lærerne ofte til at sænke det faglige niveau, Larsen og Birgitte Sand med naboskolernes kom- der er forbundet med at have dysleksi.
|
|
- Patrick Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SÅDAN GØR VI Marts 2011 Udviklingsprojekt skal fastholde ordblindes motivation til at lære Side 1-3 En målrettet indsats for ordblinde i udskolingen Om dysleksi ordblindhed Side 2 Er blevet bedre til at læse og skrive Side 3 Udskolingsindsats for specialklasseelever på Byplanvejens Skole Side 4-6 Udviklingsprojekt for ordblinde ud sko - lingselever skal skabe grundlag for en mere inkluderende undervisning og fastholde elevernes motivation til at lære. Helle Larsen og Birgitte Sand fra Seminarie sko - lens kompetencecenter har flere gange oplevet, at elever i læsevanskeligheder får det svært, når de kommer i udskolingen. Eleverne vil nødigt skille sig ud fra klassekammeraterne ved at bruge kompenserende hjælpemidler og modtage undervisning fra kompetencecentret. De føler sig marginaliserede og mister motivationen til at gå i skole. De triste erfaringer fik for to år siden de to lærere til at udtænke et nyt kompenserende tilbud, som skal skabe grundlag for en mere inkluderende un - dervisning og øge elevernes forståelse og accept af deres læsevanskeligheder. De foreslog skolens ledelse og PPR, at Seminarieskolen og naboskolerne søgte Fælles Skoleudvikling om støtte til etablering af en dysleksigruppe, hvor ordblinde elever i udskolingen samles til fælles undervisning 12 dage i løbet af skoleåret. Undervisning i fokusgruppe Fokus på elever i læsevanskeligheder hedder det toårige udviklingsprojekt, der er etableret i samarbejde med Gug Skole, Byplanvejens Skole og Filstedvejens Skole. I projektet visiteres ordblinde elever fra de fire skoler til at deltage i Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer april 2011 Undervisningen i dysleksigruppen har gjort skolelivet lettere for Anna Maria Ørum og Lasse Bjerg Christensen. Fortsættes side 2
2 Om dysleksi ordblindhed Undersøgelser har vist, at alle elever i klassen bliver bedre til at læse, når de bruger computer, siger Mona Kristensen (th). dysleksigruppen, der har karakter af et etårigt tilbud. bus, når man går i 7. klasse, men ubevidst kommer lærerne ofte til at sænke det faglige niveau, Projektet blev indledt i skoleåret 2009/2010, hvor gruppen omfattede 12 elever fra klasse. I dette når eleven læser dårligt, siger Birgitte Sand. skoleår er der 10 elever i gruppen, som undervises på Seminarieskolen af Helle Larsen og Birgitte Underviser lærerne Sand. Det er altafgørende for elevernes udbytte af projektet, at deres lærere opmuntrer dem til at bruge Vi er opmærksomme på, at vi ekskluderer eleverne fra deres klasser, hver gang vi samler dem de forskellige it-redskaber og læsestrategier i den her. Men vi kan høre på eleverne, at de har stor daglige undervisning. Derfor samarbejder Helle glæde af at være sammen med andre i læsevanskeligheder. Det styrker selvværdet og identiteten petencecentre, ligesom de underviser de team, der Larsen og Birgitte Sand med naboskolernes kom- at arbejde sammen med andre, der har samme har elever med i projektet. udgangspunkt for at lære. Samtidig får de nogle På kurserne informerer vi om de vanskeligheder, der er forbundet med at have dysleksi. At det brugbare redskaber, som de har glæde af i klassen, siger Helle Larsen. er på afkodningsdelen og ikke på forståelsesdelen, eleverne har det svært. Vi fortæller om de redskaber og materialer, eleverne lærer at arbejde med, Det faglige og det sociale Eleverne i dysleksigruppen er blevet udstyret med så lærerne i klassen kan være med til at sikre, at notebooks, da brugen af kompenserende it er et vigtigt element i undervisningen. De arbejder med læs - Vi vejleder også om tilrettelæggelse af under- de får trænet færdighederne i dagligdagen. ning og skrivning ved brug af bl.a. CD-ord, de arbejder med informationssøgning, de lærer at finde ma - en ordblind i klassen. På kurset finder de sammen visningen. Mange lærere føler sig usikre, når de får te rialer i Materialebasen på SkoleKom og gøre brug på tværs af skoler, så de løbende kan hjælpe hinanden og udveksle erfaringer fra undervisningen, af muligheden for at få tekster og bøger læst højt. Sideløbende træner de deres læse- og skrivefærdigheder med bl.a. undervisningsmaterialerne siger Helle Larsen. VAKS (Vælg Afkodningsstrategi). De arbejder med Møder for forældrene læsestrategier, skriverammer, resumeer og øvrige Vibeke Hansted og Mona Kristensen, specialundervisningskonsulenter hos PPR Aalborg og med- teknikker, der kan hjælpe dem til at fastholde overblikket, og for de fleste har det betydet, at de har lemmer af projektets dialoggruppe, fremhæver fået forøget lyst til at læse. forældreinddragelsen i projektet. Forældre og elever inviteres til to møder, hvor lærerne fortæller om Flere af dem fortæller, at de nu læser af egen fri vilje derhjemme. Samtidig fortæller de, at de er projektet og om de hjælpemidler og teknikker, som glade for at kunne finde alderssvarende bøger i forældrene meget gerne skal motivere eleverne til Materialebasen og på netlydbog.dk. I deres klasser også at anvende derhjemme. er de typisk blevet præsenteret for bøger, der virker Forældrene informeres ligeledes om de muligheder, som eleverne har for at benytte demotiverende. Det er ikke sjovt at læse Bo kører kompense- Dysleksi betyder vanskelighed ved at (lære at) læse og skrive bogstaver som følge af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ofte er der andre i familien en forælder, søskende eller en bed - steforælder der på trods af god begavelse har haft svært ved at lære at læse og skrive. Udenlandske undersøgelser konkluderer, at to-fem procent af befolkningen er ordblinde, alt efter hvor man sætter grænsen for ordblindhed. Dysleksi er et vedvarende kommunikationshandicap, der har store konsekvenser for håndtering af skriftsproget (læsning, stavning og skriftlig formulering). Ordblindhed kan også forårsage problemer med formulering og læ - se forståelse. Hertil kommer følgevirkninger som begrænsninger i forhold til uddannelsesvalg, mangel på selvtillid og selvværd og et betydeligt større tidsforbrug til alt, der har med læsning og skriftlig formulering at gøre. Det forventes generelt, at børn kan læse selvstændigt i slutningen af 2. klasse. En dansk langtidsundersøgelse har vist, at man allerede i børnehaveklassen kan forudse vanskeligheder for fire ud af fem børn, hvis forældre har læsevanskeligheder. Det er især barnets vanskeligheder med sproget, der forudsiger læsevanskeligheder. (Kilde: dvo.dk Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri (tidl. Dansk videnscenter for Ordblindhed)). PPR Aalborg har udgivet et informationsmateriale, Elever i læsevanskeligheder. Materia - let findes på den lokale SkoleKom-konference Skolernes læsepolitiske retningslinjer. Rapport om pc-læsning Læsekonsulent Bodil Kjær Nielsen og psykolog ph.d. Aase Holmgaard har netop udgivet en rapport, Pc-læsning og animation fra 1. klasse, om et udviklingsprojekt med pc-læs ning fra skolestart på Rolf Krake Skolen i Holstebro. Projektet har vist, at pc-læsning er en læringsgevinst, ikke blot for børn i læsevanskeligheder, men for alle børn i klassen. Rapporten kan hentes på Fortsættes side 3 2
3 Ordblinde har behov for it. Deres sprog og forståelse udvikles ikke af at læse Bo kører bus, fastslår Vibeke Hansted. Vores mål er at gøre eleverne selvkørende, så de ved, hvor de kan hente viden og materialer, siger Helle Larsen. Vi klæder lærerne på til at undervise elever, der bruger kompenserende it-programmer, siger Birgitte Sand. rende hjælpemidler og opnå dispensation ved prøver m.v. Mange forældre er usikre på, hvad deres børn kan magte, når de forlader skolen. Men selvom man er ordblind, kan det sagtens lade sig gøre at gå videre i uddannelsessystemet, siger Vibeke Hansted. På møderne har forældrene også mødt UU-vejledere og læsevejledere, ligesom der har været besøg fra Farsø Efterskole, som har specialiseret sig i at undervise med en udstrakt brug af tekniske hjælpemidler. Seminarieskolens projekt er inspireret af Farsø Efterskole og de gode erfaringer, efterskolen har med at samle elever med læsevanskeligheder. Vi kan håbe, at kompenserende projekter for dyslektikere med tiden vil blive overflødige i takt med, at it i stigende grad integreres i undervisningen fra indskolingen. Men indtil da er der rigtig gode perspektiver i at styrke deres kompetencer og lærelyst gennem en målrettet indsats, der får dem til at føle sig bedre tilpas i klassen, siger Mona Kristensen. Det helt overordnede formål med projektet er at gøre eleverne livsduelige, herunder at ruste dem bedst muligt til folkeskolens afgangsprøve og efterfølgende deltagelse i en ungdomsuddannelse. Ele - v erne skal føle sig inkluderet i undervisningen og i det sociale rum, så risikoen for dropout minimeres i såvel folkeskolen som på senere uddannelser. Og netop derfor tyder alt på, at de samarbejdende skoler også i de kommende år vil tilbyde ordblinde i ud - skolingen at deltage i en fokusgruppe. Er blevet bedre til at læse og skrive Anna Maria og Lasse er så glade for at være med i dysleksigruppen, at de ville ønske, de kunne blive i den et år mere. Før havde jeg nogle gange min egen bærbare computer med i klassen. Men jeg var ikke meget for det. Den var så stor, og det virkede mærkeligt at sidde med den. Nu hvor jeg er kommet med i projektet og har fået en lille bærbar, virker det meget mere naturligt. Nu har jeg jo set, at der også er andre, der bruger computer i undervisningen, siger Anna Maria Ørum fra 7. klasse på Seminarie skolen. Anna Maria Ørum og Lasse Bjerg Christensen, som også går i 7. klasse, er blandt deltagerne i dysleksigruppen i dette skoleår. De synes, de får meget ud af undervisningen. Derfor ville de ønske, de kunne fortsætte næste år Vi arbejder med meget forskelligt. Vi læser både i almindelige bøger og på computeren. Vi har f.eks. haft et projekt om uddannelse, hvor vi læste og refererede til klassen. Vi arbejder med måder, der gør det lettere at læse og skrive. Vi bruger skriverammer til små resumeer og arbejder med at sammensætte ord. Det er rigtigt dejligt, at vi alle sammen sidder med en computer, siger Lasse Bjerg Christensen. Anna Maria Ørum fortæller, at hun er meget glad for Materialebasen, hvor hun har lært at hente bøger og få dem læst højt. Det gør det mere overskueligt at lave lektier derhjemme. Jeg er gladere for at læse nu. Tidligere kunne jeg bruge rigtig lang tid på at læse en tekst. Nu er det meget lettere for mig at forberede mig til timerne. CD-ord er også rigtigt godt. Jeg er blevet meget gladere for at skrive, end da jeg gik i 6. klasse. Når jeg bruger CD-ord, ved jeg, at det, jeg har skrevet, er rigtigt. Det er rart, at man kan få sin tekst læst op, så man ved, om man fik skrevet det, man gerne ville, siger Anna Maria. Anna Maria og Lasse med VAKS-materialerne og den uundværlige bærbare. 3
4 Kristian Lund skriver de spørgsmål, som eleverne mener, de kan blive spurgt om ved en jobsamtale. Eleverne skriver dem ned, så de kan øve videre på svarene derhjemme. Forberedes til livet efter skolen Gode erfaringer med målrettede udsko - lingsaktiviteter i specialklasserne har fået Byplanvejens Skole til at igangsætte et udviklingsarbejde, der kan komme andre skoler til gode. Danske undersøgelser har vist, at det kun er få elever fra specialklasser, der formår at gennemføre en uddannelse efter folkeskolen. Der er mange årsager til frafaldet, men det er kendetegnende, at det langt fra alene er de faglige krav, der tager modet fra de unge. Faktorer som selvvurdering og personlige og sociale årsager er lige så væsentlige. På Byplanvejens Skole har lærerne i de ældste specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder i nogle år arbejdet målrettet med udskolingsaktiviteter, der skal forbedre de unges mulighed for at komme godt videre med uddannelse eller arbejde, når de forlader skolen. Erfaringerne med aktiviteterne er så gode, at skolen sidste år søgte Fælles Skoleudvikling om støtte til et udviklingsprojekt, Ud af skolen og hva så?, hvor udskolingsindsatsen skal analyseres, systematiseres og nedfældes i et undervisningsmateriale, som andre skoler med specialklasserækker kan gøre brug af. Helt overordnet handler det om at lære eleverne flest mulige begreber om uddannelse og arbejde. Fra de allermest grundlæggende ord og begreber, som hvad det f.eks. vil sige at have en læreplads. Vi har UEA-aktiviteter med som en konstant dimension i undervisningen. Det er ikke et enkelt stort tiltag, men mange mindre justeringer i kommunikation og undervisning, der har skabt vores nye udskolingskultur, forklarer projektets ankermand, klasselærer Kristian Lund. Træner jobsamtaler Da Sådan gør vi gæster Byplanvejens Skole, er Kristian Lund og de otte elever i udskolingsklassen optaget af at drøfte, hvordan tre af eleverne skal tackle de jobsamtaler, de er blevet indkaldt til på et lokalt plejehjem. Alle elever har skrevet ansøgninger til et fiktivt job på plejehjemmet, som har sagt ja til at medvirke i øvelsen. De tre udvalgte er selvsagt stolte, og nu handler det om at forberede dem bedst muligt på den forestående samtale. Eleverne taler om, hvad plejehjemslederen kan finde på at spørge om, og hvad de selv kan spørge om og fortælle om dem selv. Kristian Lund skriver spørgsmålene på tavlen, så eleverne kan skrive dem ned og øve videre med forældrene derhjemme. Når samtalerne på plejehjemmet skal finde sted, vil Kristian Lund optage dem på video, så hele klassen efterfølgende kan tale om, hvad der gik godt og skidt for jobansøgerne. Eleverne øver også jobsamtaler gennem rollespil, hvor der både skal tænkes i formuleringer og kropssprog. For et par måneder siden havde de besøg af Susanne Braad Andersen fra Skolernes Dramacenter. Hendes humoristiske og overdrevne demonstration af forskellige samtalesituationer har tydeliggjort for eleverne, hvordan andre kan opfatte deres fremtoning, og hvad de skal tænke over ved en samtale. Det har været rigtigt godt at have Skolernes Dramacenter på besøg. Det er endnu et element, som vi har fået føjet til viften af aktiviteter, der kan gøre eleverne uddannelsesparate. Vi skal ruste dem til at være medbestemmende, så det ikke bliver sagsbehandleren eller forældrene, der træffer beslutningerne på deres vegne. Vi skal give dem et Fortsættes side 5 4
5 klart billede af egne styrker og begrænsninger, og vi skal give dem viden om uddannelses- og jobmuligheder, så de bliver kompetente til at handle. De skal blive herrer i eget hus, forklarer Kristian Lund. Coacher dem gennem praktikken Et kendetegn for elever med generelle indlæringsvanskeligheder er, at de mangler selvtillid. De er nervøse for ud-ad-huset-aktiviteter og oplever ofte erhvervspraktik og introkurser som stressende og angstfremkaldende. Tidligere måtte lærerne gang på gang konstatere, at eleverne meldte sig syge, når de skulle i praktik. Det forhold har udskolingsaktiviteterne ændret dramatisk. De sidste tre år har vi kun haft én sygedag med en elev i praktik. Vi tager på forbesøg med eleverne og gør meget ud af at have samtaler med dem inden praktikken, så de er godt forberedte på, hvad der skal ske. Samtidig skriver jeg til forældrene og fortæller, at det er vigtigt, at de sender eleverne af sted, selvom eleverne siger, de har ondt i maven. Jeg sender sms er til eleverne og kommer på praktikbesøg, så de føler sig coachede hele tiden. De kan også altid skrive til mig. Der kan gå helt sport i at få dem igennem praktikken og opleve, hvor stolte de er bagefter. De har lært noget om sig selv og arbejdspladsen, og enkelte kommer tilbage fra praktikken med feriejobs eller lønsedler. Blandt tidligere elever er der nogle, der i dag arbejder som smed, maler, bager, lastbilchauffør og delikatesseassistent, men fælles for dem alle er, at vejen til arbejdsmarkedet ikke forløber let og glidende, fortæller Kristian Lund. Tæt samarbejde med UU Aalborg Udskolingsklassen tæller elever fra årgang. De er i praktik to x to uger i hvert skoleår. Hertil kommer introkurser på AMU Nordjylland, Lundbæk Landbrugsskole, Tech College og Aalborg Produk - tions skole. Der kan arrangeres ekstra praktik, hvor det skønnes givende, og lærerne opmuntrer eleverne til at søge fritidsjob. UU Aalborg er en central medspiller i udskolingsaktiviteterne. Sammen med UU-vejleder Cha lotte Kjeldsen forsøger lærerne at kvalificere de unges jobønsker ud fra deres styrker og svagheder. Chalotte Kjeldsen har sans for at finde praktikpladser i nærområdet i mindre virksomheder, der har forståelse for, at der måske skal bruges lidt mere tid på de unge end på andre praktikanter. Det er en elevgruppe, der har brug for megen vejledning. Jeg kan helt klart mærke, at lærerne arbejder med dem. De er rigtigt godt forberedte, når de skal i praktik. De ved, hvad de skal, og det har de brug for. Vi har mange succesoplevelser med praktikken. For selvom de unge er fagligt svage, har mange af dem masser af ressourcer til praktisk arbejde. I den her klasse er de også meget mødestabile, fortæller Chalotte Kjeldsen. Har fundet deres fag De unge fra specialklasserne fortsætter typisk på erhvervsgrunduddannelse, EGU, på STU den sær - ligt tilrettelagte uddannelse for unge med sær lige behov, på produktionsskole, landbrugsskole, AMU Nordjylland eller Tech College. Enkelte kommer i ny mesterlære, der er mere praktisk betonet end en almindelig læreplads. Jonas håber at komme i ny mesterlære efter sommerferien. Han er glad for klassens arbejde med at skrive ansøgninger og træne samtaler, fordi man lærer, hvordan man skal begå sig i det virkelige liv. Han har været i praktik i en børnehave og i en brugs, men flere praktikophold i et boligselskab har overbevist ham om, at han skal være ejendomsservicetekniker. Jonas far er varmemester og årsag til, at Jonas de seneste måneder har haft skolefri hver mandag for at arbejde i boligselskabet. Han har været på AMU Nordjylland for at snuse til uddannelsen som ejendomsservicetekniker, og den oplevelse har gjort ham endnu mere tændt på at få den læreplads, som boligselskabet næsten har lovet ham. Marius ved endnu ikke, om han bliver på Jobsamtaler kan også trænes gennem rollespil. Her byder Jonas Cecilie velkommen til plejehjemmet. Fortsættes side 6 5
6 Et af mange elementer i udskolingsarbejdet er, at eleverne hjælper til i skoleboden. Her er Katrine og Charlotte på arbejde. Besøget på AMU Nordjylland har gjort Jonas endnu mere tændt på at blive ejendomsservicetekniker. Frederikke har bl.a. været i praktik i en brugs, men hun ved endnu ikke helt, hvad hun vil efter skolen. Marius satser på en fremtid som tjener. Her er han fanget på et introkursus på Aalborg Produktionsskole. Byplanvejens Skole og tager 10. klasse med. Han har været i praktik som bl.a. lærer og pædagog og har hele tre gange været i praktik som tjener. Han er glad for tjenerfaget og har besluttet, at det er dét, han vil satse på. Det er spændende at være tjener, fordi man er med til at give kunderne en god dag. Jeg kan godt lide kundekontakten. Jeg kan også godt lide, at det hele går hurtigt og kan være lidt hårdt, siger Marius, der har fritidsjob i en Fakta-butik. Tidligere overvejede han at blive politimand eller ambulanceredder, men han har indset, at det er mere realistisk for ham at gennemføre en tjeneruddannelse end de to andre uddannelser. Flere solstrålehistorier Specialundervisningskonsulent Claus S. Peder sen, PPR Aalborg, har store forventninger til effekten af udskolingsaktiviteterne på Byplan vejens Skole. Claus S. Pedersen deltager i projektets dialoggruppe og har på nærmeste hold fulgt arbejdet med at styrke elevernes forudsætninger for at træffe beslutning om arbejde og uddannelse. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder har altid haft det svært, når de skulle ud af skolen. De er ofte nederlagsprægede, og nogle af dem kommer fra familier med begrænsede ressourcer. Med udskolingsprojektet er der håb om, at vi kan øge antallet af solstrålehistorier og minimere antallet af unge, der falder igennem og risikerer at ende i misbrug eller kriminalitet. I Aalborg Kommune er der 170 elever med generelle indlæringsvanskeligheder på otte skoler. De andre skoler har allerede været meget interesserede i at høre om Byplanvejens Skoles arbejde med udskolingsaktiviteter. Derfor er jeg også sikker på, at skolerne vil gøre brug af de undervisningsmaterialer, der bliver udarbejdet i projektet, siger Claus S. Pedersen. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax skole-kultur@aalborg.dk
SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2
SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar
Læs mereFælles Skoleudvikling
Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereUdviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov
Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereELEVER, SOM ER INKLUDERET?
LÆRERKURSUS I INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER Trives du bedst med ELEVER, SOM ER INKLUDERET? INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN? Læsning og skrivning er byggeklodser, som er nødvendige
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereFakta om Ordblindetesten:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold
Læs mereHedensted kommunes ordblindeprocedure
Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie
Læs mereSTU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup
STU Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup Hvem er vi? Treårig ungdomsuddannelse Udannelsestilbud for 16-25-årige unge med vidt forskellige vanskeligheder Består
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs mereOrdblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet
Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereSprogpilot Fredensborg
1 Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen Udgivet af: Center for Skole og Dagtilbud, Fredensborg Kommune. Version: 2.1 Versionsdato:
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereSærligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)
Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereNYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013
Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereEr mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter
Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereSærligt Tilrettelagt Uddannelse STU
Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at
Læs mereSøndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereNAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!
NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus
Læs mereGrøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole
Grøn omsorg Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Uddannelsesmuligheder i grønne sektor Erhvervsuddannelser mulighed for alle unge Gartner, dyrepasser, greenkeeper,
Læs mereDybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mereHillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs mereKursustilbuddet i vognene er rettet mod elever på mellemtrinnet, primært elever fra 4. klasse.
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: Forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Læs mereMålgruppebeskrivelse. Fysiske rammer. at de kan have sociale vanskeligheder. Specialtilbuddet til elever med generelle
Mariager Skole Målgruppebeskrivelse at de kan have sociale vanskeligheder Specialtilbuddet til elever med generelle indlæringsvanskeligheder i Mariagerfjord Kommune er placeret på Mariager Skole (8. 10.kl.)
Læs mereKompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.
Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6. klasse Program Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Ordblindhed/dysleksi Hvilke udfordringer stiller en
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereVejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen
Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er
Læs mereLæseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center
Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereEn indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?
En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder
Læs mereSÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2
SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes
Læs mereForældre Undervisning
Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereViborg Kommunes Læringscenter for Læsning
Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning Indhold Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning... 3 Hvorfor er Læringscenter for Læsning en god ide?... 5 Hvordan foregår undervisningen?... 5 Hjælpemidler...
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereStrategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune. August 2019
Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune August 2019 1 Indhold Indledning 3 Fakta om skolens forpligtelser i forhold til afdækning af ordblindhed 4 Forslag
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mere2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer
SÅDAN GØR VI November 2010 Spændende forsøg med netbooks i indskolingen på Tornhøjskolen Side 1-3 Små elever skriver sig til læsning der snakker eller løber rundt. Alle elever sidder pænt på deres stole
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereOrdblinde elever i 7. 10. klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens G-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte G-klasse, er du velkommen
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereNAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!
NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereEN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV
EN SÆRLIG SKOLE TIL SÆRLIGE BEHOV OM OS Stubbekøbing Efterskole har siden oprettelsen i 1999 været stærkt engageret i målgruppen af unge med særlige behov, eller som det er blevet populært at sige - unge
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereForældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereForældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning
Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.
Læs mereELEVER OG FORÆLDRE Efterskolen på Synscenter Refsnæs
ELEVER OG FORÆLDRE Efterskolen på Synscenter Refsnæs Den nationale efterskole for unge med synsnedsættelse (8., 9. og 10. kl.) Indholdsfortegnelse Efterskolen for dig, som er ung og har en synsnedsættelse
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereVejledning i 7. klasse Fælles for alle elever
Bilag 1: Udspecificering af grundydelser Nedenstående er en oversigt over de opgaver, som Langeland og Ærø Kommuner, jf. samarbejdsaftale om UU Sydfyn, køber af Svendborg Kommune. Nedenstående er opstillet
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereITK-klassen Haderslev kommunes kursusrække i it-kompenserende hjælpemidler
ITK-klassen Haderslev kommunes kursusrække i it-kompenserende hjælpemidler Forældrekommentarer til ITK-klasse tilbuddet: ITK har hjulpet vores den store dreng utroligt meget. ITK gør, at han nemmere kan
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereSprogpilot Fredensborg
Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen 1 Udgivet af: Center for Læring, Fritid og Sundhed, Fredensborg Kommune. Version: 1.0 Versionsdato:
Læs mereJeg kommer heller ikke i morgen
Jeg kommer heller ikke i morgen Noemi Katznelson Status på EUD 72 % af lærerne på eud oplever, at andelen af dårligt motiverede elever er vokset 54 % af lærerne tror frafaldet vil stige MEN 65 % af eleverne
Læs mereStensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre
Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning
Læs mereEn skole med indsigt
En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,
Læs mereEt tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis:
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Læs mereEt tilbud til ordblinde elever
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereDagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015
Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereLæs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket
Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket Baggrund Mølleskolen er en stor folkeskolen i Skanderborg Kommune. Skolen har ca. 950 elever incl. specialklasserækker. Der er til skolen tilknyttet
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereStrategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0
Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereProjekt Styrket Indsats
Projekt Styrket Indsats Det almene kompetenceløft En landsdækkende indsats målrettet ledige og beskæftigede www.psi.aof.dk Projekt Styrket Indsats (PSI) er et tilbud til virksomheder, fagforeninger, tillidsrepræsentanter,
Læs mereNår dit barn skal lære at læse
Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået
Læs mereSTU på Synscenter Refsnæs
Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere STU på Synscenter Refsnæs For unge blinde eller svagsynede Derfor! STU på Synscenter Refsnæs Indholdsfortegnelse Et STU-tilbud med syn på side 3 Formålet
Læs mereSå er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.
Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereUdskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse
Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mere