Velkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen

Transkript

1 Velkommen Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen

2 Projektet Karrierefokus Karrierelæring og reformen Karrierelæring og de klassiske fag (eksempler) Kort gruppediskussion Opsamling Disposition

3 Karrierefokus i og efter gymnasiet 17 gymnasier, Studievalg KBH, 3 videregående uddannelser og Region Hovedstaden. Projektet løb fra 2014 til slut Følgeforskning af CeFU.

4 Hvorfor karrierelæring i gymnasiet? 13% af studenterne i hovedstadsregionen får hverken en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse Mange videregående uddannelser har meget høje frafaldsprocenter mellem 17 og 32 % af de, der starter på en videregående uddannelse, falder fra uden af fuldføre 53% de de unge, der holder sabbatår efter gymnasiet angiver at de har behov for en pause, 37% fordi de ikke ved, hvad de skal læse Manglende afklaring og manglende eller uklart fremtidsperspektiv i forhold til tiden efter gymnasiet svækker de unges motivation for læring -Kilde CeFU

5 Hvorfor karrierelæring i gymnasiet? Afklaring sker gennem afprøvning. Mange gymnasieelever har et behov for at prøve sig selv af Der er et behov for at kvalificere de unges fremtidsforestillinger. Gymnasiet er som en black box, hvor karriereafklaringen sættes på hold eller bliver den unges eget ansvar Karrierehåndtering er noget der skal læres og forventes at blive en stadig vigtigere kompetence. Og hvis ikke i gymnasiet, hvor skal de unge ellers lære det henne?

6 Hvad kan vi gøre i gymnasiet? Skabe rum for gymnasieelevernes fremtidsrefleksioner om uddannelse og job. Skabe mulighed for afklaring af kompetencer og muligheder undervejs i gymnasiet. Lægge op til kritisk refleksion...?

7 Karrierelæring: Projektets definition En læreproces, der retter sig mod opbygning af karrierekompetencer Karrierekompetence: Elevernes håndtering af og forståelse for deres forløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om dem selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet

8 Syn på karrierelæring Karrierelæring er en pædagogisk tilgang, der kan være med til at bygge bro mellem det studieforberedende og det almendannende sigte med gymnasieuddannelsen. Med karrierelæring tænkes det studieforberedende ind som en del af det almendannelsen og omvendt, nemlig ved at klargøre eleverne til et godt liv i relation til uddannelse, arbejde og mere generelt. Det handler om, at løfte de dimensioner af fagene frem, som åbner dem og får dem til at række ud i verden i mere generel forstand (fx refleksioner over uddannelsespolitik?), såvel som mere konkret ind i de videregående uddannelser og erhvervslivet/arbejdsmarkedet.

9 Hvad er målet for den enkelte elev? Alle elever møder både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser i løbet af gymnasietiden. Alle eleverne får øget kendskab til og erfaring med arbejdsmarkedet og uddannelsesmarkedet. Alle elever støttes i den personlige dannelsesproces. Alle elever er motiveret til at fortsætte i uddannelse.

10 Udvalgte konklusioner (CeFU) vforsøgene gør størst forskel, hvis aktiviteterne er indrammet af refleksioner før, under og/eller efter aktiviteterne vpositive erfaringer fra forsøgene, når processen har været intensiv eller når kontinuiteten over tid er sikret vpositive tilbagemeldinger fra forsøg, hvor eleverne selv spiller en aktiv rolle og hvor aktiviteterne har bestået i en kombination af aktiviteter og undervisning. vi relation til eleverne oplever lærerne at karrierefokusset har kunnet bidrage positivt til at motivere eleverne gennem andet end karakterer vkarrierelæring føjer en ny dimension til lærerrollen vgivtigt at samarbejde med Studievalg, idet vejledernes og lærernes fagligheder kan supplere og understøtte hinanden

11 Karrierelæring og reformen Fra aftaleteksten 3. juni 2016: Danmark har brug for almendannede, selvstændige og ansvarlige unge, der er klar til at møde tilværelsen og til at deltage aktivt i et samfund med frihed og folkestyre. I de gymnasiale uddannelser ma en styrket almendannelse nødvendigvis bygge pa et solidt fundament af viden og kundskaber. En styrket almendannelse indebærer derfor en styrkelse af fagene og det faglige indhold. Dertil kommer styrkede kompetencer hos de unge, herunder viden om sa vel digitale emner som omverdenen og evne til refleksion over egen fremtid, hvad end det er studie, karriere eller livet i bred forstand.

12 Karrierelæring og reformen Fra aftaleteksten 3. juni 2016: Endelig skal elevernes karrierekompetencer styrkes. Karrierelæring skal forankres i det daglige arbejde med fagene, na r det er relevant i forhold til at opfylde de faglige ma l. Eleverne skal opna indsigt i fagenes anvendelse i det omgivende samfund, sa de fa r konkrete erfaringer med faget i praksis. Karrierelæring kan endvidere ske via praktikophold og samarbejde med institutioner eller virksomheder og skal suppleres af bedre muligheder for individuel vejledning, som skal give eleverne forsta else for egne karriereperspektiver og mulige uddannelsesvalg. Kort sagt: alle fag skal kunne bidrage til karrierelæring, men det skal ske indenfor fagets naturlige rammer (EK)

13 Karrierelæring og reformen Fra læreplanen (2017) i oldtidskundskab: Oldtidskundskab styrker elevernes studiekompetence ved at give dem forudsætninger for at sætte sig ind i almenmenneskelige spørgsma l og problemstillinger. (fra 1.2 Formål) Undervisningen skal give eleverne en bevidsthed om forskellige traditioner for erkendelse og viden som forberedelse til at foretage et selvstændigt og modent uddannelses- og karrierevalg. (fra 3.2 Arbejdsformer) Kort sagt: læreplanen lægger op til kritisk refleksion (EK) Vi ser på et citat fra vejledningen om lidt... Men først:

14 Karrierelæringsmodel fra CeFU

15 Karrierelæring i de klassiske fag Med udgangspunkt i CeFU s model: 1. Karrierelæring i forbindelse med museumsbesøg (især viden om fag/job) 2. Karrierelæring i forbindelse med besøg på universitetet eller Det Kongelige Bibliotek (især viden om fag/job ) 3. Karrierelæring i forbindelse med et besøg i klassen af en universitetsstuderende (især viden om fag/job ) 4. Karrierelæring i forbindelse med et forløb om Opdragelse, uddannelse og karriere i antikken (især viden om mig/samfundet ) Nu gennemgår vi snart mit forløb... Men først:

16 Karrierelæring og reformen Citat fra vejledningen (2017) til oldtidskundskab: Et centralt element i den græsk-romerske kultur var den filosofisk funderede dannelsestradition (græsk paideia, latin humanitas). Filosofien opstod i det arkaiske og klassiske Grækenland, og der var fra begyndelsen en tæt forbindelse mellem naturfilosofi, etik og politik. Ogsa retorikken kom (trods Platons kritik) til at spille en væsentlig rolle. Det førte til artes liberales, som den unge elite blev introduceret til i hellenistisk tid og romertiden, og som dannede udgangspunkt for middelalderens universiteter. Den moderne inddeling af videnskaberne i naturvidenskab og humanvidenskab (samfundsvidenskab og humaniora) ga r tilbage til universitetskonstruktionen i begyndelsen af 1800-tallet, som var en konsekvens af oplysningstiden. De klassiske fag var de første humanistiske fag i 1800-tallets universitetskonstruktion og dermed humanioras grundlag. De klassiske fag blev betragtet som fundamentet for den almene dannelse og dermed ogsa for det almene gymnasium, der opstod i den samme periode. Undervisningen skal give elevernes en bevidsthed om de klassiske fags identitet, herunder betydningen af almendannelse i sa vel et studie- og karriereperspektiv som i et personligt perspektiv. (uddrag fra 3.2.3)

17 Spørgsmål til gruppediskussion 1. Hvilke muligheder og udfordringer ser I i forhold til at inddrage karrierelæring i de klassiske fag? 2. Kunne I finde på at anvende (dele af) mit undervisningsforløb? 3. Giv bud på, hvordan man kan inddrage karrierelæring i andre undervisningsforløb i oldtidskundskab (eller latin og græsk).

18 Hjemmeside til (generel) inspiration Besøg projektets hjemmeside: