Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?"

Transkript

1 Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege, Kritisk refleksion, Kønsroller, Diskurser Kompetenceområder: Sociale og kulturelle forhold, Samfundsfaglige metoder Introduktion: Eleverne skal gennem legende, sociale øvelser erfare, hvordan deres holdninger (i dette tilfælde til smag) kan omsættes til brugbar data via et spørgeskema. Samtidig skal de erfare samt sætte ord på, hvordan fællesskaber opstår og udvikles; hvad er det, der gør, at mennesker danner fællesskaber og fylder disse med værdier og præferencer? Inden for sociologien tales bl.a. om neotribalisme, dvs. en slags stammer, hvor medlemmer mødes omkring deres værdier/syn på verden/interesser/præferencer. Og en tilslutning til disse bliver en forudsætning for et medlemskab. Spillereglerne i en stamme kan med et sociologisk begreb kaldes doxa (se mere under uddybende), og det kan være helt afgørende at kunne afkode og efterleve en sådan doxa, hvis ellers man ikke vil stå uden for fællesskabet. Gennem øvelserne erfarer eleverne disse sociale mekanismer, og dette bruges som afsæt til at arbejde med fagbegreber. Aktivitets-overview 1 I plenum drøftes, hvad et fællesskab er. Eleverne kommer med deres bud og argumenterer. Skriv gerne stikord på tavlen ud fra elevernes bud. 2 Alle borde stilles nu ud til siden, så der kommer et stort gulvareal (se illustration nedenfor). Dette gulvareal inddeles så i tre dele det kan enten bare være virtuelt, eller der kan lægges et par genstande for at adskille rummene. De tre gulvarealer repræsenterer hhv. Enig, Hverken enig eller uenig og Uenig. På kopiark 3 finder du illustrationen af øvelsen i fuld størrelse (kan f.eks. printes til eleverne eller vises på smartboardet). 3 Bed eleverne om at stille sig ude ved bordene, så de tre frie gulvarealer bevares. 4 Som lærer er du gamemaster, men undervejs kan nogle af eleverne få lov at indtage rollen. Gamemasteren sidder f.eks. ved kateteret. Her ligger også et udprintet kopiark 1. Se mere under forberedelse.

2 Side: 2/12 5 På det udprintede kopiark står en række præferencer eller udsagn, som umiddelbart knytter sig til smag, men som også har sociale implikationer. Start med at læse det første udsagn op for klassen. 6 Eleverne skal nu placere sig på det gulvfelt, som repræsenterer deres holdning/svar: enten Enig, Hverken enig eller uenig eller Uenig. Fortæl eleverne, at det er vigtigt, at man svarer selvstændigt. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert, og vi er alle forskellige individer og tænker og handler derfor heller ikke ens. 7 Som gamemaster noterer du svarene ned: hvor mange drenge hhv. piger svarede hvad? Disse data bruges i næste aktivitet til videre analyse og statistisk behandling. 8 Gennemgå resten af udsagnene, og lad eleverne komme med deres svar ved at placere sig i felterne. Lad evt. eleverne komme med egne bud på udsagn de skal i så fald notere klassens svar ned på kopiark 2. 9 Saml op i plenum, og drøft, hvordan øvelsen fungerede. Hvad fik eleverne ud af det? Hvornår om overhovedet følte de et fællesskab med deres klassekammerater? Og hvad skal der i det hele taget til for at blive en del af et fællesskab? Og i hvilken udstrækning vil eleverne vurdere, at deres svar er resultat af særlige trends eller særlige diskurser i samfundet om, hvad der er maskulint og feminint? Inddragelse af doxa- og habitus-begreberne (læs mere under uddybende) 10 Vis evt. scenen fra filmen Zappa, hvor hovedpersonen, Mulle, gerne vil lege med de seje drenge, som har indtaget hulen/platformen oppe i træet. Men for at være med i stammen skal han først spise en skovsnegl. Nu er det ikke, fordi man i hulen ellers spiser snegle, men det er det eksisterende fællesskab, som definerer doxaen, reglerne, og den udefrakommende, som skal føje dem. Dette bliver altså et afgørende magtforhold. Drøft evt. det etiske aspekt i dette, også i forhold til aktuelle samfundsstrømninger hvem er inde, og hvem er ude? 11 I næste aktivitet skal klassen arbejde med validitets-/reliabilitetsbegrebet samt analysere og fortolke de data, som er blevet produceret i denne aktivitet. Aktivitet med dialogoplæg og billeder

3 Side: 3/12 1 I plenum drøftes, hvad et fællesskab er. Eleverne kommer med deres bud og argumenterer. Skriv gerne stikord på tavlen ud fra elevernes bud. 2 Alle borde stilles nu ud til siden, så der kommer et stort gulvareal (se illustration nedenfor). Dette gulvareal inddeles så i tre dele det kan enten bare være virtuelt, eller der kan lægges et par genstande for at adskille rummene. De tre gulvarealer repræsenterer hhv. Enig, Hverken enig eller uenig og Uenig. På kopiark 3 finder du illustrationen af øvelsen i fuld størrelse (kan f.eks. printes til eleverne eller vises på smartboardet). 3 Bed eleverne om at stille sig ude ved bordene, så de tre frie gulvarealer bevares. 4 Som lærer er du gamemaster, men undervejs kan nogle af eleverne få lov at indtage rollen. Gamemasteren sidder f.eks. ved kateteret. Her ligger også et udprintet kopiark 1. Se mere under forberedelse. 5 På det udprintede kopiark står en række præferencer eller udsagn, som umiddelbart knytter sig til smag, men som også har sociale implikationer. Start med at læse det første udsagn op for klassen. 6 Eleverne skal nu placere sig på det gulvfelt, som repræsenterer deres holdning/svar: enten Enig, Hverken enig eller uenig eller Uenig. Fortæl eleverne, at det er vigtigt, at man svarer selvstændigt. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert, og vi er alle forskellige

4 Side: 4/12 individer og tænker og handler derfor heller ikke ens. 7 Som gamemaster noterer du svarene ned: hvor mange drenge hhv. piger svarede hvad? Disse data bruges i næste aktivitet til videre analyse og statistisk behandling. 8 Gennemgå resten af udsagnene, og lad eleverne komme med deres svar ved at placere sig i felterne. Lad evt. eleverne komme med egne bud på udsagn de skal i så fald notere klassens svar ned på kopiark 2. 9 Saml op i plenum, og drøft, hvordan øvelsen fungerede. Hvad fik eleverne ud af det? Hvornår om overhovedet følte de et fællesskab med deres klassekammerater? Og hvad skal der i det hele taget til for at blive en del af et fællesskab? Og i hvilken udstrækning vil eleverne vurdere, at deres svar er resultat af særlige trends eller særlige diskurser i samfundet om, hvad der er maskulint og feminint? Inddragelse af doxa- og habitusbegreberne (læs mere under uddybende) Yderligere inspiration til dialog: Følte man et fællesskab, en stamme, med nogen, da man placerede sig i samme felt ved ét eller flere af udsagnene? Var der noget, der overraskede? Og kan vi være sikre på, at folk svarede det, de mente, når nu alle kunne se svarene? Hvis ikke hvad er så grunden til dette? 10 Vis evt. scenen fra filmen Zappa, hvor hovedpersonen, Mulle, gerne vil lege med de seje drenge, som har indtaget hulen/platformen oppe i træet. Men for at være med i stammen skal han først spise en skovsnegl. Nu er det ikke, fordi man i hulen ellers spiser snegle, men det er det eksisterende fællesskab, som definerer doxaen, reglerne, og den udefrakommende, som skal føje dem. Dette bliver altså et afgørende magtforhold. Drøft evt. det etiske aspekt i dette, også i forhold til aktuelle samfundsstrømninger hvem er inde, og hvem er ude? 11 I næste aktivitet skal klassen arbejde med validitets-/reliabilitetsbegrebet samt analysere og fortolke de data, som er blevet produceret i denne aktivitet. Forberedelser Udprint kopiark 1 og kopiark 2.

5 Side: 5/12 Læringsmål Eleverne skal gennem legende, sociale øvelser erfare, hvordan deres holdninger (i dette tilfælde til smag) kan omsættes til brugbar data via et spørgeskema. Samtidig skal de erfare samt sætte ord på, hvordan fællesskaber opstår og udvikles; hvad er det, der gør, at mennesker danner fællesskaber og fylder disse med værdier og præferencer? Inden for sociologien tales bl.a. om neotribalisme, dvs. en slags stammer, hvor medlemmer mødes omkring deres værdier/syn på verden/interesser/præferencer. Og en tilslutning til disse bliver en forudsætning for et medlemskab. Spillereglerne i en stamme kan med et sociologisk begreb kaldes doxa (se mere under uddybende), og det kan være helt afgørende at kunne afkode og efterleve en sådan doxa, hvis ellers man ikke vil stå uden for fællesskabet. Gennem øvelserne erfarer eleverne disse sociale mekanismer, og dette bruges som afsæt til at arbejde med fagbegreber. Fra Fælles Mål for Samfundsfag sigtes mod i hvert fald følgende videns- og færdighedsområder: Kompetenceområde Sociale og kulturelle forhold: Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper Eleven kan analysere sociale forskelle med begreber om social differentiering Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse Kompetenceområde Samfundsfaglige metoder: Eleven har viden om samfundsfaglige undersøgelsesmetoder Eleven kan tolke enkel statistik Uddybende Inden for sociologien er den franske sociolog Pierre Bourdieu ofte en, hvis teorier bliver brugt til at analysere på forskellige forhold i samfundet og i det nære sociale liv. Og hans teori kan da også med fordel bruges her. Nogle af hans nøglebegreber er: Habitus Habitus er det, vi som mennesker får med os i rygsækken, særligt op gennem vores barndom og ungdom. Det er sådan noget som værdier, adfærdsmønstre, sprog, færdigheder og viden.

6 Side: 6/12 Kapital Kapital, eller i flertal kapitaler, er et resultat af vores habitus. Dvs. særlige repertoirer af kompetencer, færdigheder, kundskaber eller refleksionspotentialer, som vi kan have med os i større eller mindre omfang. Og disse kapitaler giver os så, alt efter hvor vi befinder os, adgang til en given mængde af prestige, magt, penge og anerkendelse. Felt og doxa Doxaen er det, der afgør, om vi kan opnå prestige på baggrund af vores kapitaler. Vi kan f.eks. have en høj grad af viden inden for et særligt område, det kunne være moderne popmusik, men hvis vi er i en social kontekst (eller felt, som Bourdieu ville kalde det), hvor dette er ligegyldigt eller ligefrem ugleset, så kan vi ikke bruge vores kapital til at få anerkendelse. Agerede vi derimod på et felt (en social kontekst), hvor viden om moderne popmusik var noget, som virkelig kunne give pote, så kunne vi derimod opnå anerkendelse. Kønnenes søgen efter fællesskaber og anerkendelse Med Bourdieus teori, som i det ovenstående er meget kort opridset, kan vi forsøge at forstå kønnenes søgen efter fællesskaber, hvor der er anerkendelse at opnå og det kan i vores case her specifikt forklare, hvordan madstammer og smagspræferencer opstår; i simplificeret form opstår de simpelthen, fordi vi som individer søger efter felter (sociale kontekster), hvor doxaen (dvs. værdierne, præferencerne, spillereglerne ) matcher den habitus, vi har med os i rygsækken. Samtidig har doxaen den effekt på os, at vi meget nødig vil træde forkert eller uden for. Vi vil som regel søge at være inkluderet og derfor kan det også være ganske vanskeligt at være 100% ærlig, når man skal afgive svar omkring noget, hvor man godt ved, at de øvrige tilstedeværende mener noget andet end det, man selv mener. Vi har da brug for yderligere accepterede kapitaler, som kan opveje, at vi lige præcis her ikke var enig med fællesskabet. Og det er netop noget af dette fagstof, som eleverne gerne skulle kunne bruge smagstematikken til at tilegne sig gennem kropslige og æstetiske erfaringer. Der har de sidste år blandt nogle drengegrupper været en tendens til, at man skulle spise stærk mad, gerne chili, for at være en rigtig mand. Og det kan være ganske vanskeligt at gå i mod denne tendens eller diskurs, hvis man ellers ønsker at bevare en fod inden for i fællesskabet. Og tilsvarende med forskellige madkulturer for pigerne: det kan fx blive trendy at sidde og spise gulerødder i frikvarterne og så skal alle piger pludselig med på gulerodsvognen. Ikke fordi de nødvendigvis synes, det er lækkert rent kulinarisk, men fordi det er en social adgangsbillet. Hvor disse trends så startes, er en anden diskussion.

7 Side: 7/12 Kopiark Kopiark: Aktivitet 2. Kopiark 1_madstammer og smagsdoxa.pdf Aktivitet 2. Kopiark 2_madstammer og smagsdoxa.pdf Aktivitet 2. Kopiark 3_madstammer og smagsdoxa.pdf

8 Forløb: Sociologi i smagen - køn, diskurser og samfund (8.-9. klasse) Aktivitet 2: Neotribalisme og smagsdoxa - hvilke madstammer tilhører du? Forfatter: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/2 Kopiark 1 Madstammer og smagsdoxaer Gamemasterens rolle: læs de enkelte udsagn op ét ad gangen. Hver elev skal fordele sig på gulvfelterne Enig, Hverken enig eller uenig eller Uenig. Notér svarantallet ned pr. køn/svar. Madstamme/smagspræference1: Jeg foretrækker at spise økologiske fødevarer Madstamme/smagspræference 2: Jeg foretrækker fastfood Madstamme/smagspræference 3: Jeg foretrækker kød i maden Madstamme/smagspræference 4: Jeg foretrækker salat i eller til maden

9 Forløb: Sociologi i smagen - køn, diskurser og samfund (8.-9. klasse) Aktivitet 2: Neotribalisme og smagsdoxa - hvilke madstammer tilhører du? Forfatter: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 2/2 Madstamme/smagspræference 5: Jeg synes, at der bliver slagtet for mange dyr, som bruges i fødevarer Madstamme/smagspræference 6: Jeg kan godt lide stærk mad Madstamme/smagspræference 7: Jeg springer ofte morgenmaden over Madstamme/smagspræference 8: Jeg kan godt lide at spise fine steder

10 Forløb: Sociologi i smagen - køn, diskurser og samfund (8.-9. klasse) Aktivitet 2: Neotribalisme og smagsdoxa - hvilke madstammer tilhører du? Forfatter: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/1 Kopiark 2 Madstammer og smagsdoxaer Gamemasterens rolle: læs de enkelte udsagn op ét ad gangen. Hver elev skal fordele sig på gulvfelterne Enig, Hverken enig eller uenig eller Uenig. Notér svarantallet ned pr. køn/svar. Madstamme/smagspræference1: Udsagn: Madstamme/smagspræference 2: Udsagn: Madstamme/smagspræference 3: Udsagn: Madstamme/smagspræference 4: Udsagn:

11 Forløb: Sociologi i smagen - køn, diskurser og samfund (8.-9. klasse) Aktivitet 2: Neotribalisme og smagsdoxa - hvilke madstammer tilhører du? Forfatter: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Illustreret af: Annette Carlsen Side: 1/2 Kopiark 3 Organisering af øvelse (illustration) Gamemasterens rolle: læs de enkelte udsagn op ét ad gangen. Hver elev skal fordele sig på gulvfelterne Enig, Hverken enig eller uenig eller Uenig. Notér svarantallet ned pr. køn/svar. Se fuldsidesillustration på side 2.

12 Forløb: Sociologi i smagen - køn, diskurser og samfund (8.-9. klasse) Aktivitet 2: Neotribalisme og smagsdoxa - hvilke madstammer tilhører du? Forfatter: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Illustreret af: Annette Carlsen Side: 2/2

Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data

Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data Forløb: Maskulinitet, smag og samfund Aktivitet: Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data Fag: Samfundsfag Klassetrin: Udskoling Side: 1/9 Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning

Læs mere

Introduktion til kønsroller og mandeidealer

Introduktion til kønsroller og mandeidealer Side: 1/8 Introduktion til kønsroller og mandeidealer Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Kønsroller, Kritisk refleksion, Medier, Magt Kompetenceområder: Sociale og kulturelle

Læs mere

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,

Læs mere

Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret?

Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Forløb: Aktivitet: Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Fag: Dansk, Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/12 Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Forfattere: Thomas Brahe

Læs mere

Erkend de 5 grundsmage

Erkend de 5 grundsmage Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen

Læs mere

Man smager med alle sanser

Man smager med alle sanser Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har

Læs mere

Hvad er et metaforisk udtryk?

Hvad er et metaforisk udtryk? Side: 1/7 Hvad er et metaforisk udtryk? Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Thomas Brahe er medforfatter på denne aktivitet. Faglige temaer: Metafor, Symbolik Kompetenceområder:

Læs mere

Blindsmagning - beskriv hvad du smager

Blindsmagning - beskriv hvad du smager Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo

Læs mere

Juice og pulp - brug din fantasi

Juice og pulp - brug din fantasi Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i

Læs mere

Kombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer

Kombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer Side: 1/12 Kombinatorik og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Med

Læs mere

At smage med næse og øjne

At smage med næse og øjne Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I

Læs mere

Sandsynlighed og smag

Sandsynlighed og smag Side: 1/10 Sandsynlighed og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagsoplevelser, Chance Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Målet med aktiviteten er

Læs mere

Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog

Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog Side: 1/7 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Fortolkning Introduktion:

Læs mere

Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege

Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder:

Læs mere

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende

Læs mere

Beskrivelser: Smagsbeskrivelser

Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Forløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.

Forløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8. Side: 1/8 Madens lyd Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Faglige temaer: Tekstur, Smagsoplevelser, Smagens fysiologi, Smagslege, Tilsmagning Kompetenceområder: Madlavning Introduktion:

Læs mere

Smag på reklamen - analyse og fortolkning

Smag på reklamen - analyse og fortolkning Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Mødafrika.dk Filmproduktion

Mødafrika.dk Filmproduktion Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle

Læs mere

Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter

Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter Modelcafeen - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer Øvelsens varighed: 30 minutter Formål At styrke elevernes evne til at fortolke og forklare ud fra visuelle modeller.

Læs mere

Opfind et overgangsritual

Opfind et overgangsritual Side: 1/8 Opfind et overgangsritual Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ritual, Tro, Overgangsritual, Fase, Rollespil Kompetenceområder: Ikke-kristne religioner og andre

Læs mere

Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle

Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Side: 1/6 Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk.

Læs mere

Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver

Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,

Læs mere

Øvelse: "Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker"

Øvelse: Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker Side: 1/5 Øvelse: "Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker" Forfattere: Thomas Brahe Faglige temaer: Skriveøvelser, Livretter Kompetenceområder: Fremstilling, Kommunikation, Måltid og madkultur Introduktion:

Læs mere

FællesskabsDiagrammer

FællesskabsDiagrammer 1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Til middag hos... Aktivitets-overview

Til middag hos... Aktivitets-overview Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:

Læs mere

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, skoleåret 2017-2018 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx

Læs mere

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier. 41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Forløb: Speaking with and about foods Aktivitet: A Taste of Denmark Fag: Engelsk Klassetrin: Udskoling Side: 1/14. A Taste of Denmark

Forløb: Speaking with and about foods Aktivitet: A Taste of Denmark Fag: Engelsk Klassetrin: Udskoling Side: 1/14. A Taste of Denmark Side: 1/14 A Taste of Denmark Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ordforråd, Madkultur Kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, Kultur og samfund Introduktion: I følgende aktivitet

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Sank ramsløg og lav pesto

Sank ramsløg og lav pesto Side: 1/6 Sank ramsløg og lav pesto Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen,

Læs mere

På besøg i et supermarked

På besøg i et supermarked Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Smags-associationshjulet

Smags-associationshjulet Side: 1/13 Smags-associationshjulet Forfattere: Diverse forfattere, Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration: Ole G. Mouritsen, Jonas Astrup Pedersen, Maria Nøhr. Faglige temaer: Madens

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og

Læs mere

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Regler for repetitionsspil

Regler for repetitionsspil Regler for repetitionsspil Klassen inddeles i grupper af 4 personer. I spillet er udformet 11 spørgsmål (disse kan ændres fra emne til emne, så spillet er anvendeligt til mange typer af repetition). Når

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Samfundsfag. Måloversigt

Samfundsfag. Måloversigt Samfundsfag Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet dets. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Smagen af det levende sprog

Smagen af det levende sprog Side: 1/10 Smagen af det levende sprog Forfattere: Anne Krogh Aastrup Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Talemåder, Sproglig bevidsthed Kompetenceområder: Kommunikation Introduktion: En tynd kop te.

Læs mere

Sankning: Hvad er det?

Sankning: Hvad er det? Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Metodiske faglige mål: Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Sekvens 1: 25 min

Metodiske faglige mål: Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Sekvens 1: 25 min 1 Lektionsplan modul 1-4 Gennemgang af faglige mål, kernestof, lektier og læsefokus. Modul 1 Radikalisering og ekstremisme Faglige mål: Aktualitet og problemstilling: Anvende og kombinere viden fra fagets

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe #26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget

Læs mere

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med

Læs mere

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper VELKOMMEN Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper DAGENS PROGRAM: Præsentation af Bourdieu og hans teori om praksis PAUSE Bourdieu i en tv-faglig kontekst Segmentering-surprise Minerva og Gallup - hvad

Læs mere

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål 10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem

Læs mere

Samfundsfag Fælles Mål

Samfundsfag Fælles Mål Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter/ samfundsfag Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Privatøkonomi Velfærdssamf undet Danmark i verdenen Økonomi Eleven kan tage stilling til økonomiske

Læs mere

Samfundsfag. Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen

Samfundsfag. Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen Samfundsfag Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2009 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

Læs mere

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.

Læs mere

Regler. I har brug for

Regler. I har brug for Vejledning Konfus er et spil målrettet konfirmander. Et spil, hvor konfirmanderne... gennem samarbejde, dialog og kropslig udfoldelse sætter bevægelse på bibelske lignelser og begivenheder sætter ord på

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Erindringer: Smagserindringer

Erindringer: Smagserindringer Side: 1/17 Erindringer: Smagserindringer Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne skriver

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed.

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed. Forløbet har til formål at arbejde med kompetenceområdet sundhed og trivsel. Øvelserne i forløbet tager udgangspunkt i kompetencemålet Eleven kan fremme egen og andres sundhed med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Det ideelle morgenmåltid

Det ideelle morgenmåltid Side: 1/5 Det ideelle morgenmåltid Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Morgenmad, Kulhydrater, Glukoseindeks Kompetenceområder: Perspektivering Introduktion: I denne

Læs mere

Hvad er en flygtning?

Hvad er en flygtning? Opgaveark Hvad er en flygtning? Opgave til Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne Som en introduktion til mini-forløbet med virtual reality skal eleverne stifte bekendtskab

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012

Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012 Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012 I det følgende spørgeskema beder vi dig om at sætte kryds ud fra det udsagn, du finder passer bedst. Er du en pige eller en dreng? Pige

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, skoleåret 2017-2018 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx

Læs mere

Det forgyldte landbrug - elevvejledning

Det forgyldte landbrug - elevvejledning Det forgyldte landbrug - elevvejledning Dette delemne handler om kildekritik. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge kildekritik. Hvad er kilder og hvad er kildekritik?

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Lærervejledning - udskoling. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)

Lærervejledning - udskoling. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser) Lærervejledning - udskoling Familien Sørensen (ungdomsuddannelser) Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B

Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B 2018-2020 02.05. 2018/SJ Kalender 10. kl* 2017-18 Emne og omfang Politiske Partier i Danmark og politiske ideologier Pensum 1) Kommunalpolitik: politiske partier og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU

DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB Produktionsskoler, egu og STU 2016 INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 2. OPGAVE.............................................................................4

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere