Læringsplatforme. - hvis det skal give mening...

Transkript

1 Læringsplatforme - hvis det skal give mening... Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ItsLearning træf november 2019

2 Min baggrund med i projekt om udvikling af viden om cyber- og informationssikkerhed i uddannelse leder af forskningsprojekt om ikt, transfer og grænsekrydsning i EUD 2014 leder af forskningsprojekt (forundersøgelse) om ikt og undervisningsdifferentiering i EUD 2013 forsker og underviser i erhvervspædagogisk ikt på Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Københavns Professionshøjskole forsker, underviser, koordinator på Aalborg Universitet, Inst. for Kommunikation, e-learning Lab, Masteruddannelsen i Ikt og Læring faglærer på Hotel- og Restaurantskolen i Kbh.

3 Agenda Om digitalisering i EUD forhåbninger, potentialer og udfordringer Eksempler fra forskning og udvikling Eksempler på meningsfuld brug

4 3 påstande Qvortrup (2002, s. 10)

5 Store forhåbninger! Men det er ikke teknologi, der i sig selv ændrer noget det er derimod pædagogik og didaktik!

6 Aktuelle initiativer på EUD-området

7 Initiativer - fortsat Teknologiforståelse som fag fra sommeren 2019 Fokus på STEM-uddannelser 9 branchespecifikke videnscentre fx om Digital Handel og Automation og Robotteknologi 1 Center for it i undervisningen på erhvervsuddannelserne på Titgenskolen skal indsamle og udbrede erfaringer og ny viden Eleverne på erhvervsuddannelserne skal rustes bedre til at begå sig på et stadigt mere digitaliseret arbejdsmarked!

8 Undgå sort-hvide generaliseringer om digitalisering selv om de kan være fristende!

9 Virker it? - er for simpelt et spørgsmål! Alt virker, også it (for det meste). Men ikke alt fremmer det, man har ønsket. Effekt er effekt af noget for noget. Dette for noget underforstås ofte, uden at man egentlig er klar over hvad der underforstås, altså hvad der ønskes. Og videre: Det noget, der forventes at være effekt af, er ikke frit svævende. Det er et virkende fænomen i et kompleks af virkende fænomener. Jeppe Bundsgaard (DPU)

10 Nyttige rapporter på EUD-området

11 Centrale begrundelser for anvendelse af it Øge elevernes muligheder for at lære - viden, færdigheder og kompetencer om it - på en differentieret måde med og gennem it Øge lærernes muligheder for at undervise - bedre è øget kvalitet - differentieret Øge skolernes muligheder for at skabe bedre sammenhæng til og fra praksis - lærerstyret, elevstyret og/eller praktikpladsstyret? Bedre ressourceanvendelse, herunder videndeling og eksempelvis ift. geografisk adskilte loklationer (små hold è skolesamarbejde)

12 Digital dannelse? i EUD? 3 væsentlige dimensioner: 1. Kundskaber eleverne hjælpes med at blive bedre til at forstå og takle vanskelighederne i det digitale miljø nye opgaver (fagligt funderet) 2. Indstilling eleverne arbejder med at anvende de nye medier på gode måder til gode formål nye former (indlejring) 3. Eksistens eleverne får nu og da mulighed for gennem nettet at møde andethed, som har et fagligt dannende potentiale nyt indhold (ikke blot om verden, men med verden) Michael Paulsen 8/11/2018 til EVA-debat

13 Behov for digitale kompetencer og dannelse i EUD? EVA (2018): 7 almene digitale kompetencer 1. Forstå og reflektere over digitale teknologiers logikker 2. Lære med digitale teknologier 3. Digitale arbejdsgange på en arbejdsplads 4. Digital sikkerhed 5. Informationskompetencer 6. Digital kommunikation og dømmekraft 7. Udvikling af digitale løsninger og produktion Hvordan understøtter ItsLearning disse kompetencer? Anne Katrine Kamstrup 8/11/2018 til EVA-debat

14 2018 Citeret med tilladelse!

15 Nyvang, Tolsby & Dirckinck- Holmfeld (2004, s. 209)

16 Aktuel forskning Viden og forskning om implementering og anvendelse af digitale læringsplatforme på 15 danske folkeskoler (2017) Projektets formål har været at frembringe viden og erfaringer om læringsplatformenes betydning for den pædagogiske praksis, didaktik og elevernes læringsproces. Rapport 1: Internationalt review Rapport 2: Fremtidsværksted som brugerinvolvering Rapport 3: Designeksperimenter som brugerinvolvering Rapport 4: Læringsplatforme i pædagogisk-didaktisk praksis Rapport 5: Brugernes oplevelser (cases) Rapport 6: Teknisk rapport

17 Aktuel forskning -2 Rapport 1: Internationalt review med fokus på: Implementering ny praksis/kultur på bekostning af det der allerede fungerer? I Kompetenceudvikling den forbindelse peger reviewets nødvendige resultater ikke entydigt på, at brug af kompetencer? læringsplatforme Teknologiske? alene har Fagdidaktiske? positiv effekt på elevers læringsudbytte, men Understøttelse derimod, at af stærke elevernes didaktiske læring og virker pædagogiske aktiviteter medieret læringsplatforme af læringsplatforme kontraproduktivt? har en betydelig effekt på elevers udbytte. (Rapport 1, s. 14 min fremhævelse)

18 Aktuel forskning 3 Didaktiske og læringsmæssige potentialer (belyst gennem cases): Læringsplatforme er som anden ny teknologi, der skal implementeres i Fordobling skolen, genstand af undervisningsrum for en dobbelt og lærertilstedevær opgave: For det første er det en teknologi, Kobling som skal af forberedelses- læres og derfor og undervisningsrum typisk fordrer ny viden og nye færdigheder hos de Fastholdelse aktører, der af skal didaktisk bruge design teknologien. For det andet er det en teknologi, som Undervisningsdifferentiering skal bruges. I det sidste perspektiv og multimodale kan ressourcer ny teknologi være med til at understøtte en eksisterende praksis eller fungere som løftestang til at udvikle Summativ evaluering i og uden for platformen ny praksis. Det første perspektiv fordrer undervisning og udvikling af viden og Elevernes færdigheder. evaluering Det andet af egne fordrer præstationer tid, rum, motivation og kompetencer til at eksperimentere og udvikle ny innovativ praksis. (Rapport 4, s. 13 min fremhævelse)

19 9 gode råd EVA (2016) Men bemærk folkeskoleprojektet peger på, at det er mere hensigtsmæssigt at inddrage alm. lærere!

20 Nyvang, Tolsby & Dirckinck- Holmfeld (2004, s. 209)

21 Hvis det skal give mening...

22 Eksempler på meningsfuld anvendelse Hvilke pædagogiske-didaktiske overvejelser lægger ItsLearning op til? Hvilke meningsfulde aktiviteter kan medieres gennem ItsLearning? Brug af portfolio-delen til kobling mellem skole-praktik (HF, maler) Upload af multimodale materialer både fra lærere og elever (GF, Teknik, byggeri, transport) Monitorering af elevernes progression og skemalagt dialog herom tæt kobling mellem læringmål og aktiviteter (HF, frisør)

23 Det er ok at tøve, men ikke at undgå at prøve! Start med små skridt!

24 Tak for i dag! Følg evt. mine refleksioner over digitalisering - ofte i EUD på min blog:

25 Sæt kryds i kalenderen 28. februar-1.marts 2019 også hvis du vil vide mere om it i erhvervsuddannelserne v Dialogforum om Teknologi og læring bla. med EVA v Markedsplads, hvor flere stande har fokus på it v Paneldebat om Fremtidens Erhvervsuddannelser v Keynote med Etienne Wenger v Se mere her: v Følg evt. med i Facebook-gruppen

26 Referencer Qvortrup, L. (2002): Det Lærende Samfund. I: Uddannelse, læring og IT 26 forskere og praktikere gør status på området. Undervisningsministeriet. Nyvang, T., Tolsby, H. & Dirckinck-Holmfeld, L. (2004): E-læringssystemer pg projektpædagogik pædagogikkens krav til systemdesign og funktionalitet. I: Georgsen, M. & Bennedsen, J. (red.). Fleksibel læring og undervisning erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt. Aalborg Universitetsforlag.

27 Teknologier og ressourcer Den e-didaktiske Overvejelsesmodel: og en lille film om modellen: e-differentieringsmodellen: Eksempler på elevaktivering: EVAs tema om it i EUD: EMUs tema om digitale læringsplatforme: