God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen"

Transkript

1 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

2 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr pdf KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Indhold 1. Forord Sammenfatning Arbejdsgruppe om kommunale akutfunktioner Nye tendenser i sundhedsvæsenet Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner Indsatser i kommunale akutfunktioner Sygeplejefaglige kompetencer, færdigheder og viden i kommunale akutfunktioner Bilag

4 4 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 1. Forord Kommunerne har i disse år et særligt fokus på kompetenceudvikling, kvalitetssikring og ensartning af ydelserne i det nære sundhedsvæsen. For at understøtte denne udvikling har KL igangsat faglige udviklingsprojekter, bl.a. omkring god praksis i kommunale akutfunktioner. De kommunale akutfunktioner er udviklet for at håndtere de pleje- og behandlingsmæssige udfordringer, udviklingen i sygehusvæsenet med nye behandlingsmetoder, ny teknologi, kortere indlæggelsestider og øget ambulant behandling, stiller kommunerne over for. Samarbejde mellem sygehus, kommune og almen praksis om akutte behandlings- og plejeindsatser til borgere med behov herfor er i den forbindelse afgørende, og behandling og pleje er derfor også et af de obligatoriske indsatsområder i Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. En del kommuner har i en årrække arbejdet med kommunale akutfunktioner. Andre kommuner er ved at etablere akutfunktioner og trækker bl.a. på de erfaringer, der allerede er gjort rundt om i landets kommuner vedr. tilrettelæggelse, krav til særlige sygeplejekompetencer og samarbejde med læger i almen praksis, lægevagt og på sygehus. KL nedsatte i 2013 en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygeplejeselskab, Københavns Kommune, Helsingør Kommune, Greve Kommune, Aabenraa Kommune, Holstebro Kommune, Varde Kommune og Frederikshavn Kommune. Arbejdsgruppens opgave var at indsamle og beskrive erfaringer om praksis i kommunale akutfunktioner. Det er disse erfaringer, der udgør fundamentet for denne publikation. Hensigten er at give konkrete praksisnære råd til kommuner, der arbejder med akutfunktioner. Parallelt med dette arbejde har Sundhedsstyrelsen i 2014 offentliggjort faglige anbefalinger for kvaliteten i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje Læsevejledning I kapitel to sammenfattes arbejdsgruppens anbefalinger til god praksis i kommunale akutfunktioner. I kapitel tre redegøres for udbredelsen af akutfunktioner i kommunerne og rammerne for arbejdsgruppe om basisindhold i sygeplejefaglige kompetencer i akuttilbud præsenteres. I kapitel fire gennemgås centrale nye tendenser i sundhedsvæsenet, og deres betydning for den kommunale opgavevaretagelse på sundhedsområdet vurderes. I kapitel fem beskrives tilrettelæggelse af indsatser i kommunale akutfunktioner. Bl.a. beskrives akutfunktioners samarbejde med den almindelige hjemmesygepleje. Herudover beskrives akutfunktioners samarbejde med sygehuse og almen praksis. I kapitel seks beskrives basisindhold i kommunale akutfunktioner. I kapitlet beskrives dels kriterier for inklusion af borgere til kommunale akutfunktioner, dels karakteristika ved sygeplejefaglige indsatser i kommunale akutfunktioner. I kapitel syv beskrives indhold i sygeplejefaglige kompetencer i kommunale akutfunktioner, herunder rekruttering og vedligeholdelse af sygeplejefaglige færdigheder og kompetencer.

5 2. Sammenfatning God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 5 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet og udviklingen i demografi, et ændret sygdomsmønster med flere borgere med kronisk sygdom og flere ældre medicinske patienter stiller større krav til kommunernes forebyggelses- og plejeindsats. Kommunerne arbejder derfor med udvikling af sygeplejefaglige kompetencer i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen med det formål at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og hjemtage borgere, der efter at være afsluttet på sygehus fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Centrale aspekter ved god praksis i de kommunale akutfunktioner er sammenfattet neden for: Kommunale akutfunktioner er kendetegnet ved at være fleksible på tid og opgavetyper og er tilgængelige 24 timer i døgnet. Henvisningen til kommunale akutfunktioner sker typisk via praktiserende læge, vagtlæge eller via sygehus, fx i forbindelse med at en patient udskrives. Sker henvisningen fra et kommunalt tilbud, afgør akutfunktionen i samråd med en læge, hvorvidt patienten skal indlægges eller modtage ydelser fra akutfunktionen. Kommunale akutfunktioner kan understøtte arbejdet i den almindelige hjemmesygepleje og medvirke til at opkvalificere denne. Det kan konkret ske, når nye kommunale sygeplejeindsatser, der bl.a. på grund af begrænset volumen varetages i kommunale akutfunktioner, med tiden bliver del af den almindelige hjemmesygepleje i takt med, at volumen øges og i takt med, at kompetencer og færdigheder i den almindelige hjemmesygepleje styrkes. Akutfunktionen kan hér have en konsulentfunktion i forhold til at introducere disse nye sygeplejefaglige opgaver i den almindelige hjemmesygepleje. Akutfunktionen kan styrke kommunens dialog med alment praktiserende læge, vagtlæge og sundhedsfagligt personale på sygehus. Målgruppen for indsatser i kommunale akutfunktioner er borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom, herunder både somatisk og psykiatrisk sygdom, eller akut nedsat funktionsevne. En stor del af indsatserne i akutfunktionen leveres efter ordination af en læge i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Sygeplejefagligt personale i akutfunktioner håndterer bl.a. borgere med komplekse og akutte problemstillinger, der ikke så ofte ses i den almindelige hjemmesygepleje. Det giver volumen i opgavevaretagelsen og sikrer, at sygeplejefagligt personale i akutfunktioner løbende vedligeholder deres kompetencer. Sygeplejefagligt personale i kommunale akutfunktioner skal have brede sygeplejefaglige kompetencer, viden og erfaring omkring observation, handling, planlægning, udredning, justering og opfølgning på den sygeplejefaglige indsats. Sygeplejefagligt personale skal herudover kunne agere og træffe selvstændige beslutninger i en uforudsigelig og omskiftelig hverdag. Særlige færdigheder og kompetencer i akutfunktionen erhverves løbende fx gennem relevant efteruddannelse og samarbejde med sygehus om supervision eller fælles skolebænk.

6 6 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 3. Arbejdsgruppe om kommunale akutfunktioner Med strukturreformen skabte man fundamentet for en udvikling af sundhedsvæsenet, hvor flere opgaver kan varetages uden for sygehusene i det nære sundhedsvæsen. I dag varetager kommunerne og praksisområdet således flere og ofte mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver end tidligere, og der bliver afprøvet nye modeller og nye former for indsatser, ligesom der er kommet fokus på behovet for mere tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde. Siden strukturreformen har kommunernes rolle i sundhedsvæsenet udviklet sig markant. De nye opgaver inden for borgerrettet og patientrettet forebyggelse, genoptræning og rehabilitering samt den stigende opgavetyngde i hjemmepleje og hjemmesygepleje omfatter alle dele af borgerens sygdomsforløb før og efter behandling på sygehus pct. af kommunerne har akutteams, der leverer sygeplejeindsatser i borgerens eget hjem. Yderligere 26 pct. af kommunerne planlægger at etablere et akutteam inden for det næste halve år. Herudover har 41 pct. af kommunerne akutpladser med døgndækket sygepleje, mens 55 pct. har akutpladser, der udover den særlige sygeplejefaglige indsats også har fokus på genoptræning og rehabilitering 2. Arbejdsgruppe om basisindhold i sygeplejefaglige kompetencer i akuttilbud En arbejdsgruppe i regi af KL har i 2013 indsamlet materiale og erfaringer om praksis i kommunale akutfunktioner. Arbejdsgruppen har beskrevet den kommunale praksis og drøftet de gode erfaringer med kommunale akutfunktioner. Beskrivel- Figur Kommunale akutfunktioner, 2013 (pct.). 1 I praksis er de fleste patientforløb samtidige, dvs. hvor behandling leveres samtidig med rehabilitering og pleje. 2 Spørgeskemaundersøgelse, KL, 2013

7 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 7 ser af gode erfaringer gennemgås i de følgende kapitler, og eksempler på centrale aspekter ved de kommunale akutfunktioner fremhæves i særlige bokse. Tekstboks 3.1. Arbejdsgruppe om basisindhold i sygeplejefaglige kompetencer i akuttilbud 3 En arbejdsgruppe med formandskab i KL har i 2013 defineret 1) basisindhold i sub-akutte/akutte pleje- og rehabiliteringsindsatser og 2) indholdet i sygeplejefaglige kompetencer samt krav til kompetenceniveauet hos det sundhedsfaglige personale med afsæt i de subakutte og akutte tilbud. Arbejdsgruppen har indsamlet eksisterende relevant materiale om kommunal praksis i akuttilbud til arbejdsgruppen, herunder konkret materiale vedrørende fx beskrivelser af sundhedsfaglige indsatser i akuttilbud, beskrivelser/procedurer for rekruttering af patienter til akuttilbud (fx inklusionskriterier, visitationsretningslinjer o. lign.), kommunal praksis for rekruttering af sundhedsfagligt personale til akuttilbud (fx jobprofiler, kompetenceprofiler, jobopslag o. lign.). Udover KL består arbejdsgruppen af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygeplejeselskab, Københavns Kommune, Helsingør Kommune, Greve Kommune, Aabenraa Kommune, Holstebro Kommune, Varde Kommune og Frederikshavn Kommune. Rammer for arbejdsgruppens arbejde Der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens, Danske Regioners og KL s fælles definition af subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser fra december Dog er der alene fokus på den sygeplejefaglige indsats i kommunale akutfunktioner. Den rehabiliterende indsats, der kan tilbydes af fx ergo- og fysioterapeuter i de kommunale akutfunktioner, berøres ikke i dette arbejde. Patientens behov skal være omdrejningspunktet for etableringen af en akutfunktion. Akutfunktionen vil ofte bidrage til det samlede sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Behandlingskvalitet, patientsikkerhed og understøttelse af LEONprincippet bør være styrende for tilrettelæggelse af akutfunktionen. Opgaverne i akutfunktionen varetages af sygeplejersker og eventuelt social- og sundhedsassistenter. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at indsatser og behandlingsopgaver i de kommunale akutfunktioner bliver udført af autoriserede sundhedspersoner med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Sundhedsstyrelsen har i 2014 beskrevet uddannelser og kompetencer i kommunale akutfunktioner 5. Akutfunktionen er en del af hjemmesygeplejen. Det sygeplejefaglige personale i akutfunktionen er dermed også forpligtet i forhold til bestemmelserne i gældende bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen 6. Nogle kommuner har i en årrække arbejdet med akutfunktioner, mens andre først for nylig er begyndt at gøre sig erfaringer med denne kommunale funktion. Indsatser og erfaringer med akutfunktionerne bør derfor løbende evalueres med henblik på at understøtte en fortsat kvalitetsudvikling af de kommunale akutfunktioner. 3 Kommissorium for arbejdsgruppe om basisindhold i sygeplejefaglige kompetencer i akuttilbud er vedlagt som bilag 1. 4 Definition af subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser til ældre medicinske patienter, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL, Akut indsats defineres her som indsats leveret inden for få timer. Subakut indsats defineres som indsats leveret næste dag. 5 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen, Bekendtgørelse nr af 21. december 2007 om hjemmesygepleje og vejledning nr. 102 af 11. december 2006.

8 8 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 4. Nye tendenser i sundhedsvæsenet Der sker i disse år en kraftig udvikling af sundhedsvæsenet ikke bare i Danmark men i hele den vestlige verden. Udviklingen er karakteriseret ved, at der er et fokus på at udvikle det nære sundhedsvæsen, så det bl.a. kan håndtere de store udfordringer, som forventes de kommende år med flere ældre og flere borgere med kronisk sygdom og nedsat funktionsevne. Både i sygeplejen og trænings- og rehabiliteringsindsatsen opruster kommunerne derfor 7. Herudover har næsten samtlige kommuner i dag patientrettede forebyggelsestilbud til de store patientgrupper med kronisk sygdom (diabetes, hjertekarsygdom og KOL), 64 pct. af kommunerne har tilbud til personer med muskelskelet lidelser og 89 pct. af kommunerne har tilbud til personer med kræft 8. Udviklingen er også karakteriseret ved en omlægning af aktiviteten i sygehusvæsenet, bl.a. på grund af bedre og mere skånsomme behandlingsmetoder. Sygehusene bliver færre og mere specialiserede, indlæggelsestiderne bliver stadig kortere og behandlingen sker i stigende grad ambulant. Der bliver herudover længere afstande mellem sygehuse med akutmodtagelser, hvilket modsvares af en opgradering af det præhospitale beredskab, så der kan iværksættes behandling allerede i borgerens eget hjem. Udviklingen er herudover karakteriseret ved, at nogle indsatser, der traditionelt er blevet håndteret i sygehusregi, i stigende grad varetages i det nære sundhedsvæsen ofte gennem delegation fra behandlingsansvarlig læge. Denne udvikling er bl.a. dokumenteret i en kortlægning blandt kommunerne i Region Syddanmark 9. Figur 4.1. Patientrettet forebyggelse i kommunerne (pct.). 7 Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen, centrale tal fra KL s dataindsamling, KL, Spørgeskemaundersøgelse, KL, Sundhedsydelser i den kommunale sygepleje, Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark, 2012 (internt papir).

9 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 9 Som følge af strukturreformen har kommunerne fået et større ansvar for at håndtere patienter, der efter endt sygehusbehandling fortsat har behov for omfattende behandling og (syge)pleje. Det ses bl.a. ved, at 43 pct. af de borgere, der henvises til hjemmesygeplejen, er sygehushenviste 10. Herudover stiller udviklingen i demografi, et ændret sygdomsmønster med flere borgere med kronisk sygdom og flere ældre medicinske patienter krav om et veludbygget nært sundhedsvæsen, der kan løfte flere og mere komplekse sygeplejeopgaver og om tværsektorielt samarbejde i konkrete patientforløb. Der er særligt i forhold til indlæggelse med forebyggelige diagnoser, akutte korttidsindlæggelser og genindlæggelser et stærkt kommunalt forebyggelsespotentiale 11. Der er fx evidens for, at genindlæggelser, som finder sted få dage efter udskrivelse fra sygehus, kan skyldes problemer ved overgangen fra sygehus til kommune eller problemer ved den initiale behandling i hjemmet 12. Der er også evidens for, at genindlæggelser, som finder sted efter patienten har været hjemme nogen tid, kan skyldes uhensigtsmæssigheder ved de opfølgende kommunale initiativer samt den gennemgående plejeindsats i kommunen. De kommunale indsatser handler også om at styrke samarbejdet med praktiserende læger og/eller sygehus om gode udskrivningsforløb, fx god forløbskoordinering i udskrivningen i samarbejde med sygehuset og opfølgende hjemmebesøg af den kommunale hjemmesygeplejerske og alment praktiserende læge, når patienten udskrives fra sygehus. Fx har eller forventer mere end 90 pct. af kommunerne i 2013 at etablere opfølgende hjemmebesøg sammen med praktiserende læge 13. Effektiv IT-understøttelse af kommunikationen mellem kommunal hjemmesygepleje, sygehus og almen praksis er også en forudsætning for et godt samarbejde. De kommunale indsatser handler herudover om at implementere værktøjer til tidlig opsporing og systematisk identifikation af sygdomstegn, nedsat funktionsniveau og underernæring hos bl.a. den ældre medicinske patient 14. Hensigten er at sikre, at indsatser iværksættes, før borgeren får et behandlings- og/eller plejebehov, der nødvendiggør en akut sygehusindlæggelse eller en indsats i et kommunalt tilbud. Udviklingstendenser i kommunerne De kommunale indsatser i forhold til at nedbringe antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser handler bl.a. om, at styrke de sygeplejefaglige kompetencer i akutfunktioner med henblik på dels i de tilfælde, hvor det vurderes fagligt forsvarligt at tilbyde et kommunalt alternativ til en akut uhensigtsmæssig sygehusindlæggelse, dels at tilbyde en opfølgende sygepleje og behandlingsindsats, typisk efter ordination af en læge i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, når borgeren er afsluttet fra sygehus. 10 Det nære sundhedsvæsen, KL, Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, april Ibid. 13 Spørgeskemaundersøgelse, KL, Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat funktionsniveau og underernæring, Sundhedsstyrelsen, 2013.

10 10 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 5. Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner Kommunale akutfunktioner er organiseret forskelligt i kommunerne. Der kan særligt peges på to varianter: Akutteams og akutpladser. Den mest markante forskel mellem de to organiseringsformer er, at mens den sygeplejefaglige indsats i akutteams sker i borgerens hjem, herunder i plejebolig, så sker den sygeplejefaglige indsats ved midlertidigt ophold på akutpladser på en kommunal institution. I faktaboks 5.1. og 5.2. beskrives to konkrete kommunale eksempler på akutteam og akutplads. Faktaboks 5.1. Akutteam i Helsingør Kommune Helsingør Kommune har siden 1997 haft et akutteam, der yder sygepleje i borgerens hjem. En central forudsætning for at kunne yde sygepleje i borgerens hjem er, at borgeren skal kunne være alene i hjemmet mellem to besøg, og at borgeren skal være i stand til at kontakte akutteam ved pludselig opstået behov. Akutteam yder indsatser efter lægehenvisning, og akutteam er ikke underlagt den almindelige normering i hjemmesygeplejen. Arbejdsopgaver i akutteam er bl.a. akut observation i borgerens hjem (fx dehydrering, infektionssygdomme m.v.), iv-medicin og parenteral ernæring. Akutteam yder sparring med sygeplejersker og medarbejdere i hjemmesygeplejen om borgere, der er i risiko for indlæggelse (second opinion). Akutteam har desuden en indslusningsfunktion ift. nye sygeplejeopgaver i kommunen og yder praksisnær læring og undervisning i hjemme(syge)plejen. Akutteam består pt. af 9 sygeplejersker og 3 social- og sundhedsassistenter. Faktaboks 5.2. Akutplejeenhed København (Vigerslevhus) Akutplejeenhed København er normeret til 60 pladser. Målgruppen er dels medicinsk færdigbehandlede borgere fra sygehusene, som fortsat har behov for kompleks sygeplejefaglig indsats døgnet rundt, dels borgere fra eget hjem med behov for midlertidig døgnsygepleje med henblik på at forebygge sygehusindlæggelse. Arbejdsopgaver i Akutplejeenhed København omfatter bl.a. smertebehandling, ernærings- og væsketerapi, palliation samt forløb for borgere med flere sammenfaldende (kroniske) diagnoser. Akutplejeenheden består bl.a. af 19 sygeplejersker og 25 social- og sundhedsassistenter. Akutplejeenheden har herudover tilknyttet to speciallæger i almen medicin med samlet fremmøde på Vigerslevhus 2 ½ time to gange ugentligt. Særlige karakteristika ved kommunale akutfunktioner Der er i den kommunale praksis en række særlige karakteristika ved de kommunale akutfunktioner, der særligt skal fremhæves: Henvisning til kommunale akutfunktioner sker typisk via praktiserende læge, vagtlæge eller via sygehus fx i forbindelse med, at en patient udskrives fra sygehus.

11 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 11 Sundhedsfagligt personale på plejehjem, i ældreplejen eller i hjemmesygeplejen kan også henvise borgere til akutfunktionen. Akutfunktionen afgør hér i samråd med en læge, hvorvidt borgere skal indlægges på et sygehus, modtage ydelser fra akutfunktionen eller om de skal håndteres i den almindelige hjemmesygepleje. Kommunale akutfunktioner yder en tidsbegrænset indsats indtil borgerens tilstand er stabil. Typisk op til et par uger. Herefter overdrages borgeren evt. til den almindelige hjemmesygepleje med henblik på en fortsat sygeplejeindsats. Akutfunktionen er fleksibel på tid og opgavetyper og er tilgængelig 24 timer i døgnet. Figur 5.1. Samarbejde mellem akutfunktion og hjemmesygepleje I situationer, hvor hjemmesygeplejen har mange samtidige uplanlagte sygeplejefaglige opgaver, kan akutfunktionens fleksibilitet understøtte indsatsen i hjemmesygeplejen. Denne situation er illustreret i figur 5.1., hvor pilene angiver, at opgaver skubbes fra hjemmesygeplejen til akutfunktionen ( akutfunktion og hjemmesygepleje er i figurerne 5.1. og 5.2. samlet i en kegle, hvilket angiver, at akutfunktionen, omend den er skilt ud i organiseringen, er en del af hjemmesygeplejen og derfor forpligtet i forhold til bestemmelserne i gældende bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen). God praksis i kommunale akutfunktioner (tilgængelighed) Kommunale akutfunktioner er kendetegnet ved at være fleksible på tid og opgavetyper og er tilgængelige 24 timer i døgnet. Henvisningen til kommunale akutfunktioner sker typisk via praktiserende læge, vagtlæge eller via sygehus, fx i forbindelse med at en patient udskrives. Sker henvisningen fra et kommunalt tilbud, afgør akutfunktionen i samråd med en læge, hvorvidt patienten skal indlægges eller modtage ydelser fra akutfunktionen. Sundhedsvæsenet oplever med jævne mellemrum et ekstraordinært pres pga. influenzaudbrud eller lignende. Det øger presset på lægevagten, den praktiserende læge, sygehusenes akutmodtagelse og medicinske afdelinger samt den kommunale hjemmesygepleje. I disse tilfælde kan den kommunale akutfunktion understøtte kolleger i hjemmesygeplejen i kraft af akutfunktionens fleksibilitet på tid og opgavetyper. Akutfunktionens samarbejde med kolleger i hjemmesygeplejen Udviklingen af det nære sundhedsvæsen og omlægningen i sygehusvæsenet, herunder forbedrede og mere skånsomme behandlingsmetoder samt teknologiske fremskridt, gør, at grænserne for sygeplejefaglige indsatser i kommunerne hele tiden justeres, således at indsatser, der traditionelt er blevet håndteret i sygehusregi, i stigende grad varetages i den kommunale hjemmesygepleje i samarbejde med en læge. Kommunale akutfunktioner kan understøtte arbejdet i den almindelige hjemmesygepleje og medvirke til at opkvalificere denne. Det kan konkret ske, når nye indsatser, der bl.a. på grund af begrænset volumen varetages i kommunale akutfunktioner, med tiden bliver del af den almindelige hjemmesygepleje i takt med, at volumen øges og i takt med, at kompetencer og færdigheder i den almindelige hjemmesygepleje dermed styrkes. Denne

12 12 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen udvikling er illustreret i figur 5.2., hvor pilene angiver, at sygeplejefaglige kompetencer på grund af større volumen og styrkede kompetencer glider fra akutfunktionen til hjemmesygeplejen. Sygeplejefagligt personale i den kommunale akutfunktion kan i sådanne situationer have en konsulentfunktion i forhold til at introducere nye sygeplejefaglige opgaver i hjemmesygeplejen. Fx gennem undervisning, sidemandsoplæring og praksisnær læring 15. Figur 5.2. Kompetenceglidning fra akutfunktionen til hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner (videndeling og samarbejde) Kommunale akutfunktioner kan understøtte arbejdet i den almindelige hjemmesygepleje og medvirke til at opkvalificere denne. Det kan konkret ske, når nye kommunale sygeplejeindsatser, der bl.a. på grund af begrænset volumen varetages i kommunale akutfunktioner, med tiden bliver del af den almindelige hjemmesygepleje i takt med, at volumen øges og i takt med, at kompetencer og færdigheder i den almindelige hjemmesygepleje styrkes. Akutfunktionen kan hér have en konsulentfunktion i forhold til at introducere disse nye sygeplejefaglige opgaver i den almindelige hjemmesygepleje. Udover at introducere hjemmesygeplejen for nye sygeplejefaglige opgaver sparrer akutfunktionen også i 83 pct. af kommunerne med en akutfunktion med kolleger i den almindelige hjemmesygepleje om sundhedsfaglige problematikker i hverdagen 16. Og 30 pct. af kommunerne med en akutfunktion har indført en praksis, hvor akutfunktionen tilkaldes, når kolleger i hjemmesygeplejen og på plejecentrene vurderer, at borgeren er akut syg og i risiko for indlæggelse 17. Akutfunktionen foretager her en vurdering af borgeren sammen med praktiserende læge eller vagtlæge med henblik på at afgøre behovet for indlæggelse eller alternativt tilbud om kommunal indsats fra akutfunktionen. Kommunale akutfunktioners samarbejde med behandlingsansvarlige læger i almen praksis og på sygehus Kommunale akutfunktioner samarbejder typisk med læger i tre sammenhænge, nemlig i forbindelse med: vurdering af, om en borger skal indlægges på sygehus eller alternativt tilbydes en indsats i kommunens akutfunktion. varetagelse af lægeordineret behandling, fx i forhold til behandling efter patienten er udskrevet fra sygehus. udredning og behandling af patienter, som tilbydes en indsats i akutfunktionen. En stor del af indsatserne i de kommunale akutfunktioner skal, jf. kapitel 6, leveres efter ordination af en læge. Afhængig af patientens sygdomstilstand vil den kommunale sygepleje- og behandlingsindsats således skulle varetages i samarbejde med enten praktiserende læge eller med læge fra sygehuset, herunder læger fra fx de medicinske afdelinger, den fælles akutmodtagelse eller et diagnostisk center, jf. den fælles defini- 15 Det bemærkes, at sygeplejefagligt personale i akutfunktionen også kan have behov for at erhverve nye kompetencer og færdigheder. Det kan fx ske gennem efteruddannelse, færdighedskurser og fælles skolebænk med sygehus. 16 Spørgeskemaundersøgelse, KL, Opgørelsen er lavet for kommuner med akutfunktioner 17 Ibid

13 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 13 tion fra 2012 af subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser til ældre patienter og Sundhedsstyrelsens publikation om kvalitet i akutfunktioner i hjemmesygeplejen 18. Der er forskellig praksis for kommunernes samarbejde med læger, jf. eksemplerne i faktabokse Uanset samarbejdsform er det væsentligt at have fokus på patientsikkerheden, herunder at opgaverne varetages inden for klare rammer og med en klar ansvarsfordeling. Ansvarsfordelingen mellem de behandlingsansvarlige læger og hjemmesygeplejen tager udgangspunkt i bekendtgørelse og vejledning om autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). Faktaboks 5.3. Aftale mellem Københavns Kommune og speciallæger om ansættelse på akutplejeenhed København Københavns Kommune har i marts 2011 tilknyttet to praktiserende speciallæger i almen medicin på konsulentbasis til at komme på akutplejeenheden et antal timer pr. uge. Lægerne har i den forbindelse ansvar for den somatiske behandling og opfølgning af borgere samt supervision og instruktion af akutplejeenhedens personale. Formålet er at sikre en tættere og mere kontinuerlig lægefaglig opfølgning til borgerne. Faktaboks 5.4. Aftaler om lægefaglig dækning i kommunale akutfunktioner ved alment praktiserende læge I Roskilde Kommune og Greve Kommune er der indgået en 2 aftale med praksisudvalget i Region Sjælland om lægedækning på akutpladser. Aftalen indebærer bl.a., at der ansættes to lægekonsulenter til supervision af personalet på akutpladserne. Lægekonsulenterne varetager samtidig løbende kommunikation med deres kolleger i almen praksis vedrørende praktiske forhold, kommunikation m.v. Aftalen er indgået som led i de to kommuners deltagelse i det tværsektorielle projekt Den ældre medicinske patient: Optimering af akutindsatsen omkring Roskilde Sygehus, jf. Sundhedsstyrelsens pulje vedrørende samarbejde om (sub)akutte tilbud til ældre medicinske patienter. Faktaboks 5.5. Aftale mellem Holstebro Kommune og Hospitalsenhed Vest om iv-administration i hjemmesygeplejen I Region Midtjylland samarbejder kommunerne i vestklyngen med Hospitalsenhed Vest om, at sygehuset i forhold til intravenøs væske og antibiotika til patienter med dehydrering eller infektioner, særligt ukompliceret blærebetændelse og lungebetændelse, medsender ordineret væske/medicin m.v. vederlagsfrit til akutfunktionen til behandling i et nærmere aftalt antal dage af patienter, der er udskrevet fra sygehus, men fortsat modtager behandling under lægeligt behandlingsansvar. 18 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen, 2014.

14 14 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Det er lægen, der har det entydige behandlingsansvar. Derfor vil det styrke kvaliteten og indsatsen i de kommunale akutfunktioner, hvis der er større klarhed omkring ansvarsfordelingen mellem praktiserende læger og sygehusets læger, samt at disse er tilgængelige. Rammer for det konkrete samarbejde mellem kommunale tilbud, almen praksis og sygehus bør derfor beskrives i sundhedsaftalen, jf. faktaboks 5.6. Faktaboks 5.6. Obligatoriske sundhedsaftaler Kommunerne skal en gang i hver valgperiode i samarbejde med regionen lave en sundhedsaftale inden for en række obligatoriske indsatsområder. Fra 2015 vil dette samarbejde blive styrket og bl.a. betyde en sundhedsaftale i hver region, at almen praksis skal forpligtes via praksisplanen, og at aftalen bør beskrive en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejderes (både sundhedsfaglige og ikke-sundhedsfaglige) udførelse af lægelige ordinationer (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) fx ved medicingivning i eget hjem. Det bemærkes også, at sygehusene kan være med til at styrke kvaliteten af de kommunale akutfunktioner ved, at der etableres rammer for, at læger, sygeplejersker og andre autoriserede sundhedspersoner på sygehuset kan rådgive og vejlede sygeplejefagligt personale i akutfunktionen. Disse rammer bør ligeledes fastlægges i regi af sundhedsaftalerne. For at sikre sammenhæng i patientforløbet, er det desuden vigtigt, at sygehuse og kommunale tilbud etablerer et fælles ansvar omkring patienter, der udskrives, og som har behov for tæt opfølgning. Det handler ikke om at overdrage stafetten, men om at skabe et tæt samarbejde omkring de patienter, der har et særligt behov for det. Endelig vil det også styrke indsatsen i de kommunale akutfunktioner, hvis samarbejdet med alment praktiserende læge udbygges og tilgængeligheden til lægefaglig rådgivning om fx den af lægen iværksatte behandling øges. Praksisplanudvalg i regionerne skal fra 2014 understøtte, at tilrettelæggelsen af almen praksis sker i sammenhæng med regioner og kommuner, jf. faktaboks 5.7. Faktaboks 5.7. Regionale praksisplanudvalg Med ændring af sundhedsloven i juli 2013 indføres regionale praksisplanudvalg. Efter lovforslaget kan kommunerne i de nye praksisplanudvalg være med til at fastlægge, hvilke opgaver, som almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Af lovens bemærkninger fremgår det, at kommunerne særligt har behov og mulighed for at styrke samarbejde med almen praksis på følgende tre områder: Tilgængelighed, medicinhåndtering og sygebesøg.

15 6. Indsatser i kommunale akutfunktioner God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 15 Iflg. Sundhedsstyrelsens, Danske Regioners og KL s definition af subakutte og akutte pleje- og rehabiliteringsindsatser vil subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser primært være målrettet ældre patienter, som har behov for en subakut eller akut indsats fra sundhedsvæsenet, men hvor der ikke er behov for indlæggelse på sygehus. Det bemærkes, at definitionen er udarbejdet i forbindelse med handlingsplanen for den ældre medicinske patient. Målgruppen kan derfor godt være bredere, jf. neden for. Det fremgår også af definitionen, at problemstillingerne hos de ældre patienter eksempelvis kan være akut opstået sygdom eller forværring af en kronisk sygdom, herunder både somatisk og psykiatrisk sygdom, eller akut nedsat funktionsevne, fx i forbindelse med skader. Et gennemgående træk i de eksisterende akutfunktioner er, at indsatsen: Er rettet mod borgere, der i forvejen er kendt i kommunen, fx pga. kendt sygdomshistorik, og/eller fordi de er i kontakt med hjemmeplejen eller er i plejebolig, og hvor akut opstået sygdom eller forværring af eksisterende sygdom kræver en øget indsats 19. Det kan fx være skrøbelige ældre borgere med luftvejssygdomme. Er rettet mod borgere, der henvises til den kommunale akutfunktion via alment praktiserende læge eller vagtlæge pga. akut forværring af helbredstilstand eller funktionsniveau. Det kan fx være borgere med kronisk sygdom, der har lidt tab af funktionsniveau fx pga. underernæring eller væskemangel. Er rettet mod patienter, der efter udskrivning har komplekse pleje- og behandlingsbehov, og hvor håndteringen kræver særlige kompetencer hos hjemmesygeplejen. Det kan fx være terminalpleje eller pleje og behandling af borgere, der er blevet behandlet for kræft. God praksis i kommunale akutfunktioner (målgruppe) Målgruppen for indsatser i kommunale akutfunktioner er borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom, herunder både somatisk og psykiatrisk sygdom, eller akut nedsat funktionsevne. En stor del af indsatserne i akutfunktionen leveres efter ordination af en læge i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Sundhedsfaglige indsatser i kommunale akutfunktioner Sundhedsstyrelsen, KL og Danske Regioner fastslår i den fælles definition, at de subakutte og akutte pleje- og rehabiliteringstilbud skal døgnet rundt kunne levere en række sygeplejeindsatser, som kræver særlige kompetencer hos de involverede sundhedspersoner. Eksempler på dette er: observation af akut opstået sygdom eller akut opståede komplikationer til sygdom, væske- og ernæringsterapi, herunder sondeernæring, inhalationsbehandling og iltterapi, kateteranlæggelse og -pleje, i.v.-medicinering. 19 Flere kommuner har indført en praksis, hvor det sygeplejefaglige akutteam tilkaldes, når kolleger i hjemmesygeplejen og på plejecentrene vurderer, at borgeren er akut syg og i risiko for indlæggelse. Akutteam foretager her en vurdering af borgeren i samråd med praktiserende læge eller vagtlæge med henblik på at vurdere behovet for sygehusindlæggelse eller alternativt tilbud om en kommunal akutindsats.

16 16 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Tabel 6.1: Typiske indsatser i kommunale akutfunktioner Sygeplejefagligt problemområde, jf. indsatskatalog i part- Indsatser, der kan varetages, i akutfunktioner nerskab på sygeplejeområdet Udredning, observation og opfølgning Bevægeapparat Ernæring Hud og slimhinder Medicinhåndtering Respiration og cirkulation Udskillelse af affaldsstoffer Viden og udvikling (Tidlig opsporing) sygeplejefaglig sparring, udredning og observation og triage. Observation pga. akut opstået sygdom eller akut opståede komplikationer til sygdom. Kvalificering af observationer v. urinstix, blodprøver, blodsukker (diabetes), blodtryk, temperaturmåling, måling af iltmætning i blodet (saturation), urin og afføringsprøver. Observation efter faldepisoder (ikke tegn på brud eller hjernerystelse). Forberedelse til hospitalsindlæggelse (faste eller udrensning), nedlæggelse og anvendelse af nasal ernæringssonde. Sårpleje hos særlige patienter. Anlægge subcutan kanyle, anlægge venflon (iv-adgang), anvende centralt venekateter (CVK), væskebehandling, subkutant eller intravenøst, iv-medicinering, herunder morfin gennem morfinpumpe. Inhalation(sbehandling), sug af svælg, C-PAP, iltbehandling. Inkontinensvurdering, anlæggelse af kateter á demeure, pleje af borgere med allerede anlagt kateter, behandling af diarre og forstoppelse (klyx på rectalsonde), (pose) dialyse, (opstart af) hjemmedialyse. Terminalpleje (palliation). Typiske indsatser i de kommunale akutfunktioner er gengivet i tabel 6.1. Indsatserne er struktureret i forhold til de sygeplejefaglige problemområder, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og KL s fælles indsatskatalog 20/21. En stor del af de beskrevne indsatser leveres efter ordination af en læge i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed 22. Det bemærkes, at en del af de beskrevne indsatser i akutfunktionen også kan varetages af sygeplejersker i den almindelige hjemmesygepleje. Fx kan sårpleje og inkontinensvurdering varetages af specialsygeplejersker. Det er derfor ikke behovet for en konkret sygeplejefaglig indsats, der er afgørende for, om borgeren skal håndteres i kommunens akutfunktion. Ét træk ved indsatser i de kommunale akutfunktioner er, at de er rettet mod borgere med akut forværring af helbredstilstand eller funktionsniveau, og at borgeren har komplekse pleje- og behandlingsbehov (forskellen mellem grundlæggende og kompleks sygepleje er beskrevet i faktaboks 6.1.). Det gør, at sygdomsbilledet typisk er komplekst og præget af omskiftelighed, hvorfor sygeplejerskens observationsevne og viden omkring sygdomme, herunder deres indbyrdes sammenhænge og analyse og tolkning af borgernes samlede sygdomsbillede og forventet efterfølgende forløb med/uden behandling, er afgørende. Dette er gengivet i figur 6.1., hvor akutfunktionens arbejdsfelt er i øverste højre firkant. Akutfunktionen kan også i situationer, hvor hjemmesygeplejen har mange samtidige og uplanlagte (akutte) sygeplejefaglige opgaver, understøtte indsatsen i hjemmesygeplejen, jf. figur 5.1. Derfor strækker akutfunktionens indsatser sig også fra øverste højre firkant ind i øverste venstre firkant i figur Vejledning nr af 15. januar 2013 om sygeplejefaglige optegnelser. 21 Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser, KL, Bekendtgørelse nr af 11/12/2009 og vejledning nr. 115 af 11/12/2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed)

17 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 17 Fig Den kommunale akutfunktions arbejdsfelt. Faktaboks 6.1. Almindelig og kompleks sygepleje 23 Almindelige sygeplejeindsatser består af opgaver, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Enkelte opgaver kan være præget af en vis uforudsigelighed. Grundlæggende sygeplejeindsatser kræver bred viden om sygeplejeindsatser og en faglig viden om enkelte sygeplejeindsatser. Komplekse sygeplejeindsatser defineres herover for som opgaver, der er: Relateret til problemområder, som griber ind i hinanden eller som er mangfoldige og som stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation om forebyggelse, pleje og behandling. Ustabile, og hvor behovet for sygeplejeindsatser kan ændres hyppigt og være uforudsigeligt. Enkeltstående og som kræver klinisk kompetence, herunder evne til at analysere og definere sygeplejeproblemer og begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden. Relateret til situationer, hvor patienten og/eller netværket har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til forebyggelse, sundhedsfremme, helbredssvigt og sygdom. Et andet træk ved de kommunale akutfunktioner er, at de varetager indsatser, der ikke forekommer så ofte i den almindelige hjemmesygepleje fx. inden for ernæring og medicinhåndtering (administration af iv antibiotika, pleje af centralt venekateter og pleje af venflon). Det er ud fra en faglig betragtning og ud fra et hensyn til patientsikkerheden hensigtsmæssigt at forankre indsatser med lav volumen i patientgrundlaget hos få personer med særlige kompetencer med hen- 23 Fagligt indsatskatalog med faglige beskrivelser, KL, 2013.

18 18 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen blik på at sikre den nødvendige volumen i opgavevaretagelsen og understøtte vedligehold af viden og kompetencer. På trods af, at sådanne sygeplejefaglige opgaver ikke nødvendigvis er subakutte eller akutte, løftes de i en række kommuner i akutfunktionen. Det giver volumen i opgavevaretagelsen og sikrer, at sygeplejefagligt personale i akutfunktioner løbende vedligeholder kompetencer, som det kan være vanskeligt at vedligeholde i den almindelige hjemmesygepleje. Dette er gengivet i tabel 6.1., hvor akutfunktionens arbejdsfelt er i nederste højre firkant. Faktaboks 6.2. Fordeling af ikke-planlagte (akutte) ydelser mellem hjemmesygepleje og akutteam i Sønderborg Kommune (juni 2013) Sønderborg Kommune har juni 2013 opgjort fordeling af ikke-planlagte ydelser mellem hjemmesygepleje og sygeplejefagligt personale i akutteam. Opgørelsen viser bl.a., at venflon, iv væske og iv injektion hovedsageligt varetages af sygeplejefagligt personale i akutfunktionen. God praksis i kommunale akutfunktioner (volumen) Sygeplejefagligt personale i akutfunktioner håndterer bl.a. borgere med komplekse og akutte problemstillinger, der ikke så ofte ses i den almindelige hjemmesygepleje. Det giver volumen i opgavevaretagelsen og sikrer, at sygeplejefagligt personale i akutfunktioner løbende vedligeholder deres kompetencer.

19 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Sygeplejefaglige kompetencer, færdigheder og viden i kommunale akutfunktioner Kommunale akutfunktioner er bl.a. kendetegnet ved, at: Indsatsen er rettet mod borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom, herunder både somatisk og psykiatrisk sygdom, eller akut nedsat funktionsevne. Håndtere borgere med komplekse og akutte problemstillinger, der ikke så ofte ses i den almindelige hjemmesygepleje. Indsatsen hele tiden skal justeres i tæt samarbejde med behandlingsansvarlig læge på sygehus og/eller i almen praksis. Være fleksible på tid og opgaver. Disse kendetegn ved kommunale akutfunktioner stiller særlige krav til færdigheder, kompetencer og viden hos det sygeplejefaglige personale i akutfunktionen. De forudsætter, at det sygeplejefaglige personale er robust, og at det kan agere og træffe selvstændige beslutninger i en uforudsigelig og omskiftelig hverdag, hvor opgaverne sjældent kan planlægges. De forudsætter også, at det sygeplejefaglige personale har stærke kommunikative færdigheder, og at personalet har kendskab til organiseringen af det tværfaglige samarbejde, herunder at personale i akutfunktionen kan fastholde og udbygge samarbejde med praktiserende læge, lægevagt og sygehus. De forudsætter herudover, at det sygeplejefaglige personale har brede sygeplejefaglige kompetencer, viden og erfaring i forhold til observation, vurdering og analyse af akutte, komplekse symptombilleder samt løbende justering af pleje og behandling i samarbejde med læge. En række kommuner fremhæver, at de i rekruttering til akutfunktioner forudsætter, at det sygeplejefaglige personale har en bred sygeplejefaglig baggrund, herunder fx klinisk erfaring fra sygehusenes medicinske eller kirurgiske afdelinger, og at de har to til fem års relevant praktisk erfaring. Denne kommunale praksis understøttes af Sundhedsstyrelsen, som fremhæver, at lægeordinerede behandlingsopgaver i en akutfunktion primært varetages af sygeplejersker med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer og kliniske erfaringer opnået efter afsluttet sygeplejerskeuddannelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum 2 års relevant erhvervserfaring hos sygeplejersker inden ansættelse i akutfunktioner i hjemmesygeplejen 24. God praksis i kommunale akutfunktioner (sygeplejefaglige kompetencer) Sygeplejefagligt personale i kommunale akutfunktioner skal have brede sygeplejefaglige kompetencer, viden og erfaring omkring observation, handling, planlægning, udredning, justering og opfølgning på den sygeplejefaglige indsats. Sygeplejefagligt personale skal herudover kunne agere og træffe selvstændige beslutninger i en uforudsigelig og omskiftelig hverdag. 24 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen, 2014.

20 20 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Vedligehold og tilegnelse af kompetencer og viden i kommunale akutfunktioner Det er hensigtsmæssigt at forankre indsatser til borgere med komplekse, akutte og omskiftelige problemstillinger i akutfunktionen. Det sikrer både den nødvendige volumen i opgavevaretagelsen og vedligehold af viden og kompetencer blandt det sygeplejefaglige personale i akutfunktionen. Særlige færdigheder og kompetencer i akutfunktionen erhverves løbende i takt med, at indsatser, der traditionelt er blevet håndteret i sygehusregi, varetages i den kommunale hjemmesygepleje. Hér tilbyder 74 pct. af kommunerne løbende relevant efteruddannelse og 59 pct. af kommunerne har samarbejde med sygehus om fx fælles skolebænk 25. Det kan både være i form af generel og bred erfaringsudveksling og omkring introduktion til nye behandlingstiltag i akutfunktionen. Herudover sikrer 80 pct. af kommunerne sidemandsoplæring af sygeplejefagligt personale i akutfunktioner. Faktaboks 7.1. Efteruddannelse i akut sygepleje Kommunerne benytter sig af en række forskellige efteruddannelsestiltag for at styrke de sygeplejefaglige kompetencer i akutfunktionen. De spænder fra styrkelse af sygeplejefærdigheder i forhold til konkrete afgrænsede indsatser, fx iv-kursus, til kursus i grundlæggende palliation og forskellige diplomuddannelsesforløb, fx om den akut syge borger i kommunalt regi. God praksis i kommunale akutfunktioner (kompetencer, færdigheder og viden) Særlige færdigheder og kompetencer i akutfunktionen erhverves løbende fx gennem relevant efteruddannelse og samarbejde med sygehus om supervision eller fælles skolebænk. 25 Spørgeskemaundersøgelse, KL, Opgørelsen er lavet for kommuner med akutfunktioner.

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Kort orientering om krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser. Sundhedsstyrelsen har udgivet kvalitetstandarder

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET 16-03-2015 INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET UDFORDRINGER OG MILEPÆLE Et inspirationsoplæg til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse 27. marts 2015 om akutområdet 1. Indledning Dette notat skal ses som inspirationsoplæg

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune 1. AKUTFUNKTIONEN OG DET GODE AKUTFORLØB FOR PATIENTEN... 2 2. MÅLGRUPPE FOR AKUTOMRÅDET... 2 3. TILBUD OG INDSATSER TIL MÅLGRUPPEN... 3 3.1 DØGNTILBUD

Læs mere

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL s Sundhedskonference 2015 Indledning Denne pjece Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune.

Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune. Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune. 1. Formål 1. Formål med akutteamet 2. Målgruppe 3. Definition på akut og subakut indsats 4. Visitation/henvisning til akutteamet 5. Organisering

Læs mere

Definition af akutfunktioner

Definition af akutfunktioner Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje

Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene

Læs mere

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Sundhedsstyrelsen Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsstyrelsens faglige

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00

Læs mere

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer. Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

(Sub)akutpladser i kommunen. Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus

(Sub)akutpladser i kommunen. Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus (Sub)akutpladser i kommunen Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus Baggrund Regeringens satspulje for den ældre medicinske patient: Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange

Læs mere

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Sundhedsaftaler 3. generation ( ) Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Akutteam Haderslev Kommune

Akutteam Haderslev Kommune Akutteam Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Målgruppe, opgaver og udstyr i akutteam...5 2.1. Opgaver i akutteamet...5 2.2. Udstyr i akutteamet...6 3. Scenarie for organisering af

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Temaer for mit oplæg:

Temaer for mit oplæg: Indsatser for den ældre medicinske patient Formand for Sundhedskoordinationsudvalget og regionsrådsmedlem Anders Kühnau www.regionmidtjylland.dk Temaer for mit oplæg: Hvad kendetegner sundhedsvæsenet i

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner

3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner 3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Godkendelse af National handlingsplan 2016 "Styrket indsats for den ældre medicinske patient"

Godkendelse af National handlingsplan 2016 Styrket indsats for den ældre medicinske patient Punkt 6. Godkendelse af National handlingsplan 2016 "Styrket indsats for den ældre medicinske patient" 2016-038037 Anbefales.Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen KKR HOVEDSTADEN Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Den 5. februar 2013 Jnr Sagsid Kommunerne har i en årrække haft

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Ansøgning til det nye frikommuneforsøg

Ansøgning til det nye frikommuneforsøg Ansøgning til det nye frikommuneforsøg 2016-2019 1 Frikommunenetværket deltagende kommuner og frikommuneansvarlig 6- by direktørerne inden for sundhed og omsorg har besluttet at ansøge om frikommunestatus

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver

FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver FOA`s faggruppelandsmøde for social- og sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen og de nye opgaver Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt

Læs mere

Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan (session 4)

Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan (session 4) Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan. 2016 (session 4) Fra Præ- og Posthospital til Person-orienteret Akutfunktion i Aabenraa Kommune.. Input til den Nationale Plan for Det nære og sammenhængende

Læs mere

Fælles opfølgnings- og samarbejdsmodel på det kommunale sundhedsområde

Fælles opfølgnings- og samarbejdsmodel på det kommunale sundhedsområde Indledning KL foretager løbende indsamling af data om det nære sundhedsvæsen. Det sker dels som en del af opfølgningen på KL s udspil om det nære sundhedsvæsen og dels som led i udmøntningen af de løft

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017 NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik

Læs mere

Kortlægning af akutfunktioner og midlertidige pladstilbud i de midtjyske kommuner

Kortlægning af akutfunktioner og midlertidige pladstilbud i de midtjyske kommuner Kortlægning af akutfunktioner og midlertidige pladstilbud i de midtjyske kommuner I forbindelse med implementeringen af sundhedsaftalen 2015-18 og udarbejdelsen af praksisplan for almen praksis er der

Læs mere