Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked

Transkript

1 ,l Sagsnr A Sagsbehandler Lotte Riberholt Fredberg Dato Slutopfølgning 2016 Revideret Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked Opfølgning på Strategiplan 2016 Mål fra strategiplan 2016 er indarbejdet i de relevante resultataftaler for centrene i Næstved Kommune. Hvert center har ved opfølgning på resultatkontrakterne derfor også fulgt op på målene i strategiplan Opfølgning foretages afledt af opfølgning på centrenes resultatkontrakter. Der er derfor alene foretaget en administrativ opfølgning ved udfyldelse af nedenstående skema. Status: Der anvendes følgende smiley-skala ved opfølgningen: Opfølgning 2016 Resultatet forventes nået. Tidsplanen forventes holdt. Resultatet forventes i overvejende grad nået. (80%). Tidsplanen forventes i overvejende grad overholdt. (Forsinkelsen er mindre end 2 måneder) Resultatet forventes ikke nået Tidsplanen forventes ikke holdt. Kommentarer: Hvis der anvendes røde eller gule smileyer, skal der kortfattet kommenteres på målopfyldelsen: Hvorfor er resultatet/tidsplanen ikke overholdt, hvad er konsekvenserne heraf og hvordan bringer vi os i mål 1

2 Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked Indsatsområde: Folkeskole Status Formål/effekt Måles hvordan/opnås gennem Resul tater Tidsplan Center / Centerchef Mål: Beskæftigelse Effektmål: Reducere den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioder, hvor borgeren modtager offentlig forsørgelse. Resultatmål: Tyngden af beskæftigelsesindsatsen skal flyttes fra vejlednings- og afklaringsforløb til virksomhedsnær jobindsats Formål/effekt af målet: Målet med omlægningen af aktiveringsindsatsen til en mere virksomhedsrettet aktivering har 2 formål: 1) At få borgerne ud der, hvor de ledige stillinger er. 2) At udgifterne til de ikke effektbærende aktiviteter reduceres. De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet har haft øget fokus på den virksomhedsrettet indsats bl.a med baggrund i evidens om at en virksomhedsrettet indsats virker i forhold til at få de ledige i beskæftigelse. Med refusionsreformen gældende for 2016, bliver fokus: At reducere varigheden på offentlig forsørgelse At sikre at så få ledige når 1 års ledighed At reducere antallet af ledige med mere 1 års ledighed Derfor bliver virksomhederne centrale aktører i indsatsen med at få de ledige i beskæftigelse og dermed også den virksomhedsrettede aktivering. Måles ved: Det er målet at den virksomhedsrettede aktivering i 2016 skal udgøre 60 % af den aktivering, der tilbydes de ledige. (måling jobindsats) Udgangspunkt for målet er: 43 % af al aktiveringen i 2014 var virksomhedsrettet aktivering. CAM / Torben Bahn Petersen 2

3 Opfølgning april 2016: Af den samlede aktivering udgjorde virksomhedsrettet aktivering: 2015: 37% Jan-feb 2016: 40% Der arbejdes målrettet med en omlægning af aktiveringsstrategien til en mere virksomhedsrettet indsats. Der forventes derfor en fortsat forbedring af den virksomhedsrettede indsats andel af den samlede aktivering, så den i løbet af 2016 vil udgøre 60% Men da udgangspunktet primo 2016 ligger betydeligt under de 60% er det ikke sandsynligt at den gennemsnitlige andel i 2016 vil kunne komme op på 60% Opfølgning juli 2016: Den virksomhedsvendte aktivering udgjorde i 1. kvartal 41,4% og året før 36,7%. Der er fortsat et stykke vej til de 60%, men med den nye aktiveringsstrategi forventes stigningen at fortsætte. De 60% vurderes dog fortsat urealistisk at nå i Et mere realistisk bud på målopnåelse ultimo 2016 er dog 50% Investering i aktiveringsindsats skal modsvares af tilsvarende eller større besparelse på forsørgelsesudgifter Opfølgning oktober 2016: Den virksomheds vendte aktivering udgjorde i 2. kvart. 40,16%, hvilket er lavere end i 1. kvart. 41,1% Der er et stykke vej til de 60% eller 50%, der var et realistisk bud ved sidste opgørelse. Det er politiske besluttet, at en stor del af de ledige skal udlægges til anden aktor på en no cur- no pay model. Denne beslutning ahr betydning for opnåelse af målet, da udlægningen betyder, at der oprettes flere vejlednings/afklaringsforløb. Et realistisk bud på målopnåelse ultimo 2016 på 50% vurderes dermed heller ikke at være opnåeligt. Formål/effekt af målet: Sammenlignet med landsudviklingen ser udgiftsniveauet for sygedagpengeområdet og aktiveringsområdet således ud Landsskøn Mio. Næstveds andel (1,44%) 1000 kr. Budget 2016 (Egne opgørelser) 1000 kr. Forskel 1000 kr. Aktivering Landsskøn Næstveds Budget 2016 Forskel CAM/ Torben Bahn Petersen 3

4 Sygedagpenge Mio. andel (1,44%) 1000 kr. (Egne opgørelser) 1000 kr kr Selvom skønnet for 2016 for udgifterne til aktivering ser fornuftige ud er det forventet at udgifterne i 2015 overskrider det budgetlagte. For at nedbringe udgifterne på begge områder er der iværksat forskellige initiativer, der skal medvirke til at målet nås På aktiveringsområdet er følgende tiltag iværksat: Den 13. februar 2015 blev den dynamiske indkøbsmodel indført, som model i forhold til køb af aktiveringsforløb til ledige. Med indførelse af den nye model var ønsket at åbne markedet yderligere og dermed mindske udgifterne til aktivering og via opnåelse af bedre effekter også forsørgelsesudgifterne. På tilsvarende vis er den dynamiske model kædet sammen med det offentlig-private innovationssamarbejde(opi), som Center for Arbejdsmarked har indgået med Falck. Målet med samarbejdet er at effektivisere aktiveringsindsatsen bl.a. med indførelse af en styringsmodel, hvor omkostning og effekter indgår. Næstved Ressourcecenter (NRC) vil i 2016 skulle tilpasse sine aktiviteter ud fra en anden aktør tankegang, således at udgifterne til drift af NRC modsvares af indtægter ved salg af kurser via den dynamiske indkøbsmodel eller salg til andre kommuner. På sygedagpengeområdet er følgende tiltag iværksat: Der er allerede gennemført en screening af samtlige sager over 52 uger med henblik på vurdering af muligheden for raskmelding eller overgang til jobafklaringsforløb, som afventer opfølgning (forudsætter rekruttering af medarbejdere) Der iværksættes nødvendige indsatsmuligheder for en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarked/beskæftigelse 4

5 generelt At fremrykke indsatsen (forudsætter rekruttering af medarbejdere) At optimere indsatsen i forhold til tilgang af sagsbehandlerressourcer, som forventes på plads ca eller udlægning af sagerne til anden aktør. Begge områder indgår i budget teamanalyserne for Målet med de iværksatte initiativer er at få udgifter reduceret, således at budgettet overholdes og at Næstved kommune kommer på niveau med udgifterne i tilsvarende jobcentre med samme rammevilkår. Måles ved: At budgettet overholdes på de 2 områder i 2016 og at udgifterne på de 2 områder matcher udgiftsniveauet i sammenlignelige jobcentre (Klyngen) Opfølgning april 2016: Ved budgetopfølgningen pr udgør forventet regnskabsresultat for de 2 områder således: -Aktivering (forv. merforbrug på 14 mio i forhold til et budget på 53 mio. ) -Sygedagpenge (forv. merforbrug på 2 mio. kr. i forhold til et budget på 119 mio. kr.) Ved seneste KL Landsskøn fra april måned 2016, udgør forventet regnskabsbeløb for 2016 på de 2 områder henholdsvis for: - aktivering, 12 mio. kr. over landsgns. (19%) - sygedagpenge 15 mio. kr. over landsgns. (14%) Opfølgning juli 2016: Ved budgetopfølgningen pr forventes resultatet for de to områder at blive således: - Aktivering (forv. merforbrug på 6,3 mio. kr. ift. et budget på 53 mio.kr.) ( = gul smiley) - sygedagpenge (forv. mindreforbrug på 5 mio.kr. ift. et budget på 119 mio.kr. inkl. reservepuljen. (Eks. reservepuljen, vil der være et merforbrug på 9,3 mio. kr. ) (= grøn smiley) Der følges tæt op på de to mål. Ift. aktivering er der sket og vil ske yderligere stramninger bla. Ift. hvilke målgrupper, der skal have hvilke tilbud ift. den tid, de har været på offentlig forsørgelse. 5

6 Opfølgning oktober 2016: Ved budgetkontrol pr forventes resultatet af de to områder at blive følgende: - Aktivering: (forv. merforbrug på 17,8 mio.kr. i forhold til et budget på 49 mio.kr.) - Sygedagpenge (forv. mindreforbrug på ca. 4,5 mio. kr.. ift. et budget på 105 mio. kr. inkl. reservepuljen) Der følges tæt op på de to mål. I forhold til aktivering er der sket og vil der ske yderligere stramninger bla. I forhold til hvilke målgrupper, der skal have hvilke tilbud i forhold til den tid, de har været på offentlig forsørgelse. På aktiveringsområdet er der i andet halvår iværksat forskellige initiativer for at bremse udgifterne. Det forventes dog ikke, at initiativerne når at få fuld gennemslagskraft i 2016 men derimod i Slutopfølgning, 2016 I oktober kvartal udgjorde den virksomhedsvendte aktivering ca. 35% af al aktivering i CAM og er derfor langt fra målet på 60%. Målsætningen om, at den største del af aktiveringen skal være virksomhedsvendt aktivering fastholdes fortsat og med den nye organisering samt med implementering af Mploy-projektet forvendtes det på sigt at være realistisk at opnå. Mål: Folkeskolen Effektmål: En folkeskole blandt den bedste tredjedel af landets kommuner Resultatmål: Balance i budgettet for skoleområdet fra skoleåret 2015/2016 og frem Formål/effekt af målet: Alle skoler har sorte tal på bundlinjen fra skoleåret 2015/2016 og frem, og alle skoler med akkumuleret merforbrug har afviklet dette senest med udgangen af skoleåret 2016/2017. : % af skolerne har sorte tal på bundlinjen ved udgangen af skoleåret 15/16 : % af skolerne har sorte tal på bundlinjen ved udgangen af skoleåret 15/16 : Under 70 % af skolerne har sorte tal på bundlinjen ved udgangen af skoleåret CUD / Lars Nedergaard 6

7 15/16. Måles ved: Månedlig opfølgning på forbrug i KOMLIS og med skolerne med tilhørende vurdering af årsresultat Årsresultatet for de enkelte virksomheder 8-10 årlige møder om forbrugsprocenter mellem skolerne, CUD og COA Udgangspunkt for målet: Årsresultater for 2014/15 med tilhørende handleplaner samt de udmeldte budgetter Opfølgning april 2016: Med udgangen af maj ser det ud til at 11 skoler ud af 17 skoler vil have sorte tal på bundlinjen. Dvs. 64 % Da skolernes over-underskud bliver udlignet med udgangen af skoleåret , er målet vedr. fjernelse af akkumuleret underskud allerede nået. Opfølgning oktober 2016 Andelen af skoler, der opnåede målet for årets drift var 52%, idet 9 af de 17 skoler havde overskud. (1. sæt smileyer) Pr er skolerne nulstillet, vhilket gør,a skolerne samlet set nåede målet og at det samlede akkumulerede underskud er afviklet. (2. sæt smileyer) Pr. 18. september har 83% svarende til 5 af de 6 nye skoler sorte tal på bundlinjen. (sidste sæt smileyer) Slutopfølgning, 2016 Pr. 1. august blev skolerne nulstillet. Det gør, at skolerne samlet set nåede målet, og at det samlede akkumulerede underskud er afviklet. Skolernes budget følger skoleåret. Pr. 31. december ligger 5 af de 6 skoler unde det forventede forbrug. Kun Holmegaardsskolen 7

8 ligger over. Skolen oplyser, at de følger deres budget og forventer at ende med sorte tal på bundlinjen ved skoleårets afslutning. Positiv udvikling i trivselsmålinger for både elever og medarbejdere Formål/effekt af målet: Positiv udvikling i trivsel: a. Medarbejderne: Den nye APVs gennemsnitlige score øges med 2 %-point og de efterfølgende APV ers gennemsnitlige score 5 %- point. b. Eleverne: Trivslen måles ved 1) Social trivsel 2) Faglig trivsel 3) Støtte og inspiration i undervisningen 4) Ro og orden, jf. KLs opgørelse med udgangspunkt i data fra UVM. Elevernes trivsel skal på sigt op på landsgennemsnittet c. Øget fremmøde blandt eleverne til et niveau på minimum 95,3 % i 2015/16 og minimum et niveau på 95,5 % i 2016/17. d. Øget fremmøde (sygefravær) hos medarbejderne med 15 % med udgangen af skoleåret 2019/20 : a) Over 2 %-point I 2016 b) Minimum uændret trivsel i 2016/2017 c) Minimum 95,3 % i 2015/16 d) over 15 % I 2019/20 : a) 0-2 %-point 2016 b) Fald på mellem uændret og 0,5 %- point 2016/17 c) 94,5-95,3 % i 2015/16 d) Over 5 % I 2019/20 : a) Ingen forbedring 2016 b) Fald på mere end 0,5 %-point 2016/17 c) Under 94,5 % i 2015/16 d) Mindre end 5 % i 2019/20 Måles ved: Psykisk APV Trivselsundersøgelse Fraværsstatistikker i TEA/Sygefraværsstatistikker i KOMLIS Udgangspunkt for målet: Baseline i (syge-)fraværsstatistikker, APV og trivselsundersøgelser. CUD / Lars Nedergaard Opfølgning april 2016 A og B) Ingen nye måltal på APV og elevtrivselsmåling. C) Tiltag på elevtilstedeværelse igangsat i efteråret 2015 er ikke slået igennem endnu. D) Øget belastning ifm. ændret skolestruktur og udsving i fravær pga. vintermåneder. Rød smiley er udtryk for fravær i perioden 8

9 august 2015 til marts Opfølgning juli 2016: A og B) Ingen nye måltal på APV og elevtrivselsmåling. (= ingen smileyer) C) Tiltag på elevtilstedeværelse opfølges og intensiveres i efteråret En ensartet registrering og tilpasning efter ændret skolestruktur forventes i efteråret at påvirke elevfremmødet. (grøn og rød smiley). D) Øget belastning ifm. Ændret skolestruktur. Gul smiley er udtryk for fravær i perioden august.2015 til og med maj Vi forventer, et samlet sygefravær for skoleåret tæt på måltallet (5,5%) (Grøn og gul smiley) Opfølgning oktober 2016 A.Ny APV gennemføres i oktober Derfor ingen målinger på A. B: Den obligatoriske trivselsundersøgelse er gennemførte i første kvartal Der er 0,1 point fremgang på social trivsel og på ro og orden, mens faglig trivsel og støtte og inspiration er uændret. C: Elev-tilstedeværelse var i skoleåret 15/16 93,94 % mens målet var 95,2%. Det forventes, at tilstedeværelsen øges i sidste halvdel af D: Det samlede sygefravær var i 2014/2015 på 5,56%. For skoleåret 2015/16 var sygefraværet 5,38%. Målet var 5,5% Slutopfølgning, 2016: Ad A: For fem af skolevæsenets 6 folkeskole er APV gennemført i efteråret Resultat for de fem skoler ligger til grund for smiley-vurderingen. Der er tilbagegang på 0,02 point. Den sidste skoles APV er ramt af tekniske problemer men gennemfører APV i januar Ad B: Den obligatoriske trivselsmåling gennemført i første kvartal Ny måling 1. kvartal Ad C: Elevtilstedeværelsen i skoleåret 2015/16 blev 93,94% Målet var 95,2% Elevtilstedeværelsen er begrænset øget i efteeråret

10 Ad D. I 2014/15 lå det samlede sygefravær på 5,56% Samlet sygefravær for skoleåret 2015/16 blev 5,38%. Målet var 5,5%. Den positive tendens er fastholdt i skoleåret 16/17. Alle skoler præsterer positiv undervisningseffekt korrigeret for sociale faktorer senest fra skoleåret 2017/2018 Formål/effekt af målet: Alle skoler har senest fra skoleåret 2017/2018 faglige resultater, der ligger over det forventelige, dvs.: a. Der er som minimum en positiv undervisningseffekt, målt gennem Undervisningsministeriets socioøkonomiske profilering på alle skoler, dvs. karaktererne ved 9. klasses prøve er korrigeret for de sociale faktorer og b. Der er senest fra skoleåret 2019/2020 et samlet fagligt resultat for 9. klasses prøver, der ligger over landsgennemsnittet CUD / Lars Nedergaard : a) Opfyldt b) Opfyldt : a) Ikke opfyldt, men Næstved har forbedret sig mindst ti pladser i den nationale ranking b) Ligger 0,1-0,3 under landsgennemsnittet : a) Ikke opfyldt og Næstved har ikke forbedret sig mindst ti pladser i den nationale ranking b) Mere end 0,3 under landsgennemsnittet Måles ved: 9. klassesprøverne 2015/16 og frem via LIS Udgangspunkt for målet er: a) Baseline ved 9. klassesprøverne ved udgangen af skoleåret 2013/14, da vi først får de korrigerede tal ca. 16 måneder efter prøveafviklingen. b) Gennemsnitlige prøvekarakterer 2014/15. Opfølgning april 2016: Effekt af målet vurderes fra skoleåret , men allerede september 16 kender vi afgangsprøveresultater fra juni 16, og de socioøkonomisk korrigerede resultater og formentlig også den ministerielle ranking vil være tilgængelige i november 16. Det betyder, vi ved 2016 s 3 opfølgning på resultatmålenene kan vurdere, om vi løfter det faglige niveau i det intenderede tempo. Opfølgning oktober 2016 Vedr. tid: Arbejdet i skrider planmæssigt frem. Fokus på 10

11 databaserede og strategiske indsatser er på plads. Vi kan se en ny tilgang til arbejdet med faglig udvikling på skolerne. Den ny ledelsesstruktur med pædagogiske ledere rykker fokus fra drift til udvikling. Vedr. resultat: Vi har endnu ikke resultaterne fra forårets afgangsprøver. Vi har en forventning om, at de igangsatte initiativer vil give et positivt resultat til afgangsprøverne Slutopfølgning 2016: Der er progression i de faglige resultater 4 ud af 6 skoler har positiv undervisningseffekt Næstved Skolevæsen ligger 0,3 karakterpoint under landsgennemsnittet Der er igangsat fælles og skolevis fokuserede faglige indsatser, der forventes at løfte både på den korte og den lange bane, så målene nås rettidigt. Andelen af inkluderede elever pr. 1/ er over 92,7 % i Næstved Formål/effekt af målet: Andelen af inkluderede elever pr. 1/ er minimum 92,7 % i Næstved Kommune (stigende fra 92,7 % 2016 til 94,5 % i 2020). CUD / Lars Nedergaard : 2016 er andelen af inkluderede elever minimum 92,7 i Næstved Kommune : 2016 er andelen af inkluderede elever minimum 92,2 i Næstved Kommune : 2016 er andelen af inkluderede elever under 92,2 i Næstved Kommune Måles ved: Brug af KLs nøgletalskoncept via tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Udgangspunkt for målet er: LIS-tallene fra 1. september Opfølgning april 2016: Fremover bruges tal fra KOMLIS til at registrere Næstved Kommunes inklusionsprocent. Pr. 1.2 er procenten ifølge KOMLIS: 92,49. 11

12 Opfølgning juli 2016: Andelen af inkluderede elver bliver målet Andelen er i maj 92,4. Det forventes at målet på 92,7 nås indenfor tidsplanen. 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse Opfølgning oktober 2016 Andelen af inkluderede elever i juli 2016 var: 92,33. Beregninger udfra TEA viser et delmål på 92,95 pr Nyeste Flis tal forventes snarest tilgængelige. Slutopfølgning 2016: Andelen af inkluderede elever d var 92,94% Formål/effekt af målet: : Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslut ningen af klasse ved målingen ultimo 2016 er minimum 88 %. : Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslut ningen af klasse ved målingen ultimo 2016 er mellem %. : Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslut ningen af klasse ved målingen ultimo 2016 er under 85 %. CUD / Lars Nedergaard Foruden målet om, at elever på en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutningen af 9. kl. er mindst 88 % vil CUD i samarbejde med andre centre arbejde med indfrielse af målsætningen for andelen af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse via fire af målene i kommunens strategi- og handleplan Flere unge i uddannelse og job De unge er Næstveds fremtid. De fire mål er: a. Andelen af uddannelsesparate unge i 8. kl. stiger med 10 %-point i og med 15 %-point i : Andelen af uddannelsesparate unge i 8. kl. er stigende ved målingen ultimo 2016 : Andelen af uddannelsesparate unge er status quo ved målingen ultimo 2016 : Andelen af uddannelsesparate unge er faldende ved målingen 12

13 ultimo 2016 b. Andelen af unge, der har minimum 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik efter 9. kl. i folkeskolen stiger med 3 %-point i og med 5 %-point i : Andelen af unge i, der har minimum 02 i hhv. dansk og matematik efter 9. kl. er stigende ved målingen sommeren 2016 : Andelen af unge i, der har minimum 02 i hhv. dansk og matematik efter 9. kl. er status quo ved målingen sommeren 2016 : Andelen af unge i, der har minimum 02 i hhv. dansk og matematik efter 9. kl. er faldende ved målingen sommeren 2016 Data mangl er c. Andelen af unge, der har minimum 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik efter 10. kl. i folkeskolen stiger med 10 %-point og med 15 %-point i : Andelen af unge i, der har minimum 02 i hhv. dansk og matematik efter 10. kl. er stigende ved målingen sommeren 2016 : Andelen af unge i, der har minimum 02 i hhv. dansk og matematik efter 10. kl. er status quo ved målingen sommeren 2016 : Andelen af unge i, der har minimum 02 i hhv. dansk og matematik efter 10. kl. er faldende ved målingen sommeren 2016 d. Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter, de har forladt 9. eller 10. kl. stiger med 2,5 %-point i og med 5 %-point i : Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter, de har forladt 9. eller 10. klasse er stigende : Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter, de har forladt 9. eller 10. klasse er status quo : Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter, de 13

14 har forladt 9. eller 10. klasse er faldende Måles ved: a. Uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. kl. b. 9. klasseprøverne i dansk og matematik c. 10. klasseprøverne i dansk og matematik d. Opgørelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling trækkes i LIS Udgangspunkt for målet er: a. I skoleåret 2014/2015 er antallet af uddannelsesparate unge i 8. kl. 527 elever svarende til 66 % på Næstveds 13 folkeskoler med overbygning, inkl. specialklasser. b. I skoleåret 2013/2014 havde 85,8 % af de unge mindst 02 i dansk og matematik efter 9. kl. c. I skoleåret 2013/2014 er antallet af unge, der har 02 i både dansk og matematik efter 10. kl. 117 elever, svarende til 75 % I skoleåret 2011/2012 var 78,1 % i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. kl. (Der arbejdes på at få nogle nyere data fra Ungdommens Uddannelsesvejledning) Opfølgning oktober 2016 Data først tilgængelige i 4. kvartal. 14

15 Overblik over slutopfølgningen Nr. Mål STATUS Resultat Tidsplan April Juli Okt. Slut april Juli Okt. Slut 1. Tyngden af beskæftigelsesindsatsen skal flyttes fra vejlednings- og afklaringsforløb til virksomhedsnær jobindsats 2. Investering i aktiveringsindsats skal modsvares af tilsvarende eller større besparelse på forsørgelsesudgifter 3. Balance i budgettet for skoleområdet fra skoleåret 2015/2016 og frem 4. Positiv udvikling i trivselsmålinger for både elever og medarbejdere 5. Alle skoler præsterer positiv undervisningseffekt korrigeret for sociale faktorer senest fra skoleåret 2017/2018 Minus data Minus data 15

16 6. Andelen af inkluderede elever pr. 1/ er over 92,7 % i Næstved % af en ungdomsårganggennemfører en ungdomsuddannelse Minus Data + Minus Data + Data mangler Data mangler 16