International evaluering af GTS-systemet Baggrundsmateriale September 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "International evaluering af GTS-systemet Baggrundsmateriale September 2008"

Transkript

1 International evaluering af GTS-systemet Baggrundsmateriale September 2008

2 Forord GTS-evaluering 2008 I efteråret 2008 gennemføres der - som et led i regeringens globaliseringsstrategi - en international evaluering af GTS-systemet i Danmark. Som baggrund for arbejdet i evalueringspanelet har GTS samlet dette materiale, der introducerer systemet samt de enkelte institutter. Materialet behandler en række af de forhold vi finder er væsentlige for systemets udvikling og udfordringer. Hensigten er at introducere og præsentere fakta om GTS-systemet anbefalinger og vurderinger har vi i videst muligt omfang forsøgt at overlade til medlemmerne af panelet. Materialet er opbygget, så de enkelte notater kan læses uafhængigt af hinanden. I det første notat gives en overordnet introduktion til GTS-systemet, dets aktuelle funktion samt den historiske baggrund (notat 1). Herefter introduceres de enkelte institutter på kortfattet og skematisk vis, og der gives en præsentation af GTS brancheforeningen (notat 2). I det tredje notat præsenteres systemets vidensprednings- og formidlingsaktiviteter. Det er såvel de kommercielt baserede som de mere almennyttigt orienterede (notat 3). Relationerne til og samarbejdet med de danske forskningsinstitutioner er blevet dokumenteret på en række parametre, der præsenteres i notat 4. Udviklingen i de regionale og internationale aktiviteter er beskrevet i henholdsvis notat 5 og 6. Det sidste notat beskriver hvordan GTS-systemet i kraft af de unikke teknologiske faciliteter og kompetencerne knyttet hertil spiller en afgørende rolle i Danmarks teknologiske infrastruktur. Baggrunden for notaterne er det omfattende datamateriale, der gennem de seneste 10 år er indsamlet til de årlige performanceregnskaber for systemet. Desuden er der i sommeren 2008 indsamlet en række supplerende data, for yderligere at kunne nuancere billedet af systemets aktiviteter og funktioner. Evalueringspanelet og de tilknyttede konsulenter, vil have mulighed for adgang til disse data. I materialet har vi desuden indsat lovgrundlaget for GTS-systemet samt udpluk af de aktuelle nationale strategier, der sætter mål for systemets udvikling. Lovgrundlaget er udmøntet i Retningslinier for godkendt teknologisk service, der er vedlagt i en separat publikation. Ligeledes har vi vedlagt GTS Performanceregnskab 1

3 2007, der i ord, tal og billeder beskriver de aktuelle resultater; samt en casesamling udarbejdet til Rådet for Teknologi og Innovation, der beskriver 16 cases med resultater fra perioden Notater og materialer er samlet elektronisk på: Dette link er alene tiltænkt panelets medlemmer. Det er mit håb, at materialet vil hjælpe panelet til at få et opdateret billede af GTS-systemet og skærpe appetitten på at stille spørgsmål og give anbefalinger. 18. september 2008 Ragnar Heldt Nielsen Direktør GTS Godkendt Teknologisk Service 2

4 Indholdsfortegnelse Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Notat 3 GTS-systemets formidlingsaktiviteter Notat 4 GTS-systemets samarbejde med danske FoU-institioner Notat 5 GTS-systemet i regionalt perspektiv Notat 6 GTS-systemets internationale udvikling Notat 7 GTS-systemets teknologiske infrastruktur Lov om Teknologi og innovation Globaliseringsstrategien Fremtid, fornyelse og tryghed, kapitel 9.3 Innovation Danmark kapitel 5 Bilag Casesamling over resultatkontrakter Retningslinjer for Godkendt Teknologiske Service i Danmark 2005 GTS Performanceregnskab 2007 GTS-institutternes årsregnskaber 1

5 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Præsentation af GTS-systemet GTS-evaluering Notat 1 Der gives en kort introduktion til GTS-systemets rolle og funktion i den danske innovationspolitik, samt en gennemgang af systemets historiske udvikling. 1 Præsentation af GTS-systemet Notat 1 giver en kort introduktion til GTS-systemet. Det efterfølges af en gennemgang af den historiske udvikling i/af systemet, som har betydning for hvordan systemet fungerer i dag nationalt såvel som internationalt, kommercielt og forskningsmæssigt. 1.1 Hvad er GTS-systemet? GTS-systemet består af ni godkendte teknologiske serviceinstitutter GTSinstitutterne. Systemets vigtigste funktion er at understøtte udvikling og innovation i danske virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner ved at formidle ny viden og teknologi. GTS-systemet 1 er også kernen i Danmarks teknologiske infrastruktur, som giver erhvervslivet adgang til avancerede testfaciliteter, laboratorier, certificering m.v. GTS beskæftiger ca personer (2007) og har en samlet omsætning på 2,46 mia. kr. (329 million EUR) 2. Omkring 10 pct. af omsætningen, eller 234 mio. kr. (30,8 mio. EUR) i 2007, kommer fra resultatkontrakter med Rådet for Teknologi og Innovation. Forskning og udvikling udgør omkring 17 pct. af omsætningen. GTS-institutterne har hver især deres egen individuelle profil, som varierer i forhold til størrelse, omsætning, forskningsintensitet, teknologisk bredde eller dybde og målgrupper. Institutterne er nærmere beskrevet i notat Formål med GTS-systemet GTS-institutterne er uafhængige, uvildige not-for-profit virksomheder med det primære formål at sprede nye teknologier, metoder og viden til erhvervsliv og samfund for at fremme innovation og udvikling. Det betyder bl.a., at GTS- 1 Fremover bruges GTS som betegnelse for hele nettet af GTS-institutter. 2 Alle priser i notaterne 1-7 er i løbende priser. 1

6 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet institutterne er uafhængige af politiske og økonomiske særinteresser, og at alt overskud geninvesteres i forskning og udvikling. GTS står for Godkendt Teknologisk Service. Godkendt henviser til, at et GTSinstitut formelt skal godkendes af Videnskabsministeren til at udføre teknologiske serviceaktiviteter. Godkendelsen gælder for tre år af gangen og bygger på en række krav til institutternes økonomiske, organisatoriske og faglige forhold. GTS sælger serviceydelser på almindelige kommercielle og konkurrencemæssige vilkår i Danmark såvel som i udlandet. Den danske stat yder ikke økonomisk støtte til salg af ydelserne. Derfor udvikler GTS udelukkende kompetencer, ydelser og produkter, som markedet efterspørger i tilstrækkeligt højt omfang. GTS har to overordnede funktioner: At udvikle og vedligeholde Danmarks basale teknologiske infrastruktur: Adgang til basale teknologiske kompetencer, som almindelige virksomheder ikke selv råder over og som ikke findes andre steder i markedet, f.eks. standardiseringsaktiviteter, adgang til udstyr, faciliteter og laboratorier, test, kurser og efteruddannelse, samt andre teknologiske serviceydelser. At skabe teknologisk innovation og udvikling i dansk erhvervsliv: Opbygning, udvikling og formidling af ny teknologisk viden, f.eks. nye metoder, koncepter og serviceydelser med henblik på at bidrage til udvikling af nye videnbaserede produkter, serviceydelser og processer i virksomheder og institutioner. Kilde: Retningslinjer for GTS-institutterne, Forskning og udvikling Som godkendt GTS-institut har man mulighed for at søge om resultatkontrakter til at opbygge, udvikle og formidle ny og eksisterende viden og teknologi til virksomheder og institutioner. Resultatkontrakterne kan også gå til at udvikle ny teknologisk infrastruktur, som f.eks. testfaciliteter, laboratorier eller til at udføre anvendt forskning. Læs mere om GTS unikke faciliteter og udstyr i notat 7 og den vedlagte casesamling (bilag). GTS modtog i alt 234 mio. kr. (30, 8 mio. EUR) i resultatkontrakter i Det svarer til ca. 10 pct. af den samlede omsætning. Resultatkontraktpuljen har ligget på et stabilt niveau siden 2003 (se figur 1). 2

7 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Hvad er en resultatkontrakt? Resultatkontrakten fokuserer på specifikke aktiviteter, som Rådet for Teknologi og Innovation ønsker at medfinansiere og som passer ind i GTS-instituttets strategi og målgruppe. Resultatkontrakten bliver normalt indgået for en tre-årig periode. Kontrakten skal dække et større og sammenhængende aktivitetsområde og samtidig fokusere på konkrete og operationelle målepunkter. Målgrupper og effektmål skal defineres fra starten, herunder det forventede antal kunder og kommerciel omsætning. GTS-instituttets ansøgning vurderes af RTI ud fra omfanget af kundebetjening, særligt små og mellemstore virksomheder, udvikling af nye ydelser, strategiske partnerskaber og samspil med forskningsmiljøer i ind- og udland, samt varetagelse af almennyttige opgaver, f.eks. ny infrastruktur. Endelig indgår GTS-instituttets egenfinansiering af aktivitetsområdet i vurderingen. RTI stiller krav om indsigt i instituttets økonomiske forhold (halvårlig rapportering, årsrapport, budget og beregning af overhead). Institutterne skal derudover rapportere om resultater og effekter, samt fremdrift i resultatkontraktens mål og succeskriterier. På den måde følger RTI hvordan hvert enkelt GTS-institut bidrager til virksomhedernes teknologianvendelse og til erhvervslivets innovation og produktudvikling. Kilde: Retningslinjer for GTS-institutterne, 2005 GTS er også involveret i forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder, universiteter og forskningsinstitutioner i både Danmark og udlandet. Tilsammen genererer institutterne ca. 188 mio. kr. (25 mio. EUR) i forskningsmidler fra konkurrenceudsatte puljer og programmer, som administreres af den danske stat, styrelser, regionale myndigheder, samt det europæiske forskningsprogram og andre programmer i udlandet. GTS tilfører selv yderligere 153 mio. kr. (20 mio. EUR) til forskning og udvikling. 3

8 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Figur 1 Udviklingen i GTS FoU-indsats, mio. EUR ,2 26, ,6 24,8 Other research and development Internally financed R&D ,9 16,1 15,3 12,9 20,2 Government performance contracts ,6 28,1 29,5 29,5 30, GTS Performanceregnskab Den teknologiske service i forsknings- og innovationssystemet Traditionelt har GTS fungeret som brobygger mellem universiteternes forskning og erhvervslivet. Opdelingen mellem universiteter, strategisk forskning, teknologiske serviceinstitutter, private virksomheder og offentlige myndigheder i Danmark er ikke længere så skarp og entydig. De forskellige institutioner skal samarbejde og komplementere hinanden i tværfaglige netværk, programmer og projekter. Alligevel er der en vis opdeling mellem institutionernes primære formål, idet universiteterne skal fokusere på at uddanne kandidater og producere forskning. De tidligere sektorforskningsinstitutter, som nu er fusioneret ind i universiteterne, skal levere forskningsbaserede viden og information til beslutningstagere, policyudvikling m.v. Kernefunktionen for GTS er at levere teknologisk viden til virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner med henblik på at øge dansk innovations- og konkurrenceevne. GTS udvikler kompetencer, viden, metoder og teknologiske serviceydelser, som er relevante for dansk erhvervsliv og ikke tilgængelige på universiteter, forskningsinstitutioner eller i den private sektor. GTS kundekreds tæller ca danske virksomheder og institutioner, som dækker mange brancher og virksomhedstyper. 77 pct. af de danske kunder er små og mellemstore virksomheder. Som følge af den teknologiske service har en bred del af dansk erhvervsliv kontakt med vidensystemet i forbindelse med innovation og udvikling. Det gælder især de små og mellemstore virksomheder, som udgør ca. 98 pct. af dansk erhvervsliv. Læs mere om GTS-nettets relationer til det danske forskningssystem i notat 4. 4

9 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Figur 2 Udvikling i GTS kundesammensætning, antal Large enterprises Medium-size enterprises Small enterprises GTS Performanceregnskab GTS internationale udvikling I løbet af de seneste ca. 10 år har GTS gennemgået en markant international udvikling, særligt hvad angår den kommercielle del af forretningen. I 2007 kom næsten 50 pct. af den kommercielle omsætning fra opgaver i udlandet. I alt udgør eksporten 42 pct. af omsætningen, hvilket svarer til 987 mio. kr. (127 mio. EUR). Fire GTS-institutter er repræsenteret i en række lande, mens andre primært eksporterer fra Danmark. Trods den internationale forretningsudvikling er hovedparten af videnbasen stadig placeret i Danmark. Ét enkelt GTS-institut udfører udviklingsaktiviteter uden for Danmarks grænser. De fleste udenlandske datterselskaber og kontorer er placeret i Sverige, Norge og andre Vesteuropæiske lande, mens der også er kontorer i Nordamerika, Rusland og Østasien. 5

10 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Figur 3 Udvikling i GTS internationale omsætning, million EUR ,9 7,3 7,6 8 8,8 Internationally financed research and development Commercial turnover, foreign ,5 101,8 107,9 122,4 127, GTS Performanceregnskab 2007 GTS spiller en vigtig rolle for den globale videnudveksling og hjemtagning af viden til Danmark. GTS hjemtager, tilpasser og formidler global viden til den danske kontekst gennem deltagelse i internationale forsknings- og udviklingsprojekter, f.eks. under EU s forskningsprogrammer, formelle og uformelle aftaler og relationer med forskningsinstitutioner i udlandet. I 2007 genererede GTS næsten 67 mio. kr. (ni mio. EUR) fra forskningsprogrammer i udlandet. Trods en stigning på ni pct. i forhold til 2006 er niveauet lavere end i begyndelsen af årtusindet. I 2007 udgjorde udenlandske forskningsmidler 12 pct. af de samlede forskningsog udviklingsaktiviteter (eller 16 pct. af forsknings- og udviklingsomsætningen, dvs. eksklusiv egenfinansierede investeringer). Læs mere om GTS internationale udvikling i notat Historisk udvikling af GTS-systemet GTS-systemets rødder kan trækkes tilbage til etableringen af Teknologisk Institut i Instituttet blev etableret af erhvervslivet og med økonomisk støtte fra staten. I årene omkring 2. verdenskrig etablerede Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) lignende institutter inden for en række specifikke tekniske områder, f.eks. Svejsecentralen, Elektronikcentralen, Korrosionscentralen, Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Lydteknisk Laboratorium m.fl. I 1973 blev det besluttet at samle de mange forskellige teknologiske serviceinstitutter i ét samlet system under Lov om Teknologisk Service. Dermed var grundstenen for GTS, som det ser ud i dag, lagt. Afsnit 1.2 giver et overblik over de væsentligste beslutninger i lovgrundlaget 6

11 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet fra 1973, samt en gennemgang af den efterfølgende strukturelle udvikling i systemet Lov om Teknologisk Service i 1973 Før 1973 bestod det teknologiske servicesystem af to store teknologiske institutter (Teknologisk Institut og Jysk Teknologisk Institut), samt en række mindre institutter, som bl.a. var etableret af ATV. Begge systemer modtog økonomisk støtte fra staten. I 1973 fastlagde to nye love Lov om teknologisk service og Lov om statens tekniske prøvenævn nye retningslinjer og et nyt finansieringssystem for Danmarks teknologiske servicesystem. Vurderingen blandt centrale aktører, herunder ATV var, at en sammenlægning af de erhvervsrettede service- og forskningsinstitutter kunne bidrage til at styrke og modernisere systemet, samt harmonisere vilkårene for institutterne. Det var i den forbindelse begrebet godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS) blev introduceret med specifikke krav til de institutter der ønskede godkendelse. Det nye system blev mødt med nye krav om rammestyring med udgangspunkt i planer, resultatmålinger og evalueringer. Det danske GTS-system bestod i 1973 af 36 forskellige institutter. De fik til hovedopgave, at formidle teknologisk viden i modsætning til at udøve erhvervsrettet forskning. Institutternes forskningsaktiviteter skulle medfinansieres af andre offentlige midler eller kunder, mens det nye råd for teknologisk service udelukkende støttede forsknings- og udviklingsaktiviteter, som var rettet mod løsning af konkrete, aktuelle problemstillinger og til opbygning af viden, der skulle omsættes til teknologiske serviceydelser. Betegnelse af teknologisk service, 1973 Udvikling, indsamling og bearbejdning af teknisk og dermed samhørende virksomhedsøkonomisk og ledelsesmæssig viden og formidling til praktisk anvendelse for erhvervslivet, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt. Kilde: Lov om teknologisk service 1973, Lov nr. 221 De statslige bevillinger til GTS kunne således gå til følgende aktiviteter: Basistilskud i henhold til 3-5 årige aftaler, hvor aktiviteter der indeholdt samspil med målgrupper, formidling af ny viden, samt norm- og standardiseringsarbejde var centrale elementer. Varetagelse af særlige erhvervspolitiske opgaver eller introduktion af helt ny teknologi. Tilskud til reducering af priser for rådgivning af mindre virksomheder og uddannelsesaktiviteter målrettet ikke-akademikere. Projekttilskud til godkendte enkeltaktiviteter. Projekttilskud på konkurrencemæssige vilkår inden for prioriterede temaer (åben for alle typer aktører). Lån til byggeri og udstyr. Systemet fra 1973 fungerede ca. 15 år uden større principielle justeringer. Trods nogle udsving i rammerne for basisbevillinger var der bred politisk opbakning til 7

12 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet GTS. Institutterne var involveret i mange af de daværende erhvervs- og teknologipolitiske initiativer Strukturudvikling efter 1973 De første år efter oprettelsen af GTS var præget af tilgang af nye institutter, som søgte godkendelse. Uformelt samarbejdede institutterne med hinanden såvel som med forskellige sektorforskningsinstitutioner (f.eks. Risø, Statens Byggeforskningsinstitut og institutter på DTU). Efter de relativt stabile 15 år bød slutningen af 1980 erne på flere store fusioner, da Teknologirådet var indstillet på at rationalisere området. Fusionsbølgen betød også at Statsprøveanstalten, som stod for test og prøvninger af nye produkter, blev fordelt på tre GTS-institutter (Det nye Brandtekniske Institut, i dag DBI, Teknologisk Institut og FORCE Technology). Fusionerne blev efterfulgt af nedskæringer i de offentlige bevillinger til GTS. I 1992 foreslog Erhvervsudviklingsrådet, at oprette en koncernfunktion for GTS, som kunne overtage ansvaret for kontrol og strukturtilpasning i systemet. Forslaget blev ikke gennemført, fordi flere væsentlige aktører blandt GTS-institutterne og erhvervsorganisationer vurderede, at institutterne var for forskellige til at indgå under én samlet koncern. GTS-institutterne oprettede i stedet brancheorganisationen Institutrådet, som fortsat fungerer under navnet GTS. I 1995 var der 14 GTS-institutter tilbage. FORCE og Teknologisk Institut var de markant største. Begge havde styrket den kommercielle forretning med flere rutineprægede aktiviteter for at kompensere for de vigende offentlige bevillinger, herunder kurser, inspektion og prøvning. I 2001 blev den politiske administration af GTS flyttet fra Erhvervsministeriet til det nye Videnskabsministerium. Det betød, at GTS kom tættere på det offentlige forskningssystem og dermed mulighed for et tættere samspil med danske universiteter om forskningsbaseret innovation. Til gengæld betød omlægningen også en decentralisering af erhvervspolitikken så GTS blev skilt fra tidligere roller som f.eks. iværksætterpolitik og drift af de Teknologiske Informationscentre. Fra 1995 til 2006 blev antallet af institutter yderligere halveret pga. konkurser, fusioner og to institutter er overgået til andre ressortområder. Bioteknologisk Institut blev splittet i to, hvoraf den ene del er videreført i Bioneer, mens den anden blev overtaget af Teknologisk Institut. I 2006 lavede Videnskabsministeriet for første gang et udbud for ansøgere til GTS-status. 13 institutioner søgte om godkendelse. Efter grundige forhandlinger godkendte Videnskabsministeren to nye institutter i 2007, AgroTech og Alexandra Instituttet. I dag består GTS derfor af i alt ni institutter. 8

13 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet Udvikling i GTS rolle I 1973 blev rollen for GTS defineret første gang på følgende måde: Udvikling, indsamling og bearbejdning af teknisk og dermed sammenhørende virksomhedsøkonomisk og ledelsesmæssig viden og formidling til praktisk anvendelse for erhvervslivet, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt. 3 Basismidlerne kunne gå til forskning og udvikling målrettet institutternes løsning af konkrete problemstillinger. Øvrige forskningsaktiviteter kunne finansieres fra anden side. I en beskrivelse af teknologisk service fra 1993 havde definitionen udviklet sig til: Som teknologisk service betegnes forskning og udvikling, indsamling og bearbejdning af teknologisk og dermed samhørende virksomhedsøkonomi, organisation og ledelse, og formidling heraf til praktisk anvendelse inden for erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt 4. I 1996 blev praktisk anvendelse udvidet til også at omfatte kommerciel anvendelse 5. Basismidlerne gik nu til kompetenceopbygning, udvikling af nye serviceydelser, standardiseringsarbejde og generel formidling. I 2008 beskriver Forsknings- og Innovationsstyrelsen GTS-systemet som: Formålet med GTS-institutternes indsats er at styrke den teknologiske service i Danmark som grundlag for udvikling og udnyttelse af teknologiske, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt øge innovationsindsatsen i virksomhederne. Institutterne opbygger og udvikler teknologiske kompetencer og formidler denne viden til dansk erhvervsliv. De er samtidig brobyggere til videninstitutioner i indog udland. 6 Rådet for Teknologi og Innovation medfinansierer udvalgte videnudviklings- og videnspredningsinitiativer, der generelt er til gavn for dansk erhvervsliv og samfundet i øvrigt. Beskrivelserne af den teknologiske service viser, at hovedaktiviteten i GTSordningen siden 1973 har været formidling af teknologisk viden, mens egentlig forskning traditionelt har spillet en mere beskeden rolle. De tidligere basismidler gik primært til udvikling og drift af teknologiske serviceydelser. Med tiden er midlerne, som i dag kaldes resultatkontrakter, blevet mere bundne til specifikt formulerede udviklings- og formidlingsaktiviteter med konkrete mål, formål og perspektiver, samt forventede effekter i form af ny viden, ny teknologi og spredning til målgrupperne. Både GTS og Rådet for Teknologi og Innovation anser det for nødvendigt at styrke GTS forskningshøjde ved at indgå i samarbejde med universiteterne. Det er 3 Lov om Teknologisk Service Bekendtgørelse om Erhvervsudviklingsrådets virke 1993, Bekendtgørelse. nr Lov om Teknologisk Service 1996, Lov nr

14 Notat 1 Præsentation af GTS-systemet vigtigt for at GTS kan holde sig på forkant med markedsudviklingen og dermed fastholde sin rolle som effektiv formidler af nye viden og teknologi. Handlingsplanen InnovationDanmark , som er publiceret af Rådet for Teknologi og Innovation, har derfor øget samarbejde mellem GTS og universiteterne som et eksplicit mål. I 1973 var GTS rettet mod danske virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner og samfundet i øvrigt. Dette gik igen i 1993, mens udviklingen frem til 2006 tyder på et snævrere fokus på at servicere private virksomheder, især små og mellemstore virksomheder. Den tendens er ved at vende idet der siden 2006 er kommet stort fokus på teknologianvendelse og innovation i offentlige institutioner så GTS kompetencer igen kommer i spil. 10

15 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Præsentation af de enkelte GTS-institutter Nedenfor beskrives de enkelte GTS-institutter i alfabetisk rækkefølge. GTS-evaluering Notat 2 Indholdsfortegnelse side AgroTech 2 Alexandra Instituttet 5 Bioneer 7 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 10 DELTA 13 Dansk Fundamental Metrologi 16 DHI 19 FORCE Technology 22 Teknologisk Institut 25 GTS-brancheforeningen 28 1

16 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Historik og kort beskrivelse AgroTech blev etableret 1. juli 2007på baggrund af en udskillelse Dansk Landbrugsrådgivning (Landscentrets) forskningsbaserede aktiviteter. Dansk Landbrugsrådgivning tog initiativ til etableringen i 2006 da Videnskabsministeriet åbnede for ansøgninger til godkendelse som GTS-institut. AgroTech fik GTS-status i midten af 2007, hvorefter etableringen blev realiseret. Landbrugets nye tilknytning til GTS er et stærkt symbol på at landbruget i dag er en højteknologisk industri med betydning for såvel fødevare- som energiproduktion. AgroTechs aktiviteter tager udgangspunkt i krydsfeltet mellem biologi og teknologi med det formål at sikre fremdrift og udvikling i virksomheder inden for de primære erhverv, samt hele værdikæden fra jord til bord. Fokusområderne omfatter miljø-, energi- og klimateknologi, bioenergi og processer, biomarkører, gartneriteknologi, forsøgs- og demonstration aktiviteter, informations- og kommunikationsteknologi, sensorer samt fødevareinnovation. AgroTechs kundegruppe omfatter ca danske virksomheder, som leverer produkter og serviceydelser til landbrug, fødevarevirksomheder og gartnerier. Hovedmålgrupper Jordbrugserhvervet Agroindustrien Fødevareindustrien Kompetenceområder Levnedsmiddelindustrien Gartnerisektoren Sensorteknologi og IKT i jordbrugs- og fødevaresektoren Biomaterialer, bioprocesser og bioprocesteknologi Miljø-, energi-, og klimateknologi Jordbrugsteknologi Gartneriteknologi Klimabidrag og teknologi til redution Praksisnære test og dokumentation Eksempel på opgavetyper Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer. Kunde: Region Midt Udvikling af filter til rensning af ventilationsluft fra stalde. Kunde: SKIOLD A/S Teknisk udregning vedr. miljøteknologi. Kunde: Miljøstyrelsen 2

17 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Organisatorisk ramme Selskabsform Aktieselskab Valg af formand Vedtægterne beskriver ikke valg af formand ud over på generalforsamlingens dagsorden. Bestyrelse Frank Bennetzen, formand Kim Vejlby Hansen Jørgen Yde Jensen Peter Dreyer Adm. dir. Dansk Landbrugsrådgivning Vice president, Foss Direktør, Skov Direktør, Seismonaut Valg af bestyrelsesmedlemmer Bestyrelsen består af fem til ti personer, der vælges på generalforsamlingen af aktionærerne for to år af gangen. Herudover vælger medarbejderne, i henhold til aktieselskabsloven, repræsentanter for dem selv til bestyrelsen. Hvert aktiebeløb på én krone giver én stemme. Generalforsamlingen skal sikre at et flertal af bestyrelsens medlemmer ikke har direkte tilknytning til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Desuden skal bestyrelsesmedlemmerne have kommercielle og faglige kompetencer, som er til fordel for selskabet formål. Ejerstruktur / stifterkreds Deltager som ejer Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Deltager som formel stifter Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Charles Nielsen Grete Bertelsen Henrik Nygaard Arne Grønkjær Hansen Carl Åge Pedersen Forsknings og udviklingsleder, DONG Institutleder, KU Life Rådgivningschef, Dansk Landbrugsrådgivning Specialkonsulent, medarbejderrepræsentant Direktør, Dansk Landbrugsrådgivning Nøgletal 2007 (Tallene dækker over 6 mdr. - perioden ) Kunder, antal 84 Små danske virksomheder 51 Mellemstore danske virksomheder 11 Store danske virksomheder 9 Offentlige danske kunder 8 Udenlandske kunder 5 Omsætning mio. kr. 34,0 Dansk kommerciel omsætning 28,0 Udenlandsk kommerciel oms. 0,6 Institutioners og organisationers rolle ved nedlæggelse og likvidation ifølge vedtægterne Ved nedlæggelse kan provenuet anvendes til aktiviteter, der ligger inden for instituttets formål. RTI skal godkende anvendelsen. Resultatkontrakter 5,4 Øvrig FoU omsætning 0 FoU indsats mio. kr. 5,4 Eksternt finansieret FoU 5,4 Egenfinansieret FoU 0 Antal medarbejdere 48 Dr. og Ph.D. 12 Kandidatuddannede 27 Øvrigt teknisk personale 5 Administration 4 3

18 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Særlige forhold ved aktier Aktier kan alene overdrages til almennyttige institutioner, organisationer eller virksomheder, der beskæftiger sig med FoU og videnoverførsel og godkendes Nye aktier af RTI. kan ligeledes kun tegnes af ovenstående. Hovedkontor AgroTech Institut forjordbrugs- og FødevareInnovation Udkærsvej 15, Skejby DK-8200 Århus N Web: Andre kontorer i Danmark AgroTech Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Gartneriinnovation Højbakkegård Allè 21 (KU-Life) 2630 Taastrup AgroTech Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Gartneriinnovation Hvidkærvej Odense SV 4

19 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Historik og kort beskrivelse Alexandra Instituttet blev etableret i 1998 med udspring i Datalogisk Institut ved Århus Universitet. Alexandra Instituttet har til formål at bygge bro mellem ITforskningen og dansk erhvervsliv gennem projektsamarbejde mellem forskere, virksomheder og offentlige institutioner. Medlemmerne af Alexandra Instituttet repræsenterer virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer og offentlige institutioner. I 2006 ansøgte Alexandra Instituttet om godkendelse som GTS-institut i forbindelse med Videnskabsministeriets udbudsrunde. Instituttet blev godkendt i slutningen af Instituttet har fokus på forskningsbaseret brugerdreven innovation, fortrinsvis gennem projektsamarbejde, faglige netværk, kurser, konferencer og konsulentydelser. Instituttet gennemfører forsknings- og udviklingsprojekter i tæt samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner inden for pervasive computing og yder rådgivningsbistand til virksomheder og myndigheder med udgangspunkt i den nyeste forskning i Danmark og udlandet. Alexandra Instituttet leverer ITbaserede serviceydelser på tværs af brancher og har derfor ikke en enkelt eller få sektor/branchespecifikke målgrupper. Kompetenceområder Instituttet fokuserer på pervasive computing indenfor flg. Indsatsområder: Avanceret visualisering og interaktion Pervasive health care Pervasive positioning IT-sikkerhed Interaktionsdesign Forretningsforståelse (kommerciel udnyttelse af IKT) Softwareinfrastruktur New ways of working Eksempel på opgavetyper Digitale tilbud i det fysiske rum, bl.a. solgt til Litteratursiden.dk, Det Kongelige Bibliotek, Silkeborg Bibliotek og Statsbiblioteket. InfoGalleri udspringer af et projekt under ISIS-Katrinebjerg. Simulator til øre-kirurgi. Simuleringsværktøj, der lader kirurgen øve sig grundigt før en operation. Udviklet sammen med Rigshospitalet, KU og ÅU. Det Interaktive Hospital. Interaktivt informationssystem til hospitaler. Udviklet med bl.a. Datalogisk institut, Aarhus Universitet, og Alexandra Instituttet. Sikre auktioner. Sikkerhedssystem til behandling af vigtige data. Teknologien, der hedder Secure Multiparty Computing, går ud på at fordele en beregning ud over et antal forskellige computere. Finansieret af Det Strategiske Forskningsråds NABIT-program og EU-projektet CACE, Computer Aided Cryptography Engineering. 5

20 Notat 2 Præsentation af de enkelte GTS-institutter Organisatorisk ramme Selskabsform Aktieselskab Valg af formand Bestyrelsen vælger blandt dem selv en formand. Valg af bestyrelsesmedlemmer Alexandra instituttet Alexandra instituttets bestyrelse vælges af ITforeningen Alexandras bestyrelse. Alexandra instituttet bestyres af fire til tolv bestyrelsesmedlemmer. Mindst to repræsentanter fra hvert køn skal indgå i bestyrelsen. Bestyrelsen skal sikre faglige kompetencer i forhold til både store og små virksomheder samt en bred geografisk dækning. Bestyrelse Erik Stridbek, formand Poul Bjerregaard Bettina Egerland Michael Holm Peter Landrock Steen M. Lynenskjold Mikael Lyngsø Preben Mejer Børge Obel Nøgletal 2007 Teknisk direktør, Kirk Direktør Århus Købmandsskole Direktør, Conscious Direktør, Systematic Software Engineering Excecutive chairman, Cryptomathic Senior Vice President, Terma Direktør, Stibo Catalog Direktør, Innovation Lab Dekan, Aarhus School of Business IT-foreningen Alexandra To til tre af IT-foreningens bestyrelse (1/3) skal være repræsentanter for offentlige forskning og uddannelsesinstitutioner. IT- foreningen Alexandras bestyrelse vælges af foreningens generalforsamling hvor én serviceaftale giver én stemme. Ejerstruktur / stifterkreds Medlemsejet institution (IT- foreningen Alexandra). Institutioners og organisationers rolle ved nedlæggelse og likvidation ifølge vedtægterne Ved nedlæggelse kan provenuet anvendes til aktiviteter, der ligger inden for instituttets formål. RTI skal godkende anvendelsen. Kunder, antal Små danske virksomheder - Mellemstore danske virksomheder - Store danske virksomheder - Offentlige danske kunder - Udenlandske kunder - Omsætning mio. kr. 37 Dansk kommerciel omsætning 23 Udenlandsk kommerciel oms. 0,5 Resultatkontrakter 2,5 Øvrig FoU omsætning 10,5 FoU indsats mio. kr. 15,2 Eksternt finansieret FoU 14 Egenfinansieret FoU 1,2 Antal medarbejdere 39 Dr. og Ph.D. 10 Kandidatuddannede 32 Øvrigt teknisk personale 1 Særlige forhold ved aktier Administration 6 Aktierne kan ikke sælges, omsættes eller pantsættes uden skriftlig tilladelse fra bestyrelsen. Hovedkontor Alexandra Instituttet Åbogade 34 DK-8200 Århus N Web: Andre kontorer i Danmark København (IT-Universitetet) 6

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Lidt om AgroTech og om fremtiden Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet It som innovativ drivkraft Bilag til Forretningsudvalgets møde 13. maj 2008 Punkt nr.

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet It som innovativ drivkraft Bilag til Forretningsudvalgets møde 13. maj 2008 Punkt nr. Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet It som innovativ drivkraft Bilag til Forretningsudvalgets møde 13. maj 2008 Punkt nr. 32 Anmodning om operatør-rolle på projekt

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder

Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder Videnkupon til små og mellemstore virksomheder skal fremme samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder (SMV) og videninstitutioner

Læs mere

POINT OF CARE / TEMADAG

POINT OF CARE / TEMADAG POINT OF CARE / TEMADAG Vejen til hurtigere, bedre og billigere resultater som gavner både borgere og samfund? Hvordan bringer vi løsningerne på markedet, og hvordan får vi dem i brug? Program 9.30 10.00

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Kære private rådgiver!

Kære private rådgiver! Kære private rådgiver! Der er virksomheder i Danmark med udfordringer, de ikke selv kan løse. De har brug for din ekspertise og viden de ved bare ikke, hvordan de finder dig. Derfor vil InnovationsAgenterne

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

GTS Performanceregnskab

GTS Performanceregnskab GTS Performanceregnskab 27 Indhold 1 Godkendt Teknologisk Service skaber øget værdi for samfundet s. 4 GTS-nettet er et centralt instrument til at sikre, at ny viden fra forskning og udvikling omsættes

Læs mere

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,

Læs mere

AGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015

AGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015 AGROTECH * Afsætning af lokale fødevarer v/dorthe Lynnerup UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH /I projekter hvad & hvilke /I kurser /På kommerciel timebasis /Inspiration til

Læs mere

Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations strategi for GTS

Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations strategi for GTS Forsknings- & Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Dok.nr: 46252 Ref.:PB/PB E-mail:pb@frinet.dk Att.: Søren Jensen, Chefkonsulent 20. april 2009 Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer.

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Projektbeskrivelse af Biomateriale-initiativ Forord Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Fremstilling af bioplast bidrager

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Notat. Dermed vil videnscenteret blive et fælles fyrtårn for branchens udvikling.

Notat. Dermed vil videnscenteret blive et fælles fyrtårn for branchens udvikling. Notat bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr. dk 2710 9489 Dato Rev./Ver. Udarbejdet af Projekt-id 2016-03-02 0 CL 9-151 Fra bestyrelsen: Forslag om sammenlægning

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Principper for GTS-institutternes virke mellem almennytte og marked

Principper for GTS-institutternes virke mellem almennytte og marked Principper for GTS-institutternes virke mellem almennytte og marked Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 2 Indledning og formål... 2 3 Rationalet for GTS-systemet en central aktør i det danske innovationssystem

Læs mere

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 InnovationsAgenterne Innovationssystemet Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 Formål med Innovationsagent ordningen At bringe teknologisk viden og inspiration til SMVerne og identificere

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Udviklingskontrakt

Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

12. november 2015. Copenhagen EU Office. Accelerer din produkt- og forretningsudvikling med EU-støtte

12. november 2015. Copenhagen EU Office. Accelerer din produkt- og forretningsudvikling med EU-støtte 12. november 2015 Copenhagen EU Office Accelerer din produkt- og forretningsudvikling med EU-støtte COPENHAGEN EU OFFICE Copenhagen EU Office er et erhvervspolitisk EU-kontor i Bruxelles, som repræsenterer

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Offshore Center Danmark Præsentation

Offshore Center Danmark Præsentation 1 Offshore Center Danmark Workshop d. 17 juni 2003 Genbrug fra: Gå Hjem Møde Aalborg Universitet Esbjerg Torsdag den 11. april 2002 Af Kai B. Olsen RAMBØLL Den Jysk-fynske erhvervsredegørelse Offshore

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø INGENIØRFORENINGEN I DANMARK 1. Navn og område Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Selskabets navn er IDA Arbejdsmiljø. IDA Arbejdsmiljø er et landsdækkende, fagteknisk selskab oprettet

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation Herved bekendtgøres lov nr. 419 af 6. juni 2002 om teknologi og innovation, med de ændringer, der følger af 39 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, 48 i lov nr.

Læs mere

Hjælp til tilskudsjunglen

Hjælp til tilskudsjunglen Hjælp til tilskudsjunglen Væksthus Hovedstadens Cleantechdag 10. December 2008 Civilingeniør Hanne Eriksen Konsulent for Miljøstyrelsen Disposition Har vi en jungle? Danske puljer et overblik De internationale

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

Anbefalinger for god fondsledelse

Anbefalinger for god fondsledelse Anbefalinger for god fondsledelse Dette notat er en beskrivelse af, hvordan Fonden for Entreprenørskab imødekommer fondsloven og rammene for anbefalinger for god fondsledelse: 1. Åbenhed og kommunikation

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

VIDENBYEN FREDERIKSBERG. Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner

VIDENBYEN FREDERIKSBERG. Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner VIDENBYEN FREDERIKSBERG Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner GENERELLE TENDENSER OM INNOVATION Partnerskaber om innovation: I dag skabes

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Indkaldelse af interessetilkendegivelser til Højteknologifonden vedrørende Højteknologiske platforme

Indkaldelse af interessetilkendegivelser til Højteknologifonden vedrørende Højteknologiske platforme 5. april 2006 J.nr. O-2006-2 Indkaldelse af interessetilkendegivelser til Højteknologifonden vedrørende Højteknologiske platforme Højteknologifonden støtter strategiske satsninger inden for forskning og

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Sammenlægning af Aarhus Universitet, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Handelshøjskolen i Århus

Sammenlægning af Aarhus Universitet, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Handelshøjskolen i Århus Universitets- og Byggestyrelsen Bredgade 43 1260 København K Jens Bigum Bestyrelsesformand Dato: 2. november 2006 Journalnr: AU-2006-010-017 Reference: ms Sammenlægning af Aarhus Universitet, Danmarks

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet

Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet 1 Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Olie & gas : Helikopteren Dansk Offshore Centerets

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

Videnskabsministeriets innovationsindsats

Videnskabsministeriets innovationsindsats Beretning til statsrevisorerne om Videnskabsministeriets innovationsindsats med særlig fokus på samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv Maj 2006 RB A102/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde LBK nr 580 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Performanceregnskab for GTS-net

Performanceregnskab for GTS-net Performanceregnskab for GTS-net 214 Indhold Indledning s. 4 I dette kapitel finder du en introduktion til GTS-nettet. Hvilken rolle spiller GTS-institutterne i det danske innovationsfremmesystem? Og hvad

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Resultatkontrakt 2009

Resultatkontrakt 2009 Resultatkontrakt 2009 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 3 3. Vision... 5 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder... 7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION

SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv EN PRÆSENTATION HVEM ER SEGES SEGES er det nye navn for Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion, som pr. 1. januar

Læs mere

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder -- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere