Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 5: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark

Transkript

1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 5: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse

2 Indledning Uddannelse er et af de 4 regionale initiativområder i Regionsrådets Regionale Udviklingsplan. Dette skyldes, at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er derfor at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner i uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Ministeriet for Børn og Undervisning/UNI-C og Danmarks Statistik. Der er dog også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i maj Processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme revisioner af de enkelte kapitler. Frem til sommeren 2013 forventes f.eks. kapitel 4, 5, 7 og 8 at blive opdateret. August 2013 Chefanalytiker Carsten Ulstrup Region Syddanmark Strategi & Analyse

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse... IV Figurfortegnelse... VI Resume... XI 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau Samfundsøkonomiske perspektiver Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der? Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, De årige i befolkningen Arbejdsstyrken (20-64 årige) Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige) Delkonklusion Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Delkonklusion Udviklingen i uddannelsesniveauet, Erhvervenes uddannelsesfordeling, Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de årige og de årige En antalsmæssig sammenligning Konklusion Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse? I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse? Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen? Uddannelsesønskerne i regionerne, Befolkningsfremskrivning for de årige, Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse Region Syddanmark I Strategi & Analyse

4 4.7. De frie og private grundskoler samt efterskolerne Konklusion Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 5.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1. Antal elever og studerende, Optagne elever Udviklingen i tilgangen Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Gymnasiefrekvenser Geografisk baggrund Elever, der fuldfører en uddannelse, Udviklingen i antallet af elever, der fuldfører en uddannelse Alderen ved gennemførelsen Studietid Gennemførelsesprocenter og frafald Frafald. Dets betydning, måling og årsager Frafald på ungdomsuddannelserne Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Frafald og fastholdelse på de videregående uddannelser Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Fremskrivninger af elev- og klassetal Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Forudsætninger for fremskrivningen Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Konklusion Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020? 7.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv Årgang 2011, 25 år efter afslutningen af 9. klasse En sammenligning af årgangene siden Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2011-årgangen Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Konklusion Hvad er de unges flyttemønster efter grundskolen og en gymnasial uddannelse? 8.1. De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen Omfanget af flytninger Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Flyttetidspunkt Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Delkonklusion Mobiliteten i kommunerne og i regionerne... 5 Region Syddanmark II Strategi & Analyse

5 8.2.1 Hvor er regionens unge 15 år efter de har forladt grundskolen? Er der en ændring over tid i den uddannelsesmæssige og geografiske mobilitet? Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen? De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse i Region Syddanmark Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse Uddannelsesforløbet Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang Delkonklusion Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning 9.1. Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Aabenraa Kommune Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark III Strategi & Analyse

6 Tabelfortegnelse Kapitel 1 Tabel 1.1 Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, (1000 personer) 4 Kapitel 3 Tabel 3.1 Uddannelsesniveauet i kommunerne i Region Syddanmark, årige i arbejdsstyrken. Pct. 6 Tabel 3.2 Erhvervenes uddannelsesfordeling, når der sammenvejes med den relative erhvervsstruktur i hele landet, Pct. 15 Tabel 3.3 Antal personer med en given højest fuldført uddannelse sammenlignet med det antal, der ville have været, hvis uddannelsesfordelingen i Region Syddanmark svarede til fordelingen i hele landet (inden for hver branche), Tabel 3.4 Højeste fuldførte uddannelse, Region Syddanmark, Kapitel 4 Tabel 4.1 Valg af uddannelse for folkeskolens afgangselever i regionerne, Pct. 14 Tabel 4.2 De beskæftigedes fordeling på hovedbrancher, Pct. 27 Tabel 4.3 Forældres og deres børns uddannelse. Pct. 28 Tabel 4.4 Uddannelsesønskerne fordelt på grundskole, køn og geografi, Pct. 30 Tabel 4.5 Uddannelsesønskerne for alle grundskolerne under ét fordelt på geografi og afgangsklasse, Pct. 31 Kapitel 5 Tabel 5.1 De unges søgning til en videregående uddannelse, fordelt på regioner, Pct. 5 Tabel 5.2 De videregående uddannelsesinstitutioners geografiske studentergrundlag, Pct. 5 Kapitel 6 Tabel 6.1 Forventet mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på forventet opnået uddannelse, årgang Antal måneder 6 Tabel 6.2 De gymnasiale frekvenser (antal optagne i forhold til antal 16-årige), (excl. 1-årig hhx) 10 Tabel 6.3a Optagne på stx og pre-ib - fordelt på bopælskommune, Pct. 12 Tabel 6.3b Optagne på hf - fordelt på bopælskommune, Pct. 13 Tabel 6.4a De fynske handelsgymnasiers optagelsesområde, Pct. 14 Tabel 6.4b De fynske tekniske gymnasiers optagelsesområde, Pct. 14 Tabel 6.5 Tabel 6.6 Optagne på en videregående uddannelsesinstitution fordelt på den optagnes bopæl og institutionens beliggenhed, 1. oktober Den procentvise fordeling af de optagne fra de enkelte kommuner på skolerne på Fyn (gennemsnit af de seneste 5 år) 31 Kapitel 7 Tabel 7.1 Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen (2011) fra grundskolen. Pct. 7 Region Syddanmark IV Strategi & Analyse

7 Tabel 8.4 Kapitel 8 Tabel 8.1 Uddannelsesniveauet 7 og 14 år efter afgangen fra grundskolen for og 1998-årgangen. Pct. 2 Tabel 8.2 Uddannelsesniveauet 3-14 år efter afgangen fra grundskolen, alle årgange. Pct. 3 Tabel 8.3 Unges flytten fra og tilbage til deres hjemegn fordelt på uddannelsesniveau. Unge, der forlod 9. klasse i grundskolen i Pct. 6 De unges geografiske og uddannelsesmæssige mobilitet 15 og 20 år efter afgangen fra grundskolen. Region Syddanmark. Pct. 11 Tabel 8.5a Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af almengymnasium. Pct. 16 Tabel 8.5b Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af erhvervsgymnasium. Pct. 16 Tabel 8.6 Andelen, der ikke bor i hjemamtet i 2003, alle årgange. Pct. 18 Tabel 8.7a Tabel 8.7b Tabel 8.7c Tabel 8.8a Tabel 8.8b Tabel 8.8c Andelen fra Sønderborg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Andelen fra Esbjerg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Andelen fra Odense, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 20 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 20 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 21 Tabel 8.9a Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 23 Tabel 8.9b Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 24 Tabel 8.9c Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 24 Kapitel 9 Tabel 9.1 Uddannelsesnøgletal fordelt på kommuner 2 Region Syddanmark V Strategi & Analyse

8 Figurfortegnelse Kapitel 1 Fig. 1.1 Den årlige vækst (bruttoværditilvæksten i kædede 2005-priser) i perioden Fig. 1.2 Arbejdsproduktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget) i Afvigelsen fra landsgennemsnittet 5 Fig. 1.3 Forsørgerbrøken (antal 0-24 og 65- årige i forhold til antal årige), Kapitel 2 Fig. 2.1 Det parallelle uddannelsessystem i Danmark 1 Fig. 2.2 Det ordinære uddannelsessystem i Danmark 3 Fig. 2.3 Erhvervsuddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.4 Gymnasiale uddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.5 Videregående uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.6 Produktionsskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler i Region Syddanmark, Fig. 2.7 Voksenuddannelser i Region Syddanmark, Fig. 2.8a Adgangen til de gymnasiale uddannelser inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport 10 Fig. 2.8b Adgangen til en erhvervsskoleuddannelse inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport 10 Kapitel 3 Fig. 3.1 Uddannelsesniveauet i regionerne, Alle årige. Pct. 2 Fig. 3.2 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige i arbejdsstyrken. Pct. 3 Fig. 3.3 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige beskæftigede. Pct. 3 Fig. 3.4 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige arbejdsløse. Pct. 4 Fig. 3.5 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige udenfor arbejdsmarkedet, excl. de uddannelsessøgende. Pct. 4 Fig. 3.6 Andelen med mindst en ungdomsuddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.7 Andelen med en videregående uddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.8 Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.9a Uddannelsesniveauet for årige mænd, Pct. 12 Fig. 3.9b Uddannelsesniveauet for årige kvinder, Pct. 12 Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark, Pct. 13 Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, Pct. 13 Fig Andelen under uddannelse i Region Syddanmark, fordelt på køn og aldersgrupper. Pct. 16 Fig Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige. Pct. 17 Fig. 3.14a Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige mænd. Pct. 18 Fig. 3.14b Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige kvinder. Pct. 18 Region Syddanmark VI Strategi & Analyse

9 Kapitel 4 Fig. 4.1 Overgangsfrekvenser fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 4 Fig. 4.2a Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne på Fyn, Pct. 5 Fig. 4.2b Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Trekantområdet, Pct. 5 Fig. 4.2c Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sydvestjylland, Pct. 6 Fig. 4.2d Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sønderjylland, Pct. 7 Fig. 4.3 Fig. 4.4a Fig. 4.4b Fig. 4.5 Fig. 4.6 Fig. 4.7 Fig. 4.8 Fig. 4.9a Fig. 4.9b Fig. 4.9c Fig. 4.10a Fig. 4.10b Fig. 4.10c Fig Fordelingen på grundskoletype for de folkeskoleelever, der fortsætter i 10. klasse, Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en folkeskole, Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en efterskole, Søgningen til en erhvervsuddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 10 Søgningen til en gymnasial uddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 10 Andelen, der ved afgangen fra folkeskolen ikke søger en ungdomsuddannelse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 13 Andelen af drenge og piger, der ved afgangen fra folkeskolen søger forskellige ungdomsuddannelser, Region Syddanmark. Pct. 13 Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afgangen fra folkeskoen pr. 15. marts Piger 15 Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afgangen fra folkeskolen pr. 15. marts Piger 16 Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afgangen fra folkeskolen pr. 15. marts Piger 17 Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afgangen fra folkeskolen pr. 15. marts Drenge 18 Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afgangen fra folkeskolen pr. 15. marts Drenge 19 Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afgangen fra folkeskolen pr. 15. marts Drenge 20 Antal 16 årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2012= Fig. 4.12a Antal 16 årige i kommunerne på Fyn, Indeks 2012= Fig. 4.12b Antal 16 årige i kommunerne i Trekantområdet, Indeks 2012= Fig. 4.12c Antal 16 årige i kommunerne i Sydvestjylland, Indeks 2012= Fig. 4.12d Antal 16 årige i kommunerne i Sønderjylland, Indeks 2012= Fig Antal årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2012= Region Syddanmark VII Strategi & Analyse

10 Kapitel 5 Fig. 5.1 Antal ansøgere til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.2a Ansøgere (1. prioritet) til SDU (fakultetsniveau), Fig. 5.2b Ansøgere (1. prioritet) til SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, Fig. 5.2c Ansøgere (1. prioritet) til de mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.2d Ansøgere (1. prioritet) til de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.3a Antal optagne på SDU (fakultetsniveau), 30. juli Fig. 5.3b Antal optagne på SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, 30. juli Fig. 5.3c Antal optagne på de mellemlangenge videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Fig. 5.3d Antal optagne på de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Kapitel 6 Fig. 6.1 Fig. 6.2 Fig. 6.3 Fig. 6.4 Fig. 6.5 Antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2002=100 2 Antal studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2002=100 3 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en ungdomsuddannelse, Pct. 4 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en videregående uddannelse, , fordelt på uddannelsestype. Pct. 5 Andelen af en eksamensårgang, der ikke har påbegyndt en videregående uddannelse i januar Pct. 7 Fig. 6.6 Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse, Fig. 6.7 Den gennemsnitlige alder ved starten på en videregående uddannelse, Fig. 6.8 Fig. 6.9 Antal elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, Indeks 2002= Antal studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, Indeks 2002= Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse en ungdomsuddannelse, Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse af en videregående uddannelse, Fig Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på ungdomsuddannelserne, Fig Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på de videregående uddannelser, Fig Basisårgange for gymnasiet og hf, , Fyn 29 Fig Stx- og hf-frekvenser fordelt på linie, , Fyn. Pct. 29 Fig Antal optagne elever, , Fyn 30 Fig Antal klasser, , Fyn 32 Fig. 6.18a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet 34 Fig. 6.18b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet 35 Fig. 6.19a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet 35 Fig. 6.19b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet 36 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Trekantom- Region Syddanmark VIII Strategi & Analyse

11 rådet 36 Fig. 6.21a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland 37 Fig. 6.21b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland 37 Fig. 6.22a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland 38 Fig. 6.22b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland 38 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sydvestjylland 39 Fig. 6.24a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland 40 Fig. 6.24b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland 40 Fig. 6.25a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland 41 Fig. 6.25b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland 41 Fig Kapitel 7 Fig. 7.1 Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sønderjylland 42 Uddannelsesudviklingen for 2011-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 5-25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 2 Fig. 7.2 Uddannelsesandelene på de erhvervskompetencegivende uddannelser for årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 3 Fig. 7.3 Uddannelsesandelene på ungdomsuddannelserne for 2011-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 4 Fig. 7.4 Uddannelsesandelene for hhv. piger og drenge i Region Syddanmark, årgang 2011, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 4 Fig. 7.5 Udviklingen i uddannelsesandelene i Region Syddanmark og i hele landet, , 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 5 Fig. 7.6 Uddannelsesandelene for piger og drenge i Region Syddanmark, årgangene, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 6 Fig. 7.7a Andelen, der ventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse), Fig. 7.7b Andelen, der ventes at gennemføre en videregående uddannelse, Fig. 7.7c Andelen, der gennemfører en lang videregående uddannelse, Fig. 7.7d Andelen, der ventes ikke at gennemføre en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, Fig. 7.8a Andelen af 2011-årgangen, der ventes at have taget mindst en ungdomsuddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 13 Fig. 7.8b Andelen af 2011-årgangen, der ventes at have taget en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 13 Fig. 7.9 Uddannelsesandelene for piger og drenge af dansk og udenlandsk herkomst, 25 år efter afgangen fra 9. klasse, 2011-årgangen, hele landet. Pct. 14 Region Syddanmark IX Strategi & Analyse

12 Kapitel 8 Fig. 8.1 Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen i de 5 regioner. Årgang Pct. 7 Fig. 8.2 Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. 8 Fig. 8.3a Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Drenge i Region Syddanmark 9 Fig. 8.3b Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Piger i Region Syddanmark 9 Fig. 8.4 Antal år de tilbageflyttede har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 12 Fig. 8.5 Antal år de tilbageflyttede med en lang videregående uddannelse har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 12 Fig. 8.6 Antal år de tilbageflyttede til Region Syddanmark med forskellige uddannelser har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 13 Fig. 8.7 Uddannelsesforløbet for årgangene Syddanmark. Pct. 14 Fig. 8.8 Sandsynligheden for at opnå en lang videregående uddannelse som funktion af gymnasial uddannelse, bopæl 1985 samt bopæl Region Syddanmark X Strategi & Analyse

13 5. Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark I kapitel 4 blev søgningen fra de syddanske grundskoler analyseret, dvs. det geografiske udgangspunkt er bopæl for de unge. Imidlertid retter ikke alle deres søgning mod en uddannelsesinstitution i Region Syddanmark - ligesom der også kan komme ansøgninger til de syddanske uddannelsesinstitutioner fra personer bosat uden for Region Syddanmark. I dette kapitel er det geografiske udgangspunkt derfor ungdomsuddannelses- og de videregående uddannelsesinstitutioners beliggenhed. Det skal understreges, at der er tale om søgningen og antal optagne før sommerferien og dermed ikke det samme som antal optagne og startende efter sommerferien i søgeåret Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til den almene studentereksamen har stort set været stigende siden 2003, jvf. bilag 2a, og figur 5.1, hvilket til dels kan skyldes et stigende antal 16 årige. Til Hf var der især en stigning i perioden , hvorefter den har været mere behersket.. På hhx har antallet gennemgående været stabilt, mens det på htx var stigende frem til Udviklingen i søgningen svinger stærkt fra skole til skole og fra område til område. Figur 5.1. Antal ansøgere til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark, Kilde: Indberetning af data fra skolerne Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Der foreligger pt. ingen oplysninger. Region Syddanmark 5.1 Strategi & Analyse

14 5.3. Søgningen til de videregående uddannelser, pr. 30. juli Den Koordinerede Tilmelding offentliggør umiddelbart før sommerferien antal ansøgere, herunder med 1. prioritet samt antal optagne til de enkelte studier på de videregående uddannelser. Det skal bemærkes, at den koordinerede tilmelding kun omfatter uddannelsesinstitutioner på Underisningsog Forskningsministeriets område. Det er her valgt at fokusere på antal af 1. prioritetsansøgere, som udtryk for den primære interesse for uddannelserne i Region Syddanmark. Antal optagne behandles i afsnit 5.4. Antallet af 1. prioritetsansøgere til SDU har været stigende siden bortset fra et markant fald i Siden 2009 er ansøgere steget med 81%, jvf. bilag 3 og fig. 5.2a. Der har været en stigning på alle fakultetsområderne. I 2013 steg antallet af ansøgere med 8% i forhold til Fig. 5.2a. Ansøgere (1. prioritet) til SDU (fakultetsniveau), Bemærk at ansøgertallene for SDU I alt skal aflæses på den højre akse. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. I Stigningen skyldes især en stor stigning i antallet ansøgere i Odense på 90% siden 2009, mens stigningerne har været mere beherskede i Kolding (55%), Sønderborg (39%) og Esbjerg (24%), jvf. fig. 5.2b. Ser vi på stigningen siden 2012 har den været på 27% i Kolding, 8% i Odense, 1% i Esbjerg og -3% i Sønderborg. Hvor der til det tekniske område på Aalborg Universitet, Esbjerg var en stabil søgning frem til 2011, er den de sidste år steget betydeligt. Samlet set har der derfor i perioden været en stigning i ansøgertallet til de to universiteter i Esbjerg på 65% og på 17% fra 2012 til Region Syddanmark 5.2 Strategi & Analyse

15 Fig. 5.2b. Ansøgere (1. prioritet) til SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, Bemærk at ansøgertallet til SDU Odense og SDU I alt skal aflæses på den højre akse. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. Fig. 5.2c. Ansøgere (1. prioritet) til de mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark, Bemærk at - ansøgertallet til MVU I alt skal aflæses på den højre akse - at der ikke foreligger oplysninger om ansøgertallet til MVU-Transport i Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. Region Syddanmark 5.3 Strategi & Analyse

16 Fig. 5.2d Ansøgere (1. prioritet) til de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. Til de mellemlange videregående uddannelser var der generelt et fald frem til 2008, hvorefter antallet af 1. prioritetsansøgere er steget med 83% frem til 2013, jvf. fig. 5.2c. Stigningerne har været betydelige siden 2009 på alle områder - bortset fra teknik samt musik og æstetik. Fra 2012 til 2013 har der dog været en del variationer mellem uddannelsesområderne, idet teknik, samfundsvidenskab, sundhed og pædagogik har haft stigninger på 11-29%, mens levnedsmiddel samt musik og æstetik har haft et fald i antal ansøgere på 11-13%. Til de korte videregående uddannelser har der været en stigning i ansøgertallet siden 2007, jvf. fig. 5.2d. Det gælder både på det samfundsvidenskabelige og tekniske område. Fra 2012 til 2013 var stigningen på 16%, hvoraf det teknik tegnede sig for en stigning på 20% og samfundsvidenskab på 15%. Søgningen siger imidlertid ikke noget om det faktiske optag, jvf. afsnit 5.4. Søgningen til de videregående uddannelser i et geografisk perspektiv (2011) viser. at unge fra en region i meget stor udstrækning søger en videregående uddannelse i samme region (68-81%), undtagen fra Region Sjælland (42%), der i vidt omfang søger til Hovedstaden, jvf. tabel 5.1. De unge fra Region Syddanmark søger for (kun) 68% s vedkommende en videregående uddannelse i regionen, hvortil kommer 16% til Region Midtjylland og 11% til Region Hovedstaden. Region Syddanmark 5.4 Strategi & Analyse

17 Tabel 5.1. De unges søgning til en videregående uddannelse, fordelt på regioner, Pct. Institutionens beliggenhed Region Region - Region Region Region Bopæl Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark I alt Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT). Tabel 5.2. De videregående uddannelsesinstitutioners geografiske studentergrundlag, Pct. Institutionens beliggenhed Region Region Region Region Region Bopæl Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark I alt Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt Kilde: Den koordinerede tilmelding (KOT). Ser vi omvendt på hvor institutionerne henter deres studerende, finder vi, at de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark får 76% af sine studerende fra regionen og således henter hver fjerde af sine studerende fra de øvrige regioner, jvf. tabel 5.2. De øvrige fordeler sig nogenlunde ligeligt fra Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland. Også Hovedstaden henter hver fjerde af sine studerende fra andre regioner, især fra Sjælland. Det er ligeledes tilfældet Midtjylland (76%), der især blandt de øvrige studerende henter dem fra Syddanmark. Der er således grund til at overveje, om man kan få flere af regionens unge til at søge en uddannelse i regionen, og om man kan tiltrække flere unge fra de andre regioner til regionens uddannelsesinstitutioner. Delkonklusion Søgningen til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark har generelt været stigende - bortset fra til hhx - hvilket dog bl.a. hænger sammen med det stigende antal unge i perioden. Til de videregående uddannelser har der de sidste par år været en stigning i søgningen efter et fald - især til professionsbacheloruddannelserne. De unge fra Region Syddanmark vælger for 2 ud af 3 s vedkommende en videregående uddannelse i Region Syddanmark, dvs. 1/3 forlader regionen for at få en videregående uddannelse. Tager vi udgangspunkt i uddannelsesinstitutionerne i regionen kommer 76% af de nye studerende fra regionen, dvs. hver fjerde kommer udefra. Kan man og er det ønskeligt at ændre dette søgemønster? Region Syddanmark 5.5 Strategi & Analyse

18 Langt hovedparten af ansøgerne har en gymnasial uddannelse som den adgangsgivende eksamen. Er det muligt at motivere flere unge til at søge videre på en videregående uddannelse på baggrund af en erhvervsfaglig uddannelse? Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, For at komme dybt ned i antal optagne ved udvalgte videregående uddannelser er data fra KOT, , analyseret nærmere. Optagelsestallene her stammer fra før uddannelsen startes (før sommerferien). Der tages derfor ikke hensyn til frafald inden starten eller i begyndelsen af studiet. Ligeledes tages ikke hensyn til senere optagne. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med data fra Ministeriet for Børn og Undervisnings nøgletalsbase, der dækker de studerende, der rent faktisk påbegynder uddannelsen. Dette analyseres nærmere i kapitel 6. SDU Frem til 2007 havde SDU et stigende optagelsestal, men i 2008 faldt antallet af optagne til under niveauet i hele den forudgående periode 2, jvf. bilag 5. Siden 2008 har antal optagne dog været stærkt stigende. Det ekstraordinære dyk i 2008 kan evt. skyldes, at de øgede optagelseskrav skræmte nogle ansøgere væk, og den stærke stigning siden 2009 kan skyldes, at lavkonjunkturen fik flere unge til at fortsætte hurtigere med en lang videregående uddannelse. Hertil kommer, at der f.eks. i 2010 er udbudt nye populære uddannelser i Odense som farmaceut og psykologi (medregnet under samfundsvidenskab) og i Esbjerg som sociologi og kulturanalyse (medregnet under samfundsvidenskab). Endelig har det formentlig en betydning, at karaktergennemsnittet forhøjes ved hurtig fortsættelse på universitetet efter den adgangsgivende ungdomsuddannelse. På fakultetsniveau var faldet i 2008 størst på humaniora (43%) og naturvidenskab (30%), men også samfundsvidenskab oplevede et betragteligt fald (17%), jvf. fig. 5.3a - 5.3b. Det store fald på humaniora ramte stort set alle uddannelserne. På samfundsvidenskab ramte faldet især HA (Odense og Sønderborg) samt økonomi og statskundskab (Odense). Undervisningen foregår på 4 lokaliteter i Region Syddanmark. Faldet var nogenlunde lige stort de 4 uddannelsessteder, og alle steder tegnede humaniora sig for en meget stor del af faldet. Stigningen i 2009 var 17-26% på humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab. Sidstnævnte havde den mindste tilbagegang i 2008 og den største fremgang i I Odense og Kolding har fremgangen været på 20%, hvilket betyder, at man ikke er nået på niveauet fra I Esbjerg har stigningen været på 51%, så man her er tilbage på 2007-niveauet. I Sønderborg har stigningen kun været på 7%, så man her ligger en del under 2007-niveauet. Stigningen i 2010 var 15-28% på humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab, som også steg i Hertil kommer en meget stor stigning i de tekniske videnskaber. Naturvidenskab har derimod ikke kunne følge stigningen i 2009 op, men er nogenlunde status quo. Ser vi på afdelinger, ligger stigningen primær i Odense (25%). Kolding har direkte haft nedgang (6%). 1 2 Se Pilegaard Jensen, Tornhøj Christensen & Østergaard Larsen (2012) for en diskussion af muligheder og barrierer. For sammenlignelighedens skyld er de refererede data excl. Slagelse-afdelingen. Region Syddanmark 5.6 Strategi & Analyse

19 Fig. 5.3a. Antal optagne på SDU (fakultetsniveau), 30. juli Bemærk at SDU I alt aflæses på den højre akse. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. Fig. 5.3b. Antal optagne ved SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, 30. juli Bemærk at SDU Odense og SDU I alt skal aflæse på den højre akse. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. Stigningen i 2011 kom på både, naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab samt i begrænset omfang på det tekniske område, mens der var status quo på sundhedsvidenskab. Region Syddanmark 5.7 Strategi & Analyse

20 Alle afdelingerne har haft fremgang. Den begrænsede stigning på det tekniske område dækker over en stigning i Odense og betydeligt fald i Sønderborg. Stigningen i 2012 kom på alle områder og alle afdelinger bortset fra i Esbjerg (her et fald både inden for sundhed og humaniora). Særligt bemærkelsesværdigt er den store stigning inden for naturvidenskab (findes kun i Odense) og det tekniske område (findes i Odense og Sønderborg). Stigningen i 2013 kom på Teknik, Humaniora og naturvidenskab, mens den faldt på samfundsvidenskab. Der var en stigning i antal optagne i Odense, Sønderborg og især Kolding, mens antal optagne faldt i Sønderborg. AUC-Esbjerg Nedgangen på AUC-Esbjerg i 2008 har fortrinsvist været på civilingeniøruddannelserne. Stigningen i 2009 har kun i mindre grad opvejet faldet i 2008, og blev efterfulgt af et fald i både 2010 og 2011 (dog ingen data vedr. civilingeniøruddannelsen i 2011). I 2012 er der igen sket en stigning (fordi der igen er data for civilingeniøruddannelsen), og stigningen fortsatte i Mellemlange videregående uddannelser Generelt har der været et fald fra 2007 til 2008, men det er en fortsættelse af det fald, der startede i 2003, jvf. fig. 5.3c. I langt overvejende grad skyldes det godt en halvering i antal optagne på lærerområdet og knap en halvering på pædagogområdet. Fig. 5.3c. Antal optagne på de mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Bemærk at MVU I alt skal aflæses på den højre akse. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. I 2009 er udviklingen imidlertid vendt, idet der var en stigning på 19%, som blev fulgt op af en yderligere stigning på 9% i 2010 og 11% i I 2012 har der ligeledes været en stigning, når der ses bort fra transportområdet, hvor der ikke foreligger data. I 2013 var stigningen på 6%, heraf Region Syddanmark 5.8 Strategi & Analyse

21 skyldes noget dog, at uddannelserne på transportområdet igen indgår i statistikken. Dermed er optaget det største i dette årtusinde. På det store område, pædagog, var der en pæn stigning i perioden , men herefter et fald, der skyldes en nedgang af antallet af lærerstuderende, jvf. bilag 6a-6e. Sundhed er ligeledes et stort område inden for de mellemlang videregående uddannelser, og her har der været i stigning i siden På det samfundsvidenskabelige område (socialrådgiver, finans og offentlig administration) har der ligeledes været betydelige stigninger siden 2008, jvf. bilag 6f. På det tekniske område (med bl.a. bygningskonstruktør, men ikke diplomingeniør) er faldet i 2010 og 2011 blevet vendt til en stigning i både 2012 og De optagne på mellemlange videre uddannelser i Region Syddanmark udgør godt 20% af det samlede optag på disse uddannelser. Det gælder også på sundhedsområdet, hvor terapeut-, jordemoderog radiografuddannelserne ligger over gennemsnittet, og på pædagogikområdet, hvor læreruddannelsen i stigende grad ligger under gennemsnittet, samt på det tekniske område, hvor maskinmester ligger over gennemsnittet og bygningskonstruktør ligger under gennemsnittet. På de samfundsvidenskabelige uddannelser ligger andelen på næste 30%, hvilket især skyldes socialrådgiver og professionsbachelor i offentlig administration. Korte videregående uddannelser Fra 2005 startede en vigende tendens på KVU, og det især på de teknisk orienterede KVU, jvf. fig. 5.3d. Fra 2008 har der imidlertid været en klar stigning i antallet af optagne: 2009 på 38%, heraf 34% på det samfundsvidenskabelige område og 44% på det tekniske område. Stigningen er fortsat i 2010, men dog kun på det samfundsvidenskabelige område (16%). I 2011 har der igen været en negativ udvikling i antallet af optagne på både det samfundsvidenskabelige og tekniske område. Dette er dog igen vendt til en positiv udvikling i både 2012 og Også de store korte videregående uddannelser er godt repræsenteret i Region Syddanmark. Fig. 5.3d. Antal optagne på de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (KOT), diverse årgange. Region Syddanmark 5.9 Strategi & Analyse

22 Ved de samfundsvidenskabelige har der generelt været en stigning i antal optagne ved de enkelte uddannelser, jvf. bilag 4a. Vi finder, at andelen af studerende i regionen relativt til hele landet i de senest år udgør 15-20% på de samfundsvidenskabelige uddannelser, finansøkonom, markedsføringsøkonom, handelsøkonom, datamatiker og serviceøkonom, men mere på multimediedesigner (25%) og logistikøkonom (35%). På det tekniske område er optaget på de enkelte uddannelser generelt mindre og svinger meget fra år til, jvf. bilag 4b. Andelen af optaget i regionen i forhold til hele landet ligger på 20-25% på ITteknolog, produktionsteknolog, energiteknolog og installatør, 30-40% på e-designer og produktionsteknolog og 40-50% på procesteknolog, men ligger lavt på designteknolog (5%), laborant (10-15%) og jordbrugsteknolog (15%). Delkonklusion Antallet af optagne på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark pr. 30. juli har generelt været stigende de seneste 5 år på alle uddannelsesniveauer og uddannelseshovedgrupper. Region Syddanmark 5.10 Strategi & Analyse