BLENDEDE DESIGNS OG SAMSPILLET MELLEM TEORI OG PRAKSIS I ERHVERVSUDDANNELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLENDEDE DESIGNS OG SAMSPILLET MELLEM TEORI OG PRAKSIS I ERHVERVSUDDANNELSER"

Transkript

1 Henriette Duch BLENDEDE DESIGNS OG SAMSPILLET MELLEM TEORI OG PRAKSIS I ERHVERVSUDDANNELSER VIA University College Videncenter for E-læring og Medier Hedeager Aarhus N

2 Blendede designs og samspillet mellem teori og praksis i Erhvervsuddannelser Af Henriette Duch, CELM Samspillet mellem teori og praksis er en af styrkerne og udfordringerne for de danske erhvervsuddannelser. Blendede designs kan være én måde at forfine samspillet på. Artiklen indledes med en kort redegørelse for begrebet blendede designs. Derefter følger overvejelser over, hvordan teori og praksis forstås. På baggrund af fire cases om blendede designsdiskuteres samspillet mellem teori og praksis i forhold til vidensformer, lærer- og elevroller samt læring. Artiklen er skrevet med henblik på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik til fx de obligatoriske moduler Undervisningsplanlægning og didaktik og Pædagogisk videnskabsteori. Blendede designs Blended design er en betegnelse for didaktisk planlægning af undervisning, hvor der varieres mellem traditionel tilstedeværelsesundervisning og undervisning, der foregår andre steder. 1 Der kan både være tale om synkron og asynkron undervisning, som understøttes af teknologier. Artiklen anvender data fra projektet Blended Designs, hvor fire erhvervsskoler udviklede og afprøvede otte forskellige designs. 2 Formålet med projektet var at skabe bedre muligheder for at differentiere og løse problemstillinger, som ellers har vist sig vanskelige at håndtere. Det var ikke projektets udgangspunkt at forholde sig til forholdet mellem teori og praksis, men nogle skoler tog direkte fat på udfordringer i fx forholdet mellem skole og praktik. Andre skoler kom indirekte til at arbejde med forholdet mellem teori og praksis, så på tværs af de problemstillinger, som skolerne arbejdede med, stod forholdet mellem teori og praksis centralt. Fire af de otte udviklinger og afprøvninger af designs er valgt ud og formidles i artiklen som cases i forhold artiklens ærinde. I forbindelse med blendede designs er det interessant, hvilke teknologier som anvendes, og hvorledes teknologierne indgår i designet. Udgangspunktet for teknologivalget i projektet har været, hvad man anså for muligt og hensigtsmæssigt i den givne kontekst for at løse en given udfordring. Teori og praksis i en vekseluddannelse En enkel skelnen mellem teori og praksis kunne være, at teori findes i bøger, mens praksis er knyttet til handling. Denne skelnen holder imidlertid ikke altid på en erhvervsuddannelse, da teorier kan formidles af en underviser eller en mester gennem handling, og elever handler fx også på baggrund af teori. Man kunne også skelne ved at sige, teori forgår i skolen, og praksis findes på praktikpladsen, men det er ikke altid gyldigt, da der også er teori i praktikken og praktisk handlen i skolen. Man kan diskutere, hvad teori i det hele taget er, og i hvor høj grad teori findes i en erhvervsuddannelse. I nogle tilfælde er der tale om anvisninger på praktisk handlen og i andre tilfælde 1 Gynther, Karsten: Blended Learning. In Pædagogiske teorier red. Jens Rasmussen. Billesø og Baltzer,

3 formidling af faktuel viden. Diskussionen kan også gøres videnskabsteoretisk, for hvad vil viden sige, hvornår er viden gyldig og ud fra hvilke kriterier, er den gyldig? Intentionen er ikke her at tage en lang diskussion, men tydeliggøre, at det har vidtrækkende konsekvenser og implikationer at definere begreberne teori og praksis. Ærindet her er i stedet at være med til at finde en måde, hvorpå implikationerne fra en teori-praksis diskussion kan indgå i erhvervspædagogikken både i en daglig praksis på en uddannelse og i en pædagogisk uddannelse som Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik. Intentionen med at have en vekseluddannelse er, at der skal være et samspil mellem uddannelsen i skolen og i praktikken. Diskussionen er velbeskrevet i forhold til professionsuddannelser, men den har en anden karakter på erhvervsuddannelserne, bl.a. fordi der er tale om en ungdomsuddannelse frem for en videregående uddannelse. Termen teori skal således forstås på et andet niveau. Nedenfor diskuteres og placeres begreberne teori og praksis i forhold til Aristoteles tre vidensformer, da det tydeliggør nogle nuancer i begrebet praksis, som ellers kan være vanskelige at få frem. Aristoteles taler om tre forskellige vidensformer. 3 Den videnskabelige viden kaldes episteme. Den viden, som udledes heraf er theoria. Viden er i den forståelse uforanderlig. Det er sand viden. Der er to former for praktisk viden. Den ene kundskab er techne, som er viden, tilvirkning eller skabelse. Det kan være både håndværk, kunst og poesi. Processen, som leder frem til kundskab, kaldes poisis. Den anden form for praktisk viden er klogskab, fronesis. Det kan både være en tankeaktivitet og en handling. Denne form for handlen kaldes praxis. Fronesis foregår på etiske og politiske områder. Handlinger, der kan betegnes som praxis, er kendetegnet ved, at selve hensigten med handlingen er indbygget i dem. En handling kan være et mål i sig selv og have en egenværdi, men den kan også være et middel for et andet mål. At gøre det bedre for mennesker og øge deres velbefindende er ud fra et humanistisk perspektiv at betragte som endemål. 4 Pointen i at anvende Aristoteles vidensformer på erhvervsskoleområdet er, at begreberne teori og praksis konkretiseres. Den videnskabelige viden er den, som typisk kommer fra forskning eller brancher og på en erhvervsskole må anses for sand viden. Det kan være viden om sukkersyge, viden om farveskalaer og Epoxy ved maling af biler, eller det kan være den viden, grundfag bygger på, fx dansk, samfundsfag og matematik. Techne er at kunne måle blodsukker eller lakere en bil, men det kan være vanskeligt at skelne mellem techne og fronesis. Gustavsson skriver med henvisning til Gadamer: Fronesis blev inden for hermeneutikken alternativet til techne og episteme. Når sigtet ligger i selve handlingen, taler vi om fronesis. Allerede den bestemmelse giver tillige viden etiske og politiske dimensioner, eftersom selve sigtet er knyttet intimt sammen med handlingen og dermed med viden 5 Nedenfor følger fire eksempler på teori og praksis i erhvervspædagogiske sammenhænge, hvor forholdet mellem de to former for praktisk viden konkretiseres. 3 Stensmo, Christer: Indføring i pædagogisk filosofi. Klim, Gustavsson, Bernt: Vidensfilosofi. Klim, p Gustavsson, Bernt: Vidensfilosofi. Klim, p

4 Eksempler på teori og praksis Argumentationsanalyse Det første eksempel foregår på en social- og sundhedsskole. Nogle elever har i dansk svært ved at opnå kompetencemålene i forhold til at analysere argumentationen i forskellige genrer; det kan eksempelvis være i en nyhedsartikel, en kronik eller en tale. For at hjælpe de elever, som har et særligt behov, udarbejder en underviser nogle film, som eleverne kan se hjemme. Filmene omhandler det faglige indhold, der er undervist i, men filmene kan også indeholde opgaver eller eksempler på argumentationsanalyser. Underviseren opfordrer de elever, som, han ved, har behovet for ekstra støtte, til at se filmene, og han samler løbende op på elevernes udbytte og anvendelse af filmene. Eksemplet kaldes i det følgende for argumentationsanalyse. Det blendede i designet er, at eleverne kan anvende filmene hjemme, når det passer dem tidsmæssigt. Filmene er et supplement til holdundervisningen og det hjemmearbejde, der er i forbindelse hermed. Hvad er teori, og hvad er praksis i eksemplet? Det faglige indhold kan kaldes epistemisk viden, men det er langt fra så komplekst og begrebstungt, som det ville være i danskfaget på videregående uddannelser, og altså teori i en anden forstand. Men det er faglig viden, som ikke umiddelbart er eller behøver være forbundet med en praktisk handling. I det øjeblik eleven anvender den faglige viden i analyse af en tekst, optræder der en handling. Det kan være en rutinepræget, måske mekanisk handling, men det kan også være refleksion på et højere taksonomisk niveau over, hvilken betydning den anvendte argumentation har. De to handlinger er eksempler på praksis, men det er ikke samme type praksis. Det får betydning, når underviseren vil tilrettelægge det blendede design. I den første handling er hensigten indbygget, og eleven skal analysere på en bestemt måde. I den anden handling kan der være et andet mål: eleven skal gennemskue ikke kun denne argumentation, men argumentationer omkring sig. Det kan derfor forstås som henholdsvis techne og fronesis. Tabel 1 viser en oversigt over vidensform, hvad eksemplerne i casen omhandler, samt om de er teoretiske eller praksisbaserede. Teori eller praksis Eksempel Vidensform Teori Viden om argumentation Episteme Praksis Kunne analysere Techne Praksis Kunne fortolke betydningen i forhold til tekstens kontekster Fronesis Tabel 1: Teori og praksis i Argumentationsanalyse I et blended design skal det være klart, om eleverne hjemme skal understøttes af film, som har til hensigt at træne den ene eller anden praksisform. Det kan betyde noget i forhold til valg af program, og det kan betyde noget i forhold til de arbejdsformer, som eleven skal kunne håndtere. Men det er karakteristisk, at det hele kan foregå i skolen eller hjemme. Interaktionen og dermed handlingen foregår således mellem elev og tekst. I casen blev anvendt film med henblik på, at eleven arbejdede alene og med henblik på techne, fordi målgruppen var fagligt svage elever. Afprøvninger viste, at det blendede design fungerede for underviseren. Han fik oparbejdet rutine i at producere materialet og fik indarbejdet en didaktik, så elever benyttede sig af det blendede tilbud. Man kan overveje, hvad der skal til teknologisk og designmæssigt for at løfte det til fronesisk viden. Det vender jeg tilbage til sidst i artiklen. 3

5 Digital logbog Det næste eksempel, Digital logbog, foregår også på en social- og sundhedsskole. Deltagerne i udviklingsarbejdet ville gerne udvikle arbejdet med logbog i skolen og have eleverne til at anvende logbogen i praktikforløbet. Hensigten var, at eleverne i praktikken kunne tilgå viden fra skolen, og at de i undervisningen i skolen kunne inddrage viden og erfaringer fra praktikken. Den faglige viden fra skolen kunne fx være om ernæringsrigtig kost, som er epistemisk viden. Det kunne også være viden om etik i plejen af ældre eller rehabilitering. Hvis det i skolen handler om at udregne ernæring ud fra en tallerken med anrettet morgenmad, er der tale om techne. Hvis eleven i skolen på baggrund af erfaringer og refleksioner over praktikken sætter ernæring i et helhedsperspektiv og vurderer ud fra en etisk tilgang, er der tale om fronesis. I praktikken kan eleven arbejde med alle tre vidensformer. Epistemisk viden om kost kan danne baggrund for techne, og der kan være handling som praxis. I modsætning til argumentationsanalyse er der ikke så tydelig en afgræsning mellem vidensniveauer, og eleven kan både i skolen og praktikken bevæge sig på alle tre niveauer - måske i en skønsom blanding. I tabel 2 ses forholdet mellem teori og praksis, eksemplet fra casen og vidensform. Teori eller praksis Eksempel Vidensform Teori Faglig viden om fx ernæringsrigtig kost Episteme Viden om livskvalitet, etik og rehabilitering Praksis Kunne udregne ernæringsværdier Techne Kunne tilberede ernæringsrigtig kost, opmuntre borger til at spise Praksis Forstå ernæring i forhold til livskvalitet, rehabilitering og etik Fronesis Tabel 2:Teori og praksis i Digital logbog Det interessante bliver nu, hvad det betyder for et blended design, når det har til hensigt at forbinde viden mellem skole og praktik på tværs af vidensformer. Hvis en digital logbog blot erstatter en papirversion af logbogen, er undervisernes og elevernes praksis ikke væsentligt ændret. Den digitale logbog giver nye muligheder for, at eleverne arbejder med billeder, lyd eller tekst produceret direkte på smartphone i en given situation i praksis. Dette kræver imidlertid, at eleven hele tiden har adgang til og vil benytte sig af teknologien. Men teknologien ændrer ikke i sig selv på anvendelsen af logbogen. Eleven skal så at sige bære viden fra et niveau til et andet ved hjælp af teknologien, og underviseren skal sætte vidensniveauerne i spil i forhold til hinanden, før der opstår nye muligheder i samspillet mellem teori og praksis med et blended design. Det er svært at lære elever at arbejde med logbog, og derfor viste afprøvningen også, at det er svært at få eleverne til at udnytte alle de potentialer, som ligger i en digital logbog. Det hænger muligvis sammen med, at intentionen for niveauet for læring og behovet for refleksion er stort i dette blendede design. Dette uddybes senere i artiklen. Fleksibilitet gennem QR-koder På en teknisk skole på vognmaleruddannelsen skal eleverne lære om farveskaler for at kunne udføre en korrekt omlakering af en bil. Eleven lærer i skolen epistemisk viden om gråtoneskalaen. Eleven skal på sin læreplads udføre en lakering korrekt, herunder gøre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Vidensformen er techne, handlingen poesis. En underviser har arbejdet med et blended design, hvor der på lærepladsen hænger en plakat, så eleven har mulighed for at anvende en QR-kode, som henviser til information om lakering, så de to vidensformer kobles - i dette tilfælde på tværs af skole og praktik. 4

6 Spørgsmålet i denne case er, om der kan og skal arbejdes med fronesis også. Teknologivalget lægger i sig selv ikke op til det. Formålet har været en fleksibel formidling af teori. Hvis der skulle indgå fronetisk viden, kunne det være med henblik på at arbejde med nogle af de bredere formål med erhvervsuddannelsen ud fra hovedbekendtgørelsen: Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens behov. Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans og udvikle elevens grundlæggende færdigheder, navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation samt informationsteknologi. 6 I tabel 3 ses forholdet mellem teori og praksis, eksemplet fra casen og vidensform. Teori eller praksis Eksempel Vidensform Teori Faglig viden om farveskala Episteme Praksis Kunne vælge den korrekte farve Techne Kunne udføre lakering under de rigtige sikkerhedsforanstaltninger Praksis Studieforberedende og faglige kompetencer Evne til selvstændig stillingtagen Fronesis Tabel 3:Teori og praksis i Fleksibilitet gennem QR koder I eksemplet er der nogle muligheder for at udvikle et blended design, som har til hensigt at arbejde med en anden vidensform og med læring på et andet niveau. Det vil formodentlig kræve en anden teknologi end QR-koder, som henviser til en hjemmeside med film, der formidler teori. Tavs viden Det sidste eksempel er ligeledes fra en teknisk erhvervsuddannelse, denne gang en maleruddannelse. Formålet med det blendede design er her at sprogliggøre tavs viden. Eleven lærer i et praksisfællesskab hos mester at udføre en handling, techne, men eleven kan ikke nødvendigvis sætte ord på sin viden. Hvis han ikke kan det, er det svært i skolen at tale om den udførte handling, og det er svært at være i dialog med mester om en handling. Eleven skal via PowerPoint vise billeder af udførelsen af faserne ved maling af et vindue, og eleven skal indtale lyd, der forklarer, hvad han gør og hvorfor. I forhold til vidensniveauerne er eksemplet identisk med det, vi så i Fleksibilitet gennem QRkoder. Når Tavs viden er medtaget i artiklen, er det fordi praksisfællesskaber og det at sprogliggøre viden indgår. Gustavsson anvender og placerer Schöns begreber om viden i handling og refleksion i handling inden for techne. 7 Ligeledes placerer Gustavsson situationsbunden viden som en praktisk-produktiv kyndighed, techne. Teoriretningerne omkring tavs viden og situationsbunden viden skal ikke diskuteres her, men i forhold til ærindet med at præcisere hvilken type handling, der er på spil, afklares det i Gustavssons systematik. Han placerer techne i forhold til et positivistisk videnskabsideal og fronesis som en hermeneutisk tilgang. 6 BEK nr af 15/12/2010 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= hentet 31/ Gustavsson, Bernt: Vidensfilosofi. Klim,

7 Teori eller praksis Eksempel Vidensform Teori Faglig viden om arbejdsgange og kvalitetskriterier Episteme om maling Praksis Kunne udføre forarbejde til og male et vindue. Techne Praksis Kan man her diskutere, hvad er godt håndværk? Fronesis Tabel 4: Teori og praksis i Tavs viden Man kan overveje, om der er potentiale i eksemplet Tavs viden til at inddrage fronesis i et blended design. Måske kan formålsformuleringer i bekendtgørelsen som fx Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans indgå i elevens fortolkning af arbejdets kvalitet og i overvejelser over faglig stolthed og godt håndværk, og man kan vel godt forestille sig, at det kunne indgå i den valgte teknologiske løsning. I tabel 4 er casen vist skematisk. Blended designs og udvikling af samspil mellem teori og praksis På baggrund af eksemplerne kan det overvejes, om blended designs kan fungere som katalysator for at videreudvikle samspillet mellem teori og praksis. I nogle tilfælde ser det ud til, at det er en oplagt mulighed. I Tavs viden, Fleksibilitet gennem QR-koder og Argumentationsanalyse tyder afprøvningerne på det, og det særegne er, at samspillet mellem teori og praksis foregår mellem episteme og techne, og at det har været muligt at finde teknologiske løsninger til at understøtte samspillet. Tavs viden skiller sig dog ud, fordi eleverne er producenter af materiale, hvor eleverne i de to andre eksempler anvender et materiale, som underviseren har færdigproduceret. Det er ikke teknologien som sådan, der afgør mulighederne for samspil mellem teori og praksis, men den måde, hvorpå teknologien indgår i undervisningen, samt de muligheder, som findes i teknologien, der sætter rammer for, hvorledes blended design har indflydelse på samspillet. I Tavs viden fordres en interaktion med andre aktører, da eleven skal formidle sin viden. En lærer eller mester er direkte eller indirekte til stede som tilhører. Hvor Fleksibilitet gennem QRkoder og Argumentationsanalyse kan forenes med et konstruktivistisk læringssyn, er læringssynet i Tavs viden mere socialkonstruktivistisk. De blendede designs i de tre eksempler må forankres i forskellige læringsteorier, og derfor fordrer designene forskellige elev- og lærerroller. Hvor det i Fleksibilitet gennem QR-koder og Argumentationsanalyse er underviseren, som tilrettelægger og udfører den teknologiske løsning, som eleven derefter anvender, er det i Tavs viden eleven, som anvender og tilrettelægger en formidling gennem et teknologisk medie. Underviseren står stadig bag, som den der har tilrettelagt og forklaret intentioner og muligheder i anvendelsen, men eleven designer i langt højere grad selv. Gynter og Christiansen formulerer det gennem Erling Lars Dahles teorier om den professionelle lærer. De mener, at eleven i didaktik 2.0 bliver aktiv i den didaktiske proces og medskaber. 8 Hvor Dahle siger, at underviseren bør arbejde på tre kompetenceniveauer K1 i udførelsen af undervisningen, K2 i planlægningen af undervisningen og K3 i læsning af og konstruktion af ny teori så siger Gynter og Christiansen, at i didaktik 2.0 er eleven også aktiv og en del af K1 og K2. 8 Rene Christiansen og Karsten Gynther: Didaktik 2.0 et nødvendigt paradigmeskift. In Didaktik 2.0 red. Karsten Gynther. Akademisk Forlag,

8 Digital logbog kan siges at være mere ambitiøs i forhold til mange bevægelser mellem teori og handling og ved, at målet er refleksion hos eleven. Med lidt forsigtighed kan begreberne viden, færdigheder og kompetencer fra Den danske kvalifikationsramme sættes ind i skematikken fra før, se tabel 5. 9 Epistemisk viden svarer så til begrebet viden, techne til færdigheder, og kompetencer modsvarer som et overordnet mål til fronesis. Begreberne fra kvalifikationsrammen er defineret i figur 1. Teori eller praksis Vidensform Begreb i kvalifikationsrammen Teori Episteme Viden Praksis Techne Færdigheder Praksis Fronesis Kompetencer Tabel 5:Vidensformer og begreber i kvalifikationsrammen Figur 1: Definition af viden, færdigheder og kompetencer i kvalifikationsrammen Kilde: hentet 5/ Når målet i Digital logbog er refleksion i både praktikforløbet og i skolen, handler det blendede design sig ikke kun om forholdet mellem teori og praksis, men eleven skal ved hjælp af den valgte teknologi kunne skabe samspillet. Traditionelt vil man sige, at refleksion er en avanceret form for læring. Vi skal ikke her gå ind i en redegørelse for begrebet refleksion hos Mezirow eller forholdet mellem refleksion og handling, men blot pege på, at der er mulighed for, at der sker transformativ læring gennem refleksionen. Illeris definerer transformativ læring såldes: 9 hentet 5/

9 Begrebet tranformativ læring omfatter al læring, der indebærer ændringer i den lærendes identitet. 10. Man kunne også koble til Batesons læringsniveau 3, som Gleerup kobler til fronesis med henvisninger til Honnet og Scharmer. 11 Teknologien i designet til Digital logbog er relativt enkel, men det arbejde og den læring, som eleven skal nå, er ikke enkel. Underviseren kan tilrettelægge et design, der indeholder anvisninger til eleven om anvendelse af teknologien, og eleven kan i skolen opbygge rutiner og erfaringer med anvendelsen. Men koblingen mellem teori og praksis bliver elevens opgave. Det blendede design giver muligheder for at koble teori og praksis, muligheder som synes oplagte i erhvervsskoleverdenen. Vi har dog ingen entydige svar på, hvad der skal til, for at det bliver muligt at implementere og udfolde det fulde potentiale. Ved vi, hvad der skal til? Blendede designs kan være med til at udvikle undervisning og udvikle samspillet mellem teori og praksis. Blendede designs kan også være med til at sætte fokus på om, hvornår og hvordan vi taler om teori og praksis i erhvervsskolesammenhænge. Teknologier gør ikke noget i sig selv, men gennem deres anvendelse i undervisningen kan der måske opstå noget nyt. Spørgsmålet er derfor, om vi ved, hvad der skal til for at undersøge potentialerne nærmere. Jørgen Gleerup taler om tre vidensformer, der knytter sig til en funktionel arbejdsdeling mellem uddannelsesniveauer, se tabel I det første niveau ved vi, at vi ikke ved nok om blendede designs og vil kunne undersøge det ud fra teori. Det vil typisk være en forskningsopgave. I det næste niveau ved vi, at blendede designs kan anvendes, men der er behov for en videre udvikling i erhvervsskolekonteksten. I det næste niveau ved vi ikke, om, hvorfor og hvilke potentialer der kan være i blendede designs, og hvis vi skal blive klogere herpå, må det ske i et tværfagligt miljø på tværs af den traditionelle opgavedeling mellem forskning, udvikling og afprøvning. Det vi ved, at vi ved og det vi ved, at vi ikke ved, men gerne vil vide teknisk rationalitet, teorier og kvalifikationer (svar/viden generer spørgsmål) Det vi ikke ved, at vi ved, men som vi kan og derfor også i praksis kan formidle og udvikle ny praksisepistemologi, repertoirer og kompetencer (svar/kunnen genererer spørgsmål) Det vi ikke ved, at vi ikke ved eksistentiel hermeneutik, grænselæring og innovation (erfaring/åbne dialogisk spørgsmål generer svar/viden og kunnen) Tabel 6: Oversigt over tre vidensfomer Kilde: Gleerup, Jørgen: Behovet for en ny praksisepistemologi ikke-viden som felt for teori- og praksisudvikling. In Mellem teori og praksis aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser Red. Oettingen, Alexander von og Wiedemann, Finn. Syddansk Universitet, s. 93 Der er meget, vi ikke ved om blendede designs; vi ved ikke meget om, hvad blendede designs kan, og hvad undervisere og elever kan med det. Der er med andre ord behov for, at vi bliver klogere på området. Vi er også nødt til at blive klogere på, hvad der sker med transfer som teori og metode, når vi vil anvende blendede designs til at udvikle på samspillet mellem teori og praksis. 10 Illeris, Knud: Transformativ læring og identitet. Samfundslitteratur, 2013 s Gleerup, Jørgen; Viden(skabs)teori. In Niels Buur Hansen og Jørgen Gleerup, red. Videnteori, professionsudddannelser og professionsforskning. Syddansk Universitetsforlag, Gleerup, Jørgen: Behovet for en ny praksisepistemologi ikke-viden som felt for teori- og praksisudvikling. In Mellem teori og praksis aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser Red. Oettingen, Alexander von og Wiedemann, Finn. Syddansk Universitet,

10 Litteraturliste Christiansen, Rene og Gynther, Karsten: Didaktik 2.0 et nødvendigt paradigmeskift. In Didaktik 2.0 red. Karsten Gynther. Akademisk Forlag, 2010 Gleerup, Jørgen: Behovet for en ny praksisepistemologi ikke-viden som felt for teori- og praksisudvikling. In Mellem teori og praksis aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser Red. Oettingen, Alexander von og Wiedemann, Finn. Syddansk Universitet, Gleerup, Jørgen; Viden(skabs)teor. In Niels Buur Hansen og Jørgen Gleerup, red. Videnteori, professionsudddannelser og professionsforskning. Syddansk Universitetsforlag, 2005 Gustavsson, Bernt: Vidensfilosofi. Klim, Gynther, Karsten: Blended Learning. In Pædagogiske teorier red. Jens Rasmussen. Billesø og Baltzer, 2012 Hørdam, Britta og Pedersen, Carsten: Vidensformer pædagogik sundhed. Gads forlag, 2006 Illeris, Knud: Transformativ læring og identitet. Samfundslitteratur Rasch-Christensen: Hvad er teori, og hvad er praksis i læreruddannelsen? In Blok Johansen, Martin og Gytz Olsen, Søren (red.): Professionernes sociologi og vidensgrundlag. VIASystime, 2011 Schön, Donald A.: Den reflekterende praktiker, Klim, 2001 Stensmo, Christer: Indføring i pædagogisk filosofi. Klim, 2012 Wahlgren, Bjarne og Aarkrog: Vibe: Transfer. Aarhus Universitetsforlag,

BLENDED DESIGNS VIA E-LÆRING OG MEDIER

BLENDED DESIGNS VIA E-LÆRING OG MEDIER BLENDED DESIGNS VIA E-LÆRING OG MEDIER 1. OM BEGREBERNE... 3 Differentiering... 4 Elevroller... 4 Lærerroller... 5 Vejledning... 6 Blended learning... 6 It-værktøjer... 7 Samspil mellem teori og praksis...

Læs mere

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

At designe fremtiden. Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK

At designe fremtiden. Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK At designe fremtiden Lektor Jørgen Gleerup, IFPR, SDU og UC Syd -DK Titel Fortolkning af Etienne Wenger (2004): Vi må have den rette sociale læringsforståelse ikke mindst da vi ikke længere blot vil tilpasse

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser

Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser Program 1. Kort oplæg om projektet v. Projektleder Michael Kjær Pedersen 2. Erfaringer set fra et underviserperspektiv v. Underviser Christian

Læs mere

Elevplankonference marts 2015

Elevplankonference marts 2015 Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt, som er udarbejdet

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Undervisningsplanlægning og didaktik

Undervisningsplanlægning og didaktik Diplomuddannelse i erhvervspædagogik Studieordning, 1.1. 2015 Vejledning for modulet Undervisningsplanlægning og didaktik Et obligatorisk modul fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik Februar 2015-1

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Af Lars Ustrup, lektor Ud over at kunne hjælpe praktikanterne, så får jeg også selv noget tilbage, ikke bare i form af efteruddannelse, men også

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

It som transferfremmende værktøj mellem skole og praktik

It som transferfremmende værktøj mellem skole og praktik #DDE3.0 24.09.15 Praxis konference + It som transferfremmende værktøj mellem skole og praktik Marianne Riis, Hans Henrik Koch, Palle Bergstedt, Carsten Lund Rasmussen & Claus Bo Jørgensen NCE, Professionshøjskolen

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere