BLENDEDE DESIGNS OG SAMSPILLET MELLEM TEORI OG PRAKSIS I ERHVERVSUDDANNELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLENDEDE DESIGNS OG SAMSPILLET MELLEM TEORI OG PRAKSIS I ERHVERVSUDDANNELSER"

Transkript

1 Henriette Duch BLENDEDE DESIGNS OG SAMSPILLET MELLEM TEORI OG PRAKSIS I ERHVERVSUDDANNELSER VIA University College Videncenter for E-læring og Medier Hedeager Aarhus N

2 Blendede designs og samspillet mellem teori og praksis i Erhvervsuddannelser Af Henriette Duch, CELM Samspillet mellem teori og praksis er en af styrkerne og udfordringerne for de danske erhvervsuddannelser. Blendede designs kan være én måde at forfine samspillet på. Artiklen indledes med en kort redegørelse for begrebet blendede designs. Derefter følger overvejelser over, hvordan teori og praksis forstås. På baggrund af fire cases om blendede designsdiskuteres samspillet mellem teori og praksis i forhold til vidensformer, lærer- og elevroller samt læring. Artiklen er skrevet med henblik på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik til fx de obligatoriske moduler Undervisningsplanlægning og didaktik og Pædagogisk videnskabsteori. Blendede designs Blended design er en betegnelse for didaktisk planlægning af undervisning, hvor der varieres mellem traditionel tilstedeværelsesundervisning og undervisning, der foregår andre steder. 1 Der kan både være tale om synkron og asynkron undervisning, som understøttes af teknologier. Artiklen anvender data fra projektet Blended Designs, hvor fire erhvervsskoler udviklede og afprøvede otte forskellige designs. 2 Formålet med projektet var at skabe bedre muligheder for at differentiere og løse problemstillinger, som ellers har vist sig vanskelige at håndtere. Det var ikke projektets udgangspunkt at forholde sig til forholdet mellem teori og praksis, men nogle skoler tog direkte fat på udfordringer i fx forholdet mellem skole og praktik. Andre skoler kom indirekte til at arbejde med forholdet mellem teori og praksis, så på tværs af de problemstillinger, som skolerne arbejdede med, stod forholdet mellem teori og praksis centralt. Fire af de otte udviklinger og afprøvninger af designs er valgt ud og formidles i artiklen som cases i forhold artiklens ærinde. I forbindelse med blendede designs er det interessant, hvilke teknologier som anvendes, og hvorledes teknologierne indgår i designet. Udgangspunktet for teknologivalget i projektet har været, hvad man anså for muligt og hensigtsmæssigt i den givne kontekst for at løse en given udfordring. Teori og praksis i en vekseluddannelse En enkel skelnen mellem teori og praksis kunne være, at teori findes i bøger, mens praksis er knyttet til handling. Denne skelnen holder imidlertid ikke altid på en erhvervsuddannelse, da teorier kan formidles af en underviser eller en mester gennem handling, og elever handler fx også på baggrund af teori. Man kunne også skelne ved at sige, teori forgår i skolen, og praksis findes på praktikpladsen, men det er ikke altid gyldigt, da der også er teori i praktikken og praktisk handlen i skolen. Man kan diskutere, hvad teori i det hele taget er, og i hvor høj grad teori findes i en erhvervsuddannelse. I nogle tilfælde er der tale om anvisninger på praktisk handlen og i andre tilfælde 1 Gynther, Karsten: Blended Learning. In Pædagogiske teorier red. Jens Rasmussen. Billesø og Baltzer,

3 formidling af faktuel viden. Diskussionen kan også gøres videnskabsteoretisk, for hvad vil viden sige, hvornår er viden gyldig og ud fra hvilke kriterier, er den gyldig? Intentionen er ikke her at tage en lang diskussion, men tydeliggøre, at det har vidtrækkende konsekvenser og implikationer at definere begreberne teori og praksis. Ærindet her er i stedet at være med til at finde en måde, hvorpå implikationerne fra en teori-praksis diskussion kan indgå i erhvervspædagogikken både i en daglig praksis på en uddannelse og i en pædagogisk uddannelse som Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik. Intentionen med at have en vekseluddannelse er, at der skal være et samspil mellem uddannelsen i skolen og i praktikken. Diskussionen er velbeskrevet i forhold til professionsuddannelser, men den har en anden karakter på erhvervsuddannelserne, bl.a. fordi der er tale om en ungdomsuddannelse frem for en videregående uddannelse. Termen teori skal således forstås på et andet niveau. Nedenfor diskuteres og placeres begreberne teori og praksis i forhold til Aristoteles tre vidensformer, da det tydeliggør nogle nuancer i begrebet praksis, som ellers kan være vanskelige at få frem. Aristoteles taler om tre forskellige vidensformer. 3 Den videnskabelige viden kaldes episteme. Den viden, som udledes heraf er theoria. Viden er i den forståelse uforanderlig. Det er sand viden. Der er to former for praktisk viden. Den ene kundskab er techne, som er viden, tilvirkning eller skabelse. Det kan være både håndværk, kunst og poesi. Processen, som leder frem til kundskab, kaldes poisis. Den anden form for praktisk viden er klogskab, fronesis. Det kan både være en tankeaktivitet og en handling. Denne form for handlen kaldes praxis. Fronesis foregår på etiske og politiske områder. Handlinger, der kan betegnes som praxis, er kendetegnet ved, at selve hensigten med handlingen er indbygget i dem. En handling kan være et mål i sig selv og have en egenværdi, men den kan også være et middel for et andet mål. At gøre det bedre for mennesker og øge deres velbefindende er ud fra et humanistisk perspektiv at betragte som endemål. 4 Pointen i at anvende Aristoteles vidensformer på erhvervsskoleområdet er, at begreberne teori og praksis konkretiseres. Den videnskabelige viden er den, som typisk kommer fra forskning eller brancher og på en erhvervsskole må anses for sand viden. Det kan være viden om sukkersyge, viden om farveskalaer og Epoxy ved maling af biler, eller det kan være den viden, grundfag bygger på, fx dansk, samfundsfag og matematik. Techne er at kunne måle blodsukker eller lakere en bil, men det kan være vanskeligt at skelne mellem techne og fronesis. Gustavsson skriver med henvisning til Gadamer: Fronesis blev inden for hermeneutikken alternativet til techne og episteme. Når sigtet ligger i selve handlingen, taler vi om fronesis. Allerede den bestemmelse giver tillige viden etiske og politiske dimensioner, eftersom selve sigtet er knyttet intimt sammen med handlingen og dermed med viden 5 Nedenfor følger fire eksempler på teori og praksis i erhvervspædagogiske sammenhænge, hvor forholdet mellem de to former for praktisk viden konkretiseres. 3 Stensmo, Christer: Indføring i pædagogisk filosofi. Klim, Gustavsson, Bernt: Vidensfilosofi. Klim, p Gustavsson, Bernt: Vidensfilosofi. Klim, p

4 Eksempler på teori og praksis Argumentationsanalyse Det første eksempel foregår på en social- og sundhedsskole. Nogle elever har i dansk svært ved at opnå kompetencemålene i forhold til at analysere argumentationen i forskellige genrer; det kan eksempelvis være i en nyhedsartikel, en kronik eller en tale. For at hjælpe de elever, som har et særligt behov, udarbejder en underviser nogle film, som eleverne kan se hjemme. Filmene omhandler det faglige indhold, der er undervist i, men filmene kan også indeholde opgaver eller eksempler på argumentationsanalyser. Underviseren opfordrer de elever, som, han ved, har behovet for ekstra støtte, til at se filmene, og han samler løbende op på elevernes udbytte og anvendelse af filmene. Eksemplet kaldes i det følgende for argumentationsanalyse. Det blendede i designet er, at eleverne kan anvende filmene hjemme, når det passer dem tidsmæssigt. Filmene er et supplement til holdundervisningen og det hjemmearbejde, der er i forbindelse hermed. Hvad er teori, og hvad er praksis i eksemplet? Det faglige indhold kan kaldes epistemisk viden, men det er langt fra så komplekst og begrebstungt, som det ville være i danskfaget på videregående uddannelser, og altså teori i en anden forstand. Men det er faglig viden, som ikke umiddelbart er eller behøver være forbundet med en praktisk handling. I det øjeblik eleven anvender den faglige viden i analyse af en tekst, optræder der en handling. Det kan være en rutinepræget, måske mekanisk handling, men det kan også være refleksion på et højere taksonomisk niveau over, hvilken betydning den anvendte argumentation har. De to handlinger er eksempler på praksis, men det er ikke samme type praksis. Det får betydning, når underviseren vil tilrettelægge det blendede design. I den første handling er hensigten indbygget, og eleven skal analysere på en bestemt måde. I den anden handling kan der være et andet mål: eleven skal gennemskue ikke kun denne argumentation, men argumentationer omkring sig. Det kan derfor forstås som henholdsvis techne og fronesis. Tabel 1 viser en oversigt over vidensform, hvad eksemplerne i casen omhandler, samt om de er teoretiske eller praksisbaserede. Teori eller praksis Eksempel Vidensform Teori Viden om argumentation Episteme Praksis Kunne analysere Techne Praksis Kunne fortolke betydningen i forhold til tekstens kontekster Fronesis Tabel 1: Teori og praksis i Argumentationsanalyse I et blended design skal det være klart, om eleverne hjemme skal understøttes af film, som har til hensigt at træne den ene eller anden praksisform. Det kan betyde noget i forhold til valg af program, og det kan betyde noget i forhold til de arbejdsformer, som eleven skal kunne håndtere. Men det er karakteristisk, at det hele kan foregå i skolen eller hjemme. Interaktionen og dermed handlingen foregår således mellem elev og tekst. I casen blev anvendt film med henblik på, at eleven arbejdede alene og med henblik på techne, fordi målgruppen var fagligt svage elever. Afprøvninger viste, at det blendede design fungerede for underviseren. Han fik oparbejdet rutine i at producere materialet og fik indarbejdet en didaktik, så elever benyttede sig af det blendede tilbud. Man kan overveje, hvad der skal til teknologisk og designmæssigt for at løfte det til fronesisk viden. Det vender jeg tilbage til sidst i artiklen. 3

5 Digital logbog Det næste eksempel, Digital logbog, foregår også på en social- og sundhedsskole. Deltagerne i udviklingsarbejdet ville gerne udvikle arbejdet med logbog i skolen og have eleverne til at anvende logbogen i praktikforløbet. Hensigten var, at eleverne i praktikken kunne tilgå viden fra skolen, og at de i undervisningen i skolen kunne inddrage viden og erfaringer fra praktikken. Den faglige viden fra skolen kunne fx være om ernæringsrigtig kost, som er epistemisk viden. Det kunne også være viden om etik i plejen af ældre eller rehabilitering. Hvis det i skolen handler om at udregne ernæring ud fra en tallerken med anrettet morgenmad, er der tale om techne. Hvis eleven i skolen på baggrund af erfaringer og refleksioner over praktikken sætter ernæring i et helhedsperspektiv og vurderer ud fra en etisk tilgang, er der tale om fronesis. I praktikken kan eleven arbejde med alle tre vidensformer. Epistemisk viden om kost kan danne baggrund for techne, og der kan være handling som praxis. I modsætning til argumentationsanalyse er der ikke så tydelig en afgræsning mellem vidensniveauer, og eleven kan både i skolen og praktikken bevæge sig på alle tre niveauer - måske i en skønsom blanding. I tabel 2 ses forholdet mellem teori og praksis, eksemplet fra casen og vidensform. Teori eller praksis Eksempel Vidensform Teori Faglig viden om fx ernæringsrigtig kost Episteme Viden om livskvalitet, etik og rehabilitering Praksis Kunne udregne ernæringsværdier Techne Kunne tilberede ernæringsrigtig kost, opmuntre borger til at spise Praksis Forstå ernæring i forhold til livskvalitet, rehabilitering og etik Fronesis Tabel 2:Teori og praksis i Digital logbog Det interessante bliver nu, hvad det betyder for et blended design, når det har til hensigt at forbinde viden mellem skole og praktik på tværs af vidensformer. Hvis en digital logbog blot erstatter en papirversion af logbogen, er undervisernes og elevernes praksis ikke væsentligt ændret. Den digitale logbog giver nye muligheder for, at eleverne arbejder med billeder, lyd eller tekst produceret direkte på smartphone i en given situation i praksis. Dette kræver imidlertid, at eleven hele tiden har adgang til og vil benytte sig af teknologien. Men teknologien ændrer ikke i sig selv på anvendelsen af logbogen. Eleven skal så at sige bære viden fra et niveau til et andet ved hjælp af teknologien, og underviseren skal sætte vidensniveauerne i spil i forhold til hinanden, før der opstår nye muligheder i samspillet mellem teori og praksis med et blended design. Det er svært at lære elever at arbejde med logbog, og derfor viste afprøvningen også, at det er svært at få eleverne til at udnytte alle de potentialer, som ligger i en digital logbog. Det hænger muligvis sammen med, at intentionen for niveauet for læring og behovet for refleksion er stort i dette blendede design. Dette uddybes senere i artiklen. Fleksibilitet gennem QR-koder På en teknisk skole på vognmaleruddannelsen skal eleverne lære om farveskaler for at kunne udføre en korrekt omlakering af en bil. Eleven lærer i skolen epistemisk viden om gråtoneskalaen. Eleven skal på sin læreplads udføre en lakering korrekt, herunder gøre de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Vidensformen er techne, handlingen poesis. En underviser har arbejdet med et blended design, hvor der på lærepladsen hænger en plakat, så eleven har mulighed for at anvende en QR-kode, som henviser til information om lakering, så de to vidensformer kobles - i dette tilfælde på tværs af skole og praktik. 4

6 Spørgsmålet i denne case er, om der kan og skal arbejdes med fronesis også. Teknologivalget lægger i sig selv ikke op til det. Formålet har været en fleksibel formidling af teori. Hvis der skulle indgå fronetisk viden, kunne det være med henblik på at arbejde med nogle af de bredere formål med erhvervsuddannelsen ud fra hovedbekendtgørelsen: Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens behov. Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans og udvikle elevens grundlæggende færdigheder, navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation samt informationsteknologi. 6 I tabel 3 ses forholdet mellem teori og praksis, eksemplet fra casen og vidensform. Teori eller praksis Eksempel Vidensform Teori Faglig viden om farveskala Episteme Praksis Kunne vælge den korrekte farve Techne Kunne udføre lakering under de rigtige sikkerhedsforanstaltninger Praksis Studieforberedende og faglige kompetencer Evne til selvstændig stillingtagen Fronesis Tabel 3:Teori og praksis i Fleksibilitet gennem QR koder I eksemplet er der nogle muligheder for at udvikle et blended design, som har til hensigt at arbejde med en anden vidensform og med læring på et andet niveau. Det vil formodentlig kræve en anden teknologi end QR-koder, som henviser til en hjemmeside med film, der formidler teori. Tavs viden Det sidste eksempel er ligeledes fra en teknisk erhvervsuddannelse, denne gang en maleruddannelse. Formålet med det blendede design er her at sprogliggøre tavs viden. Eleven lærer i et praksisfællesskab hos mester at udføre en handling, techne, men eleven kan ikke nødvendigvis sætte ord på sin viden. Hvis han ikke kan det, er det svært i skolen at tale om den udførte handling, og det er svært at være i dialog med mester om en handling. Eleven skal via PowerPoint vise billeder af udførelsen af faserne ved maling af et vindue, og eleven skal indtale lyd, der forklarer, hvad han gør og hvorfor. I forhold til vidensniveauerne er eksemplet identisk med det, vi så i Fleksibilitet gennem QRkoder. Når Tavs viden er medtaget i artiklen, er det fordi praksisfællesskaber og det at sprogliggøre viden indgår. Gustavsson anvender og placerer Schöns begreber om viden i handling og refleksion i handling inden for techne. 7 Ligeledes placerer Gustavsson situationsbunden viden som en praktisk-produktiv kyndighed, techne. Teoriretningerne omkring tavs viden og situationsbunden viden skal ikke diskuteres her, men i forhold til ærindet med at præcisere hvilken type handling, der er på spil, afklares det i Gustavssons systematik. Han placerer techne i forhold til et positivistisk videnskabsideal og fronesis som en hermeneutisk tilgang. 6 BEK nr af 15/12/2010 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= hentet 31/ Gustavsson, Bernt: Vidensfilosofi. Klim,

7 Teori eller praksis Eksempel Vidensform Teori Faglig viden om arbejdsgange og kvalitetskriterier Episteme om maling Praksis Kunne udføre forarbejde til og male et vindue. Techne Praksis Kan man her diskutere, hvad er godt håndværk? Fronesis Tabel 4: Teori og praksis i Tavs viden Man kan overveje, om der er potentiale i eksemplet Tavs viden til at inddrage fronesis i et blended design. Måske kan formålsformuleringer i bekendtgørelsen som fx Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans indgå i elevens fortolkning af arbejdets kvalitet og i overvejelser over faglig stolthed og godt håndværk, og man kan vel godt forestille sig, at det kunne indgå i den valgte teknologiske løsning. I tabel 4 er casen vist skematisk. Blended designs og udvikling af samspil mellem teori og praksis På baggrund af eksemplerne kan det overvejes, om blended designs kan fungere som katalysator for at videreudvikle samspillet mellem teori og praksis. I nogle tilfælde ser det ud til, at det er en oplagt mulighed. I Tavs viden, Fleksibilitet gennem QR-koder og Argumentationsanalyse tyder afprøvningerne på det, og det særegne er, at samspillet mellem teori og praksis foregår mellem episteme og techne, og at det har været muligt at finde teknologiske løsninger til at understøtte samspillet. Tavs viden skiller sig dog ud, fordi eleverne er producenter af materiale, hvor eleverne i de to andre eksempler anvender et materiale, som underviseren har færdigproduceret. Det er ikke teknologien som sådan, der afgør mulighederne for samspil mellem teori og praksis, men den måde, hvorpå teknologien indgår i undervisningen, samt de muligheder, som findes i teknologien, der sætter rammer for, hvorledes blended design har indflydelse på samspillet. I Tavs viden fordres en interaktion med andre aktører, da eleven skal formidle sin viden. En lærer eller mester er direkte eller indirekte til stede som tilhører. Hvor Fleksibilitet gennem QRkoder og Argumentationsanalyse kan forenes med et konstruktivistisk læringssyn, er læringssynet i Tavs viden mere socialkonstruktivistisk. De blendede designs i de tre eksempler må forankres i forskellige læringsteorier, og derfor fordrer designene forskellige elev- og lærerroller. Hvor det i Fleksibilitet gennem QR-koder og Argumentationsanalyse er underviseren, som tilrettelægger og udfører den teknologiske løsning, som eleven derefter anvender, er det i Tavs viden eleven, som anvender og tilrettelægger en formidling gennem et teknologisk medie. Underviseren står stadig bag, som den der har tilrettelagt og forklaret intentioner og muligheder i anvendelsen, men eleven designer i langt højere grad selv. Gynter og Christiansen formulerer det gennem Erling Lars Dahles teorier om den professionelle lærer. De mener, at eleven i didaktik 2.0 bliver aktiv i den didaktiske proces og medskaber. 8 Hvor Dahle siger, at underviseren bør arbejde på tre kompetenceniveauer K1 i udførelsen af undervisningen, K2 i planlægningen af undervisningen og K3 i læsning af og konstruktion af ny teori så siger Gynter og Christiansen, at i didaktik 2.0 er eleven også aktiv og en del af K1 og K2. 8 Rene Christiansen og Karsten Gynther: Didaktik 2.0 et nødvendigt paradigmeskift. In Didaktik 2.0 red. Karsten Gynther. Akademisk Forlag,

8 Digital logbog kan siges at være mere ambitiøs i forhold til mange bevægelser mellem teori og handling og ved, at målet er refleksion hos eleven. Med lidt forsigtighed kan begreberne viden, færdigheder og kompetencer fra Den danske kvalifikationsramme sættes ind i skematikken fra før, se tabel 5. 9 Epistemisk viden svarer så til begrebet viden, techne til færdigheder, og kompetencer modsvarer som et overordnet mål til fronesis. Begreberne fra kvalifikationsrammen er defineret i figur 1. Teori eller praksis Vidensform Begreb i kvalifikationsrammen Teori Episteme Viden Praksis Techne Færdigheder Praksis Fronesis Kompetencer Tabel 5:Vidensformer og begreber i kvalifikationsrammen Figur 1: Definition af viden, færdigheder og kompetencer i kvalifikationsrammen Kilde: hentet 5/ Når målet i Digital logbog er refleksion i både praktikforløbet og i skolen, handler det blendede design sig ikke kun om forholdet mellem teori og praksis, men eleven skal ved hjælp af den valgte teknologi kunne skabe samspillet. Traditionelt vil man sige, at refleksion er en avanceret form for læring. Vi skal ikke her gå ind i en redegørelse for begrebet refleksion hos Mezirow eller forholdet mellem refleksion og handling, men blot pege på, at der er mulighed for, at der sker transformativ læring gennem refleksionen. Illeris definerer transformativ læring såldes: 9 hentet 5/

9 Begrebet tranformativ læring omfatter al læring, der indebærer ændringer i den lærendes identitet. 10. Man kunne også koble til Batesons læringsniveau 3, som Gleerup kobler til fronesis med henvisninger til Honnet og Scharmer. 11 Teknologien i designet til Digital logbog er relativt enkel, men det arbejde og den læring, som eleven skal nå, er ikke enkel. Underviseren kan tilrettelægge et design, der indeholder anvisninger til eleven om anvendelse af teknologien, og eleven kan i skolen opbygge rutiner og erfaringer med anvendelsen. Men koblingen mellem teori og praksis bliver elevens opgave. Det blendede design giver muligheder for at koble teori og praksis, muligheder som synes oplagte i erhvervsskoleverdenen. Vi har dog ingen entydige svar på, hvad der skal til, for at det bliver muligt at implementere og udfolde det fulde potentiale. Ved vi, hvad der skal til? Blendede designs kan være med til at udvikle undervisning og udvikle samspillet mellem teori og praksis. Blendede designs kan også være med til at sætte fokus på om, hvornår og hvordan vi taler om teori og praksis i erhvervsskolesammenhænge. Teknologier gør ikke noget i sig selv, men gennem deres anvendelse i undervisningen kan der måske opstå noget nyt. Spørgsmålet er derfor, om vi ved, hvad der skal til for at undersøge potentialerne nærmere. Jørgen Gleerup taler om tre vidensformer, der knytter sig til en funktionel arbejdsdeling mellem uddannelsesniveauer, se tabel I det første niveau ved vi, at vi ikke ved nok om blendede designs og vil kunne undersøge det ud fra teori. Det vil typisk være en forskningsopgave. I det næste niveau ved vi, at blendede designs kan anvendes, men der er behov for en videre udvikling i erhvervsskolekonteksten. I det næste niveau ved vi ikke, om, hvorfor og hvilke potentialer der kan være i blendede designs, og hvis vi skal blive klogere herpå, må det ske i et tværfagligt miljø på tværs af den traditionelle opgavedeling mellem forskning, udvikling og afprøvning. Det vi ved, at vi ved og det vi ved, at vi ikke ved, men gerne vil vide teknisk rationalitet, teorier og kvalifikationer (svar/viden generer spørgsmål) Det vi ikke ved, at vi ved, men som vi kan og derfor også i praksis kan formidle og udvikle ny praksisepistemologi, repertoirer og kompetencer (svar/kunnen genererer spørgsmål) Det vi ikke ved, at vi ikke ved eksistentiel hermeneutik, grænselæring og innovation (erfaring/åbne dialogisk spørgsmål generer svar/viden og kunnen) Tabel 6: Oversigt over tre vidensfomer Kilde: Gleerup, Jørgen: Behovet for en ny praksisepistemologi ikke-viden som felt for teori- og praksisudvikling. In Mellem teori og praksis aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser Red. Oettingen, Alexander von og Wiedemann, Finn. Syddansk Universitet, s. 93 Der er meget, vi ikke ved om blendede designs; vi ved ikke meget om, hvad blendede designs kan, og hvad undervisere og elever kan med det. Der er med andre ord behov for, at vi bliver klogere på området. Vi er også nødt til at blive klogere på, hvad der sker med transfer som teori og metode, når vi vil anvende blendede designs til at udvikle på samspillet mellem teori og praksis. 10 Illeris, Knud: Transformativ læring og identitet. Samfundslitteratur, 2013 s Gleerup, Jørgen; Viden(skabs)teori. In Niels Buur Hansen og Jørgen Gleerup, red. Videnteori, professionsudddannelser og professionsforskning. Syddansk Universitetsforlag, Gleerup, Jørgen: Behovet for en ny praksisepistemologi ikke-viden som felt for teori- og praksisudvikling. In Mellem teori og praksis aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser Red. Oettingen, Alexander von og Wiedemann, Finn. Syddansk Universitet,

10 Litteraturliste Christiansen, Rene og Gynther, Karsten: Didaktik 2.0 et nødvendigt paradigmeskift. In Didaktik 2.0 red. Karsten Gynther. Akademisk Forlag, 2010 Gleerup, Jørgen: Behovet for en ny praksisepistemologi ikke-viden som felt for teori- og praksisudvikling. In Mellem teori og praksis aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser Red. Oettingen, Alexander von og Wiedemann, Finn. Syddansk Universitet, Gleerup, Jørgen; Viden(skabs)teor. In Niels Buur Hansen og Jørgen Gleerup, red. Videnteori, professionsudddannelser og professionsforskning. Syddansk Universitetsforlag, 2005 Gustavsson, Bernt: Vidensfilosofi. Klim, Gynther, Karsten: Blended Learning. In Pædagogiske teorier red. Jens Rasmussen. Billesø og Baltzer, 2012 Hørdam, Britta og Pedersen, Carsten: Vidensformer pædagogik sundhed. Gads forlag, 2006 Illeris, Knud: Transformativ læring og identitet. Samfundslitteratur Rasch-Christensen: Hvad er teori, og hvad er praksis i læreruddannelsen? In Blok Johansen, Martin og Gytz Olsen, Søren (red.): Professionernes sociologi og vidensgrundlag. VIASystime, 2011 Schön, Donald A.: Den reflekterende praktiker, Klim, 2001 Stensmo, Christer: Indføring i pædagogisk filosofi. Klim, 2012 Wahlgren, Bjarne og Aarkrog: Vibe: Transfer. Aarhus Universitetsforlag,

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Elevplankonference marts 2015

Elevplankonference marts 2015 Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

45 svar. Oversigt. Hvilket fag eller område underviser du inden for? Rediger denne formular. Se alle svar

45 svar. Oversigt. Hvilket fag eller område underviser du inden for? Rediger denne formular. Se alle svar jeppe.egendal@gmail.com Rediger denne formular 45 svar Se alle svar Oversigt Hvilket fag eller område underviser du inden for? Brug af praxis' produkter bygningsmaler, elementær brand og stillads Bygge

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME FAGBESKRIVELSE VÆGTNING 3 ECTS-point AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på uddannelsens 3. og 4. semester. Faget er et afspændingspædagogisk

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Kvalitet i fremtidens erhvervsuddannelser og AMU Fællessalen på Christiansborg 31. Maj 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Videncentre og vidensformer

Videncentre og vidensformer Videncentre og vidensformer side 23 Af: Jørgen Gleerup, lektor, Syddansk Universitet Den uddannelsespolitiske udvikling har siden midt i 1990 erne haft et særligt fokus på de mellemlange videregående professionsuddannelser.

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 5 Overgangsordning... 5 Undervisningen... 5 Undervisnings-

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen

Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen Wiki præsenteres som en digital platform til: Videndeling Kollaborativt samarbejde Nye potentialer for elevens læring og læreprocesser. Tina

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Beskrivelse af God klinisk undervisning

Beskrivelse af God klinisk undervisning Maj 2009 Beskrivelse af God klinisk undervisning Indledning God klinisk undervisning beskriver idealet for den gode kliniske undervisning, der kontinuerligt søges opnået på et aktuelt tidspunkt i en given

Læs mere