BACHELOR HUMANISTISK INFORMATIK, KOMMUNIKATION 2013 AALBORG UNIVERSITET VEJLEDER: RASMUS GRØN GRUPPE 22 CHRISTINA A.S. NIELSEN HENRIETTE K.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BACHELOR HUMANISTISK INFORMATIK, KOMMUNIKATION 2013 AALBORG UNIVERSITET VEJLEDER: RASMUS GRØN GRUPPE 22 CHRISTINA A.S. NIELSEN HENRIETTE K."

Transkript

1 KOMMUNIKATIONSDESIGN FOR AT FAÅ UNGE UNIVERSITETSSTUDERENDE TIL AT GAÅ REGELMÆSSIGT TIL TANDLÆGE BACHELOR HUMANISTISK INFORMATIK, KOMMUNIKATION 2013 AALBORG UNIVERSITET VEJLEDER: RASMUS GRØN GRUPPE 22 CHRISTINA A.S. NIELSEN HENRIETTE K. JUNGERSEN SIMONE RISOM & TRINE JENSEN

2 TITELBLAD Aalborg Universitet Humanistisk Informatik Titel: Kommunikationsdesign for at få unge universitetsstuderende til at gå regelmæssigt til tandlæge Temaramme: Kommunikationsplanlægning og kommunikationsprocesser i organisationskommunikation Semester: 6. Semester Gruppe nr.: 22 Projekt start: Februar 2013 Afleveringsdato: 23. Maj 2013 Vejleder: Rasmus Grøn Omfang: = 72,9 sider. Gruppemedlemmer: Henriette Kruse Jungersen Christina Amanda Schriver Nielsen Simone Risom Jensen Trine Jensen Ved at underskrive bekræfter hvert enkelt gruppemedlem, at alle har deltaget lige i projektarbejdet, og at alle således hæfter kollektivt for projekts indhold.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LÆSEVEJLEDNING INDLEDNING PROBLEMAFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING CASEBESKRIVELSE TEMARAMMEREDEGØRELSE KURSER PÅ 6. SEMESTER BRUG AF KURSUSGANGE METODE SEGMENTERING AF MÅLGRUPPEN Alder og livsfaser Livsfasemodellen Livsfasen identitet Medievaner Valg af målgruppe VORES ERKENDELSESTEORETISKE STÅSTED Socialkonstruktivisme Fokusgruppeinterview Facebook EMPIRI Struktur VIDENSKABSTEORETISK TILGANG TEORETISK RAMME FOR KOMMUNIKATIONSDESIGNET VIRAL MARKEDSFØRING Markedsføringens 3 faser

4 6.1.2 Web Sociale medier Viral markedsføring Ulemper BRUGERSKABELSE HUMOR OG SKRÆK RISIKOKOMMUNIKATION Målrettet og effektiv kommunikation Risikokommunikation ud fra en dialogisk tilgang Netværkskommunikation DIAMANTEN OG KOTLER & LEE Diamanten Kotler og Lees strategiske planlægningsværktøj DEN KOMBINEREDE MODEL DE 6 TRIN Trin 1: Klarlæggelse af målgruppens barrierer og fordele Trin 2: Målsætninger, modtager og afsender Trin 3: Emne, kommunikationsvej og etik Trin 4: Det kreative rum Trin 5: Udvikling af produkt Trin 6: Evaluering ANALYSE TRIN 1: BARRIERER OG FORDELE Barrierer Fordele Opsamling TRIN 2: MÅLSÆTNINGER, AFSENDER OG MODTAGER Klarlæggelse af målsætninger

5 7.2.2 Afsender- og modtagerforhold TRIN 3: FELT, MIDLER OG ETIK Felt Midler Etik TRIN 4: DET KREATIVE RUM Undersøgelser af virkemidler Best practice Inspiration fra fokusgruppen Vore idéer TRIN 5: UDVIKLING AF KOMMUNIKATIONSDESIGN Viralfilmens forløb Facebook TRIN 6: EVALUERING REFLEKSION EN DEL AF EN STØRRE INDSATS Hjemmeside med brugerbedømmelser Mulige samarbejdspartnere KONKLUSION PROCESBESKRIVELSE STARTFASEN EMPIRIINDSAMLING SKRIVEFASEN AFSLUTNINGSFASEN LITTERATURLISTE BØGER ARTIKLER

6 1. LÆSEVEJLEDNING I dette bachelorprojekt vil vi anvende bestemte henvisninger, hvor disse vil blive beskrevet og forklaret i denne læsevejledning. Transskriptionen af empirien er vedlagt som bilag 6. Denne transskription anvendes i analysen til at eksemplificere og henvise til empirien. Vi anvender referencer gennem bachelorprojektet for, at læseren kan finde belæg for teori, citater og analysehenvisninger. Når der refereres til bøger, skrives dette i parentes efter en endt sætning f.eks. (Jensen, 2012: 48). Bøgerne er sammen med websites og artikler anført på litteraturlisten, og der kan findes yderligere oplysninger om diverse bøger der. Derudover refereres websites i fodnoter, hvor dette gøres ved at henvise eksempelvis til Website 1. Dermed kan der i litteraturlisten ses hvilken hjemmeside, der henvises til. Ydermere benyttes fodnoter til at henvise samt underbygge eksempler fra transskription. I analysen henviser vi til tidligere skrevne afsnit ved hjælp af angivelsen jf. (jævnfør). Dette gøres for at lette læsevenligheden. Gennem bachelorprojektet vil vi skrive begreber i kursiv. Dette gøres for at tydeliggøre brug af begreber. Vi har ligeledes valgt at skrive citater i kursiv, hvor de placeres i blå indramninger, hvor det samtidig er centreret. 4

7 2. INDLEDNING Sundhed er et centralt tema i velfærdssamfundet, og man ser et øget fokus på at leve et sundt liv (Danielsen, 2009: 153). Det øgede fokus samt den større viden om sundhedsskadelige faktorer har bevirket, at vi i dag lever sundere end tidligere 1. Trods dette rammer danskernes helbred bunden sammenlignet med andre europæiske lande. Lægetidsskriftet The Lancet har givet danskerne en bundplacering som nummer 18 ud af 19 lande i forhold til forventede antal sunde leveår samt den forventede levetid 2. Danskernes tandsundhed er et område, hvor der kan arbejdes på forbedringer. Undersøgelser har vist, at knap halvdelen af unge mellem år har dårlig mundhygiejne 3. Tand- og mundsundhed er vigtig i forhold til fødeindtagelse, psykisk og fysisk velbefindende samt menneskelig og social kontakt 4. Det danske velfærdssamfund bevirker, at vi alle har gratis adgang til behandling hos læge og på sygehus. Endvidere bliver vi tilbudt en række gratis forebyggende tiltag eksempelvis vaccinationsprogrammer, screeningstilbud mm. Tandlægeudgifter bliver dog ikke finansieret af det offentlige, efter man er fyldt 18 år. Vi har personlige erfaringer med, at det kan være problematisk som 18-årig at skulle vælge egen tandlæge (jf. Bilag 1, Autoetnografi). Der sker mange nye betydningsfulde ting i denne periode såsom at flytte hjemmefra, påbegynde uddannelse mm. Mange unge fravælger at gå regelmæssigt til tandlægen 5, og undersøgelser har vist, at 60% af de adspurgte unge mænd og 50% af de adspurgte unge kvinder helt fravælger tandlægebesøg 6. Det har vist sig, at 56% af danske studerende grundet økonomiske årsager udskyder en bestemt del af deres udgifter, som eksempelvis tandlægetjek. 7 Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen påpeger, at det også handler om de unges prioritering: Medicinkøb, tandlægeregninger, udgifter til et middagsselskab og husleje er usynlige udgifter. Derfor har unge sjældent opdaget, at det er en del af udgifterne hos forældrene. De vægter for eksempel iphones og en billet til Roskilde Festival højere. 8 1 Website 1 2 Website 2 3 Website 3 4 Website 4 5 At gå regelmæssigt til tandlæge defineres som de regelmæssige tandlægetjek, tandlægerne indkalder til. De fleste mennesker bør gå regelmæssigt til tandlægen minimum én gang om året jf. Website 5 6 Website 6 7 Website 7 8 Ibid 5

8 Dette synspunkt er også delt af Dannie Kjeldgaard, professor på Syddansk Universitet og forsker i unges forbrugeradfærd. Han understreger, at unge er opvokset i en tid med velstandsfremgang, og derfor har høje forventninger til det materielle niveau. Derfor gives der helst ikke afkald på synlige udgifter 9. Dette er problematikker, vi som unge danske universitetsstuderende kan nikke genkendende til. Vi er flere, der ikke går regelmæssigt til tandlæge, og der kan gå flere år imellem vore tandlægebesøg. Vi deler den holdning, at det er dyrt at gå til tandlæge og vælger derfor kun at opsøge tandlægen, hvis det gør ondt, eller der er andet i vejen. Prioriteringen af synlige og usynlige udgifter, som både Ann Lehmann Erichsen og Dannie Kjeldgaard er inde på i artiklen, kan vi særligt forholde os til. Vi investerer hellere i synlige goder såsom tøj, makeup, iphones, computere, rejser mm. frem for forebyggende tandlægebesøg (jf. Bilag 1, Autoetnografi). Det er grundlæggende uforudsigeligt, hvad et tandlægebesøg vil koste og kan være potentielt højt, da vi ikke selv kan tjekke, om tænderne fejler noget, eller afgøre hvad der skal laves af eventuelle indgreb. Et almindeligt tandlægetjek er forebyggende. Tandlægen gør ikke tænderne hvidere, men undersøger om alt er, som det skal være. En sådan forebyggende undersøgelse koster ca. 150 kr., og er der behov for en forebyggende tandrensning, koster denne typisk ca. 200 kr. oveni. Skal tænderne behandles, taler vi derimod om større beløb. En stor fyldning i en enkelt kindtand inkl. røntgen og lokalbedøvelse løber typisk op i over 2000 kr., og er skaden større koster en enkelt porcelænskrone nemt 5000 kr. 10. Udgiften til en behandling kan således nemt blive en så stor udgiftspost for nogle unge, at det for alvor bliver en økonomisk udfordring. Et regelmæssigt tandlægetjek vil derfor være både billigst og mest hensigtsmæssigt i forhold til at bevare tænderne sunde, idet det kan have konsekvenser at forsømme sine tandlægetjek. Som med mange andre ting, viser konsekvenserne sig først senere i livet, med tandpine og omfattende behandlinger. En undersøgelse har vist, at hos de, der går regelmæssigt til tandlæge, har 9 ud af 10 bevaret størstedelen af deres tænder efter at have fyldt 50 år. Hvorimod de, der ikke går regelmæssigt til tandlæge kun har bevaret 20 eller færre tænder, efter at have fyldt 50 år Ibid 10 Website 8 11 Website 9 6

9 2.1 PROBLEMAFGRÆNSNING Dette projekt vil tage udgangspunkt i målgruppen unge universitetsstuderende i alderen år, og projektet udarbejdes i samarbejde med rekvirenten Tandlægeforeningen. Projektet vil have fokus på den eksterne kommunikation og ende ud med et kommunikationsdesign. Projektet vil, med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview som hovedempiri, have fokus på, hvad der kommunikativt skal til for at få unge universitetsstuderende til at gå regelmæssigt til tandlæge. Projektets analyse vil derfor omhandle de perspektiver og aspekter, respondenterne udtrykker samt inspiration fra tidligere virkningsfulde kampagner. Inden projektets start har vi foretaget visse valg, som har været med til at afgrænse og påvirke vores bachelorprojekt. Vi ønsker at skabe et kommunikationsdesign, der indbefatter viral markedsføring, og som skal distribueres på det sociale medie Facebook. Dette er fremherskende kommunikationsstrategier, hvilke vi ønsker at inddrage i projektet. Men hvordan kommunikerer man i forhold til at forebygge tandproblemer, og hvordan kan man påvirke de unges holdninger og adfærd på dette område? Disse spørgsmål har vi undret os over i forbindelse med dette projekt, hvilket leder os frem til vores problemformulering. 2.2 PROBLEMFORMULERING Hvordan kan der udvikles et kommunikationsdesign, der indbefatter viral markedsføring på sociale medier, som kan få unge universitetsstuderende til at gå regelmæssigt til tandlæge? 7

10 3. CASEBESKRIVELSE Vi vil nu give en kort præsentation af Tandlægeforeningen, som vi har samarbejdet med i projektet. Dette vil indeholde en beskrivelse af Tandlægeforeningens interesseområder samt tidligere indsatser på området. Vi vil inddrage mailkorrespondancen med kommunikationschef Claus Jørgensen fra Tandlægeforening for at få deres syn på problemstillingen: at få unge universitetsstuderende til at gå regelmæssigt til tandlægen. Tandlægeforeningen er en interesseorganisation for alle tandlæger i Danmark. Foreningen varetager både opgaver, der søger mod at sikre optimale indkomst- og/eller ansættelsesvilkår for foreningens medlemmer, samt opgaver der drejer sig om sundhedspolitik, efteruddannelse, etik, kollegialitet, arbejdsmiljø og ydre miljø 12. Tandlægeforeningen har en interesse i, at de unge går regelmæssigt til tandlæge. Claus Jørgensen fra Tandlægeforeningen formulerer denne interesse som følgende: Formålet med Tandlægeforeningens arbejde er delt i to hovedområder. Dels arbejder Tandlægeforeningen for at varetage tandlægernes interesser, dels arbejder foreningen for en bedre tandsundhed. Tandlægeforeningen mener, at det er en forudsætning for en god tandsundhed, at man går regelmæssigt til tandlæge. Det er ikke ensbetydende med, at alle skal komme til tandlæge lige ofte, men hvis tandsygdomme skal kunne forebygges og kontrolleres, er der grænser for, hvor lang tid der må gå mellem tandlægebesøgene (jf. Bilag 2, Mailkorrespondance). Interessen for den unge målgruppe uddyber han med følgende: Når Tandlægeforeningen i særlig grad interesserer sig for de unge, er det fordi, foreningen finder det vigtigt, at man som ung viderefører på de gode tandplejevaner, man har fået indarbejdet i løbet af barndommen og teenageårene. På tandklinikkerne ser tandlægerne desværre alt for mange eksempler på unge, der efter flere års fravær fra tandlæge møder op med både tandpine og behov for store behandlinger (jf. Bilag 2, Mailkorrespondance). 12 Website 10 8

11 Claus Jørgensen opklarer endvidere et undringsspørgsmål, vi har stillet os i forhold til at betragte tandlæger som private virksomheder, der tjener penge på tandskader og -sygdomme, men som samtidigt ønsker at forebygge. Det var en tanke, at de evt. kunne tjene flere penge, hvis ikke de unge gik regelmæssigt til tandlæge. Til dette forklarer Claus Jørgensen: Langt de fleste tandlæger ville finde det klart i modstrid med deres faglige stolthed og etik blot at lade stå til, og lade tandsygdomme udvikle sig i stedet for at gøre alt for at forebygge dem eller hindre dem i at udvikle sig. Vi har i Danmark en mangeårig tradition for at prioritere forebyggelse, og denne tradition ligger så at sige på tandlægernes rygrad (jf. Bilag 2, Mailkorrespondance). Forebyggelse fremstår ud fra ovenstående som en vigtig prioritet blandt tandlægerne, og Tandlægeforeningen tager aktivt del i dette. Tandlægeforeningen har via tidligere kampagnetiltag involveret sig i forebyggelse af unges fravælgelse af regelmæssige tandlægebesøg. I 2010 kørte Tandlægeforeningen i samarbejde med Danske Regioner kampagnen Tandfix. Kampagnen var primært onlinebaseret via netsiden TandFix.dk. Derudover var der reklameret via bannerreklamer på Facebook 13. En nyere kampagne blev lanceret i 2012 med budskabet: Det er ikke dyrt at gå til tandlæge men det kan blive dyrt at lade være. Her sendte Tandlægeforeningen en tandpatrulje af sted, bestående af tre tandlægestuderende samt en medarbejder fra Tandlægeforeningen. De besøgte de fire danske byer Århus, København, Holbæk og Roskilde, og var blandt andet på uddannelsesinstitutionerne Viby Gymnasium, Århus Social- og sundhedsskole 14. Her uddelte de gratis tandbørster og tandpasta, hørte om de unges tandplejevaner samt oplyste om, hvorfor man bør gå regelmæssigt til tandlæge. 15 Kampagnen fungerede endvidere på Tandlægeforeningens hjemmeside, hvor de unge kunne finde information om tandpleje, få svar på spørgsmål samt hjælp til at finde en tandlæge. På hjemmesiden kørte der desuden en konkurrence om at vinde en ipad3, hvis man svarede rigtigt på to spørgsmål 16. Begge kampagner var henvendt til unge mellem år. Der var ikke segmenteret nærmere ud fra sociale og økonomiske forhold, men de fleste events, som blev gennemført i forbindelse med kampagnerne, var placeret på uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kortvarige uddannelser såsom tekni- 13 Website Website Website Website 12 9

12 ske skoler og SOSU-skoler. Budskabet for begge kampagner var, at det kan betale sig at gå regelmæssigt til tandlæge. I 2010-kampagnen var der fokus på, at man passer på sit smil ved at gå til tandlæge, hvor fokus i 2012-kampagnen var, at det kan betale sig i kroner og ører (Bilag 2, Mailkorrespondance). Vi differentierer vort kommunikationsdesign fra Tandlægeforeningens tidligere kampagner. Dette gør vi i forhold til valg af målgruppe, idet vi har valgt unge universitetsstuderende og derfor ikke unge med kortvarige uddannelser. Vi ønsker desuden at gøre brug af andre strategier, da vort kommunikationsdesign skal munde ud i en viralfilm, der skal spredes på det sociale medie Facebook. 10

13 4. TEMARAMMEREDEGØRELSE I det følgende afsnit vil vi kort beskrive temarammen for 6. semester, samt de forskellige kursusgange, vi har gennemgået. Slutteligt vil vi beskrive kursernes relevans for projektet. På sjette semester lyder temarammen: Kommunikationsplanlægning og kommunikationsprocesser i organisationskommunikation. Her fokuseres der på det integrerede perspektiv på organisationskommunikation, hvor dette enten kan gøres internt, eksternt, mediemæssigt eller interpersonelt. Der er særligt fokus på læringsmålene: at tilegne sig viden, færdigheder samt kompetencer inden for temarammen. Der tilegnes viden omkring institutioners og organisationers kommunikation, tilrettelæggelse af kommunikation, mønstre og mekanismer i sprog, æstetik, genrer, brugere, brugssituationer, kulturel kontekst samt egne og andres kommunikations- og interaktionsmønstre. Der tilegnes færdigheder ved at planlægge kommunikationsprocesser og designe relevante budskaber gennem forståelse af behov og interesser hos afsender og modtager. Derudover opnås færdigheder i at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller til at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller. Ved det sidste læringsmål opnås kompetencer til kritisk og konstruktivt at kunne deltage i informations- og kommunikationsopgaver ved at beskrive, analysere og løse komplekse problemstillinger inden for kommunikationsområdet. Ydermere opnås der ligeledes kompetencer ved at kunne planlægge og aktivt kunne indgå i kommunikationstilrettelæggelse samt -processer. 4.1 KURSER PÅ 6. SEMESTER Vi har på sjette semester haft følgende kurser, som vi kort vil redegøre for: Organisationskommunikation og medier kultur, marked og offentlighed Formålet med dette kursus er at give overblik og indsigt i organisationskommunikation og -kultur samt markedskommunikation, medier og offentlighed. Dette gøres med henblik på at kunne analysere og bearbejde problemstillinger inden for kommunikationstilrettelæggelse og processer på en metodisk reflekteret, kritisk og løsningsorienteret måde. Organisationskommunikation anskues i et integreret perspektiv, der vil indbefatte kommunikationsstrategier, -teknologier samt modtagere/brugere. Professionel personlig kommunikation 11

14 Professionel personlig kommunikation er et træningskursus, der har fokus på den personlige formidling som fag-personer. På dette kursus blev vi i mindre grupper trænet i at formidle et fagligt stof til en målgruppe, og efterfølgende give feedback. Overordnet havde kurset fokus på to centrale kommunikations-temaer: professionel formidling samt professionel konstruktiv feedback. Kommunikationsplanlægning Dette kursus er et studiefagsmodul, hvor der tilegnes kompetencer til professionel tilrettelæggelse af organisationers informations-, formidlings- og kampagnearbejde med henblik på reflekterede strategier. På kurset er der særligt fokus på de medieproduktionelle rammer og vilkår, der knytter sig til planlægning og produktion af organisationers strategiske kommunikation. Dette gøres i sammenspil med anvendelsen af traditionelle massemedier, digitale, audiovisuelle og internetbaseret medier. Organisatorisk læring gennem kommunikation og intervention Kurset Organisatorisk læring gennem kommunikation og intervention er ligeledes et studievalgfag, som har til formål at give os teoretisk viden, analytisk indsigt og praktiske kompetencer ift. kommunikation og intervention i organisationer. Dette bliver gjort med henblik på at opnå viden om organisatorisk læring gennem kommunikation og intervention og om forskellige interventionsmetoder i teori og praksis. Derudover kan det give os kompetencer i at analysere interpersonel kommunikation i en organisation, samt færdighed i at praktisere konsulentrollen. Til sidst skal det nævnes, at vi desuden har haft valgfagene Avanceret webdesign og analyse, Effekt og evaluering samt Virksomhedsledelse. Her skulle vi hver især vælge ét af valgfagene, hvor dette blev afløst gennem aktiv deltagelse i kurset. 4.2 BRUG AF KURSUSGANGE Vi har ud fra de forskellige kurser anvendt dét, vi finder relevant i forhold til bachelorprojektet. Vi har fra kurset Organisationskommunikation og medier kultur, marked og offentlighed anvendt kursusgangen Virksomheders brug af sociale medier i internt og eksternt perspektiv. Ved denne kursusgang blev vi præsenteret for det ideologiske og teknologiske grundlag for web 2.0, som muliggør oprettelse og udveksling af brugergenereret indhold. Dette har vi inddraget i teoriafsnittet om viral markedsføring. Derudover har vi fået inspiration til kommunikationsdesignet ud fra kursusgangen Brugerinvolvering og reklame, som havde fokus på reklamekommunikation. 12

15 Fra kurset Kommunikationsplanlægning har vi ligeledes anvendt en af kursusgangene til vores teoriafsnit om viral markedsføring. Her benyttede vi kursusgangen Markedsføring og brugeradfærd på sociale medier til at se på, hvordan man tilrettelægger markedsføring, når der benyttes viral spredning på sociale medier. Til sidst har vi benyttet os af kursusgangene om Strategisk kommunikationsplanlægning, da vi har anvendt planlægningsmodellen Diamanten til udvikling af kommunikationsdesignet. 13

16 5. METODE I det følgende metodeafsnit vil vi redegøre for, hvorledes vi har segmenteret vores målgruppe. Dette vil gøres med udgangspunkt i livsfasemodellen. Herefter vil vi gøre rede for vores erkendelsesteoretiske ståsted, hvorunder den socialkonstruktivistiske tilgang vil præsenteres samt relateres til interviewmetoden og forudbestemte valg af medieplatform. Endvidere vil vi beskrive vores empiriindsamling, interviewguide samt videnskabsteoretiske tilgang. 5.1 SEGMENTERING AF MÅLGRUPPEN Det følgende afsnit vil omhandle, hvorledes vi har segmenteret målgruppen. Der vil blive belyst hvilken segmenteringsmetode, der er benyttet og ligeledes argumenteret for de valg, der er taget. Begrebet segmentering er opstået, fordi det i efterkrigstiden ikke længere var muligt at sælge masseproducerede produkter i samme omfang som tidligere. Dette skete på baggrund af varierede ønsker og behov fra forbrugerne grundet materiel velstand. Dermed ændrede fokusset sig til at være på forbrugerne frem for produktet, og man begyndte derfor at opdele markedet i mindre segmenter af forbrugere med samme karakteristika (Kongsholm, 2007: 17). Virksomhederne blev tvunget til at være opmærksomme på forbrugerne i stedet for produktet. Den logiske konsekvens af denne voksende interesse for og fokus på forbrugerne, var anvendelsen af segmentering, der således har været blandt de mest fremherskende værktøjer inden for markedsføring siden da (ibid: 17). Segmentering er baseret på, at et produkt sjældent appellerer til alle forbrugere, da der er forskel på forbrugerne. Derfor benyttes en segmentering af målgruppen til at markedsføre det rette produkt til de rette forbrugere. Der findes forskellige segmenteringsmetoder. Der kan bl.a. segmenteres ud fra demografiske-, geografiske-, psykografiske- og adfærdsmæssige variabler. De traditionelle segmenteringsværktøjer som f.eks. alder, bopæl og indkomst tager ofte udgangspunkt i livsformer og livsstil (ibid: 19-21). Vi har i dette projekt valgt at benytte livsfasemodellen, som bliver præsenteret af Louise Byg Kongsholm i bogen: Fra Barnevogn til kørestol livsfaser og forbrug. Vi har valgt at segmentere 14

17 ud fra livsfasemodellen, fordi vi mener, at den kan give os et indblik i, hvad der kendetegner den livsfase, som unge universitetsstuderende befinder sig i. Den kan give os indsigt i målgruppens liv, behov og drømme, og vi mener, at der gennem kendskab til livsfaserne kan opnås viden og forståelse for målgruppen. Vi har desuden valgt livsfasemodellen, da vi mener, den giver en åben definition af en målgruppe, uden at den indsnævrer målgruppen og fastlægger bestemte typer. Livsfaser fokuserer på fællesstræk og fællesskaber, som defineres i de forskellige faser, som et menneske gennemgår i livet. De forskellige livsfaser såsom barndom, pubertet, voksenlivet, pensionist og alderdom er nogle grundlæggende faser, som gennemgås i livet, hvorimod livsstil fokuserer på hvilke valg, der træffes omkring, hvordan man ønsker at leve sit liv (ibid: 53). Vi har derfor valgt at fokusere på livsfaser, da det ikke en noget, man selv vælger men er en følge af livet og aldringsprocessen. Livsfasemodellen tager udgangspunkt i de fællestræk og fællesskaber, som kan defineres i de faser, et menneske gennemgår i livet Alder og livsfaser At segmentere efter alder kan forekomme overfladisk, idet forbrugernes liv, behov og adfærd kan være forskellige, selvom de tilhører samme aldersgruppe. Alderen kan have betydning for, hvilken livsfase en person befinder sig i, men det er ikke altid, at alder og livsfase hænger sammen. Dette kan derfor betyde, at alder og livsfaser både supplerer og modarbejder hinanden. Det er derfor, i forhold til segmentering, relevant at beskæftige sig med både alder og livsfase (ibid: 27). Man kan ikke ændre på den grundlæggende udvikling af mennesket. Der er nogle universale udviklingstrin eller universelle aldersbegivenheder, som alle skal igennem. I barndommen lærer alle at gå og siden hen at tale, alle skal i skole, og alle skal igennem puberteten, mens alle kvinder (og nogle mænd) senere oplever overgangsalderen for til sidst at blive gamle og dø (ibid: 53). Da der ikke kan ændres på den basale udvikling af mennesket, er de klassiske livsfaser såsom barndom, pubertet, familielivet, senior og alderdom stadigvæk gældende. Livsfasemodellen er udviklet ud fra disse, men med flere og mere præcise livsfaser end de traditionelle (ibid: 27) Livsfasemodellen I bogen Fra barnevogn til kørestol Livsfaser og forbrug tages der udgangspunkt i den almindelige opfattelse af livsfaser. Disse betegnes som værende de livsfaser, som størstedelen af den skan- 15

18 dinaviske befolkning gennemgår. Bogen har opstillet fire teser, der danner grundlag for livsfasemodellen (ibid: 53): 1. De klassiske livsfaser er stadigvæk gældende 2. Nye livsfaser er kommet til 3. Der er sket en forskubbelse af nogle af tidsfaserne 4. Flere afvigelser De klassiske livsfaser er stadigvæk gældende, idet der ikke kan ændres på menneskets grundlæggende udvikling. Med disse som udgangspunkt er der i livsfasemodellen opstillet flere forholdsvis faste og generelle faser, der gennemgås i livet. Ændringer i kulturen, samfundet, økonomien og familiemønsteret har givet grundlag for at opstille flere livsfaser end de traditionelle, ligesom de har bevirket en forskubbelse af livsfaserne. Et eksempel på forskubbelserne kan bl.a. være, at levealderen i dag er længere, hvilket påvirker, at vi holder os unge længere og dermed bliver ældre langsommere. Livsfaserne har flere afvigelser, idet der ikke findes en livsfasemodel, som gælder for alle. Der kan opstå pludselige ændringer og brud, som kan ændre, forskyde eller forsinke livsfaserne (ibid: 53-56). Ifølge Louise Byg Kongsholm kan livsfaserne skitseres i 17 faser. Den nedenstående model beskriver de 17 livsfaser, samt hvad der er fokus på i de forskellige faser (ibid: 77): 16

19 Figur 1. Ovenstående figur er konstrueret ud fra bogen Fra barnevogn til kørestol s Livsfasen identitet I forhold til dette projekts problemstilling: at få unge universitetsstuderende til at gå regelmæssigt til tandlægen, har vi valgt den livsfase, som hedder Identitet. Dette har vi valgt, da vi ønsker at rette vores målgruppe mod unge universitetsstuderende. Vi mener derfor, at vores målgruppe fortrinsvis befinder sig i denne livsfase mellem teens og etablering. Livsfasen identitet beskriver forskellige karakteristika for målgruppen såsom udseendets vigtige betydning og de økonomiske problemer, hvilke vi mener, kan bidrage til en forståelse for målgruppen. Derved opnår vi viden om hvilke overvejelser, der kan gøres i relation hertil og ift. vores problemstilling: at få unge til at gå regelmæssigt til tandlægen. Samlet set handler livet i livsfasen identitet om valg. Der skal tages mange beslutninger om uddannelse og karrierevalg, der ledes efter en partner og her vælges og vrages der mellem mere eller mindre kvalificerede kandidater (ibid: 196). 17

20 Dét, der karakteriserer livsfasen identitet er, at mange unge er usikre i denne fase. Der skal træffes mange valg og tages konsekvenser af disse valg. Derfor er produkter, services og rådgivning, der kan hjælpe med at træffe beslutninger velsete i denne fase (ibid: 207). Fælles for mange af de situationer der gennemgås i denne fase, som f.eks. at flytte hjemmefra eller at vælge uddannelse, er at de baserer på ansvar. De unge opfattes i højere grad som voksne, hvilket indebærer ansvar for sig selv og ansvarlighed over for sine omgivelser. Løsrivelsen fra forældrene har stor betydning i identitetsfasen. Selvstændighed og ensomhed er vigtige nøgleord i denne sammenhæng, hvorfor vennerne ofte opsøges. I identitetsfasen kan der opstå økonomiske udfordringer ift. at flytte hjemmefra, etablere sig og have faste udgifter, da det kan være svært at få SU en til at række. Uddannelse eller arbejde kan fylde meget i denne periode og kan være forbundet med både krise- eller succesoplevelser på baggrund af valg og konsekvenser af disse (ibid: 195). I identitetsfasen benyttes tøjstilen til at sende et bestemt signal og til at identificere sig selv ud fra. Produkter som fokuserer på individet som f.eks. mærkevarer, make-up og skønhed er populære i denne periode, da disse kan være med til at forbedre udseendet, hvilket er et vigtigt kriterium til at identificere sig selv ud fra, og når der ledes efter en partner. Ifølge statistikken i bogen Fra barnevogn til kørestol livsfaser og forbrug bruges der i identitetsfasen flest penge på henholdsvis: tøj/sko, slik/sodavand/alkohol, café/restaurant, studie og mobilabonnement (ibid: 197) Medievaner Ifølge artiklen Viden om livsfaser kan innovere mediestrategien ændres medieforbruget gennem livet og dermed gennem livsfaserne. Det unge segment har f.eks. et meget højere medieforbrug end andre segmenter. Personerne i de forskellige livsfaser har desuden et forskelligt medieforbrug i løbet af et døgn. Medieforbruget i identitetsfasen ligger meget sent, dvs. deres mediemæssige tidsforbrug er højest om aftenen. Personer i identitetsfasen har et mere målrettet eller snævert forbrug af forskellige medier. De er storforbrugere af internettet og bruger dermed mindre tid på radio og fjernsyn og læser mindst ugeblade ift. andre segmenter. Ifølge artiklen er det i dette segment, at grundlaget for de sociale medier befinder sig. Fælles for de forskellige segmenter er dog opmærksomheden mod de forskellige medietypers egenskaber som enten forgrund eller baggrund. Internettet og biografen opnår størst fokus, radio og plakater opnår mindst opmærksomhed Website 14 18

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L

KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION INFORMATIONSMØDE FORÅR 2013 P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L Human Resource medarbejder, recrutor Intern/ekstern konsulent Projektledelse, Organisationsscenograf

Læs mere

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer 2. 6. semester projekter på SIV Retningslinjer og rammer 2016 1 Indledning: I relation til dokumentet om 1. semester projektet, som I også kan finde her i Moodle, kan I på de følgende sider læse dels om

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Dagens program 27.8.12

Dagens program 27.8.12 Dagens program 27.8.12 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/ Kort gennemgang af semestret (plan for undervisningsgangene)

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og kommunikation som bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It REJSEKORTET Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist Roskilde Tekniske Skole Kom/It Indholdsfortegnelse Informations problem... 2 Afsender... 3 Hvordan er kendskabet til den eksisterende kommunikation?...

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING Overblik - Tryghed - Sikkerhed OM SØGEMEDIER RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING Søgemedier A/S er et rådgivnings- og mediehus beliggende i Aarhus og København. Vi lever af at optimere

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

metode på IT-Universitetet

metode på IT-Universitetet Velkommen til Formidling og metode på IT-Universitetet Efterår 2013 Dagens program 26.8.13 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSERNE I HUMANISTISK INFORMATIK: INFORMATIONSVIDENSKAB, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER OG KOMMUNIKATION SAMT BA-TILVALGENE I INFORMATIONSVIDENSKAB, INTERAKTIVE DIGITALE MEDIER

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans FN2010s-C + D svarprocent 79 Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Markedskommunikation

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere