International evaluering af GTS-systemet Baggrundsmateriale September 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "International evaluering af GTS-systemet Baggrundsmateriale September 2008"

Transkript

1 International evaluering af GTS-systemet Baggrundsmateriale September 2008

2 Forord GTS-evaluering 2008 I efteråret 2008 gennemføres der - som et led i regeringens globaliseringsstrategi - en international evaluering af GTS-systemet i Danmark. Som baggrund for arbejdet i evalueringspanelet har GTS samlet dette materiale, der introducerer systemet samt de enkelte institutter. Materialet behandler en række af de forhold vi finder er væsentlige for systemets udvikling og udfordringer. Hensigten er at introducere og præsentere fakta om GTS-systemet anbefalinger og vurderinger har vi i videst muligt omfang forsøgt at overlade til medlemmerne af panelet. Materialet er opbygget, så de enkelte notater kan læses uafhængigt af hinanden. I det første notat gives en overordnet introduktion til GTS-systemet, dets aktuelle funktion samt den historiske baggrund (notat 1). Herefter introduceres de enkelte institutter på kortfattet og skematisk vis, og der gives en præsentation af GTS brancheforeningen (notat 2). I det tredje notat præsenteres systemets vidensprednings- og formidlingsaktiviteter. Det er såvel de kommercielt baserede som de mere almennyttigt orienterede (notat 3). Relationerne til og samarbejdet med de danske forskningsinstitutioner er blevet dokumenteret på en række parametre, der præsenteres i notat 4. Udviklingen i de regionale og internationale aktiviteter er beskrevet i henholdsvis notat 5 og 6. Det sidste notat beskriver hvordan GTS-systemet i kraft af de unikke teknologiske faciliteter og kompetencerne knyttet hertil spiller en afgørende rolle i Danmarks teknologiske infrastruktur. Baggrunden for notaterne er det omfattende datamateriale, der gennem de seneste 10 år er indsamlet til de årlige performanceregnskaber for systemet. Desuden er der i sommeren 2008 indsamlet en række supplerende data, for yderligere at kunne nuancere billedet af systemets aktiviteter og funktioner. Evalueringspanelet og de tilknyttede konsulenter, vil have mulighed for adgang til disse data. I materialet har vi desuden indsat lovgrundlaget for GTS-systemet samt udpluk af de aktuelle nationale strategier, der sætter mål for systemets udvikling. Lovgrundlaget er udmøntet i Retningslinier for godkendt teknologisk service, der er vedlagt i en separat publikation. Ligeledes har vi vedlagt GTS Performanceregnskab 1

3 2007, der i ord, tal og billeder beskriver de aktuelle resultater; samt en casesamling udarbejdet til Rådet for Teknologi og Innovation, der beskriver 16 cases med resultater fra perioden Notater og materialer er samlet elektronisk på: Dette link er alene tiltænkt panelets medlemmer. Det er mit håb, at materialet vil hjælpe panelet til at få et opdateret billede af GTS-systemet og skærpe appetitten på at stille spørgsmål og give anbefalinger. 18. september 2008 Ragnar Heldt Nielsen Direktør GTS Godkendt Teknologisk Service 2

4 Indholdsfortegnelse Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Notat 3 GTS-systemets formidlingsaktiviteter Notat 4 GTS-systemets samarbejde med danske FoU-institioner Notat 5 GTS-systemet i regionalt perspektiv Notat 6 GTS-systemets internationale udvikling Notat 7 GTS-systemets teknologiske infrastruktur Lov om Teknologi og innovation Globaliseringsstrategien Fremtid, fornyelse og tryghed, kapitel 9.3 Innovation Danmark kapitel 5 Bilag Casesamling over resultatkontrakter Retningslinjer for Godkendt Teknologiske Service i Danmark 2005 GTS Performanceregnskab 2007 GTS-institutternes årsregnskaber 1

5 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Præsentation af GTS-systemet GTS-evaluering Notat 1 Der gives en kort introduktion til GTS-systemets rolle og funktion i den danske innovationspolitik, samt en gennemgang af systemets historiske udvikling. 1 Præsentation af GTS-systemet Notat 1 giver en kort introduktion til GTS-systemet. Det efterfølges af en gennemgang af den historiske udvikling i/af systemet, som har betydning for hvordan systemet fungerer i dag nationalt såvel som internationalt, kommercielt og forskningsmæssigt. 1.1 Hvad er GTS-systemet? GTS-systemet består af ni godkendte teknologiske serviceinstitutter GTSinstitutterne. Systemets vigtigste funktion er at understøtte udvikling og innovation i danske virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner ved at formidle ny viden og teknologi. GTS-systemet 1 er også kernen i Danmarks teknologiske infrastruktur, som giver erhvervslivet adgang til avancerede testfaciliteter, laboratorier, certificering m.v. GTS beskæftiger ca personer (2007) og har en samlet omsætning på 2,46 mia. kr. (329 million EUR) 2. Omkring 10 pct. af omsætningen, eller 234 mio. kr. (30,8 mio. EUR) i 2007, kommer fra resultatkontrakter med Rådet for Teknologi og Innovation. Forskning og udvikling udgør omkring 17 pct. af omsætningen. GTS-institutterne har hver især deres egen individuelle profil, som varierer i forhold til størrelse, omsætning, forskningsintensitet, teknologisk bredde eller dybde og målgrupper. Institutterne er nærmere beskrevet i notat Formål med GTS-systemet GTS-institutterne er uafhængige, uvildige not-for-profit virksomheder med det primære formål at sprede nye teknologier, metoder og viden til erhvervsliv og samfund for at fremme innovation og udvikling. Det betyder bl.a., at GTS- 1 Fremover bruges GTS som betegnelse for hele nettet af GTS-institutter. 2 Alle priser i notaterne 1-7 er i løbende priser. 1

6 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet institutterne er uafhængige af politiske og økonomiske særinteresser, og at alt overskud geninvesteres i forskning og udvikling. GTS står for Godkendt Teknologisk Service. Godkendt henviser til, at et GTSinstitut formelt skal godkendes af Videnskabsministeren til at udføre teknologiske serviceaktiviteter. Godkendelsen gælder for tre år af gangen og bygger på en række krav til institutternes økonomiske, organisatoriske og faglige forhold. GTS sælger serviceydelser på almindelige kommercielle og konkurrencemæssige vilkår i Danmark såvel som i udlandet. Den danske stat yder ikke økonomisk støtte til salg af ydelserne. Derfor udvikler GTS udelukkende kompetencer, ydelser og produkter, som markedet efterspørger i tilstrækkeligt højt omfang. GTS har to overordnede funktioner: At udvikle og vedligeholde Danmarks basale teknologiske infrastruktur: Adgang til basale teknologiske kompetencer, som almindelige virksomheder ikke selv råder over og som ikke findes andre steder i markedet, f.eks. standardiseringsaktiviteter, adgang til udstyr, faciliteter og laboratorier, test, kurser og efteruddannelse, samt andre teknologiske serviceydelser. At skabe teknologisk innovation og udvikling i dansk erhvervsliv: Opbygning, udvikling og formidling af ny teknologisk viden, f.eks. nye metoder, koncepter og serviceydelser med henblik på at bidrage til udvikling af nye videnbaserede produkter, serviceydelser og processer i virksomheder og institutioner. Kilde: Retningslinjer for GTS-institutterne, Forskning og udvikling Som godkendt GTS-institut har man mulighed for at søge om resultatkontrakter til at opbygge, udvikle og formidle ny og eksisterende viden og teknologi til virksomheder og institutioner. Resultatkontrakterne kan også gå til at udvikle ny teknologisk infrastruktur, som f.eks. testfaciliteter, laboratorier eller til at udføre anvendt forskning. Læs mere om GTS unikke faciliteter og udstyr i notat 7 og den vedlagte casesamling (bilag). GTS modtog i alt 234 mio. kr. (30, 8 mio. EUR) i resultatkontrakter i Det svarer til ca. 10 pct. af den samlede omsætning. Resultatkontraktpuljen har ligget på et stabilt niveau siden 2003 (se figur 1). 2

7 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Hvad er en resultatkontrakt? Resultatkontrakten fokuserer på specifikke aktiviteter, som Rådet for Teknologi og Innovation ønsker at medfinansiere og som passer ind i GTS-instituttets strategi og målgruppe. Resultatkontrakten bliver normalt indgået for en tre-årig periode. Kontrakten skal dække et større og sammenhængende aktivitetsområde og samtidig fokusere på konkrete og operationelle målepunkter. Målgrupper og effektmål skal defineres fra starten, herunder det forventede antal kunder og kommerciel omsætning. GTS-instituttets ansøgning vurderes af RTI ud fra omfanget af kundebetjening, særligt små og mellemstore virksomheder, udvikling af nye ydelser, strategiske partnerskaber og samspil med forskningsmiljøer i ind- og udland, samt varetagelse af almennyttige opgaver, f.eks. ny infrastruktur. Endelig indgår GTS-instituttets egenfinansiering af aktivitetsområdet i vurderingen. RTI stiller krav om indsigt i instituttets økonomiske forhold (halvårlig rapportering, årsrapport, budget og beregning af overhead). Institutterne skal derudover rapportere om resultater og effekter, samt fremdrift i resultatkontraktens mål og succeskriterier. På den måde følger RTI hvordan hvert enkelt GTS-institut bidrager til virksomhedernes teknologianvendelse og til erhvervslivets innovation og produktudvikling. Kilde: Retningslinjer for GTS-institutterne, 2005 GTS er også involveret i forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder, universiteter og forskningsinstitutioner i både Danmark og udlandet. Tilsammen genererer institutterne ca. 188 mio. kr. (25 mio. EUR) i forskningsmidler fra konkurrenceudsatte puljer og programmer, som administreres af den danske stat, styrelser, regionale myndigheder, samt det europæiske forskningsprogram og andre programmer i udlandet. GTS tilfører selv yderligere 153 mio. kr. (20 mio. EUR) til forskning og udvikling. 3

8 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Figur 1 Udviklingen i GTS FoU-indsats, mio. EUR ,2 26, ,6 24,8 Other research and development Internally financed R&D ,9 16,1 15,3 12,9 20,2 Government performance contracts ,6 28,1 29,5 29,5 30, GTS Performanceregnskab Den teknologiske service i forsknings- og innovationssystemet Traditionelt har GTS fungeret som brobygger mellem universiteternes forskning og erhvervslivet. Opdelingen mellem universiteter, strategisk forskning, teknologiske serviceinstitutter, private virksomheder og offentlige myndigheder i Danmark er ikke længere så skarp og entydig. De forskellige institutioner skal samarbejde og komplementere hinanden i tværfaglige netværk, programmer og projekter. Alligevel er der en vis opdeling mellem institutionernes primære formål, idet universiteterne skal fokusere på at uddanne kandidater og producere forskning. De tidligere sektorforskningsinstitutter, som nu er fusioneret ind i universiteterne, skal levere forskningsbaserede viden og information til beslutningstagere, policyudvikling m.v. Kernefunktionen for GTS er at levere teknologisk viden til virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner med henblik på at øge dansk innovations- og konkurrenceevne. GTS udvikler kompetencer, viden, metoder og teknologiske serviceydelser, som er relevante for dansk erhvervsliv og ikke tilgængelige på universiteter, forskningsinstitutioner eller i den private sektor. GTS kundekreds tæller ca danske virksomheder og institutioner, som dækker mange brancher og virksomhedstyper. 77 pct. af de danske kunder er små og mellemstore virksomheder. Som følge af den teknologiske service har en bred del af dansk erhvervsliv kontakt med vidensystemet i forbindelse med innovation og udvikling. Det gælder især de små og mellemstore virksomheder, som udgør ca. 98 pct. af dansk erhvervsliv. Læs mere om GTS-nettets relationer til det danske forskningssystem i notat 4. 4

9 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Figur 2 Udvikling i GTS kundesammensætning, antal Large enterprises Medium-size enterprises Small enterprises GTS Performanceregnskab GTS internationale udvikling I løbet af de seneste ca. 10 år har GTS gennemgået en markant international udvikling, særligt hvad angår den kommercielle del af forretningen. I 2007 kom næsten 50 pct. af den kommercielle omsætning fra opgaver i udlandet. I alt udgør eksporten 42 pct. af omsætningen, hvilket svarer til 987 mio. kr. (127 mio. EUR). Fire GTS-institutter er repræsenteret i en række lande, mens andre primært eksporterer fra Danmark. Trods den internationale forretningsudvikling er hovedparten af videnbasen stadig placeret i Danmark. Ét enkelt GTS-institut udfører udviklingsaktiviteter uden for Danmarks grænser. De fleste udenlandske datterselskaber og kontorer er placeret i Sverige, Norge og andre Vesteuropæiske lande, mens der også er kontorer i Nordamerika, Rusland og Østasien. 5

10 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Figur 3 Udvikling i GTS internationale omsætning, million EUR ,9 7,3 7,6 8 8,8 Internationally financed research and development Commercial turnover, foreign ,5 101,8 107,9 122,4 127, GTS Performanceregnskab 2007 GTS spiller en vigtig rolle for den globale videnudveksling og hjemtagning af viden til Danmark. GTS hjemtager, tilpasser og formidler global viden til den danske kontekst gennem deltagelse i internationale forsknings- og udviklingsprojekter, f.eks. under EU s forskningsprogrammer, formelle og uformelle aftaler og relationer med forskningsinstitutioner i udlandet. I 2007 genererede GTS næsten 67 mio. kr. (ni mio. EUR) fra forskningsprogrammer i udlandet. Trods en stigning på ni pct. i forhold til 2006 er niveauet lavere end i begyndelsen af årtusindet. I 2007 udgjorde udenlandske forskningsmidler 12 pct. af de samlede forskningsog udviklingsaktiviteter (eller 16 pct. af forsknings- og udviklingsomsætningen, dvs. eksklusiv egenfinansierede investeringer). Læs mere om GTS internationale udvikling i notat Historisk udvikling af GTS-systemet GTS-systemets rødder kan trækkes tilbage til etableringen af Teknologisk Institut i Instituttet blev etableret af erhvervslivet og med økonomisk støtte fra staten. I årene omkring 2. verdenskrig etablerede Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) lignende institutter inden for en række specifikke tekniske områder, f.eks. Svejsecentralen, Elektronikcentralen, Korrosionscentralen, Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Lydteknisk Laboratorium m.fl. I 1973 blev det besluttet at samle de mange forskellige teknologiske serviceinstitutter i ét samlet system under Lov om Teknologisk Service. Dermed var grundstenen for GTS, som det ser ud i dag, lagt. Afsnit 1.2 giver et overblik over de væsentligste beslutninger i lovgrundlaget 6

11 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet fra 1973, samt en gennemgang af den efterfølgende strukturelle udvikling i systemet Lov om Teknologisk Service i 1973 Før 1973 bestod det teknologiske servicesystem af to store teknologiske institutter (Teknologisk Institut og Jysk Teknologisk Institut), samt en række mindre institutter, som bl.a. var etableret af ATV. Begge systemer modtog økonomisk støtte fra staten. I 1973 fastlagde to nye love Lov om teknologisk service og Lov om statens tekniske prøvenævn nye retningslinjer og et nyt finansieringssystem for Danmarks teknologiske servicesystem. Vurderingen blandt centrale aktører, herunder ATV var, at en sammenlægning af de erhvervsrettede service- og forskningsinstitutter kunne bidrage til at styrke og modernisere systemet, samt harmonisere vilkårene for institutterne. Det var i den forbindelse begrebet godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS) blev introduceret med specifikke krav til de institutter der ønskede godkendelse. Det nye system blev mødt med nye krav om rammestyring med udgangspunkt i planer, resultatmålinger og evalueringer. Det danske GTS-system bestod i 1973 af 36 forskellige institutter. De fik til hovedopgave, at formidle teknologisk viden i modsætning til at udøve erhvervsrettet forskning. Institutternes forskningsaktiviteter skulle medfinansieres af andre offentlige midler eller kunder, mens det nye råd for teknologisk service udelukkende støttede forsknings- og udviklingsaktiviteter, som var rettet mod løsning af konkrete, aktuelle problemstillinger og til opbygning af viden, der skulle omsættes til teknologiske serviceydelser. Betegnelse af teknologisk service, 1973 Udvikling, indsamling og bearbejdning af teknisk og dermed samhørende virksomhedsøkonomisk og ledelsesmæssig viden og formidling til praktisk anvendelse for erhvervslivet, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt. Kilde: Lov om teknologisk service 1973, Lov nr. 221 De statslige bevillinger til GTS kunne således gå til følgende aktiviteter: Basistilskud i henhold til 3-5 årige aftaler, hvor aktiviteter der indeholdt samspil med målgrupper, formidling af ny viden, samt norm- og standardiseringsarbejde var centrale elementer. Varetagelse af særlige erhvervspolitiske opgaver eller introduktion af helt ny teknologi. Tilskud til reducering af priser for rådgivning af mindre virksomheder og uddannelsesaktiviteter målrettet ikke-akademikere. Projekttilskud til godkendte enkeltaktiviteter. Projekttilskud på konkurrencemæssige vilkår inden for prioriterede temaer (åben for alle typer aktører). Lån til byggeri og udstyr. Systemet fra 1973 fungerede ca. 15 år uden større principielle justeringer. Trods nogle udsving i rammerne for basisbevillinger var der bred politisk opbakning til 7

12 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet GTS. Institutterne var involveret i mange af de daværende erhvervs- og teknologipolitiske initiativer Strukturudvikling efter 1973 De første år efter oprettelsen af GTS var præget af tilgang af nye institutter, som søgte godkendelse. Uformelt samarbejdede institutterne med hinanden såvel som med forskellige sektorforskningsinstitutioner (f.eks. Risø, Statens Byggeforskningsinstitut og institutter på DTU). Efter de relativt stabile 15 år bød slutningen af 1980 erne på flere store fusioner, da Teknologirådet var indstillet på at rationalisere området. Fusionsbølgen betød også at Statsprøveanstalten, som stod for test og prøvninger af nye produkter, blev fordelt på tre GTS-institutter (Det nye Brandtekniske Institut, i dag DBI, Teknologisk Institut og FORCE Technology). Fusionerne blev efterfulgt af nedskæringer i de offentlige bevillinger til GTS. I 1992 foreslog Erhvervsudviklingsrådet, at oprette en koncernfunktion for GTS, som kunne overtage ansvaret for kontrol og strukturtilpasning i systemet. Forslaget blev ikke gennemført, fordi flere væsentlige aktører blandt GTS-institutterne og erhvervsorganisationer vurderede, at institutterne var for forskellige til at indgå under én samlet koncern. GTS-institutterne oprettede i stedet brancheorganisationen Institutrådet, som fortsat fungerer under navnet GTS. I 1995 var der 14 GTS-institutter tilbage. FORCE og Teknologisk Institut var de markant største. Begge havde styrket den kommercielle forretning med flere rutineprægede aktiviteter for at kompensere for de vigende offentlige bevillinger, herunder kurser, inspektion og prøvning. I 2001 blev den politiske administration af GTS flyttet fra Erhvervsministeriet til det nye Videnskabsministerium. Det betød, at GTS kom tættere på det offentlige forskningssystem og dermed mulighed for et tættere samspil med danske universiteter om forskningsbaseret innovation. Til gengæld betød omlægningen også en decentralisering af erhvervspolitikken så GTS blev skilt fra tidligere roller som f.eks. iværksætterpolitik og drift af de Teknologiske Informationscentre. Fra 1995 til 2006 blev antallet af institutter yderligere halveret pga. konkurser, fusioner og to institutter er overgået til andre ressortområder. Bioteknologisk Institut blev splittet i to, hvoraf den ene del er videreført i Bioneer, mens den anden blev overtaget af Teknologisk Institut. I 2006 lavede Videnskabsministeriet for første gang et udbud for ansøgere til GTS-status. 13 institutioner søgte om godkendelse. Efter grundige forhandlinger godkendte Videnskabsministeren to nye institutter i 2007, AgroTech og Alexandra Instituttet. I dag består GTS derfor af i alt ni institutter. 8

13 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Udvikling i GTS rolle I 1973 blev rollen for GTS defineret første gang på følgende måde: Udvikling, indsamling og bearbejdning af teknisk og dermed sammenhørende virksomhedsøkonomisk og ledelsesmæssig viden og formidling til praktisk anvendelse for erhvervslivet, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt. 3 Basismidlerne kunne gå til forskning og udvikling målrettet institutternes løsning af konkrete problemstillinger. Øvrige forskningsaktiviteter kunne finansieres fra anden side. I en beskrivelse af teknologisk service fra 1993 havde definitionen udviklet sig til: Som teknologisk service betegnes forskning og udvikling, indsamling og bearbejdning af teknologisk og dermed samhørende virksomhedsøkonomi, organisation og ledelse, og formidling heraf til praktisk anvendelse inden for erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt 4. I 1996 blev praktisk anvendelse udvidet til også at omfatte kommerciel anvendelse 5. Basismidlerne gik nu til kompetenceopbygning, udvikling af nye serviceydelser, standardiseringsarbejde og generel formidling. I 2008 beskriver Forsknings- og Innovationsstyrelsen GTS-systemet som: Formålet med GTS-institutternes indsats er at styrke den teknologiske service i Danmark som grundlag for udvikling og udnyttelse af teknologiske, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt øge innovationsindsatsen i virksomhederne. Institutterne opbygger og udvikler teknologiske kompetencer og formidler denne viden til dansk erhvervsliv. De er samtidig brobyggere til videninstitutioner i indog udland. 6 Rådet for Teknologi og Innovation medfinansierer udvalgte videnudviklings- og videnspredningsinitiativer, der generelt er til gavn for dansk erhvervsliv og samfundet i øvrigt. Beskrivelserne af den teknologiske service viser, at hovedaktiviteten i GTSordningen siden 1973 har været formidling af teknologisk viden, mens egentlig forskning traditionelt har spillet en mere beskeden rolle. De tidligere basismidler gik primært til udvikling og drift af teknologiske serviceydelser. Med tiden er midlerne, som i dag kaldes resultatkontrakter, blevet mere bundne til specifikt formulerede udviklings- og formidlingsaktiviteter med konkrete mål, formål og perspektiver, samt forventede effekter i form af ny viden, ny teknologi og spredning til målgrupperne. Både GTS og Rådet for Teknologi og Innovation anser det for nødvendigt at styrke GTS forskningshøjde ved at indgå i samarbejde med universiteterne. Det er 3 Lov om Teknologisk Service Bekendtgørelse om Erhvervsudviklingsrådets virke 1993, Bekendtgørelse. nr Lov om Teknologisk Service 1996, Lov nr

14 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet vigtigt for at GTS kan holde sig på forkant med markedsudviklingen og dermed fastholde sin rolle som effektiv formidler af nye viden og teknologi. Handlingsplanen InnovationDanmark , som er publiceret af Rådet for Teknologi og Innovation, har derfor øget samarbejde mellem GTS og universiteterne som et eksplicit mål. I 1973 var GTS rettet mod danske virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner og samfundet i øvrigt. Dette gik igen i 1993, mens udviklingen frem til 2006 tyder på et snævrere fokus på at servicere private virksomheder, især små og mellemstore virksomheder. Den tendens er ved at vende idet der siden 2006 er kommet stort fokus på teknologianvendelse og innovation i offentlige institutioner så GTS kompetencer igen kommer i spil. 10

15 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Præsentation af de enkelte GTS-institutter Nedenfor beskrives de enkelte GTS-institutter i alfabetisk rækkefølge. GTS-evaluering Notat 2 Indholdsfortegnelse side AgroTech 2 Alexandra Instituttet 5 Bioneer 7 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 10 DELTA 13 Dansk Fundamental Metrologi 16 DHI 19 FORCE Technology 22 Teknologisk Institut 25 GTS-brancheforeningen 28 1

16 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Historik og kort beskrivelse AgroTech blev etableret 1. juli 2007på baggrund af en udskillelse Dansk Landbrugsrådgivning (Landscentrets) forskningsbaserede aktiviteter. Dansk Landbrugsrådgivning tog initiativ til etableringen i 2006 da Videnskabsministeriet åbnede for ansøgninger til godkendelse som GTS-institut. AgroTech fik GTS-status i midten af 2007, hvorefter etableringen blev realiseret. Landbrugets nye tilknytning til GTS er et stærkt symbol på at landbruget i dag er en højteknologisk industri med betydning for såvel fødevare- som energiproduktion. AgroTechs aktiviteter tager udgangspunkt i krydsfeltet mellem biologi og teknologi med det formål at sikre fremdrift og udvikling i virksomheder inden for de primære erhverv, samt hele værdikæden fra jord til bord. Fokusområderne omfatter miljø-, energi- og klimateknologi, bioenergi og processer, biomarkører, gartneriteknologi, forsøgs- og demonstration aktiviteter, informations- og kommunikationsteknologi, sensorer samt fødevareinnovation. AgroTechs kundegruppe omfatter ca danske virksomheder, som leverer produkter og serviceydelser til landbrug, fødevarevirksomheder og gartnerier. Hovedmålgrupper Jordbrugserhvervet Agroindustrien Fødevareindustrien Kompetenceområder Levnedsmiddelindustrien Gartnerisektoren Sensorteknologi og IKT i jordbrugs- og fødevaresektoren Biomaterialer, bioprocesser og bioprocesteknologi Miljø-, energi-, og klimateknologi Jordbrugsteknologi Gartneriteknologi Klimabidrag og teknologi til redution Praksisnære test og dokumentation Eksempel på opgavetyper Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer. Kunde: Region Midt Udvikling af filter til rensning af ventilationsluft fra stalde. Kunde: SKIOLD A/S Teknisk udregning vedr. miljøteknologi. Kunde: Miljøstyrelsen 2

17 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Organisatorisk ramme Selskabsform Aktieselskab Valg af formand Vedtægterne beskriver ikke valg af formand ud over på generalforsamlingens dagsorden. Bestyrelse Frank Bennetzen, formand Kim Vejlby Hansen Jørgen Yde Jensen Peter Dreyer Adm. dir. Dansk Landbrugsrådgivning Vice president, Foss Direktør, Skov Direktør, Seismonaut Valg af bestyrelsesmedlemmer Bestyrelsen består af fem til ti personer, der vælges på generalforsamlingen af aktionærerne for to år af gangen. Herudover vælger medarbejderne, i henhold til aktieselskabsloven, repræsentanter for dem selv til bestyrelsen. Hvert aktiebeløb på én krone giver én stemme. Generalforsamlingen skal sikre at et flertal af bestyrelsens medlemmer ikke har direkte tilknytning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Desuden skal bestyrelsesmedlemmerne have kommercielle og faglige kompetencer, som er til fordel for selskabet formål. Ejerstruktur / stifterkreds Deltager som ejer Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Deltager som formel stifter Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Charles Nielsen Grete Bertelsen Henrik Nygaard Arne Grønkjær Hansen Carl Åge Pedersen Forsknings og udviklingsleder, DONG Institutleder, KU Life Rådgivningschef, Dansk Landbrugsrådgivning Specialkonsulent, medarbejderrepræsentant Direktør, Dansk Landbrugsrådgivning Nøgletal 2007 (Tallene dækker over 6 mdr. - perioden ) Kunder, antal 84 Små danske virksomheder 51 Mellemstore danske virksomheder 11 Store danske virksomheder 9 Offentlige danske kunder 8 Udenlandske kunder 5 Omsætning mio. kr. 34,0 Dansk kommerciel omsætning 28,0 Udenlandsk kommerciel oms. 0,6 Institutioners og organisationers rolle ved nedlæggelse og likvidation ifølge vedtægterne Ved nedlæggelse kan provenuet anvendes til aktiviteter, der ligger inden for instituttets formål. RTI skal godkende anvendelsen. Resultatkontrakter 5,4 Øvrig FoU omsætning 0 FoU indsats mio. kr. 5,4 Eksternt finansieret FoU 5,4 Egenfinansieret FoU 0 Antal medarbejdere 48 Dr. og Ph.D. 12 Kandidatuddannede 27 Øvrigt teknisk personale 5 Administration 4 3

18 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Særlige forhold ved aktier Aktier kan alene overdrages til almennyttige institutioner, organisationer eller virksomheder, der beskæftiger sig med FoU og videnoverførsel og godkendes Nye aktier af RTI. kan ligeledes kun tegnes af ovenstående. Hovedkontor AgroTech Institut forjordbrugs- og FødevareInnovation Udkærsvej 15, Skejby DK-8200 Århus N Web: Andre kontorer i Danmark AgroTech Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Gartneriinnovation Højbakkegård Allè 21 (KU-Life) 2630 Taastrup AgroTech Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Gartneriinnovation Hvidkærvej Odense SV 4

19 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Historik og kort beskrivelse Alexandra Instituttet blev etableret i 1998 med udspring i Datalogisk Institut ved Århus Universitet. Alexandra Instituttet har til formål at bygge bro mellem ITforskningen og dansk erhvervsliv gennem projektsamarbejde mellem forskere, virksomheder og offentlige institutioner. Medlemmerne af Alexandra Instituttet repræsenterer virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer og offentlige institutioner. I 2006 ansøgte Alexandra Instituttet om godkendelse som GTS-institut i forbindelse med Videnskabsministeriets udbudsrunde. Instituttet blev godkendt i slutningen af Instituttet har fokus på forskningsbaseret brugerdreven innovation, fortrinsvis gennem projektsamarbejde, faglige netværk, kurser, konferencer og konsulentydelser. Instituttet gennemfører forsknings- og udviklingsprojekter i tæt samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner inden for pervasive computing og yder rådgivningsbistand til virksomheder og myndigheder med udgangspunkt i den nyeste forskning i Danmark og udlandet. Alexandra Instituttet leverer ITbaserede serviceydelser på tværs af brancher og har derfor ikke en enkelt eller få sektor/branchespecifikke målgrupper. Kompetenceområder Instituttet fokuserer på pervasive computing indenfor flg. Indsatsområder: Avanceret visualisering og interaktion Pervasive health care Pervasive positioning IT-sikkerhed Interaktionsdesign Forretningsforståelse (kommerciel udnyttelse af IKT) Softwareinfrastruktur New ways of working Eksempel på opgavetyper Digitale tilbud i det fysiske rum, bl.a. solgt til Litteratursiden.dk, Det Kongelige Bibliotek, Silkeborg Bibliotek og Statsbiblioteket. InfoGalleri udspringer af et projekt under ISIS-Katrinebjerg. Simulator til øre-kirurgi. Simuleringsværktøj, der lader kirurgen øve sig grundigt før en operation. Udviklet sammen med Rigshospitalet, KU og ÅU. Det Interaktive Hospital. Interaktivt informationssystem til hospitaler. Udviklet med bl.a. Datalogisk institut, Aarhus Universitet, og Alexandra Instituttet. Sikre auktioner. Sikkerhedssystem til behandling af vigtige data. Teknologien, der hedder Secure Multiparty Computing, går ud på at fordele en beregning ud over et antal forskellige computere. Finansieret af Det Strategiske Forskningsråds NABIT-program og EU-projektet CACE, Computer Aided Cryptography Engineering. 5

20 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Organisatorisk ramme Selskabsform Aktieselskab Valg af formand Bestyrelsen vælger blandt dem selv en formand. Valg af bestyrelsesmedlemmer Alexandra instituttet Alexandra instituttets bestyrelse vælges af ITforeningen Alexandras bestyrelse. Alexandra instituttet bestyres af fire til tolv bestyrelsesmedlemmer. Mindst to repræsentanter fra hvert køn skal indgå i bestyrelsen. Bestyrelsen skal sikre faglige kompetencer i forhold til både store og små virksomheder samt en bred geografisk dækning. Bestyrelse Erik Stridbek, formand Poul Bjerregaard Bettina Egerland Michael Holm Peter Landrock Steen M. Lynenskjold Mikael Lyngsø Preben Mejer Børge Obel Nøgletal 2007 Teknisk direktør, Kirk Direktør Århus Købmandsskole Direktør, Conscious Direktør, Systematic Software Engineering Excecutive chairman, Cryptomathic Senior Vice President, Terma Direktør, Stibo Catalog Direktør, Innovation Lab Dekan, Aarhus School of Business IT-foreningen Alexandra To til tre af IT-foreningens bestyrelse (1/3) skal være repræsentanter for offentlige forskning og uddannelsesinstitutioner. IT- foreningen Alexandras bestyrelse vælges af foreningens generalforsamling hvor én serviceaftale giver én stemme. Ejerstruktur / stifterkreds Medlemsejet institution (IT- foreningen Alexandra). Institutioners og organisationers rolle ved nedlæggelse og likvidation ifølge vedtægterne Ved nedlæggelse kan provenuet anvendes til aktiviteter, der ligger inden for instituttets formål. RTI skal godkende anvendelsen. Kunder, antal Små danske virksomheder - Mellemstore danske virksomheder - Store danske virksomheder - Offentlige danske kunder - Udenlandske kunder - Omsætning mio. kr. 37 Dansk kommerciel omsætning 23 Udenlandsk kommerciel oms. 0,5 Resultatkontrakter 2,5 Øvrig FoU omsætning 10,5 FoU indsats mio. kr. 15,2 Eksternt finansieret FoU 14 Egenfinansieret FoU 1,2 Antal medarbejdere 39 Dr. og Ph.D. 10 Kandidatuddannede 32 Øvrigt teknisk personale 1 Særlige forhold ved aktier Administration 6 Aktierne kan ikke sælges, omsættes eller pantsættes uden skriftlig tilladelse fra bestyrelsen. Hovedkontor Alexandra Instituttet Åbogade 34 DK-8200 Århus N Web: Andre kontorer i Danmark København (IT-Universitetet) 6

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Principper for GTS-institutternes virke mellem almennytte og marked

Principper for GTS-institutternes virke mellem almennytte og marked Principper for GTS-institutternes virke mellem almennytte og marked Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 2 Indledning og formål... 2 3 Rationalet for GTS-systemet en central aktør i det danske innovationssystem

Læs mere

Kære private rådgiver!

Kære private rådgiver! Kære private rådgiver! Der er virksomheder i Danmark med udfordringer, de ikke selv kan løse. De har brug for din ekspertise og viden de ved bare ikke, hvordan de finder dig. Derfor vil InnovationsAgenterne

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 1 December 1999 Alexandra i støbeskeen Af Michael Holm, formand for bestyrelsen, Alexandra Instituttet A/S Alexandra er kommet godt igennem den første udviklingsfase,

Læs mere

Performanceregnskab for GTS-net

Performanceregnskab for GTS-net Performanceregnskab for GTS-net 214 Indhold Indledning s. 4 I dette kapitel finder du en introduktion til GTS-nettet. Hvilken rolle spiller GTS-institutterne i det danske innovationsfremmesystem? Og hvad

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

GTS-nettet i internationalt perspektiv

GTS-nettet i internationalt perspektiv GTS-nettet i internationalt perspektiv En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, juni 2010. GTS-nettet i internationalt perspektiv - En analyse af GTS-nettets bidrag til international

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Divisionen for Byggeri og Anlæg Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Selvejende, almennyttigt non-profit institut Over 1.000 innovative

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz Nye projektmuligheder i Staalcentrum Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz FoodNetwork årsprogram Indsatsen adresserer to hovedmålgruppers forskellige roller og behov samt samspillet imellem disse: At styrke

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16. Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

innovation Vejviser til En oversigt over tilbud og puljer til virksomheder, der vil styrke deres innovation Gem

innovation Vejviser til En oversigt over tilbud og puljer til virksomheder, der vil styrke deres innovation Gem Vejviser til innovation Gem vejviseren den kan blive guld værd for din virksomhed En oversigt over tilbud og puljer til virksomheder, der vil styrke deres innovation 2 3 Kolofon Innovation er vigtig for

Læs mere

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet.

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet. Vedtægter for CLEAN Kapitel 1. Foreningen navn og formål 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er CLEAN f.m.b.a. ("Foreningen"). Foreningen har hjemsted i Danmark. 2. Foreningens formål Foreningen er en

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6,

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6, Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6, Torsdag den 17. juni 2010 på Experimentarium kl. 15.00 18.00 Deltagere: Nils O. Andersen, Randi Brinckmann Wencke, Claus Hviid Christensen og Wenche Erlien, Gitte Bailey

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007

Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007 Lyngby, den 22. september 2007 NS-J.Nr. 07-177 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 16 Budget for 2008 og oversigt over samlet brugerbetaling for H1-2007 Indhold 1. Opgradering af Forskningsnettet

Læs mere

Innovation i en krisetid - Danmarks innovationsevne under pres

Innovation i en krisetid - Danmarks innovationsevne under pres Innovation i en krisetid - Danmarks innovationsevne under pres August 2009 AgroTech Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Alexandra Instituttet Bioneer DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7.

PRESSEMEDDELELSE. Danish Agro og Vestjyllands Andel køber aktiemajoriteten i Finlands største grovvareselskab. Galten, 7. PRESSEMEDDELELSE Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 4653 Karise www.danishagro.dk Galten, 7. september 2012 Vestjyllands Andel Vesterkær 16 6950 Ringkøbing www.vja.dk Danish Agro og Vestjyllands Andel køber

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier IT Projektleder ERFA 9. juni 2011 Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier Centerleder i Innovationscenter for ebusiness Jan Overgaard Revideret agenda 09:30 09:45 Registrering, kaffe

Læs mere

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011 Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet Marts 2011 Om kortlægningen Baggrund REG LAB har sammen med Aalborg Universitet taget initiativ til at få kortlagt

Læs mere

1.1. Overordnende opgaver og ansvar. 1.2. Formanden og næstformanden for bestyrelsen. 1.3. Bestyrelsens sammensætning og organisering FAKTA

1.1. Overordnende opgaver og ansvar. 1.2. Formanden og næstformanden for bestyrelsen. 1.3. Bestyrelsens sammensætning og organisering FAKTA FAKTA Erhvervsfondsudvalgets udkast til anbefalinger for god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde (oversigtsskema) 1. Bestyrelsens opgaver og ansvar 1.1. Overordnende opgaver og ansvar 1.1.1. Det anbefales,

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Udkast til Vedtægter. 1. Navn og hjemsted. 1.1 Tænketankens navn er arbejde.org. 1.2 Hjemstedet er Lyngby- Taarbæk Kommune. 2.

Udkast til Vedtægter. 1. Navn og hjemsted. 1.1 Tænketankens navn er arbejde.org. 1.2 Hjemstedet er Lyngby- Taarbæk Kommune. 2. Udkast til Vedtægter 1. Navn og hjemsted 1.1 Tænketankens navn er arbejde.org 1.2 Hjemstedet er Lyngby- Taarbæk Kommune 2. Formål 2.1 Tænketankens formål er at medvirke til bedre konkurrenceevne ved forretningsoptrimering

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet Cand. Tech. i Maritim Teknologi Syddansk Universitet SDU - Det Tekniske Fakultet Etableret i 2006 fusion mellem SDU og IOT Uddannelse og forskning i Odense og Sønderborg 4 institutter Institut for Teknologi

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Netværkets organisering Hvad er vi sat i verden for? at bygge bro mellem vidensinstitutioner og produktionsvirksomheder med højværdiproduktion med henblik

Læs mere

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven.

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Resume Iværksætterhus erhvervsudviklingsloven Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Tilsynet lagde

Læs mere

Vedtægter. for. 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service.

Vedtægter. for. 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service. Vedtægter for Foreningen Sønderborg Vækstråd 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service. 1.2 Hjemstedet

Læs mere

Vedtægter for Bornholms Akademi

Vedtægter for Bornholms Akademi Vedtægter for Bornholms Akademi 1. Navn og hjemsted. Bornholms Akademi (herefter benævnt Akademiet) er en uafhængig selvejende institution på Bornholm. Akademiet er oprettet den 11. oktober 2001 af det

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Vedtægter for Tagpapbranchens Oplysningsråd

Vedtægter for Tagpapbranchens Oplysningsråd Vedtægter for Tagpapbranchens Oplysningsråd Staktoften 22D Telefon: CVR: e-mail: Hjemmeside: DK-2950 Vedbæk (+45) 45 66 07 11 19 16 69 88 info@tor.info www.tor.info NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1 Tagpapbranchens

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere