Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?
|
|
- Anita Bech
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege, Kritisk refleksion, Kønsroller, Diskurser Kompetenceområder: Sociale og kulturelle forhold, Samfundsfaglige metoder Introduktion: Eleverne skal gennem legende, sociale øvelser erfare, hvordan deres holdninger (i dette tilfælde til smag) kan omsættes til brugbar data via et spørgeskema. Samtidig skal de erfare samt sætte ord på, hvordan fællesskaber opstår og udvikles; hvad er det, der gør, at mennesker danner fællesskaber og fylder disse med værdier og præferencer? Inden for sociologien tales bl.a. om neotribalisme, dvs. en slags stammer, hvor medlemmer mødes omkring deres værdier/syn på verden/interesser/præferencer. Og en tilslutning til disse bliver en forudsætning for et medlemskab. Spillereglerne i en stamme kan med et sociologisk begreb kaldes doxa (se mere under uddybende), og det kan være helt afgørende at kunne afkode og efterleve en sådan doxa, hvis ellers man ikke vil stå uden for fællesskabet. Gennem øvelserne erfarer eleverne disse sociale mekanismer, og dette bruges som afsæt til at arbejde med fagbegreber. Aktivitets-overview 1 I plenum drøftes, hvad et fællesskab er. Eleverne kommer med deres bud og argumenterer. Skriv gerne stikord på tavlen ud fra elevernes bud. 2 Alle borde stilles nu ud til siden, så der kommer et stort gulvareal (se illustration nedenfor). Dette gulvareal inddeles så i tre dele det kan enten bare være virtuelt, eller der kan lægges et par genstande for at adskille rummene. De tre gulvarealer repræsenterer hhv. Enig, Hverken enig eller uenig og Uenig. På kopiark 3 finder du illustrationen af øvelsen i fuld størrelse (kan f.eks. printes til eleverne eller vises på smartboardet). 3 Bed eleverne om at stille sig ude ved bordene, så de tre frie gulvarealer bevares. 4 Som lærer er du gamemaster, men undervejs kan nogle af eleverne få lov at indtage rollen. Gamemasteren sidder f.eks. ved kateteret. Her ligger også et udprintet kopiark 1. Se mere under forberedelse.
2 Side: 2/12 5 På det udprintede kopiark står en række præferencer eller udsagn, som umiddelbart knytter sig til smag, men som også har sociale implikationer. Start med at læse det første udsagn op for klassen. 6 Eleverne skal nu placere sig på det gulvfelt, som repræsenterer deres holdning/svar: enten Enig, Hverken enig eller uenig eller Uenig. Fortæl eleverne, at det er vigtigt, at man svarer selvstændigt. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert, og vi er alle forskellige individer og tænker og handler derfor heller ikke ens. 7 Som gamemaster noterer du svarene ned: hvor mange drenge hhv. piger svarede hvad? Disse data bruges i næste aktivitet til videre analyse og statistisk behandling. 8 Gennemgå resten af udsagnene, og lad eleverne komme med deres svar ved at placere sig i felterne. Lad evt. eleverne komme med egne bud på udsagn de skal i så fald notere klassens svar ned på kopiark 2. 9 Saml op i plenum, og drøft, hvordan øvelsen fungerede. Hvad fik eleverne ud af det? Hvornår om overhovedet følte de et fællesskab med deres klassekammerater? Og hvad skal der i det hele taget til for at blive en del af et fællesskab? Og i hvilken udstrækning vil eleverne vurdere, at deres svar er resultat af særlige trends eller særlige diskurser i samfundet om, hvad der er maskulint og feminint? Inddragelse af doxa- og habitus-begreberne (læs mere under uddybende) 10 Vis evt. scenen fra filmen Zappa, hvor hovedpersonen, Mulle, gerne vil lege med de seje drenge, som har indtaget hulen/platformen oppe i træet. Men for at være med i stammen skal han først spise en skovsnegl. Nu er det ikke, fordi man i hulen ellers spiser snegle, men det er det eksisterende fællesskab, som definerer doxaen, reglerne, og den udefrakommende, som skal føje dem. Dette bliver altså et afgørende magtforhold. Drøft evt. det etiske aspekt i dette, også i forhold til aktuelle samfundsstrømninger hvem er inde, og hvem er ude? 11 I næste aktivitet skal klassen arbejde med validitets-/reliabilitetsbegrebet samt analysere og fortolke de data, som er blevet produceret i denne aktivitet. Aktivitet med dialogoplæg og billeder
3 Side: 3/12 1 I plenum drøftes, hvad et fællesskab er. Eleverne kommer med deres bud og argumenterer. Skriv gerne stikord på tavlen ud fra elevernes bud. 2 Alle borde stilles nu ud til siden, så der kommer et stort gulvareal (se illustration nedenfor). Dette gulvareal inddeles så i tre dele det kan enten bare være virtuelt, eller der kan lægges et par genstande for at adskille rummene. De tre gulvarealer repræsenterer hhv. Enig, Hverken enig eller uenig og Uenig. På kopiark 3 finder du illustrationen af øvelsen i fuld størrelse (kan f.eks. printes til eleverne eller vises på smartboardet). 3 Bed eleverne om at stille sig ude ved bordene, så de tre frie gulvarealer bevares. 4 Som lærer er du gamemaster, men undervejs kan nogle af eleverne få lov at indtage rollen. Gamemasteren sidder f.eks. ved kateteret. Her ligger også et udprintet kopiark 1. Se mere under forberedelse. 5 På det udprintede kopiark står en række præferencer eller udsagn, som umiddelbart knytter sig til smag, men som også har sociale implikationer. Start med at læse det første udsagn op for klassen. 6 Eleverne skal nu placere sig på det gulvfelt, som repræsenterer deres holdning/svar: enten Enig, Hverken enig eller uenig eller Uenig. Fortæl eleverne, at det er vigtigt, at man svarer selvstændigt. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert, og vi er alle forskellige
4 Side: 4/12 individer og tænker og handler derfor heller ikke ens. 7 Som gamemaster noterer du svarene ned: hvor mange drenge hhv. piger svarede hvad? Disse data bruges i næste aktivitet til videre analyse og statistisk behandling. 8 Gennemgå resten af udsagnene, og lad eleverne komme med deres svar ved at placere sig i felterne. Lad evt. eleverne komme med egne bud på udsagn de skal i så fald notere klassens svar ned på kopiark 2. 9 Saml op i plenum, og drøft, hvordan øvelsen fungerede. Hvad fik eleverne ud af det? Hvornår om overhovedet følte de et fællesskab med deres klassekammerater? Og hvad skal der i det hele taget til for at blive en del af et fællesskab? Og i hvilken udstrækning vil eleverne vurdere, at deres svar er resultat af særlige trends eller særlige diskurser i samfundet om, hvad der er maskulint og feminint? Inddragelse af doxa- og habitusbegreberne (læs mere under uddybende) Yderligere inspiration til dialog: Følte man et fællesskab, en stamme, med nogen, da man placerede sig i samme felt ved ét eller flere af udsagnene? Var der noget, der overraskede? Og kan vi være sikre på, at folk svarede det, de mente, når nu alle kunne se svarene? Hvis ikke hvad er så grunden til dette? 10 Vis evt. scenen fra filmen Zappa, hvor hovedpersonen, Mulle, gerne vil lege med de seje drenge, som har indtaget hulen/platformen oppe i træet. Men for at være med i stammen skal han først spise en skovsnegl. Nu er det ikke, fordi man i hulen ellers spiser snegle, men det er det eksisterende fællesskab, som definerer doxaen, reglerne, og den udefrakommende, som skal føje dem. Dette bliver altså et afgørende magtforhold. Drøft evt. det etiske aspekt i dette, også i forhold til aktuelle samfundsstrømninger hvem er inde, og hvem er ude? 11 I næste aktivitet skal klassen arbejde med validitets-/reliabilitetsbegrebet samt analysere og fortolke de data, som er blevet produceret i denne aktivitet. Forberedelser Udprint kopiark 1 og kopiark 2.
5 Side: 5/12 Læringsmål Eleverne skal gennem legende, sociale øvelser erfare, hvordan deres holdninger (i dette tilfælde til smag) kan omsættes til brugbar data via et spørgeskema. Samtidig skal de erfare samt sætte ord på, hvordan fællesskaber opstår og udvikles; hvad er det, der gør, at mennesker danner fællesskaber og fylder disse med værdier og præferencer? Inden for sociologien tales bl.a. om neotribalisme, dvs. en slags stammer, hvor medlemmer mødes omkring deres værdier/syn på verden/interesser/præferencer. Og en tilslutning til disse bliver en forudsætning for et medlemskab. Spillereglerne i en stamme kan med et sociologisk begreb kaldes doxa (se mere under uddybende), og det kan være helt afgørende at kunne afkode og efterleve en sådan doxa, hvis ellers man ikke vil stå uden for fællesskabet. Gennem øvelserne erfarer eleverne disse sociale mekanismer, og dette bruges som afsæt til at arbejde med fagbegreber. Fra Fælles Mål for Samfundsfag sigtes mod i hvert fald følgende videns- og færdighedsområder: Kompetenceområde Sociale og kulturelle forhold: Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper Eleven kan analysere sociale forskelle med begreber om social differentiering Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse Kompetenceområde Samfundsfaglige metoder: Eleven har viden om samfundsfaglige undersøgelsesmetoder Eleven kan tolke enkel statistik Uddybende Inden for sociologien er den franske sociolog Pierre Bourdieu ofte en, hvis teorier bliver brugt til at analysere på forskellige forhold i samfundet og i det nære sociale liv. Og hans teori kan da også med fordel bruges her. Nogle af hans nøglebegreber er: Habitus Habitus er det, vi som mennesker får med os i rygsækken, særligt op gennem vores barndom og ungdom. Det er sådan noget som værdier, adfærdsmønstre, sprog, færdigheder og viden.
6 Side: 6/12 Kapital Kapital, eller i flertal kapitaler, er et resultat af vores habitus. Dvs. særlige repertoirer af kompetencer, færdigheder, kundskaber eller refleksionspotentialer, som vi kan have med os i større eller mindre omfang. Og disse kapitaler giver os så, alt efter hvor vi befinder os, adgang til en given mængde af prestige, magt, penge og anerkendelse. Felt og doxa Doxaen er det, der afgør, om vi kan opnå prestige på baggrund af vores kapitaler. Vi kan f.eks. have en høj grad af viden inden for et særligt område, det kunne være moderne popmusik, men hvis vi er i en social kontekst (eller felt, som Bourdieu ville kalde det), hvor dette er ligegyldigt eller ligefrem ugleset, så kan vi ikke bruge vores kapital til at få anerkendelse. Agerede vi derimod på et felt (en social kontekst), hvor viden om moderne popmusik var noget, som virkelig kunne give pote, så kunne vi derimod opnå anerkendelse. Kønnenes søgen efter fællesskaber og anerkendelse Med Bourdieus teori, som i det ovenstående er meget kort opridset, kan vi forsøge at forstå kønnenes søgen efter fællesskaber, hvor der er anerkendelse at opnå og det kan i vores case her specifikt forklare, hvordan madstammer og smagspræferencer opstår; i simplificeret form opstår de simpelthen, fordi vi som individer søger efter felter (sociale kontekster), hvor doxaen (dvs. værdierne, præferencerne, spillereglerne ) matcher den habitus, vi har med os i rygsækken. Samtidig har doxaen den effekt på os, at vi meget nødig vil træde forkert eller uden for. Vi vil som regel søge at være inkluderet og derfor kan det også være ganske vanskeligt at være 100% ærlig, når man skal afgive svar omkring noget, hvor man godt ved, at de øvrige tilstedeværende mener noget andet end det, man selv mener. Vi har da brug for yderligere accepterede kapitaler, som kan opveje, at vi lige præcis her ikke var enig med fællesskabet. Og det er netop noget af dette fagstof, som eleverne gerne skulle kunne bruge smagstematikken til at tilegne sig gennem kropslige og æstetiske erfaringer. Der har de sidste år blandt nogle drengegrupper været en tendens til, at man skulle spise stærk mad, gerne chili, for at være en rigtig mand. Og det kan være ganske vanskeligt at gå i mod denne tendens eller diskurs, hvis man ellers ønsker at bevare en fod inden for i fællesskabet. Og tilsvarende med forskellige madkulturer for pigerne: det kan fx blive trendy at sidde og spise gulerødder i frikvarterne og så skal alle piger pludselig med på gulerodsvognen. Ikke fordi de nødvendigvis synes, det er lækkert rent kulinarisk, men fordi det er en social adgangsbillet. Hvor disse trends så startes, er en anden diskussion.
7 Side: 7/12 Kopiark Kopiark: Aktivitet 2. Kopiark 1_madstammer og smagsdoxa.pdf Aktivitet 2. Kopiark 2_madstammer og smagsdoxa.pdf Aktivitet 2. Kopiark 3_madstammer og smagsdoxa.pdf
8 Forløb: Sociologi i smagen - køn, diskurser og samfund (8.-9. klasse) Aktivitet 2: Neotribalisme og smagsdoxa - hvilke madstammer tilhører du? Forfatter: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/2 Kopiark 1 Madstammer og smagsdoxaer Gamemasterens rolle: læs de enkelte udsagn op ét ad gangen. Hver elev skal fordele sig på gulvfelterne Enig, Hverken enig eller uenig eller Uenig. Notér svarantallet ned pr. køn/svar. Madstamme/smagspræference1: Jeg foretrækker at spise økologiske fødevarer Madstamme/smagspræference 2: Jeg foretrækker fastfood Madstamme/smagspræference 3: Jeg foretrækker kød i maden Madstamme/smagspræference 4: Jeg foretrækker salat i eller til maden
9 Forløb: Sociologi i smagen - køn, diskurser og samfund (8.-9. klasse) Aktivitet 2: Neotribalisme og smagsdoxa - hvilke madstammer tilhører du? Forfatter: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 2/2 Madstamme/smagspræference 5: Jeg synes, at der bliver slagtet for mange dyr, som bruges i fødevarer Madstamme/smagspræference 6: Jeg kan godt lide stærk mad Madstamme/smagspræference 7: Jeg springer ofte morgenmaden over Madstamme/smagspræference 8: Jeg kan godt lide at spise fine steder
10 Forløb: Sociologi i smagen - køn, diskurser og samfund (8.-9. klasse) Aktivitet 2: Neotribalisme og smagsdoxa - hvilke madstammer tilhører du? Forfatter: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/1 Kopiark 2 Madstammer og smagsdoxaer Gamemasterens rolle: læs de enkelte udsagn op ét ad gangen. Hver elev skal fordele sig på gulvfelterne Enig, Hverken enig eller uenig eller Uenig. Notér svarantallet ned pr. køn/svar. Madstamme/smagspræference1: Udsagn: Madstamme/smagspræference 2: Udsagn: Madstamme/smagspræference 3: Udsagn: Madstamme/smagspræference 4: Udsagn:
11 Forløb: Sociologi i smagen - køn, diskurser og samfund (8.-9. klasse) Aktivitet 2: Neotribalisme og smagsdoxa - hvilke madstammer tilhører du? Forfatter: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Illustreret af: Annette Carlsen Side: 1/2 Kopiark 3 Organisering af øvelse (illustration) Gamemasterens rolle: læs de enkelte udsagn op ét ad gangen. Hver elev skal fordele sig på gulvfelterne Enig, Hverken enig eller uenig eller Uenig. Notér svarantallet ned pr. køn/svar. Se fuldsidesillustration på side 2.
12 Forløb: Sociologi i smagen - køn, diskurser og samfund (8.-9. klasse) Aktivitet 2: Neotribalisme og smagsdoxa - hvilke madstammer tilhører du? Forfatter: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Illustreret af: Annette Carlsen Side: 2/2
Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data
Forløb: Maskulinitet, smag og samfund Aktivitet: Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning af data Fag: Samfundsfag Klassetrin: Udskoling Side: 1/9 Neotribalisme og smagsdoxa statistisk bearbejdning
Læs mereIntroduktion til kønsroller og mandeidealer
Side: 1/8 Introduktion til kønsroller og mandeidealer Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Kønsroller, Kritisk refleksion, Medier, Magt Kompetenceområder: Sociale og kulturelle
Læs mereForløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik
Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,
Læs mereFra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret?
Forløb: Aktivitet: Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Fag: Dansk, Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/12 Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret? Forfattere: Thomas Brahe
Læs mereErkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereMan smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Læs mereHvad er et metaforisk udtryk?
Side: 1/7 Hvad er et metaforisk udtryk? Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Thomas Brahe er medforfatter på denne aktivitet. Faglige temaer: Metafor, Symbolik Kompetenceområder:
Læs mereBlindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereKombinatorik og smag. Aktivitets-overview. Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer
Side: 1/12 Kombinatorik og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagskombinationer, Kombinatorik, Algoritmer Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Med
Læs mereAt smage med næse og øjne
Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I
Læs mereSandsynlighed og smag
Side: 1/10 Sandsynlighed og smag Forfattere: Lise Holm Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagsoplevelser, Chance Kompetenceområder: Statistik og sandsynlighed Introduktion: Målet med aktiviteten er
Læs mereOverordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog
Side: 1/7 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Fortolkning Introduktion:
Læs mereForfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege
Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder:
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret
Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereBeskrivelser: Smagsbeskrivelser
Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereForløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.
Side: 1/8 Madens lyd Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Faglige temaer: Tekstur, Smagsoplevelser, Smagens fysiologi, Smagslege, Tilsmagning Kompetenceområder: Madlavning Introduktion:
Læs mereSmag på reklamen - analyse og fortolkning
Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereMødafrika.dk Filmproduktion
Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle
Læs mereModelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter
Modelcafeen - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer Øvelsens varighed: 30 minutter Formål At styrke elevernes evne til at fortolke og forklare ud fra visuelle modeller.
Læs mereOpfind et overgangsritual
Side: 1/8 Opfind et overgangsritual Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ritual, Tro, Overgangsritual, Fase, Rollespil Kompetenceområder: Ikke-kristne religioner og andre
Læs mereVi samler billeder og laver katalog/planche/novelle
Side: 1/6 Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk.
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereGrundlæggende egenskaber for vand og fedt
Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,
Læs mereØvelse: "Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker"
Side: 1/5 Øvelse: "Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker" Forfattere: Thomas Brahe Faglige temaer: Skriveøvelser, Livretter Kompetenceområder: Fremstilling, Kommunikation, Måltid og madkultur Introduktion:
Læs mereFællesskabsDiagrammer
1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereTil middag hos... Aktivitets-overview
Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, skoleåret 2017-2018 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx
Læs mereEleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.
41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereForløb: Speaking with and about foods Aktivitet: A Taste of Denmark Fag: Engelsk Klassetrin: Udskoling Side: 1/14. A Taste of Denmark
Side: 1/14 A Taste of Denmark Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ordforråd, Madkultur Kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, Kultur og samfund Introduktion: I følgende aktivitet
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs mereSank ramsløg og lav pesto
Side: 1/6 Sank ramsløg og lav pesto Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen,
Læs merePå besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Læs mereMin kulturelle rygsæk
5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis
Læs mereSmags-associationshjulet
Side: 1/13 Smags-associationshjulet Forfattere: Diverse forfattere, Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration: Ole G. Mouritsen, Jonas Astrup Pedersen, Maria Nøhr. Faglige temaer: Madens
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereGuide til danske råvarer
VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,
Læs merei fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål
3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereRegler for repetitionsspil
Regler for repetitionsspil Klassen inddeles i grupper af 4 personer. I spillet er udformet 11 spørgsmål (disse kan ændres fra emne til emne, så spillet er anvendeligt til mange typer af repetition). Når
Læs mereDansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereSamfundsfag. Måloversigt
Samfundsfag Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet dets. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereSmagen af det levende sprog
Side: 1/10 Smagen af det levende sprog Forfattere: Anne Krogh Aastrup Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Talemåder, Sproglig bevidsthed Kompetenceområder: Kommunikation Introduktion: En tynd kop te.
Læs mereSankning: Hvad er det?
Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereMetodiske faglige mål: Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Sekvens 1: 25 min
1 Lektionsplan modul 1-4 Gennemgang af faglige mål, kernestof, lektier og læsefokus. Modul 1 Radikalisering og ekstremisme Faglige mål: Aktualitet og problemstilling: Anvende og kombinere viden fra fagets
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereUndervisningsvejledning til indskolingen
Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereINTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM
INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med
Læs mereVELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper
VELKOMMEN Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper DAGENS PROGRAM: Præsentation af Bourdieu og hans teori om praksis PAUSE Bourdieu i en tv-faglig kontekst Segmentering-surprise Minerva og Gallup - hvad
Læs mereMobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål
10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem
Læs mereSamfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter/ samfundsfag Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Privatøkonomi Velfærdssamf undet Danmark i verdenen Økonomi Eleven kan tage stilling til økonomiske
Læs mereSamfundsfag. Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen
Samfundsfag Råd og vink 2009 om skriftlig studentereksamen Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2009 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mereRegler. I har brug for
Vejledning Konfus er et spil målrettet konfirmander. Et spil, hvor konfirmanderne... gennem samarbejde, dialog og kropslig udfoldelse sætter bevægelse på bibelske lignelser og begivenheder sætter ord på
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke
Læs mereMAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.
MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.
Læs mereErindringer: Smagserindringer
Side: 1/17 Erindringer: Smagserindringer Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne skriver
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereEleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed.
Forløbet har til formål at arbejde med kompetenceområdet sundhed og trivsel. Øvelserne i forløbet tager udgangspunkt i kompetencemålet Eleven kan fremme egen og andres sundhed med udgangspunkt i demokrati
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereDet ideelle morgenmåltid
Side: 1/5 Det ideelle morgenmåltid Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Morgenmad, Kulhydrater, Glukoseindeks Kompetenceområder: Perspektivering Introduktion: I denne
Læs mereHvad er en flygtning?
Opgaveark Hvad er en flygtning? Opgave til Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne Som en introduktion til mini-forløbet med virtual reality skal eleverne stifte bekendtskab
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER
LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012
Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012 I det følgende spørgeskema beder vi dig om at sætte kryds ud fra det udsagn, du finder passer bedst. Er du en pige eller en dreng? Pige
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, skoleåret 2017-2018 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx
Læs mereDet forgyldte landbrug - elevvejledning
Det forgyldte landbrug - elevvejledning Dette delemne handler om kildekritik. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge kildekritik. Hvad er kilder og hvad er kildekritik?
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 8
Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereLærervejledning - udskoling. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)
Lærervejledning - udskoling Familien Sørensen (ungdomsuddannelser) Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereStudieplan for Hf-faget Samfundsfag B
Studieplan for Hf-faget Samfundsfag B 2018-2020 02.05. 2018/SJ Kalender 10. kl* 2017-18 Emne og omfang Politiske Partier i Danmark og politiske ideologier Pensum 1) Kommunalpolitik: politiske partier og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereDET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU
DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB Produktionsskoler, egu og STU 2016 INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 2. OPGAVE.............................................................................4
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mere