D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Transkript

1 1

2 2

3 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området. Dette kommer også til at foregår i hele kommunen. I 2-kløveren er der under 10 % af børnene, som har dansk som andet sprog 2-kløveren er et hus en vuggestue og børnehaveafdeling, hvor vi har en uddannet sprogvejl Effekt Mål: At børnene får et godt sprog fra begyndelsen At give barnet den fornødne plads og opmærksomhed og anvende de understøttende sprogstrategier, der hjælper med at skabe og fastholde gode samtaler At de voksne bliver bevidste om understøttende sprogstrategier Indikatorer/tegn At barnet bruger alle sine sanser, mens det opdager ting og udforsker verden omkring sig At barnet er omgivet af mennesker, der taler med og til barnet i mange forskellige sammenhænge At man svarer på barnets spørgsmål, og stiller spørgsmål til barnet At man er bevidst om barnets alder og nærmeste udviklingszone. At man sætter navn på ting og handlinger, der omgiver barnet At barnet oplever, at talesproget kan bruges Evalueringsplan og evaluering Det er hovedsagelig kontaktpædagogen, som holder øje med barnets trivsel og dermed også dets sproglige udvikling. Efter behov vil udviklingen og indsatsen omkring det enkelte barn evalueres i gruppen på basisgruppemøder i afdelingerne. Desuden kan kontaktpædagogen sparre med sprogvejlederen omkring udvikling og handleplan. Ydelser: Der laves sproglige handleplan for børn med behov for særlig indsat og fokuseret indsats Dialogisk oplæsning er en del af indsatsen for børn med behov for sproglig understøttelse. Sprogvejleder har fokus på overgangen mellem vuggestuen og børnehaven, hvor hun har en sproggruppe en gang om ugen for de børn, der har behov for en indsats. Sprogvurderinger og sprogscreeninger (2,8-3,4 års børn): Danske børn får tilbud om sprogvurdering, dog er den obligatorisk, hvis der er bekymring i forhold til den sproglige udvikling For børn med dansk som andetsprog er sprogscreeninger obligatorisk 6

4 Det er kontaktpædagogerne, som varetager forældresamarbejdet, således det er ydes en fællesindsats og samarbejde. Sprogvejlederen holder 2 gange årligt oplæg til inspiration på P-møderne, de næste vil handle om læring i mellemrum og sprogstrategier Sprogvejlederen: Rådgiver og vejleder kollegaer i dagligdagen omkring deres kontaktbørn og forældresamarbejdet Organisering Der er afsat tid til sprogarbejde. Sprogvejlederen har fast en time om ugen til forberedelse til sprogarbejde, og hvor hun kan rådgive og give sparring til kollegaer. Sprogvejlederen har desuden en formiddag hver uge, hvor hun har sproggrupper Der afsættes tid til dialogisk oplæsning Ressourcer: 2-kløveren har en uddannet sprogvejlederen, hun har suppleret sin uddannelse med Århus kommunes kompetenceforløb for sprogvejleder Pædagoger i vuggestuen deltager i Sprogpakkens kursus for sprogpædagoger for de 0-3 årige. Børnehaven får tildelt økonomisk ressourcer efter hvor mange børn med dansk som andetsprog der indskrevet, men der bliver ikke tildelt vuggestuen ekstra ressourcer trods kravet om øget fokus på området. Sprogvejleder deltager i fællesvejledning med de andre sprogvejledere i dagtilbuddet og konsulent Kirsten Sørensen 2 møder årligt med konsulenten og 2 møder uden konsulenten 7

5 Inklusion Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var et af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Fokus på inklusion, det at være en del af meningsfulde fællesskaber set ud fra både en forældre-, børne- og personalevinkel. At der gives plads til forskellig indsats i de enkelte institutioner. Vores forventninger til forældrene er, at de vil samarbejde med os omkring alt hvad der er til gavn for deres barn, samtidig med at vi forsøger at skabe et miljø som gør, at forældrene har lyst til at være en del af fællesskabet til gavn for alle børn. Vi forventer at forældrene medvirker til at ingen børn bliver udelukket af fællesskabet. Effekt Mål I vores værdigrundlag er 2 af vores punkter ud af 5: 2-kløverens menneskesyn. I 2-Kløveren ser vi både børn og voksne som unikke. Barnet og den voksnes integritet skal respekteres. Der skal være plads til at være den, man er. Følelser og behov bliver anerkendt, og vi reagerer på dem. Vi forsøger at se intentionen bag handlingen. Individ og fællesskab. 2-Kløveren arbejder målbevidst med, at alle børn indgår i og har et tilhørsforhold til fællesskabet. Der skal være plads til det enkelte barn i fællesskabet. Vi arbejder på, at alle børn bidrager til fællesskabet og derved føler sig betydningsfulde. Det er vigtigt, at børnene oplever, at de kan søge og få hjælp af fællesskabet. Pædagogerne er opmærksomme på at skabe rammer for fællesskaber, og er bevidste om, at børnene også selv etablerer fællesskaber. Der skabes både store og små fællesskaber. Indikatorer/tegn I vuggestuen ser vi det ved: At de mindste børn bevæger sig rundt i hele vuggestuen, og får plads til at undersøge og iagttage hvad der foregår. At de åbne rum gør, at børnene tager hensyn til hinanden. At børnene ved at være med i forskellige aktivitetsgrupper, sammensætter efter børnenes alder og behov, får øje på hinanden, og selv skaber kontakter. Efterhånden som børnene bliver større kan vi se at fællesskaberne bliver mere og mere forpligtende, og at de oplever sig selv og hinanden som vigtige for fællesskabet. I børnehaven ses det ved: at de mindste i børnehavebørn får en deltagerbane ind i en legegruppe, og at de får øje på hinanden at de mellemste børn danner legegrupper, hvor der kommunikeres respektfuldt, i dialog, at der udveksles og udtrykkes følelser og behov at de ældste kan være i et forpligtende fællesskab storbørns gruppen, hvor forskelligheder rummes 8

6 Evalueringsplan og evaluering Der evalueres løbende på afdelingernes basisgruppemøde hver 14. dag Ved evalueringer bruger vi praksisfortællinger, iagttagelser, videooptagelser og smtte-modeller Ydelser: Pædagogens rolle Det er vigtigt, at de voksne, der arbejder i 2-Kløveren er engagerede. De skal formå at være rollemodeller, der viser vej, inspirerer, er deltagende og støttende, er tryghedsskabende, anerkendende og nærværende. Personalet skaber rammer, hvor der er plads til både stille og vilde lege. Regler og rutiner må ikke overskygge pædagogens mulighed for at reflektere i nuet og at handle hensigtsmæssigt i den givne situation. 2-Kløverens læringsmiljø/definition på læring: Skabe gode rammer, hvor det er rart at være for både børn og voksne. Gode rammer giver gode oplevelser glæde og åbner sindet. Skabe en god atmosfære. Finde den tid der er nødvendig. Et sted hvor børn og voksne er ligeværdige. Hvor børn og voksne deles om magten og samarbejder. Hvor de voksne kan tage børneperspektivet. Et sted med dygtige voksne, der vil børnene noget. Et sted hvor det uformelle rum vægtes højt, og afspejler det, som vi arbejder med i det formelle rum. Ikkevoldelig kommunikation: Alle ansatte i 2-kløveren bliver introduceret til ikke voldelig kommunikation, her får man redskaber til at støtte og etablere samvær, som bygger på respekt, ligeværd og gensidig forståelse Forældresamarbejde: Vi mener et godt og ligeværdigt forældresamarbejde også omkring børn og forældre som er sårbare, er af den største betydning for at arbejdet med børn skal lykkes. Vi forsøger at komme omkring alle børn med eller uden særlige behov, og gør et stort arbejde for at børn får den støtte og guidning som der er behov for Udsatte børn Når vi i personalegruppen oplever et barn, som vi skal have særlig fokus på, laver vi iagttagelser og handleplaner og skriver dagbog. Vi drøfter i basisgrupperne hvem der udover kontaktpædagogen skal have særlig fokus på barnet, da disse børn ofte har behov for øget guidning og mere struktur, og vi inddrager forældrene i en åben dialog omkring de iagttagelser vi gør. Forældrenetværk Forældrene i forældrerådet har oprettet et forældrenetværk, som står for forskellige arrangementer, såsom fredagskaffe en gang om måneden, fællesfodring en gang om måneden. Forældrenetværket har også i samarbejde med personalet taget initiativ til arbejdsdage. Organisering Kontaktpædagog ordningen: 9

7 Hver pædagog har ansvaret for et antal børn. En kontaktpædagogordning. Der er udarbejdet beskrivelser af kontaktpædagogens arbejde. Det er kontaktpædagogen, der har det overordnede ansvar for barnets trivsel, og som har den tætteste forældrekontakt. Det er kontaktpædagogen der afholder forældresamtaler. Alle ansatte i institutionen har et fælles ansvar for alle børn og har pligt til at henvende sig til kontaktpædagogen, hvis et barn giver grund til bekymring. B-teams pædagogisk fordybelse: I hverdagen har alle pædagoger B-teams tid, hvor der er tid til fordybelse og at lave målrettet arbejde ud fra handleplaner for et barn eller en gruppe Refleksionsrum: På basisgruppemøder og til P-møder afsættes tid til refleksion og sparring med kollegaer om børnenes og gruppernes trives. Ressourcer: Tid fås ved vores organisering Vi afsætter tid til at pædagoger og pædagogiske ledere kan deltage i rådgivning omkring bekymringsbørn. Der afsættes tid til faglig sparring Vi søger ekstra timer i Dagtilbudspuljen for buffer-timer og H-børn, når vi mener det er påkrævet. Vi bruger penge på kompetenceudvikling og kurser, der er nødvendig for at få den relevante viden. 10