HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen

Transkript

1 1/6 HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen Niveau klasse Varighed lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med fænomenet helte. Der er mere til begrebet end man umiddelbart skulle tro. Der findes hverdagshelte, antihelte, superhelte, gudehelte, antihelte og atypiske helte for bare at nævne en håndfuld eksempler. Eleverne skal forholde sig til begrebet ud fra deres umiddelbare tanker og så, gennem tekst- og tegneserie-læsning, arbejde sig frem til en bredere forståelse. De vil stifte bekendtskab med Superman, Spiderman, Kenneth Bøgh Andersens danske superhelt Antboy og Astrid Lindgrens atypiske heltinde Pippi Langstrømpe. Til slut skal eleverne, som deres mesterstykke, selv skabe en helt/heltinde ved hjælp af en assistent og lade denne optræde i en heltefortælling. Eleverne skal Undersøge begrebet helt/heltinde på forskellige måder Sammenligne tegneseriens, filmens og romanens udtryksformer Læse, fortolke og forholde sig til en række tekst- og tegneserie-uddrag, hvor helte/ heltinder optræder Igennem temaet trænes i skriftsproglig bevidsthed Producere en heltehistorie ud fra en assistent og et digitalt værktøj Faglig baggrund Heltebegrebet repræsenterer mere end blot let børneunderholdning i tegneserier, film og computerspil. Helten/heltinden er et slags ideal-menneske og dermed kommer begrebet også til at handle om moral og spørgsmål som: Hvordan bør det gode menneske handle? bliver centrale. Begrebet er svært at placere og bliver brugt i flæng i vores tid, og det synes derfor relevant at forholde sig analytisk til det. I dette forløb præsenteres eleverne for helte i mange afskygninger, da begrebet netop ikke er nogen ensidig størrelse. De overordnede heltebegreber i dette forløb vil være

2 2/6 gudehelte, hverdagens helte, superhelte og atypiske helte. Disse helte vil eleverne møde i forskellige medier som uddrag fra tegneserier, film og romaner. Som repræsentant for gudehelte er tordenguden Thor valgt. Det kunne have været mange andre (fx guder fra den græske mytologi), men Thor synes velvalgt, da han er en af hovedpersonerne i den nordiske mytologi en mytologi som traditionelt set har en fast plads i danskundervisningen. Dermed får elverne både forholdt sig til et eksempel på en gudehelt og samtidig en vigtig skikkelse i dansk kulturhistorie. Det er vigtigt, at eleverne forstår, at der findes helte overalt omkring os i hverdagen. Heltebegrebet er altså ikke et smalt begreb, der udelukkende forholder sig til fiktive personer. Hverdagshelte er vigtige at forholde sig til. Her kan eleverne trække tråde til deres eget liv, hvor de måske kender en person, som har gjort noget helteagtigt eller måske anser de deres forældre, søskende eller en ven som deres personlige helt. Denne viden og disse tanker hos eleverne vil aktivt blive inddraget i forløbet. Superhelte er nok dem eleverne har det største kendskab til. Det er for undertegnede centralt, at eleverne forstår, at de superhelte de kender og dem, de bliver introduceret til, repræsenterer mere end blot frilæsning eller underholdning i biografen eller foran computerskærmen. Superheltene optræder i nogle medier med særlige kendetegn og sine egne kunstneriske særtræk, og det er vigtigt, at de forholder sig til disse. Så selvom superheltene figurerer i en masse(forbrugs)kultur, så siger de stadig en masse om, hvilke egenskaber og træk hos et menneske, vi hylder som noget ganske særligt. I forløbet vil eleverne stifte bekendtskab med Superman, som et historisk tilbageblik på en af de største superhelte igennem tiderne. Som et eksempel på en superhelt, der danner bro mellem fortid (tegneserier fra fx 1960 erne) og nutid (film og computerspil) er Spiderman valgt. Kenneth Bøgh Andersens Antboy Tissemyrens bid (2007) er et bud på en dansk superhelt i børnehøjde. Antboy Tissemyrens bid (2007) er desuden skrevet i et fremragende sprog, hvorved det sproglige også bliver et fokus i arbejdet med romanuddraget. Da heltebegrebet netop er en bred størrelse er det vigtigt, at eleverne også oplever helte/heltinder, der befinder sig i grænselandet mellem fx superhelten og antihelten. Dette er Pippi Langstrømpe et glimrende eksempel på. I dette forløb vil eleverne møde Pippi Langstrømpe i en lille selvstændig fortælling fra romanen Bogen om Pippi Langstrømpe (2007) af Astrid Lindgren. Der vil være fokus på Pippis personlighed og det, der gør hende helteagtig og de træk, der gør hende til en atypisk heltinde og måske endda antihelt. Til slut i forløbet skal eleverne først skabe deres egen fiktive helt med skab-din-egen-

3 3/6 helt-assistenten og derefter placere deres egen fiktive helt i deres egen fiktive fortælling med udgangspunkt i nogle klare anvisninger. Denne fortælling kan være en tegneserie skabt med udgangspunkt i den gratis onlinetjeneste ComicLife, en fysisk tegnet tegneserie eller via et skriveprogram. Overblik over forløbet Faglige mål Indledning: Hvad er en helt egentlig for en? Antboy en dansk superhelt Pippi Langstrømpe en anderledes heltinde Produkt Evaluering: Præsentation af de faglige mål for forløbet I dette kapitel introduceres temaet gennem en neutral definition af heltebegrebet, hvorefter eleverne ved hjælp af egen forståelse skal forholde sig til begrebet. Derefter introduceres de til forskellige typer helte igennem forskellige udtryksformer (billede, tegneserie og filmklip); tordenguden Thor, superheltene Superman og Spider-man og hverdagens helte. I dette kapitel arbejdes der med Kenneth Bøgh Andersens roman Antboy Tissemyrens bid (2011). Derved introduceres eleverne til en dansk superhelt. Romanuddraget sætter yderligere spot på superheltens kendetegn samt skriftsproglige virkemidler. I dette kapitel arbejdes der med Astrid Lindgrens populære børnebogsfigur Pippi Langstrømpe. Pippi er et eksempel på en anderledes heltinde, og gennem en lille afrundet fortælling om Pippi fra Bogen om Pippi Langstrømpe (2007) af Astrid Lindgren sættes der spot på, hvordan Pippi ligner og ikke ligner en klassisk (super)helt/(super)heltinde. Med udgangspunkt i Pippi Langstrømpe bringes begrebet antihelt i spil. De skal med hjælp fra assistenten skab-din-egen-helt kreere en fortælling om en helt/heltinde enten som en tegneserie ved hjælp af det digitale værktøj ComicLife eller et skriveprogram. De skal slutteligt præsentere deres arbejde for klassen. Oplæg til evaluering

4 4/6 Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Skab-din-egen-helt Evt. forslag til videre læsning Andersen, Kenneth Bøgh: Antboy Tissemyrens bid, Høst & Søn, 2007 Lindgren, Astrid: Bogen om Pippi Langstrømpe, Gyldendal, 2007 Nielsen, Michael G.: Spider-man de bedste Spider-man-historier, Egmont, 2004 Nielsen, Michael G.: Superman , Egmont, 1998 Sejten, Anne Elisabeth (red.): Helte og antihelte - en litteraturkritisk mosaik, Roskilde Universitetsforlag, 2006 Sørensen, Rasmus Bo: Vi er ALLE helte (gratis netartikel), Information, 14. november 2013:

5 Helte og antihelte Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 6. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Eleven kan vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider søgerelaterede læsestrategier Eleven kan orientere sig i tekstens dele rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele morfemer i danske ord Eleven kan anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster ord og udtryk, der forklarer nyt stof Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster fagteksters struktur Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne metoder til sammenligning af teksters perspektiver Eleven kan gennemføre billedog fuldtekstsøgning teknikker til billed- og fuldtekstsøgning Eleven kan sammenholde teksters formål og indhold med læseformål teksters formål og om læseformål Eleven kan læse ukendte ord i fagtekster stavemåde og betydning af ord i fagtekster Eleven kan udlede dele af ords betydning fra konteksten ordforståelses-strategier Eleven kan anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold grafiske modeller Eleven kan vurdere teksters anvendelighed kriterier for teksters anvendelighed Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer Eleven kan bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer it- og tænkeredskaber til ideudvikling Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning tænkeskrivning, brainstorm og mindmap Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster kommenterende og forklarende fremstillingsformer Eleven kan give og modtage respons responsmetoder Eleven kan anvende afsnit og sætte komma sætningsog tekststruktur Eleven kan fremlægge sit produkt for andre modtagerforhold Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre fremstillingsprocesser Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner synopse, manuskript og storyboard Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet Eleven kan respondere kriteriebaseret på virkemidler respons ud fra fastlagte kriterier Eleven kan stave alle almindelige ord sikkert bøjningssystemer og ords oprindelse Eleven kan revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb revision af arbejdsproces og målsætning Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan læse med fordobling Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning at læse på, mellem og bag linjerne måder at udtrykke teksters stemning på Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven kan undersøge teksters rum og tid fortællertyper scenarier og tidsforståelser Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten Eleven kan sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv og tema Eleven kan anmelde litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer frie og formaliserede samtaleformer Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse talerens virkemidler Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet Eleven kan indgå i sprogligt mangfoldige situationer samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed Eleven kan trække tråde fra et sprog til et andet sprogets historie og sprogfamilier Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat debatroller Eleven kan skabe fælles fortællinger sammen med andre improvisation, manuskript, koreografi og scenografi Eleven kan videndele og samarbejde via internettet samarbejdsmuligheder på internettet Eleven kan kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Eleven kan iagttage en kommunikationssituation kommunikationsmodeller Alinea 2015, idansk Mellemtrin