Skolernes proces omkring implementering af skolereformen

Transkript

1 Skolernes proces omkring implementering af skolereformen Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Udvalget skal orienteres om, hvor langt skolerne er med implementering af skolereformen. Skolerne er blevet bedt om at udarbejde en skoleplan, hvori det beskrives, hvordan de vil håndtere de nye elementer i en ny skoledag, og hvordan det understøtter den nye folkeskolelovs mål om at øge elevernes udbytte af undervisningen, mindske betydningen af social baggrund for elevernes faglige resultater og styrke elevernes trivsel og tilliden til skolen. Der er imidlertid stor forskel på, hvor skolerne er i processen og det er derfor meget forskelligt, hvad der har kunnet beskrives med behørig hensyntagen til nødvendige inddragelsesprocesser med medarbejdere og bestyrelse. Der vil derfor komme en mere færdig udgave af skoleplanerne, som vil blive fremlagt for udvalget i maj, mens sagen her kan ses som en midtvejsrapportering på processen. Sagsfremstilling og økonomi: Planer for skolernes planlægning og implementering af reformen Med udgangspunkt i en række spørgsmål, har skolerne udarbejdet en skoleplan version 1 for, hvordan de vil håndtere implementeringen af skolereformen på den enkelte skole. Nogle skoler er kommet langt i den konkrete planlægning og har kunnet komme med bud på de fleste punkter i skabelonen, mens andre ikke kan sige så meget konkret før dialogen med medarbejdere og bestyrelser omkring de forskellige dele af reformen er længere. Planerne viser imidlertid tydeligt, at der arbejdes intenst med implementering af reformen på alle skoler. Alle skolerne har udarbejdet en procesplan, der beskriver, hvordan de inddrager personale, bestyrelse og elever i planlægningen af den nye skoledag og implementering af reformens elementer. Flere skoler holder desuden forældremøder i løbet af foråret, hvor de orienterer om planerne. Skolepædagogerne skal fremover indgå i den understøttende undervisning, bevægelsesdelen og opgaver i forbindelse med den enkelte elev og elevgruppe, hvor deres relationskompetencer kan komme i spil. De fleste pædagoger har samtidig ansættelse i fritidsdelen og bliver på den måde et vigtigt bindeled mellem fritidstilbud og skole, der kan understøtte sammenhæng i aktiviteter og læring. Skolernes ønsker i forhold til kompetenceudvikling og fysiske rammer indgår i det fælles arbejde med de to områder. Således arbejdes der i øjeblikket med en plan for, hvordan skolerne kan etablere medarbejderarbejdspladser og faciliteter, så det pædagogiske personale kan forberede sig og samarbejde om undervisningen på skolen. Børne- og Skoleudvalget Side 1

2 Alle skoler deltager i pilotprojektet Drivhuset en ny skoledag i regi af Skolen i Virkeligheden med mindst to klasser, lærere og pædagoger. Projektet giver lærer/pædagog-teamene mulighed for at få afprøvet alle dele af reformen i de 4 uger forsøget varer. Udvalget blev orienteret om pilotprojektet på sidste møde. Endrupskolen Endrupskolen har som udgangspunkt for at nå reformens mål udarbejdet et professionelt kodeks for deres virke og en fælles ramme for undervisningen. Heri beskrives et nyt mindset for skolens virksomhed, bl.a. nævnes anerkendelse af elevernes forskellighed, styrkelse af forældresamarbejdet, elever som medskabere af fællesskaber, styrkelse af de praktiske dimensioner i undervisningen. Skolen arbejder med hvordan skoledagen skal organiseres, herunder hvordan der opstilles tydelige læringsmål for den enkelte elevs faglige og personlige udvikling, og eleven er regelmæssigt i dialog med en lærer/kontaktlærer omkring opfølgning på målene. Lærere og pædagoger indgår i team, der i fællesskab tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen og den understøttende undervisning. Skolen og fritidsdelen har en vision om at etablere fælles læringsmiljøer for områdets børn i form af naturbase ved søen og bevægelsesmiljøer i nærområdet. Kokkedal Skole Kokkedal Skole har beskrevet et konkret visionsbillede for hvordan skoledagen typisk vil se ud for eleverne i 2019, hvor reformen er fuldt udfoldet. Denne vision kan bruges som et meget konkret udgangspunkt for planlægningen af skoleåret 14/15 hvad skal sættes i værk med det samme og på lidt længere sigt for at nå visionen? I første omgang arbejder skolen med udeundervisning, samarbejde med virksomheder, opkvalificering af skolens samlede pædagogiske kompetencer og bevægelse i undervisningen. På Kokkedal Skole vil man bruge en ny digitaliseret elevplan som et levende værktøj, der understøtter arbejdet med mål og evaluering på individ-, gruppe- og klasseniveau. Værktøjet understøtter samarbejde og kommunikation mellem elever, forældre og skole og knytter an til kontaktlærerfunktionen. Langebjergskolen På Langebjergskolen opleves reformens mål for elevernes faglige udbytte af undervisningen at ligge i direkte forlængelse af skolens værdigrundlag og indsatser, så opgaven med at implementere reformen er på mange områder allerede påbegyndt. Der arbejdes med opfølgning på elevernes læringsresultater med test og Børne- og Skoleudvalget Side 2

3 evaluering, der skal udvides med flere fag. Skolen uddanner faglige vejledere indenfor dansk, matematik, engelsk, naturfag, digital læring og evt. tværgående samarbejde og bevægelse og der arbejdes med en metodik i forhold til opstilling af differentierede mål. Der etableres en kontaktlærerordning og holddannelse skal bruges i større udstrækning end i dag. Der skal gennemføres trivselsundersøgelser med kortere intervaller for hele skolen, enkelte klasser mv., ligesom der skal udvikles en ikke-mobbe kultur. Et helt nyt tiltag er ideen om at etablere et musikhus fælles for skole og fritidshjem/klub, der giver mulighed for fælles musiske projekter i og udenfor skoletiden. Humlebæk Skole På Humlebæk Skole er der gang i de pædagogiske drøftelser om hvordan alle elever kommer til at lære mere ved at møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter, som motiverer eleverne. På baggrund af tanker om, hvordan en skoledag ser ud for eleverne, arbejder skolen med rammerne for den bedst mulige arbejdsdag. I et stemningsbillede beskriver skolen, at der er en god stemning, men også en bekymring blandt lærerne for forholdet mellem undervisning og forberedelse og midler til etablering af arbejdspladser. Nivå Skole På Nivå Skole har alle medarbejdere været med i arbejdet omkring reformen siden august Der har været pædagogiske dage og møder og der er nedsat en række arbejdsgrupper, der skal komme med oplæg til forskellige dele af reformen, f.eks. skoledagen, bevægelse, lektiecafé, understøttende undervisning/ressourcecenter, rum og krop (læringsmiljø og fysiske rammer), kompetenceudvikling, opgavefordeling osv. Elevråd og skolebestyrelse har ligeledes drøftet skolereformen og haft mulighed for at komme med bidrag. De forskellige brikker falder på plads lidt efter lidt, således er man nået frem til der skal være et morgenmodul med trivselstid, en klassekoordinator, paralleltlagte fagmoduler på årgangene, så der skabes mulighed for faglig sparring i andre fag mens de afvikles. F.eks. kan dansklærerne mødes mens der er naturfagsmodul osv. Der er lavet beskrivelser af hvordan bevægelse og understøttende undervisning defineres, hvad det kan bestå af og hvordan det kan gennemføres. Uge 15 bliver afprøvningsuge for hele skolen. Her sættes det hele i spil når skolen lader som om det allerede er august 2014 med øget timetal og nye elementer. Lærerne er i fuld gang med at forberede ugen i detaljer, herunder fordeling af opgaver i lærer/pædagogteamene. Ullerødskolen På Ullerødskolen har man allerede et meget tæt samarbejde mellem Børne- og Skoleudvalget Side 3

4 pædagoger og lærere, da skolens særlige målgruppe (elever med autismespektrumforstyrrelser) betyder, at socialfag arbejdet med handikaperkendelse og kompenserende strategier er en væsentlig del af al undervisning og aktiviteter. På samme måde arbejder skolen med opstilling af individuelle faglige og personlige mål for den enkelte elev og en jævnlig opfølgning på disse mål i et tæt samarbejde med forældrene. Dog vil skolen styrke fokus på målfastsættelse i samarbejde med eleven på tydelig og systematisk vis. Da skolen har egen skole-fritidsordning, hvor mange af de samme pædagoger er tilstede i begge steder, har de allerede nu et glidende overgang mellem skole og fritid. Fredensborg Skole De bærende elementer i implementering af reformen på Fredensborg Skole (FS) er et udeskolekoncept for indskolingen og en linjestruktur for udskolingen. Dertil kommer en massiv IT-udvikling for hele skolen. Fredensborg Skole planlægger at etablere en udeskole i Karlebo, som benyttes af elever fra både FS Benediktevej og FS Karlebo, så langt flere får glæde af skole og område. Målet er, at skabe helt nye rammer for den faglige læring, hvor eleverne får mulighed for at fordybe sig på en ny måde i fag som matematik og dansk, natur og teknik mv. i spændende og anderledes udemiljøer. Der kan gøres brug af det eksisterende idrætsanlæg og der vil derudover blive etableret nyttehaver og skabes forskellige udeundervisningsrum, som shelters, telte og bålplads, ligesom der overvejes dyrehold mv. Udeskolen skal bruges af indskolingselever fra både FS Benediktevej og FS Karlebo, ligesom eleverne i FS Karlebo også vil nyde godt af faglokaler mv. på Benediktevej. Planen om udeskole er blevet til i et tæt samarbejde med skolebestyrelsen, herunder et særligt Karleboudvalg, der er blevet nedsat for at afdække og finde mulige løsninger for en bæredygtig integration af Karlebo Afdeling i Fredensborg Skole. Udskolingsdelen er bygget op omkring linjeskolen, hvor der pr. august 2013 er oprettet 4 linjer for 7. og 8. klasse. Linjestrukturen vil med den nye reform udvikle arbejdet med varierede læringsformer og forskellige eksterne samarbejdspartnere. Fredensborg Skole satser stort på IT som læringsplatform, ipads som værktøj og primær adgang til viden for såvel elever som lærere. ITskoleudviklingsprojektet arbejder desuden med fælles identitet, lokal læseplan med udgangspunkt i nye fælles mål, fra undervisnings til læring, udvikling af læringsforløb og undervisningsmaterialer, udveksling, videndeling, digital dannelse mv. Særlige forhold vedr. Fredensborg Skole - Karlebo Som beskrevet har Fredensborg Skole planer om at etablere en udeskole i Børne- og Skoleudvalget Side 4

5 forbindelse med skolen i Karlebo. Initiativet kommer på baggrund af, at der er meget få elever i klasserne på Karlebo-afdeling, og at det er svært at opretholde et pædagogisk og fagligt velfungerende tilbud. Samtidig har der været en politisk vilje til at bibeholde skoletilbuddet, konkret manifesteret i en særlig ressourcetildeling, hvor Karlebo-afdeling får tildelt midler svarende til minimum 16 elever i hver klasse. Elevtal på Karlebo-afdeling skoleåre 14/15 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl Udeskoleprojektet er baseret på en forventning om en sådan tildeling for alle klassetrin, hvor elevtallet er under 16, samtidig lægger man klasser sammen (0. og 1. klasse og 4. og 5. klasse sammenlægges), så klasserne får en mere dynamisk størrelse. Klassesammenlægningerne skaber således ressourcemæssigt rum til at højne kvaliteten af undervisningen, herunder etablere udeskole, indkøbe bus og aflønne chauffør (deltid) og ansætte en naturvejleder. Fordelene ved denne plan er, at der sker en revitalisering af afdelingen i Karlebo, hvor eleverne på begge Fredensborg Skoles indskolingsafdelinger får glæde af at få undervisning i gode og inspirerende udendørs rammer. Omvendt er der mulighed for at transportere Karlebo-eleverne til Benediktevej nogle gange i løbet af ugen, så de også får glæde af faglokaler mv. Ulemperne ved planen er, at den er baseret på en forventning om, at skolen tilføres opfyldningsmidler selvom klasserne er sammenlagt og derfor i realiteten ikke har et elevtal under 16. Med de små klassestørrelser man har på Karlebo-afdelingen i dag, bliver udgiften med opfyldning af klasser med under 16 elever meget stor pr. elev og væsentlig større end tildelingen pr. elev til de øvrige skoler. Ressourcetildeling Ressourcetildelingen ændres i år som en følge af folkeskolereformen sådan, at tildelingen af midler til børnehaveklasserne på alle skoler sker på baggrund af elevtal og ikke som tidligere på baggrund af antal klasser. Det er administrationens indstilling, at Fredensborg Skole også i skoleåret 2014/2015 får midler svarende til opfyldning af klassetrin op til 16 elever, som skolen har forventet og kalkuleret med. Det foreslås, at denne særlige ressourcetildeling til afdelingen i Karlebo ( Lex Karlebo ), tages op til fornyet politisk behandling for kommende skoleår 2015/2016. Kompetence: Børne- og Skoleudvalget. Børne- og Skoleudvalget Side 5

6 Bilag: 1) HS PRM arbejdstid.pdf (30184/14) 2) HS Proces skolereform.pdf (30185/14) 3) Kokkedal Procesplan - version 1 - februar 2014.doc (30186/14) 4) Kokkedal Skoleplan - version 1 - februar 2014.doc (30187/14) 5) LS projektplanfolkeskolereform.docx (30188/14) 6) LS Skoleplan.doc (30189/14) 7) NS Skoleplan-skabelon version 01.1.pdf (30190/14) 8) Ullerødskolen Skoleplan.doc (30191/14) 9) Endrupskolens skoleplan v 1.docx (30192/14) 10) FREDENSBORG SKOLE SKOLEPLAN FEBRUAR 2014.docx (30193/14) Indstilling: 1. At udvalget tager orienteringen om skolernes implementeringsproces til efterretning. 2. At udvalget godkender den planlagte ressourcetildeling til Fredensborg Skole for 2014/ At Børne- og Skoleudvalget får forelagt den særlige Karlebo-ordning igen i efteråret Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den : Fraværende: Charlotte Sander (A), Bo Hilsted (A) Fraværende: Charlotte Bie (V) og Ergin Øzer (A). Ad 1.: Orienteringen taget til efterretning. Ad 2. og 3.: Administrationens indstilling vedtaget. Børne- og Skoleudvalget Side 6