Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme
|
|
- Fredrik Bak
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 P r æ s e n t a t i Sarah Søs Poulsen Post Doc, spo@nrcwe.dk 25/ Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme Gå-hjem-møde om fornyet fokus på det kemiske arbejdsmiljø
2 Oversigt Luftforurening og dødelighed Mulig mekanisme Hvad betyder det for meget små partikler?
3 Sammenhæng mellem partikulær luftforurening og dødelighed 6 byer med beboere 151 byområder med beboere Relativ dødsrate (Dockery et al. 1993) Fine partikler PM 2.5 (µg/m 3 ) Justeret dødelighed (dødsfald/år/ ) (Pope et al ) Fine partikler PM 2.5 (µg/m 3 ) En direkte korrelation mellem dødelighed og partikelkoncentration i luften (PM 2.5 ) blev fundet
4 Hjertekarsygdom udgør en stor del af luftforurening-induceret dødelighed EKSEMPEL: Forbud Opvarmning med kul i private hjem blev forbudt i Dublin, Irland i 1991: Niveauer af sod i luften blev reduceret med 0,036 mg/m 3 Dødelighedsraten blev reduceret med 75 per person-år. 77% skyldes fald i tilfælde af hjertekarsygdomme (!) Øget sygelighed blev ikke evalueret. (Clancy et al, Lancet, 2002)
5 Inhalation af partikler øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom Rygning tredobler risikoen. Inhalation af nanomaterialer øger risikoen: Effekterne er additive. Mikkelsen et al. 2011
6 Mekanisme? Microarray Nanomaterialer Carbon black TiO 2 Carbon nanotubes Graphene Plasma Global genekspression
7 Mekanisme? Global genekspression: Lunge Alle de undersøgte nanomaterialer inducerede et akutfaserespons in lungen. - Det mest differentielt regulerede gen var Saa3. - Dosis respons. - Vedvarende respons. Mus har 3 inducerbare SAA isogener (Saa1, Saa2, Saa3). Forøgede SAA1/2 og SAA3 niveauer blev også identificeret i blodet efter lungeeksponering for nanomaterialer. Vi observede en signifikant korrelation mellem Saa3 mrna niveauer og plasma niveauer af SAA3 protein.
8 Partikeleksponering og akutfaserespons i mennesker: Inhalation af ZnO CRP levels SAA levels Niveau uden effekt: 0.5 mg/m 3 Studiedesign: 16 frivillige Eksponeret for 0, 0,5, 1 eller 2 mg/m 3 ZnO partikler i 4 timer Grænseværdi for ZnO: 5 mg/m 3 i 8 timer Akutfaseresponsproteiner CRP og SAA blev målt Akutfaseresponset blev induceret efter inhalation af ZnO i koncentrationer langt under grænseværdien. Tilpasset fra Monsé et al Part Fibre Toxicol (1):8
9 Hvorfor er vi interesseret i SAA? Add presentation title in Header and Footer 9
10 SAA: et akutfaseprotein Akutfaseresponset er et systemisk reaktion på akutte og kroniske betændelsestilstande, fx forårsaget af bakteriel infektion, traumer og blodpropper. Tilstande der inducerer akutfaseresponset er associeret med øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme. Gabay and Kushner 1999, NEJM Traditionelt regnes akutfaseresponset for et lever respons.
11 SAA: et akutfaseprotein SAA kan erstatte ApoA-1 på HDL proteinet. Dette hæmmer HDLs rolle i reverse cholesterol transport. Modificeret fra: Heinecke 2012, Nature
12 SAA: et akutfaseprotein SAA kan erstatte ApoA-1 på HDL proteinet. Dette hæmmer HDLs rolle i reverse cholesterol transport. SAA inducerer transformationen af skumceller fra makrofager. Ha Young Lee et al, 2013, BBRC
13 SAA: et akutfaseprotein Overekspression af SAA1 protein accelererer åreforkalkning Overekspression af SAA3 protein accelererer åreforkalkning Dong et al, 2011, Mol. Med Knock out af alle SAA isogener resulterede i reduceret åreforkalkning Thompson et al, 2018, Atherosclerosis
14 De to akutfaseproteiner CRP & SAA er associeret med øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme Prospektivt epidemiologisk studie: Nurses Health Study Ridker et al. 2000, NEJM
15 Hvad med nanomaterialer?
16 Størrelsen betyder noget! 1 mikropartikel 1 million partikler 1 milliard nanopartikler 60 μm diameter 600 nm diameter 60 nm diameter Mindre partikler: Flere partikler per vægtenhed Større overfladeareal Mere støvende - Bliver længere tid i luften
17 Overfladeareal og SAA niveauer Det deponerede overfladeareal korrelerer med inflammationsniveauet i lungen. Inflammationsniveauet i lungen korrelerer med Saa3 mrna niveauer i lungevævet. Saa3 mrna niveauer i lungevævet korrelerer med niveauet af SAA3 protein i blodbanen. Inflammationsniveauet i lungen korrelerer med niveauet af SAA3 protein i blodbanen. Lunge akutfaserespons (Saa3 mrna) 1,E+05 1,E+04 1,E+03 1,E+02 1,E+01 1,E Poulsen Lunge et al. inflammation 2015, TAAP Poulsen (neutrofile et al. 2017, i BAL) PLOSone MacNee and Donaldson, 2003 Saber et al. 2013, PLOSone TiO2 and CB instillations TiO2 and CB inhalation Biofuel dust instillation Controls instillation Instillation Mitsui Instillation Thomas Swan Instillation Sigma long
18 Overfladeareal og SAA niveauer Overfladeareal Lunge inflammation Lunge akutfaserespons Blod akutfaserespons Åreforkalkning og hjertekarsygdom Saber et al. 2014, WIREs Nanomed Nanobiotechnol.
19 Konklusion: Inhalerede partikler inducerer hjertekarsygdom via akutfaseresponset Inhalation af partikler Systemisk cirkulation af akutfaseproteiner Arteriosklerose Hjertekarsygdom Inflammation & akutfaserespons Ny viden Etableret viden Jo mindre partikler desto større virkning!
20 Tak til: Sabina Halappanavar Health Canada The Danish NanoSafety Center 1 and 2, grant# European Union s Horizon 2020 research and innovation programme under grant agreement No (SmartNanoTox). European Union s Horizon 2020 research and innovation programme under grant agreement No (calibrate) European Union s Horizon 2020 research and innovation programme under grant agreement No (PATROLS)
21 Tak for jeres opmærksomhed Add presentation title in Header and Footer 21
TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM
Centerets bidrag til bedre viden om TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Seniorforsker Anne Thoustrup Saber og professor Ulla Vogel Indånding af partikler øger risikoen for hjertekarsygdomme
Læs mereNanosikkerhed. Sarah Søs Poulsen, Cand. Scient, Ph.D. Post Doc, Dansk Center for Nanosikkerhed
Nanosikkerhed Sarah Søs Poulsen, Cand. Scient, Ph.D. Post Doc, Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Hører under Beskæftigelsesministeriet Nanosikkerhed som strategisk
Læs mereNANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme
NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme Anne Thoustrup Saber Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Toksicitet Kræft Hjerte-kar sygdomme Allergi Fosterskadende effekter Direkte sammenhæng
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereWP 1.2: Eksponering af nanomaterialer
WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer Anders Brostrøm Bluhme Nano Tema Møde 01-12-2016 Indhold Hvorfor regulere partikler? Udfordringer ved måling og regulering af partikler Nuværende reguleringer Opsamling
Læs mere3. Eksponering i arbejdsmiljøet
3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.
Læs mereDansk Center for Nanosikkerhed
Status for Dansk Center for Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Vores vision Forskning Viden om mekanismer
Læs mereKan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?
Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition
Læs merenderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB
Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:
Læs mereStoffers toksikologi og indeklimapåvirkning
Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier
Læs mereInternationale strategier for vurdering og måling af eksponering for nanomaterialer på arbejdspladser
Internationale strategier for vurdering og måling af eksponering for nanomaterialer på arbejdspladser Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Teknisk fremstillede nanomaterialer! Kravene fra
Læs merePartikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse
Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening og arbejdsmiljø 8-10
Læs mereHELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING
HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred
Læs mereLuft- og støjforurening i Søgaderne
Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening
Læs mereStoffenmanager og Nanosafer
P r æ s e n t a t i Stoffenmanager og Nanosafer Eksempler på web-værktøjer til risikovurdering af kemikalier, pulvere og nanomaterialer Keld Alstrup Jensen & Marie Frederiksen kaj@nfa.dk & mef@nfa.dk Det
Læs mereLangtidseffekter af partikler fra brændeovne:
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mereNano i arbejdsmiljøet
Nano i arbejdsmiljøet Nanomaterialer findes på mange arbejdspladser i Danmark, og det har øget opmærksomheden på nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Med denne pjece ønsker 3F at informere om nano i arbejdsmiljøet.
Læs mere4. Nanopartiklers potentielle helbredseffekter
4. Nanopartiklers potentielle helbredseffekter De største eksponeringsrisici for nanopartikler i arbejdsmiljøet opstår ved indånding af luftbårne nanopartikler og aerosoler. Dette afsnit fokuserer derfor
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereEr vedvarende inflammation kræftfremkaldende?
Er vedvarende inflammation kræftfremkaldende? Betydningen af det inflammatoriske respons for cancerudvikling Ulla Vogel, MSc, PhD Professor DTU Fødevareinstituttet ulbvo@food.dtu.dk Velkendt sammenhæng
Læs mereHelbredsmæssige aspekter af glasfiber
Helbredsmæssige aspekter af glasfiber I den danske kompositbranche anvendes kontinuerlige e-glasfibre, i daglig tale "glasfiber", til armering af plast (f.eks. polyester, vinylester, epoxy m.m.). Generelt
Læs mereHVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?
HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? Cheftoksikolog Karl-Heinz Cohr Dansk Toksikologi Center ATV MØDE MILJØDEBAT GRÆNSEVÆRDIER - RISIKOASPEKTER SCHÆFFERGÅRDEN 16. juni 2004 HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?
Læs mereDieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros
Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Luftforurening 5-10 % af alle danskere dør af
Læs mereArbejdsmiljø og reproduktion
P r æ s e n t a t i Arbejdsmiljø og reproduktion Karin Sørig Hougaard Seniorforsker, adjungeret professor Reproduktionsskader? Omfatter enhver ændring der nedsætter evnen til at få sunde og levedygtige
Læs mereCenter for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning. Hvordan kan et bedre indeklima forbedre vores sundhed?
CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning Hvordan kan et bedre indeklima forbedre vores sundhed? Centrale forskningsresultater og anbefalinger Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereVELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT
VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT NANOTEKNOLOGI OG ARBEJDSMILJØ Henrik Vejen Kristensen Center for Arbejdsliv hvk@teknologisk.dk +45 7220 2636 NANOPARTIKLER I ARBEJDSMILJØ Baggrundsviden Nanopartikler
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereISO En guide til den nye standard for luftfiltrering.
ISO 16890 En guide til den nye standard for luftfiltrering. Leadership in Filtration ISO 16890 Den nye standard for klassificering af luftfiltre. Partikler findes i mange forskellige størrelser mange af
Læs mereDansk Center for Nanosikkerhed
Status for Dansk Center for Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Vores vision Forskning Viden om mekanismer
Læs mereInterventionsstudier:
Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereUdsættelse for MRSA ved arbejdsopgaver i svinebrug
P r æ s e n t a t i Anne Mette Madsen Seniorforsker Oktober 2018 Udsættelse for MRSA ved arbejdsopgaver i svinebrug MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for
Læs mereStatus for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed
Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet
Læs mereNANOKEM Afrunding, perspektiver og diskussion. Anne Thoustrup Saber, Ismo Koponen, Karin Sørig Hougaard og Frank Fotel
NANOKEM Afrunding, perspektiver og diskussion Anne Thoustrup Saber, Ismo Koponen, Karin Sørig Hougaard og Frank Fotel Subproject 4: Model for risk assessment (DHI) NANOKEM (2007-2011) Subproject 1: Exposure
Læs mereAccelererer udviklingen af lav-emissions varme- og kølingsnetværk
Accelererer udviklingen af lav-emissions varme- og kølingsnetværk Kapacitetsopbygning og Train the trainer-program Modul 4: Optimering af termisk planlægning, ressourcer og teknologier med THERMOS Introduktion
Læs mereMiljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Professor Steffen Loft, Københavns Universitet
Miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Professor Steffen Loft, Københavns Universitet Miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Hvad ved vi om risici for miljø og sundhed, når det gælder nanoteknologi?
Læs mereStøj fra vejtraffiken i EU
Støj fra vejtrafik og risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde i et stort dansk studie Mette Sørensen, Seniorforsker Miljø og Kræft, Kræftens Bekæmpelse Støj fra vejtraffiken i EU Miljøstyrelsen vejledende
Læs mereBilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts 2018 1. Udfordring Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden
Læs mereCenter for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning
CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania forskning INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 17.9.2014 Befolkningsundersøgelser: Hvordan kan et bedre indeklima reducere risikoen for luftvejs-
Læs mereLuftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet
Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier
Læs mereHvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Læs mereForurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger?
Forurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger? Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk Hvad er partikler? Diameter
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereMåling af partikelforureningen i Søgaderne
Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereSærligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner
Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Ulla Vogel Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereMetoder ved vurdering af mikrobielle risici ved brug af sekundavand Claus Jørgensen, DHI Vand i Byer stormøde, Teknologisk, 10.
Metoder ved vurdering af mikrobielle risici ved brug af sekundavand Claus Jørgensen, DHI Vand i Byer stormøde, Teknologisk, 10. april 2013 Kolera i København 1853 Population: 130.000 Antal tilfælde: 7.219
Læs mereHvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening
Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden
Læs mereHvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs meresikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2
RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering
Læs mereFornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø
P r æ s e n t a t i Lars Andrup forskningschef 25. Oktober 2018 Fornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø Forskning & Forebyggelse De næste 14 minutter Opvarmning Hvorfor er forskning og undersøgelser vigtige?
Læs mereKan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?
Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition
Læs mereNanopartikler i arbejdsmiljøet. Viden og inspiration om håndtering af nanomaterialer
Nanopartikler i arbejdsmiljøet Viden og inspiration om håndtering af nanomaterialer Udarbejdet af: Henrik Vejen Kristensen Svend Brun Hansen Gitte Rasmussen Holm Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv
Læs mereBRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Anne Thoustrup Saber, Maria Helena Guerra Andersen, Per Axel Clausen, Julie Elbæk Pedersen, Steffen Loft,
Læs mereLuftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger?
Luftfiltre i boliger: Kan vi vha. filtrering af luften forbedre sundheden hos storbyernes befolkninger? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Dødsårsager for de i alt 54.028
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mereLuftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004
Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Øyvind Omland, Sven Viskum, Jakob Bønløkke, Torben Sigsgaard Institut for Miljø-& Arbejdsmedicin,
Læs merePræsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu
Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige
Læs mereEkstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning
Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereDesign, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2)
Forord Nanoteknologiens udvikling rummer store danske erhvervs- og samfundspotentialer inden for en lang række områder som miljø, bio-pharma, energi og katalyse, optik, elektronik, IKT, byggeri, plast,
Læs mereVurdering af partikler i udeluft
Vurdering af partikler i udeluft Vurderet af: Miljø- og Energiministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening Status pr. august, 2000. 1 Forord I 1998 tog Sundhedsstyrelsen
Læs mereEmissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Læs merePartikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor?
Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Dato: 2014-04-29 Jonas Dahl JODA@DTI.DK Røg?? => Partikler + Vanddråber Partikler fra forbrænding Partikler fra forbrænding PM 10
Læs mereArbejde med nanomaterialer
Arbejde med nanomaterialer De vigtigste regler om forebyggelse af sundhedsfarlige påvirkninger ved arbejde med fremstillede nanomaterialer. Vejledningen handler om en række af de krav, der stilles til
Læs mereElbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)
Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra
Læs mereHvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt
Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser igen
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation
Læs mereLuftvejslidelser, hoste og nedsat præstation
Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs meremiljø og sundhed Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 19. årgang, nr.
1 miljø og sundhed Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 19. årgang, nr. 3, december 2013 Læs om en mulig forklaring på partikelforårsaget hjerte-kar-sygdom
Læs mereVurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter
Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter Miljøministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening april 2003 Forord I 1998 tog Sundhedsstyrelsen
Læs mereNanopartiklers toksikologi er det farligt at indånde nanopartikler?
Nanopartiklers toksikologi er det farligt at indånde nanopartikler? Ulla Vogel ubv@nrcwe.dk Dansk Center for Nanosikkerhed Udsættelse for nanopartikler I arbejdsmiljøet Som forbruger Ydre miljø Eksponeringsveje
Læs merePotensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab. Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk
Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet UBV@ami.dk Den Danske Liste over kræftfremkaldende stoffer Verdens længste liste (næsten 600) Grænseværdier for
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereLuftforurening med partikler i København
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening med partikler i København Rapport udarbejdet for Københavns Kommune, Miljøkontrollen Faglig rapport fra DMU, nr. 433 23 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereLUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM
VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs meremiljø og sundhed Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær luftforurening i indemiljø
miljø og sundhed Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Supplement nr. 2, maj 2003 Helbredseffekter af luftforurening Temanummer om partikulær luftforurening i udemiljø partikulær
Læs mereSundhedsrisiko ved radon
Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereClonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige
Læs mereHabenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning
Habenula og depression Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula (Hb) hvad, hvor??? Saggitalt rottesnit MHb: 5 subkerner LHb: 10 subkerner Coronalt rottesnit Medial/lateral
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs meremiljø og sundhed Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 19. årgang, nr.
1 miljø og sundhed Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed Formidlingsblad 19. årgang, nr. 1, juni 2013 Læs om indånding af (nano)partikler og risiko for hjerte-kar-sygdom
Læs mereArbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland
Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000
Læs mereBRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Anne Thoustrup Saber, Maria Helena Guerra Andersen, Per Axel Clausen, Julie Elbæk Pedersen, Steffen Loft,
Læs mereIndledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed
Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereHvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost
kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det
Læs mereVelfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse
Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:
Læs mereBRANDFOLKS EKSPONERING VED
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 73 Offentligt BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden
Læs mere