Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Transkript

1 BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015

2 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse Indledning er en marin naturpark. Erfaringsgrundlaget for marine naturparker i Danmark er minimalt. Af Friluftsrådets vejledning for Danske Naturparker fremgår det, at En naturpark er kort fortalt et område, hvor beskyttelse og benyttelse af naturen kombineres. Med andre ord et område, hvor der både er plads til natur og mennesker, fordi benyttelsen tilrettelægges bæredygtigt, så de værdifulde landskaber og naturområder bevares. Fælles for de indre danske farvande er, at vi mangler viden, der kan belyse, hvordan vi balancerer benyttelsen og beskyttelsen af hav- og kystområderne. Det er en realitet, at der i Staten, kommunerne og lokalsamfundene findes mange marine data 1 og meget marin viden. Den viden og data er forudsætningen for, at vi kan vurdere naturens tilstand, naturværdierne og truslerne imod dem og dermed indsatsen i forhold til at skabe bedre forhold for dyr og planter, udvikle økologiske sammenhænge, samt styrke biodiversitet og naturkvalitet. Den uudnyttede, henlagte viden kan udvikles ved at sammenstille den data og viden, der er relevant. Ved udvikling af den tilgængelige viden kan vi belyse, hvordan den bedste balance mellem benyttelse og beskyttelse af hav- og kystområder opnås. Vi vil være de bedste til at udnytte, og formidle den naturvidenskabelige og kulturhistoriske marine og kystnære viden, der knytter sig til Lillebælt. Vi vil udvikle en model for samstilling af den marine viden og data, der skal fungere som vores vidensgrundlag. Vidensgrundlaget skal formidles til omverdenen. Dertil vil der blive udviklet en målrettet model til formidling af det skabte vidensgrundlag. Projektet består af to delprojekter Første delprojekt er at indhente data og viden, der skal bearbejdes og sammensættes til et brugbart vidensgrundlag, som kan belyse balancen mellem benyttelsen og beskyttelsen i den marine naturpark. Det skal senere benyttes til at planlægge fremtidige indsatser i naturparken. Andet delprojekt er at arbejde med formidling ud fra vidensgrundlaget. Med udgangspunkt i vidensgrundlaget vil der også blive udviklet bæredygtige friluftsaktiviteter og faciliteter, der kan styrke områdets værdi og bidrage til brugernes trivsel og sundhed. Fælles for begge delprojekter er, at lokale kræfter skal inddrages og involveres. 1 Natur- og kulturvidenskabelig viden og data

3 3 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse Formål Formålet med projektet er at udvikle et vidensgrundlag, der kan belyse balancen mellem benyttelse og beskyttelse i en marin naturpark,. Det skal ske ved at samle og sidestille al væsentlig natur- og kulturvidenskabelig viden og data, fra under havoverfladen og langs med kysten i. Når vi sætter fokus på områdets bæreevne og får guidet friluftsfolket derhen, hvor området bedst kan bære det, får vi samtidig bedre mulighed for udvikling af flere bæredygtige friluftsaktiviteter. Fakta er, at en øget benyttelse af naturen skaber et grundlag, for bedre kendskab til områdets behov for beskyttelse, dermed er ringen sluttet balancen mellem benyttelse og beskyttelse er i højsædet. Det kortsigtede mål i projektet er, at arbejde med udvikling af et vidensgrundlag, der er tilstrækkeligt til at kunne belyse, hvordan områderne i forvaltes bedst muligt, når vi samtidig vil understøtte en balance mellem benyttelse og beskyttelse. Erfaringerne skal kunne anvendes som en model for andre marine naturparker. Det langsigtede mål i projektet er, at arbejde med udvikling af en model for anvendelse og formidling af natur- og kulturvidenskabelig data og viden fra de indre danske farvende, for at sikre og understøtte balancen mellem benyttelse og beskyttelse. Leverancer i projektet For at nå i mål med et fagligt velfunderet vidensgrundlag, der kan anvendes til at belyse balancen mellem benyttelse og beskyttelse af, skal vi igennem en afklaringsfase, som skal præcisere projektet og dernæst en projektfase, hvor projektet gennemføres. Afklaringsfasen består af 1. Afklare, hvem der er interessenterne og samarbejdspartner i dette projekt. Interessenterne indtænkes her kun i forhold til opbygning af et vidensgrundlag og ikke i relation til formidlingen af grundlaget. Det kan eksempelvis være lokale aktører som ildsjæle, dykkere, DOF, DN, Fiskeriforeningen, sportsfiskerne og NST, MST(havovervågning), SDU, Miljøportalen, andre data-folk etc. 2. Afklare hvilke typer af data og viden der er interessant at arbejde med i forhold til at skabe et vidensgrundlag til at belyse balancen mellem benyttelse og beskyttelse af

4 4 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse 3. Afklare hvordan viden og data kan sidestilles, sammenholdes og præsenteres, for at skabe et vidensgrundlag og kunne anvendes til videre formidling. Det skal udmunde i formidlingskoncepter til forskellige målgrupper. Vi vil ligeledes afklare hvordan data kan udstilles eksempelvis på GIS-kort, til anvendelse i administrationen, til anvendelse ved udarbejdelse af nye kort-guides etc. Afklare hvordan data og viden kan præsenteres på Naturparkens hjemmeside. 4. Afklare hvordan videns-databasen vedligeholdes. 5. Afklaring af hvordan vi inddrager lokalsamfundets aktører til at bidrage med deres viden. Kan der evt. udvikle en brugerstyret wikipedia for samling af data og viden i. 6. Afklaringerne skal foregå på en workshop med deltagelse af alle interessenterne og indbefatte o Hvad er en realistisk målsætning for projektet o Hvad ser vi af muligheder for udvikling af et vidensgrundlag o Hvordan kan projektet blive en model for Danske Naturparker o Hvordan kan lokale aktører inddrages og bidrage på baggrund af input fra en sådan workshop, kan vi beskrive og planlægge det endelige projekt. Afklarings-fasen er ikke konkretiseret i beskrivelsen af, hvilke typer af data og viden vi vil arbejder med. Det er desuden ikke konkretiseret, i hvilket format, vi ønsker at arbejde. Det skyldes, at vi først i projektets forløb får en afklaring på, hvad det reelt er af data og viden, vi kan få tilgang til. Det er også først herefter, at vi kan se, hvordan vi bedst sammensætter det til det nødvendige vidensgrundlag. Vi skal have afklaret, hvilke formater af data vi vil og kan håndtere. Ligeledes i hvilke i systemer, vi kan arbejde med data og viden. Det er i sig selv en del af projektet. Det har vi en forventning om, at vi kommer nærmere efter drøftelser og overvejelser på en workshop. Projektfasen består af 1. Samarbejde med lokale aktører og videnspersoner om praktisk gennemførelse af projektet, dvs. indsamling af data og viden, sammenstilling af data og viden, præsentation og dermed etablering af selve vidensgrundlaget.

5 5 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse Ved projektets afslutning står vi helt konkret med en videns-database, som belyser hvor vi kan benytte, og hvor vi bør beskytte områderne i. Den viden kan vi anvende i forhold til valg af indsatser i naturparken, da vi er afklaret med, hvor i Lillebælt vi har det unikke og hvilke områder der kan tolerere benyttelse og hvilke områder der bør skånes og plejes yderligere. Afslutningsvis skal der foretages en opsamling og evaluering af projektforløbet. Den opsamling skal efterfølgende anvendes som en model, for udvikling af et tilsvarende vidensgrundlag i en anden Naturpark. Perspektivering Projektet, der er beskrevet ovenfor, har fokus på at skabe et vidensgrundlag. Den videre formidling af det vidensgrundlag, skal der efterfølgende arbejdes videre med i et efterfølgende projekt. Man kan vælge at anskue de to projekter, som en to-trins-raket. Den første del er vidensgrundlags-projektet, den anden del er formidlingsprojektet. De to projekter smeltes afslutningsvist sammen til en model for formidling af natur- og kulturvidenskabelig viden og data fra under havoverfladen i de indre danske farvande. En model for hvordan vi samler viden om naturen og kulturhistorien i, så den kan formidles samlet. Eksempelvis om fugle, rasteområder, særlige arter i bæltet, eksempelvis koblet til en kulturel fortælling om de gamle fiskepladser langs med kysten. Den natur- og kulturvidenskabelige viden og data fra de indre danske farvande formidles, i dag, ikke i et tilstrækkeligt omfang til den almene befolkning eller anvendes i et tilstrækkeligt omfang i undervisningen. Formidlingen skal ud over at bidrage til øget natur- og kulturviden og indsigt i sammenhæng mellem benyttelse og beskyttelse, bidrage til flere sjove og spændende naturoplevelser. Det skal bidrage til vores trivsel og skabe en øget værdi for områdets natur, virksomheder, gæster, samt borgere og potentielle tilflyttere. Resultaterne fra dette første projekt vil kunne danne basis for udvikling af formidlings- og undervisningsmaterialer, der kan vække de unges naturvidenskabelige gejst og interesse. Grundlaget for at dele projektet i to dele, er at det er altafgørende at vi har et fagligt funderet vidensgrundlag og på den baggrund fastlægger en strategi for, hvad der er væsentligt at formidle set i relation til områdets langsigtede målsætning om balance mellem benyttelse og beskyttelse.

6 6 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse Målgrupper Overordnet set vil målgrupperne være forskellige. Turister, borgere og områdets egne naturelskere er oplagte, men fagpersoner som kan bruge viden til at generere nye naturforbedrende projekter er også væsentlige, ligesom undervisningssektoren er ganske interessant. Ser vi afgrænset på dette projekt, som har til formål at skabe et vidensgrundlag, da vil målgruppen være ganske begrænset. Danske naturparker, naturforvaltere, administrative medarbejdere indenfor natur- og miljøområdet, samt foreninger og organisationer inden for samme fagområde. Målgruppe overodnet set 1. Turister 2. Borgere 3. undervisningssektoren 4. Offentlig administration