Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek

Transkript

1 Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder 2. Læsevanskeligheder en oversigt 3. Symptomer og årsager i ordblindhed (dysleksi) 4. Kognitive og sociale følgevirkninger af ordblindhed 5. Afhjælpning af ordblindhed: indhold og metoder 6. It-kompensation 7. Danske ordblindeprojekter En definition af læsning At læse er at genskabe betydningsindholdet af en tekst på basis af en identifikation af de enkelte ord i teksten og en aktivering af læserens forhåndsviden om tekstens emne (Elbro, 2001). 1

2 Centrale komponenter i læsning Læsning = afkodning x sprogforståelse (Gough & Tunmer) 1. Afkodning - at udnytte skriftens principper Lydprincippet (standard- og betingede bogstav/lydudtaler) Betydningsprincippet (morfemer i ord) Traditionsprincippet (låneord, fx orange, succes) 2. Sprogforståelse især ord- og begrebsforståelse Omfang og kvalitet i ordforrådet Syntaks og grammatik Følgeslutninger Ordafkodning og sprogforståelse i læsning De to faktorer er indbyrdes uafhængige og bidrager selvstændigt til individets læsefærdighed: 1. Vi kan læse tekster højt, vi ikke forstår, fx på et ukendt sprog 2. Blinde (og små børn) kan forstå teksters indhold, selv om de ikke selv kan læse dem 3. Man kan have vanskeligheder med den ene, men ikke den anden faktor 4. Forskellige sproglige forudsætninger prædicerer individers færdigheder i ordafkodning og sprogforståelse. En model over delfaktorer i læsning 2

3 Karakteristika ved en uregelmæssig ortografi Skriften bygger på talesproget - en slags nedskrevet tale. Alfabetiske ortografier kan analyseres på to dimensioner: a. kompleksitet (stavelsesstruktur) b. ortografisk konsistens (forudsigelighed af bogstav/lydforbindelser) Dansk ortografi: en uregelmæssig ortografi. Der er en systematisk, men ikke klart gennemskuelig sammenhæng mellem bogstav og lyd. Dansk ortografi i en europæisk sammenligning Hvad vil det sige at have læsevanskeligheder? 1. En sociologisk eller socio-kulturel afgrænsning Utilstrækkelige færdigheder i forhold til de faktiske læsekrav (fx i skoletekster) PIRLS, PISA 2. En kriterierelateret afgrænsning Læsefærdigheder under 1SD fra elevgruppens gennemsnit (M) Sprogvidenskabelige forskningsprojekter 3. En normrelateret afgrænsning Svage færdigheder i forhold til et landsgennemsnit OS 120, SL 60 De nationale tests 4. En specialpædagogisk afgrænsning Uventet ringe læsefærdigheder i forhold til andre kognitive færdigheder (fx IQ, matematik) 3

4 Læsevanskeligheder et spørgsmål om grænsedragning! 1. Dysleksi (ordblindhed): Vanskeligheder med afkodning 2. Specifikke forståelsesvanskeligheder i læsning: Vanskeligheder med komponenter i sprogforståelse, fx ordkendskab 3. Sammensatte læsevanskeligheder Sprogforståelse Dysleksi (ordblindhed) God læsning Afkodning Sammensatte læsevanskeligheder Specifikke forståelsesvanskeligheder i læsning Efter Elbro, Dysleksi En definition af dysleksi Markante vanskeligheder med at lære bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse. (Elbro, 2007) Hvor mange elever er ordblinde? 3-6 % 7 % af elever i 3. klasse (Arnbak & Borstrøm, 2007). Symptomer på - og årsager til dysleksi 1. En specifik indlæringsvanskelighed Vanskeligheder med at lære at læse Vanskelighederne knyttet til brug af skriftsproget 2. Symptomer på dysleksi Upræcis og/eller langsom ordgenkendelse Upræcis stavning Ringe og/eller langsom afkodning 3. En sproglig vanskelighed Forårsaget af en svaghed i sprogets fonologiske komponent Kan ramme alle processer, der involverer fonologi 4. En neurobiologisk årsag: afvigende i strukturer i hjernen 4

5 Arv og miljø i dysleksi 1. Genetiske undersøgelser, især tvillingeundersøgelser, har dokumenteret en middelstærk arvelig faktor: Arv ca. 60 %, miljø ca. 40 % 2. Københavnerundersøgelsen (Elbro m. fl.) viste, at børn af ordblinde forældre har en stor risiko for at udvikle dysleksi En faktor 5.6 (øget sandsynlighed for, at barnet udvikler dysleksi) 3. Dette betyder, at miljøfaktoren bliver ekstra indflydelsesrig: hvis den arvelige faktor skal modvirkes, må miljøfaktoren (fx ressourcepersoner, undervisning) være særlig indflydelsesrig. Kognitive følger af ordblindhed Ordblindhed og læsefærdighed (tekstforståelse) Ordblindes problemer med tekstforståelse er en følge af ringe ordafkodning. Metakognition Ordblindes basale vanskeligheder medfører ofte et ringe overblik over tekstens indhold, ringe bevidsthed om forståelsesproblemer undervejs i læsningen og ringe vurdering af eget læseudbytte. Læseerfaring Elever med læsevanskeligheder læser og skriver mindre end normale læsere medfører mindre kendskab til skriftsprogets særlige ordvalg, syntaks og teksttyper. Ordforråd Ringe brug af læsning og skrivning i hverdagen medfører et begrænset sprogligt repertoire. Kognitive følger af ordblindhed - fortsat Faglig viden Hovedparten af de centrale fagord og begreber, som skal læres i fagene, indgår ikke i børns og unges kommunikation med kammerater og familie. Manglende læseerfaring Forstærker ordblinde elevers problemer med den faglige læsning og vanskeliggør deres forståelse af fagteksterne. En negativ spiral Hvis skolen ikke gør en vedvarende målrettet indsats for at styrke ordblinde elevers læsefærdigheder, så udvikler de en profil, der ligner generelle forståelsesvanskeligheder. 5

6 Sociale følger af ordblindhed Dysleksi og faktiske læsekrav i uddannelser Undersøgelser af voksnes læsefærdigheder har dokumenteret en stærk sammenhæng mellem læsefærdighed, uddannelsesniveau og placering på arbejdsmarkedet. (SIALS; Arnbak & Elbro) Karakter i skriftlig dansk N = Voksnes læsefærdigheder forudsiger deres uddannelsessucces % % % % % Læseforståelse, antal korrekt for AVU-kursister (percentiler) Sociale følger af dysleksi Nye produktionsmåder og beslutningsprocesser i virksomhederne medfører øgede krav til medarbejdernes problemløsnings-færdigheder, læse- og skrivefærdigheder og kommunikative færdigheder. Hverdagens læseopgaver indgår i komplicerede arbejdsforløb, hvor medarbejderen skal kunne udnytte egne og andres ressourcer, anvende forskellige former for information, avanceret teknologi og computersystemer. Lavtuddannede jobs bliver i stigende grad teknificerede. En bøfvender i en grill skal ikke kunne læse og skrive meget, men jobbet giver heller ikke mulighed for at udvikle færdigheder, der bringer den voksne videre. Mønsterbrydere Hvad bestemmer omfanget af individets læsevanskeligheder? Arv Miljø Personlighed 6

7 Individuelle faktorers betydning for omfanget af læsevanskeligheder Fremmende faktorer Kognitive ressourcer (begavelse) Personlighedsmæssige karakteristika: I m ok (på trods af mine læsevanskeligheder) målrettet åben omkring sin dysleksi Hæmmende faktorer Problemets omfang (svære fonologiske vanskeligheder) Tillægsproblemer, fx ordmobiliseringsvanskeligheder, generelle sproglige vanskeligheder Svag personlighedsstruktur (opgivelse) Svage sociale kompetencer Sociale faktorers betydning for omfanget af læsevanskeligheder Fremmende faktorer Forældrestøtte, fx lektielæsning (især mor) En god lærer (tidlig identifikation og afhjælpning) Et godt socialt netværk (kammerater) Gode ressoucecentre (fx NOTA) Hæmmende faktorer Forældres læsestandpunkt (børn af ordblinde forældre 5:1) Forældres uddannelsesniveau (PISA) Modersmål (PISA) Undervisning af ordblinde: Forskningsbaseret viden 1. En tidlig foregribende indsats - Opmærksomhed på sproglyd (københavnerundersøgelsen) 2. Grundig, systematisk undervisning i lydmetoden - Tilegnelse af funktionelle ordlæsestrategier (VAKS) 3. Gentagen læsning med/uden lærer-feedback 4. Udvikling af læseforståelses- og skrivestrategier og udvikling af bevidsthed om, hvornår de bør bruges. 5. Genrekendskab (Swanson, 1999; NRP, 2000; Rack, 2009) 21 7

8 Undervisning af ordblinde: metodiske anbefalinger Intensiv læseundervisning (dagligt/flere gange om ugen over en længere periode, min lektioner) Direkte undervisning i læsning, skrivning og stavning Systematik baseret på ortografiens kompleksiteter Langsom progression og overindlæring Multisensoriske metoder Individualiseret undervisning IT-støtte (Swanson, 1999; NRP, 2000; Singleton, 2007) 22 Om at kompensere for utilstrækkelige læsefærdigheder Ordblinde elever skal kompenseres for deres basale vanskeligheder, hvis de skal tilegne sig ny viden i fagene. Kompensationsmuligheder: a. Faglæreren sikrer, at eleverne har den tilstrækkelige forhåndsviden: Fagord og begrebsforklaringer Udpegning af fagtekstens formål og struktur Etablering af fagligt overblik b. Eleverne får tekstens informationer, uden at de selv skal læse: IT-kompensation Film, videoer, båndede tekster Hands-on oplevelser c. Eleverne får indholdsmæssigt og/eller sprogligt enklere tekster: Fagbøger til andre målgrupper Læsebearbejdede versioner 23 Kompensatoriske it-redskaber og dysleksi Ordblinde har brug for hjælpemidler, der skaber forbindelsen fra ortografi (det skrevne ord) til fonologisk og semantisk identitet i hukommelsen (ords udtale og betydning). 8

9 Kompensatoriske it-redskaber og dysleksi Hvilke delfærdigheder i læsning understøttes af it-støtte? Ordgenkendelse og retstavning Ordblinde elever kan måske udvikle deres ordgenkendelse og stavning (ortografiske repræsentationer af hele ord), fordi de får koblet ordets lyd med stavemåde og betydning via oplæsningsstøtte og ordprædiktion. Ordafkodning Ordblinde elever udvikler ikke deres fonologiske kodningsfærdigheder blot ved at høre hele ordets lyd samtidig med, at de ser ordet. Segmenteret oplæsningsstøtte (fx i stavelser eller morfemer) kan måske bidrage til at udvikle morfem/stavelsesgenkendelse (og stavning). Kompensatoriske it-redskaber og dysleksi Hvilke delfærdigheder i læsning understøttes af it-støtte? Læseforståelse Ordblinde elever udvikler måske deres læseforståelse og metakognition i samme takt som normale læsere, da deres kognitive ressourcer ikke er bundet i afkodning ( men de indhenter ikke forskelle i niveau). Ordblinde elever udvikler måske deres ordkendskab i samme takt som normale læsere, da de kan udnytte konteksten omkring ordet til at udlede nye ords betydning. Inklusion af elever med læsevanskeligheder: succeskriterier og faldgruber 1. Giv eleven tid til at lære!!!! 2. Lærerkvalifikationer: læseundervisere faglærere ressourcepersoner 3. Effektive samarbejdsrutiner 4. Individualiseret undervisning: underviserressourcer differentierede lærebøger og materialer, der er målrettet elevernes forudsætninger 5. Realistiske forventninger til elevers udvikling 9

10 Læse/skriveundervisning for elever med læse- og skrivevanskeligheder Fordeling af arbejdsopgaver på tværs af faggrupper: 1. Et specialpædagogisk arbejde Udvikling af elevens bevidste, målrettede brug af kompensatoriske hjælpemidler, effektive ordlæse- og skrivestrategier og ordkendskab ( det semantiske netværk ). 2. Et danskfagligt arbejde Udvikling af elevens tekstforståelsesstrategier og skriftlige og mundtlige kommunikationsfærdigheder og strategier (at skrive for at lære og for at kommunikere viden). 3. Et tværfagligt arbejde Udvikling af elevens faglige og før-faglige ordkendskab i alle fag, bevidsthed om faglige teksttyper og brug af effektive læringsredskaber i fagundervisningen Den nødvendige struktur på elevens daglige undervisning 1. Transfer af indlærte færdigheder til hverdagens læseopgaver: en tæt kontakt mellem specialunderviseren og elevens dansklærer. 2. Positive forventninger til elevens præstationer i skolens fag: læsevanskeligheder er en hæmsko, men ikke en hindring! 1. En klar formidling til elevens faglærere om dennes læsevanskeligheder, følgerne af disse og især hvordan eleven kan kompenseres i undervisningen. 2. Systematisk opfølgning: jævnlig justering af elevplaner og kontakt til elevens forældre. 29 Ordblinde projekter It-hjælpemidlers betydning for elevers læse-, skrive- og staveudvikling med særligt fokus på elever med svage sproglige forudsætninger Undersøgelse af effekten af it-støttet læseundervisning. Elever følges med halvårlige tests i 2 år. Individuel testning af elever i risiko for ordblindhed. Anvendelse af kompenserende it-hjælpemidler i folkeskolen: udbredelse og konsekvenser Undersøgelse af it-kompenserede elevers læse- og skriveudvikling gennem 2 år. Eleverne følges med halvårlige tests. Ung og ordblind efterskolens betydning for unge ordblindes liv og uddannelse Projektets sigte er at skabe større viden om, hvilken betydning opholdet på ordblindeefterskolen har for de unges videre færd i uddannelsessystemet. 10

11 Ordblinde projekter Tests Dynamiske tests af fonologisk opmærksomhed og afkodning Udvikling af dynamiske test med henblik på at forbedre mulighederne for en tidlig identifikation af børn med forøget risiko for ordblindhed. En tværgående ordblindetest en samlet ordblindetest, der kan anvendes på tværs af uddannelsesniveauer. 11