LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Tryllefløjten Charlottenlund Børnehus. Udfærdiget påbegyndt december 2018

Transkript

1 LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbuddets navn: Tryllefløjten Charlottenlund Børnehus Udfærdiget påbegyndt december

2 INDLEDNING Med dagtilbudsaftalen (2018) er det fremlagt, at det i dagtilbudsloven skal tydeliggøres, hvilket pædagogisk fundament alle dagtilbud skal bygge på for at skabe en tryg og udviklende hverdag for alle børn i dagtilbud. Det handler om at skabe en fælles retning, sprog og forståelse gennem en ny ramme for den pædagogiske læreplan. I Hjernen&Hjertet har vi med udgangspunkt i den nye dagtilbudslov samt materialer udgivet på EMU i forbindelse med den nye styrkede læreplan, udviklet redskabet Rambøll Læreplan, som er en skabelon til understøttelse af det enkelte dagtilbuds systematiske arbejde med læreplanen. Gennem dialogen får I et indblik i hinandens oplevelser og forståelser af praksis ud fra nogle reflektions- og vurderingsspørgsmål. Redskabet henvender sig til pædagogisk personale med en leder som den, der fastsætter den overordnede ramme. Lederens rolle er derudover at understøtte processen ved at tilrettelægge gode rammer for og sikre, at dialogen medfører nye eller justerede tiltag og i sidste ende en pædagogisk praksis i overensstemmelse med den styrkede pædagogiske læreplan. 2

3 PÆDAGOGISK GRUNDLAG ET PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ HELE DAGEN Dagtilbud skal etablere et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. I Tryllefløjten er hverdagen organiseret med udgangspunkt i, at den skal være genkendelig for grupperne og det enkelte barn. Det betyder, at dagens rytme og ugens forløb er fastlagt, i en pædagogiske ramme for læringsforløbet. Læringsmiljøet tager udgangspunkt i en organisering, der med faste rutiner, som giver børnene mulighed for at genkende rytmen og rutinerne, og dermed giver dem mulighed for at være selvhjulpende i egen praksis. Dagens rytme er fastlagt ud fra: Vi møder ind og møder hinanden Planlagt aktivitet/ sammen eller i mindre grupper. Samling/ historielæsning Frokost Ude Eftermiddagsmad Leg med hinanden og oplevelser med voksen hjælp. Vi samler feks. alle børn på hovedtrappen, inden vi går ind fra legpladsen eller tur og op på stuerene. Her får børnene besked på, hvad der nu skal ske. Dette gør vi altid også, selvom beskeden er genkendelig, fx nu skal vi op og spise frokost, have samling, spise eftermiddagsmad e.l Denne praksis har givet en større selvhjulpenhed til det enkelte barn barnet ved, hvad det selv skal gøre og hvad der skal ske. Effekten er også, at der er mindre uro i garderoben, da det har givet luft til at gøre tingene i barnets eget tempo. Vi er organiseret ud fra en uge plan, der på Tværfløjten tager højde for, at opdele børnene i 2 årgange. Dette sikre, at læringsmiljøet tager udgangspunkt i den enkelte aldersgruppe. Årgangen er ude af huset én gang om ugen, både for at skabe læringsmiljøer i andre omgivelser, men også for at en mindre gruppe børn kan udforlde og fordybe sig sammen på hele etagen, mens de andre børn er på tur. 3

4 Vi oplever, at vores organisering af Tværfløjten, har givet personalet mere ro, og mulighed for at arbejde målrettet med den enkelte gruppe. Der arbejdes målrettet med udgangspunkt i, hvad er aktuelt er omdrejningspunktet for gruppens læring. I løbet af dagen er gruppen sammen på etagen, og det giver grobund for børnenes egen læring på tværs af alder. Et læringsmiljø hvor børnene har mulighed for at vælge ud fra nysgerrighed kammerat/venskaber eller det der sættes i gang af personalet. Frokosten foregår ved 3- navngivende borde, som børnen på skift sidder ved. Personalet rokerer i løbet af ugen, så alle har dialog med børnene omkring måltidet. Placering af børnene er her voksen styret. Modsat eftermiddagsmaden, hvor det enkelte barn sætter sig hvor det vil, og de sidste, hvor der er plads. Violingruppen, som er de kommende skolebørn følger den samme organisering og rutiner, som før nævnt på Violinen. Læringsmiljøet her er mere intenst, forstået på den måde at man kan mærke og se resultatet af det, der optager gruppen- ikke kun fordi de er på egen etage, men også fordi det enkelte barns kompetencer, både som selvstændig individ og i gruppe sammenhæng bliver italesat gennem hele dagen. Det har stor betydning at barnet og gruppen ser, hører og lytter til hinanden. Trommen, som er vuggestuegruppen arbejder ligeledes i mindre grupper og har en fast struktur for dagen. På Trommen og i vuggestuepædagogikken har personalet altid fokus på rutiner, omsorg, tilknytning og det enkelte barns basale behov 4

5 BØRNESYN OG BØRNEPERSPEKTIVER Børnesynet i danske dagtilbud tager udgangspunkt i, at det at være barn har værdi i sig selv. Pædagogiske læringsmiljøer skal derfor inddrage børneperspektiver, uanset om der er tale om hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb. Vores praksis har taget udgangspunkt i, at vi som personale går foran ved siden af og bagved børnene. Det har som udgangspunkt givet gode resultater, når det handler om lærings styrede tiltag og tilrettelagte pædagogsike projekter ud fra årsplanen. Det pædagogsike personale sætter rammerne for indholdet og børnene har fyldt på ud fra den viden, vi har givet dem, eller den de selv har kunne formidle. Vi lytter til børnens ideer og omsætter dem, i det omfang det er muligt og giver mening idenfor rammen og det pædagogsike læreplanstema, som vi aktuelt arbejder med. Derudover har børnenes stemme høj klang i tryllefløjten, dialog, samtaler og en nysgerrrig tilgang til børnenes perspektiver er en naturlig del af den pædagogik der praksiseres i huset. Børnesyn og børneperspektivet vil være en af de pædagogiske refleksions emner i personalegruppen i

6 BØRNS LEG Leg har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Leg er grundlæggende for barnets udvikling og understøtter bl.a. fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Det pædagogsike personale er meget opmærksomme på børnenes eget læringsmiljø omkring legen. Den fysiske indretning på Tværfløjten, hvor grupperummene tager udgangspunkt i både at skabe læringsmiljøer, hvor der er aktiv deltagelse af personalet og læringsmiljøer, hvor barnet selv eller sammen med andre skaber en fælles leg uden voksne. I vores indretning tager vi højde for, at det for barnet er tydeligt hvilke lege og aktiviteter, der skal/kan foregå her. Denne tydelighed sikre at børnene kan mere selv, og vi oplever at en aktivitet eller leg sat i gang af barnet/børnene, som udgangspunkt får en god start. Den praktiske organisering af, hvad man gør hvor fx tegner, laver puslespil, spiller spil, gør det lettere for det enkelte barn, at komme ind i legen fordi udgangspunktet er rammen omkring indholdet. Den fysiske indretning viser banet, at når jeg sidder ved det her bord, kan jeg være med til det her og aktiviteten i sig selv hjælper barnet til, at komme ind i dialogen og dermed med i legen. Det samme gør sig gældende på Violinen her foregår alt dog i samme grupperum. Vi er opmærksomme på de børn der leger alene det pædagogsike personale reflekterer over, hvad der er årsagen til dette og undersøger det ved, at gå i dialog med barnet. Vi hjælper barnet med at sætte ord på dets valg, og understøtter deres valg eller hjælper dem videre. Dialogen viser ofte, at barnet vælger alene legen i perioder, hvor det selv er optaget/ nysgerrig af noget, som aktuelt er vigtigere for det end fælles legen. Hvis det er fordi barnet ikke har nogle at lege med og det ikke er et positivt valg støttes benet til, at komme med i en fælles leg med andre børn. 6

7 Vi er meget opmærksomme på børns fællesskaber vi italesætter den adfærd, der ikke giver grundlag for fællesskaber og hvilken adfærd som er ønskelig når man geren vil være med i et fællesskab. Disse samtaler forgår både med børn individuelt og i gruppen som helhed. Når et barn står uden for legen, går en voksen oftes i gang med en aktivitet sammen med barnet, og på den måde kommer der, nysgerrige børn til, og med barnet, som udgangspunkt får vi skabt nye relationer. På Trommen og med de små vuggestue børn arbejdes der i det små med børnefællesskaber, samlinger, lege, give og tage lege. Vuggestuebørn leger parallel lege, men alle børn italesættes, som vigtige individer i gruppen. Fælles lege, som sanglege, rytmik og små rollelege, er en spirende start til, at påbegynde venskaber og tættere børnerelationer 7

8 DET BREDE DANNELSES- OG LÆRINGSSYN Legen og den legende tilgang til læring, barnets interesser, undren og nysgerrighed samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling er udgangspunktet for de læringsprocesser, barnet indgår i Et godt læringsmiljø kræver et godt fællesskab med gode og trygge voksen- og børnerelationer. Børns læring er en kompleks proces, der foregår i et aktivt samspil mellem barnet selv og barnets omgivelser. Barnets vej igennem opvæksten er en dannelsesproces, hvor barnet skal danne sit selv og sin identitet. Barnet tillærer sig gennem hele barndommen mange kompetencer, viden og værdier for, at blive et helt menneske, der mestre livet Dagligdagens rutiner og organisering hjælper barnet til alene, sammen med andre børn eller med hjælp, til at indgå i og sin egen læring. Fx er samlingen på trappen inden vi går ind, et eksempel på en læringsproces, som for det nye børnehavebarn skaber mulighed for, at lære: Ny rutine sætte sig på trappen sammen med alle børn Kunne hører og forstå en kollektiv besked. Se/ lærer af hvad de andre gør Omsætte beskeden til egen praksis ud fra egen formåen Handle og fuldfører. Afslutte Det pædagogsike personale er beviste om at børn lærer forskelligt og er parat til, at lærer på forskellige tidspunkter. I praksis ved vi, at nogle børn har brug for en tur på legepladsen og være fysisk aktiv før en voksen styret opgave, som kræver fordybelse og koncentration. Vi har derfor en regel, der siger at op til 4 af de ældste børn gerne må være alene på legepladsen- Denne praksis bruges ofte af de voksne til at give barnet en tiltrængt kropslig aktivitet. I skolegruppen præsenteres børnene med flere opgaver som udfordrer enkelte børns gå-på-mod og vedholdenhed. Vi er bevidst om dette, men også meget understøttende i, at barnet får en god oplevelse, af såvel resultatet men også du kunne godt, selvom du synes det var svært Gennem de rutiner, der kendetegner dagen tager vi højde for, at skabe et læringsmiljø med udgangspunkt i barnets behov, som giver barnet 8

9 mulighed for at beskæftige sig med det, barnet pt. er optaget af og nysgerrigt på- alene eller sammen med andre. Vi giver plads til barnets fortællinger og oplevelser ved samling og måltider. I samværet med børnene skaber den voksne tryghed, nærvær og respekt omkring og for barnet. De voksen har ansvaret og lederskabet for gruppen. Igennem de voksnes lederskab for gruppen oplever barnet, at vi voksne er her for at guide og tage varer på dets følelser og de oplevelser de fortæller om til gruppen. Dagligdagen byder på, såvel planlagte og spontane fysiske aktiviteter. De voksne tilpasser sig og regulerer aktiviteterne, når et barn giver udtryk for et behov eller ønske eller når de voksne kan mærke, at nu skal der en forandring til. Før en planlagt aktivitet, samler vi de børn, der skal være deltager i denne og fortæller børnene: Hvad vi skal ( overskriften) Hvad der evt skal bruges. Hvor vi evt skal hen og hvordan Og spørg om der er spørgsmål til ovenstående. Noget man ikke har forstået. / gerne vil have hjælp til. I vuggestuen arbejdes der ligeledes med dannelsesbegrebet og dannelses principper: Dette handler om læring i forhold til hvem er du og hvem er jeg. Der arbejdet med trygge, sikre relationer og de voksne er hele tiden omkring barnet til, at støtte dem og guide dem i hverdags begivenheder og rutiner. 9

10 BØRN I UDSATTE POSITIONER OG ALLE BØRNS DELTAGELSE I BØRNEFÆLLESSKABER Gode pædagogiske læringsmiljøer har særligt stor betydning for børn i udsatte positioner. Det pædagogiske personale har et ansvar for at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre, at alle deltager i fællesskabet. Udsatte børn I Tryllefløjten støttes til deltagelse i fællesskabet på lige fod og vilkår som alle børn. Der arbejdets udfra en inklussions forståelse, af at vi alle er forskellige og alle har noget, at byde ind med til fællesskabet. Når vi har børn i udsatte situationer arbejder vi tæt i forhold til, at støtte og hjælpe barnet bedst muligt. 10

11 FORÆLDRESAMARBEJDE Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Samarbejdet skal bidrage til, at barnet får en god og tryg opvækst. Ovennævnte spørgsmål arbejds der med i Bestyrelsesgruppen- vi vil gerne have dem inddraget som forældre. Vi har derfor bedt dem svare på spørgsmålene. Baggrunden er den at vi er nysgerrige på, hvad forældre ønsker viden om og er nysgerrige på. Vi forventer at komme omkring dette emne og skrive det ind med udgangen af 1. kvartal 2019 Forældrene er vores nærmeste samarbejds parntnere omkring barnets trivsel og udvikling.vi kommunikere både via børnegenvej og vægter derudover den verbale og personlige kontakt med forældrene. Dette drejer sig både og almindelige informationer og dagligdags dialog omkring deres barn. Det pædagogiske personale informerer om de udfordringer barnet har i institutioner, samt de gode oplevelser deres barn har i Tryllefløjten. Vi fortæller forældrene, hvad barnets rolle er i børnegruppen og hvordan barnet håndterer fx konflikter med andre børn. Der tales både om svære og lette emner og det pædagogsike personale spørger ind til, hvordan barnet fungere i familiens fællesskaber. Det er vigtigt at vi i vores dialog får fortalt dem udfra vigtigheden, af at kunne indgå positivt i fællesskaber. Vi oplever, at samarbejdet med forædlrene, som udgangspunkt er godt og tillidsfuldt, måske fordi det pædagogiske personale er bevidste om, altid både at fortæller om de gode oplevelser med barnet og om barnets udfordringerne fx konflikthåndtering- Personalet fortæller forældrene, hvad de oplever, der skal arbejdes med for at støtte barnet bedst muligt både i institutionen og i hjemmet. Personalet og ledelsen er lydhøre overfor forældrenes behov og bekymringer, samtidig med, at vi synliggøre hvad institutionen kan og ikke kan imødekomme i forhold til det enkelte barn i gruppen. 11

12 SAMMENHÆNGENDE OVERGANGE OG DET SIDSTE ÅR I BØRNEHAVEN Barnet oplever mange overgange i sine første leveår. Både de store overgange, når det begynder i dagtilbud og senere i skole, og de mindre, daglige overgange, når barnet fx bliver afleveret om morgenen eller går fra én aktivitet til en anden. I alle typer af overgange er det vigtigt, at pædagogisk personale og forældre samarbejder om at skabe en oplevelse af sammenhæng, tryghed og trivsel hos barnet. Der tilbydes overgangs møde både i forhold til overgangen fra vuggestue til børnehave og fra Tværfløten til ældste gruppen. Fra vuggestue til Tværføjten sker der for barnet et stort skift, som forældrene skal forberedes på. De fleste børn og forældre glæder sig til dette skift, da det er både spændende og sjovt, at blive børnehavebarn. Forældrene skal informeres om, at der er flere børn, færre voksne og at der er både flere muligheder, men også, at forventningerne og kravene til børnene stiger ved dette skift. Flere børn regredierer ved børnehave skiftet. Børnene er ofte meget trætte, nogle børn har måske pludselig igen brug for at sove til middag elelr kommer til at tisser i bukserne, selvom de er blevet renlige.børnene bruger meget energi i starten af deres børnehave tid. Både forældrene og det pædagogsike personale skal i denne periode tage ekstra hensyn til barnet og sænke deres forventninger til barnet i den periode, hvor barnet skal lærer at gå i børnehave. Derfor indkaldes forældrene til møde omkring forventninger til børnehave livet: Hvad er institutionens opgave Hvad er forældrenes opgave Hvad vi sammen skal hjælpe det enkelte barn med. Hverdagens aktiviteter vægter barnets selvstændighed og videre udvikling af deres sociale kompetancer og personlige udvikling Kommende skolebørn går på Violinen - hvilket betyder at det pædagogiske læringsmiljø, tager udgangspunkt I at gøre børnene så skoleparate som muligt. Først på børnehaveåret indkaldes forældrene til møde omkring forventninger til skolestart. Vi tager udgangspunkt i det overgangsmateriale der er kommet fra GK. På dette møde tales der bla. om: 12

13 Hvad er institutionens opgave Hvad er forældrenes opgave Hvad vi sammen skal hjælpe det enkelte barn med. Hverdagens aktiviteter vægter barnets selvstændighed og videre udvikling af deres sociale kompetancer og personlige udvikling hele sidste børnehave år, støttes børnene i, at indgå kompetent i fællesskabet og samtidig, i at kunne stå frem, som dem de er. 13

14 DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG OG SAMMENHÆNG TIL DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af seks læreplanstemaer. Der er fastsat en indholdsbeskrivelse for hvert læreplanstema, som beskriver de overordnede elementer, som ligger i det enkelte læreplanstema. I kan læse indholdsbeskrivelserne her:den styrkede pædagogiske læreplan - Rammer og indhold Herudover er der fastsat to pædagogiske mål for hvert læreplanstema. De to pædagogiske mål udtrykker sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Et læreplanstema skal altid ses i sammenhæng med det pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer i den pædagogiske læreplan og det besluttes lokalt, hvordan de overordnede elementer konkret omsættes organisatorisk og pædagogisk i det pædagogiske læringsmiljø i hverdagen. 14

15 ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse. Under hvert læreplanstema skal I derfor forholde jer til, hvordan I hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trivses, lære, udvikle sig og dannes. De seks læreplanstemaer, som omhandler børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive læring er: ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIAL UDVIKLING KOMMUNIKATION OG SPROG KROP, SANSER OG BEVÆGELSE NATUR, UDELIV OG SCIENCE KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB. 15

16 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse. Pædagogiske mål for læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. Refleksion over sammenhæng til læringsmiljøet og det pædagogiske grundlag Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes alsidige udvikling, herunder deres nysgerrighed, gåpåmod og deltagelseskompetence via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Det enkelte barn skal i Tryllefløjten være tryg ved de voksne, og trygge i de rammer der er sat for hverdagen. Hverdagen er genkendelig og forudsigelig, idet vi ved, at dette er med til, at styrke barnets personlighed og selvstændighed. Vi vil tage udgangspunkt i, hvad er barnets personlighed og hvilke interesser eller kompetancer kendetegner det p.t. Sammen med barnet sætter vi ord på de kompetancer vi ser hos barnet vores ord har til hensigt, at hjælpe barnet til, at agerer så selvstændigt som muligt, men også for at bevidstgøre barnet om, hvilken betydning dets handlinger har i forhold til fællesskabet. Barnet lærer sig, med hjælp fra en voksen, at sætte ord på egne handlinger- stille spørgsmål til gruppen, og kunne mestre, at andre børn har en anden oplevelse og er en anden. Vi sikre derfor i børnehaven at der bliver stillet åbne og vejledende spørgsmål til gruppen,så barnet får mulighed for at afprøve egne tanker og ideer, og hører og lærer af andres tanker og ideer. Dagligdagen i Tryllefløjten er kendetegnet ved at vi er opdelt i aldersopdelte grupper. Tværfløjten, der er to årgange og Violinen der er en 16

17 årgang. Det betyder at læringsmiljøet tager udgangspunkt i samme årgang på etagen. På Tværfløjten er gruppen aldersopdelt i tidsrummet ca. 9:30 11:30. Det betyder at det pædagogiske indhold er målrettet alene denne gruppe. Barnets personlige kompetancer og tilhør til gruppen bliver tydligerer, når vi arbejder i mindre grupper. Violinen er sammen på egen etage og har deres hverdag sammen hele dagen. Nysgerrigheden og gåpåmod bliver her meget synligt-barnets personlighed og nysgerrighed for hele gruppen bliver hurtigt aflæst/ annerkendt af de andre børn. Trommen laver ligeledes aldersopdelte aktiviteter om formiddagen. Arbejdet med Alsidig personlig udvikling fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Det der kendetegner det pædagogiske arbejde i Tryllefløjten er, at vi ser det, som vores vigtigste arbejde, at barnet kan og er en del af fællesskabet. Børnefællesskaber og inklussion er altid på tale i personalegruppen, fordi vi ved, at dette er en af de allevigtigste områder for barnet aktuelle og fremtidige trives. Vi kan fremadrettet godt kikke mere på det enkelte barn, og lade det enkelte barn være noget i sig selv og sætte mere fokus på den enkeltes værdi for og i fællesskabet. Personalet kan med fordel sætte det enkelte barns tanker og ideer i spil. 17

18 SOCIAL UDVIKLING Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m. Med udgangspunktet, at vi, som voksne går foran ved siden af og bagved, tilrettelægger vi det pædagogiske og kreative miljø i Tryllefløjten. Vi vægter, at vi er troværdige og brugbare voksne voksne hvor barnet er sikre på at få tryghed og omsorg, og mærker den voksnes interesse for sig. Derved sikre vi at det enkelte barn føler sig set og hørt i gruppen. I samlingen skal børnene øve sig i at lytte til hinanden og turde "være på" - Vi hjælper og guider børnene til at løse konflikter og i at indgå kompromiser og kunne sige pyt og komme videre. Dette gøres bla. ved: Samarbejdlege, hvor der øves i, at kunne tage plads, kunne give hinanden plads og løse de uenigheder, der evt. opstår undervejs Vi organiserer vores dagligdag, så der er mulighed for at lege og lære i mindre grupper sammen med en voksen. Ved og i aktiviteter, hvor pædagogerne sætter børnen sammen på tværs af kendte fællesskaber ved feks. gåture, lege og gruppearbejde. Vi opfordre til at inviteret hinanden hjem. - fortæller forældrene, at der derved kan opstår nye lege relationer. Vi har fastlagt "legegrupper/hjemme hos" hos de ældste i samarbejde med forældrene. Dette for at sikre det sociale engagement og bryde faste legemønstre. Aldersopdelingen på Tværfløjten sikre at vi på den måde kan tilrettelægge mere specifikt til den enkelte gruppe Social udvikling på Trommen starter i det små, hvor børnene langsomt viser interesse for hinanden og små venskaber opstår. 18

19 Arbejdet med Social udvikling fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvad vil vi se (tegn/pejlemærker)? KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden. Det pædagogiske personale skal derfor skabe et læringsmiljø, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser ogs kabende praksis. Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes muligheder for at indgå i forskellige kulturelle fællesskaber, som stimulerer deres fantasi, nysgerrighed og kreativitet via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. 19

20 Arbejdet med Kultur, æstetik og fællesskab fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvilke tegn/pejlemærker ønsker vi at se? Skriv her KOMMUNIKATION OG SPROG Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn. Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kommunikation og sprog Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kommunikation og sprog skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes tilegnelse af sprogforståelse, ordforråd, udtale og sætningsdannelse i sammenhænge, der er meningsfulde for børn via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Skriv her 20

21 Arbejdet med Kommunikation og sprog fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvilke tegn/pejlemærker ønsker vi at se? Skriv her KROP, SANSER OG BEVÆGELSE Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen gennem ro og bevægelse lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Børnene skal inviteres til at få mange forskellige kropslige erfaringer i et læringsmiljø, hvor bevægelsesglæde, kreativitet og leg er nøglebegreber, og hvor det pædagogiske personale motiverer børnene til at bevæge sig ved at vise glæde ved bevægelse og kropslig udfoldelse. Pædagogiske mål for læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse. Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes muligheder for at få erfaringer med krop og sanser, som stimulerer deres bevægelsesglæde via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Skriv her 21

22 Arbejdet med Krop, sanser og bevægelse fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvilke tegn/pejlemærker ønsker vi at se? Skriv her NATUR, UDELIV OG SCIENCE Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også et grundlag for at arbejde med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur. Det pædagogiske personale skal opmuntre børnene til at foretage egne undersøgelser samt støtte og guide dem i at turde øve sig igen og igen for derved at opbygge en grundlæggende tillid Pædagogiske mål for læreplanstemaet Natur, udeliv og science Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes muligheder for at få erfaringer med natur og science, som stimulerer deres nysgerrighed og lyst til at udforske via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Skriv her 22

23 Arbejdet med Natur, udeliv og science fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvilke tegn/pejlemærker ønsker vi at se? Skriv her ØVRIGE ELEMENTER DET FYSISKE, PSYKISKE OG ÆSTETISKE BØRNEMILJØ Begrebet børnemiljø er et samlende begreb for det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet, hvor det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø skal forstås bredt. Børnemiljøet i dagtilbuddet skal vurderes i et børneperspektiv. Det indebærer, at børnemiljøet skal vurderes med børnenes øjne, ligesom børnenes oplevelser skal inddrages i vurderingen af børnemiljøet afhængigt af børnenes alder og modenhed. Der lægges vægt på, at børnene inddrages i forbindelse med forhold, der vedrører dem selv, jf. FN s Børnekonventions artikel 12 om barnets ret til at give udtryk for sin mening og krav på, at denne mening respekteres. Fysisk børnemiljø Det fysiske børnemiljø kan eksempelvis omhandle støjniveau, indeklima, plads til fysisk udfoldelse og stille aktiviteter, hygiejneforhold, lysforhold, garderobe, legeplads og udearealer, stuernes indretning og størrelse mv. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. I kan f.eks. reflektere over følgende: Jeres arbejde med det fysiske børnemiljø og jeres faglige overvejelser I den forbindelse. Hvordan I arbejder med at vurdere børnemiljøet i et børneperspektiv. Skriv her 23

24 24

25 Psykisk børnemiljø Det psykiske børnemiljø kan fx omhandle samspillet mellem børn og voksne, herunder om samspillet er kendetegnet ved gensidig respekt og tolerance, børnenes indbyrdes samspil, herunder om børnene i deres sprog og handlinger indbyrdes respekterer hinanden, om der blandt børn og personale er plads til og accept af menneskers forskellighed, om der finder mobning sted blandt børnene, mv. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. I kan f.eks. reflektere over følgende: Jeres arbejde med det psykiske børnemiljø og jeres faglige overvejelser I den forbindelse. Hvordan I arbejder med at vurdere børnemiljøet i et børneperspektiv. Skriv her Æstetisk børnemiljø Det æstetiske børnemiljø kan fx omhandle, hvorvidt stuernes indretning og udsmykning virker stimulerende og inspirerende på børnene, samt hvorvidt omgivelserne indenfor og udenfor er udformet på en måde, som fremmer børnenes lyst til at bevæge og udfolde sig, fordybe sig, have stille lege mv. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. I kan f.eks. reflektere over følgende: Jeres arbejde med det æstetiske børnemiljø og jeres faglige overvejelser I den forbindelse. Hvordan I arbejder med at vurdere børnemiljøet i et børneperspektiv. Skriv her 25

26 SAMSPIL OG RELATIONER I dagtilbud indgår barnet i et fællesskab med andre børn og voksne, som er fælles om at skabe det sociale rum, som de enkelte børn lærer og udvikler sig igennem. Sammen med det pædagogiske personale har de andre børn betydning for, hvilke erfaringer det enkelte barn gør sig, når det er i dagtilbuddet. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvad kendetegner de situationer, hvor vi oplever et nærvær mellem os og børnene, og vi er fordybede sammen? - Hvad skal der til, for at nærvær og fordybelse opstår? - Hvad kan vi gøre for at få mere af det? Hvordan kommunikerer vi med børnene, både kropsligt og sprogligt, i forskellige situationer? - Hvad oplever vi, er en god kommunikation mellem os og børnene? - Har vi fokus på at spørge ind til børnenes oplevelse med åbne spørgsmål som: Kan du fortælle mig, hvad der skete? Hvordan kan vi løse det sammen? Hvilke andre ideer kan du komme i tanke om? Hvornår oplever vi, at vi ikke er tilgængelige for børnene og ikke har mulighed for at reagere på deres behov? - Hvad kendetegner de situationer, og hvad kan vi gøre anderledes for at ændre på dem? Hvordan kan vi understøtte det enkelte barns trygge tilknytning gennem det pædagogiske arbejde med hele børnegruppen? Skriv her 26

27 EVALUERING Evaluerende pædagogisk praksis handler om løbende og systematisk at evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. En systematisk evaluerende pædagogisk praksis styrker kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø og sikrer, at det hele tiden er justeret og tilpasset den aktuelle børnegruppes behov. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvordan undersøger og evaluerer vi det pædagogiske læringsmiljø i sammenhæng med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? - Har vi fastsat et fokus eller formål med vores løbende evaluering af det pædagogiske læringsmiljø? - Hvor står vi stærkt/svagt? - Hvordan oplever vi, at vi fagligt set er klædt på til at evaluere og undersøge? Hvordan sikrer vi, at vores evalueringer har fokus på sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse frem for blot på aktiviteterne eller blot på børnenes læring? Hvad gør vi for at sikre, at vores løbende evaluering er systematisk? - Hvordan definerer vi systematisk? Hvordan sikrer vi, at vi anvender den viden, vi får fra vores evaluering, til at justere vores pædagogiske læringsmiljø? - Hvornår har en konkret evaluering senest givet ny indsigt i børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse, der har ført til en ændring i vores praksis? Skriv her 27

28 INDDRAGELSE OG SAMARBEJDE Arbejdet i forældrebestyrelsen skal tilrettelægges lokalt og på en måde, så det giver mening i dagligdagen for både forældrebestyrelsen og det pædagogiske personale. Som led i dette arbejde vil forældrebestyrelsen skulle inddrages i, hvordan ressourcer i lokalsamfundet vil kunne bringes i spil med henblik på at skabe trygge og pædagogiske læringsmiljøer for børn i dagtilbud. Inddragelse af forældrebestyrelsen Det er lederen, der i forbindelse med udarbejdelse af den pædagogiske læreplan sikrer, at forældrebestyrelsen bliver inddraget i processen omkring udarbejdelse, evaluering af og opfølgning på den pædagogiske læreplan. Beskriv kort, hvordan forældrebestyrelsen inddrages i arbejdet med læreplanen. Skriv her Inddragelse af lokalsamfundet Som led i arbejdet med den pædagogiske læreplan skal dagtilbuddet overveje, hvordan lokalsamfundet i form af fx biblioteker, museer, idrætstilbud og -faciliteter, plejehjem, erhvervsliv mv. kan inddrages med henblik på at styrke dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljø. Beskriv kort, hvordan lokalsamfundet inddrages som en ressorce med henblik på at skabe trygge og pædagogiske læringsmiljøer for børnene. Skriv her 28

29 UDVIKLINGSPLANER Tag stilling til inden forhvilke områder I har behov for udvikling og tag stilling til hvilke områder I vil fokusere særligt på. Overvej de fire nedenstående tiltag og beslut det næste skridt. INDHENTE OG FORANKRE NYE PERSPEKTIVER I PRAKSIS? IGANGSÆTTE KONKRETE TILTAG? INDDRAGE MERE VIDEN UDEFRA? INDSAMLE MERE INFORMATION OM EGEN PRAKSIS? Når I har besluttet jeres næste skridt, kan I lave en eller flere udviklingsplaner, der beskriver hvordan I vil styrke de dele af jeres pædagogiske praksis, hvor I har vurderet, at der er behov for udvikling. 29