side -2 af 2 Evt. uddybende beskrivelse: Fordeling mellem løn og øvrig drift vil afhænge af, hvordan indsatsen tilrettelægges. Administrationen foreslår, at CRU (videreførsel af elbilbilsekretariatet) fremadrettet placeres hos Gate 21 med henblik på at sikre synergieffekter og koblinger til den øvrige mobilitetsindsats, som Gate 21 udfører. Såfremt det besluttes at indsatsen skal videreføres som en del af Regionen Hovedstadens egen organisation, skal en del af beløbene under drift flyttes til årsværk/løn. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

86 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 14 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: MTU 25 01: Grønne drivmidler og elbiler (fortsættelse og udvikling af nuværende elbil-indsats) Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Formålet med initiativet er at reducere CO2-udledning, støj og partikelforurening fra transporten, skabe grønne arbejdspladser og hermed bidrage til at forbedre sundhed og livkvalitet. Indsatsen er en videreudvikling af det succesfulde arbejde med introduktion af elbiler til kommuner, virksomheder og medarbejdere gennemført af Region Hovedstadens elbilsekretariat, Copenhagen Electric. Regionen vil kunne påtage sig rollen som samlet indgang til viden om omstilling til grøn transport både i forhold til miljø, økonomi og erhvervsudvikling. Fremover vil regionen ikke kun fokusere på elbiler. Omdrejningspunktet vil være grønne drivmidler og grøn transport i en samlet betragtning. Grønne drivmidler er en forudsætning for fossilfri omstilling af de transportopgaver, der ikke kan klares via gang og cykler. De største potentialer ligger i el, men også brint, biogas og biobrændstof vil spille en rolle i omstillingen. Udover persontransport, vil der være fokus på varetransport, hvor der er flere nye bilmodeller på markedet. Administrationen foreslår, at videreførelsen af elbilbilsekretariatet fremadrettet placeres hos Gate 21 med henblik på at sikre synergieffekter og koblinger til den øvrige mobilitetsindsats, som Gate 21 udfører. Der vil som en del af indsatsen blive arbejdet på at samle regioner og interesserede kommuner i hele Greater Copenhagen om en fælles indsats for grønne drivmidler. Partnere: Kommuner, regioner, DI, Dansk Erhverv, DTU, TI, Dansk Energi, Trafikselskaber, styrelser, FDM, grønne organisationer og private virksomheder. Projektperioden er treårig og planlægges igangsat forår Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at: gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ metropol, fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og livskvalitet, understøtte ReVUS målsætningen om at transportsektoren i 2040 skal være fri for fossile brændstoffer. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 3,0 mio. 4,0 mio. 4,0 mio. 4,0 mio. Etableringsudgifter Årsværk Evt. uddybende beskrivelse: Der gøres opmærksom på, at det foreslåede projekt til 15 mio. kr. om at forlænge og udvikle elbilindsatsen (grønne drivmidler/elbiler), bør bevilges på Budget 2016 men fordeles over 3 år fra maj 2016, hvor nuværende elbil-indsats planmæssigt udløber.

87 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 14 - Side -2 af 2 Hvordan midlerne skal fordeles imellem løn/årsværk, øvrig drift og etableringsomkostninger vil afhænge af, hvordan indsatsen tilrettelægges, herunder om Copenhagen Electric fortsat skal være en integreret del af Region Hovedstaden organisation, eller om indsatsen skal udføres af ekstern part (Gate 21) som administrationen foreslår. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

88 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 15 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: MTU Cykler og elcykler Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Formålet med initiativet er at bidrage til at fremme cykling og understøtte cykelområdet i hovedstadsregionen. Herudover bidrager initiativet til at nedbringe CO2-udledningen samt støj- og luftforurening fra transport til gavn for sundhed og livkvalitet. Der er tale om videreførelse af succesrige initiativer og består af følgende elementer: Regionalt cykelregnskab: Region Hovedstaden offentliggjorde i 2014 et regionalt cykelregnskab, som har modtaget meget positiv opmærksomhed, bl.a. fra Cyklistforbundet. Cykelregnskabet gør status for cykling i hovedstadsregionen og hvilke samfundsøkonomiske gevinster det skaber. Det er tidligere besluttet, at cykelregnskabet fremadrettet skal opdateres hvert andet år, men der er ikke afsat midler til det. Der afsættes 0,25 mio. kr. i hhv og 2018 til de kommende to opdateringer (i alt 0,5 mio. kr.). Test en elcykel: Test en elcykel kører med stor succes i på otte hospitaler. Regionsrådet har i 2014 bevilget midler til at udvide projektet til resten af Region Hovedstadens organisation. Bevillingen blev dog givet under forudsætning af medfinansiering fra den nationale cykelpulje. Da denne medfinansiering ikke kom, er udvidelsen af projektet ikke blevet gennemført. Administrationen foreslår, at Region Hovedstaden igangsætter projektet selv. Der afsættes 1,5 mio. kr. i Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at udgifterne delvist bør finansieres af sundhedskassen og det sociale område, da der er tale om, da der er tale om indkøb af el-cykler og projektadministration forbundet med koncerncentrene, institutioner og tværgående virksomheder. Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ metropol, fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og livskvalitet, understøtte ReVUS målsætningen om at transportsektoren i 2040 skal være fri for fossile brændstoffer. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 0,5 mio. 0,5 mio. 0,5 mio. 0,5 mio. Etableringsudgifter Årsværk Evt. uddybende beskrivelse: Hvert andet år afsættes 0,25 mio. kr. til projekt cykelregnskabet - i hhv og Der afsættes i 2016 og 2018 tillige 0,25 mio. kr. til test en el cykel og 0,5 mio. kr. i hhv og Udgifterne deles mellem de tre områder således, at den regionale udviklingskasse finansierer 50 % og

89 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 15 - Side -2 af 2 hver af de to andre samfinansierer med 25 %. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

90 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 16 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: MTU Kollektiv trafik: Mobilitet og markedsføring Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Indsatsen skal bidrage til, at den kollektive trafik gøres mere effektiv, smart og attraktiv. Det vil give bedre økonomi i busdriften, give flere passagerer, og samtidig bidrage til regionens målsætninger om at være fossilfri i Flere elementer i indsatsen har direkte sammenhæng med udfordringer i den regionale kollektive trafik i 2016 og har derfor også direkte sammenhæng med de ønskede effekter af Trafikbestilling Smart og effektiv Ringbyforbindelse For at sikre effektiv og pålidelig busforbindelse i Ring 3 under grave- og anlægsarbejderne for letbanen, foreslås det at der investeres i tiltag, som kan fastholde passagerne i den kollektive trafik. Dette kan fx være flytbare stoppesteder og/eller stoppestedsinventar, skærme med visning af driftsforstyrrelser i busserne, samt bygge videre på nuværende samarbejdsprojekt med IBM og Movia om ITS og præcis information til brugerne. Gennem incitamentsaftaler kan chauffører og operatører også blive en aktiv part i indsatsen. Mobilitetstiltag, erhvervssamarbejde og markedsføring Mobilitetstiltag skal sikre at regionen bevarer og udvikler en smart og attraktiv kollektiv trafik med henblik på at fastholde passagergrundlaget. Særligt 300S og 330E er i 2016 et fokusområde, da gravearbejde allerede i 2015 kan få væsentlig betydning for busdriften. Tiltag kan være realtidsinformation på virksomheder med mange arbejdspladser, pendlercykelordninger, kampagnetiltag m.m. afhængig af de aktuelle udfordringer. Erfaringer peger på at mobilitetsindsatsen er en af de mest effektive måder at give flere passagerer i kollektiv trafik og reducere CO2 fra transport på. Markedsføring af nyt E-bus net (attraktiv) Indsatsen skal sikre at regionens nye E-busnet markedsføres ved opstart, med henblik på at opnå den vurderede passagervækst og dermed sikre den vurderede økonomi og indkassere den medfølgende CO2-reduktion. Region Hovedstaden har bestilt 3 nye E-buslinjer i trafikbestilling for Markedsføring af de øvrige tiltag i Trafikbestilling 2016 søges finansieret via Lokalbanens anlægsmidler for 2015, og er dermed ikke indeholdt i dette budgetforslag. Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ metropol, fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og livskvalitet, understøtte ReVUS målsætningen om at transportsektoren i 2040 skal være fri for fossile brændstoffer. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter Årsværk ,0 mio.

91 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 16 - Side -2 af 2 Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

92 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 17 - Side -1 af 1 Budget/finansieringsforslag: MTU Infrastruktur og sammenhæng på tværs af regionen Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Formålet med initiativet er at medvirke til at skabe et sammenhængende og effektivt trafiksystem, der skal bidrage til at mindske trængsel, nedbringe rejsetiden og øge mobiliteten. At skabe sammenhæng på tværs af regionen og sikre en bedre tilgængelighed med nye letbaner er et af initiativerne i forslaget til den regionale vækst- og udviklingsplan (ReVUS). Et hovedforslag er at se nærmere på sammenhængen mellem den kommende letbane i Ring 3 og den kommende metrostation ved Ny Ellebjerg. En sådan letbanelinje vil i første omgang forbinde Herlev og Glostrup hospitaler med Hvidovre Hospital. I ReVUS høringsrunden har flere kommuner udtrykt ønske om at skabe bedre trafikale sammenhænge, som også kan bidrage til at mindske trængsel på vejene i den nordsjællandske geografi. Initiativet omfatter følgende to analyser, som begge udføres i 2016: Letbane fra Glostrup st. til Ny Ellebjerg st. Analysen skal indgå i det arbejde med et sammenhængende letbanenet, som regionen udfører sammen med Transportministeriet. (1,5 mio. kr.). Analyse og vurdering af de trafikale sammenhænge i Nordsjælland, som omfatter både vej, bane samt tilgængeligheden til det nye hospital fra det øvrige Nordsjælland. Analysen skal dels indgå i det fortsatte arbejde med udviklingen af banenettet i Nordsjælland, dels danne baggrund for sammen med kommunerne og andre relevante parter at indgå i en dialog om realiseringen af udvalgte projekter med statslige myndigheder. (0,6 mio. kr.). Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ metropol, fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og livskvalitet, understøtte ReVUS målsætningen om at transportsektoren i 2040 skal være fri for fossile brændstoffer. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 2,1 mio. Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

93 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 18 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: MTU 26 Grøn vækst, ramme-budgetforslag Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Da Region Hovedstaden har en målsætning om at være en grøn og innovativ metropol, er et af temaerne i den kommende Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS) grøn vækst. Temaet om grøn vækst sætter især fokus på reduktion af CO 2 -udledningen, da det er driver for livskvalitet og jobskabelse. For at styrke grøn vækst og grøn omstilling vil Region Hovedstaden i samarbejde med kommuner, virksomheder og videninstitutioner skabe og implementere innovative løsninger som både er energibesparende og øger ressourceeffektiviteten samt tilpasser regionen til klimaforandringerne. For at sikre at hovedstadsregionen bliver en grøn og innovativ metropol, har Region Hovedstaden en vigtig rolle at spille både som udviklingsgenerator for hovedstadsregionen som geografi og for egen virksomhed. Derfor består budgetforslaget om grøn vækst af følgende fire spor: 1. Grøn omstillingspulje (Regionen som virksomhed) En grøn omstillingspulje skal understøtte grøn omstilling af regionen som virksomhed indenfor rammen af den strategiske indsats Grøn drift og udvikling. Formålet er at reducere hospitalernes CO 2 -udledning og driftsomkostninger samt skabe jobs gennem implementering af grønne løsninger. 2. Den regionale klimapulje (Regionen som geografi) Klimapuljen skal være med til at realisere den kommende regionale klimaplan, som er et centralt initiativ i ReVUS en. Den regionale klimaplan skal identificere hvilke virkemidler, der mest omkostnings- og energieffektivt kan realisere visionen om et fossilfrit energi- og transportsystem i hovedstadsregionen. 3. Energisekretariat (Regionen som geografi) For at realisere den fælles regionale energivision etableres et energisekretariat, der skal understøtte realisering af energivisionen og de valgte indsatsområder. Energisekretariatet skal desuden udvikle en fælles strategisk energiplan på tværs af kommunerne og styrke koordineret planlægning på energiområdet. 4. Klimaberedt region i 2025 (Region H som geografi og som virksomhed) Hovedstadsregionen skal være internationalt anerkendt som en klimaberedt region. Klimatilpasning er afgørende for at beskytte de værdier, som eksempelvis regionens kyster har i forhold til turisme og bosætning. Samtidig skal regionens hospitaler klimasikres for at øge patientsikkerheden og bedre udnytte vandressourcen på den enkelte matrikel. Sammenhæng til de politiske målsætninger Grøn vækst er et centralt spor i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Med grøn vækstinitiativerne vil Region Hovedstaden være en driver for og med egen virksomhed gå foran for at styrke grøn omstilling. Initiativerne støtter den politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol, da innovative løsninger styrker grøn omstilling i hovedstadsregionen med øget livskvalitet og beskæftigelse som følge. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn 2,4 mio. 2,4 mio. 2,4 mio. 2,4 mio. Øvrig drift 4,3 mio. 4,3 mio. 4,3 mio. 4,3 mio. Udgifter 54,5 mio. 44 mio. 44 mio. 44 mio. Årsværk Evt. uddybende beskrivelse: Grøn vækstinitiativerne har et samlet budget på 51,1 mio. kr./år. med undtagelse af 2016 hvor der tilsagbudgetteres 10 mio. kr. til en task force oveni. Af de 51,1 mio. kr. finansierer sundhedskassen 15,9 mio. kr./år mens den regionale udviklingskasse finansierer 35,2 mio. kr./år. Hertil kommer medfinansiering fra øvrige parter for så vidt angår udviklingsprojekterne. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse

94 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 18 - Side -2 af 2 Det sociale område

95 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 19 - Side -1 af 1 Budget/finansieringsforslag: MTU Grøn omstillingspulje (Region Hovedstaden som virksomhed) Fremsat af: Administrationen på baggrund af drøftelser i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget Formål og indhold En grøn omstillingspulje skal understøtte grøn omstilling af regionen som virksomhed indenfor rammen af den strategiske indsats Grøn drift og udvikling. Formålet er markant at nedbringe regionens CO 2 -udledning og driftsomkostninger samt skabe grønne jobs ved af regionen efterspørger og implementerer grønne løsninger i egen drift. Grøn drift og udvikling udmøntes i tre koncernfælles temaplaner for regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre med grønne indkøb som et tværgående tema: 1. Energiplanen skal energirenovere hospitaler og virksomheder, sætte nye bæredygtighedsstandarder og styrke energieffektive indkøb. 2. Affaldsressourceplanen skal understøtte en effektiv affaldslogistik, øget genanvendelse og forebyggelse af affald samt uddannelse og vejledning af regionens medarbejdere. 3. Transportplanen skal skabe øget brug af grønne drivmidler og køretøjer, bedre forhold for kollektiv transport, styrke kørselsplanlægning m.m. Den grønne omstillingspulje skal bruges til at realisere initiativer i de tre planer. Fx forberedelse af ESCOprojekter og gennemførsel af energieffektive indkøb (energiplan), udviklingsprojekter, der skal genanvende og forebygge affald (affaldsplan) samt udviklingsprojekter, der skal styrke tilgængeligheden på hospitalerne (transportplan). Sammenhæng til de politiske målsætninger Grøn vækst er et centralt spor i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der har en fokus på at reducere CO 2 -udledningen. Med dette initiativ vil Region Hovedstaden med egen virksomhed gå foran i udviklingen af den grønne omstilling. Initiativet støtter den politiske målsætning om at være en grøn og innovativ metropol, hvor innovative løsninger kan være med til at skabe en reel grøn omstilling i hovedstadsregionen med øget livskvalitet og beskæftigelse som følge. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn 2,4 mio. 2,4 mio. 2,4 mio. 2,4 mio. Øvrig drift 15 mio. 15 mio. 15 mio. 15 mio. Etableringsudgifter 8 mio. 8 mio. 8 mio. 8 mio. Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Omstillingspuljen finansieres via sundhedskassen (drift, 15 mio. kr./år) og den regionale udviklingskasse (udvikling, 10,4 mio. kr./år) med et samlet budget på 25,4 mio. kr./år. De anførte årsværk dedikeres til at realisere Grøn drift og udviklings energiplan, da der er behov for nye kompetencer til effektivt og kvalificeret at forberede den omfattende og komplekse ESCO-indsats, udvikle og indføre bæredygtighedsstandarder samt markant styrke energieffektive indkøb. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

96 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 20 - Side -1 af 1 Budget/finansieringsforslag: MTU Regional klimapulje (Regionen som geografi) Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Klimapuljen skal være med til at realisere den kommende regionale klimaplan, som er et centralt initiativ i ReVUS en. Den regionale klimaplan skal identificere hvilke virkemidler, der mest omkostnings- og energieffektivt kan realisere den fælles regionale/kommunale vision om et fossilfrit energi- og transportsystem i hovedstadsregionen samt udarbejde et beslutningsgrundlag til lokale og regionale beslutningstagere herom. Puljens formål er at medfinansiere konkrete udviklingsprojekter, der reducerer CO 2 indenfor rammen af klimaplanens virkemiddelkatalog, der er opdelt i områderne transport, energiforsyning og energieffektiviseringer i bygninger/anlæg. Udviklingsprojekterne kan fx handle om at: Afprøve og estimere potentialer for at bruge klimavenlige køretøjer i erhvervslivet til fragt af varer, samt påvirke erhvervslivets holdninger og adfærd. Undersøge hvordan udbygning af fjernvarme og indpasning af vedvarende energi i fjernvarmen bedst realiseres, hvordan og til hvad fx biogas anvendes, hvordan varmepumper fremmes samt udvikling af teknologiske løsninger for energiproduktionens fluktuation indenfor energiforsyning. Afprøve og udvikle innovative løsninger i forhold til at reducere CO 2 -udledning i forbindelse med nybyggeri og bygningers klimaskærm samt energieffektiv vejbelysning indenfor bygninger og anlæg. Mulige ansøgere til puljen vil fx være de 29 kommuner i hovedstadsregionen, forsyningsselskaber, virksomheder og organisationer/foreninger. Sammenhæng til de politiske målsætninger Grøn vækst er et centralt spor i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der har en fokus på at reducere CO 2 -udledningen. Med grøn vækst initiativerne vil Region Hovedstaden være en driver for udviklingen om den grønne omstilling. Initiativet støtter den politiske målsætning om at være en grøn og innovativ metropol, hvor innovative løsninger kan være med til at skabe en reel grøn omstilling i hovedstadsregionen med øget livskvalitet og beskæftigelse som følge. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 15 mio. 15 mio. 15 mio. 15 mio. Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Puljen vil finansieres af de regionale udviklingsmidler med et budget på 15 mio. kr./år fra Region Hovedstaden. Hertil kommer medfinansiering fra øvrige parter som staten, kommuner og relevante aktører. Pengene er placeret som etableringsudgifter, da puljen ikke dækker over løbende drift. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

97 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 21 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: MTU Energisekretariat (Region H som geografi) Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold En afgørende forudsætning for at reducere CO 2 -udledning er omstilling af energi- og transportsystemet til vedvarende energi (VE). Den fælles regionale energivision udarbejdet af regionens projekt Energi på Tværs spiller en central rolle i denne omstilling. Energivisionen har bred opbakning i hovedstadsregionens kommuner og forsyningsselskaber. Det forventes, at visionen for et energi- og transportsystem baseret på 100 procent VE samt konkrete forslag til indsatsområder og organisering af det videre arbejde, vedtages af regionsrådet og KKR Hovedstaden i juni For at realisere den fælles energivision, er der behov for et energisekretariat, der understøtter realisering af energivisionen og de valgte indsatsområder. Sekretariatet skal især: Udvikle en fælles strategisk energiplan på tværs af kommunerne i hovedstadsregionen. Energiscenarierne viser, at hvis omstillingen ikke sker koordineret og med et afgiftssystem der støtter udviklingen, vil regningen til samfundet på længere sigt blive op mod 1 milliard kr. højere per år i hovedstadsregionen. Sikre planlægning og implementering af beslutninger om energiinfrastruktur, energiproduktion og energibesparelser på tværs af sektorer. Omstillingen kan skabe innovation og grønne energiløsninger, som er unikke og efterspørges verden over. Disse løsninger skal udvikles og testes i samarbejde mellem de centrale aktører i hovedstadsregionen. Koordinere, facilitere og monitorere de fælles indsatsområder indenfor omstillingen til VE Sikre strategiske samarbejder på tværs af kommuner og forsyningsselskaber, som led i at styrke en fælles planlægning. Partnerkredsen i projektet er Region Hovedstaden, de 29 kommuner i hovedstadsregionen, forsyningsselskaber, virksomheder, vidensinstitutioner og ministerier. Administrationens vurdering Administrationen foreslår, at et energisekretariat placeres hos Gate 21 med henblik på at sikre synergieffekter og koblinger til den øvrige indsats på området, som Gate 21 udfører. Der vil som en del af sekretariatets arbejde fokuseres på, at samarbejde på tværs af kommunegrænser og interessenter i hele Greater Copenhagen. Sammenhæng til de politiske målsætninger Grøn vækst er et centralt spor i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der har en fokus på at reducere CO 2 -udledningen. Med initiativet vil Region Hovedstaden være en driver for udviklingen af den grønne omstilling. Initiativet støtter den politiske målsætning om at være en grøn og innovativ metropol, hvor innovative løsninger kan være med til at skabe en reel grøn omstilling i hovedstadsregionen med øget livskvalitet og beskæftigelse som følge. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 4,3 mio. 4,3 mio. 4,3 mio. 4,3 mio. Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Energisekretariatet placeres i tilknytning til en aktør med en bred samarbejdsflade og har et samlet budget på 8,5 millioner kr./år. Finansieringen fordeles med 25 % fra kommunerne, 25 % fra forsyningsselskaber og 50 % fra Region Hovedstaden. Den regionale andel på 4,25 mio. kr. finansieres af de regionale udviklingsmidler.

98 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 21 - Side -2 af 2 Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

99 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 22 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: MTU Klimaberedt region i 2025 (Region H som geografi og som virksomhed) Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder. Formål og indhold Den regionale vækst- og udviklingsstrategi har som mål, at hovedstadsregionen er internationalt bredt anerkendt som klimaberedt region i Klimatilpasning er en regional udfordring, der kalder på fælles regionale løsninger, som er afgørende for at beskytte regionens værdier og attraktivitet. Samtidig skal Regionen Hovedstadens hospitaler klimasikres for både at bidrage til at øge patientsikkerhed og bedre udnyttelse af vandressourcen på de enkelte matrikler. For at understøtte udvikling af en klimaberedt region anbefales følgende initiativer igangsat: Task Force (et initiativ i ReVUS, budget 10 mio. kr.): En regional task force i klimatilpasning skal rådgive kommuner om klimatilpasningstiltag samt igangsætte og facilitere tværkommunale projekter og samarbejder, der løser de regionale udfordringer i forhold til skybrud, stormflod, øgede mængder af regnvand samt klimaberedskab. Økonomisk cost benefit analyse af kyst- og stormflodssikring (et initiativ i ReVUS, budget 0,5 mio. kr.): Som en del af indsatsen belyses de økonomiske potentialer ved en bedre regional kyst- og stormflodssikring, der tager afsæt i de truede værdier. Beredskab (budget 2 mio. kr.): Regionen vil også fremover blive ramt af stormflod og skybrud. Der er behov for en styrket tværkommunal beredskabsplanlægning i regionen for sammen at begrænse konsekvenserne når ulykkerne rammer. Projektet skal samle kommuner og vandselskaber om best practice. Klimasikring af hospitaler og institutioner (budget 10 mio. kr.): Tiltagene skal klimasikre regionens egne bygninger og øge patientsikkerheden gennem omkostningseffektive klimaforebyggende tiltag (sundhedskassen). Tiltag skal også udpege behov og implementere nye innovative vandteknologiske løsninger, der fx kan bruges til rekreative formål til gavn for patienter, medarbejdere og lokal befolkning (regional udviklingskasse). Samlet set anvendes midlerne til drift, analyser og udviklingsprojekter. Klimatilpasning som grøn vækstdriver (budget 12 mio. kr.): Regionen kan arbejde for at de massive investeringer i klimatilpasning driver en grøn vækst og jobskabelse gennem innovation, investeringer, og eksport. Til dette arbejde er der brug for at investere i demonstrationsprojekter for at understøtte innovation og markedsmodning af klimatilpasning løsninger med potentiale for jobskabelse og eksport. Administrationens vurdering Det bør overvejes, om de 10 mio. kr. der skal tilsagnbudgetteres task forcen i 2016, evt. kan flyttes til Sammenhæng til de politiske målsætninger Grøn vækst er et centralt spor i den regionale vækst- og udviklingsstrategi for at være en grøn og innovativ metropol. Med initiativet vil Region Hovedstaden gå foran i udviklingen med egen virksomhed for at opnå en klimaberedt region i De innovative løsninger kan være med til at øget livskvalitet og beskæftigelse. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 0,5 mio. 0,5 mio. 0,5 mio. 0,5 mio. Etableringsudgifter 15,5 mio. 5,5 mio. 5,5 mio. 5,5 mio. Årsværk Task forcen og de tilhørende 10 mio. kr. tilsagnsbudgetteres i Evt. uddybende beskrivelse: Den samlede indsats udgør 34,5 mio. kr. Klimasikring af hospitaler og institutioner finansieres både via sundhedskassen (drift, 2 mio. kr.) og den regionale udviklingskasse (udvikling, 8 mio. kr.). Hertil kommer medfinansiering fra øvrige parter. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):

100 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 22 - Side -2 af 2 Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

101 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 23 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: MTU 27 Færdiggørelse af cykel- og gangsti, langs nordkysten fra Helsingør til Hundested Fremsat af: Miljø- & trafikudvalget Per Roswall (V) Formål og indhold Halsnæs, Gribskov og Helsingør samarbejder omkring en gang- og cykelstirute langs nordkysten (rute 47) - til gavn for både borgere og turister. Region Hovedstaden har i 2014 sammenlagt bevilget kr. til at understøtte de tre kommuners samarbejde, f.eks. til etablering af to missing links, fælles skilteplan og turistkort. Der er dog stadig missing links på ruten, dvs. lokale strækninger uden gang- og cykelsti. Ved at færdiggøre disse missing links vil man kunne færdes uhindret på hele strækningen. Man vil dermed kunne tage cyklen med toget, fra for eksempel København til Helsingør eller Hundested og cykle enten hele vejen eller til en af de andre stationer, der er på strækningen, hvorfra man kan tage toget tilbage til København. Færdiggørelsen af strækningen vurderes at have et anlægsbudget på cirka 24 mio. kr. over en årrække - afhængigt af kommunernes budgetplaner. Region Hovedstaden har hverken vejmyndighed eller hjemmel til at gå ind i konkrete sti- og vejanlægsprojekter og dermed heller ikke mulighed for at yde anlægstilskud til de tre kommuner med henblik på færdiggørelsen af nordkystruten. Region Hovedstaden har i stedet mulighed for at støtte fælles formidling og rekreative formål langs ruten, fx skilteborde og rastepladser. I skemaet er derfor i stedet anslået et budget på 0,25 mio. kr., som regionen kan bevilge til fælles formidling og rekreative formål. Administrationens vurdering: Da der er tale om lokale forbedringer, mangler projektet et tydeligt regionalt perspektiv. Hvad der yderligere taler imod forslaget er, at Region Hovedstaden har mere fokus på cykelpendling end på rekreativ cyklisme og cykelturisme. Hvis nordkystruten har karakter af cykelpendlerrute, anbefales kommunerne at gå ind i det tværkommunale projekt om supercykelstier og herigennem få adgang til både regional udviklingsstøtte samt mulighed for at ansøge om statslige midler til at opgradere nordkystruten til en supercykelsti. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget er foreneligt med regionens overordnede strategiske mål om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. I ReVUS er der initiativer om at reducere CO2-udledningen fra transporten (Effektiv og bæredygtig mobilitet), fremme livskvalitet og sundhed (Effektiv og bæredygtig mobilitet), samt tiltrække flere turister til regionen (Kreativ vækst). Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

102 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 23 - Side -2 af Løn Øvrig drift 0,6 mio. 0,6 mio. Etableringsudgifter Årsværk Evt. uddybende beskrivelse: Der er lagt udgifter for kr. ind i skemaet til brug for fælles formidling og rekreative formål. Der er tillige budgetteret med til en ekstern projektleder/konsulent samt til rastepladser. Der er ikke lagt udgifter ind til stianlæg langs nordkysten. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

103 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 24 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: EVU 11 Udsatte unge og indvandrerdrenge Fremsat af: Erhvervs- og Vækstudvalget, Lars Gaardhøj Formål og indhold Kompetent faglært arbejdskraft er afgørende for at sikre vækst og fastholde den høje livskvalitet i Region Hovedstaden. Allerede i dag oplever virksomheder problemer med at få medarbejdere med de rette kompetencer, og i Region Hovedstaden har halvdelen af virksomhederne problemer med at få kvalificerede medarbejdere. Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse, som er i gang i virksomhederne, og det påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og livskvalitet går hånd i hånd. Adgang til kvalificeret arbejdskraft er et rammevilkår i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. I strategien er det et fyrtårnsprogram at sikre flere og dygtigere faglærte medarbejdere gennem uddannelse og opkvalificering. Formålet med dette budgetforslag er et ønske om fortsat at støtte de op til unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen, samt et ønske om, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, at igangsætte en indsats med fokus på unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund i udsatte boligområder. Målet er at give de unge drenge rollemodeller og mulighed for at komme i gang med en uddannelse. Igangværende initiativer Center for Boligsocial Udvikling (CFBU), som er et landsdækkende videnscenter for ministerier, kommuner, boligsociale helhedsplaner og andre, igangsætter eller driver boligsociale indsatser. CFBU arbejder på at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder ved at samle viden og måle på igangsatte projekters effekt. Herudover har Region Hovedstaden tidligere bevilget midler til projekter, der understøtter arbejdet med at sikre, at alle unge i hovedstadsregionen får en erhvervskompetencegivende uddannelse og kommer i job. Det er bl.a. Den regionale ungeenhed, Den regionale praktikpladsenhed, og projektet Upgrade. Projektet Upgrade har til formål at opkvalificere unge, som ikke har de faglige og personlige kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet Upgrade har allerede udviklet initiativer for en målgruppe over 18 år, der med moderat støtte og grundlæggende undervisning i dansk, matematik og personlig udvikling, kan blive klar til en ungdomsuddannelse. Projektet viser gode resultater, men flere aktører omkring projektet efterspørger at målgruppen udvides. Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at markedet for boligsociale projekter i forhold til målgruppen er godt dækket, og at CFBU bidrager til at sikre dette. Administration anbefaler, at der i forlængelse af projektet Upgrade udvikles tilbud til 2 nye målgrupper: årige der ikke har de faglige og personlige kompetencer til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Unge over 18 år der i jobcenteret er vurderet aktivitetsparate (ikke uddannelsesparat) og som derfor har behov for en indsats, der kræver massiv støtte, tæt opfølgning, og et individuelt tilrettelagt forløb, for at kunne komme videre i uddannelse eller job.

104 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 24 - Side -2 af 2 Begge målgrupper dækker over udsatte unge, der både har faglige og sociale udfordringer og der kan med fordel tænkes en indsats målrettet mod indvandredrenge ind i indsatsen. Administrationen forslår på baggrund af ovenstående, at der bevilges midler til udvikling af initiativer, der kan understøtte indsatserne for de ovennævnte målgrupper. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner om høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om Kompetent arbejdskraft og internationalisering i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn 0,6 mio. 0,6 mio. 0,6 mio. 0,6 mio. Øvrig drift 3 mio. 3 mio. 3 mio. 3 mio. Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Forslaget kan tilsagnsbudgetteres. Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

105 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 25 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: EVU 15 Industriel symbiose Fremsat af: Erhvervs- og Vækstudvalget, Lars Gaardhøj Formål og indhold I en industriel symbiose udnyttes én virksomheds restprodukter som råvarer for andre virksomheder. Det kan både være energi, vand og materialer. Industrielle symbioser kan dermed medføre CO2- besparelser ved at substituere produktion af nye råvarer og primære energikilder og udnytte ressourcer i stedet for at smide dem ud. En effektiv udnyttelse af ressourcerne har en klar sammenhæng med en positiv produktivitetsudvikling og gavner både konkurrenceevne, bundlinje og miljø samt CO2- reduktion. Region Hovedstaden deltager i i et nationalt tværgående projekt, Grøn Erhvervssymbiose, sammen med de øvrige regioner og Erhvervsstyrelsen. Projektet har resulteret i 12 symbiose-match i hovedstadsregionen og viser, at symbioseområdet har et stort potentiale, men kræver en kontinuert langsigtet indsats. Nyt Hospital Nordsjælland er med i et andet symbioseinitiativ mellem flere virksomheder i området Solrødgård. Der er samlet udpeget ca. 10 symbiosemuligheder, hvor 1 er spildevand/vand mellem hospital og medicinalvirksomheder (Novo, Biogen). Region Hovedstadens indsats for en øget ressourceeffektivitet gennem fremme af industriel symbiose foregår både med udgangspunkt i regionen som geografisk område og Region Hovedstadens hospitalsdrift. De to spor komplementerer hinanden og sikrer en koordinering og en synergieffekt mellem regionens egen drift og regionens øvrige udviklings- og erhvervsfremmeindsats. Budgetforslaget indeholder flg. indsatser: Igangsættelse af symbiose-match og forarbejde til industrielle symbioser på hospitalerne (Budget 0,5 mio. kr.). Som en del af Grøn Erhvervssymbiose foretages en ressourcegennemgang af regionens hospitaler for at undersøge potentialer for symbioser. Det er bl.a. igangsat på Herlev Hospital. Efterfølgende symbiose-match og igangsætte forarbejdet til konkrete symbioser i projektet kræver medfinansiering på 50 % Til denne del anmodes om budget på 0,5 mio. Analyse af egnet fremgangsmåde for at understøtte etablering af industri-symbioser efter 2016 i et Greater Copenhagen-perspektiv. (Budget 0,4 mio. kr.) I dialog med Greater Copenhagen-parterne, Dansk Symbiosecenter, CLEAN m.fl. og med udgangspunkt i erfaringer fra projekt Grøn Industrisymbiose undersøges, hvordan Region Hovedstaden mest hensigtsmæssigt kan understøtte etablering af symbioser. Som grundlag for budgetforhandlinger primo 2016 vil undersøgelsen indeholde forslag til finansiering af symbioseaktiviteter for 2017 og Sammenhæng til de politiske målsætninger Den Regionale vækst- og udviklingsstrategi har fokus på ressourceeffektivitet under væksttemaet grøn vækst. Region Hovedstaden vil styrke grøn vækst gennem en indsats rettet mod mere effektiv udnyttelse af ressourcer i virksomheder bl.a. gennem fremme af industriel symbiose. Indsatsen for ressourceeffektivitet på hospitalerne ligger bl.a. inden for det strategiske indsatsområde Grøn Drift og Udvikling (GDU), der har CO2 som kongeindikator. En del af GDU er udviklingen af en ny

106 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 25 - Side -2 af 2 affaldsressourceplan, der forventes vedtaget politisk i oktober. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift Etableringsudgifter 0,9 mio. Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

107 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 26 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: EVU 17 regional innovationspulje nye måder at samle kapital Fremsat af: Erhvervs- og Vækstudvalget Formål og indhold For iværksættere og start-ups er det ofte ganske udfordrende at rejse kapital. Selv om en forretningsidé er god og kundegrundlaget er til stede, er der mange risici og forhold der skal afklares, før man er fremme ved at kunne sætte en produktion i gang. Processen derhen kræver investeringer, dvs. kapital, som en iværksætter dels kan forsøge at finde via lån i egen bolig etc., dels ved at andre investorer, business angels, fonde mfl. træder til. De fleste af disse muligheder er først for alvor til stede, når en iværksætter har været igennem en første udviklingsfase, hvor et produkt er udviklet i en dialog med mulige kunder/brugere, og kundegrundlaget dermed begynder at tegne sig. Værdien af idéen er således øget markant i den afklaringsfase, der har mindsket risici ved at investere i idéen, og sandsynligheden for succes er rykket markant tættere. Efterfølgende vil man kunne se aktører såsom Innovationsfonden og Vækstfonden træde ind med bl.a. Innobooster programmet, og private investorer og fonde overveje seed funding. Denne dødens dal fra idé til udviklet koncept vil kunne afhjælpes med en regional innovationsfond. Det kunne være et setup med et rådgivende udvalg eller bestyrelse som bl.a. består af serieiværksættere, som har erfaringer og indblik i, hvilke idéer der rent faktisk er muligheder i. Fonden kan have en start up periode på 3 år, hvor der gennemføres investeringsprojekter, der samles erfaringer fra og hvor samspilsmuligheder i form af medfinansering fra større fonde, crowd funding etc. afklares. I denne periode vurderes en finansiering på 7 mio. kr. årligt at være tilstrækkelig. Efter denne start-up periode kan fondens få en mere varig form og være klar til at håndtere et større flow af investeringer, eksempelvis med en årlig finansiering på 20 mio. kr. Fondens virke kunne være både procesunderstøttelse, hjælp til markedsafklaringer, udvikling af prototyper og finansiering af mentorordninger, hvor erfarne personer trækkes ind og driver virksomhedens udvikling frem i en periode. Især når det gælder produktudvikling på sundhedsområdet er der mange regler, godkendelser og mærkninger, som er vanskelige at overskue, navigere i og efterleve. Som fødekanal til fondens projekter kunne der dels være åbenhed for henvendelser bredt fra iværksættere i regionen, dels ville der være resultater fra Copenhagen Healthtech Cluster, fra Region Hovedstadens forskere og samarbejdet omkring Copenhagen Spinouts, fra hospitalernes øvrige innovationsprocesser etc., som med fordel kunne få et skub frem mod implementering og skalering af fonden. De nærmere rammer for denne fødekanal skal afklares nærmere. Administrationens vurdering Det vurderes at der på nuværende tidspunkt udestår tilstrækkelig viden og kompetence til at oprette en succesfuld innovationspulje/fond. Der mangler dels viden om hvem der forvalter fonden, hvor mange årsværk og hvilke kriterier der skal ligge til grund for ansøgninger. Administrationen anbefaler derfor, at der i første omgang sætte kr. af til en indledende undersøgelse af det aktuelle behov som skal ende ud en analyse af, hvordan en innovationspulje kan forvaltes med størst mulig succes. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget fokuserer mod innovationssamarbejder, udviklingsprojekter i Copehagen Healthech Cluster, Copenhagen Spinouts, mv., og kan derfor betragtes som et bredt dækkende initiativ i Copenhagen

108 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 26 - Side -2 af 2 Science Region. Oplagte samarbejdspartnere er kommuner, regionens universiteter foruden virksomheder og fonde. Initiativet understøtter derfor tanken om et bredt samarbejde i Greater Copenhagen. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 0,3 Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: De afsatte midler skal i første omgang anvendes til en indledende analyse af behov, investeringsbehov, muligheder og kriterier, således at oprettelsen af en potentiel innovationsfond ikke overlapper allerede eksisterende projekter og således af der opnås størst mulig succes med indsatsen. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

109 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 27 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag EVU - 19: Strategisk udvikling af Greater Copenhagen Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Et stærkt Greater Copenhagen er nødvendigt for at nå Region Hovedstadens vision om en metropolregion med høj vækst og livskvalitet. Greater Copenhagen danner en platform for samarbejde på tværs af kommuner, regioner og landegrænser. Hovedstadsregionen står over for en række udfordringer, som der skal findes regionale løsninger på. Væksten og jobskabelsen er stagneret, og uden en fælles indsats, sakker hovedstaden bagud i konkurrencen med metropoler som Hamborg, Stockholm og Amsterdam. Der er derfor et behov for at sætte turbo på både den politiske og det operationelle integration i Greater Copenhagen. Greater Copenhagen er en stærk platform for Region Hovedstadens udmøntning af erhvervsudviklingstiltag, idet der er såvel politisk som operationel opbakning i hele Østdanmark og Skåne. Formålet med budgetforslaget er at styrke hurtig eksekvering og branding af Greater Copenhagen for at understøtte Region Hovedstadens vision om øget vækst og livskvalitet til gavn for borgerne i Region Hovedstaden. Midlerne der afsættes i dette budgetforslag skal bl.a. anvendes som støtte til gennemførelse af følgende tiltag, der er centrale for at samle Greater Copenhagen parterne om en fælles vækstdagsorden: Sammenhængende erhvervsservice på tværs af kommuner, region og regionale aktører Nyt fysisk plandokument for hele Greater Copenhagen, som kan understøtte den strategiske eksekvering. The Greater Copenhagen & Skåne Committee, som bliver beslutningsorganet for fælles strategiske satsninger, fx nye investeringer, udvikling af infrastruktur, forskning og vækst. Sekretariat for The Greater Copenhagen & Skåne Committee. Fælles strategiske satsninger som fx en OECD-analyse, Kina satsning med fokus på at øge eksport, tiltrække investeringer og turister m.m. Betaling af kontingenter til vidensorganisationer, som leverer data og dokumentation, der sikrer fremdriften i arbejdet. Administrativ vurdering Der afsættes i Region Hovedstaden 4,9 mio. kr. årligt i 2016, 2017 og 2018 til finansiering af ovennævnte tiltag. Partnerkredsen er regioner, kommuner, organisationer og private partnere i Greater Copenhagen. Partnerkredsen har forpligtet sig til at samfinansiere ovennævnte tiltag ud over de 4,9 mio. kr. så den samlede pulje dækker alle basistjenester knyttet til sekretariatet. Desuden anvendes kr af den samlede pulje til betaling af kontingenter til vidensorganisationerne RegLab og Sam-K-Line, der leverer data og analyser, der fremmer Greater Copenhagens målsætninger. Ligesom der anvendes kr til en opgradering af Copenhagen Capacitys ambassadørkorps, så de aktivt kan understøtte Greater Copenhagens politiske dagsordener. Det forventes, at Greater Copenhagen-initiativet vil binde partere sammen om en fælles fokuseret vækstdagsorden, hvor også de overordnede mål for Region Hovedstaden, som er fastsat i ReVUS,

110 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 27 - Side -2 af 2 understøttes og imødekommes. Der er tale om nye midler, idet Greater Copenhagen er en ny erhvervspolitisk satsning. Løn og årsværk tages dog af ud af CRU s nuværende midler afsat til løn. De midler, der i dag finansierer Øresundskomitéen kr. 5,1 mio. er ikke medtaget i budgettet. Det er forventningen, at Øresundskomitéen pr. 1. januar 2016 omdannes til The Greater Copenhagen & Skåne Committee og at Øresundskomitéens midler overføres til den nye organisation. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet. Desuden understøtter forslaget arbejdet med at fokusere og forenkle erhvervsfremmearbejdet og samle erhvervsfremmeaktørerne om færre og større strategiske satsninger. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 4,9 mio. 4,9 mio. 4,9 mio. 4,9 mio. Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

111 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 28 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag EVU - 21: Sund vækst, rammeforslag Fremsat af: Administrationen til drøftelse i Erhvervs- og Vækstudvalget Formål og indhold Formålet med dette budgetforslag er at kunne understøtte regionens regionale vækst- og udviklingsstrategi på Sund Vækst området. Med dette budgetforslag redegøres for, hvor meget der skal afsættes, for at vi kan understøtte og nå i mål med tiltag, der understøtter væksttema for sund vækst. Det gælder følgende områder: - Implementering af innovative løsninger - Øget brug for ESS og MAX IV - Copenhagen Science Region Implementeringen af innovative løsninger: Greater Copenhagen står i dag stærkt inden for sundhedsvidenskabelig og klinisk forskning; men andre metropoler og lande satser markant, samtidig med at regionen er hæmmet af at være en lille storbyregion langt fra de store vækstmarkeder, for eksempel BRIC-landene. Samtidig har OECD i deres analyse af hovedstadsregionen i 2009 peget på, at regionen er udfordret på evnen til at omsætte viden til løsninger, som bliver kommercialiseret, lige som andre analyser peger på, at regionens evne til at implementere og skalere nye effektive løsninger kan styrkes. Der er behov for udvikling af både eksisterende uddannelser og nye uddannelser, som eksempelvis kombinere teknisk orienterede uddannelser og sundhedsvidenskab, hvor innovative løsninger på sundhedsområdet er et centralt element. Øget brug af ESS/Max IV Hovedstadsregionen har en mangeårig tradition for offentligt-privat samarbejde på sundhedsområdet. Men samarbejde om klinisk forskning og forsøg er ikke længere nok, og det er mange år siden, at regionen har skabt virksomheder og kommercielle successer på den baggrund. Der er behov for nye samarbejder og metoder drevet af en intelligent offentlig efterspørgsel, som kan omsætte behov for bedre og mere effektive behandlinger, teknologier og ydelser til produkter og ydelser, som kan sælges på det internationale marked, blandt andet med udgangspunkt omkring forskningsanlægget European Spallation Source (ESS) og Max IV i Lund. Copenhagen Science Region Greater Copenhagen har i dag en international styrkeposition inden for sund vækst. Styrkepositionen bygger på en stærk tradition for samarbejde mellem offentlige hospitaler og tilbud, virksomheder og vidensinstitutioner. Men styrkepositionen er udfordret. Det offentlige sundhedsvæsen er under pres for at levere højere produktivitet og flere og bedre ydelser for

112 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 28 - Side -2 af 2 de samme penge. Samtidig ser vi, at andre lande og storbymetropoler satser store summer på forskning og tiltrækning af talenter, virksomheder og investeringer. Fælles satsninger på en række områder er derfor nødvendige for at styrke positionen inden for sund vækst. Copenhagen Science Region er en fælles strategisk platform for parterne til at sikre, at Greater Copenhagen med afsæt i en række konkrete initiativer markerer sig som internationalt knudepunkt indenfor sund vækst, hvor Region Hovedstaden, KU, DTU, CBS og Københavns kommune sammen med en række private aktører, har igangsat en række initiativer, der skal bidrage til og udvikle attraktive vidensmiljøer i Copenhagen Science Region. Sammenhæng til de politiske målsætninger I ReVUS er CHC, ESS og CSR centrale satsninger inden for Sund Vækst, som kan blive en vækstmagnet for Greater Copenhagen gennem forskning, innovation og tiltrækning af investering, virksomheder og talenter. Region Hovedstaden har sat sig i spidsen for disse samarbejder sammen med nøgleaktører som universiteter, staten, regioner, kommuner, interesseorganisationer, store og små virksomheder m.fl. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn 1,2 mio. 2,4 mio. 2,4 mio. 2,4 mio. Øvrig drift 9,8 mio. 22 mio. 24 mio mio. Etableringsudgifter 1,5 mio. Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse: Af de markerede midler, dækkes 15 mio. samlet af sundhedskassen. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

113 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 29 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: EVU Offentlig-privat innovation til implementering af løsninger Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Kernen i sund vækst er at offentlige behandlingssystem og private virksomheder lærer mere af hinanden, med bedre behandlinger, vækst og arbejdspladser til følge. Det er til begge parters fordel, at virksomheders idéer til nye behandlinger testes og de bedste af idéerne implementeres. Det er derfor vigtigt, at de kliniske miljøer i Region Hovedstaden er åbne for dialog med erhvervslivet og rækker ud og samarbejder med universiteter, virksomheder og kommuner, så Greater Copenhagen bliver et globalt centrum for udvikling, test og implementering af ny sundheds- og velfærdsteknologi. For at understøtte dette har regionen i 2014 etableret en sund vækst klynge, Copenhagen Healthtech Cluster (CHC). Herudover har regionen etableret én indgang til hospitalerne for erhvervslivet og styrket de kliniske test- og innovationsmiljøer. Disse initiativer vil understøtte såvel innovation som implementering og skalering af innovative løsninger. Men hvis der for alvor skal komme volumen i implementeringen og skaleringen af innovative løsninger er der brug for yderligere at arbejde med de indkøbsprocesser, der i regionen og kommunerne er nøglen til, at nye løsninger tages i brug. Dette kan i en periode afhjælpe det problem, at afkastet af nye løsninger ikke falder samme sted som udgiften, og at løsningen så ikke implementeres, selv om der totalt set er store fordele, også økonomiske. Derfor anbefales det, at regionen afsætter budget til en implementeringspulje samt til videreudvikling af test- og innovationsmiljøer på regionens hospitaler, bl.a. ved at infrastrukturen i kontakten mellem fagmiljøer og virksomheder styrkes. Puljen vil kunne danne grundlaget for, at løsninger med eksportpotentiale får et godt afsæt på det danske hjemmemarked, og vil således kunne være afsæt for eksport til lande såsom Kina med store og voksende markeder for sundhedsløsninger. Puljen bør understøtte de løsninger, der får succes på det danske marked, i den videre vej til eksportmarkederne. Sammenhæng til de politiske målsætninger I ReVUS er CHC og testfaciliteter på hospitalerne væsentlige indsatser, som skal styrke offentlig-privat innovation, innovative indkøb, implementering, skalering og eksport af nye løsninger i et Greater Copenhagen perspektiv.

114 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 29 - Side -2 af 2 Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Offentlig-privat innovation til implementering af løsninger Løn 0,6 mio. 0,6 mio. 0,6 mio. Øvrig drift 4,0 mio. 9,0 mio. 11 mio. 11 mio. Etableringsudgifter 0,5 mio. Årsværk Bemærkning: Midlerne benyttes til en implementeringspulje bortset fra 1-2 mio. kr. årligt til udvikling af testmiljøer og eksportunderbyggende arbejde. Den nærmere form på puljen m.m. afklares i 2016 med en afklaring af incitamenter og indkøbsprocedurer (via etableringsudgifterne) og en pilot-pulje, der understøtter et mindre antal implementeringer. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

115 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 30 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: EVU Øget brug af ESS og MAX IV Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold ESS og MAX IV er forsknings- og analysefaciliteter, der er i verdenseliten når det gælder om at kunne arbejde med de mindste byggesten i mange typer af materialer. Derfor er faciliteterne en unik mulighed for, at forskere og virksomheder kan kaste nyt lys over materialers egenskaber og udviklingsmuligheder. Faciliteterne vil derfor kunne tiltrække forskere og virksomheder fra hele verden, og dermed skabe innovation, vækst og arbejdspladser. Der er basis for, at regionen bliver stedet hvor man huser virksomheder, der er verdensmestre i materialeudvikling, og dermed er de første med grønne løsninger, nye lægemidler osv. Men dette sker ikke automatisk. Der skal gøres noget for, at de dygtige internationale materialeforskere og virksomheder, som kan bruge faciliteterne, slår sig ned i regionen, og lægger kræfter og investeringer, således at der sker yderligere spredningseffekter i regionen. Region Hovedstaden leder et større Interreg-projekt om ESS og MAX IV i samarbejde med Region Skåne og 30 andre parter de næste tre år. Her vil målet især være at få uddannet forskere, der kan finde ud af at bruge faciliteterne. Derudover er regionen i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet ved at udarbejde en national strategi for at udnytte potentialet i faciliteterne. Regionrådsformanden har desuden i regi af rundbordet taget initiativ til en løbende kontakt med såvel uddannelses- og forskningsministeren som andre centrale parter om at tage videre initiativer. Region Hovedstaden kan derfor fremadrettet spille en væsentlig rolle ved i regi af rundbordet og den nationale strategi at tage initiativer til, at tilrejsende ESS-ansatte, forskere og virksomheder møder en modtagerservice, der gør, at de bosætter sig i regionen at forberede regionens erhvervsliv til, at muligheden for at blive verdensmestre i materialeudvikling kommer, herunder gennemføre bred borgeroplysning og hjælpe SMV er til at blive big science leverandører i form af, at få ordrer ved opbygningen og vedligeholdelsen af faciliteterne, til glæde for også almindelige virksomheder med faglærte spidskompetencer (med hjælp fra Big Science Sekretariatet, BSS) at understøtte den kliniske forskning, der med brug af denne slags faciliteter på sigt vil kunne føre til banebrydende nye behandlinger og lægemidler Sammenhæng til de politiske målsætninger I REVUS er ESS og MAX IV en vigtig satsning under Sund Vækst, idet faciliteterne er i verdenseliten og dermed kan blive en vækstmagnet for Greater Copenhagen gennem forskning, innovation og tiltrækning af investering, virksomheder og talenter. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) (mio. kr.) Løn 0,2 mio. 0,2 mio. 0,2 mio. Øvrig drift 1,5 mio. 7,5 mio. 7,5 mio. 7,5 mio. Etableringsudgifter 0,5 mio. Årsværk 1/3 1/3 1/3 Bemærkninger Etableringsudgifter på 0,5 mio. kr. i 2016 til indsats ift. erhvervsliv og afsøgning af muligheder for

116 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 30 - Side -2 af 2 modtagerservice og fastlægge rammen for forskningsunderstøttelse I og frem er i øvrig drift inkluderet en strategisk forskningspulje på 5 mio. kr. fra sundhedskassen, i alt 15 mio. kr. De øvrige initiativer kan igangsættes uden denne indsats. Øvrig drift inkl. etableringsudgifter giver et træk på den regionale udviklingskasse på i alt 9,5 mio. kr. i Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen (se bemærkning ovenfor: del af forslaget vedrører sundhed) Den regionale udviklingskasse Det sociale område

117 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 31 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: EVU Copenhagen Science Region (CSR) Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Greater Copenhagen er i konkurrence med en række stærke metropolregioner om at tiltrække talenter, virksomheder, investeringer og dermed få attraktive arbejdspladser og vækst. Derfor skal der ske mere samarbejde og fælles planlægning mellem offentlige myndigheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kliniske behandlingsmiljøer, erhvervsliv mfl. så man sammen kan have en plan for udvikling og branding af regionen og de bydele, der fysisk huser aktørerne. Formålet med at etablere Copenhagen Science Region som fælles strategisk platform og ramme for parterne er at sikre, at Greater Copenhagen med afsæt i en række konkrete initiativer markerer sig som internationalt knudepunkt inden for sund vækst. Region Hovedstaden, KU, DTU og CBS og Københavns Kommune har sammen med en række andre offentlige og private parter igangsat en række initiativer, som skal bidrage til at udvikle og styrke internationalt attraktive videnmiljøer i Copenhagen Science Region. Heraf kan nævnes følgende: Etablering af Copenhagen Health Innovation (CHI) CHI er en unik satsning indenfor sundhedsinnovation mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, Region Hovedstaden, Københavns Kommune samt en række erhvervsvirksomheder. Målet er at bibringe nuværende og kommende medarbejdere hos både offentlige og private parter inden for sundhedsområdet innovative kompetencer til at udvikle nye løsninger samt til at starte nye innovative projekter og spinouts i Greater Copenhagen. Kendte eksempler, der minder om indsatsen, er Stanford University med dets Bio-X, University of Oxford med ISIS Innovation, og Massachusetts Institute of Technology med MIT Innovation Initiative. Parterne i CHI bidrager hver til det fælles finansieringsgrundlag. I de nuværende overvejelser foreslås CHI i en opstartsperiode finansieret af basisfinansiering (seed money) bestående af bidrag fra partnerne for at etablere CHI som organisatorisk platform og for at sikre en stabilitet i opstarten af samarbejdet. Den konkrete basisfinansiering forventes afklaret i CHIs Executive Board, tentativt den 18. juni I løbet af de første to år skal der udarbejdes en bæredygtig forretningsmodel for de følgende driftsår, der baserer sig på en blanding af ekstern funding, intern finansiering, KIC-bidrag (Knowledge and Innovation Communities), sponsorater samt finansiering via ressourcer fra partnerne (lokale støttemuligheder, infrastruktur, ledelseskræfter og lærerkræfter). Forretningsmodellen vil blive udviklet af CHIs Director i samarbejde med Executive Board. Videreudvikling af spin-outs og inkubatormiljøer Som en indsats under CSR vil RegionH etablere og sikre et endnu stærkere økosystem for iværksætteri gennem videreudvikling af samarbejdet om Copenhagen Spin-outs sammen med Hospitalerne, KU, DTU, inkubator miljøerne, forskerparker og investorer. RegionH har i de sidste år opnået gode resultater inden for spin-outs sammen med hospitaler, viden institutioner og erhvervslivet. Det er derfor vigtigt at regionen bliver ved med at styrke denne indsats under Sund Vækst, og det anbefales, at der afsættes 5 mio. kr. pr. år til spin-out indsatsen i , så man har mulighed for en aktiv underbygning af, at flere forskningsresultater og forretningsidéer bliver til virksomheder, der rammer markedet, og at der dermed udvikles et stærkt økosystem for iværksætteri med afsæt i den kliniske forskning på Regionens hospitaler.

118 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 31 - Side -2 af 2 Vigtige led i dette økosystem og i processen for at modne den kliniske forskning til produkter på markedet og dermed bedre behandlinger, vækst og arbejdspladser er understøttende aktiviteter såsom Proof of concept undersøgelser og mentorordninger. For at skabe bedst mulige vilkår for finansiering af disse understøttende aktiviteter afsøger Region H muligheder for at indgå i fælles finansiering med private fonde. Sammenhæng til de politiske målsætninger I ReVUS er Copenhagen Science Region et fyrtårnssatsning som sigter på at bidrage til den internationale branding af de stærke og ekspansive forsknings- og uddannelsesmiljøer i Greater Copenhagen. Samtidigt skal Copenhagen Science City styrke arbejdsmarkedet, skabe nye innovative løsninger og virksomheder, samt byliv og livskvalitet ved at tiltrække og fastholde højtuddannet, international arbejdskraft og virksomheder. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (mill. kr.) Løn 1,2 mio. 1,8 mio. 1,8 mio. 1,8 mio. Øvrig drift 4,3 mio. 5,5 mio. 5,5 mio. 5,5 mio. Etableringsudgifter 0,5 mio. Antal årsværk Bemærkninger Midlerne til øvrig drift dækker primært udgifter til understøttelsen af flere spin outs, lønudgifterne dækker primært CHI. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

119 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 32 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: EVU 22 Kreativ vækst Fremsat af: Administrationen på baggrund af drøftelser i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget Formål og indhold De kreative erhverv står stærkt i Danmark og ikke mindst i Hovedstadsregionen. I 2010 beskæftigede de kreative erhverv årsværk på landsplan og omsatte for ca. 200 mia. kr. Hovedstadsregionen spiller en særlig rolle i den kreative økonomi, da størstedelen af virksomhederne og medarbejderne er lokaliseret her. Ser man alene på danske producenter af digitalt indhold, herunder computerspil, så er 90 % bosat i Hovedstadsregionen. Udover at være en regional styrkeposition, har kreative erhverv oplevet betydelig vækst på globalt plan det seneste årti. De kreative erhverv består i høj grad af små- og mellemstore virksomheder. Disse udgør vækstlaget blandt de kreative virksomheder når det kommer til jobskabelse, men de er samtidig udfordret af bl.a. begrænsede mulighed for adgang til investorkapital og det faktum, at digitaliseringen i disse år revolutionerer forretningsmodellerne for alle kreative erhvervsområder. Den regionale styrkeposition og behovet for at gå strategisk til værks med erhvervets udfordringer betyder, at Kreativ Vækst er et tema i ReVUS. I ReVUS indgår desuden turisme som del af Kreativ Vækst-temaet. Fokus er rettet mod, at tiltrække flere turister til regionen, herunder en særlig indsats for, at Hovedstadsregionen skal være en af Europas mest attraktive regioner for kinesiske turister. Administrationen vil samle de centrale aktører inden for det kreative område og turisme i samarbejder om strategiske indsatser, som skal fremme de kreative erhvervs vækstmuligheder og øge Hovedstadsregionens tilgang af internationale turister. Midlerne der afsættes i dette budgetforslag skal derfor anvendes til støtte af følgende tiltag: Budgetforslag CRU Kommercialisering, professionalisering og internationalisering af de kreative erhverv Budgetforslag CRU Flere turister til regionen Budgetforslag CRU Branding gennem internationale film- og tv-serier. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi om Kreativ Vækst. Desuden understøtter forslagene arbejdet med at fokusere og forenkle erhvervsfremmearbejdet og samle erhvervsfremmeaktørerne om færre og større strategiske satsninger. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 17,5 mio. 22,5 mio. 22,5 mio. 7,5 mio. Etableringsudgifter 0,5 mio.

120 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 32 - Side -2 af 2 Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Forslagene kan tilsagnsbudgetteres. Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

121 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 33 - Side -1 af 2 Budgetforslag: EVU 22 1 Kommercialisering, professionalisering og internationalisering af de kreative erhverv Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold De kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv består ofte af helt små virksomheder, der har svært ved at skalere deres produktion og få den eksporteret. Desuden er disse virksomheder typisk udfordret af, at de mangler kapital og professionalisering. Der skal fokuseres på innovation, produktudvikling og tiltrækning af risikovillig kapital. Potentialet for kommercialisering og internationalisering i de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv skal udnyttes bedre, så virksomhedernes eksport og omsætning stiger. Administrationens vurdering Administrationen foreslår, at der investeres i en samlet strategisk indsats for de interaktive, digitale erhverv (fx computerspil) med fokus på at skabe øget vækst, internationalisering og eksport i de små og mellemstore virksomheder, som beskæftiger sig med digital indholdsproduktion. Konkret foreslås etablering af et fire-årigt program, hvor uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmeaktører arbejder sammen om at sikre professionalisering og markedsmodning af de digitale indholdsproducenter. Programmet bør tage afsæt i og blive ledet af Computerspilsuddannelsen EUCROMA, samt klyngeorganisationen Interactive Denmark. Vækstforum har tidligere medfinansieret begge hver for sig. Indsatsen skal ses i forlængelse Vækstforums investering i det nyetablerede Danish Design Center, der skal udgøre en platform for en erhvervsklynge for design og mode. Vækstforums medfinansiering af Danish Design Center fremgår som et element i vækstpartnerskabsaftalen, der er indgået med regeringen. Ved at tiltræde dette forslag, vil man sikre: - En styrket indsats for at fremme kommercialisering og internationalisering gennem et styret program - Grundlag for jobskabelse der potentielt vil lede til skabelse af yderligere jobs - Oprettelse af en platform for udarbejdelse af grundlagsanalyser på kreativ vækst område Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi om Kreativ Vækst. Desuden understøtter forslaget arbejdet med at fokusere og forenkle erhvervsfremmearbejdet og samle erhvervsfremmeaktørerne om færre og større strategiske satsninger. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 5 mio. 5 mio. Etableringsudgifter 0,5 mio. Årsværk Forslaget kan tilsagnsbudgetteres. Evt. uddybende beskrivelse: Det anbefales at der i 2016 anvendes 0,5 mio. kr. til et forberedende arbejde forud for etablering af programmet. Dette arbejde skal klarlægge behovet, ressourceforbruget og vurdere den effekt

122 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 33 - Side -2 af 2 etablering af programmet forventes at give. Herefter anvendes 5 mio. kr. årligt til drift af programmet. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

123 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 34 - Side -1 af 2 Budgetforslag: EVU 22 2 Flere turister til regionen Fremsat af: Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Hovedstadsregionen som global turistdestination er i stærk konkurrence med andre regioner i Europa, og prisniveauet er højt. Derfor skal turistprodukterne udvikles. Greater Copenhagen skal være et spændende turistmål med turistprodukter af høj kvalitet, god service og god tilgængelighed til oplevelser. Det gælder både i byerne, naturområderne og ved kysterne i regionen som i det øvrige Danmark. Produkterne skal målrettes både private turister og særligt erhvervs- og kongresturister, der ofte har et meget højt døgnforbrug og ofte kommer igen flere gange. Antallet af turister fra Kina er stigende, og der er derfor et særligt behov for at øge regionens Kinaparathed. Regionens turismeindsats er placeret hos Wonderful Copenhagen og broderparten af indsatsen er finansieret gennem resultatkontrakten mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen (samlet økonomisk ramme på 122,5 mio. kr. i ). Wonderful Copenhagens kinaindsats er konkretiseret ved Chinavia -projektet, der bl.a. medvirker til at gøre regionens kommuner og turismerelaterede virksomheder kinaklar. Gennem udvikling og fastholdelse af flyruter medvirker Copenhagen Connected desuden til at skabe direkte forbindelser til centrale byer i hele verden, herunder også vigtige byer i Kina. Chinavia ( ) og Copenhagen Connected ( ) er finansierede gennem henholdsvis resultatkontrakten og en projektbevilling fra Vækstforum (godkendt af regionsrådet d. 16. december 2014). Administrativ vurdering Administrationen vurderer, at der i samarbejde med relevante offentlige og private aktører, er behov for yderligere investeringer i Chinavia -indsatsen så denne fremover vil dække hele geografien i Greater Copenhagen. I relation hertil foreslås det, at der oprettes en pulje, som giver kommunerne mulighed for at søge midler til produktion af fysisk materiale, fx skilte med vejvisning, møntet på kinesiske turister. Administrationen forslår, at der investeres 2,5 mio. kr. årligt i den geografiske udvidelse af Chinavia -projektet til at dække hele Greater Copenhagen. Endvidere foreslås det, at der afsættes 5 mio. kr. årligt til den pulje som kommunerne har mulighed for at søge. Kriterier for puljen skal drøftes indledningsvist i de enkelte udvalg, så der sikres en gearing af midlerne. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi om Kreativ Vækst. Desuden understøtter forslagene arbejdet med at fokusere og forenkle erhvervsfremmearbejdet og samle erhvervsfremmeaktørerne om færre og større strategiske satsninger. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 7,5 mio. 7,5 mio. 7,5 mio. 7,5 mio.

124 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 34 - Side -2 af 2 Etableringsudgifter Årsværk Forslaget kan tilsagnsbudgetteres. Evt. uddybende beskrivelse: De 7,5 mio. kr. skal tillægges den ramme der allerede finansierer Wonderful Copenhagen og indsatsen skal integreres som en del af resultatkontrakten mellem Region Hovestaden og Wonderful Copenhagen. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

125 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 35 - Side -1 af 2 Budgetforslag : EVU 22 3 Branding gennem internationale film- og tv-serier Fremsat af: Administrationen på baggrund af drøftelser i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget Formål og indhold Danmark er internationalt kendt for sine videnmiljøer på filmområdet, stærke instruktører, producenter og kamerafolk. Dette skal udbygges, så endnu flere film og tv-serier produceres i regionen til gavn for både filmindustrien og branding. Der skal samarbejdes i hele Greater Copenhagen om dette. Administrationen foreslår, at ovenstående udfordring imødekommes ved, at der i budgettet afsættes midler til støtte af en filmfond, der ved at investere i internationale filmfilm- og tvproduktioner tiltrækkes disse til regionen. Desuden skal der investeres i danske produktioner, så disse fastholdes i Hovedstadsregionen og Greater Copenhagen. Udover brandingen af Greater Copenhagen, vil de internationale produktioner øge kompetenceniveauet i regionens filmbranche og ikke mindst skabe vækst samt direkte og indirekte jobskabelse hos relaterede erhverv (fx hotelbranchen) når de opholder sig i Hovedstadsregionen. En analyse foretaget af Copenhagen Economics omhandlende effekterne af Copenhagen Film Funds investeringer fra viser, at fondens investeringer i filmproduktioner i perioden beløber sig til 30 mio. kr., og at produktionerne forbruger og udbetaler løn for i alt 136 mio.kr. Fonden har gennem sine investeringer fra i gennemsnit pr. år understøttet værditilvækst i Danmark for ca. 31 mio. kr. og 70 danske arbejdspladser (målt på direkte og indirekte effekter). De varige effekter af filmfondens investeringer relaterer sig til, at de udenlandske produktioner har et omfang, der bevirker, at de er med til at opretholde en kritisk masse, som anses som vigtig for, at den danske filmbranche fortsat kan være internationalt konkurrencedygtig. Derudover efterspørger de udenlandske produktioner kompetencer og tekniske løsninger, som bidrager til at professionalisere den danske filmbranche og holde den på forkant med udviklingen i branchen. Region Hovedstaden har fra medfinansieret filmfonden med 7 mio. kr., hvorfor der er tale om en markant opskalering af den hidtidige medfinansiering af Copenhagen Film Fund, så denne får mulighed for at tiltrække internationale produktioner af større kaliber end det hidtil har været muligt. Konkret investeres der større beløb i de enkelte produktioner, hvilket forpligter disse til et tilsvarende større forbrug og regionen, hvilket medvirker til øget værditilvækst og flere ansatte årsværk. Analysen fra Copenhagen Economics viser endvidere, at produktionerne i gennemsnit forbruger 40 % mere end de budgetterer med når de opholder sig i regionen. Det forventes, at bl.a. Københavns Kommune ligeledes vil bidrage til den øgede investeringsramme for Copenhagen Film Fund. Administrationen foreslår, at der investeres 10 mio. kr. årligt til opskalering af Copenhagen Film Fund. Der bør aftales konkrete årlige milepæle i projektet med effektmål, så administrationen kan overvåge, at filmfondens investeringer har den ønskede økonomiske og jobskabende effekt.

126 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 35 - Side -2 af 2 Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi om Kreativ Vækst. Desuden understøtter forslagene arbejdet med at fokusere og forenkle erhvervsfremmearbejdet og samle erhvervsfremmeaktørerne om færre og større strategiske satsninger. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 10 mio. 10 mio. 10 mio. Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Forslaget kan tilsagnsbudgetteres. Evt. uddybende beskrivelse: Vækstforum har støttet Copenhagen Film Fund med i alt 7 mio. kr. i Hvis forslaget ikke godkendes, vil det få den konsekvens, at Copenhagen Film Fund ikke kan opskalere deres aktiviteter. Hvis Copenhagen Film Fund ikke modtager regional medfinansiering i perioden , kan det resultere i, at fonden må lukke. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

127 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 36 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag EVU 23 rammeprogram Smart Vækst Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Formålet er at etablere en samlet ramme for indsatser, som adresserer temaet Smart vækst i den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS). Rammen består af indsatser, som kan understøtte væksten i regionen ved at øge brug af moderne teknologier. Indsatserne skal særlig understøtte en bedre adgang digitale tjenester gennem etablering af en fælles wifi-løsning, etablering af test- og demonstrationsfaciliteter, hvor intelligente løsninger til fx styring af gadebelysning kan afprøves i mindre skala samt etablering af et kompetencecenter, som kan facilitere anvendelsen af moderne teknologi og data. Fx opsamles allerede i dag store mængder af data om den kollektive trafik, luftforurening og kronisk syge patienter, som har kommerciel værdi og kan fremme livskvaliteten, hvis data genanvendes i nye intelligente løsninger. For at realisere den samlede ramme er der behov for i alt 19 mio. kr. fordelt over en fireårig periode. Programmet består af følgende delinitiativer: CRU-20-01: Copenhagen Wifi, en fælles wifi-login-løsning i hele regionen (1 mio. kr.) CRU-20-02: Regionalt kompetencecenter, for anvendelse af data og intelligent teknologi (5,5 mio. kr.) CRU-20-03: Living Labs, udvikling og styrkelse af test- og demontrationsfaciliteter (12,5 mio. kr.) Indsatserne kan konkret bidrage til at indfri regionens målsætninger om at styrke den digitale infrastruktur, øget digitalisering og anvendelse af data blandt virksomheder og offentlige myndigheder samt bedre ressourceudnyttelse gennem fremme af deleøkonomi. Der vil som en del af indsatsen blive arbejdet på at styrke samarbejdet med regioner og kommuner i hele Greater Copenhagen. Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatserne understøtter Region Hovedstadens vision om en grøn og innovativ metropol, samt målsætninger om at skabe et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger, der er adgang til et sammenhængende wifi-net i udvalgte områder i Greater Copenhagen i 2020, andelen af SMV er, som udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt, og gå forrest i at udvikle hjælpemidler og services, der giver den enkelte borger højere livskvalitet. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 5,0 mio. 5,5 mio. 4,5 mio. 4,0 mio. Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres

128 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 36 - Side -2 af 2 Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

129 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 37 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag EVU Copenhagen wifi Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Formålet med initiativet er at etablere en fælles wifi-login-løsning i hele regionen. Wifi-løsningen er et fyrtårnsprojekt for Smart vækst temaet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Med indsatsen vil regionen sammen med kommunerne og andre interesserede aktører etablere adgang til gratis wifi for borgere, virksomheder og turister i udvalgte områder i regionen. Etableringen af en digital infrastruktur er en forudsætning for at udvikle bedre og sammenhængende regionale servicetilbud for borgere, turister og virksomheder i regionen. Løsningen kan bidrage til at markedsføre Greater Copenhagen under et fælles navn, Copenhagen wifi og kan desuden understøtte de øvrige indsatser under Smart vækst temaet i ReVUS. Som udgangspunkt vil et fælles wifi-net bygge på eksisterende wifi-net i regionale og kommunale institutioner samt cafeer, hoteller mv. Disse kan efterfølgende udbygges på centrale lokationer i regionen. Regionens indsats bygger videre på vækstpartnerskabsaftalen mellem staten og Vækstforum Hovedstaden om bedre mobil- og bredbåndsdækning og udrulning af et regionalt/ kommunalt wifi. Indsatsen vil bl.a. undersøge mulighederne for at overvinde barrierer i forhold til et Copenhagen wifi, samt samle parter og skabe enighed om mulige løsninger. Projektperioden er toårig og planlægges igangsat i foråret For at realisere indsatsen er der behov for i alt 1 mio. kr. fordelt på 2016 og Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen understøtter Region Hovedstadens vision om en grøn og innovativ metropol og målsætningen om, at der er adgang til et sammenhængende wifi-net i udvalgte områder i Greater Copenhagen i Indsatsen kan desuden bidrage til målsætningen om, at der senest i 2020 er etableret en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i hele regionen. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid Løn Øvrig drift 0,5 mio. 0,5 mio. Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Evt. uddybende beskrivelse:

130 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 37 - Side -2 af 2 Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

131 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 38 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: EVU Regionalt kompetencecenter for anvendelse af data og intelligent teknologi Fremsat af: Administrationen med baggrund i udvalgsmøder Formål og indhold Formålet med initiativet er at etablere et regionalt kompetencecenter, som kan fremme digitalisering, anvendelse af data og intelligente teknologier. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og de offentlige myndigheder har store mængder af data med potentiale for at udnyttes kommercielt. Men der er kun få danske virksomheder og offentlige organisationer, som har den fornødne viden og kompetencer til at udnytte de nye muligheder, som digitalisering, Big Data og nye intelligente teknologier giver. Region Hovedstaden vil styrke digitaliseringen yderligere, fremme anvendelse af Big Data og nye intelligente teknologier særlig blandt kommuner og SMV er ved at etablere et fælles regionalt kompetencecenter. Kompetencecentret etableres i samarbejde med relevante partnere blandt forsknings- og vidensinstitioner, private virksomheder og regioner og kommuner. Kompetencecentret skal bygge videre på erfaringerne fra den fælles data-hub, som regionen etablerer i samarbejde med, Københavns Kommune, CLEAN og Hitachi. Dels skal centret fremme at offentlige data udstilles til kommerciel udnyttelse på platformen, og dels bistå med konkret viden og evt. adgang til test- og demonstrationsmiljøer for forsknings-, private og offentlige aktører. Konkret igangsættes med initiativet: a) Fælles regionalt kompetencecenter for anvendelse af teknologi og smarte bymetoder (4 mio. kr. fordelt over 4 år; ) b) Gennemførelse af fx ITS-projekter med udstilling og kommerciel udnyttelse af data om regionale kollektive trafik (0,5 mio. kr. i 2017) samt bidrag til ITS verdenskongressen (0,5 mio. kr. i 2018) c) Forprojekt med henblik på at undersøge behovet for, at kommuner understøttes yderligere gennem udvikling af en data-hub, som kan koble anvendelse og opsamling af data om fx kollektiv transport, gadebelysning mv. med intelligent teknologianvendelses (0,5 mio. kr. i 2016) Endelig skal kompetencecenteret have fokus på at udvikle fælles (internationale) regionale og kommunale standarder for smarte byer (Smart City løsninger) samt sikre et generelt kompetence- og vidensløft i regionen. Projektperioden er fireårig og planlægges igangsat i foråret For at realisere indsatsen er der behov for i alt 5,5 mio. kr. fordelt over perioden fra Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen understøtter Region Hovedstadens vision om en grøn og innovativ metropol og målsætningerne om at, skabe et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger, andelen af SMV er, som udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt og gå forrest i at udvikle hjælpemidler og services, der giver den enkelte borger højere livskvalitet.

132 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 38 - Side -2 af 2 Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn Øvrig drift 1,5 mio. 1,5 mio. 1,5 mio. 1,0 mio. Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Initiativ a (fælles regionalt kompetencecenter) og c (for-projekt om data-hub) kan tilsagnsbudgetteres. Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

133 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 39 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag EVU Living labs - Udvikling og styrkelse af test- og demonstrationsfaciliteter Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Formålet med initiativet er at udvikle og styrke test- og demonstrationsfaciliteter i regionen, som bl.a. kan præsenteres direkte i byrummet såkaldte living labs. Hovedstadsregionen råder allerede i dag over test- og demonstrationsfaciliteter i verdensklasse, som har skabt international bevågenhed. Virksomheder, forskningsinteresser og offentlige myndigheder kan benytte faciliteterne til at udvikle fremtidens smarte teknologier, som er en væsentlig konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække virksomheder til regionen. Samtidig kan testfaciliteterne bidrage til at styrke danske SMV er konkurrenceevne gennem adgangen til at teste produkter og tjenester i mindre skala. Region Hovedstaden bidrager fx til at videreudvikle styrkepositionen og innovation i virksomheder inden for intelligent belysning i Øresundsregionen gennem interreg-projektet Lighting Metropolis. Projektet har bl.a. fokus på at udvikle test og demonstrationsfaciliteter inden for belysningsteknologier. Projektet kan bidrage til den samlede internationale bevågenhed på styrkepositionen for test- og demonstrationsfaciliteter i Greater Copenhagen inden for Smart City løsninger, som kan præsenteres direkte i byrummet. Der er behov for at udvikle og udbrede den viden og erfaring, der er opnået i det eksisterende arbejde med living labs som fx DOLL projeketet, dels ved at udbrede living labs anvendelse til flere kommuner i Greater Copenhagen og dels for at udbygge de faciliteter, som kan tiltrække udenlandske virksomheder til andre steder i Greater Copenhagen. Konkret igangsættes med initiativet: a) En yderligere udviklingen og udnyttelse af living labs med henblik på test og demonstration, (4 mio. kr. fordelt over ) b) Udbredelse af living lab test- og demonstrationsfaciliteter til andre kommuner i Greater Copenhagen (4 mio. kr. fordelt over ) c) Støtte til projektet Lighting Metropolis (4,5 mio. kr. fordelt over ). På administrativt niveau har Region Hovedstaden tilkendegivet, med forbehold for regionsrådets beslutning, at regionen gerne vil indgå som partner og støtte projektet med i alt 0,58 mio. EUR fordelt på 3 budgetår. Sagen vil blive forelagt på regionsrådets møde den 22. september Der er indgivet ansøgning til Interreg-Styrekomité Øresund 10. juni Projektperioden er fireårig og planlægges igangsat i foråret For at realisere indsatsen er der behov for i alt 12,5 mio. kr. fordelt over perioden fra Sammenhæng til de politiske målsætninger Indsatsen understøtter Region Hovedstadens vision om en grøn og innovativ metropol og målsætningen om at skabe et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger og andelen af SMV er, som udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)

134 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 39 - Side -2 af Løn Øvrig drift 3,0 mio. 3,5 mio. 3,0 mio. 3,0 mio. Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Initiativerne forventes at kunne tilsagnsbudgetteres. Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

135 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 40 - Side -1 af A B C D E F G PLAN FOR UDMØNTNING/EKSEKVERING AF INITIATIVER I BUDGET 2015 (Fra budgetaftalen) - se ark 2 for kriterier ifm vurdering af status med trafiklys Bevilling og forbrugmio Politisk Tidspunkt for politiske forelæggelser i Budgetforslag kr. Udvalg udvalg/andre fora Status for politisk fremlæggelse Status på aktiviteter 1. I relation til Copenhagen samarbejdet og ReVUS-strategien at analysere organiseringen og de mange erhvervsfremmeaktører, der er i dag med henblik på at skabe en mere enkel, sammenhængende og slagkraftig organisering. 2. At afsætte en pulje til at igangsætte udviklingsprojekter i relation til den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi. 3. Med henblik på løbende at medfinansiere prioriterede projekter indenfor ansøgningsrammerne af EU's Social- og Regionalfondsmidler er partierne enige om at afsætte midler til at understøtte innovativ vækst og iværksætteri m.v. Udmøntningen af disse midler skal også gøres så sammenhængende som muligt med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi. 4. For at styrke vækst i alle dele af regionen er partierne enige om at afsætte en pulje til at understøtte små- og mellemstore virksomheder. Særligt i de områder hvor væksten er lav. Ingen midler EVU/FU/RR 1. Forelæggelse CPH bestyrelse 2014, 2. Forelæggelse i EVU primo 2015, 3. Løbende orientering og beslutning i EVU og FU/RR mio/årligt EVU/MTU/FU/ Løbende involvering af EVU, MTU, FU, Den videre proces og rammer for RR/VF RR og VF. Endelig godkendelse af strategi og udmøntning RR 22. september, 2015 udmøntning af midler sker efter indstilling fra EVU og MTU efter de sædvanlige procedurer. 50 mio/årligt VF/EVU/FU/R R 3,4 mio EVU/VF/FU/R R 5. Som led i regionernes prioritering af ekspansive vidensmiljøer og fokus på sund vækst er partierne enige om at afsætte midler i 2015 til etablering af Copenhagen Health-Tech Cluster. Formålet er at samle aktører og styrke udvikling og innovation inden for sund vækst for at tiltrække internationale virksomheder og investeringer. 10 mio/2015 EVU, VF/FU/RR 6. At styrke og udvikle det systematiske arbejde i regionen med at se på muligheder for at optage lærlinge og elever. Der afsættes midler til at forstærke det arbejde, der har pågået i regi af Region Hovedstaden de senere år. Målet er, at der årligt skal sikres yderligere ca praktikpladser i virksomheder og offentlige myndigheder i hele hovedstadsområdet. I regionens egne virksomheder har en målrettet indsats medført, at Region Hovedstaden som organisation nu årligt har ca. 300 praktik- og lærlingepladser på erhvervsuddannelsesområdet. 6,5 mio/år ( ) Behandling i EVU og FU/RR i forbindelse hermed EVU + FU+ RR, nov.-dec CHC er blevet drøftet på de seneste Evu og FIRU møder som led i drøftelser af innovationssetuppet i Region Hovedstaden Den videre proces og rammer for udmøntning af midler sker efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden efter de sædvanlige procedurer. Skal forelægges politisk efter indstilling fra Vækstforum EVU Ingen jf. budgettekst Der er tale om en videreførelse og intensivering af eksisterende indsats, og initiativet kan implementeres umiddelbart uden yderligere politisk forelæggelse 1. Ekstern analyse gennmføres november 2014, 2. Forslag til konkrete initiativer for de "grønne erhvervsfremmeorganisationer udarbejdes andet kvartal Forslag til aktioner til styregruppen for Greater Copenhagen inden sommerferien. Arbejdet fortsætter på andre områder jf. Greater Copenhagen eksekveringsplanen. 1. Identifikation af samarbejdspartnere og konkrete initiativer halvår 2015, 2. Udmøntning september REVUS er anbefalet i EVU og godk. af FU/RR til udsendelse i høring. Endelig behandling i EVU, MTU, FU og RR august/september Forslag til disponering er udarbejdet: I 2015 er reserveret midler til tematiske ansøgningsrunde for Grøn Vækst på 15 mio kr. Derudover er der afsat midler til udmøntning af Vækstpartnerskaber samt konkrete initiativer i forbindelse med indgåelser af resultatkontrakt med hhv. CopCap og WoCo. Resterende midler udmøntes løbende jf. Vækstforums mødeplan. 1-2 kvartal. Dialog med med Nordsjællandske kommuner og relevante parter i forhold til ønsker om særlige indsatser, herunder undersøgelse af mulighed for at tænke projektet samme med større eksisterende eller kommende projekter, 2-3. kvartal Udarbejdelse af konkret forslag til udmøntning, 4. kvartal - behandling af forslag på Vækstforum-møde i november CHC er blevet drøftet på et topmøde CHC styregruppen er nedsat. RegionH deltager med to medlemmer. CHC's mellem Region H og Københavns direktør er startet primo marts. Der pågår nu en proces omkring at udfylde Kommune d. 29. maj, hvor formanden, CHC's virke med de projekter, som bør prioriteres højest. Styregruppen er overborgmesteren og et større antal involveret i dette. direktører fra begge organisationer deltog. Der blev taget skridt til at arbejde mere formelt sammen om de kommende CHC-projekter. 1. Direktører og praktikcenterchefer fra bygge-og anlægsskolerne i Region H. og Region Sjælland har underskrevet samarbejdskontakt med henblik på at koordinere indsatsen omkring flere praktikpladser, i regi af projektet: Praktik på store byggerier i Region Sjælland og Hovedstaden. Finansiering: Fra Region Sjælland ( 1-1,5 mio), fra Bygge og Anlægsbranchens Udviklingsfond, BAUF, (ca ). Denne del af financieringen ventes godkendt af Vækstsekretariatet i Region Sj. Dertil kommer ét årsværk fra Region H. Projektledelsen udarbejder kommisorier for de deltagende parter. 2. Der er primo 2015 afholdt møde med projektdirektører for kvalitetsfondsprojekterne; medio juni 2015 afholdes møde med samtlige byggeinvolverede i kvalitetsfondsprojekterne og regionens øvrige sygehusprojekter. Den regionale praktikpladsenhed vil herefter deltage i møde på samtlige sygehuse for at sikre, at aftalte processer i klausuludmøntning/kontraktsopfølgningen sker i praksis. Samarbejde om opfyldning på de sociale klausuler på RHs byggeprojekter foregår planmæssigt. Involverede på byggerierne bakker op om indsatsen. 3. Virksomhedskampagne, som bruges til EUD skolernes praktikpladsopsøgende arbejde i hovedstadsregionen igangsat april Indsatsen er fokuseret på virksomheder indenfor vækstområder samt virksomheder som endnu ikke har elever For at styrke byudviklingen og handelslivet langs den kommende letbane er partierne enige om at afsætte midler til udarbejdelse af et internationalt demonstrationsprojekt, der kan understøtte udviklingen og sikre passagerfremgang på letbane. Indsatsen skal bl.a. bidrage til at tiltrække investorer til regionen. 10 mio/2015 EVU EVU vil løbende blive orienteret. Første orienteringssag har været forelagt på udvalgsmødet 24. februar På mødet 8. september 2015 vil arbejdsprogrammet blive fremlagt. MTU vil samme dag få en status på projetet. 8. Hovedstadsregionen har en særlig rolle i forhold til at finde nye løsninger på trængselsproblematikken i regionen. For at sikre en effektiv infrastruktur afsættesmidler i 2015 til igangsættelse og udvikling af nye løsninger i den kollektive trafik. Partierne er endvidere enige om at følge op på erfaringerne med bedre mobilitetsplanlægning, herunder bedre tilgængelighed til hospitalerne m.v. 9. Der afsættes midler til sikring og udvikling af supercykelstier som et alternativ til at tage bilen. Den regionale indsats skal sikre finansiering af driften af Cykelsuperstisekretariatet frem mod 2018 og en demonstrationspulje til udvikling af nye innovative tiltag, der kan fremme cykling i regionen. 10. For at fremme grønne indkøb og økologi på hospitalerne og dermed også dyrevelfærd er partierne enige om at tilrettelægge indløbsaftalerne på køkkenområdet, såkedes at det er muligt for køkkenerne at opnå bronze-mærket i økologi (30 pct. økologi) inden for de eksisterende økonomiske rammer. Der er i øvrigt enighed om, at der skal ses nærmere på de forskellige servicetilbid, der er på de forskellige hospitaler med henblik på at undersøge, om der er nogle af disse tilbud som fx Herlevs indsats med særlig nærende kost til kræftpatienter, Gentoftes tilbud med mere indbydende anretninger eller Hvidovres a la carte ordning, der med fordel kan udbredes til flere. Projektet er beskrevet i budgetønske fra EVU og kan implementeres umiddelbart uden yderligere politisk forelæggelse. Regionen har 15.december 2014 indgået en aftale med Ringbysamarbejdet (De 10 letbanekommuner) om en udmøntning af puljen gennem et intensiveret samarbejde. Samarbejdet indebærer en fælles organisering med et sekretariat og en styregruppe, der skal stå for igangsættelsen af en række projekter om fx grøn vækst, bæredygtig erhvervs- og byudvikling, smart mobilitet og tilgængelige stationer. Der er udarbejdet et arbejdsprogram, der blev godkendt af de involverede parter i Ringbysamarbejdet 24. april. Borgmester/formandskredsen mødtes den 12. maj, hvor hvor arbejdsprogram for 2015 blev fremlagt og godkendt. 10 mio/2015 MTU Sagen har været forelagt MTU i januar og Ansøgning til projekter angående fremkommelighed er sendt til efterfølgende godkendt i FU og RR Fremkommelighedspuljen i starten af marts måned for tiltag på 400S, 500S og 150S. Der er netop bevilget midler fra fremkommelighedspuljen, så nu kan Movia gå igang. Inkluderet i ansøgningen er finansiering af en projektleder, som vil styre projekterne og koordinere med kommunerne. Midlerne søges hensat ved en konto i Movia, hvilket dog ikke endnu er afklaret. Angående mobilitetstiltag, så er det hensigten at disse skal understøtte fremkommelighedstiltag, og administrationen er i dialog med Movia om hvorledes dette kan udføres. Angående tiltag i Ring 3, så har der været indledende møde ved Movia med IBM, og projektidéer er fundet. Projektet vil blive forankret i Movias IT afdeling, da det har til formål at bygge videre på fremskridt med realtid og ITS tiltag i Movia. Derudover søges en øget koordinering af regionens arbejde med mobilitetspanlægning 10 mio/2015 MTU MTU vil blive orienteret ad hoc om relevante nyheder og milepæle fra Supercykelsti-projektet. Næste orientering forventes blive på MTU i september 2015, hvor der informeres om hvilke ansøgninger, der er afsendt til Supercykelstipuljen (om nye ruter). Videreførsel af kendt indsats. Initiativet implementeres umiddelbart. MTU Projektet følger tidsplanen. Der er indgået en tilsagnsaftale imellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden i februar 2015, som fastlægger rammer, vilkår og tidsplan for udmøntningen af de 10 mio. kr. I samarbejde med Supercykelsti-sekretariatet færdiggøres og godkendes i februar 2015 en beskrivelse af, hvordan puljen på 1 million kr. øremærket til innovative tiltag, udmøntes. Styregruppen for Supercykelstier godkender en projektplan for senest i 4. kvartal af Regionen fastholder et tæt bilateralt samarbejde med Sekretariatet for Supercykelstier i perioden , herunder deltager i de to årlige møder i styregruppen sammen med kommunerne og staten. Når puljen til innovative tiltag er afholdt og udmøntet, evalueres resultaterne af de udførte tiltag. Initiativet udmøntes i dialog med køkkencheferne. Pr. 1. juni 2015 er der indgået indkøbsaftaler på følgende områder: Mejeriprodukter inkl. smør og blandingsprodukter (ekskl.ost), forarbejdede kartofler, frostvarer samt snitgrønt svarende til en generel opnåelig økologiprocent på 32%. Status på hospitalerne er som følger: Herlev hospital opnåede bronzespisemærket i foråret 2015 både for patientmad og for kantinen. Rigshospitalet opnåede bronzespisemærket i foråret 2015 for kantine og cafe, og har p.t. en økologiprocent på 26% på patientkosten. Bispebjerg hospital har opnået de 30%, men kun en måned. Kan søge efter 3 måneders stabil økologiprocent. Hvidovre hospital ligger p.t. på en økologiprocent på ca. 20%. Nordsjællands hospital omlægger til 30% økologi i forbindelse med den påbegyndte generelle fornyelse af deres menuer. Også de mindre hospitaler som Amager Hospital, Frederiksberg Hospital, Gentofte Hospital, Bornholms hospital samt PC Sct. Hans er i gang, men har endnu ikke opgjort økologiprocenten Der afsættes midler i 2015 målrettet til energibesparende foranstaltninger. Med aftalen er der enighed om at fortsætte det spor, der er lagt i regionen, hvor der over en årrække er skabt forbedringer på dette område. Der er dog fortsat betydelige muligheder til stor gavn for både miljø og økonomi på regionens ejendomme. (I forbindelse med 1. økonomirapport og regionens økonomiske udfordringer blev de 25 mio. kr. underlagt dispositions-begrænsninger dvs. foreløbigt inddraget som besparelse, men med mulighed for evt. lempelse, hvis situationen så bedre ud ved 2. økonomirapport. 2. Økonomirapport godkendes endeligt af RR den 22. juni. Først her kan det vurderes, hvad der skal ske med initiativet). 25 mio/2015 MTU/FU/RR Sagen blev flyttet fra MTU-møde den 24. februar til den 24. marts Efter tiltrædelse i MTU skal sagen i FU/RR. Sagen er medio marts taget af MTU dagsordenen og udskudt på ubestemt tid. Midlerne skal fordeles til projekter over flere bevillingsområder. Skal indstilles via MTU. Hospitalerne modtog i efteråret 2014 brev om udmøntning af puljen. De indkomne forslag til energispareprojekter er vurderet administrativt. På den baggrund blev der udarbejdet en MTU-indstilling til fordeling af midlerne mellem hospitalerne. Det viste sig, at der var fejl i flere af projekterne fra Gentofte Hospital. Derfor besluttede administrationen at udsætte MTUbehandlingen fra februar til marts-mødet, således at der kunne indkaldes supplerende projekter Projektet afventer politisk beslutning om evt. lukning. For at prioritere indsatsen for at undersøge og demonstrere hvordan der skabes vækst med et mindre ressourceforbrug afsættes 3,8 mio. kr. årligt i til en udviklings- og innovationsindsats i samspil med bl.a. Copenhagen Cleantech Cluster, virksomheder og vidensinstitutioner om nye metoder til genanvendelse af jord, affald og byggematerialer. Finansieringen fordeles således, at 3 mio. kr.kommer fra området for regional udvikling og 0,8 mio. kr. fra sundhedsområdet. 3,8 mio/årligt MTU ( ) Projektet er sat lidt på hold pt., da der er et budgetforslag om en eventuel nedlæggelse af initiativet. Projektet er et budgetønske fra MTU og kan implementeres umiddelbart. I dialog med Ny Hospital Nordsjælland afsøges muligheder for innovativ og bæredygtig brug af overskudsjord, bl.a. fra regionens øvrige hospitalsprojekter. Der udarbejdes i 2015 udredninger for hhv. Brug af overskudsjord til klimasikringsformål (landskabsmodellering + hydrologisk modellering), overskudsjord som substitution af sand/grus under p-pladser mv., overskudsjord til brug for etablering af sæsonvarmelager (baseret på spildvarme/køling/vedvarende energi). I en senere fase uddybes eller realiseres de projekter som findes fordelagtige (i dialog m bygherreorganisationen hos NHN) i form af konkrete anlæg som også kan tjene til demonstration af de pågældende teknologier mv. til brug i tilsvarende situationer andre steder i regionen eller i DK. Ift. bygge- og anlægsaffald afsøges muligheder for, at et konkret hospitalsprojekt med fordel kan at indgå i "genbrugs-partnerskab" med udgangspunkt i nyudviklet koncept fra CLEAN. Løbende dialog m NHN ifm planlægning af 3 projekter (klima, energi, substitution). Nyt CLEANsamarbejdskoncept vedr Sct. Hans har vist sig ikke egnet, nyt projekt skal identificeres. Plan for konkretisering af 3 projekter på NHN inkl. identifikation af mulige samarbejdspartnere er i gang. Dialog med Forsvaret om muligt samarbejde ifm CLEAN-koncept Partierne er enige om at styrke sikringen af rent grundvand og borgernes sundhed med et varigt rammeløft på 15 mio. kr. om året til jordforurenings- og vandområdet. Den intensiverede indsats sker på baggrund af drøftelser herom i Trafik- og Miljøudvalget. 15 mio/årligt - MTU varigt rammeløft 14. Analyse af forskningsområdet Sundh.udv./E VU/FU/RR 15. Der er enighed om at arbejde for en trafikal ligestilling af Bornholm således så transport af gods og personer over vand kommer til at koste det samme som over vand. 16. Partierne er enige om, at et eventuelt mindreforbrug i 2015 bl.a. kan bruges til borgerrettede aktiviteter. (Der er ikke pt. frie midler). MTU orienteres om udmøntning via pjece på februar-mødet Resultat af analysen planlægges forelagt RR primo 2016 Aftalt i budgetaftale, at midlerne udmøntes efter indstilling fra MTU. Kommisssorium er forelagt på møder i sundh.udv., EVU og FU i marts/maj 2015.Kommissorium m.v er godkendt i regionsrådet den 19. maj Jordpjecen udmønter regionsrådets beslutning om "Hurtigere rent drikkevand" og dermed også de 15 mio/årligt. Pengene anvendes løbende gennem året til sikring af rent grundvand og borgernes sundhed via jordforureningsindsatsen. Analyserbejdet igangsættes 3. kvartal Regionen vil i sidste halvår af 2015 tage kontakt til Bornholms Regionskommune for at få en status på regionskommunens dialog med staten og afklare, hvorvidt Region Hovedstaden evt. kan medvirke til at støtte regionskommunens arbejde med trafikal ligestilling.

136 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 41 - Side -1 af 2 Budget/finansieringsforslag: EVU 20 - rammeprogram Sikring af kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne og kvalitetsløft af erhvervsuddannelser Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Kompetent faglært arbejdskraft er afgørende for at sikre vækst og fastholde den høje livskvalitet i Region Hovedstaden. Allerede i dag oplever virksomheder problemer med at få medarbejdere med de rette kompetencer. Halvdelen af regionens virksomheder har allerede problemer med at få kvalificerede medarbejdere. Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse, som er i gang i virksomhederne, og det påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og livskvalitet går hånd i hånd og styrker gensidigt hinanden. Det er derfor en central indsats i den regionale vækst og udviklingsstrategi at sikre regionens virksomheder en kompetent arbejdsstyrke bl.a. ved at opnå flere faglærte gennem uddannelse og opkvalificering. Regeringen har gennemført en reform af erhvervsuddannelserne med det mål, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Reformen træder i kraft til august Danmark vil mangle mindst faglærte i 2020, heraf vil der i Region Hovedstaden mangle faglærte, især inden for handel og kontor samt jern og metal. Regionen er aktuelt også udfordret ved, at unge mellem 15 og 30 år hverken er i uddannelse eller job. Set i det lys vælger for få unge en erhvervsuddannelse. 14 procent (2200 unge) af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse i regionen efter grundskolen, mens landsgennemsnittet er knapt 19 procent. En af udfordringerne er overgangene mellem grundskole og erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne er ikke tydelige i grundskolen, i vejledningssystemet, blandt lærere og forældre. For de unge uden job eller uddannelse er barrierer at vælge den rigtige uddannelse, at blive uddannelsesparat og i det hele taget motiveret for uddannelse. En anden udfordring er mangel på praktikpladser. I regionen står i kø til en praktikplads og manglen på praktikpladser får unge til at vælge en erhvervsuddannelse fra. Samtidig er det kun godt halvdelen af virksomhederne, der har elever. Det er afgørende, at den praktikpladsopsøgende indsats styrkes, samt at der udvikles en regional praktikpladsgaranti. En tredje udfordring er, at de unge har også for langt til erhvervsuddannelserne. Der er i gennemsnit 50 procent længere til erhvervsuddannelserne i Region Hovedstaden end til de almene gymnasier. Endvidere er der ikke er etableret en skole kommuner i regionen, hvor. En fjerde udfordring er at målrette uddannelserne efter virksomhedernes behov. Erhvervsuddannelserne tager ikke i tilstrækkeligt omfang udgangspunkt i virksomhedernes fremtidige behov for kompetencer. Endvidere er den virksomhedsopsøgende indsats fra skoler, erhvervsfremmeog beskæftigelsessystemet ikke altid koordineret. Det er afgørende, at disse udfordringer løses. Der er behov for et regionalt lederskab, hvor regionen samler de relevante aktører om den fælles udfordring: at sikre virksomhederne flere faglærte og kompetente medarbejdere til gavn for væksten og samtidig øge jobmulighederne for den enkelte. Med EUD programmet etableres en politisk platform for de fælles indsatser.

137 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 41 - Side -2 af 2 Midlerne (150 mio. kr.), der afsættes i dette budgetforslag, foreslås målrettet følgende tiltag: Budgetforslag MTU Bedre overgange mellem grundskole og erhvervsuddannelserne Budgetforslag MTU Praktikpladsgaranti Budgetforslag MTU Bedre udbud af erhvervsuddannelser og styrkede uddannelsesmiljøer Budgetforslag MTU Kvalificeret arbejdskraft målrettet erhvervslivets behov Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi samt i Greater Copenhagen om kompetent arbejdskraft. Desuden understøtter forslagene arbejdet med at fokusere og forenkle indsatsen på erhvervsuddannelsesområdet og samle stat, region, kommune og øvrige arbejdsmarkedsparter på området om færre og større strategiske satsninger. Dele af indsatsen vil indgå i de fælles initiativer, der er aftalt med kommunerne: 1. Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn 1,2 mio. 4,0 mio. 4,0 mio. 2,0 mio. Øvrig drift 3,0 mio. 50 mio. 50 mio. 35,8 mio. Etableringsudgifter Årsværk Forslagene kan tilsagnsbudgetteres. Evt. uddybende beskrivelse: Der kan ansøges om supplerende midler fra socialfondens indsatsområde Flere gennem en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. [Der er 70 mio. kr. afsat til dette frem til Der er disponeret 24 mio. allerede (ud af de 45 mio. som er afsat til vf disposition frem til 2017). Der er også mulighed for at søge om interregionale midler. Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

138 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 42 - Side -1 af 2 Budgetforslag: EVU Bedre overgange mellem grundskole og erhvervsuddannelserne Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for den regionale vækst, konkurrenceevne og livskvalitet. Allerede i dag melder halvdelen af Region Hovedstadens virksomheder om mangel på arbejdskraft. Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse, som er i gang i virksomhederne, og det påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og livskvalitet går hånd i hånd. Danmark vil mangle mindst faglærte i 2020, heraf vil der i hovedstadsregionen mangle faglærte, især inden for handel og kontor samt jern og metal. Regionen er aktuelt også udfordret ved, at unge mellem 15 og 30 år hverken er i uddannelse eller job. Det er derfor en central indsats i den regionale vækst- og udviklingsstrategi at sikre regionens virksomheder en kompetent arbejdsstyrke bl.a. ved at opnå flere faglærte gennem uddannelse og opkvalificering. Alt for få unge vælger i dag en erhvervsuddannelse. 14 procent (2200) i hovedstadsregionen sammenlignet med 19 procent på landsplan vælger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Der er især to målgrupper at rekruttere flere elever fra: De årige der i dag er uden job eller uddannelse, fx unge med anden minoritetsbaggrund. Erfaringer fra Den regionale ungeenhed viser, at man med den målgruppe skal arbejde med at motivere og skærpe uddannelsesparatheden. Den regionale ungeenhed er etableret i marts i år og skal bidrage til, at unge kommer videre i uddannelse frem for at falde ud af uddannelsessystemet. Indsatsen foregår i partnerskaber mellem aktørerne på tværs af uddannelse, ungdommens uddannelsesvejledning, jobcentre, kommuner mv. Endvidere er der de unge, der i dag pr. automatik vælger en gymnasial uddannelse. For dem er det helt afgørende, at erhvervsuddannelserne fremstår klart og tydeligt som en karrierevej med gode jobmuligheder og gode muligheder for videre- og efteruddannelse. Administrationen foreslår for det første en styrket indsats for de årige uden en ungdomsuddannelse. Konkret bør gennemføres en evaluering af, hvilke forløb, der virker og ikke virker for denne målgruppe. Den kan danne udgangspunkt for videre indsatser, ikke mindst opkvalificeringsindsatser. Der kan eksempelvis hentes inspiration fra det regionalt støttede projekt Job med uddannelsesperspektiv, hvor formålet er at motivere unge til uddannelse gennem praksisnær kompetenceudvikling, og anerkendelse af kompetencer opnået gennem job. For det andet foreslås en indsat for at tiltrække målgruppen af elever, det typisk vælger en gymnasial uddannelse. Indsatsen kan evt. målrettes regionens væksterhverv (sund vækst, grøn vækst mv.). Indsatsen kan samarbejde med de videregående uddannelser og erhvervslivet, fx om konkrete udviklingen af talentspor, særlige uddannelsesforløb, udveksling af lærere, innovationsprojekter mv. Regionen kan også understøtte etableringen af flere EUX-uddannelser, der både giver studiekompetence og en faglært uddannelse. Det kan styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne, øge erhvervsuddannelsernes omdømme og derved tiltrække flere stærke elever. Overgangene mellem uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen skal ses efter i et 360 graders eftersyn. Det er helt afgørende, at de mange gode indsatser samles og fokuseres i fælles strategiske satsninger, hvor indsatsen fra både staten, regionerne, kommunerne, virksomheder, erhvervs- og faglige organisationer samt skolerne sammentænkes. Det kræver et stærkt regionalt lederskab for at sikre en

139 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 42 - Side -2 af 2 fælles koordineret indsats mellem alle de nødvendige parter, hvis det skal lykkes at få flere til at tage en erhvervsuddannelse i Region Hovedstaden og sikre fortsat vækst og udvikling til gavn for borgere, virksomheder og kommuner. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi om Kreativ Vækst samt Greater Copenhagen med særligt fokus på at sikre regionen kvalificeret arbejdskraft til fremtiden. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn 0,6 mio. 1,2 mio. 1,2 mio. 0,6 mio. Øvrig drift 1,0 mio. 13,6 mio. 13,6 mio. 8,2 mio. Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Forslaget kan tilsagnsbudgetteres. Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

140 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 43 - Side -1 af 2 Budgetforslag: EVU Praktikpladsgaranti Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for den regionale vækst, konkurrenceevne og livskvalitet. Allerede i dag melder halvdelen af regionens virksomheder om mangel på arbejdskraft. Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse, som er i gang i virksomhederne, og det påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og livskvalitet går hånd i hånd og har betydning for hinanden. Danmark vil mangle mindst faglærte i 2020, heraf vil der Region Hovedstaden mangle faglærte, især inden for handel og kontor samt jern og metal. Regionen er aktuelt også udfordret af, at der er unge mellem 15 og 30 år, der hverken er i uddannelse eller i job. Det er derfor en central indsats i den regionale vækst og udviklingsstrategi, at sikre regionens virksomheder en kompetent arbejdsstyrke bl.a. ved at opnå flere faglærte gennem uddannelse og opkvalificering. Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse i Region Hovedstaden i dag unge (14 procent) mod 19 procent på landsplan vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Målet er 25 procent. Det er helt afgørende at skaffe flere praktikpladser for at løse problemet med for få faglærte medarbejdere unge står i dag i kø for at få en praktikplads, før de kan færdiggøre deres uddannelse. Det er en forudsætning, at flere virksomheder ansætter elever og opretter praktikpladser. Kun halvdelen af regionens virksomheder har elever i dag. Der er stort politisk fokus på praktikpladsområdet og ønske om at løse udfordringen: Erhvervsskolereformen indeholder en uddannelsesgaranti, som betyder, at alle elever skal sikres mulighed for at gennemføre deres uddannelse enten gennem en praktikplads eller ved hjælp af skolepraktik på et praktikcenter. Det gælder imidlertid ikke alle fag, og nogle fag har også adgangsbegrænsning til skolepraktikpladsen. DI og flere faglige organisationer har fokus på at styrke indsatsen for at skabe flere praktikpladser bl.a. gennem en intensiveret praktikpladsopsøgende indsats. Region Hovedstaden har en praktikpladsindsats, som har fokus på at systematisere og målrette skolernes praktikpladsopsøgende arbejde og følge op på praktikpladser bl.a. ved de store bygge- og infrastrukturprojekter, hvor der er sociale klausuler. I regionens egen virksomhed vil man skaffe 250 ekstra praktikpladser i år. Region Hovedstaden ønsker at udvikle en regional praktikpladsgaranti, så alle får en praktikplads i en virksomhed. Administrationen foreslår at fokusere på uddannelser med stor mangel på praktikpladser samt på brancher og geografier, hvor der er mangel på faglærte, fx inden for industri-, bygge-, handels- og kontoruddannelserne. Det er helt afgørende, at de mange gode indsatser samles og fokuseres i fælles strategiske satsninger, hvor både staten, region, kommuner, virksomheder, erhvervs- og faglige organisationer, samt skolernes indsats sammentænkes. Det kræver et stærkt regionalt lederskab at sikre en fælles koordineret indsats mellem alle de nødvendige parter, hvis det skal lykkes at skabe flere praktikpladser i hovedstadsregionen og sikre fortsat vækst og udvikling til gavn for borgere, virksomheder og kommuner.

141 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 43 - Side -2 af 2 Administrationen foreslår, at der investeres 30 mio. kr. til indsatsen med at skabe flere praktikpladser og sikre en regional praktikpladsgaranti. Indsatsen foreslås at indeholde: forpligtende samarbejde mellem virksomheder, kommuner og erhvervsskoler om at oprette og udnytte praktikpladser lokalt. Fælles regional praktikpladsbørs, som skal give jobcentre, UU-vejledere, regionale arbejdsmarkedsråd, forældre og unge information om praktik og beskæftigelsesmuligheder på erhvervsuddannelsesområdet. Dette understøttes af let tilgængelige prognoser over behovet for faglært arbejdskraft inden for bygge og anlæg, industri, handel og kontor. Fælles kampagner for udvalgte fag i samarbejde med grundskoler, erhvervsskoler, virksomheder og arbejdsmarkedets parter. Formålet er at få flere unge til at vælge en uddannelse inden for de fag, hvor der vil være et fremtidigt behov for faglært arbejdskraft og en garanti for en praktikplads. Konkret foreslås en indsats for at imødekomme flaskehalsproblemer på fx metalområdet. Administrationen foreslår endvidere, at der afsættes midler til en grundlæggende analyse af virksomhedernes fremtidige behov for faglært arbejdskraft i Region Hovedstaden for i højere grad at kunne kvalificere og målrette indsatsen med praktikpladsgarantien i forhold til de fremtidige behov. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi samt Greater Copenhagen med særligt fokus på at sikre regionen kvalificeret arbejdskraft til fremtiden. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn 0,6 mio. 1,2 mio. 1,2 mio. 1,2 mio. Øvrig drift 1,0 mio. 8,3 mio. 8,3 mio. 8,3 mio. Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres Forslaget kan tilsagnsbudgetteres. Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

142 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 44 - Side -1 af 2 Budgetforslag: EVU Bedre udbud af erhvervsuddannelser og styrkede uddannelsesmiljøer Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Formål og indhold Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for den regionale vækst, konkurrenceevne og livskvalitet. Allerede i dag melder halvdelen af Region Hovedstadens virksomheder om mangel på arbejdskraft. Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse, som er i gang i virksomhederne, og det påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og livskvalitet går hånd i hånd. Danmark vil mangle mindst faglærte i 2020, heraf vil der i Hovedstadsregionen mangle faglærte, især inden for handel og kontor og jern og metal. Alt for få unge i Region Hovedstaden vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse unge har i 2015 valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse, hvilket svarer til 14 procent af en ungdomsårgang. Den nationale målsætning er, at 25 procent af klasses eleverne vælger en erhvervsuddannelse mod 19 procent i dag. Samtidig er der i Region Hovedstaden unge årige uden job eller uddannelse. De unge i regionen har for langt til en erhvervsuddannelse. Der er i gennemsnit 50 procent længere til erhvervsuddannelserne end til gymnasierne, og i fem kommuner i regionen ligger der ikke en erhvervsskole. Det er helt afgørende, at erhvervsuddannelserne kommer tættere på de unge, så transporttiden bliver mindre, og de unge ikke mindst de udsatte unge får lettere ved at vælge en erhvervsuddannelse. Samtidig skal uddannelsesmiljøet styrkes, så erhvervsuddannelserne bliver et attraktivt førstevalg af ungdomsuddannelse. Administrationen foreslår at investere 20 millioner kr. i etablering af campus for at styrke uddannelsesmiljøet, styrke de kollektive trafikforbindelser samt placere uddannelserne tættere på de unge. For sidstnævnte drejer det sig særligt om at få grundforløbene bredt ud geografisk, men mulighederne for at udbrede hovedforløbene, bør også undersøges. Campusdannelser kan bl.a. anvendes til at skabe et ungdomsmiljø, hvor flere unge samles på tværs af køn og fagligheder. De konkrete indsatser bør målrettes de områder, hvor færrest unge får en ungdomsuddannelse, hvor der er et særligt behov for faglært arbejdskraft samt, hvor der er stort potentiale for praktikpladser. Til brug for at målrette investeringerne udarbejdes en analyse af uddannelsesniveau, behovet for faglærte samt praktikpladsmulighederne (se også EVU-20-02). I det omfang, det er muligt, tages udgangspunkt i eksisterende analyser. Med erhvervsuddannelsesreformen er det vedtaget at gennemføre en ny udbudsrunde af erhvervsuddannelser, der skal træde i kraft til august Regionsrådet skal indstille en geografisk placering af erhvervsuddannelsernes grundforløb i april Forud for indstillingen etableres en dialog mellem regionen og erhvervsskolerne. Regionen kan herigennem opnå indflydelse på placeringen af uddannelser og kan som bestiller af kollektiv trafik styrke tilgængeligheden til erhvervsuddannelserne. Det er helt centralt, at investeringerne (30 mio. kr.) foretages med udgangspunkt i tæt dialog mellem region, kommuner, skoler, erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter mv. Det kræver et stærkt regionalt lederskab at sikre en fælles koordineret indsats mellem alle de nødvendige parter, hvis det skal lykkes

143 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 44 - Side -2 af 2 at få flere til at tage en erhvervsuddannelse i Hovedstadsregionen og sikre fortsat vækst og udvikling til gavn for borgere, virksomheder og kommuner. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi samt Greater Copenhagen med særligt fokus på at sikre regionen kvalificeret arbejdskraft til fremtiden. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn 0,6 mio. 0,6 mio. Øvrig drift 1,0 mio. 10,5 mio. 10,5 mio. 6,8 mio. Etableringsudgifter Årsværk 1 1 Forslaget kan tilsagnsbudgetteres. Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

144 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 45 - Side -1 af 2 Budgetforslag EVU Kvalificeret arbejdskraft målrettet erhvervslivets behov Fremsat af: Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for den regionale vækst, konkurrenceevne og livskvalitet. Allerede i dag melder halvdelen af Hovedstadsregionens virksomheder om mangel på arbejdskraft. Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse, som er i gang i virksomhederne, og det påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og livskvalitet går hånd i hånd. Danmark vil mangle mindst faglærte i 2020, heraf vil der i Region Hovedstaden mangle faglærte særligt inden for handel og kontor samt jern og metal. Det er derfor en central indsats i den regionale vækst- og udviklingsstrategi at sikre regionens virksomheder en kompetent arbejdsstyrke, herunder at opnå flere faglærte gennem uddannelse og opkvalificering af unge, medarbejdere og ledige. Erhvervsuddannelserne uddanner i høj grad til det regionale arbejdsmarked, idet 80 procent af de faglærte bor i regionen 10 år efter endt uddannelse. Det giver derfor god mening, at uddannelserne orienterer sig mod det regionale erhvervsliv. Administrationen foreslår for det første, at der i uddannelserne i højere grad udvikles vækstkritiske kompetencer hos de unge og voksne. I det regionalt støttede projekt Next EUD er der udviklet materiale og metoder til, hvordan disse kompetencer kan udvikles. Med afsæt i de erfaringer udbredes stærke uddannelser og praksis i samarbejde med erhvervsskolerne, videregående uddannelser, virksomheder mv, eksempelvis inden for regionens væksterhverv. Med reformen er der for de helt unge blevet skabt mulighed for at etablere tværgående samarbejder på tværs af brancher, især på det første grundforløb af erhvervsuddannelserne. Administrationen foreslår for det andet, at opkvalificeringsindsatsen nytænkes. Løbende læring og udvikling er forudsætninger for fortsat vækst. En ny opkvalificeringsindsats skal i højere grad tage udgangspunkt i virksomhedernes behov. Effektmålinger af regionale opkvalificeringsindsatser viser, at det er til gavn for både vækst og beskæftigelse, hvis virksomhedernes behov danner grundlag for opkvalificeringen. Der er bl.a. aftalt en målrettet indsats om efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne med kommunerne. Administrationen foreslår konkret en målrettet indsats for at sikre et løft af ufaglærte til faglært niveau der, målrettes virksomhedernes behov. Eksempelvis kan de gode resultater fra regionens projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid videreføres evt. også til andre brancher, fx det tekniske område. Projektet har udviklet modeller til brug for at løfte ufaglærte til faglærte på rekordtid. Ca voksne blev faglært via projektet med det resultat, at størstedelen af deltagerne stadig var i beskæftigelse 2 år efter projektet. De ovenstående investeringer på i alt 50 mio. kr. kan målrettes flaskehalsområder for bl.a. at sikre arbejdskraft til de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark, jf. seneste Leo Larsen rapport, og for at sikre fortsat vækst og arbejdskraft til industrien, jf. Metals melding om mangel på arbejdskraft. Administrationen foreslår for det tredje et Kompetencedøgn, hvor aktørerne på tværs af erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatserne samles om videndeling og debat om indsatsbehov og koordinering heraf. Regionen kan med indsatsen dagsordenssætte behovet for en sammenhængende indsats for at sikre virksomhedernes fremtidige kompetencebehov. Det er afgørende, at der er et fælles videngrundlag og fælles forståelse af udfordringer om fremtidige

145 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen Bilag 45 - Side -2 af 2 kompetencebehov. Og det er afgørende at koordinere indsatserne over for ledige, medarbejdere og virksomheder. På den måde kan virksomheder og borgere få målrettede tilbud. Der er behov for regionalt lederskab for at sikre sammenhæng i indsatsen på tværs af aktørerne i erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. De mange gode indsatser skal samles og fokuseres i fælles strategiske satsninger, hvor både stat, regioner, kommuner, virksomheder, erhvervsog faglige organisationer, regionale arbejdsmarkedsråd samt skoler koordinerer og samarbejder. Det vil både komme virksomheder og borgere til gavn i form af øget vækst og livskvalitet. Sammenhæng til de politiske målsætninger Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi samt Greater Copenhagen med særligt fokus på at sikre regionen kvalificeret arbejdskraft til fremtiden. Forslagets konsekvenser økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal) Løn 0,6 mio. 0,6 mio. Øvrig drift 18,5 mio. 18,5mio. 11,8 mio. Etableringsudgifter Årsværk Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres. Forslaget kan tilsagnsbudgetteres. Evt. uddybende beskrivelse: Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt): Sundhedskassen Den regionale udviklingskasse Det sociale område

146 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den kommende OPSAMLING regionale FRA BORGERMØDE vækst- og udviklingsstrategi OM REVUS (ReVUS) 12. MAJ 2015 Bilag 1 - Side -1 af 3 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt tirsdag den 12. maj borgermøde om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Mødet blev afholdt på M/S Museet for Søfart i Helsingør med indledende oplæg fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og museumsdirektør Ulla Tofte. Der deltog ca. 30 borgere. På mødet drøftede borgerne væsentlige punkter i forhold til regionens vækst inden for områderne infrastruktur, den grønne metropol, erhverv og uddannelse. Det foregik i tre workshops med hver sit fokus på et af temaerne, som borgerne på forhånd havde tilkendegivet at være mest interesseret i. Workshoppen om infrastruktur og grønt/miljø blev slået sammen, og der var derudover en workshop om erhverv og en om uddannelse. I hver workshop var der 1-2 medarbejdere fra Region Hovedstaden, der noterede alle input undervejs i diskussionerne. Grupperne arbejdede med at pege på de væsentligste udfordringer og løsninger inden for workshoppens tema. Deres arbejde blev kort afrapporteret, da alle workshopdeltagere samledes i slutningen af mødet. Her viste det sig, at de tre workshops havde berørt nogle af de samme temaer, som er væsentlige på tværs af områderne, bl.a.: Forbedret infrastruktur Styrkelse af det eksisterende erhvervsliv Øget samarbejde mellem kommuner Styrkelse af uddannelsesinstitutionerne og af deres samarbejde med erhvervslivet. I det følgende er hovedtemaerne gengivet for hver af de tre workshops. 2. Infrastruktur og den grønne metropol Trængsel skal begrænses Der er meget spildtid og dermed store samfundsudgifter forbundet med den stigende trængsel på veje og i den kollektive trafik ihovedstadsregionen. Mange pendler dagligt til studier og arbejde og påvirkes af køer og ventetid. Det bliver kun værre, når Greater Copenhagen vokser og bliver en stormetropol. Infrastrukturen skal udbygges Både den kollektive trafik og vejnettet skal udbygges. Bedre mobilitet vil skabe yderligere vækst. Den kollektive trafik skal afvikles med så høj frekvens, at folk tilskyndes til at bruge den. Der skal være sammenhæng mellem de forskellige transportformer tog, bus osv., ligesom transportondemand skal anvendes i yderområderne. Det skal være nemt at komme rundt for både pendlere og turister og der skal etableres god kollektiv trafik i forhold til uddannelsesstederne i regionen. Sammenhængen skal forbedres Der mangler sammenhæng i den nordsjællandske infrastruktur det er fx en udfordring at komme på tværs i den nordlige del af hovedstadsregionen. Der skal også skabes bedre

147 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Bilag 1 - Side -2 af 3 sammenhæng mellem de forskellige transportformer, fx den kollektive trafik og cykler, så det bliver nemmere at kombinere de to transportformer. Et sådant tiltag vil også styrke sundheden. En fast forbindelse til Sverige etableres En fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg er vigtig for væksten i Nordsjælland. Forbindelsen kan realiseres, uden at der skal anlægges en ny ringvej 5 og vil skabe en metropol på størrelse med Århus i den nordlige del af regionen. Det vil medføre øget handel og bosætning. Naturressourcer skal beskyttes Drikkevand, naturressourcer og den rene luft skal beskyttes. Luftforureningen fra bl.a. transport og opvarmning skal begrænses. 3. Erhverv Bredden i erhvervslivets vækstmuligheder skal fremhæves Der skal være fokus på de eksisterende virksomheder i regionen, så fx erhvervslivet i Gribskov kan se sig selv i den nye vækst- og udviklingsstrategi. Oplagte vækstpotentialer kan findes i eksempelvis iværksættere, via bedre lederskab, ved at sikre generationsskifte i virksomheder, forbedre sagsbehandlingen i kommunerne mm. Derimod vil der næppe være mange udenlandske virksomheder, der etablerer sig i Nordsjælland. Viden om Sverige skal udbygges Der er en barriere på tværs af Øresund, men mange virksomheder vil gerne afprøve eksportmuligheder i Sverige. Et tilbud om at lære at eksportere til Sverige kunne være en mulighed. Svenskerne udgør den største turistgruppe i Helsingør, det kan også udnyttes bedre. Turismen skal styrkes Der skal skabes et samlet turismetilbud fra hele regionen. Hver kommune har tidligere haft sin egen lille brochure, der skal i stedet udarbejdes et Turen går til -katalog over aktiviteter i regionen. Der skal gennemføres praktiske forbedringer for at gøre turisternes oplevelse bedre, fx skiltning, arrangementer skal synliggøres, og åbningstider på kulturinstitutioner udvides. Der kan skabes en bedre historiefortælling, fx ved at inddrage Shakespeare i fortællingen om Kronborg. Turisterne spørger allerede efter Hamlets Castle. Potentialet i uddannelsesområdet skal udnyttes Understøttelsen af at skabe kompetent arbejdskraft er et af de vigtigste indsatsområder. Uddannelsesinstitutionerne skal serviceres bedre trafikalt, så de unge har let ved at komme frem, og der skal etableres flere praktikpladser. Der er et stort og uforløst potentiale i samarbejde mellem uddannelser. Et godt eksempel er Teknisk Erhvervsskole på Frederiksberg med både Teknisk Gymnasium og erhvervsuddannelse. Det giver et kvalitetsløft til begge dele, og eleverne har nemmere ved at se, hvad teknikken kan anvendes til. Et andet eksempel er HTX i Lyngby, hvor eleverne automatisk bliver indskrevet på DTU. Hvis der også etableres samarbejde med handelsskolen eller virksomheder med produktion, vil det give bedre uddannelser og opmuntre flere elever til at blive iværksættere.

148 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Bilag 1 - Side -3 af 3 4. Uddannelse Der skal oprettes flere satellitter af de store uddannelsesinstitutioner Det er et problem, at der ikke er uddannelsespladser tilbage i Helsingør og andre yderområder i regionen. Der bør oprettes satellitter af de store skoler i Hillerød, Lyngby etc. I den forbindelse er campusområder væsentlige. Så kan man vælge uddannelse efter interesse, men færdes i samme campus som kammerater, der vælger en anden skole. Øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv Virksomhederne vil gerne placeres i nærheden af uddannelsesinstitutioner. Det skal tænkes ind i forbindelse med lokalplanlægningen. Der skal derudover sikres samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne, hvilket fremmes, når de geografisk ligger tæt på hinanden. Flere praktikpladser skal etableres Der er mangel på ordinære praktikpladser, som der skal etableres flere af frem for skolepraktik. Virksomhederne skal fastholdes i deres sociale ansvar, sociale klausuler. Finansieringsspørgsmålet skal løses der er nogle særlige udfordring i forbindelse med EUX-praktikperioder. Erhvervsuddannelserne skal højnes, og samarbejdet øges Der skal skabes samarbejde mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner fx EUD og HTX, hvor elevgrupperne med fordel kan lære af hinanden. Derudover skal der være et større fokus på talentudvikling på erhvervsuddannelserne. Det skal ikke være en model for hver enkelt skole, men snarere noget i retning af Akademiet for talentfulde unge (for gymnasieelever), Forskerspirer (for hf, hhx, htx og stx). Indførelse af karakterkrav vil skabe udfordringer Indførelse af karakterkrav til uddannelserne er problematisk. Kravene til eleverne er blevet højere, men alle har brug for en uddannelse. Karakterkravene vil føre til en sortering; du har under 4 - du skal på EUD. Burde erstattes af øget vejledning i folkeskolen, så de unge kender andre muligheder end gymnasiet. Positivt at der sættes penge af til bedre udstyr på erhvervsskolerne.

149 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den kommende OPSAMLING regionale FRA VÆKSTMØDE vækst- og udviklingsstrategi OM REVUS 27. (ReVUS) MAJ 2015 Bilag 2 - Side -1 af 7 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad (ReVUS). Til mødet var udsendt personlig invitation til nøgleaktører i regionens virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner m.fl. Mødet blev indledt med en kort præsentation af vækst- og udviklingsstrategien af regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen. Herefter fortalte adm. direktør Charlotte Mark, Microsoft Development Center om, hvilke faktorer, der er væsentlige for, at en international virksomhed vælger at placere sig ihovedstadsregionen. Ud over omkostningerne blev særligt adgangen til en stor talentmasse nævnt som et parameter, der er af afgørende betydning. Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst Ved hver workshop indledte den vækstambassadør, som er udpeget af Region Hovedstaden med et kort oplæg. De fire vækstambassadører er: Sund vækst: Ulla M. Wewer, dekan, Københavns Universitet Grøn vækst: Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet Kreativ vækst: Morten Grauballe, direktør i Planeto AB Smart vækst: Niels Carsten Bluhme, områdedirektør for By, Kultur, Miljø og Beskæftigelse, Albertslund Kommune I det følgende er gengivet de vigtigste punkter fra deltagernes drøftelser i workshops om de fire væksttemaer.

150 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Bilag 2 - Side -2 af 7 2. Tværgående temaer På tværs af de fire workshops var der tre gennemgående temaer, som alle var enige om, at der skal arbejdes videre med: 1. Styrket samarbejde Der skal i højere grad ske et samarbejde på tværs. Der gælder både mellem regioner og kommuner, kommunerne imellem og mellem private og offentlige aktører. Et større samarbejde er en forudsætning for, at der bliver mulighed for vækst og innovation i fremtiden. 2. Øget fokus på talentudvikling En tilstrækkelig talentmasse er en forudsætning for udviklingen. Der skal større fokus på at udvikle talenterne, både på uddannelserne og på arbejdsmarkedet. Derudover skal de talenter, som regionen allerede har, understøttes til yderligere at kunne udvikle sig, ligesom de skal tilbydes vilkår som sikrer, at de bliver i regionen og ikke eksempelvis tager til udlandet. 3. Større ambitionsniveau Regionen og dens aktører skal tænke stort, når nye projekter sættes i søen. Det gælder både inden for den digitale branche, hvor big data giver nye muligheder, men også i andre sektorer skal projekterne skaleres op, så de i højere grad understøtter innovation og bidrager til at sætte regionen på verdenskortet.

151 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Bilag 2 - Side -3 af 7 3. Sund vækst 1. Internationale talenter skal tiltrækkes Det er vigtigt, at der fremadrettet kan tiltrækkes internationale talenter til regionen. De er en forudsætning for at skabe vækst og innovation både i det offentlige og i virksomhederne. Det gælder talenter på alle niveauer, både eliteforskere, talenter på kandidat og phd-niveau samt de helt unge, der starter på bachelordelen af deres uddannelse. Som bidrag til at tiltrække internationale talenter skal Greater Copenhagen brandes som et godt sted at bo, leve og uddanne sig. 2. Big data skal i højere grad bruges i sundhedsvæsenet Der er behov for mere brugerdreven innovation inden for sundhedsområdet. Et oplagt sted, hvor det kan skabes, er ved at anvende big data i individualiserede behandlingsforløb. Der er i dag meget tilgængelig data om den enkelte patient, der sammenlignet med datasæt fra patienter med lignende lidelser kan lægges til grund for en bedre behandling. 3. Sundhedsmedarbejdernes viden skal inddrages Sundhedsmedarbejderne har en stor viden om, hvad der fungerer i praksis og i hverdagen. Det er vigtig viden, der kan anvendes i forhold til eksempelvis systematisk brugerdreven innovation. Det er derfor væsentligt at få opbygget procedurer og arbejdsgange, så man sikrer, at den væsentlige viden på praksisområdet ikke går tabt. 4. Flere samarbejder mellem det private og offentlige (OPP) Fokuserede projektforløb i offentlig-private partnerskaber medvirker til at skabe øget innovation i det offentlige sundhedsvæsen og bedre forretningsmuligheder for virksomhederne. Derfor skal OPP styrkes. Kontakten mellem behandlingssystem og virksomheder med erfaringer, der ofte er indsamlet ikke blot i Danmark men globalt, er inspirerende for begge parter. Virksomhederne bliver bedre til at ramme behandlingssystemets behov, og det offentlige sundhedsvæsen bliver inspireret til at forbedre og optimere sine processer. Begge dele resulterer i bedre og billigere behandlinger. 5. Den unikke viden i Danmark skal bruges som eksportvare Der er en unik viden om hjemmepleje i Danmark. Den skal fremmes. Der skal derfor fokus på, hvordan der skabes vidensmiljøer omkring hjemmeplejen, som kan bidrage til at gøre denne viden til en eksportvare, der kan sælges til andre lande med tilsvarende behov.

152 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Bilag 2 - Side -4 af 7 4. Grøn vækst 1. Regionens grønne indkøb skal øges og systematiseres Der mangler markedsdialog om brugen af de offentlige midler, og hvordan de kan understøtte målet om at være en grøn metropolregion. En intelligent offentlig efterspørgsel. På sundhedsområdet udvikles der velfærdsteknologi i forbindelse med offentlige indkøb, men regionen har ikke tilstrækkelig fokus på grønne indkøb. Der bliver ikke stillet krav om bæredygtighed i forbindelse med indkøb, og det er et must for at kunne understøtte udviklingen. Der er brug for TCO (totalomkostningsberegninger) og cirkulære modeller. Det vil drive grønne løsninger frem, fx på transportområdet og ved energirenovering. 2. Regionen skal brande sig på grøn vækst Der ligger en regional opgave i at brande grøn vækst og grønne løsninger. Det gælder både over for borgere og over for professionelle aktører som eksempelvis investorer og nye eksportmarkeder. Regionen har opsat målsætninger for at opnå en CO2 neutral energiforsyning og fossilfri transport, der kan bidrage til at brande Greater Copenhagen. 3. Offentlig-privat samarbejde og innovation skal styrkes Grøn innovation skal øges gennem en styrkelse af det offentlig-private samarbejde. Det kan eksempelvis ske ved, at det offentlige stiller problemer og udfordringer til rådighed, som private sammen med vidensinstitutioner kan udvikle løsninger til at løse. Det vil give en øget innovation, der vil styrke det grønne område. 4. Kommuner skal samarbejde om living labs som udstillingsvindue Der er behov for større og mere sammenhængende løsninger. Det kan ske ved at etablere demonstrationsprojekter, der går på tværs af kommunegrænser. Kommunerne kan på den måde i fællesskab være driver for grøn omstilling og vækst. Gennem living labs kan der stilles områder til rådighed for test- og demonstration af fx energibesparelser ved belysning. På den måde kan regionen blive et udstillingsvindue for grønne løsninger, som kan være med til at tiltrække virksomheder, knowhow og opkvalificere medarbejdere og indkøbere. 5. Grønne erfaringer og projekter skal bruges som eksportvare Arbejdet med jordforurening i Region Hovedstaden har givet en unik viden, som efterspørges andre steder i verden. På andre områder er der også interessante erfaringer, fx klimatilpasning. Denne viden og erfaringer fra hovedstadsområdet skal kunne eksporteres, fx i samarbejder, hvor Regionen Hovedstaden fungerer som partner.

153 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Bilag 2 - Side -5 af 7 5. Kreativ vækst 1. Der skal skabes bedre rammer for innovation Der er brug for bedre rammer for de kreative iværksættere, der kan drive innovationen ved at udvikle nye produkter og services. Det kan fx ske, ved at man tænker de mange erhvervs-fremmeaktører sammen. Ligeledes er der brug for at satse på at skabe stærkere private inkubationsmiljøer, som det fx er sket med Start-up Village på Amager. 2. Greater Copenhagen skal brandes stærkere for at tiltrække talent, virksomheder og turister Der er brug for at brande Greater Copenhagen stærkere som en kreativ metropol for at tiltrække talent, virksomheder og turister. Det er oplagt at udnytte den store internationale succes for dansk film og ny nordisk mad til at lave en strategisk brandingindsats afgreater Copenhagen. En indsats, der både vil til trække turister, men som også vil være interessant for virksomheder og internationale talenter. 3. Mere risikovillig kapital til kreative virksomheder: Der er brug for mere risikovillig kapital til at udvikle og skalere de kreative virksomheder i regioen og i Danmark. Der mangler en etableret og dedikeret venturefond rettet mod de kreative erhverv. Det kunne fx tænkes i sammenhæng med mulighederne for at tiltrække kapital fra investorer og business angels fra Silicon Valley. 4. Der skal tænkes langsigtet i talentudviklingen Virksomhederne lever af at kunne tiltrække kreative talenter, men hovedstaden halter bagefter på tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. Der er brug for at lave en langsigtet og strategisk funderet indsats for at tiltrække og fastholde talenter i hovedstadsområdet. Indsatsen skal bygge på en undersøgelse af forskellige rammevilkår, og hvordan de påvirker tiltrækningen. 5. De kreative uddannelser skal integreres med erhvervsrettede uddannelser: Der er brug for at integrere de kreative uddannelser med erhvervsrettede uddannelser fx på CBS. Uddannelserne kan både integreres indholdsmæssigt, så de studerende eksempelvis udarbejder projekter i fællesskab. Eller det kan ske på institutionelt niveau, hvor uddannelserne i større udstrækning arbejder tæt sammen (fx i stil med Alto i Helsinki). Konkret samarbejde På workshoppen blev nævnt en konkret mulighed for at skabe et samarbejde. Helsingør Kommune tilbød, at værftshallerne kan bruges til kreative formål. Det kunne fx ske i et samarbejde med KEA, Danmarks medie og journalisthøjskole og Danish Fashion Institute, der alle udtrykte interesse for muligheden.

154 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Bilag 2 - Side -6 af 7 6. Smart vækst 1. Nye løsninger skal skabe så meget værdi, at datasikkerhed ikke står i vejen for dem Datasikkerhed og tillid til data er et vigtigt tema, når man arbejder med eksempelvis smart city-løsninger. En del borgere vil være bekymrede for privacy og security og kan have svært ved umiddelbart at se værdien i anvendelsen af data. Omvendt er der mange eksempler på, at folk er klar til at gå på kompromis ift. sikkerhed og beskyttelse af personlige data, hvis den leverede app eller service giver dem en merværdi. Derfor handler det om at udvikle applikationer og løsninger, som er så gode og brugbare, at sikkerhedsdiskussionen ikke kommer til at stå i vejen for innovationen. 2. Datainfrastruktur skal udbygges Der skal investeres i data-infrastrukturen, hvis data skal fungere som en vækstdriver. Data som sådan og infrastrukturen for data hænger tæt sammen. Det er derfor nødvendigt, at det offentlige arbejder på i stadig større udstrækning at skabe infrastruktur til at kunne offentliggøre data, der kan anvendes af private virksomheder. Samarbejder mellem det offentlige og private virksomheder i udlandet om data kan bruges som inspiration til at finde fælles løsninger. 3. Der skal samarbejde på tværs og projekterne skal være større Projekter inden for smart vækst skal finde sted i samarbejder, så alle ikke sidder og opfinder det samme i mange små enheder. Det er vigtigt at få samarbejder, der fungerer godt. Samarbejder på tværs af kommuner, region og private virksomheder. Organiseringen af den kollektive transport i hovedstadsregionen er et eksempel på et samarbejde med for mange parter, der ikke får den optimale gevinst ud af at arbejde sammen. En måde til at fremme samarbejdet kan være at etablere videnscentre, der kan understøtte arbejdet. Skalering af projekterne er afgørende. Både indholdsmæssigt og økonomisk. Der skal samles flere aktører inden man sparker big data-projekter i gang, fordi mængden af data er afgørende ift. det kommercielle interesse. Det skal være store projekter på tværs af myndighedsområder for at sikre, at der stadig er innovationskraft og global interesse for projekter fra regionen. 4. Talent efterspørges også talent til at omsætte data til forretning Der er efterspørgsel på specialister, som kan behandle og omsætte data. Særligt dataloger og uddannede med speciale i fx hardcore matematik, algoritmer mm. De skal i større udstrækning understøttes på uddannelsesinstitutionerne og i forskningsmiljøer. Men ikke kun specialisterne er vigtige. Der er også behov for talenter, som ikke nødvendigvis er specialister, men som evner at omsætte services og data til tjenesteydelser med fokus på kommercialisering og forretningsudvikling.

155 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Bilag 2 - Side -7 af 7 5. Internationale erfaringer skal anvendes i højere grad Der er behov for en øget internationalisering og for, at hovedstadsregionen i større udstrækning ser på og anvender erfaringer fra andre dele af verden. Der er gode erfaringer med big data og smart city fra bl.a. Singapore og Barcelona. Greater Copenhagen spiller en stor rolle, fordi samarbejdet er med til at give regionens kommuner en stærkere stemme ift. disse storbyer.

156 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Bilag 1 - Side -1 af 29 DET NATIONALE SAMARBEJDSFORUM FOR SUNDHEDSFORSKNING ÅRSRAPPORT 2014

157 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Bilag 1 - Side -2 af 29 Kolofon Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Årsrapport 2014 Udarbejdet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K Telefon: E-post: sum@sum.dk EAN lokationsnummer: Grafisk design: 1508 A/S Udgave: 1. udgave. Udgivelsesår: Version: 1. Versionsdato: 13. maj Publikationen er tilgængelig på 1

158 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Bilag 1 - Side -3 af 29 INDHOLD 1 FORORD ARBEJDET I INDGANG TIL KLINISK FORSKNING OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TEMAER ANBEFALINGER OPFØLGNING... 13

159 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Bilag 1 - Side -4 af 29 1 FORORD Siden 2009 har Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) et koordinerende forum med deltagelse af alle relevante aktører inden for sundhedsforskning beskæftiget sig med sundhedsforskning i Danmark. Forummet har bl.a. adresseret de udfordringer, som dansk sundhedsforskning står overfor i forhold til at fastholde Danmarks styrkeposition på den internationale scene. I perioden har NSS bidraget med en række konkrete anbefalinger til, hvordan dansk sundhedsforskning kan styrkes. Anbefalingerne er knyttet til temaerne: Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere, inddragelse af patienter i klinisk forskning patientrekruttering, rammer for forskning i forbindelse med specialeplanlægning, brugerinddragelse i sundhedsforskning og sundhedsforskning i kommunalt regi. NSS har i haft særligt fokus på den positive udvikling, der er sket på området med afsæt i forummets anbefalinger. NSS vurderer i den forbindelse, at særligt fyrtårnsinitiativerne handlingsplanen for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning, det offentlige-private partnerskab NEXT og Én indgang i regi af Danske Regioner har stor betydning for den positive udvikling. Initiativerne supplerer hinanden og arbejder sammen for at styrke rammerne for sundhedsforskning i Danmark. Med denne årsrapport for 2014 følges der op på forummets arbejde i de forgangne år med en statusredegørelse for anbefalingerne og de initiativer, der er iværksat som opfølgning herpå. Der er hertil indhentet statusbidrag fra alle medlemmerne af forummet. Jeg vil gerne takke alle for at bidrage til opfølgningen. Vi gør fortsat vigtige fremskridt i forhold til at sikre bedre vilkår for sundhedsforskningen i Danmark og for, at vi kan bevare en styrkeposition internationalt. Men der er stadig en række områder, hvor der er plads til forbedring. Eksempelvis hos de ikke-akademiske grupper, hvor der bl.a. kan være behov for at udvikle og anvende forskningskompetencer hos de professionsuddannede. God læselyst. Poul Jaszczak Formand for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning København, den 13. maj

160 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Bilag 1 - Side -5 af 29 2 ARBEJDET I De seneste år er der sket en markant positiv udvikling på området for klinisk forskning bl.a. med afsæt i Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforsknings (NSS) anbefalinger fra perioden Ifølge NSS bør særligt tre initiativer inden for klinisk sundhedsforskning fremhæves som fyrtårne, der bør satses på fremover, hvis Danmark skal kunne bibeholde sin styrkeposition på området. Fyrtårnsinitiativerne forventes at kunne være med til at bane vejen for fortsat udvikling og samarbejde om at fremme den kliniske forskning i Danmark. Fyrtårnsinitiativerne, som bl.a. bygger på arbejdet i NSS, er: Handlingsplanen for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning, det offentlige-private partnerskab NEXT og Èn indgang i regi af Danske Regioner. Fyrtårnsinitiativerne har stor betydning, idet de arbejder sammen for at styrke rammerne for sundhedsforskning i Danmark. Det er håbet, at disse fyrtårne kan tjene som inspiration til at iværksætte flere initiativer, der kan bidrage til at fastholde Danmarks styrkeposition på området på længere sigt. Det er dog en forudsætning, at der fortsat samarbejdes på tværs, og at både udfordringer og succeshistorier italesættes og deles, så vi fortsat formår at prioritere og udvikle området og forankre Danmarks styrkeposition internationalt. FYRTÅRNE: Inspiration og fremtidige satsninger Handlingsplan for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning Det offentlige-private partnerskab NEXT Èn indgang i regi af Danske Regioner Med handlingsplanen for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning fra maj 2014 blev rammerne for samarbejdet mellem offentlige og private parter sat i fokus med 10 konkrete initiativer, der skal styrke det unikke samarbejde om klinisk forskning, vi har i Danmark. Formålet er bl.a. at gøre det endnu mere effektivt og attraktivt for både danske og udenlandske virksomheder at samarbejde om klinisk forskning i Danmark. Det offentlige-private partnerskab NEXT (National Experimental Therapy Partnership), der består af seks offentlige institutioner og fem lægemiddelvirksomheder, er eksempel på et konkret initiativ, der prioriterer klinisk forskning i de tidligere faser. Formålet er overordnet set at styrke Danmarks position i forhold til klinisk forskning ved at gøre Danmark til et foretrukket land for lægemiddelindustrien ift. at foretage de helt tidlige afprøvninger af nye lægemidler på patienter. Én indgang vil gøre det mere attraktivt for industrien at gennemføre kliniske forsøg i Danmark. Èn indgang er en støtteenhed, der både servicerer forskere og virksomheder, og behandler industriens forespørgsler om mulige studier. Industrien skal således kun henvende sig ét sted for at få svar landsdækkende. I regi af Én indgang etableres fem nye nationale forskernetværk, jf. initiativ nr. 4 i handlingsplanen for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning. Anbefalinger fra NSS

161 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Bilag 1 - Side -6 af 29 3 INDGANG TIL KLINISK FORSKNING I samarbejde med NEXT, Èn indgang og lungemedicinsk netværk er der udarbejdet en oversigt over indgangen til klinisk forskning i Danmark for at skabe overblik for virksomheder og andre relevante aktører, når de undersøger muligheden for at gennemføre kliniske forsøg i Danmark. Oversigten viser indgangen til klinisk forskning i Danmark alt efter hvilket sygdomsområde, virksomheden skal udføre klinisk forskning inden for. Det lungemedicinske netværk er organiseret således, at der stilles en kontaktperson til rådighed, der kan henvise til specialister inden for klinisk forskning på lungeområdet. Netværket var det første af sin slags, og fokus er på at videreformidle kontakt til industrien om konkrete hospitalsafdelinger med netværk inden for klinisk forskning. NEXT-partnerskabet har som hovedformål at etablere nationale forskningsnetværk inden for udvalgte sygdomsområder (dermatologi, onkologi og hæmatologi), som er specialiserede til at udføre tidlige stadier af klinisk forskning på patienter. Partnerskabet optimerer infrastrukturen for at sikre national patientrekruttering og hurtig testopstart. Det skal sikre, at Danmark bliver et foretrukket land til tidlige kliniske tests på patienter. Industrien tilbydes herved omfattende assistance i forhold til at matche aktørerne med de rigtige samarbejdspartnere på danske hospitaler med henblik på at udføre kliniske tests. Èn indgang er en støtteenhed, der både servicerer forskere og virksomheder, og behandler industriens forespørgsler om mulige studier. Industrien skal således kun henvende sig ét sted for at få svar landsdækkende. 5

162 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Bilag 1 - Side -7 af 29 4 OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE Målsætningen er, at handlingsplanen for styrkede rammer fro offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning skal bidrage til at udvikle og bibeholde en fortsat høj kvalitet i den kliniske forskning i offentligt-privat samarbejde i Danmark. Det skal ske ved at sikre, at der er muligheder, transparens og effektivitet i forhold til at udføre kliniske forsøg i et offentligt-privat samarbejde. Handlingsplanen skal også gøre det tilstrækkeligt attraktivt og overskueligt for parterne at indgå i et offentligt-privat samarbejde. Handlingsplanens 10 initiativer skal således bidrage til at skabe en samarbejdskultur, hvor offentlige og private aktører søger samarbejde om klinisk forskning. Handlingsplanen omfatter alle områder inden for klinisk forskning, herunder kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr, kliniske forsøg med lægemidler og øvrige forsøg. FIGUR 1: Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning EMNE INITATIV HANDLING OPFØLGNING Ledelse, planlægning og spilleregler: Gør samarbejdet muligt og transparent 1. Fremme etablering af kombinationsuddannelsesstillinger 2. Fremme etablering af delestillinger 3. Understøtte formidling af regler for sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicoindustrien Danske Regioner vil i 2015 invitere universiteter, hospitalsledelser, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, KL og industrien til en workshop, hvor fremtidige behov for tilrettelæggelsen af sundhedspersoners muligheder for at forske og arbejde i klinik drøftes, herunder samspillet mellem forskning, ph.d., delestillinger og kombinationsuddannelsesstillinger. Sundhedsstyrelsen tager i 2014 initiativ til at nedsætte en følgegruppe i forlængelse af lovforslaget om sundhedspersoners samarbejde med industrien. Følgegruppen skal bl.a. følge implementeringen af lovforslaget og rådgive om tvivlsspørgsmål der opstår herved. Danske Regioner tager i første halvår af 2015 de første skridt i forberedelsen af workshoppen. Følgegruppen har holdt to møder i Der forventes afholdt mindst to møder årligt i gruppen. Samarbejde og dialog: Gør samarbejdet attraktivt og effektivt 4. Styrkelse af samarbejde på tværs af landet og patientrekruttering, herunder etablering af nationale forskernetværk i regi af Én indgang. Danske Regioner afholder i 2014 i regi af Én indgang en workshop, der bl.a. fokuserer på de gode erfaringer fra eksisterende netværk. Myndigheder, forskere og industri skal deltage. På baggrund af workshoppen tager Danske Regioner initiativ til den videre proces omkring etablering af nationale forskernetværk. Danske Regioner opretter inden udgangen af 2014 en følgegruppe med Sundhedsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, som skal sikre sparring med og informationer til de nationale forskernetværk i opstartsfasen. Der skal i 2014 i regi af Danmarks Innovationsfond opslået midler til strategisk klinisk forskning. I regi af Én Indgang afholdte Danske Regioner i december 2014 en workshop om Lungemedicinsk Netværk. Danske Regioner tager initiativ til den videre proces i Danske Regioner nedsætter snarest følgegruppen med de to ministerier. Midlerne til strategisk klinisk forskning blev opslået i Samfundspartnerskab om Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin (INNO+) 6. Centrale myndigheder og industri skal synliggøre og markedsføre gode rammebetingelser for klinisk forskning i Dan- Regeringen vil understøtte, at samfundspartnerskabet om Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin, igangsættes i Samfundspartnerskabet udmøntes af Danmarks Innovationsfond via et åbent opslag primo Regeringen vil i 2014 sikre, at Start With Denmarkpjecen opdateres. Danske Regioner vil i 2014 sikre synliggørelse af elektronisk materiale på engelsk vedr. Én indgang. Samfundspartnerskabet om Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin er iværksat i form af projektet NEXT. Pjecen er opdateret i maj Danske Regioner og Én Indgang arbejder på at etablere en engelsk hjemmeside, som forventes lanceret 6

163 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Bilag 1 - Side -8 af 29 mark Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet, herunder eksportrådet, Invest in Denmark samt Health Care Denmark, vil sikre en forsat øget synliggørelse og markedsføring af gode rammebetingelser i Danmark, herunder for klinisk forskning i Danmark. i første halvår Der er ansat en medarbejder i en delt stilling mellem Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet til at koordinere delegationsbesøg og markedsføring. Dialogen indledes med et møde i 2015 med Forskningsenhederne for Almen Praksis. Danske Regioner er vært for mødet. 7. Styrkelse af klinisk forskning og det offentlige-private samarbejde om klinisk forskning i praksissektoren Danske Regioner, Sundhedsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i 2014 invitere DSAM, PLO, forskningsenhederne for almen praksis, Én indgang, KL og universiteterne til en dialog om styrkelse af forskning i almen praksis. Danske Regioner, Sundhedsministeriet og Uddannelses- og forskningsministeriet er enige om, at begynde en proces om at udarbejde et program, der skal være klar i løbet af Danske Regioner har teten. Det bemærkes i øvrigt, at PROCRIN har et delprogram om almen praksis, som vil standardisere dokumentation af data vedr. patientbehandling i almen praksis. 8. Tiltag på myndighedssiden 9. Fokus i Én indgang på medicoindustrien 10. Kommunale indsatsområder Sundhedsministeriet undersøger muligheden for at harmonisere procedurerne for udvalgte typer af forsøg og deltagelse i VHP på tværs af Sundhedsstyrelsen og det videnskabsetiske komitésystem. Sundhedsministeriet undersøger muligheden for yderligere tiltag i forhold til mere proaktiv myndighedsbetjening. Sundhedsministeriet undersøger mulighederne for yderligere tiltag i forhold til at sikre en stærk position i Europa for kliniske forsøg efter indførsel af en ny europæisk forordning i EU om kliniske forsøg. Danske Regioner tager initiativ til, at koordinatornetværket i Én indgang inviterer medicoindustrien til et dialogmøde vedrørende produktudvikling og klinisk afprøvning af medicinsk udstyr inden udgangen af Kommunernes Landsforening tager i løbet af 2014 initiativ til at øge fokus på prioritering af forskningsområdet, herunder det offentlige-private samarbejde om klinisk forskning. Kommunernes Landsforening vil på sigt undersøge muligheden for at blive en del af Én Indgang og muligheden for at blive inddraget i praksissektorens organisering af en styrket klinisk forskning. Sundhedsministeriet vil, med inddragelse af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Regioner, i løbet af 2014 tage initiativ til at invitere Kommunernes Landsforening til dialog om det offentlige-private samarbejde om klinisk forskning. Sundhedsministeriet er i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og DNVK ved at planlægge opfølgningen på forordningen, herunder vurdere tilrettelæggelsen af godkendelsesproceduren. Danske Regioner, medicoindustrien og Dansk Industri afholdte dialogmødet i december 2014, hvor Danske Regioner følger op. KL har udarbejdet et udspil om forskning i det kommunale sundhedsvæsen. Udspillet er baseret på en survey blandt kommunerne om deres forskningsaktiviteter samt hvad de mener, bør prioriteres yderligere. Desuden er relevante forskningsmiljøer kortlagt for at identificere relevante samarbejdspartnere. KL og kommunerne ønsker at blive inddraget i drøftelserne af forskningen i forhold til almen praksis med henblik på at definere emner af fælles interesse omkring kroniske syge borgere og delegerede opgaver til hjemmesygeplejen i forhold til ældre medicinske patienter. 7

164 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Bilag 1 - Side -9 af 29 5 TEMAER Danmark skal være et land, der har en stærk position på den internationale scene for klinisk sundhedsforskning. Der skal være gode rammer for klinisk forskning i Danmark, det skal være attraktivt at gennemføre kliniske forskningsforsøg, og der skal være et tæt samarbejde mellem det offentlige og private aktører. NSS har identificeret fem centrale temaer i udviklingen og forankringen af den kliniske sundhedsforskning i Danmark og internationalt: Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere, inddragelse af patienter i klinisk forskning patientrekruttering, rammer for forskning i forbindelse med specialeplanlægning, brugerinddragelse i sundhedsforskning og sundhedsforskning i kommunalt regi. Temaerne kan betragtes som strategiske indsatsområder i arbejdet med at skabe gode rammer for udviklingen af klinisk sundhedsforskning i Danmark. FIGUR 2: Temaer TEMAER BESKRIVELSE Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere Det er en udfordring, at væksten i antallet af ph.d. er ikke giver udslag i en øget forskningsproduktion. En af forklaringerne kan være, at forskerkarrieren for en stor andels vedkommende ophører ved afsluttet ph.d. Dette underbygges at studier som viser, at forskningsproduktionen set over et karriereforløb er koncentreret omkring ph.d.-afhandlingen. Hvis stigningen i antallet af ph.d. er skal resultere i en øget forskningsproduktion, er det nødvendigt, at der tages hånd om udfordringen med at motivere ph.d. erne til at fortsætte i et forskerspor, efter ph.d.-forløbet er afsluttet, og at der bliver skabt synlige og attraktive karriereveje for dem, der ønsker at fortsætte i forskersporet. Inddragelse af patienter i klinisk forskning - patientrekruttering Den største udfordring for Danmark i forbindelse med klinisk forskning vedrører muligheden for at gennemføre afprøvninger hurtigt. Dette skyldes til dels tempoet for godkendelse af forsøgsprotokoller, der er et fælles problem i EU på grund af fælles regler, og dels, at patientrekruttering er tidskrævende i Danmark, fordi det danske sygehusvæsen i international sammenhæng er præget af små enheder, og arbejdet med patientrekruttering ikke har været organiseret tilstrækkeligt. Rammer for forskning ifm. specialeplanlægning Specialeplanlægning drejer sig om planlægning af sygehusvæsenet og herunder opgavefordelingen mellem sygehusene på forskellige niveauer. Formålet er at medvirke til, at forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering sker med høj faglig kvalitet, helhed i patientforløbene og under hensyn til en effektiv ressourceudnyttelse. Sundhedsstyrelsen har netop i marts 2015 færdiggjort en fornyet specialegennemgang som led i en revision af specialeplanen. Brugerinddragelse i sundhedsforskning Brugerne har ofte andre perspektiver end forskerne i forhold til et bestemt sygdomsområde, hvilket giver en diversitet i forhold til valget af forskningsområder. Den endelige prioritering af forskningsprojekter bør dog altid baseres på en eksplicit ambition om at vælge/fremme forskning af højeste kvalitet. Ved at inddrage brugerne i fx paneler, der identificerer temaområder for forskning eller medvirker ved vurdering af ansøgninger til fonde eller offentlige forskningsråd mv., vil patientperspektivet på forskningen i højere grad blive inddraget. Sundhedsforskning i kommunalt regi Af notatet Sundhedsforskning i kommunalt regi behov og indsatser fra 2013 fremgår, at kommunerne har en række udfordringer i forhold til et udækket vidensbehov i en række af de indsatser, som kommunerne leverer. Kommunerne har behov for mere viden om effekt af forebyggelsesindsatsen i kommunerne og efterspørger en standard for patientrettede forebyggelsestilbud og monitoreringsdata, der vil kunne muliggøre kvalitetssikring fremadrettet. 8

165 Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning Bilag 1 - Side -10 af 29 6 ANBEFALINGER For at målrette arbejdet med at skabe rammerne for en positiv udvikling af den kliniske sundhedsforskning i Danmark, har NSS udarbejdet en række flerårige anbefalinger som knytter sig til de strategiske indsatsområder, som danner rammerne for det videre arbejde, der skal gøre Danmark til et forgangsland på området for klinisk sundhedsforskning. Anbefalingerne skal sikre, at der sker en effektiv udvikling af klinisk sundhedsforskning i Danmark, således at landets styrkeposition kan fastholdes internationalt, og at det er attraktiv at gennemføre forskningsforsøg i Danmark. Anbefalingerne knytter sig til hvert af de strategiske indsatsområder. Til hver anbefaling fremgår en status for de initiativer, der er iværksat som opfølgning på anbefalingerne. 9