PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

Transkript

1 PRØVE I PRAKTIKKEN

2 INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb

3 DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG. Hvilke tanker, udfordringer, problemer, spørgsmål, forventninger, bekymringer er du optaget af i forbindelse med prøven i praktikken? Konkrete spørgsmål du gerne vil have når at tale om? Har du nogle erfaringer med prøven som du gerne vil dele?

4 GENNEMGANG AF REGLER Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio, som består af udvalgte produkter samt dokumentation, der viser den studerendes arbejde med kompetencemålet, herunder tilhørende videns- og færdighedsmål. Det er en forudsætning for prøven, at den studerende har arbejdet med sin portfolio og derudover været til stede på praktikstedet og på studiedagene i mindst halvdelen af tiden for at kunne indstille sig til prøven

5 VI SKAL VURDERE UDKOMMET IKKE OM DEN STUDERENDE HAR LÆST ELLER GJORT NOGET BESTEMT Den studerendes plan for praktikken Den studerendes plan for praktikken Den studerendes plan for praktikken Den studerende pædagofag lighed

6 PRØVENS FORLØB Ugen før prøven har den studerende afleveret sin præsentationsportfolio, som udgør prøvegrundlaget. Den studerende har 5 min. til at præsentere sit oplæg Underviseren indleder drøftelsen ved at stille den studerende et uddybende spørgsmål, og herefter forventes vejleder også at byde ind. Det kan være ved at stille uddybende spørgsmål til det den studerende siger, eller at bringe nye temaer på banen ud fra det skriftlige materiale eller det mundtlige oplæg. Underviseren styrer tiden og beder den studerende gå ud af lokalet Herefter voterer underviser og vejleder, hvorefter den studerende kaldes ind igen og får en tilbagemelding på 1) om prøven er bestået og 2) en uddybning af, hvad der har talt for resultatet her kan vejleder også byde ind med kommentarer

7 I løbet af praktikken guider og udfordrer vejlederen den studerende. Nogle gange opstår der en god relation mellem vejleder og studerende, nogle gange det modsatte. I eksamenssituationen er det vigtigt at lægge denne relation til side. (evt. case 3) Du er i situationen uddannelsens officielle kontrollant din opgave er at undersøge om den studerende har opnået det krævede kompetencemål og kan redegøre for relevante aspekter af de krævede videns- og færdighedsmål

8 SAMARBEJDET MELLEM STUDERENDE OG VEJLEDER OP TIL PRØVEN Den studerendes materiale er ikke hemmeligt Den præsentationsportfolio der afleveres forventes at rumme materiale der har været arbejdet med i løbet af praktikken Vejleder forventes ikke at godkende eller rette den studerendes materiale til aflevering, men må gerne drøfte hvilket materiale der kunne være relevant

9 ROLLEN SOM EKSAMINATOR Underviser og vejleder er sidestillede eksaminatorer, underviser tager ansvar for at indlede eksaminationen, men som eksaminator er du med-ansvarlig for at styre samtalen og bevare overblikket. Spørg evt. den studerende til sidst om der er noget han/hun mangler at få sagt? At sætte den studerende i centrum. Indtage en nysgerrig holdning, det vil sige være aktiv lyttende, udfordrende og ikke vidende Prøv ikke at få den studerende et bestemt sted hen Prøv at få hende/ ham til at udfolde det han/hun fortæller fx: Når du siger det var sjovt, hvordan sjovt?. Giv tid til at spørgsmålene kan overvejes pause i stilhed er okay.

10 Bestræb dig på at hold dine meninger, synspunktet, egne associationer, gode råd og konklusioner tilbage. Det er ikke relevant om du er uenig eller enig, men det er relevant hvordan den studerende argumenterer for sine meninger. Stil spørgsmål så den studerende får mulighed for at tale om alt det han/hun ved, har lært og arbejdet med ikke det han/hun ikke ved - der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor man bliver nødt til at tale om det en studerende ikke ved, hvis han/ hun har store huller

11 DEN GODE EKSAMENSSITUATION må gerne ligne den gode vejledningssituation, hvor man udfordrer den studerende, og giver plads til at han/hun kan komme til orde, og hvor man ikke selv har svaret på alt, men er nysgerrig på, hvad den studerende mener og hvorfor.

12 HVAD SKAL / KAN MAN SPØRGE OM? Du forventes at have læst den studerendes præsentationsportfolio (det materiale der afleveres i ugen før prøven) du kan stille uddybende spørgsmål til dette Under den studerendes oplæg bør du tage noter, så du kan stille uddybende spørgsmål til oplægget Du er velkomme til at inddrage og spørge ind til alle periodens videns og færdighedsmål og til at inddrage eksempler fra alle dele af praktikken

13 ÅBNE ELLER LUKKEDE SPØRGSMÅL Åbne spørgsmål giver mulighed for uddybende svar, forklaringer eller begrundelser Lukkede spørgsmål kræver svar inden for en fastsat ramme de kan have deres berettigelse som opfølgning på et tema som er blevet defineret ved eksaminationen - Det er vigtigt at der er konsensus om rammen der spørges indenfor, ellers skal den studerende sidde og gætte hvad eksaminator tænker

14 ABSTRAKTE ELLER KONKRETE SPØRGSMÅL Abstrakte henviser til teorier og principper Hvis den studerende ikke kan svare, kan man konkretisere sine spørgsmål Gode svar giver mulighed for at øge kompleksiteten Dårlige svar kræver at man sænker kompletsiteten

15 SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED PRØVEN Eksamen og eksamensformer betydning og bedømmelse Hanne Leth Andersen og Jens Tofteskov Samfundslitteratur 2008

16 HVORDAN KAN DET SE UD? Den studerendes oplæg Relationsdan nelse Børns leg Børn og sundhed Refleksioner over egen rolle/ praksis Hvad har teorien bidraget med? Hvilken viden om børns leg har hjulpet dig til at forstå det der var på spil?

17 EKSAMINATIONENS FASER Start ca. 3 min Midte ca. 9 min Afslutning ca. 3 min Afdramatisering Få den studerende til at uddybe elementer fra mundtligt og skriftligt oplæg Spørge uddybende ind til både det den studerende gerne vil tale om og det han/ hun ikke så gerne vil tale om hjemmebane og udebane Afrunding, hvor den studerende kan få mulighed for at pege på temaer der ikke er belyst og hvor eksaminator har samme mulighed

18 TEORIENS PLADS I PRØVEN Den studerende skal dokumentere et kendskab til teori og praksis Afsæt for prøven er den studerendes oplevelser og erfaringer fra praktikken Relevant teori inddrages som refleksionsbaggrund prøven skal ikke være en test i teorier som sådan De anvendte teorier kan være det der er aftalt til praktikken og det den studerende har mødt på uddannelsen

19 VOTERING Prøven bedømmes bestået / ikke bestået ud fra kompetencemål, videns- og færdighedsmål. I kan altså godt ende med at bestå en studerende, som I ikke ville have godkendt i praktik og omvendt Den studerende forlader lokalet, hvorefter I sammen med eksaminator diskuterer præstationen Vurderingsgrundlaget er periodens kompetencemål og bestemmelserne om eksamen

20 GENERELLE KRAV TIL PRØVER I PÆDAGOGUDDANNELSEN 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-7. Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis.

21 HVIS IKKE-BESTÅET? Bedømmes en praktikprøve til "Ikke-bestået" afholder professionshøjskolen en samtale med den studerende om det videre forløb. I særlige tilfælde kan resultatet af samtalen blive, at den studerende tilbydes at gå praktikperioden om. Den studerende kan kun tilbydes at gå praktikperioden om én gang. Er der uenighed om den studerende skal bestå/ikke bestå består den studerende

22 HVAD VÆGTES VED PRØVER? I følge uddannelsesbekendtgørelsens 5, stk. 2 beskriver kompetencemålet den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne demonstrere ved afslutningen af forløbet. Dette bliver bedømt ved en prøve, hvor den studerende skal kunne: 1. gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer 2. fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis 3. reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis ( 18, stk. 2) Disse tre forhold skal alle demonstreres samlet set ved præsentationsportfolio, mundtligt oplæg og efterfølgende uddybende samtale.

23 PRØVEN I 2. PRAKTIK Præsentationsportfolioen består af udvalgte produkter og dokumentationer, der viser den studerendes videns-, færdigheds- og kompetenceniveau samt den studerendes udvikling frem mod dette (herunder udtalelse fra mødet afholdt i henhold til Bek. 9 stk. 3). Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over de udvalgte dele af arbejdsportfolioen. Omfang: 6 sider ( anslag) samt bilag (billede, lyd mv.) Eksamensgrundlag: Præsentationsportfolio og praktikstedets udtalelse i forbindelse med mødet afholdt i henhold til Bek. 9 stk. 3. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolio og den mundtlige præstation. Tidsramme for mundtlig prøve: 5 min. præsentation, 15 min. samtale, 10 min. votering. Bedømmelse: bestået ikke bestået. Bedømmelse ved intern censur.