Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter"

Transkript

1 Nr. 5 Ved akut sygdom - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet Principper for organiseringen af akutbetjeningen Egen læge og lægevagt som akutte patienters første kontakt Alarmcentral og præhospital indsats sikrer hurtig og effektiv behandling Akutindsatsen skal koncentreres på færre og større akutsygehuse Akutcentre i sygehusvæsenet Styrkelse af uddannelse og arbejdsmiljø Kvalitetsudvikling 25 3

4 4

5 Forord Lægeforeningen har udarbejdet dette forslag til en fremtidig enstrenget organisering af akutbetjeningen. Akutbetjeningen trænger til et kvalitets- og behandlingsmæssigt løft. De mange økonomiske og sundhedsfaglige ressourcer, der anvendes på akutområdet, kan anvendes mere effektivt og give en højere kvalitet og en forbedret service. Patienterne har krav på kvalificeret akutbetjening med høj kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet. De eksisterende akuttilbud er præget af for stor uensartethed. Det gælder både geografiske forskelle i organisering og tilbud og det gælder tilbuddene til de forskellige patientgrupper, hvor indsats og kvalitet er varierende. En ændret organisering af akutområdet skal sikre alle akutte patienter 1 hurtig og effektiv visitation, rådgivning, diagnostik og behandling. Organiseringen skal samtidig understøtte en helhedsorienteret kultur, hvor lægens ansvar omfatter høj kvalitet i behandlingen og et sammenhængende behandlingsforløb 2. Dette indebærer et entydigt lægelig ledelsesansvar for visitation, rådgivning, diagnosticering og behandling af akutte patienter, men stiller samtidig krav til et tæt samarbejde på tværs af specialer og faggrupper. Politikpapiret baserer sig på en række overordnede principper for fremtidens akutbetjening, der blev godkendt på Læge- og repræsentantskabsmødet Principperne er videreudviklede og kvalificerede i det forløbne år, bl.a. med inddragelse af de videnskabelige selskaber og udgør grundlaget for Lægeforeningens forslag. Forslaget er udarbejdet på grundlag af Lægeforeningens erfaringer og indhentet viden på området. Det betyder, at forslaget ikke nødvendigvis bygger på evidens i alle sammenhænge. Forslaget skal ses som en helhed. Nogle af de foreslåede omlægninger vil med fordel kunne indføres enkeltvis og hurtigt, mens andre omlægninger vil tage tid. Men med forslaget er der udstukket nogle klare mål og rammer for en samlet og styrket indsats for alle akutte patienter. 1 Ved akutte patienter forstås patienter, der har et behandlingsbehov indenfor minutter eller inden for timer - tilfælde der ikke kan vente til i morgen. Betegnelsen akut omfatter både en hastegrad og en alvorlighedsgrad. 2 Der henvises til Lægeforeningens Debatoplæg om sammenhængende patientforløb, april

6 6

7 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet Det er Lægeforeningens mål, at alle akutte patienter får en behandling af høj kvalitet - hele døgnet - alle dage - året rundt. Akutte patienter skal, uanset hvor de er bosat, have tilbud om de fagligt nødvendige undersøgelses- og behandlingsmæssige muligheder. De skal sikres hurtig og effektiv visitation, diagnosticering, rådgivning og behandling. De nuværende ventetider og unødige flytninger på akutområdet skal nedbringes, og patienterne skal sikres sammenhængende behandlingsforløb. Mange patienter med akut sygdom der i dag søger behandling på sygehusene kan med fordel diagnosticeres og behandles af egen læge eller vagtlægen. Derfor skal akut henvendelse til sygehusvæsenet som hovedregel være forudgået af henvisning fra egen læge eller vagtlæge. Det betyder let og enkel tilgængelighed til lægefaglig rådgivning og visitation på specialistniveau i første henvendelse. Det betyder desuden, at der på sygehusene alene modtages lægevisiterede patienter og patienter. Akutte patienter skal således henvende sig til egen læge, lægevagten eller Behandlingen af akutte patienter på sygehusene skal forbedres. Den skal koncentreres på færre, større og bedre kvalificerede akutsygehuse og varetages af sundhedsfagligt personale med kompetencer, viden og erfaring på højt fagligt niveau. Patienter skal undersøges og behandles af speciallæger og uddannelsessøgende læger under supervision inden for alle relevante specialer. Behandlingen af livstruende tilstande uden for sygehusene skal udvikles og udbygges, så disse patienter kan få hurtig og kvalificeret hjælp på stedet og under transporten. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse kan medvirke til at mindske antallet af akutte patienter, bl.a. antallet af genindlagte patienter. Derfor er det væsentligt, at der tages initiativ til at gennemføre sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter samt gennemføre analyser af eksempelvis ulykkesstatistikker af akutte patientgrupper mv. For kroniske patienter er det vigtigt at inddrage mulighederne for egenomsorg og patientuddannelse. Disse tiltag kan forbedre de kroniske patienters liv samtidig med, at disse gruppers akutte henvendelser og indlæggelser reduceres. 7

8 2. Principper for organiseringen af akutbetjeningen En nyorientering af akutindsatsen baseret på nogle få, men centrale, principper skal øge kvaliteten og effektiviteten i akutindsatsen. Lægeforeningen foreslår at følgende hovedprincipper lægges til grund for fremtidens akutbetjening: Lægelig visitation af akutte patienter. Alle akutte patienter henvender sig til egen læge og lægevagten. Det betyder let og enkel tilgængelighed til lægefaglig rådgivning, behandling og visitation på specialistniveau i første henvendelse. Ved akut livstruende sygdom og ulykke kontaktes Visiterede patienter med akut sygdom får hurtig og effektiv rådgivning og behandling i en koordineret akutmodtagelse på sygehusene et akutcenter. Sygehusenes akutbetjening etableres på 2 niveauer hovedakutsygehuse (basisfunktioner) og akutsygehuse med højt specialiserede funktioner. Det sundhedsfaglige ansvar for alarmcentralen placeres organisatorisk i sundhedsvæsenet med en lægelig ledelse. Den lægelige præhospitale indsats skal udbygges og dække hele landet. En lægelig visitation af akutte patienter er et afgørende redskab til at sikre en målrettet og effektiv modtagelse og behandling af akutte patienter. Egen læge og vagtlægen skal varetage opgaven med lægelig visitation af borgere med akutte problemer. De nuværende åbne skadestuer erstattes af et antal akutcentre, der alene modtager visiterede akutte patienter. Den lægelige visitation indebærer, at patienter vil få en direkte adgang til lægelig rådgivning uden ventetid. Samtidig opnås en væsentlig service- og kvalitetsforbedring i forhold til i dag, hvor mange patienter uvisiterede møder frem på en åben skadestue og ofte venter flere timer på rådgivning og behandling. Den lægelige visitation betyder, at mange patienter færdigbehandles af egen læge eller lægevagt, og alene patienter med et sygdomsproblem der nødvendiggør sygehusbehandling henvises hertil. Patienter, der i dagtiden på hverdage ikke umiddelbart kommer i kontakt med egen læge, skal nemt og hurtigt komme i kontakt med en anden praktiserende læge ved hjælp af moderne telefon-teknologi. En koordineret modtagelse og behandling af de akutte patienter på sygehusene i et akutcenter medfører et kvalitetsløft ved en mere effektiv, målrettet og sammenhængende behandling. Erfarne speciallæger vil sammen med uddannelsessøgende læger tilse, vurdere og behandle patienten. Patienten udredes og behandles inden hjemsendelse eller visiteres til videre behandling på en specialafdeling. De lægelige specialer skal samarbejde på tværs af specialer med patienterne. 8

9 Det er nødvendigt at koncentrere akutindsatsen på væsentligt færre, større og bedre kvalificerede akutsygehuse da: lægelig visitation betyder færre akutte patienter på sygehusene der er behov for øget samarbejde på tværs af specialer der er behov for ændret arbejdsfordeling med en styrket speciallægefunktion der er behov for et højt niveau i indsatsen døgnet rundt nye teknologiske muligheder inden for diagnostik og behandling skal anvendes bedst muligt. 9

10 3. Egen læge og lægevagt som akutte patienters første kontakt Akutte patienter har krav på let og enkel tilgængelighed og høj kvalitet fra første henvendelse. Derfor skal: Egen læge og lægevagt være akutte patienters primære indgang til sundhedsvæsenet. Akutte patienter skal i første omgang kontakte egen læge i dagtiden. I tidsrummet til på hverdage og hele døgnet på øvrige dage kontakter akutte patienter lægevagten. Det skønnes, at ca. 60 % af alle patienter, der møder op på skadestuen, kan behandles bedre i primærsektoren. 3 Samtidig oplever mange patienter lange ventetider på skadestue. Den telefoniske lægelige visitation kan afslutte en stor del af patienterne. Således afslutter lægevagten ca. 50 % af alle de akutte patienter ved telefonisk konsultation 4. Undersøgelser 5 viser, at besøg i almen lægepraksis er en mere økonomisk effektiv model end besøg i sygeplejebemandede skadeklinikker eller uvisiterede skadestuer. Når 6 ud af 10 skadestuepatienter således med fordel kan behandles i primærsektoren, skal de behandles ved egen læge eller vagtlæge. Egen læge har kompetence til at rådgive, diagnosticere, behandle og eventuelt visitere almenmedicinske patienter, som dermed undgår et sygehusbesøg. Egen læge har et forhåndskendskab til patienten, og patienten kender lægen, hvilket giver det bedste udgangspunkt for at vurdere patientens behov, og det videre forløb kan afgøres i fællesskab. For alvorligt syge patienter har egen læge det faglige overblik til at visitere patienten til sygehusene med kvalificeret diagnose og henvisning. I tvivlstilfælde har lægen forudsætningerne for at tage direkte kontakt til speciallæge på sygehuset og på baggrund heraf træffe en kvalificeret beslutning. Sygehusene skal kunne rådgive de praktiserende læger, f.eks. om der er behov for indlæggelse eller henvise til andre relevante tiltag - eksempelvis subakutte ambulatorietider. Desuden skal praktiserende læger og lægevagten kunne rådgives om, hvorvidt tiltag med fordel kan iværksættes inden ankomsten til sygehuset. Egen læge bliver herved igang- 3 Hvolris GJ, Andersen KH, Ugeskrift for Læger 1997 Dec. 1;159 (49): Sygesikringsstatistik. 5»Den behandlende sygeplejerske - erfaringer med behandlersygeplejersker i akut- og skadestuefunktioner i England og Danmark«. DSI Institut for Sundhedsvæsen

11 sætter af og i øget omfang tovholder på patientens akutte behandlingsforløb. Derfor skal akutte patienter kontakte egen læge i dagtiden. I tidsrummet til på hverdage og hele døgnet på øvrige dage kontakter patienterne lægevagten, der overtager egen læges funktion. Vagtlægen har samme faglige forudsætninger som egen læge dog med undtagelse af forhåndskendskabet til patienten. Akutte patienter skal fortsat have mulighed for direkte kontakt til praktiserende øjen- og ørelæger. Det er Lægeforeningens vurdering at: Almen praksis kan løfte opgaven. Et kvalificeret skøn viser, at stigningen i antallet af akutte patienthenvendelser til egen læge vil udgøre ca. 1 % 6 af samtlige henvendelser til almen praksis i dagtiden svarende til 32 lægeårsværk. Der vil være behov for etablering af moderne telefonteknologi, så patienter, hvis egen læge er fraværende i praksis, automatisk kan komme i kontakt med anden praktiserende læge i lokalområdet. Vagtlægesystemet kan løfte opgaven - men der vil være behov for ressourcetilførsel især i visitationen. Det vil være hensigtsmæssigt, at akutte patienter via egen læges telefon let kan omstilles til lægevagten, når egen læge ikke længere kan kontaktes efter kl Det betyder, at patienten ved kontakt til egen læge og lægevagt altid kan benytte telefonnummeret på sygesikringskortet. Der er behov for øget og ensartet service i lægevagten. Nogle steder vil der med fordel kunne benyttes klinikpersonale til at servicere patienterne og i et vist omfang aflaste lægen. Samtidig er en forbedring af lægevagtens fysiske rammer i mange lægevagtskonsultationer ønskelig, herunder bl.a. patientvenlige venterum. Der skal etableres mulighed for tilbud om transport til og fra lægevagt. 6 Rapport om akutbetjening i almen praksis, PLO, november

12 4. Alarmcentral og præhospital indsats sikrer hurtig og effektiv behandling Alvorlig syge og patienter med livstruende tilstande har krav på hurtig og effektiv behandling af høj kvalitet. Derfor skal: Det sundhedsfaglige ansvar for alarmcentral placeres organisatorisk i sundhedsvæsenet og den lægelige præhospitale indsats udbygges. Patienter/borgere skal i tilfælde af akut alvorlig sygdom eller ulykke kontakte alarmcentral Ca. 80 % af de relevante opkald til alarmcentral er sundhedsmæssige alarmeringer 7. De sundhedsfaglige opkald i alarmcentralen er ofte komplekse. Færre sygehuse betyder længere afstande til de akutte modtagelser. Forhold der understreger, at der er behov for, at alarmcentral og den præhospitale indsats organiseres og udbygges i overensstemmelse med denne udvikling. Alarmcentralen skal effektivt kunne afdække og iværksætte den nødvendige sundhedsfaglige indsats. Den præhospitale indsats skal sikre mulighed for at udsende kvalificerede og rutinerede speciallæger til ulykkesstedet f.eks. i forbindelse med trafikuheld og ved akut livstruende sygdom. På skadestedet skal lægen kunne foretage diagnostik og nødvendig stabilisering og behandling. Patienten skal herefter ledsages til det sygehus, som mest hensigtsmæssigt kan varetage den videre behandling. De præhospitale aktører skal arbejde tæt sammen med akutte sygehuse for at sikre kvalificeret transport og modtagelse af patienter på det rette sted. Det er Lægeforeningens vurdering at: Alarmcentral kan løfte opgaven. Alarmcentralens meget tætte sammenhæng med sundhedsvæsenets øvrige aktører begrunder, at ansvaret for den sundhedsfaglige del af alarmcentral organisatorisk placeres i sundhedsvæsenet med en lægefaglig ledelse. Ansvaret for alarmcentral s øvrige opgaver (politi og brand) placeres uændret. Alarmoperatørerne skal hele døgnet have umiddelbar adgang til lægelig ekspertise, der i særlige situationer kan vejlede og ved større ulykker vurdere hvilket beredskab, der skal iværksættes. Funktionen skal varetages af speciallæger med uddannelse i og praktisk erfaring indenfor akutområdet. Herved vil visitation og indsats kvalificeres yderligere. Et differentieret respons i form af forskellige hastegrader og indsats alt efter den anmeldte sygdom eller tilskadekomst kan medvirke til at sik- 7 Sundhedsstyrelsen: Vurdering af den akutmedicinske indsats i Danmark december

13 re, at patienter i alle dele af Danmark tilbydes korrekt præhospital behandling. De eksisterende præhospitale ordninger bør fastholdes og udbygges til at omfatte alle dele af landet. Én speciallæge skal have det overordnede ansvar for den præhospitale indsats i regionen. Anvendelsen af præhospitale lægelige ressourcer skal alene ske til patienter, der har fagligt gavn af indsatsen. Den teknologiske udvikling på alarmcentralerne, udbredelsen af mobiltelefoner og telemedicinske forsøg med radio- og videoudstyr i ambulancer samt kontakt med sygehuset før ankomst med patienten skal udbygges, så teknikken anvendes bedst muligt. 13

14 5. Akutindsatsen skal koncentreres på færre og større akutsygehuse Patienterne skal have akuttilbud af høj faglig kvalitet i hele Danmark. Derfor skal: Akutindsatsen koncentreres på færre og større akutsygehuse. Akutsygehusene skal organiseres i hoved akutsygehuse 8 og akutsygehuse med højtspecialiserede funktioner. Kvalitet og høj faglighed i behandlingen skal vægtes højere end nærhed. Moderne diagnostik og behandlingsmetoder med øget anvendelse af avanceret teknologi og inddragelse af speciallægekompetencer indebærer, at patienterne får længere afstand til et specialiseret akutsygehus. Sundhedsstyrelsen 9 har peget på, at de øgede muligheder for diagnostik og behandling medfører et behov for samling af opgaverne med henblik på at sikre et tilstrækkeligt stort patientunderlag for den enkelte funktion, således at opbygning og vedligeholdelse af rutine, erfaring hos personalet og tilstedeværelse af de nødvendige faciliteter, og dermed tilstrækkelig kvalitet i tilbudene kan sikres. Lægeforeningens vurdering er: Der skal lægges mere vægt på den rette behandling ydet af et kompetent sundhedspersonale med adgang til relevant apparatur og mindre vægt på afstand til behandlingen. Akutmodtagelsernes optageområder skal i fremtiden være større end i dag. Den konkrete størrelse skal fastlægges på baggrund af et kvalificeret skøn over de regionale/lokale forhold og ressourcer set i forhold til kompetencer og faciliteter på de enkelte akutsygehuse. Akutsygehuse skal indeholde både medicin og kirurgi jf. argumentation for akutcenter i afsnit 6. Dansk Kirurgisk Selskab har vurderet, at der fremover skal være akutte sygehuse i Danmark svarende til et optageområde på ca indbyggere 10. I tallet sygehuse indgår, at 1-2 sygehuse i hver region varetager højt specialiserede funktioner. Ved færre og større akutsygehuse, herunder et betydeligt større antal visiterede patienter vil der kunne opretholdes et selvstændigt akutberedskab. Det kan medvirke til at sikre, at modtagelsen af akutte patienter ikke får 8 Hovedfunktionen har tidligere været benævnt basisfunktionen 9 Sundhedsstyrelsen: Kvalitet i sygehusvæsenet, 1998 samt Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet Amtsrådsforeningen og Dansk Kirurgisk Selskab: Fremtidig organisering af kirurgien faglig- hed og sammenhæng,

15 betydning for planlagte behandlinger og operationer af elektive patienter. Og omvendt at behandling af elektive patienter ikke får betydning for modtagelsen af akutte patienter. Det er nødvendigt at få tilført en række yderligere kompetencer på akutområdet i forhold til de kompetencer, som tilbydes på nogle sygehuse i dag. Langt de fleste akutte patienter har sygdomme, der ikke forudsætter højt specialiserede undersøgelser og behandlinger. En betydelig del af de akutte patienter har kroniske sygdomme, hvorom der allerede findes viden om sygdommens art, medicinordinationer, tidligere behandling m.v. På denne baggrund foreslår Lægeforeningen, at sygehusenes akutbetjening etableres på 2 niveauer: Hovedakutsygehus (basisfunktioner) Akutsygehuse med højt specialiserede funktioner) Ved et hovedakutsygehus forstås et sygehus, der har de nødvendige kompetencer og faciliteter til at udrede, diagnosticere og behandle hovedparten af de akutte sygdomme. Hovedakutsygehuse kan dermed modtage langt de fleste akutte patienter. På akutsygehuse med højt specialiserede funktioner behandles særligt komplicerede patienter. Udvidede akutsygehuse skal kunne modtage visiterede patienter fra basis akutsygehuse. Der kan være tilfælde, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at udvidede akutfunktioner varetages direkte af højt specialiserede sygehusafdelinger. 15

16 Kompetencer og faciliteter på hovedakutsygehuse Følgende minimumskompetencer og minimumsfaciliteter forudsættes: Læger på speciallægeniveau og uddannelsessøgende læger til disposition hele døgnet indenfor følgende specialer: Anæstesiologi Intern medicin, inklusive et selvstændigt kardiologisk vagtberedskab Ortopædisk kirurgi Kirurgi Radiologi Psykiatri Gynækologi De anførte specialer skal forefindes på samme geografiske lokalitet. Adgang til umiddelbar diagnostik i form af Relevante billed-diagnostiske undersøgelser omfattende konventionelle røntgen og ultralydsundersøgelser samt CT og MR-scanninger Laboratorieundersøgelser (eksempelvis klinisk biokemi og mikrobiologi) Adgang til relevant monitorering og observation Passende udstyr, specielt kvalificeret personale og en tilstrækkelig personalenormering der sikrer, at patienterne kan observeres sufficient, herunder monitoreres Adgang til intensivafdelinger og operationskapacitet Lokalemæssige forhold: Akutmodtagelsen skal bl.a. indeholde: En fysisk indretning der muliggør vurdering, udredning og behandling bl.a. rum til modtagelse af livstruende syge og tilskadekomne Rum til overvågning og monitorering Sengestuer til patienter der kræver rolige forhold Behandlings- og undersøgelsesstuer til simple kirurgiske indgreb, gipsning, gennemlysning, GU etc. Udenlandske erfaringer viser, at der er en betydelig variation i antallet af sengepladser tilknyttet akutmodtagelserne. Antallet af sengepladser varierer efter lokale forhold. Kommunikation: Mulighed for direkte kommunikation mellem læger i akutindsatsen styrket af teknologiske løsninger. På akutmodtagelserne skal der forefindes faglige retningslinier og visitationsretningslinier. Sygehuse med højtspecialiserede akutfunktioner Ud over hovedakutsygehuse skal der være sygehuse, der varetager højtspecialiserede akutfunktioner for eksempel varetage traumemodtagelse og akutte hjerteoperationer. Planlægning og dimensionering af de højt specialiserede akutfunktioner skal foregå koordineret under hensyn til det faglige behov for samarbejde mellem specialer. 16

17 6. Akutcentre i sygehusvæsenet De akut syge patienter skal modtage kvalificeret udredning, diagnostik, afklaring og eventuel behandling svarende til patientens behov i den aktuelle situation. Patienterne skal behandles kvalificeret uanset ugedag eller tidspunkt på døgnet Derfor skal: Akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse - et akutcenter - hvor organiseringen af behandling og de fysiske rammer understøtter mulighederne for et tværspecialiseret samarbejde med patienten med entydig ledelse af samarbejdet ved en for patienten synlig patientansvarlig læge. Akutcentrene ses som en samarbejdende enhed, hvor den første del af alle akutte patienters forløb på sygehuset varetages - som hovedregel alle akutte patienter. Der flyttes så mange arbejdsopgaver som fagligt muligt fra aften/nat til dagtid for at øge patientsikkerhed og forbedre ressourceudnyttelsen. Flytning af arbejdsopgaver skal udelukkende bygge på et lægefagligt grundlag f.eks. i forbindelse med eventuel stillingtagen til operationstidspunkt. Strukturerne i sygehusvæsenet er i høj grad baseret på en specialefaglig tilgang. Den akutte ikke-diagnosticerede patient kan være vanskelig at placere i dette specialeopdelte system og skal tit flyttes mellem forskellige behandlingsenheder. Organiseringen af akutberedskabet varierer fra speciale til speciale. Uvisiterede akutte patienter modtages ofte på specialiserede sengeafsnit, hvor personalets erfaring med akutte sygdomme varierer. Begrundelsen for akutcenter skal endvidere ses i lyset af, at en betydelig del af patienterne både har medicinsk og kirurgisk relaterede sygdomme og at det ved første kontakt med patienten kan være vanskeligt at stille diagnosen. Samtidig kan akutcentre medvirke til at minimere antallet af patienter, der flyttes mellem sygehuse. Akutsygehuse skal derfor modtage både medicinske og kirurgiske patienter visiteret fra egen læge, vagtlæge, lægeambulance eller indbragt via Lægeforeningens vurdering er: At en struktureret modtagelse, diagnostik og behandling af de akutte patienter i et akutcenter vil forøge faglighed, kvalitet, og service i behandlingen. En tværspecialiseret modtagelse, diagnostik og behandling af akutte patienter kan sikre det gode behandlingsforløb på sygehuset. På den baggrund foreslås det, at der etableres akutcentre på akutsygehusene. 17

18 I et akutcenter modtages den akutte patient af relevante læger og sygeplejersker m.fl. med den nødvendige faglige kompetence og erfaring inden for akutområdet. Det er vigtigt, at ansvaret for patienten og patientens udredning er entydigt placeret på forhånd, så der aldrig er tvivl om, hvilken læge der har ansvaret for den enkelte patient gennem hele forløbet. Indenfor visse sygdomskategorier eksempelvis graviditetskomplikationer, blodprop i hjertet og visse psykiatriske tilstande kan patienten med fordel indlægges direkte på den relevante specialiserede afdeling uden forudgående vurdering i akutcenteret. Hovedparten af de akutte syge børn skal modtages direkte på en pædiatrisk afdeling med speciallæger i pædiatri til disposition. I tilknytning til den akutte modtagelse af børn skal der findes kompetencer indenfor anæstesi og kirurgi til børn. Hvis sygehuset varetager fødsler, skal der altid være pædiatriske afdelinger på samme sygehus. Der vil findes enkelte børn, fx multitraumatiserede børn, der med fordel kan modtages i akutcentrene på de udvidede akutsygehuse. Ved planlægning af det akutte arbejde skal det inddrages, at patientsikkerheden ved gennemførelse af operationer i dagtid er højere end for operationer gennemført uden for dagtid. Det er endvidere værd at bemærke, at dødeligheden blandt patienter indbragt til sygehuse med traumecenter er signifikant lavere end dødeligheden blandt patienter indbragt til sygehuse uden modtagelse i et traumecenter A national Evaluation of the Effect of Trauma-center Care on Mortality Ellen J. MacKenzie m.fl., The New England Journal of Medicine; 2006;354:

19 Arbejdet i og ledelsen af akutcentrene kan organiseres på forskellig vis, men der skal altid være en entydig lægelig ledelses- og ansvarsplacering. Endelig skal der peges på, at akutcentrene skal indgå i et tæt samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen - de praktiserende læger, vagtlæger, alarmcentral og det præhospitale område. Den Akut Medicinsk Koordination (AMK) i den pågældende region skal ligeledes kunne indgå i akutcenteret. Eksempler på behandlingsforløb i akutcentre Hurtig udredning, diagnostik og behandling af uklare, men potentielt livstruende tilstande. Læger og sygeplejersker med stor kompetence og erfaring indenfor akutmedicin varetager opgaven. Patienten videresendes - efter passende udredning evt. observation og diagnostik og inddragelse af flere specialer - til en anden afdeling/sengeafdeling, evt. på et andet sygehus. Indenfor visse sygdomskategorier eksempelvis graviditetskomplikationer, blodprop i hjertet og visse psykiatriske tilstande - kan patienten indlægges direkte på en specialeafdeling. Færdigudredning og behandling af visse patientkategorier i løbet af 1-2 dage. Patienterne forbliver i akutcentret under hele forløbet. Patienten kan observeres i en periode og hjemsendes herefter, fx ved hjernerystelse eller alkoholforgiftning. Patienten kan umiddelbart færdigbehandles i akutcentret og hjemsendes, fx ukomplicerede brud. Patienten vurderes og henvises til egen læge eller lægevagten, fx simple sår. Her er der tale om patienter, der selv har kontaktet 112 uden behov for sygehusbehandling. Observation og beskrivelse af psykiatriske patienters initiale akutte tilstande eventuel efterfølgende behandling. 19

20 7. Styrkelse af uddannelse og arbejdsmiljø Patienterne skal møde et kompetent og veluddannet personale med en engageret og positiv indstilling. Derfor skal: Akutområdet udvikles til en attraktiv arbejdsplads, hvor både speciallæger og uddannelsessøgende læger på linje med andet personale ser det faglige, sociale og uddannelsesmæssige perspektiv i at arbejde der. Det er Lægeforeningens vurdering at: Der er et stort uddannelsespotentiale i betjeningen af akutte patienter, og det er væsentligt, at uddannelsesaspektet tænkes ind i organiseringen af akutindsatsen. Akutcentre vil kunne være udgangspunkt for faglig udvikling af akutområdet til et område med høj faglig prestige. Der kan skabes et stimulerende uddannelsesmiljø, hvor uddannelsessøgende læger har gode muligheder for læring via et stort patientflow samt adgang til supervision og vejledning på højt fagligt niveau. Det er vigtigt at udnytte hele uddannelsespotentialet i akutmodtagelsen. Herved vil mange forskellige kompetencer kunne tilegnes. Det afgørende for et godt uddannelsesmiljø er den direkte adgang til den nødvendige faglige rådgivning, supervision, sparring og vejledning. Det er ikke speciallæger, der undersøger og behandler alle patienterne, idet en betydelig del af udredningen og behandlingen under disse forhold kan varetages af superviserede uddannelsessøgende læger, der anvender gældende retningslinier. Det større antal patienter i lægevagten betyder ligeledes, at der vil være et stort uddannelsespotentiale for uddannelsessøgende læger i lægevagten. Læger, der primært ønsker at arbejde med akutte patienter og deres behandlingsforløb, kan vælge at koncentrere sig om dette område som et fagområde. Læger kan arbejde i akutcentrene periodevis, i forskellige rotationsordninger eller delvist med arbejdsfunktioner andre steder. Akutcenteret skal tænkes ind i de uddannelsessøgende lægers uddannelsesprogrammer. Muligheden for at samle den akutte behandling i stærke faglige miljøer, hvor arbejdsbelastningen for den enkelte læge er acceptabel, vil skabe attraktive uddannelses- og arbejdsvilkår for det sundhedsfaglige personale i akutcentrene. 20

21 8. Kvalitetsudvikling. Patienterne skal sikres akutte ydelser af høj faglig kvalitet Derfor skal: Alle led i akutbetjeningen egen læge, vagtlæge, den præhospitale indsats og sygehus kvalitetssikres og akkrediteres i overensstemmelse med standarder og procedurer, som anvises af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Det er Lægeforeningens vurdering at: De akutte ydelser skal vurderes og kvalitetsudvikles på linje med sundhedsvæsenets øvrige ydelser. Der skal udarbejdes standarder og faglige retningslinier for akutte behandlingsforløb, hvor der fastlægges formaliserede procedurer og prioriteringer for udredning og behandling af akutte patienter. Det gælder alle led i akutbetjeningen. Der skal gennemføres klinisk forskning og sundhedstjenesteforskning med fokus på den samlede akutbetjening. 21

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra

Læs mere

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007.

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. NOTAT Dato: 9. maj 2007 Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til strukturplan

Region Nordjyllands udkast til strukturplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til strukturplan Region Nordjylland har den 26. februar 2007 sendt Udkast til strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front LÆGEFORENINGEN Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser - speciallægen med i front Alle akutte patienter, der visiteres til de fælles modtagelser, skal tilses af rette læge på rette tidspunkt. Politikpapir

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er)

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er) Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 191 Dato: 14. december 2013 Stillet af: Finn Rudaizky (O) Besvarelse udsendt den: 19. december 2013 Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning

Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning N O T A T Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning Region Sjælland har den 19. februar 2007 sendt administrationens Oplæg til principper og hovedlinjer for specialeplanlægningen i Region Sjælland

Læs mere

SCENARIE 3: RINGSTED, ROSKILDE OG NYKØBING F.

SCENARIE 3: RINGSTED, ROSKILDE OG NYKØBING F. : RINGSTED, ROSKILDE OG NYKØBING F. Scenarie 3 består af en sygehusstruktur med 3 akutsygehuse i Ringsted, Roskilde og Nykøbing F. - hvoraf Ringsted også er hovedsygehus - samt 4 nærsygehuse i henholdsvis

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

SCENARIE 2: KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F.

SCENARIE 2: KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F. : KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F. Scenarie 2 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing F. - hvoraf Køge også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse i henholdsvis

Læs mere

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN Ekstraordinært forretningsudvalgsmøde den 12. marts 2013 Sag nr. 1 Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden Bilag 2 og Bilag 3 Bilag 2 PLO HOVEDSTADEN Forretningsudvalget

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. "Gennemgang af akutberedskabet".

Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. Gennemgang af akutberedskabet. Afdeling: Planlægning og Udvikling Udarbejdet af: Per Busk Journal nr.: 07/118 E-mail: Per.Busk@regionsyddanmark.dk Dato: 6. marts 2007 Telefon: 76631366 Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Rapporten lægger op til implementering over 5-10 år afhængigt af den enkelte regions øvrige planlægning.

Rapporten lægger op til implementering over 5-10 år afhængigt af den enkelte regions øvrige planlægning. NOTAT vedrørende optimal udnyttelse af uddannelsespotentialet i de Fælles Akutte Modtage Enheder (FAME) Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Øst Baggrund og

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Dato: Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav, som er tilgængelig

Læs mere

Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. "Gennemgang af akutberedskabet".

Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. Gennemgang af akutberedskabet. Afdeling: Planlægning og Udvikling Udarbejdet af: Per Busk Journal nr.: 07/118 E-mail: Per.Busk@regionsyddanmark.dk Dato: 11. april 2007 Telefon: 76631366 Notat Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsen

Læs mere

STYRKET AKUTBEREDSKAB

STYRKET AKUTBEREDSKAB STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst Dagsorden Forretningsudvalget 24. september 2012, Kl. 09.00 AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Orientering om akutudvalgets anbefalinger vedrørende ventetider

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse:

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse: Thomas Gjørup & Jan Værnet DEN GODE AFDELING 985 Lægelig visitation Tættere samarbejde imellem praktiserende læger og hospital om akutte medicinske patienter I Medicinsk Center, H:S Amager Hospital, er

Læs mere

Vi skal være beredt!

Vi skal være beredt! Vi skal være beredt! Videndeling i sygehusbyggeri Focusområde 4: FAM s betydning for sygehusbyggeri Ole Mølgaard, Region Midtjylland Niels Erik Jørgensen, Region Hovedstaden Disposition 1. Opgaven, organisering

Læs mere

Akutbetjening i almen praksis

Akutbetjening i almen praksis Akutbetjening i almen praksis Peter Magnussen Formand for PLO s Akutudvalg 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende almen praksis 1. Et Landsdækkende telefonnummer til vagtlægeordningen. 2. Al henvendelse

Læs mere

Region Midtjylland har i forbindelse med høringen af Sundhedsstyrelsens rapport gennemført en proces, der har involveret specialerådene og %!&!$ +!

Region Midtjylland har i forbindelse med høringen af Sundhedsstyrelsens rapport gennemført en proces, der har involveret specialerådene og %!&!$ +! %!&!$ '&!()* +!,$ -.&/! """!#$!! Regionsrådet skal påpege, at anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen vil betyde, at der er borgere, der vil få langt til akutmodtagelse. I den forbindelse er det nødvendigt,

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem?

Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem? Akutkonceptet de nødvendige kompetencer Hvordan får man dem? Hvordan vedligeholder og udbygger man dem? Thomas A Schmidt Overlæge, dr. med. Akutafdelingen Agenda De nødvendige kompetencer (ekstern kilde)

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013

Justerede principper for akutmodtagelser. 5. Februar 2013 for akutmodtagelser 5. Februar 2013 1 Fysiske rammer og funktioner UDE Adskilt indgang for ambulancer og gående Forløb konvergerer i reception / triage Klar adskilt triage for ambulancer og gående Direkte

Læs mere

AKUTAFDELINGEN Hospitalsenheden Vest Strategikort

AKUTAFDELINGEN Hospitalsenheden Vest Strategikort Strategi for Akutafdelingen Hospitalsenheden Vest Version 11. december 2009 Sundhedsfaglig strategi Patient- og samarbejdsstrategi Produktivitetsstrategi Enhedsstrategi AKUTAFDELINGEN Hospitalsenheden

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

Baggrundsmateriale vedr. FAM

Baggrundsmateriale vedr. FAM Maj 2011 Baggrundsmateriale vedr. FAM Klinisk lektor/adjunkt på FAM, Svendborg Sygehus og University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 2 1. Den nye Fælles Akutmodtagelse FAM Svendborg

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden

Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Februar 2008 Region Hovedstaden Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon: 48 20 50 00 E-mail: regionh@regionh.dk

Læs mere

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F.

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F. : NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F. Scenarie 4 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Næstved, Roskilde, Holbæk og Nykøbing F. - hvoraf Næstved også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk I høring 25. juni - 3. september 2007 Region Syddanmark Sundhedsstaben Planlægnings- og udviklingsafdelingen Damhaven 12. 7100

Læs mere

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB NOVEMBER 2010 Kolofon Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs

Læs mere

Kvalitetsmåling. som led i opbygningen af kliniske funktioner. Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling

Kvalitetsmåling. som led i opbygningen af kliniske funktioner. Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Kvalitetsmåling som led i opbygningen af kliniske funktioner Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Akutcenteret Fælles AKUT Afdeling Styrket akutberedskab, Sundhedsstyrelsen 2007 Planlægningsgrundlag

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region

Læs mere

Parsygehuse/specialsygehuse

Parsygehuse/specialsygehuse Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægning og udvikling Dato: 26. september 2007 Notat vedr. Parsygehuse/specialsygehuse 1.0 Hvad er et parsygehus? Et parsygehus er ikke et akutsygehus minus 50%. Et

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Region Midtjyllands akutplan

Region Midtjyllands akutplan Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

SCENARIE 1: ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F.

SCENARIE 1: ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F. : ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F. Scenarie 1 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Roskilde, Køge, Slagelse og Nykøbing F. - hvoraf Roskilde også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4. !""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Akutmedicin som speciale. Christian Skjærbæk, DASEM

Akutmedicin som speciale. Christian Skjærbæk, DASEM Akutmedicin som speciale Christian Skjærbæk, DASEM En gammel disciplin Akutmedicin Etablering af Emergency Medicine 1966 Accidental injuries killed 107,000. "The general public is insensitive to the magnitude

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005 Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland

Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Hvidbjerg d. 12. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse Valgfri modul: Akut- og behandlersygepleje Modulet er retningsspecifikt. Akut- og behandlersygepleje udgøres af to sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Beskrivelse af referencemodellen FAME (fælles akut modtage enhed)

Beskrivelse af referencemodellen FAME (fælles akut modtage enhed) Beskrivelse af referencemodellen FAME (fælles akut modtage enhed) Hans Peder Graversen og Jan Greve Sundhedsstaben Region Midtjylland 31.03.2008 Baggrund En tværgående arbejdsgruppe har siden juni 2007

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. speciale Ortopædkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR Torsdag den 9. november 2006 Kl. 15.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale 2152 Møde nr. 7 Medlemmer: Jørgen Christensen

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Onkologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser

Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser N O T A T 14-05-2012 Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser 1. Indledning Regionerne indfører, på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007,

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere