BACHELOR HUMANISTISK INFORMATIK, KOMMUNIKATION 2013 AALBORG UNIVERSITET VEJLEDER: RASMUS GRØN GRUPPE 22 CHRISTINA A.S. NIELSEN HENRIETTE K.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BACHELOR HUMANISTISK INFORMATIK, KOMMUNIKATION 2013 AALBORG UNIVERSITET VEJLEDER: RASMUS GRØN GRUPPE 22 CHRISTINA A.S. NIELSEN HENRIETTE K."

Transkript

1 KOMMUNIKATIONSDESIGN FOR AT FAÅ UNGE UNIVERSITETSSTUDERENDE TIL AT GAÅ REGELMÆSSIGT TIL TANDLÆGE BACHELOR HUMANISTISK INFORMATIK, KOMMUNIKATION 2013 AALBORG UNIVERSITET VEJLEDER: RASMUS GRØN GRUPPE 22 CHRISTINA A.S. NIELSEN HENRIETTE K. JUNGERSEN SIMONE RISOM & TRINE JENSEN

2 TITELBLAD Aalborg Universitet Humanistisk Informatik Titel: Kommunikationsdesign for at få unge universitetsstuderende til at gå regelmæssigt til tandlæge Temaramme: Kommunikationsplanlægning og kommunikationsprocesser i organisationskommunikation Semester: 6. Semester Gruppe nr.: 22 Projekt start: Februar 2013 Afleveringsdato: 23. Maj 2013 Vejleder: Rasmus Grøn Omfang: = 72,9 sider. Gruppemedlemmer: Henriette Kruse Jungersen Christina Amanda Schriver Nielsen Simone Risom Jensen Trine Jensen Ved at underskrive bekræfter hvert enkelt gruppemedlem, at alle har deltaget lige i projektarbejdet, og at alle således hæfter kollektivt for projekts indhold.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LÆSEVEJLEDNING INDLEDNING PROBLEMAFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING CASEBESKRIVELSE TEMARAMMEREDEGØRELSE KURSER PÅ 6. SEMESTER BRUG AF KURSUSGANGE METODE SEGMENTERING AF MÅLGRUPPEN Alder og livsfaser Livsfasemodellen Livsfasen identitet Medievaner Valg af målgruppe VORES ERKENDELSESTEORETISKE STÅSTED Socialkonstruktivisme Fokusgruppeinterview Facebook EMPIRI Struktur VIDENSKABSTEORETISK TILGANG TEORETISK RAMME FOR KOMMUNIKATIONSDESIGNET VIRAL MARKEDSFØRING Markedsføringens 3 faser

4 6.1.2 Web Sociale medier Viral markedsføring Ulemper BRUGERSKABELSE HUMOR OG SKRÆK RISIKOKOMMUNIKATION Målrettet og effektiv kommunikation Risikokommunikation ud fra en dialogisk tilgang Netværkskommunikation DIAMANTEN OG KOTLER & LEE Diamanten Kotler og Lees strategiske planlægningsværktøj DEN KOMBINEREDE MODEL DE 6 TRIN Trin 1: Klarlæggelse af målgruppens barrierer og fordele Trin 2: Målsætninger, modtager og afsender Trin 3: Emne, kommunikationsvej og etik Trin 4: Det kreative rum Trin 5: Udvikling af produkt Trin 6: Evaluering ANALYSE TRIN 1: BARRIERER OG FORDELE Barrierer Fordele Opsamling TRIN 2: MÅLSÆTNINGER, AFSENDER OG MODTAGER Klarlæggelse af målsætninger

5 7.2.2 Afsender- og modtagerforhold TRIN 3: FELT, MIDLER OG ETIK Felt Midler Etik TRIN 4: DET KREATIVE RUM Undersøgelser af virkemidler Best practice Inspiration fra fokusgruppen Vore idéer TRIN 5: UDVIKLING AF KOMMUNIKATIONSDESIGN Viralfilmens forløb Facebook TRIN 6: EVALUERING REFLEKSION EN DEL AF EN STØRRE INDSATS Hjemmeside med brugerbedømmelser Mulige samarbejdspartnere KONKLUSION PROCESBESKRIVELSE STARTFASEN EMPIRIINDSAMLING SKRIVEFASEN AFSLUTNINGSFASEN LITTERATURLISTE BØGER ARTIKLER

6 1. LÆSEVEJLEDNING I dette bachelorprojekt vil vi anvende bestemte henvisninger, hvor disse vil blive beskrevet og forklaret i denne læsevejledning. Transskriptionen af empirien er vedlagt som bilag 6. Denne transskription anvendes i analysen til at eksemplificere og henvise til empirien. Vi anvender referencer gennem bachelorprojektet for, at læseren kan finde belæg for teori, citater og analysehenvisninger. Når der refereres til bøger, skrives dette i parentes efter en endt sætning f.eks. (Jensen, 2012: 48). Bøgerne er sammen med websites og artikler anført på litteraturlisten, og der kan findes yderligere oplysninger om diverse bøger der. Derudover refereres websites i fodnoter, hvor dette gøres ved at henvise eksempelvis til Website 1. Dermed kan der i litteraturlisten ses hvilken hjemmeside, der henvises til. Ydermere benyttes fodnoter til at henvise samt underbygge eksempler fra transskription. I analysen henviser vi til tidligere skrevne afsnit ved hjælp af angivelsen jf. (jævnfør). Dette gøres for at lette læsevenligheden. Gennem bachelorprojektet vil vi skrive begreber i kursiv. Dette gøres for at tydeliggøre brug af begreber. Vi har ligeledes valgt at skrive citater i kursiv, hvor de placeres i blå indramninger, hvor det samtidig er centreret. 4

7 2. INDLEDNING Sundhed er et centralt tema i velfærdssamfundet, og man ser et øget fokus på at leve et sundt liv (Danielsen, 2009: 153). Det øgede fokus samt den større viden om sundhedsskadelige faktorer har bevirket, at vi i dag lever sundere end tidligere 1. Trods dette rammer danskernes helbred bunden sammenlignet med andre europæiske lande. Lægetidsskriftet The Lancet har givet danskerne en bundplacering som nummer 18 ud af 19 lande i forhold til forventede antal sunde leveår samt den forventede levetid 2. Danskernes tandsundhed er et område, hvor der kan arbejdes på forbedringer. Undersøgelser har vist, at knap halvdelen af unge mellem år har dårlig mundhygiejne 3. Tand- og mundsundhed er vigtig i forhold til fødeindtagelse, psykisk og fysisk velbefindende samt menneskelig og social kontakt 4. Det danske velfærdssamfund bevirker, at vi alle har gratis adgang til behandling hos læge og på sygehus. Endvidere bliver vi tilbudt en række gratis forebyggende tiltag eksempelvis vaccinationsprogrammer, screeningstilbud mm. Tandlægeudgifter bliver dog ikke finansieret af det offentlige, efter man er fyldt 18 år. Vi har personlige erfaringer med, at det kan være problematisk som 18-årig at skulle vælge egen tandlæge (jf. Bilag 1, Autoetnografi). Der sker mange nye betydningsfulde ting i denne periode såsom at flytte hjemmefra, påbegynde uddannelse mm. Mange unge fravælger at gå regelmæssigt til tandlægen 5, og undersøgelser har vist, at 60% af de adspurgte unge mænd og 50% af de adspurgte unge kvinder helt fravælger tandlægebesøg 6. Det har vist sig, at 56% af danske studerende grundet økonomiske årsager udskyder en bestemt del af deres udgifter, som eksempelvis tandlægetjek. 7 Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen påpeger, at det også handler om de unges prioritering: Medicinkøb, tandlægeregninger, udgifter til et middagsselskab og husleje er usynlige udgifter. Derfor har unge sjældent opdaget, at det er en del af udgifterne hos forældrene. De vægter for eksempel iphones og en billet til Roskilde Festival højere. 8 1 Website 1 2 Website 2 3 Website 3 4 Website 4 5 At gå regelmæssigt til tandlæge defineres som de regelmæssige tandlægetjek, tandlægerne indkalder til. De fleste mennesker bør gå regelmæssigt til tandlægen minimum én gang om året jf. Website 5 6 Website 6 7 Website 7 8 Ibid 5

8 Dette synspunkt er også delt af Dannie Kjeldgaard, professor på Syddansk Universitet og forsker i unges forbrugeradfærd. Han understreger, at unge er opvokset i en tid med velstandsfremgang, og derfor har høje forventninger til det materielle niveau. Derfor gives der helst ikke afkald på synlige udgifter 9. Dette er problematikker, vi som unge danske universitetsstuderende kan nikke genkendende til. Vi er flere, der ikke går regelmæssigt til tandlæge, og der kan gå flere år imellem vore tandlægebesøg. Vi deler den holdning, at det er dyrt at gå til tandlæge og vælger derfor kun at opsøge tandlægen, hvis det gør ondt, eller der er andet i vejen. Prioriteringen af synlige og usynlige udgifter, som både Ann Lehmann Erichsen og Dannie Kjeldgaard er inde på i artiklen, kan vi særligt forholde os til. Vi investerer hellere i synlige goder såsom tøj, makeup, iphones, computere, rejser mm. frem for forebyggende tandlægebesøg (jf. Bilag 1, Autoetnografi). Det er grundlæggende uforudsigeligt, hvad et tandlægebesøg vil koste og kan være potentielt højt, da vi ikke selv kan tjekke, om tænderne fejler noget, eller afgøre hvad der skal laves af eventuelle indgreb. Et almindeligt tandlægetjek er forebyggende. Tandlægen gør ikke tænderne hvidere, men undersøger om alt er, som det skal være. En sådan forebyggende undersøgelse koster ca. 150 kr., og er der behov for en forebyggende tandrensning, koster denne typisk ca. 200 kr. oveni. Skal tænderne behandles, taler vi derimod om større beløb. En stor fyldning i en enkelt kindtand inkl. røntgen og lokalbedøvelse løber typisk op i over 2000 kr., og er skaden større koster en enkelt porcelænskrone nemt 5000 kr. 10. Udgiften til en behandling kan således nemt blive en så stor udgiftspost for nogle unge, at det for alvor bliver en økonomisk udfordring. Et regelmæssigt tandlægetjek vil derfor være både billigst og mest hensigtsmæssigt i forhold til at bevare tænderne sunde, idet det kan have konsekvenser at forsømme sine tandlægetjek. Som med mange andre ting, viser konsekvenserne sig først senere i livet, med tandpine og omfattende behandlinger. En undersøgelse har vist, at hos de, der går regelmæssigt til tandlæge, har 9 ud af 10 bevaret størstedelen af deres tænder efter at have fyldt 50 år. Hvorimod de, der ikke går regelmæssigt til tandlæge kun har bevaret 20 eller færre tænder, efter at have fyldt 50 år Ibid 10 Website 8 11 Website 9 6

9 2.1 PROBLEMAFGRÆNSNING Dette projekt vil tage udgangspunkt i målgruppen unge universitetsstuderende i alderen år, og projektet udarbejdes i samarbejde med rekvirenten Tandlægeforeningen. Projektet vil have fokus på den eksterne kommunikation og ende ud med et kommunikationsdesign. Projektet vil, med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview som hovedempiri, have fokus på, hvad der kommunikativt skal til for at få unge universitetsstuderende til at gå regelmæssigt til tandlæge. Projektets analyse vil derfor omhandle de perspektiver og aspekter, respondenterne udtrykker samt inspiration fra tidligere virkningsfulde kampagner. Inden projektets start har vi foretaget visse valg, som har været med til at afgrænse og påvirke vores bachelorprojekt. Vi ønsker at skabe et kommunikationsdesign, der indbefatter viral markedsføring, og som skal distribueres på det sociale medie Facebook. Dette er fremherskende kommunikationsstrategier, hvilke vi ønsker at inddrage i projektet. Men hvordan kommunikerer man i forhold til at forebygge tandproblemer, og hvordan kan man påvirke de unges holdninger og adfærd på dette område? Disse spørgsmål har vi undret os over i forbindelse med dette projekt, hvilket leder os frem til vores problemformulering. 2.2 PROBLEMFORMULERING Hvordan kan der udvikles et kommunikationsdesign, der indbefatter viral markedsføring på sociale medier, som kan få unge universitetsstuderende til at gå regelmæssigt til tandlæge? 7

10 3. CASEBESKRIVELSE Vi vil nu give en kort præsentation af Tandlægeforeningen, som vi har samarbejdet med i projektet. Dette vil indeholde en beskrivelse af Tandlægeforeningens interesseområder samt tidligere indsatser på området. Vi vil inddrage mailkorrespondancen med kommunikationschef Claus Jørgensen fra Tandlægeforening for at få deres syn på problemstillingen: at få unge universitetsstuderende til at gå regelmæssigt til tandlægen. Tandlægeforeningen er en interesseorganisation for alle tandlæger i Danmark. Foreningen varetager både opgaver, der søger mod at sikre optimale indkomst- og/eller ansættelsesvilkår for foreningens medlemmer, samt opgaver der drejer sig om sundhedspolitik, efteruddannelse, etik, kollegialitet, arbejdsmiljø og ydre miljø 12. Tandlægeforeningen har en interesse i, at de unge går regelmæssigt til tandlæge. Claus Jørgensen fra Tandlægeforeningen formulerer denne interesse som følgende: Formålet med Tandlægeforeningens arbejde er delt i to hovedområder. Dels arbejder Tandlægeforeningen for at varetage tandlægernes interesser, dels arbejder foreningen for en bedre tandsundhed. Tandlægeforeningen mener, at det er en forudsætning for en god tandsundhed, at man går regelmæssigt til tandlæge. Det er ikke ensbetydende med, at alle skal komme til tandlæge lige ofte, men hvis tandsygdomme skal kunne forebygges og kontrolleres, er der grænser for, hvor lang tid der må gå mellem tandlægebesøgene (jf. Bilag 2, Mailkorrespondance). Interessen for den unge målgruppe uddyber han med følgende: Når Tandlægeforeningen i særlig grad interesserer sig for de unge, er det fordi, foreningen finder det vigtigt, at man som ung viderefører på de gode tandplejevaner, man har fået indarbejdet i løbet af barndommen og teenageårene. På tandklinikkerne ser tandlægerne desværre alt for mange eksempler på unge, der efter flere års fravær fra tandlæge møder op med både tandpine og behov for store behandlinger (jf. Bilag 2, Mailkorrespondance). 12 Website 10 8

11 Claus Jørgensen opklarer endvidere et undringsspørgsmål, vi har stillet os i forhold til at betragte tandlæger som private virksomheder, der tjener penge på tandskader og -sygdomme, men som samtidigt ønsker at forebygge. Det var en tanke, at de evt. kunne tjene flere penge, hvis ikke de unge gik regelmæssigt til tandlæge. Til dette forklarer Claus Jørgensen: Langt de fleste tandlæger ville finde det klart i modstrid med deres faglige stolthed og etik blot at lade stå til, og lade tandsygdomme udvikle sig i stedet for at gøre alt for at forebygge dem eller hindre dem i at udvikle sig. Vi har i Danmark en mangeårig tradition for at prioritere forebyggelse, og denne tradition ligger så at sige på tandlægernes rygrad (jf. Bilag 2, Mailkorrespondance). Forebyggelse fremstår ud fra ovenstående som en vigtig prioritet blandt tandlægerne, og Tandlægeforeningen tager aktivt del i dette. Tandlægeforeningen har via tidligere kampagnetiltag involveret sig i forebyggelse af unges fravælgelse af regelmæssige tandlægebesøg. I 2010 kørte Tandlægeforeningen i samarbejde med Danske Regioner kampagnen Tandfix. Kampagnen var primært onlinebaseret via netsiden TandFix.dk. Derudover var der reklameret via bannerreklamer på Facebook 13. En nyere kampagne blev lanceret i 2012 med budskabet: Det er ikke dyrt at gå til tandlæge men det kan blive dyrt at lade være. Her sendte Tandlægeforeningen en tandpatrulje af sted, bestående af tre tandlægestuderende samt en medarbejder fra Tandlægeforeningen. De besøgte de fire danske byer Århus, København, Holbæk og Roskilde, og var blandt andet på uddannelsesinstitutionerne Viby Gymnasium, Århus Social- og sundhedsskole 14. Her uddelte de gratis tandbørster og tandpasta, hørte om de unges tandplejevaner samt oplyste om, hvorfor man bør gå regelmæssigt til tandlæge. 15 Kampagnen fungerede endvidere på Tandlægeforeningens hjemmeside, hvor de unge kunne finde information om tandpleje, få svar på spørgsmål samt hjælp til at finde en tandlæge. På hjemmesiden kørte der desuden en konkurrence om at vinde en ipad3, hvis man svarede rigtigt på to spørgsmål 16. Begge kampagner var henvendt til unge mellem år. Der var ikke segmenteret nærmere ud fra sociale og økonomiske forhold, men de fleste events, som blev gennemført i forbindelse med kampagnerne, var placeret på uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kortvarige uddannelser såsom tekni- 13 Website Website Website Website 12 9

12 ske skoler og SOSU-skoler. Budskabet for begge kampagner var, at det kan betale sig at gå regelmæssigt til tandlæge. I 2010-kampagnen var der fokus på, at man passer på sit smil ved at gå til tandlæge, hvor fokus i 2012-kampagnen var, at det kan betale sig i kroner og ører (Bilag 2, Mailkorrespondance). Vi differentierer vort kommunikationsdesign fra Tandlægeforeningens tidligere kampagner. Dette gør vi i forhold til valg af målgruppe, idet vi har valgt unge universitetsstuderende og derfor ikke unge med kortvarige uddannelser. Vi ønsker desuden at gøre brug af andre strategier, da vort kommunikationsdesign skal munde ud i en viralfilm, der skal spredes på det sociale medie Facebook. 10

13 4. TEMARAMMEREDEGØRELSE I det følgende afsnit vil vi kort beskrive temarammen for 6. semester, samt de forskellige kursusgange, vi har gennemgået. Slutteligt vil vi beskrive kursernes relevans for projektet. På sjette semester lyder temarammen: Kommunikationsplanlægning og kommunikationsprocesser i organisationskommunikation. Her fokuseres der på det integrerede perspektiv på organisationskommunikation, hvor dette enten kan gøres internt, eksternt, mediemæssigt eller interpersonelt. Der er særligt fokus på læringsmålene: at tilegne sig viden, færdigheder samt kompetencer inden for temarammen. Der tilegnes viden omkring institutioners og organisationers kommunikation, tilrettelæggelse af kommunikation, mønstre og mekanismer i sprog, æstetik, genrer, brugere, brugssituationer, kulturel kontekst samt egne og andres kommunikations- og interaktionsmønstre. Der tilegnes færdigheder ved at planlægge kommunikationsprocesser og designe relevante budskaber gennem forståelse af behov og interesser hos afsender og modtager. Derudover opnås færdigheder i at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller til at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller. Ved det sidste læringsmål opnås kompetencer til kritisk og konstruktivt at kunne deltage i informations- og kommunikationsopgaver ved at beskrive, analysere og løse komplekse problemstillinger inden for kommunikationsområdet. Ydermere opnås der ligeledes kompetencer ved at kunne planlægge og aktivt kunne indgå i kommunikationstilrettelæggelse samt -processer. 4.1 KURSER PÅ 6. SEMESTER Vi har på sjette semester haft følgende kurser, som vi kort vil redegøre for: Organisationskommunikation og medier kultur, marked og offentlighed Formålet med dette kursus er at give overblik og indsigt i organisationskommunikation og -kultur samt markedskommunikation, medier og offentlighed. Dette gøres med henblik på at kunne analysere og bearbejde problemstillinger inden for kommunikationstilrettelæggelse og processer på en metodisk reflekteret, kritisk og løsningsorienteret måde. Organisationskommunikation anskues i et integreret perspektiv, der vil indbefatte kommunikationsstrategier, -teknologier samt modtagere/brugere. Professionel personlig kommunikation 11

14 Professionel personlig kommunikation er et træningskursus, der har fokus på den personlige formidling som fag-personer. På dette kursus blev vi i mindre grupper trænet i at formidle et fagligt stof til en målgruppe, og efterfølgende give feedback. Overordnet havde kurset fokus på to centrale kommunikations-temaer: professionel formidling samt professionel konstruktiv feedback. Kommunikationsplanlægning Dette kursus er et studiefagsmodul, hvor der tilegnes kompetencer til professionel tilrettelæggelse af organisationers informations-, formidlings- og kampagnearbejde med henblik på reflekterede strategier. På kurset er der særligt fokus på de medieproduktionelle rammer og vilkår, der knytter sig til planlægning og produktion af organisationers strategiske kommunikation. Dette gøres i sammenspil med anvendelsen af traditionelle massemedier, digitale, audiovisuelle og internetbaseret medier. Organisatorisk læring gennem kommunikation og intervention Kurset Organisatorisk læring gennem kommunikation og intervention er ligeledes et studievalgfag, som har til formål at give os teoretisk viden, analytisk indsigt og praktiske kompetencer ift. kommunikation og intervention i organisationer. Dette bliver gjort med henblik på at opnå viden om organisatorisk læring gennem kommunikation og intervention og om forskellige interventionsmetoder i teori og praksis. Derudover kan det give os kompetencer i at analysere interpersonel kommunikation i en organisation, samt færdighed i at praktisere konsulentrollen. Til sidst skal det nævnes, at vi desuden har haft valgfagene Avanceret webdesign og analyse, Effekt og evaluering samt Virksomhedsledelse. Her skulle vi hver især vælge ét af valgfagene, hvor dette blev afløst gennem aktiv deltagelse i kurset. 4.2 BRUG AF KURSUSGANGE Vi har ud fra de forskellige kurser anvendt dét, vi finder relevant i forhold til bachelorprojektet. Vi har fra kurset Organisationskommunikation og medier kultur, marked og offentlighed anvendt kursusgangen Virksomheders brug af sociale medier i internt og eksternt perspektiv. Ved denne kursusgang blev vi præsenteret for det ideologiske og teknologiske grundlag for web 2.0, som muliggør oprettelse og udveksling af brugergenereret indhold. Dette har vi inddraget i teoriafsnittet om viral markedsføring. Derudover har vi fået inspiration til kommunikationsdesignet ud fra kursusgangen Brugerinvolvering og reklame, som havde fokus på reklamekommunikation. 12

15 Fra kurset Kommunikationsplanlægning har vi ligeledes anvendt en af kursusgangene til vores teoriafsnit om viral markedsføring. Her benyttede vi kursusgangen Markedsføring og brugeradfærd på sociale medier til at se på, hvordan man tilrettelægger markedsføring, når der benyttes viral spredning på sociale medier. Til sidst har vi benyttet os af kursusgangene om Strategisk kommunikationsplanlægning, da vi har anvendt planlægningsmodellen Diamanten til udvikling af kommunikationsdesignet. 13

16 5. METODE I det følgende metodeafsnit vil vi redegøre for, hvorledes vi har segmenteret vores målgruppe. Dette vil gøres med udgangspunkt i livsfasemodellen. Herefter vil vi gøre rede for vores erkendelsesteoretiske ståsted, hvorunder den socialkonstruktivistiske tilgang vil præsenteres samt relateres til interviewmetoden og forudbestemte valg af medieplatform. Endvidere vil vi beskrive vores empiriindsamling, interviewguide samt videnskabsteoretiske tilgang. 5.1 SEGMENTERING AF MÅLGRUPPEN Det følgende afsnit vil omhandle, hvorledes vi har segmenteret målgruppen. Der vil blive belyst hvilken segmenteringsmetode, der er benyttet og ligeledes argumenteret for de valg, der er taget. Begrebet segmentering er opstået, fordi det i efterkrigstiden ikke længere var muligt at sælge masseproducerede produkter i samme omfang som tidligere. Dette skete på baggrund af varierede ønsker og behov fra forbrugerne grundet materiel velstand. Dermed ændrede fokusset sig til at være på forbrugerne frem for produktet, og man begyndte derfor at opdele markedet i mindre segmenter af forbrugere med samme karakteristika (Kongsholm, 2007: 17). Virksomhederne blev tvunget til at være opmærksomme på forbrugerne i stedet for produktet. Den logiske konsekvens af denne voksende interesse for og fokus på forbrugerne, var anvendelsen af segmentering, der således har været blandt de mest fremherskende værktøjer inden for markedsføring siden da (ibid: 17). Segmentering er baseret på, at et produkt sjældent appellerer til alle forbrugere, da der er forskel på forbrugerne. Derfor benyttes en segmentering af målgruppen til at markedsføre det rette produkt til de rette forbrugere. Der findes forskellige segmenteringsmetoder. Der kan bl.a. segmenteres ud fra demografiske-, geografiske-, psykografiske- og adfærdsmæssige variabler. De traditionelle segmenteringsværktøjer som f.eks. alder, bopæl og indkomst tager ofte udgangspunkt i livsformer og livsstil (ibid: 19-21). Vi har i dette projekt valgt at benytte livsfasemodellen, som bliver præsenteret af Louise Byg Kongsholm i bogen: Fra Barnevogn til kørestol livsfaser og forbrug. Vi har valgt at segmentere 14

17 ud fra livsfasemodellen, fordi vi mener, at den kan give os et indblik i, hvad der kendetegner den livsfase, som unge universitetsstuderende befinder sig i. Den kan give os indsigt i målgruppens liv, behov og drømme, og vi mener, at der gennem kendskab til livsfaserne kan opnås viden og forståelse for målgruppen. Vi har desuden valgt livsfasemodellen, da vi mener, den giver en åben definition af en målgruppe, uden at den indsnævrer målgruppen og fastlægger bestemte typer. Livsfaser fokuserer på fællesstræk og fællesskaber, som defineres i de forskellige faser, som et menneske gennemgår i livet. De forskellige livsfaser såsom barndom, pubertet, voksenlivet, pensionist og alderdom er nogle grundlæggende faser, som gennemgås i livet, hvorimod livsstil fokuserer på hvilke valg, der træffes omkring, hvordan man ønsker at leve sit liv (ibid: 53). Vi har derfor valgt at fokusere på livsfaser, da det ikke en noget, man selv vælger men er en følge af livet og aldringsprocessen. Livsfasemodellen tager udgangspunkt i de fællestræk og fællesskaber, som kan defineres i de faser, et menneske gennemgår i livet Alder og livsfaser At segmentere efter alder kan forekomme overfladisk, idet forbrugernes liv, behov og adfærd kan være forskellige, selvom de tilhører samme aldersgruppe. Alderen kan have betydning for, hvilken livsfase en person befinder sig i, men det er ikke altid, at alder og livsfase hænger sammen. Dette kan derfor betyde, at alder og livsfaser både supplerer og modarbejder hinanden. Det er derfor, i forhold til segmentering, relevant at beskæftige sig med både alder og livsfase (ibid: 27). Man kan ikke ændre på den grundlæggende udvikling af mennesket. Der er nogle universale udviklingstrin eller universelle aldersbegivenheder, som alle skal igennem. I barndommen lærer alle at gå og siden hen at tale, alle skal i skole, og alle skal igennem puberteten, mens alle kvinder (og nogle mænd) senere oplever overgangsalderen for til sidst at blive gamle og dø (ibid: 53). Da der ikke kan ændres på den basale udvikling af mennesket, er de klassiske livsfaser såsom barndom, pubertet, familielivet, senior og alderdom stadigvæk gældende. Livsfasemodellen er udviklet ud fra disse, men med flere og mere præcise livsfaser end de traditionelle (ibid: 27) Livsfasemodellen I bogen Fra barnevogn til kørestol Livsfaser og forbrug tages der udgangspunkt i den almindelige opfattelse af livsfaser. Disse betegnes som værende de livsfaser, som størstedelen af den skan- 15

18 dinaviske befolkning gennemgår. Bogen har opstillet fire teser, der danner grundlag for livsfasemodellen (ibid: 53): 1. De klassiske livsfaser er stadigvæk gældende 2. Nye livsfaser er kommet til 3. Der er sket en forskubbelse af nogle af tidsfaserne 4. Flere afvigelser De klassiske livsfaser er stadigvæk gældende, idet der ikke kan ændres på menneskets grundlæggende udvikling. Med disse som udgangspunkt er der i livsfasemodellen opstillet flere forholdsvis faste og generelle faser, der gennemgås i livet. Ændringer i kulturen, samfundet, økonomien og familiemønsteret har givet grundlag for at opstille flere livsfaser end de traditionelle, ligesom de har bevirket en forskubbelse af livsfaserne. Et eksempel på forskubbelserne kan bl.a. være, at levealderen i dag er længere, hvilket påvirker, at vi holder os unge længere og dermed bliver ældre langsommere. Livsfaserne har flere afvigelser, idet der ikke findes en livsfasemodel, som gælder for alle. Der kan opstå pludselige ændringer og brud, som kan ændre, forskyde eller forsinke livsfaserne (ibid: 53-56). Ifølge Louise Byg Kongsholm kan livsfaserne skitseres i 17 faser. Den nedenstående model beskriver de 17 livsfaser, samt hvad der er fokus på i de forskellige faser (ibid: 77): 16

19 Figur 1. Ovenstående figur er konstrueret ud fra bogen Fra barnevogn til kørestol s Livsfasen identitet I forhold til dette projekts problemstilling: at få unge universitetsstuderende til at gå regelmæssigt til tandlægen, har vi valgt den livsfase, som hedder Identitet. Dette har vi valgt, da vi ønsker at rette vores målgruppe mod unge universitetsstuderende. Vi mener derfor, at vores målgruppe fortrinsvis befinder sig i denne livsfase mellem teens og etablering. Livsfasen identitet beskriver forskellige karakteristika for målgruppen såsom udseendets vigtige betydning og de økonomiske problemer, hvilke vi mener, kan bidrage til en forståelse for målgruppen. Derved opnår vi viden om hvilke overvejelser, der kan gøres i relation hertil og ift. vores problemstilling: at få unge til at gå regelmæssigt til tandlægen. Samlet set handler livet i livsfasen identitet om valg. Der skal tages mange beslutninger om uddannelse og karrierevalg, der ledes efter en partner og her vælges og vrages der mellem mere eller mindre kvalificerede kandidater (ibid: 196). 17

20 Dét, der karakteriserer livsfasen identitet er, at mange unge er usikre i denne fase. Der skal træffes mange valg og tages konsekvenser af disse valg. Derfor er produkter, services og rådgivning, der kan hjælpe med at træffe beslutninger velsete i denne fase (ibid: 207). Fælles for mange af de situationer der gennemgås i denne fase, som f.eks. at flytte hjemmefra eller at vælge uddannelse, er at de baserer på ansvar. De unge opfattes i højere grad som voksne, hvilket indebærer ansvar for sig selv og ansvarlighed over for sine omgivelser. Løsrivelsen fra forældrene har stor betydning i identitetsfasen. Selvstændighed og ensomhed er vigtige nøgleord i denne sammenhæng, hvorfor vennerne ofte opsøges. I identitetsfasen kan der opstå økonomiske udfordringer ift. at flytte hjemmefra, etablere sig og have faste udgifter, da det kan være svært at få SU en til at række. Uddannelse eller arbejde kan fylde meget i denne periode og kan være forbundet med både krise- eller succesoplevelser på baggrund af valg og konsekvenser af disse (ibid: 195). I identitetsfasen benyttes tøjstilen til at sende et bestemt signal og til at identificere sig selv ud fra. Produkter som fokuserer på individet som f.eks. mærkevarer, make-up og skønhed er populære i denne periode, da disse kan være med til at forbedre udseendet, hvilket er et vigtigt kriterium til at identificere sig selv ud fra, og når der ledes efter en partner. Ifølge statistikken i bogen Fra barnevogn til kørestol livsfaser og forbrug bruges der i identitetsfasen flest penge på henholdsvis: tøj/sko, slik/sodavand/alkohol, café/restaurant, studie og mobilabonnement (ibid: 197) Medievaner Ifølge artiklen Viden om livsfaser kan innovere mediestrategien ændres medieforbruget gennem livet og dermed gennem livsfaserne. Det unge segment har f.eks. et meget højere medieforbrug end andre segmenter. Personerne i de forskellige livsfaser har desuden et forskelligt medieforbrug i løbet af et døgn. Medieforbruget i identitetsfasen ligger meget sent, dvs. deres mediemæssige tidsforbrug er højest om aftenen. Personer i identitetsfasen har et mere målrettet eller snævert forbrug af forskellige medier. De er storforbrugere af internettet og bruger dermed mindre tid på radio og fjernsyn og læser mindst ugeblade ift. andre segmenter. Ifølge artiklen er det i dette segment, at grundlaget for de sociale medier befinder sig. Fælles for de forskellige segmenter er dog opmærksomheden mod de forskellige medietypers egenskaber som enten forgrund eller baggrund. Internettet og biografen opnår størst fokus, radio og plakater opnår mindst opmærksomhed Website 14 18

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer!

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Workshop nr. 518 - Arbejdsmiljøkonferencen 2012 Erhvervspsykolog Anne Lehnschau (ale@bst-nord.dk) & Cand.merc.(psyk.)stud. (cle@bst-nord.dk) Program

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Baggrund for kampagnen

Baggrund for kampagnen Baggrund for kampagnen Antallet af danskere, der rammes af sclerose, er stigende. Stigningen ses primært blandt kvinder - faktisk i en sådan grad, at 2 ud af 3 danskere, der får sygdommen, er kvinder.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Markedskommunikation C Mona

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen Projektets Interessenter Belært af dyrt købte erfaringer er det i moderne projektledelse essentielt at have fokus på projektets interessenter. Traditionelt har projektledelse taget udgangspunkt i, hvad

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

UNGES FORETRUKNE BIL 2014

UNGES FORETRUKNE BIL 2014 UNGES FORETRUKNE BIL 2014 2014 OM ANALYSEN Kommende rapport er resultatet af en analyse foretaget af CompanYoung, efteråret 2014. CompanYoung er et full-service mediebureau, der specialiserer sig i viden

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere