Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter"

Transkript

1 Nr. 5 Ved akut sygdom - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet Principper for organiseringen af akutbetjeningen Egen læge og lægevagt som akutte patienters første kontakt Alarmcentral og præhospital indsats sikrer hurtig og effektiv behandling Akutindsatsen skal koncentreres på færre og større akutsygehuse Akutcentre i sygehusvæsenet Styrkelse af uddannelse og arbejdsmiljø Kvalitetsudvikling 25 3

4 4

5 Forord Lægeforeningen har udarbejdet dette forslag til en fremtidig enstrenget organisering af akutbetjeningen. Akutbetjeningen trænger til et kvalitets- og behandlingsmæssigt løft. De mange økonomiske og sundhedsfaglige ressourcer, der anvendes på akutområdet, kan anvendes mere effektivt og give en højere kvalitet og en forbedret service. Patienterne har krav på kvalificeret akutbetjening med høj kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet. De eksisterende akuttilbud er præget af for stor uensartethed. Det gælder både geografiske forskelle i organisering og tilbud og det gælder tilbuddene til de forskellige patientgrupper, hvor indsats og kvalitet er varierende. En ændret organisering af akutområdet skal sikre alle akutte patienter 1 hurtig og effektiv visitation, rådgivning, diagnostik og behandling. Organiseringen skal samtidig understøtte en helhedsorienteret kultur, hvor lægens ansvar omfatter høj kvalitet i behandlingen og et sammenhængende behandlingsforløb 2. Dette indebærer et entydigt lægelig ledelsesansvar for visitation, rådgivning, diagnosticering og behandling af akutte patienter, men stiller samtidig krav til et tæt samarbejde på tværs af specialer og faggrupper. Politikpapiret baserer sig på en række overordnede principper for fremtidens akutbetjening, der blev godkendt på Læge- og repræsentantskabsmødet Principperne er videreudviklede og kvalificerede i det forløbne år, bl.a. med inddragelse af de videnskabelige selskaber og udgør grundlaget for Lægeforeningens forslag. Forslaget er udarbejdet på grundlag af Lægeforeningens erfaringer og indhentet viden på området. Det betyder, at forslaget ikke nødvendigvis bygger på evidens i alle sammenhænge. Forslaget skal ses som en helhed. Nogle af de foreslåede omlægninger vil med fordel kunne indføres enkeltvis og hurtigt, mens andre omlægninger vil tage tid. Men med forslaget er der udstukket nogle klare mål og rammer for en samlet og styrket indsats for alle akutte patienter. 1 Ved akutte patienter forstås patienter, der har et behandlingsbehov indenfor minutter eller inden for timer - tilfælde der ikke kan vente til i morgen. Betegnelsen akut omfatter både en hastegrad og en alvorlighedsgrad. 2 Der henvises til Lægeforeningens Debatoplæg om sammenhængende patientforløb, april

6 6

7 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet Det er Lægeforeningens mål, at alle akutte patienter får en behandling af høj kvalitet - hele døgnet - alle dage - året rundt. Akutte patienter skal, uanset hvor de er bosat, have tilbud om de fagligt nødvendige undersøgelses- og behandlingsmæssige muligheder. De skal sikres hurtig og effektiv visitation, diagnosticering, rådgivning og behandling. De nuværende ventetider og unødige flytninger på akutområdet skal nedbringes, og patienterne skal sikres sammenhængende behandlingsforløb. Mange patienter med akut sygdom der i dag søger behandling på sygehusene kan med fordel diagnosticeres og behandles af egen læge eller vagtlægen. Derfor skal akut henvendelse til sygehusvæsenet som hovedregel være forudgået af henvisning fra egen læge eller vagtlæge. Det betyder let og enkel tilgængelighed til lægefaglig rådgivning og visitation på specialistniveau i første henvendelse. Det betyder desuden, at der på sygehusene alene modtages lægevisiterede patienter og patienter. Akutte patienter skal således henvende sig til egen læge, lægevagten eller Behandlingen af akutte patienter på sygehusene skal forbedres. Den skal koncentreres på færre, større og bedre kvalificerede akutsygehuse og varetages af sundhedsfagligt personale med kompetencer, viden og erfaring på højt fagligt niveau. Patienter skal undersøges og behandles af speciallæger og uddannelsessøgende læger under supervision inden for alle relevante specialer. Behandlingen af livstruende tilstande uden for sygehusene skal udvikles og udbygges, så disse patienter kan få hurtig og kvalificeret hjælp på stedet og under transporten. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse kan medvirke til at mindske antallet af akutte patienter, bl.a. antallet af genindlagte patienter. Derfor er det væsentligt, at der tages initiativ til at gennemføre sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter samt gennemføre analyser af eksempelvis ulykkesstatistikker af akutte patientgrupper mv. For kroniske patienter er det vigtigt at inddrage mulighederne for egenomsorg og patientuddannelse. Disse tiltag kan forbedre de kroniske patienters liv samtidig med, at disse gruppers akutte henvendelser og indlæggelser reduceres. 7

8 2. Principper for organiseringen af akutbetjeningen En nyorientering af akutindsatsen baseret på nogle få, men centrale, principper skal øge kvaliteten og effektiviteten i akutindsatsen. Lægeforeningen foreslår at følgende hovedprincipper lægges til grund for fremtidens akutbetjening: Lægelig visitation af akutte patienter. Alle akutte patienter henvender sig til egen læge og lægevagten. Det betyder let og enkel tilgængelighed til lægefaglig rådgivning, behandling og visitation på specialistniveau i første henvendelse. Ved akut livstruende sygdom og ulykke kontaktes Visiterede patienter med akut sygdom får hurtig og effektiv rådgivning og behandling i en koordineret akutmodtagelse på sygehusene et akutcenter. Sygehusenes akutbetjening etableres på 2 niveauer hovedakutsygehuse (basisfunktioner) og akutsygehuse med højt specialiserede funktioner. Det sundhedsfaglige ansvar for alarmcentralen placeres organisatorisk i sundhedsvæsenet med en lægelig ledelse. Den lægelige præhospitale indsats skal udbygges og dække hele landet. En lægelig visitation af akutte patienter er et afgørende redskab til at sikre en målrettet og effektiv modtagelse og behandling af akutte patienter. Egen læge og vagtlægen skal varetage opgaven med lægelig visitation af borgere med akutte problemer. De nuværende åbne skadestuer erstattes af et antal akutcentre, der alene modtager visiterede akutte patienter. Den lægelige visitation indebærer, at patienter vil få en direkte adgang til lægelig rådgivning uden ventetid. Samtidig opnås en væsentlig service- og kvalitetsforbedring i forhold til i dag, hvor mange patienter uvisiterede møder frem på en åben skadestue og ofte venter flere timer på rådgivning og behandling. Den lægelige visitation betyder, at mange patienter færdigbehandles af egen læge eller lægevagt, og alene patienter med et sygdomsproblem der nødvendiggør sygehusbehandling henvises hertil. Patienter, der i dagtiden på hverdage ikke umiddelbart kommer i kontakt med egen læge, skal nemt og hurtigt komme i kontakt med en anden praktiserende læge ved hjælp af moderne telefon-teknologi. En koordineret modtagelse og behandling af de akutte patienter på sygehusene i et akutcenter medfører et kvalitetsløft ved en mere effektiv, målrettet og sammenhængende behandling. Erfarne speciallæger vil sammen med uddannelsessøgende læger tilse, vurdere og behandle patienten. Patienten udredes og behandles inden hjemsendelse eller visiteres til videre behandling på en specialafdeling. De lægelige specialer skal samarbejde på tværs af specialer med patienterne. 8

9 Det er nødvendigt at koncentrere akutindsatsen på væsentligt færre, større og bedre kvalificerede akutsygehuse da: lægelig visitation betyder færre akutte patienter på sygehusene der er behov for øget samarbejde på tværs af specialer der er behov for ændret arbejdsfordeling med en styrket speciallægefunktion der er behov for et højt niveau i indsatsen døgnet rundt nye teknologiske muligheder inden for diagnostik og behandling skal anvendes bedst muligt. 9

10 3. Egen læge og lægevagt som akutte patienters første kontakt Akutte patienter har krav på let og enkel tilgængelighed og høj kvalitet fra første henvendelse. Derfor skal: Egen læge og lægevagt være akutte patienters primære indgang til sundhedsvæsenet. Akutte patienter skal i første omgang kontakte egen læge i dagtiden. I tidsrummet til på hverdage og hele døgnet på øvrige dage kontakter akutte patienter lægevagten. Det skønnes, at ca. 60 % af alle patienter, der møder op på skadestuen, kan behandles bedre i primærsektoren. 3 Samtidig oplever mange patienter lange ventetider på skadestue. Den telefoniske lægelige visitation kan afslutte en stor del af patienterne. Således afslutter lægevagten ca. 50 % af alle de akutte patienter ved telefonisk konsultation 4. Undersøgelser 5 viser, at besøg i almen lægepraksis er en mere økonomisk effektiv model end besøg i sygeplejebemandede skadeklinikker eller uvisiterede skadestuer. Når 6 ud af 10 skadestuepatienter således med fordel kan behandles i primærsektoren, skal de behandles ved egen læge eller vagtlæge. Egen læge har kompetence til at rådgive, diagnosticere, behandle og eventuelt visitere almenmedicinske patienter, som dermed undgår et sygehusbesøg. Egen læge har et forhåndskendskab til patienten, og patienten kender lægen, hvilket giver det bedste udgangspunkt for at vurdere patientens behov, og det videre forløb kan afgøres i fællesskab. For alvorligt syge patienter har egen læge det faglige overblik til at visitere patienten til sygehusene med kvalificeret diagnose og henvisning. I tvivlstilfælde har lægen forudsætningerne for at tage direkte kontakt til speciallæge på sygehuset og på baggrund heraf træffe en kvalificeret beslutning. Sygehusene skal kunne rådgive de praktiserende læger, f.eks. om der er behov for indlæggelse eller henvise til andre relevante tiltag - eksempelvis subakutte ambulatorietider. Desuden skal praktiserende læger og lægevagten kunne rådgives om, hvorvidt tiltag med fordel kan iværksættes inden ankomsten til sygehuset. Egen læge bliver herved igang- 3 Hvolris GJ, Andersen KH, Ugeskrift for Læger 1997 Dec. 1;159 (49): Sygesikringsstatistik. 5»Den behandlende sygeplejerske - erfaringer med behandlersygeplejersker i akut- og skadestuefunktioner i England og Danmark«. DSI Institut for Sundhedsvæsen

11 sætter af og i øget omfang tovholder på patientens akutte behandlingsforløb. Derfor skal akutte patienter kontakte egen læge i dagtiden. I tidsrummet til på hverdage og hele døgnet på øvrige dage kontakter patienterne lægevagten, der overtager egen læges funktion. Vagtlægen har samme faglige forudsætninger som egen læge dog med undtagelse af forhåndskendskabet til patienten. Akutte patienter skal fortsat have mulighed for direkte kontakt til praktiserende øjen- og ørelæger. Det er Lægeforeningens vurdering at: Almen praksis kan løfte opgaven. Et kvalificeret skøn viser, at stigningen i antallet af akutte patienthenvendelser til egen læge vil udgøre ca. 1 % 6 af samtlige henvendelser til almen praksis i dagtiden svarende til 32 lægeårsværk. Der vil være behov for etablering af moderne telefonteknologi, så patienter, hvis egen læge er fraværende i praksis, automatisk kan komme i kontakt med anden praktiserende læge i lokalområdet. Vagtlægesystemet kan løfte opgaven - men der vil være behov for ressourcetilførsel især i visitationen. Det vil være hensigtsmæssigt, at akutte patienter via egen læges telefon let kan omstilles til lægevagten, når egen læge ikke længere kan kontaktes efter kl Det betyder, at patienten ved kontakt til egen læge og lægevagt altid kan benytte telefonnummeret på sygesikringskortet. Der er behov for øget og ensartet service i lægevagten. Nogle steder vil der med fordel kunne benyttes klinikpersonale til at servicere patienterne og i et vist omfang aflaste lægen. Samtidig er en forbedring af lægevagtens fysiske rammer i mange lægevagtskonsultationer ønskelig, herunder bl.a. patientvenlige venterum. Der skal etableres mulighed for tilbud om transport til og fra lægevagt. 6 Rapport om akutbetjening i almen praksis, PLO, november

12 4. Alarmcentral og præhospital indsats sikrer hurtig og effektiv behandling Alvorlig syge og patienter med livstruende tilstande har krav på hurtig og effektiv behandling af høj kvalitet. Derfor skal: Det sundhedsfaglige ansvar for alarmcentral placeres organisatorisk i sundhedsvæsenet og den lægelige præhospitale indsats udbygges. Patienter/borgere skal i tilfælde af akut alvorlig sygdom eller ulykke kontakte alarmcentral Ca. 80 % af de relevante opkald til alarmcentral er sundhedsmæssige alarmeringer 7. De sundhedsfaglige opkald i alarmcentralen er ofte komplekse. Færre sygehuse betyder længere afstande til de akutte modtagelser. Forhold der understreger, at der er behov for, at alarmcentral og den præhospitale indsats organiseres og udbygges i overensstemmelse med denne udvikling. Alarmcentralen skal effektivt kunne afdække og iværksætte den nødvendige sundhedsfaglige indsats. Den præhospitale indsats skal sikre mulighed for at udsende kvalificerede og rutinerede speciallæger til ulykkesstedet f.eks. i forbindelse med trafikuheld og ved akut livstruende sygdom. På skadestedet skal lægen kunne foretage diagnostik og nødvendig stabilisering og behandling. Patienten skal herefter ledsages til det sygehus, som mest hensigtsmæssigt kan varetage den videre behandling. De præhospitale aktører skal arbejde tæt sammen med akutte sygehuse for at sikre kvalificeret transport og modtagelse af patienter på det rette sted. Det er Lægeforeningens vurdering at: Alarmcentral kan løfte opgaven. Alarmcentralens meget tætte sammenhæng med sundhedsvæsenets øvrige aktører begrunder, at ansvaret for den sundhedsfaglige del af alarmcentral organisatorisk placeres i sundhedsvæsenet med en lægefaglig ledelse. Ansvaret for alarmcentral s øvrige opgaver (politi og brand) placeres uændret. Alarmoperatørerne skal hele døgnet have umiddelbar adgang til lægelig ekspertise, der i særlige situationer kan vejlede og ved større ulykker vurdere hvilket beredskab, der skal iværksættes. Funktionen skal varetages af speciallæger med uddannelse i og praktisk erfaring indenfor akutområdet. Herved vil visitation og indsats kvalificeres yderligere. Et differentieret respons i form af forskellige hastegrader og indsats alt efter den anmeldte sygdom eller tilskadekomst kan medvirke til at sik- 7 Sundhedsstyrelsen: Vurdering af den akutmedicinske indsats i Danmark december

13 re, at patienter i alle dele af Danmark tilbydes korrekt præhospital behandling. De eksisterende præhospitale ordninger bør fastholdes og udbygges til at omfatte alle dele af landet. Én speciallæge skal have det overordnede ansvar for den præhospitale indsats i regionen. Anvendelsen af præhospitale lægelige ressourcer skal alene ske til patienter, der har fagligt gavn af indsatsen. Den teknologiske udvikling på alarmcentralerne, udbredelsen af mobiltelefoner og telemedicinske forsøg med radio- og videoudstyr i ambulancer samt kontakt med sygehuset før ankomst med patienten skal udbygges, så teknikken anvendes bedst muligt. 13

14 5. Akutindsatsen skal koncentreres på færre og større akutsygehuse Patienterne skal have akuttilbud af høj faglig kvalitet i hele Danmark. Derfor skal: Akutindsatsen koncentreres på færre og større akutsygehuse. Akutsygehusene skal organiseres i hoved akutsygehuse 8 og akutsygehuse med højtspecialiserede funktioner. Kvalitet og høj faglighed i behandlingen skal vægtes højere end nærhed. Moderne diagnostik og behandlingsmetoder med øget anvendelse af avanceret teknologi og inddragelse af speciallægekompetencer indebærer, at patienterne får længere afstand til et specialiseret akutsygehus. Sundhedsstyrelsen 9 har peget på, at de øgede muligheder for diagnostik og behandling medfører et behov for samling af opgaverne med henblik på at sikre et tilstrækkeligt stort patientunderlag for den enkelte funktion, således at opbygning og vedligeholdelse af rutine, erfaring hos personalet og tilstedeværelse af de nødvendige faciliteter, og dermed tilstrækkelig kvalitet i tilbudene kan sikres. Lægeforeningens vurdering er: Der skal lægges mere vægt på den rette behandling ydet af et kompetent sundhedspersonale med adgang til relevant apparatur og mindre vægt på afstand til behandlingen. Akutmodtagelsernes optageområder skal i fremtiden være større end i dag. Den konkrete størrelse skal fastlægges på baggrund af et kvalificeret skøn over de regionale/lokale forhold og ressourcer set i forhold til kompetencer og faciliteter på de enkelte akutsygehuse. Akutsygehuse skal indeholde både medicin og kirurgi jf. argumentation for akutcenter i afsnit 6. Dansk Kirurgisk Selskab har vurderet, at der fremover skal være akutte sygehuse i Danmark svarende til et optageområde på ca indbyggere 10. I tallet sygehuse indgår, at 1-2 sygehuse i hver region varetager højt specialiserede funktioner. Ved færre og større akutsygehuse, herunder et betydeligt større antal visiterede patienter vil der kunne opretholdes et selvstændigt akutberedskab. Det kan medvirke til at sikre, at modtagelsen af akutte patienter ikke får 8 Hovedfunktionen har tidligere været benævnt basisfunktionen 9 Sundhedsstyrelsen: Kvalitet i sygehusvæsenet, 1998 samt Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet Amtsrådsforeningen og Dansk Kirurgisk Selskab: Fremtidig organisering af kirurgien faglig- hed og sammenhæng,

15 betydning for planlagte behandlinger og operationer af elektive patienter. Og omvendt at behandling af elektive patienter ikke får betydning for modtagelsen af akutte patienter. Det er nødvendigt at få tilført en række yderligere kompetencer på akutområdet i forhold til de kompetencer, som tilbydes på nogle sygehuse i dag. Langt de fleste akutte patienter har sygdomme, der ikke forudsætter højt specialiserede undersøgelser og behandlinger. En betydelig del af de akutte patienter har kroniske sygdomme, hvorom der allerede findes viden om sygdommens art, medicinordinationer, tidligere behandling m.v. På denne baggrund foreslår Lægeforeningen, at sygehusenes akutbetjening etableres på 2 niveauer: Hovedakutsygehus (basisfunktioner) Akutsygehuse med højt specialiserede funktioner) Ved et hovedakutsygehus forstås et sygehus, der har de nødvendige kompetencer og faciliteter til at udrede, diagnosticere og behandle hovedparten af de akutte sygdomme. Hovedakutsygehuse kan dermed modtage langt de fleste akutte patienter. På akutsygehuse med højt specialiserede funktioner behandles særligt komplicerede patienter. Udvidede akutsygehuse skal kunne modtage visiterede patienter fra basis akutsygehuse. Der kan være tilfælde, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at udvidede akutfunktioner varetages direkte af højt specialiserede sygehusafdelinger. 15

16 Kompetencer og faciliteter på hovedakutsygehuse Følgende minimumskompetencer og minimumsfaciliteter forudsættes: Læger på speciallægeniveau og uddannelsessøgende læger til disposition hele døgnet indenfor følgende specialer: Anæstesiologi Intern medicin, inklusive et selvstændigt kardiologisk vagtberedskab Ortopædisk kirurgi Kirurgi Radiologi Psykiatri Gynækologi De anførte specialer skal forefindes på samme geografiske lokalitet. Adgang til umiddelbar diagnostik i form af Relevante billed-diagnostiske undersøgelser omfattende konventionelle røntgen og ultralydsundersøgelser samt CT og MR-scanninger Laboratorieundersøgelser (eksempelvis klinisk biokemi og mikrobiologi) Adgang til relevant monitorering og observation Passende udstyr, specielt kvalificeret personale og en tilstrækkelig personalenormering der sikrer, at patienterne kan observeres sufficient, herunder monitoreres Adgang til intensivafdelinger og operationskapacitet Lokalemæssige forhold: Akutmodtagelsen skal bl.a. indeholde: En fysisk indretning der muliggør vurdering, udredning og behandling bl.a. rum til modtagelse af livstruende syge og tilskadekomne Rum til overvågning og monitorering Sengestuer til patienter der kræver rolige forhold Behandlings- og undersøgelsesstuer til simple kirurgiske indgreb, gipsning, gennemlysning, GU etc. Udenlandske erfaringer viser, at der er en betydelig variation i antallet af sengepladser tilknyttet akutmodtagelserne. Antallet af sengepladser varierer efter lokale forhold. Kommunikation: Mulighed for direkte kommunikation mellem læger i akutindsatsen styrket af teknologiske løsninger. På akutmodtagelserne skal der forefindes faglige retningslinier og visitationsretningslinier. Sygehuse med højtspecialiserede akutfunktioner Ud over hovedakutsygehuse skal der være sygehuse, der varetager højtspecialiserede akutfunktioner for eksempel varetage traumemodtagelse og akutte hjerteoperationer. Planlægning og dimensionering af de højt specialiserede akutfunktioner skal foregå koordineret under hensyn til det faglige behov for samarbejde mellem specialer. 16

17 6. Akutcentre i sygehusvæsenet De akut syge patienter skal modtage kvalificeret udredning, diagnostik, afklaring og eventuel behandling svarende til patientens behov i den aktuelle situation. Patienterne skal behandles kvalificeret uanset ugedag eller tidspunkt på døgnet Derfor skal: Akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse - et akutcenter - hvor organiseringen af behandling og de fysiske rammer understøtter mulighederne for et tværspecialiseret samarbejde med patienten med entydig ledelse af samarbejdet ved en for patienten synlig patientansvarlig læge. Akutcentrene ses som en samarbejdende enhed, hvor den første del af alle akutte patienters forløb på sygehuset varetages - som hovedregel alle akutte patienter. Der flyttes så mange arbejdsopgaver som fagligt muligt fra aften/nat til dagtid for at øge patientsikkerhed og forbedre ressourceudnyttelsen. Flytning af arbejdsopgaver skal udelukkende bygge på et lægefagligt grundlag f.eks. i forbindelse med eventuel stillingtagen til operationstidspunkt. Strukturerne i sygehusvæsenet er i høj grad baseret på en specialefaglig tilgang. Den akutte ikke-diagnosticerede patient kan være vanskelig at placere i dette specialeopdelte system og skal tit flyttes mellem forskellige behandlingsenheder. Organiseringen af akutberedskabet varierer fra speciale til speciale. Uvisiterede akutte patienter modtages ofte på specialiserede sengeafsnit, hvor personalets erfaring med akutte sygdomme varierer. Begrundelsen for akutcenter skal endvidere ses i lyset af, at en betydelig del af patienterne både har medicinsk og kirurgisk relaterede sygdomme og at det ved første kontakt med patienten kan være vanskeligt at stille diagnosen. Samtidig kan akutcentre medvirke til at minimere antallet af patienter, der flyttes mellem sygehuse. Akutsygehuse skal derfor modtage både medicinske og kirurgiske patienter visiteret fra egen læge, vagtlæge, lægeambulance eller indbragt via Lægeforeningens vurdering er: At en struktureret modtagelse, diagnostik og behandling af de akutte patienter i et akutcenter vil forøge faglighed, kvalitet, og service i behandlingen. En tværspecialiseret modtagelse, diagnostik og behandling af akutte patienter kan sikre det gode behandlingsforløb på sygehuset. På den baggrund foreslås det, at der etableres akutcentre på akutsygehusene. 17

18 I et akutcenter modtages den akutte patient af relevante læger og sygeplejersker m.fl. med den nødvendige faglige kompetence og erfaring inden for akutområdet. Det er vigtigt, at ansvaret for patienten og patientens udredning er entydigt placeret på forhånd, så der aldrig er tvivl om, hvilken læge der har ansvaret for den enkelte patient gennem hele forløbet. Indenfor visse sygdomskategorier eksempelvis graviditetskomplikationer, blodprop i hjertet og visse psykiatriske tilstande kan patienten med fordel indlægges direkte på den relevante specialiserede afdeling uden forudgående vurdering i akutcenteret. Hovedparten af de akutte syge børn skal modtages direkte på en pædiatrisk afdeling med speciallæger i pædiatri til disposition. I tilknytning til den akutte modtagelse af børn skal der findes kompetencer indenfor anæstesi og kirurgi til børn. Hvis sygehuset varetager fødsler, skal der altid være pædiatriske afdelinger på samme sygehus. Der vil findes enkelte børn, fx multitraumatiserede børn, der med fordel kan modtages i akutcentrene på de udvidede akutsygehuse. Ved planlægning af det akutte arbejde skal det inddrages, at patientsikkerheden ved gennemførelse af operationer i dagtid er højere end for operationer gennemført uden for dagtid. Det er endvidere værd at bemærke, at dødeligheden blandt patienter indbragt til sygehuse med traumecenter er signifikant lavere end dødeligheden blandt patienter indbragt til sygehuse uden modtagelse i et traumecenter A national Evaluation of the Effect of Trauma-center Care on Mortality Ellen J. MacKenzie m.fl., The New England Journal of Medicine; 2006;354:

19 Arbejdet i og ledelsen af akutcentrene kan organiseres på forskellig vis, men der skal altid være en entydig lægelig ledelses- og ansvarsplacering. Endelig skal der peges på, at akutcentrene skal indgå i et tæt samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen - de praktiserende læger, vagtlæger, alarmcentral og det præhospitale område. Den Akut Medicinsk Koordination (AMK) i den pågældende region skal ligeledes kunne indgå i akutcenteret. Eksempler på behandlingsforløb i akutcentre Hurtig udredning, diagnostik og behandling af uklare, men potentielt livstruende tilstande. Læger og sygeplejersker med stor kompetence og erfaring indenfor akutmedicin varetager opgaven. Patienten videresendes - efter passende udredning evt. observation og diagnostik og inddragelse af flere specialer - til en anden afdeling/sengeafdeling, evt. på et andet sygehus. Indenfor visse sygdomskategorier eksempelvis graviditetskomplikationer, blodprop i hjertet og visse psykiatriske tilstande - kan patienten indlægges direkte på en specialeafdeling. Færdigudredning og behandling af visse patientkategorier i løbet af 1-2 dage. Patienterne forbliver i akutcentret under hele forløbet. Patienten kan observeres i en periode og hjemsendes herefter, fx ved hjernerystelse eller alkoholforgiftning. Patienten kan umiddelbart færdigbehandles i akutcentret og hjemsendes, fx ukomplicerede brud. Patienten vurderes og henvises til egen læge eller lægevagten, fx simple sår. Her er der tale om patienter, der selv har kontaktet 112 uden behov for sygehusbehandling. Observation og beskrivelse af psykiatriske patienters initiale akutte tilstande eventuel efterfølgende behandling. 19

20 7. Styrkelse af uddannelse og arbejdsmiljø Patienterne skal møde et kompetent og veluddannet personale med en engageret og positiv indstilling. Derfor skal: Akutområdet udvikles til en attraktiv arbejdsplads, hvor både speciallæger og uddannelsessøgende læger på linje med andet personale ser det faglige, sociale og uddannelsesmæssige perspektiv i at arbejde der. Det er Lægeforeningens vurdering at: Der er et stort uddannelsespotentiale i betjeningen af akutte patienter, og det er væsentligt, at uddannelsesaspektet tænkes ind i organiseringen af akutindsatsen. Akutcentre vil kunne være udgangspunkt for faglig udvikling af akutområdet til et område med høj faglig prestige. Der kan skabes et stimulerende uddannelsesmiljø, hvor uddannelsessøgende læger har gode muligheder for læring via et stort patientflow samt adgang til supervision og vejledning på højt fagligt niveau. Det er vigtigt at udnytte hele uddannelsespotentialet i akutmodtagelsen. Herved vil mange forskellige kompetencer kunne tilegnes. Det afgørende for et godt uddannelsesmiljø er den direkte adgang til den nødvendige faglige rådgivning, supervision, sparring og vejledning. Det er ikke speciallæger, der undersøger og behandler alle patienterne, idet en betydelig del af udredningen og behandlingen under disse forhold kan varetages af superviserede uddannelsessøgende læger, der anvender gældende retningslinier. Det større antal patienter i lægevagten betyder ligeledes, at der vil være et stort uddannelsespotentiale for uddannelsessøgende læger i lægevagten. Læger, der primært ønsker at arbejde med akutte patienter og deres behandlingsforløb, kan vælge at koncentrere sig om dette område som et fagområde. Læger kan arbejde i akutcentrene periodevis, i forskellige rotationsordninger eller delvist med arbejdsfunktioner andre steder. Akutcenteret skal tænkes ind i de uddannelsessøgende lægers uddannelsesprogrammer. Muligheden for at samle den akutte behandling i stærke faglige miljøer, hvor arbejdsbelastningen for den enkelte læge er acceptabel, vil skabe attraktive uddannelses- og arbejdsvilkår for det sundhedsfaglige personale i akutcentrene. 20

21 8. Kvalitetsudvikling. Patienterne skal sikres akutte ydelser af høj faglig kvalitet Derfor skal: Alle led i akutbetjeningen egen læge, vagtlæge, den præhospitale indsats og sygehus kvalitetssikres og akkrediteres i overensstemmelse med standarder og procedurer, som anvises af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Det er Lægeforeningens vurdering at: De akutte ydelser skal vurderes og kvalitetsudvikles på linje med sundhedsvæsenets øvrige ydelser. Der skal udarbejdes standarder og faglige retningslinier for akutte behandlingsforløb, hvor der fastlægges formaliserede procedurer og prioriteringer for udredning og behandling af akutte patienter. Det gælder alle led i akutbetjeningen. Der skal gennemføres klinisk forskning og sundhedstjenesteforskning med fokus på den samlede akutbetjening. 21

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front LÆGEFORENINGEN Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser - speciallægen med i front Alle akutte patienter, der visiteres til de fælles modtagelser, skal tilses af rette læge på rette tidspunkt. Politikpapir

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

STYRKET AKUTBEREDSKAB

STYRKET AKUTBEREDSKAB STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014

FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014 FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014 1 2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger... 5 1.2 Ny sygehusstruktur nye akutmodtagelser... 9

Læs mere

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013 for akutmodtagelser 5. Februar 2013 1 Fysiske rammer og funktioner UDE Adskilt indgang for ambulancer og gående Forløb konvergerer i reception / triage Klar adskilt triage for ambulancer og gående Direkte

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Region Midtjyllands akutplan

Region Midtjyllands akutplan Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Baggrund Region Midtjylland og

Læs mere

Sygehusprofiler 2012-2020

Sygehusprofiler 2012-2020 Dato: 3. juli 2012 Brevid: 1797711 Sygehusprofiler 2012-2020 Den vedtagne sygehusplan 2010 er baseret på en sygehusstruktur bestående af akutsygehuse i henholdsvis Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland

Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland - sammenhænge, aktivitet og forslag til en fremtidig organisering af det akutte område. 1 1. Resume Det

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Baggrund Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2010 at igangsætte en kortlægning af det samlede akutområde med henblik

Læs mere

Kontakt til skadestue og politi på Brogården

Kontakt til skadestue og politi på Brogården Kontakt til skadestue og politi på Brogården Information om kontaktinfo til: Læge, vagtlæge, skadestue og politi når du laver aktiviteter på Brogården Sådan skal du gøre, hvis du eller en deltager bliver

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse VURDERING AF DEN AKUT MEDICINSKE INDSATS I DANMARK 2005 2005 Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005 Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER

VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) MAJ 2012 Side 2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...3 2. Ventetider i akutmodtagelser og akutklinikker...6 2.1.

Læs mere

Enstrenget og visiteret akutsystem

Enstrenget og visiteret akutsystem Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden August 2013 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Enstrenget og visiteret akutsystem Retningslinjer og principper August 2013 Enstrenget og visiteret

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Aarhus Universitetshospital: Skejby Sygehus, Psykiatrisk Hospital og Aarhus Sygehus. Sammensætning af

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Etablering af akutafdelinger i Region Sjælland - status og udviklingsperspektiver

Etablering af akutafdelinger i Region Sjælland - status og udviklingsperspektiver Etablering af akutafdelinger i Region Sjælland - status og udviklingsperspektiver Rapport udarbejdet af Kvalitet og Udvikling og Følgegruppen for etablering af akutafdelinger Maj 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden.

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden. REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 1 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2 bilag Koncern Økonomi Indkøb Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Regionsrådet

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Regionalpolitisk program

Regionalpolitisk program Regionalpolitisk program Tag ansvar Regionalpolitisk program Vedtaget af Radikale Venstres Hovedbestyrelse 2012. 1. Regionerne et vigtigt demokratisk organ Demokratiet hviler på den enkle regel, at alle

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM

Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM DSS-seminar Onsdag d. 27. februar 2013 Michael Hansen-Nord Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse, FAM, OUH Odense Universitetshospital Sundhedsstyrelsen 1. Færre

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012

Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012 Region Hovedstaden Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012 Udarbejdet af Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Udkast til Somatisk Udkast til sygehusplan Sygehusplan for i Region Nordjylland Region Nordjylland

Udkast til Somatisk Udkast til sygehusplan Sygehusplan for i Region Nordjylland Region Nordjylland HØRINGSVERSION Høringsversion MAJ Maj 2009 2009 Udkast til Somatisk Udkast til sygehusplan Sygehusplan for i Region Nordjylland Region Nordjylland 1. FORORD... 2 2. INDLEDNING OG RESUMÈ... 3 2.1 DISPOSITION...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

kvaliteten i den danske lægevagtsordning

kvaliteten i den danske lægevagtsordning kvaliteten i den danske lægevagtsordning 2009 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Kvaliteten i den danske lægevagtsordning Sundhedsstyrelsen, 2009 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. kirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Nykøbing F. Sygehus. - et moderne akutsygehus

Nykøbing F. Sygehus. - et moderne akutsygehus Nykøbing F. Sygehus - et moderne akutsygehus Mission, vision og strategi 2013-2016 Forord Nykøbing F. Sygehus blev 1. januar 2013 etableret som et selvstændigt akutsygehus med en ny sygehusledelse. Vi

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Supplerende oplysninger vedr. flytning af neurorehabilitering og Præhospitalt Center

Supplerende oplysninger vedr. flytning af neurorehabilitering og Præhospitalt Center Dato: 17. april 2013 Brevid: 2031729 Supplerende oplysninger vedr. flytning af neurorehabilitering og Præhospitalt Center Dette notat er udarbejdet på baggrund af drøftelserne på mødet d. 9. april 2013

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Referat - ekstraordinært møde Kommunalbestyrelsen torsdag den 18. februar 2010

Referat - ekstraordinært møde Kommunalbestyrelsen torsdag den 18. februar 2010 Referat - ekstraordinært møde Kommunalbestyrelsen torsdag den 18. februar 2010 Kl. 18:00 i Rådssalen, Lyndby Afbud: Brian Herdegen (V) Grethe N. Saabye (C) Henning Nielsen (V) Lena Holm Jensen (V) Martin

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere