Et sammenhængende akutsystem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et sammenhængende akutsystem"

Transkript

1 N O T A T Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del af akutsystemet, herunder almen praksis, men forholder sig også til, hvordan regionerne ser kommunernes rolle i det samlede akutsystem. Notatet udstikker de overordnede konturer for akutsystemet set fra et regionalt perspektiv. En række af de beskrevne elementer i akutsystemet kræver en efterfølgende udfoldning, herunder en afklaring af snitflader til ydelser leveret af politi og brandvæsen. 2. Hovedlinjer i en ny akutstruktur Tilgængelighed 24 timer i døgnet alle ugens dage og uanset hvor man bor i landet er udgangspunktet for regionernes forslag til ny akutstruktur. Borgere med behov for akut sundhedsfaglig hjælp skal sikres kompetent, hurtig, effektiv og lige adgang til akutsystemet. Sammenhæng på tværs af akutsystemets mange aktører skal understøtte gode og sammenhængende patientforløb, hensigtsmæssig arbejdsdeling samt en bedre udnyttelse af de sundhedsfaglige ressourcer. Akutsystemet skal sikre tryghed for borgerne, og systemet skal være kendetegnet ved entydighed, så borgerne ikke er i tvivl om, hvor de skal henvende sig, når de har behov for akut hjælp. Dette er forudsætningen for, at borgerne får den rette rådgivning og/eller behandling på rette tid og sted. Regionernes forslag til ny akutstruktur omfatter fem overordnede elementer: 1. Der skal sikres sammenhæng mellem akutsystemets aktører/ydelser, herunder fælles akutmodtagelser, præhospitale tilbud, almen praksis og kommunernes akuttilbud.

2 2. Ved alle akutte henvendelser til sygehusvæsenet skal borgerne tilbydes den rette behandling, det rette sted uden unødig ventetid. 3. Ved akut tilskadekomst og akut sygdom, hvor der er behov for øjeblikkelig hjælp, kontaktes 112 hele døgnet. Når et opkald til alarm 112 har et sundhedsfagligt indhold, skal en sundhedsfaglig person kobles på samtalen. 4. Ved tilskadekomst og akut sygdom, hvor der ikke er behov for øjeblikkelig hjælp, kontaktes: i dagtid (kl ) praktiserende læge i vagttid (kl samt weekend/helligdage) en landsdækkende akuttelefon (med et landsdækkende telefonnummer), som er en visiterende og rådgivende funktion betjent af sundhedsfagligt personale. Akuttelefonen er døgnåben og kan benyttes af turister samt borgere, som har akut behov for at blive tilset af en læge, og som ikke kan komme i kontakt med sin alment praktiserende læge eller opholder sig langt fra sin praktiserende læge. 5. Lægevagten som selvstændig struktur erstattes af et integreret system, hvor borgerne visiteres og rådgives af sundhedsfagligt personale, når de ringer til akuttelefonen, kombineret med praktiserende læger i behandlende funktioner i de fælles akutmodtagelser og på skade- og akutklinikker. 6. Akuttelefonen og vagtcentral/amk integreres organisatorisk og fysisk, hvor det kan lade sig gøre, således at borgerne sikres, at der tages hånd om deres situation også hvis borgerne ringer til det forkerte telefonnummer. 7. Personalet, der bemander funktionerne i akutsystemet, skal have de rette faglige kvalifikationer og skal sikres den fornødne kompetenceudvikling. Side 2 Forslaget betyder, at der fremover skal satses på et mere forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner, således at de regionale og kommunale akuttilbud i højere grad samtænkes for at sikre sammenhængende patientforløb. Endvidere forudsætter forslaget til ny akutstruktur efter- og videreuddannelse af personale, opgaveglidning, tværregionale retningslinjer for behandling, udstyr, monitorering samt etablering af en it-struktur, der gør det muligt, at data fra et system kan tilgå andre it-systemer.

3 3. Uhensigtsmæssigheder i den nuværende akutstruktur På det akutte område har hovedfokus de seneste år været en betydelig centralisering af indsatsen ved at samle behandlingen på en række store fælles akutmodtagelser. Formået hermed er at sikre en ensartet, høj kvalitet i indsatsen for de akutte patienter ved at sikre, at den påkrævede sundhedsfaglige ekspertise er til stede døgnet rundt. Speciallægen skal i front, og de fem akutspecialer skal være repræsenteret i de fælles akutmodtagelser. Side 3 Centraliseringen af sygehussektorens akutopgaver løser dog ikke alle uhensigtsmæssigheder på det akutte område. Akutsystemet er præget af en uhensigtsmæssig strukturel opdeling mellem lægevagt, skadestuer/akutmodtagelser og kommunale akuttilbud. Det kan betyde usammenhængende patientforløb og kan skabe utilfredsstillende og uforståelige overgange mellem sektorerne for den enkelte patient. Der er behov for nytænkning, så fremtidens akuttilbud kan fungere som et integreret system med fokus på sammenhæng, tilgængelighed og effektivitet. Samtidig er der brug for forbedringer inden for de enkelte led i det nuværende akutsystem. Der skal ske en integration mellem sygehusenes akutmodtagelser/skadestuer og lægevagtsordningen. Lægevagten er organiseret i henhold til sin egen overenskomstmæssige logik og incitamenter, og der samarbejdes kun i meget begrænset omfang mellem skadestue og lægevagt, selvom disse ofte ligger dør om dør. Manglende adgang til praksispersonale, diagnostik og behandlingsudstyr kan sætte begrænsninger i forhold til de typer af behandlinger og den kvalitet, som kan tilbydes i lægevagten. Manglende tilgængelighed i almen praksis er ofte hindrende for hurtig adgang til akut behandling for de patienter, som ikke er så akut syge, at de ringer 112. Manglende tilgængelighed resulterer i, at borgerne er nødsaget til at henvende sig andre steder enten til 112, lægevagt, skadestuen eller den fælles akutmodtagelse. Dette medvirker til et pres på systemet, idet de definerede indgange til akutsystemet ikke er gearet til at modtage borgere, som burde være behandlet på andre niveauer i sundhedsvæsnet, og ligesom det modvirker veltilrettelagte og optimale patientforløb. 4. Forslag til fremtidig akutstruktur Udgangspunkt i borgerens behov Målet er, at borgere hele døgnet har let adgang til akut sundhedsfaglig hjælp af høj kvalitet. Akutsystemets organisering skal sikre tryghed for

4 borgerne, dels ved at skabe klarhed om, hvordan man får adgang til akut hjælp, dels ved at understøtte sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Side 4 Den fremtidige akutstruktur skal således være kendetegnet af entydighed, tilgængelighed, ansvarlighed, kvalitet og effektivitet. Indgangen til akutsystemet sker gennem: 112 (med sundhedsfaglig disponering) ved behov for øjeblikkelig hjælp i forbindelse med alvorlig sygdom, ulykke eller livstruende situationer døgnet rundt. Adgang via almen praksis. Ved mindre alvorlige akutte skader og - sygdom kan borgerne hele døgnet ringe til deres egen læges telefonnummer. o I tidsrummet kl på hverdage skal almen praksis håndtere akut sygdom og skader af mindre alvorlig karakter. Almen praksis telefonsystemer skal omfatte en akutlinje, der giver mulighed for at komme hurtigt igennem til læge eller praksispersonale ved akut sygdom og lettere skader. Hvis almen praksis ikke besvarer akutopkald inden for et kort, veldefineret tidsrum, stilles opkaldet videre til akuttelefonen, som kan hjælpe borgeren med deres akutte sundhedsproblem. o Uden for almen praksis åbningstid kan borgerne enten ringe til egen alment praktiserende læge, hvorefter borgeren automatisk bliver viderestillet til akuttelefonen eller direkte til en ny fælles akuttelefon. En ny akuttelefon et landsdækkende telefonnummer, som er indgang til akutsystemet for mindre alvorlige akutte henvendelser kl på hverdage. o Akuttelefonen er døgnåben for turister og andre, der ikke har adgang til akutsystemet via almen praksis. Akuttelefonen kan således benyttes af akut syge eller tilskadekomne borgere, som ikke kan komme i kontakt med sin alment praktiserende læge, enten fordi egen læge ikke tager telefonen, eller fordi borgeren opholder sig i en anden del af landet. o Akuttelefonen kan visitere borgerne til regionale og kommunale akuttilbud.

5 De tre indgange beskrives nedenfor. Side 5 Behov for øjeblikkelig hjælp kontakt 112 Ved akut tilskadekomst og akut, alvorlig sygdom, hvor der er behov for øjeblikkelig hjælp, kontaktes 112. Den præhospitale indsats er i den akutte situation af stor betydning for et godt patientforløb og et tilfredsstillende udkomme. En forudsætning herfor er, at der skabes mulighed for en effektiv indsats med høj faglig kvalitet. Dette indebærer, at den rette hjælp sendes til det rette tilfælde i rette tid. Regionerne har i dag allerede et fintmasket net af ambulancer og andre præhospitale ressourcer, som er en central del af et sammenhængende akutsystem. Da de samlede præhospitale ressourcer er begrænsede og på flere punkter forskellige, gælder det om at disponere den rette ressource straks. Forudsætningen herfor er en sundhedsfaglig vurdering af anmelders oplysninger fra starten af opkaldet, samt viden og kendskab til de mulige konsekvenser af disse. Dette giver mulighed for at vælge netop den præhospitale ressource, som er nødvendig og tilstrækkelig. Dertil kommer den sundhedsfaglige rådgivning, der kan gives til borgeren som hjælp til selvhjælp i den akutte situation, indtil hjælpen er fremme. Denne optimale proces kan opnås ved, at 112 modtager alarmopkaldet, vurderer og stedfæster dette, samt i tilfælde af opkald med et sundhedsfagligt indhold etablerer en medlyttefunktion til det sundhedsfaglige personale, som altid er parat på regionens vagtcentral/amk. Så snart 112- personalet har fuldført deres del af opgaven, overgår samtalen helt til den sundhedsfaglige person, som også vurderer og disponerer den rette hjælp i samarbejde med det tekniske personale i vagtcentralen. I forbindelse med et sammenhængende akutsystem, herunder optimale patientforløb, er det afgørende, at de sundhedsrelaterede koordinerende funktioner samles, gerne også fysisk. Der vil her blive tale om samling af vagtcentral, AMK og akuttelefonen. Denne enhed kan eventuelt placeres i relation til en fælles akutmodtagelse, dog skal der kun være tale om én funktion i hver region.

6 Tilskadekomst og sygdom i dagtiden, hvor der ikke er behov for øjeblikkelig hjælp kontakt egen læge Mellem 08 og 16 på hverdage skal borgerne kontakte egen læge ved lettere tilskadekomst og akut sygdom, hvor der ikke er behov for øjeblikkelig hjælp. Side 6 Almen praksis indgår hermed som frontlinje og gatekeeper i det akutte beredskab og forventes at håndtere opgaver på akutområdet i dagtiden. Dette forudsætter bl.a. en væsentligt forbedret tilgængelighed i almen praksis. Almen praksis har følgende handlemuligheder i forhold til behandling af akut sygdom og skader: vejlede patienten om egenomsorg afslutte behandling ved telefonkonsultation behandle patienten i praksis aflægge sygebesøg hos patienten henvise til akutmodtagelse med adgang til røntgen, scanning, ultralyd og laboratorieundersøgelser henvise til skade-/akutklinik/nærsygehus henvise til subakut undersøgelse/behandling i sygehusregi, speciallægepraksis eller andre praktiserende sundhedspersoner henvise til planlagt undersøgelse/behandling på sygehus, hos praktiserende speciallæge eller andre praktiserende sundhedspersoner henvise til akutte eller elektive psykiatriske tilbud henvise til hjemmesygepleje og andre kommunale tilbud. Akutlinje i almen praksis telefonsystemer Telefonsystemerne i almen praksis skal fremover have en akutlinje, der giver mulighed for at komme hurtigt igennem til læge eller praksispersonale ved akut sygdom og lettere skader. Telefonsystemet skal omfatte en overløbsfunktion, så akutopkald automatisk viderestilles til en døgndækket akuttelefon, hvis almen praksis ikke besvarer opkaldet inden for et kort, veldefineret tidsrum. Hermed sikres alle borgere akut hjælp, også når tilgængeligheden i almen praksis er utilstrækkelig. For at undgå, at borgere anvender akutlinjen uhensigtsmæssigt til ikkeakutte henvendelser, skal personalet på akuttelefonen instrueres i at sende ikke-akutte henvendelser retur til almindelig henvendelse til almen praksis.

7 Almen praksis som gatekeeper til det akutte system Almen praksis rolle i det akutte beredskab hænger tæt sammen med den overordnede vision for almen praksis som en stærk frontlinje og gatekeeper i forhold til resten af sundhedsvæsnet. I den forbindelse er det centralt, at almen praksis i de kommende år udvikles i retning af større lægehuse, der har mulighed for at organisere sig med praksispersonale, akuttider og faciliteter til akut behandling. Side 7 Mange lægepraksis håndterer allerede i dag en del akutopgaver, men dette varierer alt efter praksis interesser og øvrige akuttilbud i lokalområdet. Det skal vurderes, om mere udbredt og systematisk varetagelse af akutopgaven i almen praksis giver behov for efteruddannelse af praktiserende læger og praksispersonale, bl.a. ift. småkirurgiske kompetencer. Samtidig skal tilgængeligheden i almen praksis forbedres væsentligt, når almen praksis skal være gatekeeper og frontlinje for alle akutte henvendelser i dagtiden. Hvis det er vanskeligt at komme i kontakt med almen praksis, kan konsekvensen blive, at for mange borgere i stedet benytter sig af 112 eller akuttelefonen i dagtiden. Der skal derfor opstilles og monitoreres på servicemål for telefonisk tilgængelighed i almen praksis, herunder servicemål for responstid på praksis akutlinje. Derudover skal der monitoreres på, hvor ofte borgerne bliver ufrivilligt viderestillet til akuttelefonen. Tilskadekomst og akut sygdom uden for dagtid (16-08 samt weekend/helligdage), hvor der ikke er behov for øjeblikkelig hjælp - kontakt akuttelefonen Uden for egen læges åbningstider er borgernes primære indgang til sundhedsvæsnet en ny akuttelefon, som kontaktes ved tilskadekomst og akut sygdom, hvor der ikke er behov for øjeblikkelig hjælp. Lægevagten som selvstændig struktur erstattes således af et integreret system, hvor de praktiserende læger indgår i visitations- og rådgivningsfunktionen i akuttelefonen kombineret med praktiserende læger i behandlende funktioner i de fælles akutmodtagelser og på skade-/akutklinikker. De praktiserende læger skal indgå som en integreret del af den samlede akutstruktur, og hermed fjernes den uhensigtsmæssige strukturelle opdeling, som i dag findes mellem lægevagt og skadestue. På den måde kan de vagthavende praktiserende lægers kompetencer bedre nyttiggøres i akutsystemet, samtidig med at de praktiserende læger får mulighed for at yde en bedre kvalitet ved fx at kunne trække på sygeplejefaglige kompetencer og diagnostiske faciliteter i akutmodtagelserne.

8 I den forbindelse med introduktionen af akuttelefonen er der behov for en sundhedspædagogisk indsats, for at befolkningen bliver klar over, hvilke ydelser de kan forvente i den nye struktur. Det er vigtigt at understrege, at akuttelefonen er en akutfunktion, ikke en servicetelefon, hvor man kan ringe til, hvis man har brug for et godt (ikke-akut) råd. Side 8 Akuttelefon: Sundhedsfaglig visitation Akuttelefonen bygges op som en sundhedsfaglig telefonvisitation med en visiterende og rådgivende funktion. Akuttelefonen bemandes af forskellige sundhedsfaglige kompetencer, herunder specialuddannede sygeplejersker med kompetencer i triage og akut behandling og praktiserende læger. Medarbejderne på akuttelefonen har følgende handlemuligheder: afslutte telefonisk med o rådgivning om egen omsorg o evt. receptudskrivning o anbefaling om kontakt til egen læge i dagtiden visitere til behandling på akuttilbud i sygehusregi o fælles akutmodtagelse med adgang til røntgen, scanning, ultralyd og laboratorieundersøgelser o visitere til skade-/akutklinik/nærsygehus o visitere til subakutte tilbud på sygehusniveau o visitere til psykiatrisk tilbud o visitere til hjemmebesøg (kun i særlige tilfælde og efter veldefinerede faglige retningslinjer) henvise til kommunale akuttilbud, herunder hjemmesygepleje viderestilling til 112 Praktiserende læger og specialuddannede sygeplejersker varetager i fællesskab rådgivning og visitation. Sygeplejersker og almen medicinere har mulighed for at konferere med og evt. viderestille borgeren til andet sundhedsfagligt personale, bl.a. også sundhedsplejersker. Henvisning, receptudskrivelse mv. foregår under lægeligt ansvar. Hermed opnås en mere hensigtsmæssig anvendelse af personaleressourcerne. Hvorvidt sygeplejersker eller læger skal varetage den indledende telefonvisitation afgøres i den enkelte region. I forbindelse med etableringen af akuttelefonen skal hensyn til katastrofeberedskabet indtænkes.

9 Organisatorisk og ledelsesmæssig forankring af akuttelefonen De samlede akutfunktioner i regionen (med undtagelse af kommunale tilbud og almen praksis i dagtiden) indgår i en integreret organisation med et entydigt ledelsessystem. Side 9 Der skal være en tæt sammenhæng mellem akuttelefonen, de fælles akutmodtagelser, AMK, skade-/akutklinikker, praktiserende læger med akutopgaver i vagttiden. Det er op til de enkelte regioner at sikre en ledelsesmæssig og organisatorisk forankring, eksempelvis ved at én fælles akutmodtagelse koordinerer opgaver for det samlede akutsystem i regionen eller ved at oprette en selvstændig præhospital organisation. Der skal være et organisatorisk og fagligt samarbejde mellem akuttelefonen og betjening af sundhedsfaglige henvendelser til 112. Dette kan forstærkes gennem fysisk at lokalisere vagtcentral, AMK og akuttelefonen samme sted. Behandling af mindre alvorlige skader og sygdom i de fælles akutmodtagelser De fælles akutmodtagelser skal være udgangspunktet for diagnostik og behandling af akutte sygdomstilfælde og skader uden for almen praksis åbningstid. Dvs. at de funktioner, som pt. ligger i lægevagtskonsultationerne, lægges ind i behandlingsfaciliteter i tilknytning til fælles akutmodtagelser samt i skade-/akutklinikker, der organisatorisk kobles til de fælles akutmodtagelser. Via triage og fysisk og organisatorisk indretning af de fælles akutmodtagelser sikres tilgængelighed for akutte, men ikke alvorligt syge patienter, samtidig med at det sikres, at disse patienter fysisk og organisatorisk behandles i separate spor. Behandlingen af akutte, men ikke alvorligt syge patienter samt lettere tilskadekomne foretages af praktiserende læger eller andre almen medicinere i samarbejde med andet sundhedsfagligt personale og med adgang til akutmodtagelsens diagnostiske og behandlingsmæssige faciliteter. Disse praktiserende læger/almen medicinere kan med fordel være ansat på akutmodtagelserne og indgår således som en integreret del af akutmodtagelsens organisation, ligesom de indgår i akutmodtagelsens ledelsesmæssige system. Hermed opnås optimal kvalitet og arbejdsdeling, idet der drages nytte af de praktiserende lægers praksisspecifikke kompetencer, samtidig med at de praktiserende læger kan trække på akutmodtagelsens faglige kompetencer og udstyr.

10 De almen medicinske funktioner dækkes primært af praktiserende læger, der er tilknyttet akutarbejdet i de fælles akutmodtagelser som supplement til deres virke i praksis. Organiseringen af funktionen skal vurderes nærmere, idet den vil afhænge af ansættelsesforhold og overenskomstrelaterede forhold. Ændringen af akutstrukturen vil medføre et behov for ændring af overenskomsten for almen praksis, evt. overenskomster med øvrige faggrupper samt afklaring af personalejuridiske forhold. Side 10 Akutte lægebesøg Som borger har man uanset om man er i stand til at transportere sig selv til en fælles akutmodtagelse eller andet akuttilbud krav på at blive tilset af en sundhedsfaglig person ved akut sygdom eller tilskadekomst. Ved at tilse borgeren på en fælles akutmodtagelse eller et andet akuttilbud i stedet for i borgerens eget hjem sikres den bedste diagnostik og eventuelle behandling, idet der er faglig backup og relevante udstyr til stede. Borgerne skal dog ud fra nogle på forhånd fastlagte faglige og andre relevante kriterier stadig have mulighed for at modtage akutte lægebesøg, hvis det ikke er muligt selv at møde frem. For de borgere, som bør tilses på en fælles akutmodtagelse eller på et andet akuttilbud, men som ikke selv kan transportere sig dertil, kan der etableres kørselsordninger. Nære akuttilbud Der er behov for at udvikle nære akuttilbud, således at borgerne, uanset hvor de bor i landet, har mulighed for at blive tilset af en sundhedsfaglig person i tilfælde af akut opstået sygdom eller tilskadekomst. De nære akuttilbud tilrettelægges i den enkelte region, således at der tages højde for regionale geografiske forhold og den øvrige del af akutstrukturen. Udfordringen ved de nære tilbud er at sikre tilbud til alle borgere, uanset hvor de bor i landet, samtidig med at de sundhedsfaglige personaleressourcer anvendes bedst muligt. Det er derfor en regional opgave at etablere et passende antal akuttilbud som tager højde herfor. Medarbejdere på akuttelefonen skal have mulighed for at visitere til de nære akuttilbud, som eksempelvis kan være skade- og/eller akutklinikker samt større lægehuse. De nære akuttilbud bemandes efter en regional vurdering af kompetencebehov i det enkelte nære akuttilbud og har adgang til udstyr til behandling og diagnostik af generelle sygdomme og mindre skader i det omfang de enkelte regioner vurderer behovet herfor. De nære akuttilbud kan derudover med

11 fordel anvende telemedicin, således at der kan trækkes på den faglige kompetence på de fælles akutmodtagelser. Side 11 De nære akuttilbud skal organisatorisk kobles til de fælles akutmodtagelser og skal have en ledelsesmæssig reference i den fælles akutmodtagelse. Der skal sikres god infrastruktur til kommunikation mellem akuttelefonen, fælles akutmodtagelser og de nære akuttilbud. Samarbejde med kommuner For at sikre bedre og mere sammenhængende patientforløb skal der satses på et mere forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner, således at de regionale og kommunale akuttilbud i højere grad samtænkes, samtidig med at det sikres, at de kommunale tilbud også kan udløses akut. De kommunale tilbud er en del af den samlede sundhedsfaglige ydelse på akutområdet. Der er en regional forventning om, at de kommunale akuttilbud er tilgængelige døgnet rundt alle ugens dage. Faktaboks: Antal henvendelser til skadestue og lægevagt 2008 Henvendelser til skadestuen I alt: Somatisk skadestue: Psykiatrisk skadestue: Ydelser i lægevagten* I alt: Telefonkons. uden besøg: Konsultation: Besøg: Kilde: Sygesikringsregistret og Sundhedsstyrelsen Note*: Der findes ikke opgørelser over antal akutte henvendelser til almen praksis i dagtiden

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Enstrenget og visiteret akutsystem

Enstrenget og visiteret akutsystem Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden August 2013 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Enstrenget og visiteret akutsystem Retningslinjer og principper August 2013 Enstrenget og visiteret

Læs mere

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Baggrund Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2010 at igangsætte en kortlægning af det samlede akutområde med henblik

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland

Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland - sammenhænge, aktivitet og forslag til en fremtidig organisering af det akutte område. 1 1. Resume Det

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden.

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden. REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 1 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2 bilag Koncern Økonomi Indkøb Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Regionsrådet

Læs mere

Kendelse i Opmandssag. Praktiserende Lægers Organisation. mod. Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Kendelse i Opmandssag. Praktiserende Lægers Organisation. mod. Regionernes Lønnings- og Takstnævn Kendelse i Opmandssag (FV 2013.0113) Praktiserende Lægers Organisation (advokat Helene Amsinck) mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn (advokat Morten Ulrich) afsagt den 4. februar 2014 - 2 1. Indledning

Læs mere

kvaliteten i den danske lægevagtsordning

kvaliteten i den danske lægevagtsordning kvaliteten i den danske lægevagtsordning 2009 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Kvaliteten i den danske lægevagtsordning Sundhedsstyrelsen, 2009 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER

VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) MAJ 2012 Side 2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...3 2. Ventetider i akutmodtagelser og akutklinikker...6 2.1.

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

STYRKET AKUTBEREDSKAB

STYRKET AKUTBEREDSKAB STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Eskild Klausen Fredslund. Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden. Teknisk og økonomisk analyse

Eskild Klausen Fredslund. Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden. Teknisk og økonomisk analyse Eskild Klausen Fredslund Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden Teknisk og økonomisk analyse Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden Teknisk og økonomisk analyse kan hentes

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Kontakt til skadestue og politi på Brogården

Kontakt til skadestue og politi på Brogården Kontakt til skadestue og politi på Brogården Information om kontaktinfo til: Læge, vagtlæge, skadestue og politi når du laver aktiviteter på Brogården Sådan skal du gøre, hvis du eller en deltager bliver

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter Nr. 5 Ved akut sygdom - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet. 7 2. Principper for organiseringen

Læs mere

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Baggrund Region Midtjylland og

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Region Midtjyllands akutplan

Region Midtjyllands akutplan Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM

Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM DSS-seminar Onsdag d. 27. februar 2013 Michael Hansen-Nord Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse, FAM, OUH Odense Universitetshospital Sundhedsstyrelsen 1. Færre

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

I budgetaftalen 2015 fremgår det, at Region Sjælland skal etablere én indgang til akutområdet:

I budgetaftalen 2015 fremgår det, at Region Sjælland skal etablere én indgang til akutområdet: Én indgang til akutområdet Introduktion til akutområdet I budgetaftalen 2015 fremgår det, at Region Sjælland skal etablere én indgang til akutområdet: Ved akut sygdom har man et særligt behov for let adgang

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Akutflow opstartsmøde

Akutflow opstartsmøde Akutflow opstartsmøde Agenda Kort præsentation af projektet og status Brainstorm på nøgleudfordringer Sammensætning af projektgruppe jk og udformning af projektplan Eventuelt Afslutning med udenlandske

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse VURDERING AF DEN AKUT MEDICINSKE INDSATS I DANMARK 2005 2005 Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005 Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Telefonbetjening i Randers Kommune

Telefonbetjening i Randers Kommune Telefonbetjening i Randers Kommune Borgeren i centrum også i telefonen Formål Med denne præciserende beskrivelse af telefonbetjeningen i Randers Kommune, er det formålet at udstikke rammerne for, hvordan

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Regionalpolitisk program

Regionalpolitisk program Regionalpolitisk program Tag ansvar Regionalpolitisk program Vedtaget af Radikale Venstres Hovedbestyrelse 2012. 1. Regionerne et vigtigt demokratisk organ Demokratiet hviler på den enkle regel, at alle

Læs mere

INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER

INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER - akut indlagte patienter med uhensigtsmæssige behandlingsforløb Klare realistiske mål for sygehusbehandling Bedre overgange mellem sektorer

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 9. Indhold. Akutkampagne

Nyhedsbrev nr. 9. Indhold. Akutkampagne Tirsdag den 10. december 2013 Side 1 af 7 Indhold Akutkampagne... 1 Nye uniformer... 3 To afsnit har fået bugt med tryksår... 5 Mindre aktivitet i 2013... 6 Nyt eksponeringskammer... 7 Akutkampagne Region

Læs mere

FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014

FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014 FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014 1 2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger... 5 1.2 Ny sygehusstruktur nye akutmodtagelser... 9

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front LÆGEFORENINGEN Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser - speciallægen med i front Alle akutte patienter, der visiteres til de fælles modtagelser, skal tilses af rette læge på rette tidspunkt. Politikpapir

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Årsberetning for Lægevagten 2013

Årsberetning for Lægevagten 2013 Region Hovedstaden Center for Sundhed Årsberetning for Lægevagten 2013 Center for Sundhed Region Hovedstaden Årsberetning for Lægevagten 2013 Udgivet af Region Hovedstaden, Center for Sundhed, Kongens

Læs mere

Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012

Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012 Region Hovedstaden Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012 Udarbejdet af Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt J.nr. j.nr. 07-104724 Dato : 5. juli 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.301 af 21. juni 2007. (Alm. del).

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014

Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014 Akutberedskabet Administrationen Telegrafvej 5 2750 Ballerup Opgang 2, 3. sal Telefon +45 38 69 80 00 Direkte 29997936 Mail akutberedskabet@regionh.dk Web www.regionh.dk/akut CVR/SE-nr: 29190623 Dato:.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

DANNEBROGSGADE 12. Et botilbud for voksne sindslidende i Københavns Kommune under 108. KONTAKTINFORMATION

DANNEBROGSGADE 12. Et botilbud for voksne sindslidende i Københavns Kommune under 108. KONTAKTINFORMATION DANNEBROGSGADE 12 Et botilbud for voksne sindslidende i Københavns Kommune under 108. KONTAKTINFORMATION Dannebrogsgade 12, 1660 København V Personalet: 33 17 83 13 Leder: 33 17 81 50 Souschef: 33 17 81

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale Akuttilbud Fælles stue og køkken Samtalerum Værelse til overnatning Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

Patienters oplevelser af Region Hovedstadens akuthjælp

Patienters oplevelser af Region Hovedstadens akuthjælp Patienters oplevelser af akuthjælp 2014 Region Hovedstaden Patienters oplevelser af Region Hovedstadens akuthjælp - En del af en samlet evaluering af Region Hovedstadens akuthjælp Udarbejdet af Enhed for

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere