Dialog? En anvendelsesorienteret gennemgang af esundhedsdata som dialoggrundlag

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Dialog? En anvendelsesorienteret gennemgang af esundhedsdata som dialoggrundlag"

Helle Jette Paulsen
8 år siden
Visninger:

1 Dialog? En anvendelsesorienteret gennemgang af esundhedsdata som dialoggrundlag Ved Specialkonsulent Morten Jessen-Hansen Aabenraa Kommune DRG-konference Oktober 2013

2 Hvilken dialog har vi haft? Hvorfor er antallet af genoptræningsplaner steget så voldsomt? Hvilke spørgsmål har vi stillet til vores dialogparter? Hvorfor stiger aktiviteten mere end forudsat i regeringsaftalen? Hvorfor er der så store forskelle mellem kommunerne? Hvordan ser vi nationale udmeldinger?

Hvilke spørgsmål har vi stillet til vores dialogparter?

3 esundhedsdata som dialoggrundlag Vi har aktivitetsmål! Behandling af borgere! Aktivitetsbestemt medfinansiering! Snyder de os?

4 Forskelle mellem kommuner (Somatik) Formål:Give viden om niveauet af aktivitetsbestemt medfinansiering i de fire Sønderjyske kommuner. Er der forskelle? Metode:En komparativ analyse af medfinansiering og aktivitet pr indbyggere i perioden Analyse: De fire Sønderjyske kommuner låsignifikant over sammenligningskommunerne primært ift. genoptræning under indlæggelse og ambulant aktivitet. Resultat: Skabte begrænset dialog i SOF i Syd. Sygehus Sønderjylland kunne ikke kommentere på serviceniveauet i andre regioner. Effekt: Starten pådiskussionen af det relativt høje medfinansieringsniveau.

Analyse: De fire Sønderjyske kommuner låsignifikant over sammenligningskommunerne primært ift. genoptræning under indlæggelse og ambulant aktivitet.

5 Almen genoptræning Formål: Forklaring påstigningen i antal almene genoptræningsforløb. Metode: Udvikling i antal genoptræningsplaner, for kommunerne under SOF i Syd. Analyse: 49,6% stigning, i perioden , for Aabenraa kommune. Resultat:Dannede baggrund for en dialog med Sygehus Sønderjylland omkring udviklingen i den almene genoptræning. Effekt: Ingen eller begrænset. Stigning påyderligere 33% fra ! Succes! Hjælp!

Analyse: 49,6% stigning, i perioden 2007-2009, for Aabenraa kommune.

1.000 indbyggere, i perioden 2007-2011 for kommunerne i Region Syddanmark.

6 Forskelle mellem kommuner Hvorfor er der såstore udsving? (Psykiatri) Formål:Afdække viden om aktiviteten i Psykiatrien (skulle have været i samarbejde med Psykiatrien). Metode:Udvikling i aktiviteten i Psykiatrien, pr indbyggere, i perioden for kommunerne i Region Syddanmark. Analyse: Store forskelle inden for samme region, delvist forklaret af medfinansieringsmodellen, serviceniveau, psykisk sundhedstilstand, socio-økonomi og demografi. Resultat: Dannede baggrund for en målrettet dialog mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og en række kommuner. Effekt: Højere fokus påharmonisering i Psykiatrien. Åbnet for dialog.

7 Hvorfor overskrides loftet? Send flere penge! Formål: Skabe fokus på budgetusikkerhed i den enkelte kommune. Metode: Den forventede udvikling i den aktivitetsbestemte medfinansiering holdt op mod det aftalte loft. Analyse: 14,9 mio. kr. over loftet for Aabenraa Kommune ift. en kommunefordeling af Region Syddanmarks aktivitetsloft. Resultat: Dannede baggrund for en dialog med KL om KL s budgetskønsmodel. Effekt: Sparring om udvikling af en mere differentieret budgetskønsmodel. Vi når vores mål!

kr. over loftet for Aabenraa Kommune ift. en kommunefordeling af Region Syddanmarks aktivitetsloft.

8 Styring af sundhedsindsatsen? Formål:Sikre en lokal vinkel påkl s publikation. Metode:Lokale tal og forhold sat i stedet for landsdækkende tal og generelle tendenser. Analyse: Forskelle i fortolkningen af analyser, modsatrettede tendenser, illustration af lokale forhold. Resultat: Skulle have dannet baggrund for en dialog i SOF i Syd. Effekt: Absolut ingen.

Analyse: Forskelle i fortolkningen af analyser, modsatrettede tendenser, illustration af

9 Hvorfor er der forskel i den ambulante kontakt? Har jeg brug for en second opinion? Formål: Kan vi forklare forskellene mellem de fire Sønderjyske kommuner med udgangspunkt i henvisningspraksis? Metode: Henvisninger pr. læge, ambulante kontakter pr indbyggere, sundhedsprofil, lægedemografi. Analyse: Ingen umiddelbare forskelle i sundhedstilstand, flere henvisninger af yngre læger, stærekasseeffekt. Resultat: Skal danne grundlag for en dialog mellem kommunerne og lægerne. Effekt: Afventer dialogproces med lægerne. Han fejler jo ikke noget!

læge, ambulante kontakter pr. 1.000 indbyggere, sundhedsprofil, lægedemografi.

10 Hvorfor dit og hvorfor dat? Er esundhed (KØS) et godt dialogredskab? Nu skal jeg fortælle Jer om Kommunen Kommunen var en tem'lig artig samarbejdspartner Men de plaged' alle med deres spørgen, fra 2007 til de lavede om på medfinansieringsmodellen. Regionen og Statens Serum Institut blev så trætte af det, det kommunen spurgte om var noget pjat. Tit kommunen spurgte bare for at drille, hvorfor - hvorfor dit og hvorfor dat. Hvorfor stiger antallet af genoptræningsplaner, hvorfor falder de ikke. Hvorfor stiger aktiviteten mere end aftalt, hvis den faldt var det sjov. Hvorfor må vi ikke få individdata, hvorfor er der ikke. Hvorfor kan jeg ikke få individdata, hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat. Vores erfaring:vi genererer flere spørgsmål end svar!

Regionen og Statens Serum Institut blev så trætte af det, det kommunen spurgte om var noget pjat. Tit kommunen spurgte bare for at drille, hvorfor - hvorfor dit og hvorfor dat.

11 Tak for opmærksomheden

Relaterede dokumenter

Økonomisk analyse: Aktivitet, medfinansiering og produktivitet på psykiatriområdet

Økonomisk analyse: Aktivitet, medfinansiering og produktivitet på psykiatriområdet Fælles kommunal økonomigruppe ved Specialkonsulent Morten Jessen-Hansen, Aabenraa Kommune 1 Præsentation Indhold Medfinansiering