God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen
|
|
- Christian Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen
2 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr pdf KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk
3 Indhold 1. Forord Sammenfatning Arbejdsgruppe om kommunale akutfunktioner Nye tendenser i sundhedsvæsenet Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner Indsatser i kommunale akutfunktioner Sygeplejefaglige kompetencer, færdigheder og viden i kommunale akutfunktioner Bilag
4 4 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 1. Forord Kommunerne har i disse år et særligt fokus på kompetenceudvikling, kvalitetssikring og ensartning af ydelserne i det nære sundhedsvæsen. For at understøtte denne udvikling har KL igangsat faglige udviklingsprojekter, bl.a. omkring god praksis i kommunale akutfunktioner. De kommunale akutfunktioner er udviklet for at håndtere de pleje- og behandlingsmæssige udfordringer, udviklingen i sygehusvæsenet med nye behandlingsmetoder, ny teknologi, kortere indlæggelsestider og øget ambulant behandling, stiller kommunerne over for. Samarbejde mellem sygehus, kommune og almen praksis om akutte behandlings- og plejeindsatser til borgere med behov herfor er i den forbindelse afgørende, og behandling og pleje er derfor også et af de obligatoriske indsatsområder i Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. En del kommuner har i en årrække arbejdet med kommunale akutfunktioner. Andre kommuner er ved at etablere akutfunktioner og trækker bl.a. på de erfaringer, der allerede er gjort rundt om i landets kommuner vedr. tilrettelæggelse, krav til særlige sygeplejekompetencer og samarbejde med læger i almen praksis, lægevagt og på sygehus. KL nedsatte i 2013 en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygeplejeselskab, Københavns Kommune, Helsingør Kommune, Greve Kommune, Aabenraa Kommune, Holstebro Kommune, Varde Kommune og Frederikshavn Kommune. Arbejdsgruppens opgave var at indsamle og beskrive erfaringer om praksis i kommunale akutfunktioner. Det er disse erfaringer, der udgør fundamentet for denne publikation. Hensigten er at give konkrete praksisnære råd til kommuner, der arbejder med akutfunktioner. Parallelt med dette arbejde har Sundhedsstyrelsen i 2014 offentliggjort faglige anbefalinger for kvaliteten i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje Læsevejledning I kapitel to sammenfattes arbejdsgruppens anbefalinger til god praksis i kommunale akutfunktioner. I kapitel tre redegøres for udbredelsen af akutfunktioner i kommunerne og rammerne for arbejdsgruppe om basisindhold i sygeplejefaglige kompetencer i akuttilbud præsenteres. I kapitel fire gennemgås centrale nye tendenser i sundhedsvæsenet, og deres betydning for den kommunale opgavevaretagelse på sundhedsområdet vurderes. I kapitel fem beskrives tilrettelæggelse af indsatser i kommunale akutfunktioner. Bl.a. beskrives akutfunktioners samarbejde med den almindelige hjemmesygepleje. Herudover beskrives akutfunktioners samarbejde med sygehuse og almen praksis. I kapitel seks beskrives basisindhold i kommunale akutfunktioner. I kapitlet beskrives dels kriterier for inklusion af borgere til kommunale akutfunktioner, dels karakteristika ved sygeplejefaglige indsatser i kommunale akutfunktioner. I kapitel syv beskrives indhold i sygeplejefaglige kompetencer i kommunale akutfunktioner, herunder rekruttering og vedligeholdelse af sygeplejefaglige færdigheder og kompetencer.
5 2. Sammenfatning God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 5 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet og udviklingen i demografi, et ændret sygdomsmønster med flere borgere med kronisk sygdom og flere ældre medicinske patienter stiller større krav til kommunernes forebyggelses- og plejeindsats. Kommunerne arbejder derfor med udvikling af sygeplejefaglige kompetencer i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen med det formål at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og hjemtage borgere, der efter at være afsluttet på sygehus fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Centrale aspekter ved god praksis i de kommunale akutfunktioner er sammenfattet neden for: Kommunale akutfunktioner er kendetegnet ved at være fleksible på tid og opgavetyper og er tilgængelige 24 timer i døgnet. Henvisningen til kommunale akutfunktioner sker typisk via praktiserende læge, vagtlæge eller via sygehus, fx i forbindelse med at en patient udskrives. Sker henvisningen fra et kommunalt tilbud, afgør akutfunktionen i samråd med en læge, hvorvidt patienten skal indlægges eller modtage ydelser fra akutfunktionen. Kommunale akutfunktioner kan understøtte arbejdet i den almindelige hjemmesygepleje og medvirke til at opkvalificere denne. Det kan konkret ske, når nye kommunale sygeplejeindsatser, der bl.a. på grund af begrænset volumen varetages i kommunale akutfunktioner, med tiden bliver del af den almindelige hjemmesygepleje i takt med, at volumen øges og i takt med, at kompetencer og færdigheder i den almindelige hjemmesygepleje styrkes. Akutfunktionen kan hér have en konsulentfunktion i forhold til at introducere disse nye sygeplejefaglige opgaver i den almindelige hjemmesygepleje. Akutfunktionen kan styrke kommunens dialog med alment praktiserende læge, vagtlæge og sundhedsfagligt personale på sygehus. Målgruppen for indsatser i kommunale akutfunktioner er borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom, herunder både somatisk og psykiatrisk sygdom, eller akut nedsat funktionsevne. En stor del af indsatserne i akutfunktionen leveres efter ordination af en læge i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Sygeplejefagligt personale i akutfunktioner håndterer bl.a. borgere med komplekse og akutte problemstillinger, der ikke så ofte ses i den almindelige hjemmesygepleje. Det giver volumen i opgavevaretagelsen og sikrer, at sygeplejefagligt personale i akutfunktioner løbende vedligeholder deres kompetencer. Sygeplejefagligt personale i kommunale akutfunktioner skal have brede sygeplejefaglige kompetencer, viden og erfaring omkring observation, handling, planlægning, udredning, justering og opfølgning på den sygeplejefaglige indsats. Sygeplejefagligt personale skal herudover kunne agere og træffe selvstændige beslutninger i en uforudsigelig og omskiftelig hverdag. Særlige færdigheder og kompetencer i akutfunktionen erhverves løbende fx gennem relevant efteruddannelse og samarbejde med sygehus om supervision eller fælles skolebænk.
6 6 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 3. Arbejdsgruppe om kommunale akutfunktioner Med strukturreformen skabte man fundamentet for en udvikling af sundhedsvæsenet, hvor flere opgaver kan varetages uden for sygehusene i det nære sundhedsvæsen. I dag varetager kommunerne og praksisområdet således flere og ofte mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver end tidligere, og der bliver afprøvet nye modeller og nye former for indsatser, ligesom der er kommet fokus på behovet for mere tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde. Siden strukturreformen har kommunernes rolle i sundhedsvæsenet udviklet sig markant. De nye opgaver inden for borgerrettet og patientrettet forebyggelse, genoptræning og rehabilitering samt den stigende opgavetyngde i hjemmepleje og hjemmesygepleje omfatter alle dele af borgerens sygdomsforløb før og efter behandling på sygehus pct. af kommunerne har akutteams, der leverer sygeplejeindsatser i borgerens eget hjem. Yderligere 26 pct. af kommunerne planlægger at etablere et akutteam inden for det næste halve år. Herudover har 41 pct. af kommunerne akutpladser med døgndækket sygepleje, mens 55 pct. har akutpladser, der udover den særlige sygeplejefaglige indsats også har fokus på genoptræning og rehabilitering 2. Arbejdsgruppe om basisindhold i sygeplejefaglige kompetencer i akuttilbud En arbejdsgruppe i regi af KL har i 2013 indsamlet materiale og erfaringer om praksis i kommunale akutfunktioner. Arbejdsgruppen har beskrevet den kommunale praksis og drøftet de gode erfaringer med kommunale akutfunktioner. Beskrivel- Figur Kommunale akutfunktioner, 2013 (pct.). 1 I praksis er de fleste patientforløb samtidige, dvs. hvor behandling leveres samtidig med rehabilitering og pleje. 2 Spørgeskemaundersøgelse, KL, 2013
7 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 7 ser af gode erfaringer gennemgås i de følgende kapitler, og eksempler på centrale aspekter ved de kommunale akutfunktioner fremhæves i særlige bokse. Tekstboks 3.1. Arbejdsgruppe om basisindhold i sygeplejefaglige kompetencer i akuttilbud 3 En arbejdsgruppe med formandskab i KL har i 2013 defineret 1) basisindhold i sub-akutte/akutte pleje- og rehabiliteringsindsatser og 2) indholdet i sygeplejefaglige kompetencer samt krav til kompetenceniveauet hos det sundhedsfaglige personale med afsæt i de subakutte og akutte tilbud. Arbejdsgruppen har indsamlet eksisterende relevant materiale om kommunal praksis i akuttilbud til arbejdsgruppen, herunder konkret materiale vedrørende fx beskrivelser af sundhedsfaglige indsatser i akuttilbud, beskrivelser/procedurer for rekruttering af patienter til akuttilbud (fx inklusionskriterier, visitationsretningslinjer o. lign.), kommunal praksis for rekruttering af sundhedsfagligt personale til akuttilbud (fx jobprofiler, kompetenceprofiler, jobopslag o. lign.). Udover KL består arbejdsgruppen af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygeplejeselskab, Københavns Kommune, Helsingør Kommune, Greve Kommune, Aabenraa Kommune, Holstebro Kommune, Varde Kommune og Frederikshavn Kommune. Rammer for arbejdsgruppens arbejde Der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens, Danske Regioners og KL s fælles definition af subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser fra december Dog er der alene fokus på den sygeplejefaglige indsats i kommunale akutfunktioner. Den rehabiliterende indsats, der kan tilbydes af fx ergo- og fysioterapeuter i de kommunale akutfunktioner, berøres ikke i dette arbejde. Patientens behov skal være omdrejningspunktet for etableringen af en akutfunktion. Akutfunktionen vil ofte bidrage til det samlede sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Behandlingskvalitet, patientsikkerhed og understøttelse af LEONprincippet bør være styrende for tilrettelæggelse af akutfunktionen. Opgaverne i akutfunktionen varetages af sygeplejersker og eventuelt social- og sundhedsassistenter. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at indsatser og behandlingsopgaver i de kommunale akutfunktioner bliver udført af autoriserede sundhedspersoner med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Sundhedsstyrelsen har i 2014 beskrevet uddannelser og kompetencer i kommunale akutfunktioner 5. Akutfunktionen er en del af hjemmesygeplejen. Det sygeplejefaglige personale i akutfunktionen er dermed også forpligtet i forhold til bestemmelserne i gældende bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen 6. Nogle kommuner har i en årrække arbejdet med akutfunktioner, mens andre først for nylig er begyndt at gøre sig erfaringer med denne kommunale funktion. Indsatser og erfaringer med akutfunktionerne bør derfor løbende evalueres med henblik på at understøtte en fortsat kvalitetsudvikling af de kommunale akutfunktioner. 3 Kommissorium for arbejdsgruppe om basisindhold i sygeplejefaglige kompetencer i akuttilbud er vedlagt som bilag 1. 4 Definition af subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser til ældre medicinske patienter, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL, Akut indsats defineres her som indsats leveret inden for få timer. Subakut indsats defineres som indsats leveret næste dag. 5 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen, Bekendtgørelse nr af 21. december 2007 om hjemmesygepleje og vejledning nr. 102 af 11. december 2006.
8 8 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 4. Nye tendenser i sundhedsvæsenet Der sker i disse år en kraftig udvikling af sundhedsvæsenet ikke bare i Danmark men i hele den vestlige verden. Udviklingen er karakteriseret ved, at der er et fokus på at udvikle det nære sundhedsvæsen, så det bl.a. kan håndtere de store udfordringer, som forventes de kommende år med flere ældre og flere borgere med kronisk sygdom og nedsat funktionsevne. Både i sygeplejen og trænings- og rehabiliteringsindsatsen opruster kommunerne derfor 7. Herudover har næsten samtlige kommuner i dag patientrettede forebyggelsestilbud til de store patientgrupper med kronisk sygdom (diabetes, hjertekarsygdom og KOL), 64 pct. af kommunerne har tilbud til personer med muskelskelet lidelser og 89 pct. af kommunerne har tilbud til personer med kræft 8. Udviklingen er også karakteriseret ved en omlægning af aktiviteten i sygehusvæsenet, bl.a. på grund af bedre og mere skånsomme behandlingsmetoder. Sygehusene bliver færre og mere specialiserede, indlæggelsestiderne bliver stadig kortere og behandlingen sker i stigende grad ambulant. Der bliver herudover længere afstande mellem sygehuse med akutmodtagelser, hvilket modsvares af en opgradering af det præhospitale beredskab, så der kan iværksættes behandling allerede i borgerens eget hjem. Udviklingen er herudover karakteriseret ved, at nogle indsatser, der traditionelt er blevet håndteret i sygehusregi, i stigende grad varetages i det nære sundhedsvæsen ofte gennem delegation fra behandlingsansvarlig læge. Denne udvikling er bl.a. dokumenteret i en kortlægning blandt kommunerne i Region Syddanmark 9. Figur 4.1. Patientrettet forebyggelse i kommunerne (pct.). 7 Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen, centrale tal fra KL s dataindsamling, KL, Spørgeskemaundersøgelse, KL, Sundhedsydelser i den kommunale sygepleje, Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark, 2012 (internt papir).
9 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 9 Som følge af strukturreformen har kommunerne fået et større ansvar for at håndtere patienter, der efter endt sygehusbehandling fortsat har behov for omfattende behandling og (syge)pleje. Det ses bl.a. ved, at 43 pct. af de borgere, der henvises til hjemmesygeplejen, er sygehushenviste 10. Herudover stiller udviklingen i demografi, et ændret sygdomsmønster med flere borgere med kronisk sygdom og flere ældre medicinske patienter krav om et veludbygget nært sundhedsvæsen, der kan løfte flere og mere komplekse sygeplejeopgaver og om tværsektorielt samarbejde i konkrete patientforløb. Der er særligt i forhold til indlæggelse med forebyggelige diagnoser, akutte korttidsindlæggelser og genindlæggelser et stærkt kommunalt forebyggelsespotentiale 11. Der er fx evidens for, at genindlæggelser, som finder sted få dage efter udskrivelse fra sygehus, kan skyldes problemer ved overgangen fra sygehus til kommune eller problemer ved den initiale behandling i hjemmet 12. Der er også evidens for, at genindlæggelser, som finder sted efter patienten har været hjemme nogen tid, kan skyldes uhensigtsmæssigheder ved de opfølgende kommunale initiativer samt den gennemgående plejeindsats i kommunen. De kommunale indsatser handler også om at styrke samarbejdet med praktiserende læger og/eller sygehus om gode udskrivningsforløb, fx god forløbskoordinering i udskrivningen i samarbejde med sygehuset og opfølgende hjemmebesøg af den kommunale hjemmesygeplejerske og alment praktiserende læge, når patienten udskrives fra sygehus. Fx har eller forventer mere end 90 pct. af kommunerne i 2013 at etablere opfølgende hjemmebesøg sammen med praktiserende læge 13. Effektiv IT-understøttelse af kommunikationen mellem kommunal hjemmesygepleje, sygehus og almen praksis er også en forudsætning for et godt samarbejde. De kommunale indsatser handler herudover om at implementere værktøjer til tidlig opsporing og systematisk identifikation af sygdomstegn, nedsat funktionsniveau og underernæring hos bl.a. den ældre medicinske patient 14. Hensigten er at sikre, at indsatser iværksættes, før borgeren får et behandlings- og/eller plejebehov, der nødvendiggør en akut sygehusindlæggelse eller en indsats i et kommunalt tilbud. Udviklingstendenser i kommunerne De kommunale indsatser i forhold til at nedbringe antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser handler bl.a. om, at styrke de sygeplejefaglige kompetencer i akutfunktioner med henblik på dels i de tilfælde, hvor det vurderes fagligt forsvarligt at tilbyde et kommunalt alternativ til en akut uhensigtsmæssig sygehusindlæggelse, dels at tilbyde en opfølgende sygepleje og behandlingsindsats, typisk efter ordination af en læge i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, når borgeren er afsluttet fra sygehus. 10 Det nære sundhedsvæsen, KL, Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, april Ibid. 13 Spørgeskemaundersøgelse, KL, Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat funktionsniveau og underernæring, Sundhedsstyrelsen, 2013.
10 10 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 5. Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner Kommunale akutfunktioner er organiseret forskelligt i kommunerne. Der kan særligt peges på to varianter: Akutteams og akutpladser. Den mest markante forskel mellem de to organiseringsformer er, at mens den sygeplejefaglige indsats i akutteams sker i borgerens hjem, herunder i plejebolig, så sker den sygeplejefaglige indsats ved midlertidigt ophold på akutpladser på en kommunal institution. I faktaboks 5.1. og 5.2. beskrives to konkrete kommunale eksempler på akutteam og akutplads. Faktaboks 5.1. Akutteam i Helsingør Kommune Helsingør Kommune har siden 1997 haft et akutteam, der yder sygepleje i borgerens hjem. En central forudsætning for at kunne yde sygepleje i borgerens hjem er, at borgeren skal kunne være alene i hjemmet mellem to besøg, og at borgeren skal være i stand til at kontakte akutteam ved pludselig opstået behov. Akutteam yder indsatser efter lægehenvisning, og akutteam er ikke underlagt den almindelige normering i hjemmesygeplejen. Arbejdsopgaver i akutteam er bl.a. akut observation i borgerens hjem (fx dehydrering, infektionssygdomme m.v.), iv-medicin og parenteral ernæring. Akutteam yder sparring med sygeplejersker og medarbejdere i hjemmesygeplejen om borgere, der er i risiko for indlæggelse (second opinion). Akutteam har desuden en indslusningsfunktion ift. nye sygeplejeopgaver i kommunen og yder praksisnær læring og undervisning i hjemme(syge)plejen. Akutteam består pt. af 9 sygeplejersker og 3 social- og sundhedsassistenter. Faktaboks 5.2. Akutplejeenhed København (Vigerslevhus) Akutplejeenhed København er normeret til 60 pladser. Målgruppen er dels medicinsk færdigbehandlede borgere fra sygehusene, som fortsat har behov for kompleks sygeplejefaglig indsats døgnet rundt, dels borgere fra eget hjem med behov for midlertidig døgnsygepleje med henblik på at forebygge sygehusindlæggelse. Arbejdsopgaver i Akutplejeenhed København omfatter bl.a. smertebehandling, ernærings- og væsketerapi, palliation samt forløb for borgere med flere sammenfaldende (kroniske) diagnoser. Akutplejeenheden består bl.a. af 19 sygeplejersker og 25 social- og sundhedsassistenter. Akutplejeenheden har herudover tilknyttet to speciallæger i almen medicin med samlet fremmøde på Vigerslevhus 2 ½ time to gange ugentligt. Særlige karakteristika ved kommunale akutfunktioner Der er i den kommunale praksis en række særlige karakteristika ved de kommunale akutfunktioner, der særligt skal fremhæves: Henvisning til kommunale akutfunktioner sker typisk via praktiserende læge, vagtlæge eller via sygehus fx i forbindelse med, at en patient udskrives fra sygehus.
11 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 11 Sundhedsfagligt personale på plejehjem, i ældreplejen eller i hjemmesygeplejen kan også henvise borgere til akutfunktionen. Akutfunktionen afgør hér i samråd med en læge, hvorvidt borgere skal indlægges på et sygehus, modtage ydelser fra akutfunktionen eller om de skal håndteres i den almindelige hjemmesygepleje. Kommunale akutfunktioner yder en tidsbegrænset indsats indtil borgerens tilstand er stabil. Typisk op til et par uger. Herefter overdrages borgeren evt. til den almindelige hjemmesygepleje med henblik på en fortsat sygeplejeindsats. Akutfunktionen er fleksibel på tid og opgavetyper og er tilgængelig 24 timer i døgnet. Figur 5.1. Samarbejde mellem akutfunktion og hjemmesygepleje I situationer, hvor hjemmesygeplejen har mange samtidige uplanlagte sygeplejefaglige opgaver, kan akutfunktionens fleksibilitet understøtte indsatsen i hjemmesygeplejen. Denne situation er illustreret i figur 5.1., hvor pilene angiver, at opgaver skubbes fra hjemmesygeplejen til akutfunktionen ( akutfunktion og hjemmesygepleje er i figurerne 5.1. og 5.2. samlet i en kegle, hvilket angiver, at akutfunktionen, omend den er skilt ud i organiseringen, er en del af hjemmesygeplejen og derfor forpligtet i forhold til bestemmelserne i gældende bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen). God praksis i kommunale akutfunktioner (tilgængelighed) Kommunale akutfunktioner er kendetegnet ved at være fleksible på tid og opgavetyper og er tilgængelige 24 timer i døgnet. Henvisningen til kommunale akutfunktioner sker typisk via praktiserende læge, vagtlæge eller via sygehus, fx i forbindelse med at en patient udskrives. Sker henvisningen fra et kommunalt tilbud, afgør akutfunktionen i samråd med en læge, hvorvidt patienten skal indlægges eller modtage ydelser fra akutfunktionen. Sundhedsvæsenet oplever med jævne mellemrum et ekstraordinært pres pga. influenzaudbrud eller lignende. Det øger presset på lægevagten, den praktiserende læge, sygehusenes akutmodtagelse og medicinske afdelinger samt den kommunale hjemmesygepleje. I disse tilfælde kan den kommunale akutfunktion understøtte kolleger i hjemmesygeplejen i kraft af akutfunktionens fleksibilitet på tid og opgavetyper. Akutfunktionens samarbejde med kolleger i hjemmesygeplejen Udviklingen af det nære sundhedsvæsen og omlægningen i sygehusvæsenet, herunder forbedrede og mere skånsomme behandlingsmetoder samt teknologiske fremskridt, gør, at grænserne for sygeplejefaglige indsatser i kommunerne hele tiden justeres, således at indsatser, der traditionelt er blevet håndteret i sygehusregi, i stigende grad varetages i den kommunale hjemmesygepleje i samarbejde med en læge. Kommunale akutfunktioner kan understøtte arbejdet i den almindelige hjemmesygepleje og medvirke til at opkvalificere denne. Det kan konkret ske, når nye indsatser, der bl.a. på grund af begrænset volumen varetages i kommunale akutfunktioner, med tiden bliver del af den almindelige hjemmesygepleje i takt med, at volumen øges og i takt med, at kompetencer og færdigheder i den almindelige hjemmesygepleje dermed styrkes. Denne
12 12 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen udvikling er illustreret i figur 5.2., hvor pilene angiver, at sygeplejefaglige kompetencer på grund af større volumen og styrkede kompetencer glider fra akutfunktionen til hjemmesygeplejen. Sygeplejefagligt personale i den kommunale akutfunktion kan i sådanne situationer have en konsulentfunktion i forhold til at introducere nye sygeplejefaglige opgaver i hjemmesygeplejen. Fx gennem undervisning, sidemandsoplæring og praksisnær læring 15. Figur 5.2. Kompetenceglidning fra akutfunktionen til hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner (videndeling og samarbejde) Kommunale akutfunktioner kan understøtte arbejdet i den almindelige hjemmesygepleje og medvirke til at opkvalificere denne. Det kan konkret ske, når nye kommunale sygeplejeindsatser, der bl.a. på grund af begrænset volumen varetages i kommunale akutfunktioner, med tiden bliver del af den almindelige hjemmesygepleje i takt med, at volumen øges og i takt med, at kompetencer og færdigheder i den almindelige hjemmesygepleje styrkes. Akutfunktionen kan hér have en konsulentfunktion i forhold til at introducere disse nye sygeplejefaglige opgaver i den almindelige hjemmesygepleje. Udover at introducere hjemmesygeplejen for nye sygeplejefaglige opgaver sparrer akutfunktionen også i 83 pct. af kommunerne med en akutfunktion med kolleger i den almindelige hjemmesygepleje om sundhedsfaglige problematikker i hverdagen 16. Og 30 pct. af kommunerne med en akutfunktion har indført en praksis, hvor akutfunktionen tilkaldes, når kolleger i hjemmesygeplejen og på plejecentrene vurderer, at borgeren er akut syg og i risiko for indlæggelse 17. Akutfunktionen foretager her en vurdering af borgeren sammen med praktiserende læge eller vagtlæge med henblik på at afgøre behovet for indlæggelse eller alternativt tilbud om kommunal indsats fra akutfunktionen. Kommunale akutfunktioners samarbejde med behandlingsansvarlige læger i almen praksis og på sygehus Kommunale akutfunktioner samarbejder typisk med læger i tre sammenhænge, nemlig i forbindelse med: vurdering af, om en borger skal indlægges på sygehus eller alternativt tilbydes en indsats i kommunens akutfunktion. varetagelse af lægeordineret behandling, fx i forhold til behandling efter patienten er udskrevet fra sygehus. udredning og behandling af patienter, som tilbydes en indsats i akutfunktionen. En stor del af indsatserne i de kommunale akutfunktioner skal, jf. kapitel 6, leveres efter ordination af en læge. Afhængig af patientens sygdomstilstand vil den kommunale sygepleje- og behandlingsindsats således skulle varetages i samarbejde med enten praktiserende læge eller med læge fra sygehuset, herunder læger fra fx de medicinske afdelinger, den fælles akutmodtagelse eller et diagnostisk center, jf. den fælles defini- 15 Det bemærkes, at sygeplejefagligt personale i akutfunktionen også kan have behov for at erhverve nye kompetencer og færdigheder. Det kan fx ske gennem efteruddannelse, færdighedskurser og fælles skolebænk med sygehus. 16 Spørgeskemaundersøgelse, KL, Opgørelsen er lavet for kommuner med akutfunktioner 17 Ibid
13 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 13 tion fra 2012 af subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser til ældre patienter og Sundhedsstyrelsens publikation om kvalitet i akutfunktioner i hjemmesygeplejen 18. Der er forskellig praksis for kommunernes samarbejde med læger, jf. eksemplerne i faktabokse Uanset samarbejdsform er det væsentligt at have fokus på patientsikkerheden, herunder at opgaverne varetages inden for klare rammer og med en klar ansvarsfordeling. Ansvarsfordelingen mellem de behandlingsansvarlige læger og hjemmesygeplejen tager udgangspunkt i bekendtgørelse og vejledning om autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). Faktaboks 5.3. Aftale mellem Københavns Kommune og speciallæger om ansættelse på akutplejeenhed København Københavns Kommune har i marts 2011 tilknyttet to praktiserende speciallæger i almen medicin på konsulentbasis til at komme på akutplejeenheden et antal timer pr. uge. Lægerne har i den forbindelse ansvar for den somatiske behandling og opfølgning af borgere samt supervision og instruktion af akutplejeenhedens personale. Formålet er at sikre en tættere og mere kontinuerlig lægefaglig opfølgning til borgerne. Faktaboks 5.4. Aftaler om lægefaglig dækning i kommunale akutfunktioner ved alment praktiserende læge I Roskilde Kommune og Greve Kommune er der indgået en 2 aftale med praksisudvalget i Region Sjælland om lægedækning på akutpladser. Aftalen indebærer bl.a., at der ansættes to lægekonsulenter til supervision af personalet på akutpladserne. Lægekonsulenterne varetager samtidig løbende kommunikation med deres kolleger i almen praksis vedrørende praktiske forhold, kommunikation m.v. Aftalen er indgået som led i de to kommuners deltagelse i det tværsektorielle projekt Den ældre medicinske patient: Optimering af akutindsatsen omkring Roskilde Sygehus, jf. Sundhedsstyrelsens pulje vedrørende samarbejde om (sub)akutte tilbud til ældre medicinske patienter. Faktaboks 5.5. Aftale mellem Holstebro Kommune og Hospitalsenhed Vest om iv-administration i hjemmesygeplejen I Region Midtjylland samarbejder kommunerne i vestklyngen med Hospitalsenhed Vest om, at sygehuset i forhold til intravenøs væske og antibiotika til patienter med dehydrering eller infektioner, særligt ukompliceret blærebetændelse og lungebetændelse, medsender ordineret væske/medicin m.v. vederlagsfrit til akutfunktionen til behandling i et nærmere aftalt antal dage af patienter, der er udskrevet fra sygehus, men fortsat modtager behandling under lægeligt behandlingsansvar. 18 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen, 2014.
14 14 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Det er lægen, der har det entydige behandlingsansvar. Derfor vil det styrke kvaliteten og indsatsen i de kommunale akutfunktioner, hvis der er større klarhed omkring ansvarsfordelingen mellem praktiserende læger og sygehusets læger, samt at disse er tilgængelige. Rammer for det konkrete samarbejde mellem kommunale tilbud, almen praksis og sygehus bør derfor beskrives i sundhedsaftalen, jf. faktaboks 5.6. Faktaboks 5.6. Obligatoriske sundhedsaftaler Kommunerne skal en gang i hver valgperiode i samarbejde med regionen lave en sundhedsaftale inden for en række obligatoriske indsatsområder. Fra 2015 vil dette samarbejde blive styrket og bl.a. betyde en sundhedsaftale i hver region, at almen praksis skal forpligtes via praksisplanen, og at aftalen bør beskrive en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejderes (både sundhedsfaglige og ikke-sundhedsfaglige) udførelse af lægelige ordinationer (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) fx ved medicingivning i eget hjem. Det bemærkes også, at sygehusene kan være med til at styrke kvaliteten af de kommunale akutfunktioner ved, at der etableres rammer for, at læger, sygeplejersker og andre autoriserede sundhedspersoner på sygehuset kan rådgive og vejlede sygeplejefagligt personale i akutfunktionen. Disse rammer bør ligeledes fastlægges i regi af sundhedsaftalerne. For at sikre sammenhæng i patientforløbet, er det desuden vigtigt, at sygehuse og kommunale tilbud etablerer et fælles ansvar omkring patienter, der udskrives, og som har behov for tæt opfølgning. Det handler ikke om at overdrage stafetten, men om at skabe et tæt samarbejde omkring de patienter, der har et særligt behov for det. Endelig vil det også styrke indsatsen i de kommunale akutfunktioner, hvis samarbejdet med alment praktiserende læge udbygges og tilgængeligheden til lægefaglig rådgivning om fx den af lægen iværksatte behandling øges. Praksisplanudvalg i regionerne skal fra 2014 understøtte, at tilrettelæggelsen af almen praksis sker i sammenhæng med regioner og kommuner, jf. faktaboks 5.7. Faktaboks 5.7. Regionale praksisplanudvalg Med ændring af sundhedsloven i juli 2013 indføres regionale praksisplanudvalg. Efter lovforslaget kan kommunerne i de nye praksisplanudvalg være med til at fastlægge, hvilke opgaver, som almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Af lovens bemærkninger fremgår det, at kommunerne særligt har behov og mulighed for at styrke samarbejde med almen praksis på følgende tre områder: Tilgængelighed, medicinhåndtering og sygebesøg.
15 6. Indsatser i kommunale akutfunktioner God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 15 Iflg. Sundhedsstyrelsens, Danske Regioners og KL s definition af subakutte og akutte pleje- og rehabiliteringsindsatser vil subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser primært være målrettet ældre patienter, som har behov for en subakut eller akut indsats fra sundhedsvæsenet, men hvor der ikke er behov for indlæggelse på sygehus. Det bemærkes, at definitionen er udarbejdet i forbindelse med handlingsplanen for den ældre medicinske patient. Målgruppen kan derfor godt være bredere, jf. neden for. Det fremgår også af definitionen, at problemstillingerne hos de ældre patienter eksempelvis kan være akut opstået sygdom eller forværring af en kronisk sygdom, herunder både somatisk og psykiatrisk sygdom, eller akut nedsat funktionsevne, fx i forbindelse med skader. Et gennemgående træk i de eksisterende akutfunktioner er, at indsatsen: Er rettet mod borgere, der i forvejen er kendt i kommunen, fx pga. kendt sygdomshistorik, og/eller fordi de er i kontakt med hjemmeplejen eller er i plejebolig, og hvor akut opstået sygdom eller forværring af eksisterende sygdom kræver en øget indsats 19. Det kan fx være skrøbelige ældre borgere med luftvejssygdomme. Er rettet mod borgere, der henvises til den kommunale akutfunktion via alment praktiserende læge eller vagtlæge pga. akut forværring af helbredstilstand eller funktionsniveau. Det kan fx være borgere med kronisk sygdom, der har lidt tab af funktionsniveau fx pga. underernæring eller væskemangel. Er rettet mod patienter, der efter udskrivning har komplekse pleje- og behandlingsbehov, og hvor håndteringen kræver særlige kompetencer hos hjemmesygeplejen. Det kan fx være terminalpleje eller pleje og behandling af borgere, der er blevet behandlet for kræft. God praksis i kommunale akutfunktioner (målgruppe) Målgruppen for indsatser i kommunale akutfunktioner er borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom, herunder både somatisk og psykiatrisk sygdom, eller akut nedsat funktionsevne. En stor del af indsatserne i akutfunktionen leveres efter ordination af en læge i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Sundhedsfaglige indsatser i kommunale akutfunktioner Sundhedsstyrelsen, KL og Danske Regioner fastslår i den fælles definition, at de subakutte og akutte pleje- og rehabiliteringstilbud skal døgnet rundt kunne levere en række sygeplejeindsatser, som kræver særlige kompetencer hos de involverede sundhedspersoner. Eksempler på dette er: observation af akut opstået sygdom eller akut opståede komplikationer til sygdom, væske- og ernæringsterapi, herunder sondeernæring, inhalationsbehandling og iltterapi, kateteranlæggelse og -pleje, i.v.-medicinering. 19 Flere kommuner har indført en praksis, hvor det sygeplejefaglige akutteam tilkaldes, når kolleger i hjemmesygeplejen og på plejecentrene vurderer, at borgeren er akut syg og i risiko for indlæggelse. Akutteam foretager her en vurdering af borgeren i samråd med praktiserende læge eller vagtlæge med henblik på at vurdere behovet for sygehusindlæggelse eller alternativt tilbud om en kommunal akutindsats.
16 16 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Tabel 6.1: Typiske indsatser i kommunale akutfunktioner Sygeplejefagligt problemområde, jf. indsatskatalog i part- Indsatser, der kan varetages, i akutfunktioner nerskab på sygeplejeområdet Udredning, observation og opfølgning Bevægeapparat Ernæring Hud og slimhinder Medicinhåndtering Respiration og cirkulation Udskillelse af affaldsstoffer Viden og udvikling (Tidlig opsporing) sygeplejefaglig sparring, udredning og observation og triage. Observation pga. akut opstået sygdom eller akut opståede komplikationer til sygdom. Kvalificering af observationer v. urinstix, blodprøver, blodsukker (diabetes), blodtryk, temperaturmåling, måling af iltmætning i blodet (saturation), urin og afføringsprøver. Observation efter faldepisoder (ikke tegn på brud eller hjernerystelse). Forberedelse til hospitalsindlæggelse (faste eller udrensning), nedlæggelse og anvendelse af nasal ernæringssonde. Sårpleje hos særlige patienter. Anlægge subcutan kanyle, anlægge venflon (iv-adgang), anvende centralt venekateter (CVK), væskebehandling, subkutant eller intravenøst, iv-medicinering, herunder morfin gennem morfinpumpe. Inhalation(sbehandling), sug af svælg, C-PAP, iltbehandling. Inkontinensvurdering, anlæggelse af kateter á demeure, pleje af borgere med allerede anlagt kateter, behandling af diarre og forstoppelse (klyx på rectalsonde), (pose) dialyse, (opstart af) hjemmedialyse. Terminalpleje (palliation). Typiske indsatser i de kommunale akutfunktioner er gengivet i tabel 6.1. Indsatserne er struktureret i forhold til de sygeplejefaglige problemområder, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og KL s fælles indsatskatalog 20/21. En stor del af de beskrevne indsatser leveres efter ordination af en læge i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed 22. Det bemærkes, at en del af de beskrevne indsatser i akutfunktionen også kan varetages af sygeplejersker i den almindelige hjemmesygepleje. Fx kan sårpleje og inkontinensvurdering varetages af specialsygeplejersker. Det er derfor ikke behovet for en konkret sygeplejefaglig indsats, der er afgørende for, om borgeren skal håndteres i kommunens akutfunktion. Ét træk ved indsatser i de kommunale akutfunktioner er, at de er rettet mod borgere med akut forværring af helbredstilstand eller funktionsniveau, og at borgeren har komplekse pleje- og behandlingsbehov (forskellen mellem grundlæggende og kompleks sygepleje er beskrevet i faktaboks 6.1.). Det gør, at sygdomsbilledet typisk er komplekst og præget af omskiftelighed, hvorfor sygeplejerskens observationsevne og viden omkring sygdomme, herunder deres indbyrdes sammenhænge og analyse og tolkning af borgernes samlede sygdomsbillede og forventet efterfølgende forløb med/uden behandling, er afgørende. Dette er gengivet i figur 6.1., hvor akutfunktionens arbejdsfelt er i øverste højre firkant. Akutfunktionen kan også i situationer, hvor hjemmesygeplejen har mange samtidige og uplanlagte (akutte) sygeplejefaglige opgaver, understøtte indsatsen i hjemmesygeplejen, jf. figur 5.1. Derfor strækker akutfunktionens indsatser sig også fra øverste højre firkant ind i øverste venstre firkant i figur Vejledning nr af 15. januar 2013 om sygeplejefaglige optegnelser. 21 Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser, KL, Bekendtgørelse nr af 11/12/2009 og vejledning nr. 115 af 11/12/2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed)
17 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 17 Fig Den kommunale akutfunktions arbejdsfelt. Faktaboks 6.1. Almindelig og kompleks sygepleje 23 Almindelige sygeplejeindsatser består af opgaver, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Enkelte opgaver kan være præget af en vis uforudsigelighed. Grundlæggende sygeplejeindsatser kræver bred viden om sygeplejeindsatser og en faglig viden om enkelte sygeplejeindsatser. Komplekse sygeplejeindsatser defineres herover for som opgaver, der er: Relateret til problemområder, som griber ind i hinanden eller som er mangfoldige og som stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation om forebyggelse, pleje og behandling. Ustabile, og hvor behovet for sygeplejeindsatser kan ændres hyppigt og være uforudsigeligt. Enkeltstående og som kræver klinisk kompetence, herunder evne til at analysere og definere sygeplejeproblemer og begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden. Relateret til situationer, hvor patienten og/eller netværket har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til forebyggelse, sundhedsfremme, helbredssvigt og sygdom. Et andet træk ved de kommunale akutfunktioner er, at de varetager indsatser, der ikke forekommer så ofte i den almindelige hjemmesygepleje fx. inden for ernæring og medicinhåndtering (administration af iv antibiotika, pleje af centralt venekateter og pleje af venflon). Det er ud fra en faglig betragtning og ud fra et hensyn til patientsikkerheden hensigtsmæssigt at forankre indsatser med lav volumen i patientgrundlaget hos få personer med særlige kompetencer med hen- 23 Fagligt indsatskatalog med faglige beskrivelser, KL, 2013.
18 18 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen blik på at sikre den nødvendige volumen i opgavevaretagelsen og understøtte vedligehold af viden og kompetencer. På trods af, at sådanne sygeplejefaglige opgaver ikke nødvendigvis er subakutte eller akutte, løftes de i en række kommuner i akutfunktionen. Det giver volumen i opgavevaretagelsen og sikrer, at sygeplejefagligt personale i akutfunktioner løbende vedligeholder kompetencer, som det kan være vanskeligt at vedligeholde i den almindelige hjemmesygepleje. Dette er gengivet i tabel 6.1., hvor akutfunktionens arbejdsfelt er i nederste højre firkant. Faktaboks 6.2. Fordeling af ikke-planlagte (akutte) ydelser mellem hjemmesygepleje og akutteam i Sønderborg Kommune (juni 2013) Sønderborg Kommune har juni 2013 opgjort fordeling af ikke-planlagte ydelser mellem hjemmesygepleje og sygeplejefagligt personale i akutteam. Opgørelsen viser bl.a., at venflon, iv væske og iv injektion hovedsageligt varetages af sygeplejefagligt personale i akutfunktionen. God praksis i kommunale akutfunktioner (volumen) Sygeplejefagligt personale i akutfunktioner håndterer bl.a. borgere med komplekse og akutte problemstillinger, der ikke så ofte ses i den almindelige hjemmesygepleje. Det giver volumen i opgavevaretagelsen og sikrer, at sygeplejefagligt personale i akutfunktioner løbende vedligeholder deres kompetencer.
19 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Sygeplejefaglige kompetencer, færdigheder og viden i kommunale akutfunktioner Kommunale akutfunktioner er bl.a. kendetegnet ved, at: Indsatsen er rettet mod borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom, herunder både somatisk og psykiatrisk sygdom, eller akut nedsat funktionsevne. Håndtere borgere med komplekse og akutte problemstillinger, der ikke så ofte ses i den almindelige hjemmesygepleje. Indsatsen hele tiden skal justeres i tæt samarbejde med behandlingsansvarlig læge på sygehus og/eller i almen praksis. Være fleksible på tid og opgaver. Disse kendetegn ved kommunale akutfunktioner stiller særlige krav til færdigheder, kompetencer og viden hos det sygeplejefaglige personale i akutfunktionen. De forudsætter, at det sygeplejefaglige personale er robust, og at det kan agere og træffe selvstændige beslutninger i en uforudsigelig og omskiftelig hverdag, hvor opgaverne sjældent kan planlægges. De forudsætter også, at det sygeplejefaglige personale har stærke kommunikative færdigheder, og at personalet har kendskab til organiseringen af det tværfaglige samarbejde, herunder at personale i akutfunktionen kan fastholde og udbygge samarbejde med praktiserende læge, lægevagt og sygehus. De forudsætter herudover, at det sygeplejefaglige personale har brede sygeplejefaglige kompetencer, viden og erfaring i forhold til observation, vurdering og analyse af akutte, komplekse symptombilleder samt løbende justering af pleje og behandling i samarbejde med læge. En række kommuner fremhæver, at de i rekruttering til akutfunktioner forudsætter, at det sygeplejefaglige personale har en bred sygeplejefaglig baggrund, herunder fx klinisk erfaring fra sygehusenes medicinske eller kirurgiske afdelinger, og at de har to til fem års relevant praktisk erfaring. Denne kommunale praksis understøttes af Sundhedsstyrelsen, som fremhæver, at lægeordinerede behandlingsopgaver i en akutfunktion primært varetages af sygeplejersker med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer og kliniske erfaringer opnået efter afsluttet sygeplejerskeuddannelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum 2 års relevant erhvervserfaring hos sygeplejersker inden ansættelse i akutfunktioner i hjemmesygeplejen 24. God praksis i kommunale akutfunktioner (sygeplejefaglige kompetencer) Sygeplejefagligt personale i kommunale akutfunktioner skal have brede sygeplejefaglige kompetencer, viden og erfaring omkring observation, handling, planlægning, udredning, justering og opfølgning på den sygeplejefaglige indsats. Sygeplejefagligt personale skal herudover kunne agere og træffe selvstændige beslutninger i en uforudsigelig og omskiftelig hverdag. 24 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen, 2014.
20 20 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Vedligehold og tilegnelse af kompetencer og viden i kommunale akutfunktioner Det er hensigtsmæssigt at forankre indsatser til borgere med komplekse, akutte og omskiftelige problemstillinger i akutfunktionen. Det sikrer både den nødvendige volumen i opgavevaretagelsen og vedligehold af viden og kompetencer blandt det sygeplejefaglige personale i akutfunktionen. Særlige færdigheder og kompetencer i akutfunktionen erhverves løbende i takt med, at indsatser, der traditionelt er blevet håndteret i sygehusregi, varetages i den kommunale hjemmesygepleje. Hér tilbyder 74 pct. af kommunerne løbende relevant efteruddannelse og 59 pct. af kommunerne har samarbejde med sygehus om fx fælles skolebænk 25. Det kan både være i form af generel og bred erfaringsudveksling og omkring introduktion til nye behandlingstiltag i akutfunktionen. Herudover sikrer 80 pct. af kommunerne sidemandsoplæring af sygeplejefagligt personale i akutfunktioner. Faktaboks 7.1. Efteruddannelse i akut sygepleje Kommunerne benytter sig af en række forskellige efteruddannelsestiltag for at styrke de sygeplejefaglige kompetencer i akutfunktionen. De spænder fra styrkelse af sygeplejefærdigheder i forhold til konkrete afgrænsede indsatser, fx iv-kursus, til kursus i grundlæggende palliation og forskellige diplomuddannelsesforløb, fx om den akut syge borger i kommunalt regi. God praksis i kommunale akutfunktioner (kompetencer, færdigheder og viden) Særlige færdigheder og kompetencer i akutfunktionen erhverves løbende fx gennem relevant efteruddannelse og samarbejde med sygehus om supervision eller fælles skolebænk. 25 Spørgeskemaundersøgelse, KL, Opgørelsen er lavet for kommuner med akutfunktioner.
God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen
God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereKvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen
Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Kort orientering om krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser. Sundhedsstyrelsen har udgivet kvalitetstandarder
Læs mereINDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET
16-03-2015 INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET UDFORDRINGER OG MILEPÆLE Et inspirationsoplæg til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse 27. marts 2015 om akutområdet 1. Indledning Dette notat skal ses som inspirationsoplæg
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan 206 Otte indsatsområder: tidligere
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereOmorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune
Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune 1. AKUTFUNKTIONEN OG DET GODE AKUTFORLØB FOR PATIENTEN... 2 2. MÅLGRUPPE FOR AKUTOMRÅDET... 2 3. TILBUD OG INDSATSER TIL MÅLGRUPPEN... 3 3.1 DØGNTILBUD
Læs mereOversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)
Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge
Læs mereKL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient
KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud KOL Artrose
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Kræft Muskelskeletlidelser. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Hjerte-kar KOL Type-2- diabetes Kræft Muskelskeletlidelser (fx lænderyg, artrose, osteoporose)
Læs mereFrikommunenetværk Bilag 2.
Frikommunenetværk Bilag 2 Kvalitetsstandard for tværkommunal akutfunktion i Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner 2018-2021 Version 190118 Indledning Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner har etableret
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
NOTAT KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereMod et sundhedsvæsen på to stærke ben?
Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL s Sundhedskonference 2015 Indledning Denne pjece Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? er udarbejdet i forbindelse
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereGodkendelse af Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune
Punkt 8. Godkendelse af Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune 2016-038037 Forvaltningsledelsen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget: at Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereEmne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Læs mereVejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
VEJ nr 9235 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 25. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr 1807168 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mere- Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser
- 10 akutsygeplejersker - Opererer i tidsrummet 7.00-23.00 alle ugens dage - Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser 1 Akutteamet i Sønderborg
Læs mereSamarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019
Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner 8. maj 2019 1. Indledning og formål Praksisplanudvalget ønsker, at rammerne for samarbejdet
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereOrganisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam
Organisation Sundhedschef Leder af sygeplejen Distrikt Fjord Distrikt Alssund Distrikt Sydals Distrikt Nordals Akutteam 1 Sygeplejedistrikter 2 Sygeplejedistrikterne Ca. 30 sygeplejersker i hvert distrikt
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereFunktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune.
Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune. 1. Formål 1. Formål med akutteamet 2. Målgruppe 3. Definition på akut og subakut indsats 4. Visitation/henvisning til akutteamet 5. Organisering
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereDefinition af akutfunktioner
Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereHøringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen
Sundhedsstyrelsen Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsstyrelsens faglige
Læs mereAkutfunktion i ældreplejen. Velfærdsudvalget den 20 april 2017 Oplæg ved Charlotte Kaaber Sørensen Leder af hjemmeplejen og genoptræning
Akutfunktion i ældreplejen Velfærdsudvalget den 20 april 2017 Oplæg ved Charlotte Kaaber Sørensen Leder af hjemmeplejen og genoptræning Baggrund for akutfunktion Nye kvalitetstandarter fra Sundhedsstyrelsen
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereBeskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.
Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.
Læs mereUDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser)
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMLFI Koordineret med: Sagsnr.: 1807168 Dok. nr.: 806992 Dato: 24-01-2019 UDKAST Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
Læs mereEmner til drøftelse Praksisplanudvalget
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene
Læs mereKL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET
KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00
Læs mereKvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje
Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereKvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013
Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter
Læs mereSpørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale
Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereDet kommunale sundhedslandkort
Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014
Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereDen ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune
Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange
Læs mereRegionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen
Regionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen Sundhedsstyregruppen 16. januar 2016 www.regionmidtjylland.dk DÆMP-handlingsplanens indsatsområder Otte indsatsområder i handlingsplanen
Læs mereKvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner. Krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser
Kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner Krav og anbefalinger til varetagelse af særlige sygeplejeindsatser Formål Understøtte ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktiner på tværs af landet.
Læs mere26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen
26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle
Læs mereOpsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereNye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen
Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mere(Sub)akutpladser i kommunen. Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus
(Sub)akutpladser i kommunen Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus Baggrund Regeringens satspulje for den ældre medicinske patient: Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner
Læs mereAkutteam Haderslev Kommune
Akutteam Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Målgruppe, opgaver og udstyr i akutteam...5 2.1. Opgaver i akutteamet...5 2.2. Udstyr i akutteamet...6 3. Scenarie for organisering af
Læs merePrincipper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner
9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereEgenbetaling til kommunale akutpladser
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 13 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Egenbetaling til kommunale akutpladser Baggrund Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de lovgivningsmæssige
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereKvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune
[Skriv tekst] Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvordan søges om sygepleje?... 3 4.0 Målgruppe - Hvem kan modtage sygepleje?... 3 5.0 Indhold...
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereNotat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.
Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner
Læs mere