God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen"

Transkript

1 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

2 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr pdf KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Indhold 1. Forord Sammenfatning Arbejdsgruppe om kommunale akutfunktioner Nye tendenser i sundhedsvæsenet Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner Indsatser i kommunale akutfunktioner Sygeplejefaglige kompetencer, færdigheder og viden i kommunale akutfunktioner Bilag

4 4 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 1. Forord Kommunerne har i disse år et særligt fokus på kompetenceudvikling, kvalitetssikring og ensartning af ydelserne i det nære sundhedsvæsen. For at understøtte denne udvikling har KL igangsat faglige udviklingsprojekter, bl.a. omkring god praksis i kommunale akutfunktioner. De kommunale akutfunktioner er udviklet for at håndtere de pleje- og behandlingsmæssige udfordringer, udviklingen i sygehusvæsenet med nye behandlingsmetoder, ny teknologi, kortere indlæggelsestider og øget ambulant behandling, stiller kommunerne over for. Samarbejde mellem sygehus, kommune og almen praksis om akutte behandlings- og plejeindsatser til borgere med behov herfor er i den forbindelse afgørende, og behandling og pleje er derfor også et af de obligatoriske indsatsområder i Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. En del kommuner har i en årrække arbejdet med kommunale akutfunktioner. Andre kommuner er ved at etablere akutfunktioner og trækker bl.a. på de erfaringer, der allerede er gjort rundt om i landets kommuner vedr. tilrettelæggelse, krav til særlige sygeplejekompetencer og samarbejde med læger i almen praksis, lægevagt og på sygehus. KL nedsatte i 2013 en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygeplejeselskab, Københavns Kommune, Helsingør Kommune, Greve Kommune, Aabenraa Kommune, Holstebro Kommune, Varde Kommune og Frederikshavn Kommune. Arbejdsgruppens opgave var at indsamle og beskrive erfaringer om praksis i kommunale akutfunktioner. Det er disse erfaringer, der udgør fundamentet for denne publikation. Hensigten er at give konkrete praksisnære råd til kommuner, der arbejder med akutfunktioner. Parallelt med dette arbejde har Sundhedsstyrelsen i 2014 offentliggjort faglige anbefalinger for kvaliteten i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje Læsevejledning I kapitel to sammenfattes arbejdsgruppens anbefalinger til god praksis i kommunale akutfunktioner. I kapitel tre redegøres for udbredelsen af akutfunktioner i kommunerne og rammerne for arbejdsgruppe om basisindhold i sygeplejefaglige kompetencer i akuttilbud præsenteres. I kapitel fire gennemgås centrale nye tendenser i sundhedsvæsenet, og deres betydning for den kommunale opgavevaretagelse på sundhedsområdet vurderes. I kapitel fem beskrives tilrettelæggelse af indsatser i kommunale akutfunktioner. Bl.a. beskrives akutfunktioners samarbejde med den almindelige hjemmesygepleje. Herudover beskrives akutfunktioners samarbejde med sygehuse og almen praksis. I kapitel seks beskrives basisindhold i kommunale akutfunktioner. I kapitlet beskrives dels kriterier for inklusion af borgere til kommunale akutfunktioner, dels karakteristika ved sygeplejefaglige indsatser i kommunale akutfunktioner. I kapitel syv beskrives indhold i sygeplejefaglige kompetencer i kommunale akutfunktioner, herunder rekruttering og vedligeholdelse af sygeplejefaglige færdigheder og kompetencer.

5 2. Sammenfatning God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 5 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet og udviklingen i demografi, et ændret sygdomsmønster med flere borgere med kronisk sygdom og flere ældre medicinske patienter stiller større krav til kommunernes forebyggelses- og plejeindsats. Kommunerne arbejder derfor med udvikling af sygeplejefaglige kompetencer i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen med det formål at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og hjemtage borgere, der efter at være afsluttet på sygehus fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Centrale aspekter ved god praksis i de kommunale akutfunktioner er sammenfattet neden for: Kommunale akutfunktioner er kendetegnet ved at være fleksible på tid og opgavetyper og er tilgængelige 24 timer i døgnet. Henvisningen til kommunale akutfunktioner sker typisk via praktiserende læge, vagtlæge eller via sygehus, fx i forbindelse med at en patient udskrives. Sker henvisningen fra et kommunalt tilbud, afgør akutfunktionen i samråd med en læge, hvorvidt patienten skal indlægges eller modtage ydelser fra akutfunktionen. Kommunale akutfunktioner kan understøtte arbejdet i den almindelige hjemmesygepleje og medvirke til at opkvalificere denne. Det kan konkret ske, når nye kommunale sygeplejeindsatser, der bl.a. på grund af begrænset volumen varetages i kommunale akutfunktioner, med tiden bliver del af den almindelige hjemmesygepleje i takt med, at volumen øges og i takt med, at kompetencer og færdigheder i den almindelige hjemmesygepleje styrkes. Akutfunktionen kan hér have en konsulentfunktion i forhold til at introducere disse nye sygeplejefaglige opgaver i den almindelige hjemmesygepleje. Akutfunktionen kan styrke kommunens dialog med alment praktiserende læge, vagtlæge og sundhedsfagligt personale på sygehus. Målgruppen for indsatser i kommunale akutfunktioner er borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom, herunder både somatisk og psykiatrisk sygdom, eller akut nedsat funktionsevne. En stor del af indsatserne i akutfunktionen leveres efter ordination af en læge i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Sygeplejefagligt personale i akutfunktioner håndterer bl.a. borgere med komplekse og akutte problemstillinger, der ikke så ofte ses i den almindelige hjemmesygepleje. Det giver volumen i opgavevaretagelsen og sikrer, at sygeplejefagligt personale i akutfunktioner løbende vedligeholder deres kompetencer. Sygeplejefagligt personale i kommunale akutfunktioner skal have brede sygeplejefaglige kompetencer, viden og erfaring omkring observation, handling, planlægning, udredning, justering og opfølgning på den sygeplejefaglige indsats. Sygeplejefagligt personale skal herudover kunne agere og træffe selvstændige beslutninger i en uforudsigelig og omskiftelig hverdag. Særlige færdigheder og kompetencer i akutfunktionen erhverves løbende fx gennem relevant efteruddannelse og samarbejde med sygehus om supervision eller fælles skolebænk.

6 6 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 3. Arbejdsgruppe om kommunale akutfunktioner Med strukturreformen skabte man fundamentet for en udvikling af sundhedsvæsenet, hvor flere opgaver kan varetages uden for sygehusene i det nære sundhedsvæsen. I dag varetager kommunerne og praksisområdet således flere og ofte mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver end tidligere, og der bliver afprøvet nye modeller og nye former for indsatser, ligesom der er kommet fokus på behovet for mere tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde. Siden strukturreformen har kommunernes rolle i sundhedsvæsenet udviklet sig markant. De nye opgaver inden for borgerrettet og patientrettet forebyggelse, genoptræning og rehabilitering samt den stigende opgavetyngde i hjemmepleje og hjemmesygepleje omfatter alle dele af borgerens sygdomsforløb før og efter behandling på sygehus pct. af kommunerne har akutteams, der leverer sygeplejeindsatser i borgerens eget hjem. Yderligere 26 pct. af kommunerne planlægger at etablere et akutteam inden for det næste halve år. Herudover har 41 pct. af kommunerne akutpladser med døgndækket sygepleje, mens 55 pct. har akutpladser, der udover den særlige sygeplejefaglige indsats også har fokus på genoptræning og rehabilitering 2. Arbejdsgruppe om basisindhold i sygeplejefaglige kompetencer i akuttilbud En arbejdsgruppe i regi af KL har i 2013 indsamlet materiale og erfaringer om praksis i kommunale akutfunktioner. Arbejdsgruppen har beskrevet den kommunale praksis og drøftet de gode erfaringer med kommunale akutfunktioner. Beskrivel- Figur Kommunale akutfunktioner, 2013 (pct.). 1 I praksis er de fleste patientforløb samtidige, dvs. hvor behandling leveres samtidig med rehabilitering og pleje. 2 Spørgeskemaundersøgelse, KL, 2013

7 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 7 ser af gode erfaringer gennemgås i de følgende kapitler, og eksempler på centrale aspekter ved de kommunale akutfunktioner fremhæves i særlige bokse. Tekstboks 3.1. Arbejdsgruppe om basisindhold i sygeplejefaglige kompetencer i akuttilbud 3 En arbejdsgruppe med formandskab i KL har i 2013 defineret 1) basisindhold i sub-akutte/akutte pleje- og rehabiliteringsindsatser og 2) indholdet i sygeplejefaglige kompetencer samt krav til kompetenceniveauet hos det sundhedsfaglige personale med afsæt i de subakutte og akutte tilbud. Arbejdsgruppen har indsamlet eksisterende relevant materiale om kommunal praksis i akuttilbud til arbejdsgruppen, herunder konkret materiale vedrørende fx beskrivelser af sundhedsfaglige indsatser i akuttilbud, beskrivelser/procedurer for rekruttering af patienter til akuttilbud (fx inklusionskriterier, visitationsretningslinjer o. lign.), kommunal praksis for rekruttering af sundhedsfagligt personale til akuttilbud (fx jobprofiler, kompetenceprofiler, jobopslag o. lign.). Udover KL består arbejdsgruppen af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Sygeplejeselskab, Københavns Kommune, Helsingør Kommune, Greve Kommune, Aabenraa Kommune, Holstebro Kommune, Varde Kommune og Frederikshavn Kommune. Rammer for arbejdsgruppens arbejde Der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens, Danske Regioners og KL s fælles definition af subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser fra december Dog er der alene fokus på den sygeplejefaglige indsats i kommunale akutfunktioner. Den rehabiliterende indsats, der kan tilbydes af fx ergo- og fysioterapeuter i de kommunale akutfunktioner, berøres ikke i dette arbejde. Patientens behov skal være omdrejningspunktet for etableringen af en akutfunktion. Akutfunktionen vil ofte bidrage til det samlede sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Behandlingskvalitet, patientsikkerhed og understøttelse af LEONprincippet bør være styrende for tilrettelæggelse af akutfunktionen. Opgaverne i akutfunktionen varetages af sygeplejersker og eventuelt social- og sundhedsassistenter. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at indsatser og behandlingsopgaver i de kommunale akutfunktioner bliver udført af autoriserede sundhedspersoner med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Sundhedsstyrelsen har i 2014 beskrevet uddannelser og kompetencer i kommunale akutfunktioner 5. Akutfunktionen er en del af hjemmesygeplejen. Det sygeplejefaglige personale i akutfunktionen er dermed også forpligtet i forhold til bestemmelserne i gældende bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen 6. Nogle kommuner har i en årrække arbejdet med akutfunktioner, mens andre først for nylig er begyndt at gøre sig erfaringer med denne kommunale funktion. Indsatser og erfaringer med akutfunktionerne bør derfor løbende evalueres med henblik på at understøtte en fortsat kvalitetsudvikling af de kommunale akutfunktioner. 3 Kommissorium for arbejdsgruppe om basisindhold i sygeplejefaglige kompetencer i akuttilbud er vedlagt som bilag 1. 4 Definition af subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser til ældre medicinske patienter, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL, Akut indsats defineres her som indsats leveret inden for få timer. Subakut indsats defineres som indsats leveret næste dag. 5 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen, Bekendtgørelse nr af 21. december 2007 om hjemmesygepleje og vejledning nr. 102 af 11. december 2006.

8 8 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 4. Nye tendenser i sundhedsvæsenet Der sker i disse år en kraftig udvikling af sundhedsvæsenet ikke bare i Danmark men i hele den vestlige verden. Udviklingen er karakteriseret ved, at der er et fokus på at udvikle det nære sundhedsvæsen, så det bl.a. kan håndtere de store udfordringer, som forventes de kommende år med flere ældre og flere borgere med kronisk sygdom og nedsat funktionsevne. Både i sygeplejen og trænings- og rehabiliteringsindsatsen opruster kommunerne derfor 7. Herudover har næsten samtlige kommuner i dag patientrettede forebyggelsestilbud til de store patientgrupper med kronisk sygdom (diabetes, hjertekarsygdom og KOL), 64 pct. af kommunerne har tilbud til personer med muskelskelet lidelser og 89 pct. af kommunerne har tilbud til personer med kræft 8. Udviklingen er også karakteriseret ved en omlægning af aktiviteten i sygehusvæsenet, bl.a. på grund af bedre og mere skånsomme behandlingsmetoder. Sygehusene bliver færre og mere specialiserede, indlæggelsestiderne bliver stadig kortere og behandlingen sker i stigende grad ambulant. Der bliver herudover længere afstande mellem sygehuse med akutmodtagelser, hvilket modsvares af en opgradering af det præhospitale beredskab, så der kan iværksættes behandling allerede i borgerens eget hjem. Udviklingen er herudover karakteriseret ved, at nogle indsatser, der traditionelt er blevet håndteret i sygehusregi, i stigende grad varetages i det nære sundhedsvæsen ofte gennem delegation fra behandlingsansvarlig læge. Denne udvikling er bl.a. dokumenteret i en kortlægning blandt kommunerne i Region Syddanmark 9. Figur 4.1. Patientrettet forebyggelse i kommunerne (pct.). 7 Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen, centrale tal fra KL s dataindsamling, KL, Spørgeskemaundersøgelse, KL, Sundhedsydelser i den kommunale sygepleje, Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark, 2012 (internt papir).

9 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 9 Som følge af strukturreformen har kommunerne fået et større ansvar for at håndtere patienter, der efter endt sygehusbehandling fortsat har behov for omfattende behandling og (syge)pleje. Det ses bl.a. ved, at 43 pct. af de borgere, der henvises til hjemmesygeplejen, er sygehushenviste 10. Herudover stiller udviklingen i demografi, et ændret sygdomsmønster med flere borgere med kronisk sygdom og flere ældre medicinske patienter krav om et veludbygget nært sundhedsvæsen, der kan løfte flere og mere komplekse sygeplejeopgaver og om tværsektorielt samarbejde i konkrete patientforløb. Der er særligt i forhold til indlæggelse med forebyggelige diagnoser, akutte korttidsindlæggelser og genindlæggelser et stærkt kommunalt forebyggelsespotentiale 11. Der er fx evidens for, at genindlæggelser, som finder sted få dage efter udskrivelse fra sygehus, kan skyldes problemer ved overgangen fra sygehus til kommune eller problemer ved den initiale behandling i hjemmet 12. Der er også evidens for, at genindlæggelser, som finder sted efter patienten har været hjemme nogen tid, kan skyldes uhensigtsmæssigheder ved de opfølgende kommunale initiativer samt den gennemgående plejeindsats i kommunen. De kommunale indsatser handler også om at styrke samarbejdet med praktiserende læger og/eller sygehus om gode udskrivningsforløb, fx god forløbskoordinering i udskrivningen i samarbejde med sygehuset og opfølgende hjemmebesøg af den kommunale hjemmesygeplejerske og alment praktiserende læge, når patienten udskrives fra sygehus. Fx har eller forventer mere end 90 pct. af kommunerne i 2013 at etablere opfølgende hjemmebesøg sammen med praktiserende læge 13. Effektiv IT-understøttelse af kommunikationen mellem kommunal hjemmesygepleje, sygehus og almen praksis er også en forudsætning for et godt samarbejde. De kommunale indsatser handler herudover om at implementere værktøjer til tidlig opsporing og systematisk identifikation af sygdomstegn, nedsat funktionsniveau og underernæring hos bl.a. den ældre medicinske patient 14. Hensigten er at sikre, at indsatser iværksættes, før borgeren får et behandlings- og/eller plejebehov, der nødvendiggør en akut sygehusindlæggelse eller en indsats i et kommunalt tilbud. Udviklingstendenser i kommunerne De kommunale indsatser i forhold til at nedbringe antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser handler bl.a. om, at styrke de sygeplejefaglige kompetencer i akutfunktioner med henblik på dels i de tilfælde, hvor det vurderes fagligt forsvarligt at tilbyde et kommunalt alternativ til en akut uhensigtsmæssig sygehusindlæggelse, dels at tilbyde en opfølgende sygepleje og behandlingsindsats, typisk efter ordination af en læge i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, når borgeren er afsluttet fra sygehus. 10 Det nære sundhedsvæsen, KL, Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, april Ibid. 13 Spørgeskemaundersøgelse, KL, Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat funktionsniveau og underernæring, Sundhedsstyrelsen, 2013.

10 10 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 5. Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner Kommunale akutfunktioner er organiseret forskelligt i kommunerne. Der kan særligt peges på to varianter: Akutteams og akutpladser. Den mest markante forskel mellem de to organiseringsformer er, at mens den sygeplejefaglige indsats i akutteams sker i borgerens hjem, herunder i plejebolig, så sker den sygeplejefaglige indsats ved midlertidigt ophold på akutpladser på en kommunal institution. I faktaboks 5.1. og 5.2. beskrives to konkrete kommunale eksempler på akutteam og akutplads. Faktaboks 5.1. Akutteam i Helsingør Kommune Helsingør Kommune har siden 1997 haft et akutteam, der yder sygepleje i borgerens hjem. En central forudsætning for at kunne yde sygepleje i borgerens hjem er, at borgeren skal kunne være alene i hjemmet mellem to besøg, og at borgeren skal være i stand til at kontakte akutteam ved pludselig opstået behov. Akutteam yder indsatser efter lægehenvisning, og akutteam er ikke underlagt den almindelige normering i hjemmesygeplejen. Arbejdsopgaver i akutteam er bl.a. akut observation i borgerens hjem (fx dehydrering, infektionssygdomme m.v.), iv-medicin og parenteral ernæring. Akutteam yder sparring med sygeplejersker og medarbejdere i hjemmesygeplejen om borgere, der er i risiko for indlæggelse (second opinion). Akutteam har desuden en indslusningsfunktion ift. nye sygeplejeopgaver i kommunen og yder praksisnær læring og undervisning i hjemme(syge)plejen. Akutteam består pt. af 9 sygeplejersker og 3 social- og sundhedsassistenter. Faktaboks 5.2. Akutplejeenhed København (Vigerslevhus) Akutplejeenhed København er normeret til 60 pladser. Målgruppen er dels medicinsk færdigbehandlede borgere fra sygehusene, som fortsat har behov for kompleks sygeplejefaglig indsats døgnet rundt, dels borgere fra eget hjem med behov for midlertidig døgnsygepleje med henblik på at forebygge sygehusindlæggelse. Arbejdsopgaver i Akutplejeenhed København omfatter bl.a. smertebehandling, ernærings- og væsketerapi, palliation samt forløb for borgere med flere sammenfaldende (kroniske) diagnoser. Akutplejeenheden består bl.a. af 19 sygeplejersker og 25 social- og sundhedsassistenter. Akutplejeenheden har herudover tilknyttet to speciallæger i almen medicin med samlet fremmøde på Vigerslevhus 2 ½ time to gange ugentligt. Særlige karakteristika ved kommunale akutfunktioner Der er i den kommunale praksis en række særlige karakteristika ved de kommunale akutfunktioner, der særligt skal fremhæves: Henvisning til kommunale akutfunktioner sker typisk via praktiserende læge, vagtlæge eller via sygehus fx i forbindelse med, at en patient udskrives fra sygehus.

11 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 11 Sundhedsfagligt personale på plejehjem, i ældreplejen eller i hjemmesygeplejen kan også henvise borgere til akutfunktionen. Akutfunktionen afgør hér i samråd med en læge, hvorvidt borgere skal indlægges på et sygehus, modtage ydelser fra akutfunktionen eller om de skal håndteres i den almindelige hjemmesygepleje. Kommunale akutfunktioner yder en tidsbegrænset indsats indtil borgerens tilstand er stabil. Typisk op til et par uger. Herefter overdrages borgeren evt. til den almindelige hjemmesygepleje med henblik på en fortsat sygeplejeindsats. Akutfunktionen er fleksibel på tid og opgavetyper og er tilgængelig 24 timer i døgnet. Figur 5.1. Samarbejde mellem akutfunktion og hjemmesygepleje I situationer, hvor hjemmesygeplejen har mange samtidige uplanlagte sygeplejefaglige opgaver, kan akutfunktionens fleksibilitet understøtte indsatsen i hjemmesygeplejen. Denne situation er illustreret i figur 5.1., hvor pilene angiver, at opgaver skubbes fra hjemmesygeplejen til akutfunktionen ( akutfunktion og hjemmesygepleje er i figurerne 5.1. og 5.2. samlet i en kegle, hvilket angiver, at akutfunktionen, omend den er skilt ud i organiseringen, er en del af hjemmesygeplejen og derfor forpligtet i forhold til bestemmelserne i gældende bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen). God praksis i kommunale akutfunktioner (tilgængelighed) Kommunale akutfunktioner er kendetegnet ved at være fleksible på tid og opgavetyper og er tilgængelige 24 timer i døgnet. Henvisningen til kommunale akutfunktioner sker typisk via praktiserende læge, vagtlæge eller via sygehus, fx i forbindelse med at en patient udskrives. Sker henvisningen fra et kommunalt tilbud, afgør akutfunktionen i samråd med en læge, hvorvidt patienten skal indlægges eller modtage ydelser fra akutfunktionen. Sundhedsvæsenet oplever med jævne mellemrum et ekstraordinært pres pga. influenzaudbrud eller lignende. Det øger presset på lægevagten, den praktiserende læge, sygehusenes akutmodtagelse og medicinske afdelinger samt den kommunale hjemmesygepleje. I disse tilfælde kan den kommunale akutfunktion understøtte kolleger i hjemmesygeplejen i kraft af akutfunktionens fleksibilitet på tid og opgavetyper. Akutfunktionens samarbejde med kolleger i hjemmesygeplejen Udviklingen af det nære sundhedsvæsen og omlægningen i sygehusvæsenet, herunder forbedrede og mere skånsomme behandlingsmetoder samt teknologiske fremskridt, gør, at grænserne for sygeplejefaglige indsatser i kommunerne hele tiden justeres, således at indsatser, der traditionelt er blevet håndteret i sygehusregi, i stigende grad varetages i den kommunale hjemmesygepleje i samarbejde med en læge. Kommunale akutfunktioner kan understøtte arbejdet i den almindelige hjemmesygepleje og medvirke til at opkvalificere denne. Det kan konkret ske, når nye indsatser, der bl.a. på grund af begrænset volumen varetages i kommunale akutfunktioner, med tiden bliver del af den almindelige hjemmesygepleje i takt med, at volumen øges og i takt med, at kompetencer og færdigheder i den almindelige hjemmesygepleje dermed styrkes. Denne

12 12 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen udvikling er illustreret i figur 5.2., hvor pilene angiver, at sygeplejefaglige kompetencer på grund af større volumen og styrkede kompetencer glider fra akutfunktionen til hjemmesygeplejen. Sygeplejefagligt personale i den kommunale akutfunktion kan i sådanne situationer have en konsulentfunktion i forhold til at introducere nye sygeplejefaglige opgaver i hjemmesygeplejen. Fx gennem undervisning, sidemandsoplæring og praksisnær læring 15. Figur 5.2. Kompetenceglidning fra akutfunktionen til hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner (videndeling og samarbejde) Kommunale akutfunktioner kan understøtte arbejdet i den almindelige hjemmesygepleje og medvirke til at opkvalificere denne. Det kan konkret ske, når nye kommunale sygeplejeindsatser, der bl.a. på grund af begrænset volumen varetages i kommunale akutfunktioner, med tiden bliver del af den almindelige hjemmesygepleje i takt med, at volumen øges og i takt med, at kompetencer og færdigheder i den almindelige hjemmesygepleje styrkes. Akutfunktionen kan hér have en konsulentfunktion i forhold til at introducere disse nye sygeplejefaglige opgaver i den almindelige hjemmesygepleje. Udover at introducere hjemmesygeplejen for nye sygeplejefaglige opgaver sparrer akutfunktionen også i 83 pct. af kommunerne med en akutfunktion med kolleger i den almindelige hjemmesygepleje om sundhedsfaglige problematikker i hverdagen 16. Og 30 pct. af kommunerne med en akutfunktion har indført en praksis, hvor akutfunktionen tilkaldes, når kolleger i hjemmesygeplejen og på plejecentrene vurderer, at borgeren er akut syg og i risiko for indlæggelse 17. Akutfunktionen foretager her en vurdering af borgeren sammen med praktiserende læge eller vagtlæge med henblik på at afgøre behovet for indlæggelse eller alternativt tilbud om kommunal indsats fra akutfunktionen. Kommunale akutfunktioners samarbejde med behandlingsansvarlige læger i almen praksis og på sygehus Kommunale akutfunktioner samarbejder typisk med læger i tre sammenhænge, nemlig i forbindelse med: vurdering af, om en borger skal indlægges på sygehus eller alternativt tilbydes en indsats i kommunens akutfunktion. varetagelse af lægeordineret behandling, fx i forhold til behandling efter patienten er udskrevet fra sygehus. udredning og behandling af patienter, som tilbydes en indsats i akutfunktionen. En stor del af indsatserne i de kommunale akutfunktioner skal, jf. kapitel 6, leveres efter ordination af en læge. Afhængig af patientens sygdomstilstand vil den kommunale sygepleje- og behandlingsindsats således skulle varetages i samarbejde med enten praktiserende læge eller med læge fra sygehuset, herunder læger fra fx de medicinske afdelinger, den fælles akutmodtagelse eller et diagnostisk center, jf. den fælles defini- 15 Det bemærkes, at sygeplejefagligt personale i akutfunktionen også kan have behov for at erhverve nye kompetencer og færdigheder. Det kan fx ske gennem efteruddannelse, færdighedskurser og fælles skolebænk med sygehus. 16 Spørgeskemaundersøgelse, KL, Opgørelsen er lavet for kommuner med akutfunktioner 17 Ibid

13 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 13 tion fra 2012 af subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser til ældre patienter og Sundhedsstyrelsens publikation om kvalitet i akutfunktioner i hjemmesygeplejen 18. Der er forskellig praksis for kommunernes samarbejde med læger, jf. eksemplerne i faktabokse Uanset samarbejdsform er det væsentligt at have fokus på patientsikkerheden, herunder at opgaverne varetages inden for klare rammer og med en klar ansvarsfordeling. Ansvarsfordelingen mellem de behandlingsansvarlige læger og hjemmesygeplejen tager udgangspunkt i bekendtgørelse og vejledning om autoriserede sundhedspersoners brug af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). Faktaboks 5.3. Aftale mellem Københavns Kommune og speciallæger om ansættelse på akutplejeenhed København Københavns Kommune har i marts 2011 tilknyttet to praktiserende speciallæger i almen medicin på konsulentbasis til at komme på akutplejeenheden et antal timer pr. uge. Lægerne har i den forbindelse ansvar for den somatiske behandling og opfølgning af borgere samt supervision og instruktion af akutplejeenhedens personale. Formålet er at sikre en tættere og mere kontinuerlig lægefaglig opfølgning til borgerne. Faktaboks 5.4. Aftaler om lægefaglig dækning i kommunale akutfunktioner ved alment praktiserende læge I Roskilde Kommune og Greve Kommune er der indgået en 2 aftale med praksisudvalget i Region Sjælland om lægedækning på akutpladser. Aftalen indebærer bl.a., at der ansættes to lægekonsulenter til supervision af personalet på akutpladserne. Lægekonsulenterne varetager samtidig løbende kommunikation med deres kolleger i almen praksis vedrørende praktiske forhold, kommunikation m.v. Aftalen er indgået som led i de to kommuners deltagelse i det tværsektorielle projekt Den ældre medicinske patient: Optimering af akutindsatsen omkring Roskilde Sygehus, jf. Sundhedsstyrelsens pulje vedrørende samarbejde om (sub)akutte tilbud til ældre medicinske patienter. Faktaboks 5.5. Aftale mellem Holstebro Kommune og Hospitalsenhed Vest om iv-administration i hjemmesygeplejen I Region Midtjylland samarbejder kommunerne i vestklyngen med Hospitalsenhed Vest om, at sygehuset i forhold til intravenøs væske og antibiotika til patienter med dehydrering eller infektioner, særligt ukompliceret blærebetændelse og lungebetændelse, medsender ordineret væske/medicin m.v. vederlagsfrit til akutfunktionen til behandling i et nærmere aftalt antal dage af patienter, der er udskrevet fra sygehus, men fortsat modtager behandling under lægeligt behandlingsansvar. 18 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen, 2014.

14 14 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Det er lægen, der har det entydige behandlingsansvar. Derfor vil det styrke kvaliteten og indsatsen i de kommunale akutfunktioner, hvis der er større klarhed omkring ansvarsfordelingen mellem praktiserende læger og sygehusets læger, samt at disse er tilgængelige. Rammer for det konkrete samarbejde mellem kommunale tilbud, almen praksis og sygehus bør derfor beskrives i sundhedsaftalen, jf. faktaboks 5.6. Faktaboks 5.6. Obligatoriske sundhedsaftaler Kommunerne skal en gang i hver valgperiode i samarbejde med regionen lave en sundhedsaftale inden for en række obligatoriske indsatsområder. Fra 2015 vil dette samarbejde blive styrket og bl.a. betyde en sundhedsaftale i hver region, at almen praksis skal forpligtes via praksisplanen, og at aftalen bør beskrive en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejderes (både sundhedsfaglige og ikke-sundhedsfaglige) udførelse af lægelige ordinationer (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) fx ved medicingivning i eget hjem. Det bemærkes også, at sygehusene kan være med til at styrke kvaliteten af de kommunale akutfunktioner ved, at der etableres rammer for, at læger, sygeplejersker og andre autoriserede sundhedspersoner på sygehuset kan rådgive og vejlede sygeplejefagligt personale i akutfunktionen. Disse rammer bør ligeledes fastlægges i regi af sundhedsaftalerne. For at sikre sammenhæng i patientforløbet, er det desuden vigtigt, at sygehuse og kommunale tilbud etablerer et fælles ansvar omkring patienter, der udskrives, og som har behov for tæt opfølgning. Det handler ikke om at overdrage stafetten, men om at skabe et tæt samarbejde omkring de patienter, der har et særligt behov for det. Endelig vil det også styrke indsatsen i de kommunale akutfunktioner, hvis samarbejdet med alment praktiserende læge udbygges og tilgængeligheden til lægefaglig rådgivning om fx den af lægen iværksatte behandling øges. Praksisplanudvalg i regionerne skal fra 2014 understøtte, at tilrettelæggelsen af almen praksis sker i sammenhæng med regioner og kommuner, jf. faktaboks 5.7. Faktaboks 5.7. Regionale praksisplanudvalg Med ændring af sundhedsloven i juli 2013 indføres regionale praksisplanudvalg. Efter lovforslaget kan kommunerne i de nye praksisplanudvalg være med til at fastlægge, hvilke opgaver, som almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Af lovens bemærkninger fremgår det, at kommunerne særligt har behov og mulighed for at styrke samarbejde med almen praksis på følgende tre områder: Tilgængelighed, medicinhåndtering og sygebesøg.

15 6. Indsatser i kommunale akutfunktioner God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 15 Iflg. Sundhedsstyrelsens, Danske Regioners og KL s definition af subakutte og akutte pleje- og rehabiliteringsindsatser vil subakutte og akutte kommunale sygepleje- og rehabiliteringsindsatser primært være målrettet ældre patienter, som har behov for en subakut eller akut indsats fra sundhedsvæsenet, men hvor der ikke er behov for indlæggelse på sygehus. Det bemærkes, at definitionen er udarbejdet i forbindelse med handlingsplanen for den ældre medicinske patient. Målgruppen kan derfor godt være bredere, jf. neden for. Det fremgår også af definitionen, at problemstillingerne hos de ældre patienter eksempelvis kan være akut opstået sygdom eller forværring af en kronisk sygdom, herunder både somatisk og psykiatrisk sygdom, eller akut nedsat funktionsevne, fx i forbindelse med skader. Et gennemgående træk i de eksisterende akutfunktioner er, at indsatsen: Er rettet mod borgere, der i forvejen er kendt i kommunen, fx pga. kendt sygdomshistorik, og/eller fordi de er i kontakt med hjemmeplejen eller er i plejebolig, og hvor akut opstået sygdom eller forværring af eksisterende sygdom kræver en øget indsats 19. Det kan fx være skrøbelige ældre borgere med luftvejssygdomme. Er rettet mod borgere, der henvises til den kommunale akutfunktion via alment praktiserende læge eller vagtlæge pga. akut forværring af helbredstilstand eller funktionsniveau. Det kan fx være borgere med kronisk sygdom, der har lidt tab af funktionsniveau fx pga. underernæring eller væskemangel. Er rettet mod patienter, der efter udskrivning har komplekse pleje- og behandlingsbehov, og hvor håndteringen kræver særlige kompetencer hos hjemmesygeplejen. Det kan fx være terminalpleje eller pleje og behandling af borgere, der er blevet behandlet for kræft. God praksis i kommunale akutfunktioner (målgruppe) Målgruppen for indsatser i kommunale akutfunktioner er borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom, herunder både somatisk og psykiatrisk sygdom, eller akut nedsat funktionsevne. En stor del af indsatserne i akutfunktionen leveres efter ordination af en læge i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Sundhedsfaglige indsatser i kommunale akutfunktioner Sundhedsstyrelsen, KL og Danske Regioner fastslår i den fælles definition, at de subakutte og akutte pleje- og rehabiliteringstilbud skal døgnet rundt kunne levere en række sygeplejeindsatser, som kræver særlige kompetencer hos de involverede sundhedspersoner. Eksempler på dette er: observation af akut opstået sygdom eller akut opståede komplikationer til sygdom, væske- og ernæringsterapi, herunder sondeernæring, inhalationsbehandling og iltterapi, kateteranlæggelse og -pleje, i.v.-medicinering. 19 Flere kommuner har indført en praksis, hvor det sygeplejefaglige akutteam tilkaldes, når kolleger i hjemmesygeplejen og på plejecentrene vurderer, at borgeren er akut syg og i risiko for indlæggelse. Akutteam foretager her en vurdering af borgeren i samråd med praktiserende læge eller vagtlæge med henblik på at vurdere behovet for sygehusindlæggelse eller alternativt tilbud om en kommunal akutindsats.

16 16 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Tabel 6.1: Typiske indsatser i kommunale akutfunktioner Sygeplejefagligt problemområde, jf. indsatskatalog i part- Indsatser, der kan varetages, i akutfunktioner nerskab på sygeplejeområdet Udredning, observation og opfølgning Bevægeapparat Ernæring Hud og slimhinder Medicinhåndtering Respiration og cirkulation Udskillelse af affaldsstoffer Viden og udvikling (Tidlig opsporing) sygeplejefaglig sparring, udredning og observation og triage. Observation pga. akut opstået sygdom eller akut opståede komplikationer til sygdom. Kvalificering af observationer v. urinstix, blodprøver, blodsukker (diabetes), blodtryk, temperaturmåling, måling af iltmætning i blodet (saturation), urin og afføringsprøver. Observation efter faldepisoder (ikke tegn på brud eller hjernerystelse). Forberedelse til hospitalsindlæggelse (faste eller udrensning), nedlæggelse og anvendelse af nasal ernæringssonde. Sårpleje hos særlige patienter. Anlægge subcutan kanyle, anlægge venflon (iv-adgang), anvende centralt venekateter (CVK), væskebehandling, subkutant eller intravenøst, iv-medicinering, herunder morfin gennem morfinpumpe. Inhalation(sbehandling), sug af svælg, C-PAP, iltbehandling. Inkontinensvurdering, anlæggelse af kateter á demeure, pleje af borgere med allerede anlagt kateter, behandling af diarre og forstoppelse (klyx på rectalsonde), (pose) dialyse, (opstart af) hjemmedialyse. Terminalpleje (palliation). Typiske indsatser i de kommunale akutfunktioner er gengivet i tabel 6.1. Indsatserne er struktureret i forhold til de sygeplejefaglige problemområder, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og KL s fælles indsatskatalog 20/21. En stor del af de beskrevne indsatser leveres efter ordination af en læge i henhold til reglerne om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed 22. Det bemærkes, at en del af de beskrevne indsatser i akutfunktionen også kan varetages af sygeplejersker i den almindelige hjemmesygepleje. Fx kan sårpleje og inkontinensvurdering varetages af specialsygeplejersker. Det er derfor ikke behovet for en konkret sygeplejefaglig indsats, der er afgørende for, om borgeren skal håndteres i kommunens akutfunktion. Ét træk ved indsatser i de kommunale akutfunktioner er, at de er rettet mod borgere med akut forværring af helbredstilstand eller funktionsniveau, og at borgeren har komplekse pleje- og behandlingsbehov (forskellen mellem grundlæggende og kompleks sygepleje er beskrevet i faktaboks 6.1.). Det gør, at sygdomsbilledet typisk er komplekst og præget af omskiftelighed, hvorfor sygeplejerskens observationsevne og viden omkring sygdomme, herunder deres indbyrdes sammenhænge og analyse og tolkning af borgernes samlede sygdomsbillede og forventet efterfølgende forløb med/uden behandling, er afgørende. Dette er gengivet i figur 6.1., hvor akutfunktionens arbejdsfelt er i øverste højre firkant. Akutfunktionen kan også i situationer, hvor hjemmesygeplejen har mange samtidige og uplanlagte (akutte) sygeplejefaglige opgaver, understøtte indsatsen i hjemmesygeplejen, jf. figur 5.1. Derfor strækker akutfunktionens indsatser sig også fra øverste højre firkant ind i øverste venstre firkant i figur Vejledning nr af 15. januar 2013 om sygeplejefaglige optegnelser. 21 Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser, KL, Bekendtgørelse nr af 11/12/2009 og vejledning nr. 115 af 11/12/2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed)

17 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen 17 Fig Den kommunale akutfunktions arbejdsfelt. Faktaboks 6.1. Almindelig og kompleks sygepleje 23 Almindelige sygeplejeindsatser består af opgaver, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Enkelte opgaver kan være præget af en vis uforudsigelighed. Grundlæggende sygeplejeindsatser kræver bred viden om sygeplejeindsatser og en faglig viden om enkelte sygeplejeindsatser. Komplekse sygeplejeindsatser defineres herover for som opgaver, der er: Relateret til problemområder, som griber ind i hinanden eller som er mangfoldige og som stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation om forebyggelse, pleje og behandling. Ustabile, og hvor behovet for sygeplejeindsatser kan ændres hyppigt og være uforudsigeligt. Enkeltstående og som kræver klinisk kompetence, herunder evne til at analysere og definere sygeplejeproblemer og begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden. Relateret til situationer, hvor patienten og/eller netværket har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til forebyggelse, sundhedsfremme, helbredssvigt og sygdom. Et andet træk ved de kommunale akutfunktioner er, at de varetager indsatser, der ikke forekommer så ofte i den almindelige hjemmesygepleje fx. inden for ernæring og medicinhåndtering (administration af iv antibiotika, pleje af centralt venekateter og pleje af venflon). Det er ud fra en faglig betragtning og ud fra et hensyn til patientsikkerheden hensigtsmæssigt at forankre indsatser med lav volumen i patientgrundlaget hos få personer med særlige kompetencer med hen- 23 Fagligt indsatskatalog med faglige beskrivelser, KL, 2013.

18 18 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen blik på at sikre den nødvendige volumen i opgavevaretagelsen og understøtte vedligehold af viden og kompetencer. På trods af, at sådanne sygeplejefaglige opgaver ikke nødvendigvis er subakutte eller akutte, løftes de i en række kommuner i akutfunktionen. Det giver volumen i opgavevaretagelsen og sikrer, at sygeplejefagligt personale i akutfunktioner løbende vedligeholder kompetencer, som det kan være vanskeligt at vedligeholde i den almindelige hjemmesygepleje. Dette er gengivet i tabel 6.1., hvor akutfunktionens arbejdsfelt er i nederste højre firkant. Faktaboks 6.2. Fordeling af ikke-planlagte (akutte) ydelser mellem hjemmesygepleje og akutteam i Sønderborg Kommune (juni 2013) Sønderborg Kommune har juni 2013 opgjort fordeling af ikke-planlagte ydelser mellem hjemmesygepleje og sygeplejefagligt personale i akutteam. Opgørelsen viser bl.a., at venflon, iv væske og iv injektion hovedsageligt varetages af sygeplejefagligt personale i akutfunktionen. God praksis i kommunale akutfunktioner (volumen) Sygeplejefagligt personale i akutfunktioner håndterer bl.a. borgere med komplekse og akutte problemstillinger, der ikke så ofte ses i den almindelige hjemmesygepleje. Det giver volumen i opgavevaretagelsen og sikrer, at sygeplejefagligt personale i akutfunktioner løbende vedligeholder deres kompetencer.

19 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Sygeplejefaglige kompetencer, færdigheder og viden i kommunale akutfunktioner Kommunale akutfunktioner er bl.a. kendetegnet ved, at: Indsatsen er rettet mod borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom, herunder både somatisk og psykiatrisk sygdom, eller akut nedsat funktionsevne. Håndtere borgere med komplekse og akutte problemstillinger, der ikke så ofte ses i den almindelige hjemmesygepleje. Indsatsen hele tiden skal justeres i tæt samarbejde med behandlingsansvarlig læge på sygehus og/eller i almen praksis. Være fleksible på tid og opgaver. Disse kendetegn ved kommunale akutfunktioner stiller særlige krav til færdigheder, kompetencer og viden hos det sygeplejefaglige personale i akutfunktionen. De forudsætter, at det sygeplejefaglige personale er robust, og at det kan agere og træffe selvstændige beslutninger i en uforudsigelig og omskiftelig hverdag, hvor opgaverne sjældent kan planlægges. De forudsætter også, at det sygeplejefaglige personale har stærke kommunikative færdigheder, og at personalet har kendskab til organiseringen af det tværfaglige samarbejde, herunder at personale i akutfunktionen kan fastholde og udbygge samarbejde med praktiserende læge, lægevagt og sygehus. De forudsætter herudover, at det sygeplejefaglige personale har brede sygeplejefaglige kompetencer, viden og erfaring i forhold til observation, vurdering og analyse af akutte, komplekse symptombilleder samt løbende justering af pleje og behandling i samarbejde med læge. En række kommuner fremhæver, at de i rekruttering til akutfunktioner forudsætter, at det sygeplejefaglige personale har en bred sygeplejefaglig baggrund, herunder fx klinisk erfaring fra sygehusenes medicinske eller kirurgiske afdelinger, og at de har to til fem års relevant praktisk erfaring. Denne kommunale praksis understøttes af Sundhedsstyrelsen, som fremhæver, at lægeordinerede behandlingsopgaver i en akutfunktion primært varetages af sygeplejersker med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer og kliniske erfaringer opnået efter afsluttet sygeplejerskeuddannelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum 2 års relevant erhvervserfaring hos sygeplejersker inden ansættelse i akutfunktioner i hjemmesygeplejen 24. God praksis i kommunale akutfunktioner (sygeplejefaglige kompetencer) Sygeplejefagligt personale i kommunale akutfunktioner skal have brede sygeplejefaglige kompetencer, viden og erfaring omkring observation, handling, planlægning, udredning, justering og opfølgning på den sygeplejefaglige indsats. Sygeplejefagligt personale skal herudover kunne agere og træffe selvstændige beslutninger i en uforudsigelig og omskiftelig hverdag. 24 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen, 2014.

20 20 God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Vedligehold og tilegnelse af kompetencer og viden i kommunale akutfunktioner Det er hensigtsmæssigt at forankre indsatser til borgere med komplekse, akutte og omskiftelige problemstillinger i akutfunktionen. Det sikrer både den nødvendige volumen i opgavevaretagelsen og vedligehold af viden og kompetencer blandt det sygeplejefaglige personale i akutfunktionen. Særlige færdigheder og kompetencer i akutfunktionen erhverves løbende i takt med, at indsatser, der traditionelt er blevet håndteret i sygehusregi, varetages i den kommunale hjemmesygepleje. Hér tilbyder 74 pct. af kommunerne løbende relevant efteruddannelse og 59 pct. af kommunerne har samarbejde med sygehus om fx fælles skolebænk 25. Det kan både være i form af generel og bred erfaringsudveksling og omkring introduktion til nye behandlingstiltag i akutfunktionen. Herudover sikrer 80 pct. af kommunerne sidemandsoplæring af sygeplejefagligt personale i akutfunktioner. Faktaboks 7.1. Efteruddannelse i akut sygepleje Kommunerne benytter sig af en række forskellige efteruddannelsestiltag for at styrke de sygeplejefaglige kompetencer i akutfunktionen. De spænder fra styrkelse af sygeplejefærdigheder i forhold til konkrete afgrænsede indsatser, fx iv-kursus, til kursus i grundlæggende palliation og forskellige diplomuddannelsesforløb, fx om den akut syge borger i kommunalt regi. God praksis i kommunale akutfunktioner (kompetencer, færdigheder og viden) Særlige færdigheder og kompetencer i akutfunktionen erhverves løbende fx gennem relevant efteruddannelse og samarbejde med sygehus om supervision eller fælles skolebænk. 25 Spørgeskemaundersøgelse, KL, Opgørelsen er lavet for kommuner med akutfunktioner.

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Program Delegation og kommunal praksis på området

Program Delegation og kommunal praksis på området Program Delegation og kommunal praksis på området Den 10. november 2014 på Hotel Comwell, Kolding Program 09.30 09.50 Morgenkaffe/te og rundstykker (og besøg i udstillerområdet). 09.50 10.00 Velkomst.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan

Fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan Det fælleskommunale sundhedssekretariat Hovedstaden Dato: 11. december 2013 Fælleskommunale ønsker til den kommende praksisplan Indhold Indledning... 3 Overordnede perspektiver på samarbejdet med almen

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Indledning. 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis

Indledning. 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis 3. SEPTEMBER 2015 Status vedr. praksisplan for almen praksis Indledning Forslag til praksisplan for almen praksis 2015-2018 er nu i høring med frist d. 18. oktober 2015. Det forventes at en endelig praksisplan

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport

Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport Fremtidens hjemmesygepleje Statusrapport Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-189 Copyright Dansk

Læs mere

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland)

(ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) (ACCESS (Acute combined care for Seniors in Southern Jutland) Projektet kan følges på: accessprojektet.dk 2 ACCESS-projektet Samarbejde mellem de 4 sønderjyske kommuner, almen praksis i samme område og

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015.

Referat fra møde i kommunalt lægeligt udvalg den 18. maj 2015. 6.5 Til repræsentanter for de praktiserende læger og repræsentanter fra direktionen i Holstebro Kommune Dato: 18.05.2015 J. nr.: 29.30.16-P35-1-15 Henv. til: Kirsten V. Løgsted Tlf.: 9611 4107 fra møde

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 201 1 Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen opfølgning og revision af fælles rammepapir for somatik...2 Bilag 1: Notat Opfølgning på rammepapir

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler - til fagpersoner på sygehuse, i kommuner og praktiserende speciallæger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere