I budgetaftalen 2015 fremgår det, at Region Sjælland skal etablere én indgang til akutområdet:

Transkript

1 Én indgang til akutområdet Introduktion til akutområdet I budgetaftalen 2015 fremgår det, at Region Sjælland skal etablere én indgang til akutområdet: Ved akut sygdom har man et særligt behov for let adgang til hjælp. Derfor skal det være sundhedsvæsenets opgave at sørge for, at patienten kommer det rigtige sted hen ikke patientens ansvar. Derfor vil aftalepartnerne etablere én indgang for akutte patienter. Patienter skal ved at ringe op til et firecifret nummer få let adgang til akut hjælp, der kan trække på et bredt spektrum af relevante kompetencer. Regionens akutte indgang skal samtænkes med regionens AMK-Vagtcentral, lægevagten og Akuttelefonen, så ordningerne kan trække på hinandens ressourcer. På denne måde får borgerne et fleksibelt tilbud, hvor de enkelte elementer arbejder gnidningsfrit sammen og udnytter regionens ressourcer bedst muligt. Dato: 13. maj 2015 Brevid: Ledelsessekretariatet Alléen Sorø Tlf.: Dir.tlf.: vlt@regionsjaelland.dk Ovenstående sætter rammerne for opgaven og dens gensidige afhængigheder. I dette notat redegøres for den akutte betjening i Region Sjælland. Principper for en fremtidig løsning Region Sjællands fremtidige løsning af de akutte sundhedsopgaver bør basere sig på generelt princip om at borgervinklen er i fokus. Princippet, og dermed løsningen, skal blandt andet baseres på indhentning af erfaring fra andre regioner/andre lande. Sammenhæng, kvalitet og faglighed bør være overordnede hjørnestene i den fremtidige samlede akutløsning. Borgere/patienter skal opleve et samlet og sammenhængende sundhedstilbud understøttet af organiseringen og af logistiske og teknologiske løsninger. Samtidig skal der være ensartede tilbud i alle dele af regionen. Det skal være let for borgerne at blive visiteret til den rette akutte betjening i Region Sjælland. Den økonomiske ramme for den akutte betjening er uændret. Derfor er hensigten at forbedre tilbuddet men hverken at reducere eller tilføre ressourcer til området. Side 1

2 Nuværende akut betjening Den nuværende akutte betjening i Region Sjælland består af følgende: 112 politi - redning sundhed (livstruende) Egen læge kl (almen praksis skal være tilgængelig fra kl. 8-16, også akut efter forudgående telefonisk henvendelse) Lægevagten kl , samt søn og helligdage Akuttelefonen 24 timer i døgnet samt søn og helligdage (ikke livstruende) akut sygdom, småskader I følgende afsnit bekrives de områder, der i dag varetager tager den akutte betjening i Region Sjælland. Det præhospitale område Region Sjælland har etableret Præhospitalt Center med henblik på at sikre, at regionens opgaver på det præhospitale område løses. Præhospitalt Center driver regionens AMKvagtcentral og enkelte præhospitale tilbud og står for den løbende kontakt til de entreprenører, som Region Sjælland har indgået aftale med om udførelse af præhospital indsats. AMK-Vagtcentralen Region Sjælland har i lighed med de øvrige regioner etableret egen vagtcentral. I Region Sjælland fungerer AMK (Akut Medicinsk Koordinering) og Vagtcentralen som integrerede funktioner, der er placeret i samme lokale. Herved er der etableret en AMK-funktion, der 24/7 sikrer sammenhæng og samarbejde mellem alarmcentral, vagtcentral, AMK og den præhospitale indsats samt sygehusenes akutafdelinger. Det er alene AMK-Vagtcentralen, der vurderer og tager stilling til, hvilken præhospital indsats, der skal iværksættes. AMK-Vagtcentralen og dens systemer og data er ejet af regionen. AMK-Vagtcentralen råder over følgende personaleressourcer: o Et lægeligt døgnberedskab i tilstedeværelsesvagt. o Et døgnberedskab af specialuddannede sundhedsfaglige medarbejdere der varetager sundhedsfaglig rådgivning og visitering af alarmopkald samt AMK-funktionens daglige koordineringsopgaver. Medarbejderne har faglig baggrund som sygeplejerske eller paramediciner og har umiddelbar adgang til rådgivning fra lægen, der er til stede på AMK-Vagtcentralen. o Tekniske disponenter. Regionen har ansat en vagtcentralchef, der har det overordnede ansvar for vagtcentralens drift og som samtidig er chef for regionens befordringsservice, der står for ikke-akut patienttransport (siddende og liggende). Vagtcentralchefen samt sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale, der visiterer og prioriterer opgaverne, er ansat og aflønnet af regionen. Ambulanceoperatørerne bemander i fællesskab vagtcentralen med personale, der foretager den tekniske disponering af ambulancer, akutbiler og akutlægehelikopter. Endvidere varetager vagtcentralen opgaver i relation til planlagt liggende og siddende patienttransport. I en elektronisk ambulancejournal, der er under implementering, dokumenteres ambulancetjenestens ydelser i forbindelse med behandling af patienten. Den elektroniske ambulancejournal vil gøre det muligt for sygehuspersonalet at forberede modtagelsen af patienten alle- Side 2

3 rede inden ankomsten til sygehuset ligesom den kan give ambulancepersonalet adgang til kliniske oplysninger om patientens evt. tidligere sygehusbehandling. Præhospitale ressourcer Det sundhedsfaglige personale på AMK-Vagtcentralen kan visitere til et bredt spektrum af præhospitale ressourcer: o Ambulance o Ambulance bemandet med paramediciner o Akutbil bemandet med paramediciner o AMK-læge o Lægehelikopter o Nødbehandler o akuthjælpere o Akut siddende patienttransport Der er potentiale for at udvide dette spektrum yderligere, så borgerne i regionen endnu hurtigere får et mere målrettet tilbud, og så regionens ressourcer udnyttes mere effektivt. Ambulancer Ambulancetjenesten udfører både akut herunder liggende transport af patienter til transporter imellem sygehuse. Region Sjælland har indgået kontrakter med ambulanceoperatørerne Falck Redningskorps samt Roskilde Brandvæsen. Kontrakterne udløber 31. januar For den akutte ambulancekørsel er kontrakterne indgået som aftaler om overholdelse af forskellige servicemål blandt andet krav til responstiden, hvilket vil sige aftaler om, hvor lang tid, der maksimalt må gå inden ambulancen ankommer til skadestedet. Regionen er opdelt i 6 forskellige delområder, som alle følger kommunegrænser. Region Sjælland har placeret 15 paramedicinerbemandede ambulanceberedskaber i henholdsvis Holbæk (2), Køge (2), Maribo (2), Nakskov (1), Nykøbing Sjælland (1), Nykøbing Falster (3), Næstved (1), Ringsted (2), Roskilde (1) og Slagelse (2). De kan yde avanceret præhospital indsats på et skadested og i ambulancen. Deres kompetencer kan endvidere anvendes med henblik på at højne kvaliteten af de interhospitale transporter. Akutbiler Region Sjælland har indsat 6 akutbiler bemandet med paramedicinere i henholdsvis Kalundborg, Maribo, Nakskov, Nykøbing Sjælland, Præstø og Stege. Akutbilerne er et døgndækkende supplement til ambulancetjenesten en avanceret præhospital ressource, der ikke selvstændigt kan transportere patienter, men som kan iværksætte en hurtig, livreddende og stabiliserende præhospital behandling. Akutbilerne er indsat i områder med mere end 20 minutters ambulancekørsel til nærmeste akutsygehus, og de er placeret med henblik på at sikre en akutbilsresponstid på 15 minutter i deres respektive dækningsområder. AMK-læge På AMK-Vagtcentralen er der døgnet rundt en AMK på AMK-Vagtcentralen samt i ambulancer og akutbiler. Lægen yder støtte til personalet på AMK-Vagtcentralen samt i ambulancer og akutbiler. Den vagthavende AMK visiteres til akutte, livstruende tilstande, hvor en tidlig specialiseret lægelig vurdering kan have betydning for diagnostik, behandling og visitation. Almen praksis Side 3

4 Almen praksis i tal Almen praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende, der er såvel fagligt som økonomisk ansvarlige for deres praksis. Almen praksis er underlagt Sundhedsloven med tilhørende vejledninger og bekendtgørelser og de alment praktiserende læger, som varetager betjeningen af de gruppe 1 sikrede borgere er ligeledes underlagt Overenskomst om almen praksis. Antal af ydernumre og læger Ved udgangen af 2013 var der udstedt ydernummer til 505 læger i Region Sjælland. Lægerne fordeler sig på 281 lægepraksis og betjener sikrede, svarende til et gennemsnit på sikrede pr. ydernummer. Roskilde er kommunen med flest læger, og Stevns er kommunen med færrest, hvilket er forventeligt taget kommunernes befolkningsstørrelse i betragtning. 60 Fordeling af læger og antal praksis på kommuner Antal læger Antal praksis Praksisformer Der er store forskelle i måden, hvorpå lægerne har valgt at organisere sig på. Den mest udbredte organiseringsform er enkeltmandspraksis, der udgør 57 procent af alle praksis i regionen. Derefter kommer kompagniskab med 35 procent, delepraksis med 7 procent, og Regionsklinikkerne med 1 procent. Praksisdeklaration I overenskomsten er fastsat aftale om såkaldt praksisdeklaration. I denne praksisdeklaration skal bl.a. fremgå elementer som klinikkens telefonnummer, træffetid, information om tilknyttede læger, parkeringsforhold og resultat af patienttilfredshedsundersøgelse. Endvidere er der aftalt rammer for tilrettelæggelse af driften i dagtid primært med henblik på at sikre tilgængelighed for patienterne. Aftalen retter sig mod følgende fire aktiviteter: Konsultation Side 4

5 Telefoniske henvendelser Elektronisk kommunikation Sygebesøg Tilgængelighed Lægen holder mandag til fredag hver dag konsultation uden tidsbestilling (åben konsultation) og/eller konsultation med tidsbestilling. Lægen skal mindst 1 gang pr. uge have konsultation efter kl. 16. Konsultation efter kl. 16 er fortrinsvis en service for patienter, hvis arbejde forhindrer dem i at benytte konsultationen i dagtiden. Lægen skal tilrettelægge sin konsultation og tidsbestilling således, at patienter sædvanligvis kan få konsultation senest 5. hverdag efter tidsbestillingen. Ved akut opstået behov for lægehjælp i dagtiden skal patienten have adgang til lægehjælp telefonisk eller på anden vis inden kl samme dag hos egen læge eller en eller flere over for lægen navngivne stedfortrædere, som lægen har indgået aftale med. Telefoniske henvendelser Lægen eller dennes personale skal kunne træffes telefonisk i dagtiden, eller der skal gives henvisning til eller omstilling til anden læge. Lægen er hver dag fra mandag til fredag i et eller flere tidsrum, dog samlet mindst en time dagligt, tilgængelig for telefonkonsultationer og andre telefoniske henvendelser end tidsbestilling, afhængig af patienternes muligheder og behov for at henvende sig med henblik på telefonisk rådgivning. Sygebesøg Lægen er forpligtet til fra mandag til og med fredag i dagtiden at aflægge sygebesøg, hvis henvendelsen om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg, jf. 49, stk. 1. Med mindre andet aftales mellem lægen og regionen gælder sygebesøgsforpligtelsen dog ikke patienter, der har fast bopæl (folkeregisteradresse) mere end 15 km fra lægens klinik, og som er tilmeldt lægen efter reglen i 11, stk. 4. Besøg aflægges som udgangspunkt ikke uden aftale. Lægen skal i sin vurdering af, om et sygebesøg er nødvendigt, tillægge det betydning, såfremt patienten er bevægelseshæmmet. Akkreditering Ved overenskomsten af 1. september 2014 fremgår, at almen praksis skal indgå i og akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. Det er alle læger med ydernummer, der skal akkrediteres, og derfor kan der være tale om flere akkrediteringer på samme adresse, hvis der er flere ydernumre. Processen understøttes af en række kvalitetskonsulenter i regionerne og DAK-E i samarbejde med IKAS. Første eksterne survey skal finde sted 1. januar 2016, og alle praksis skal være igennem 1. januar Side 5

6 Beskrivelse af den nuværende struktur for Lægevagt Sjælland Organisering af lægevagten Region Sjælland har indgået aftale med PLO Sjælland om lægevagten. Aftalen fordeler opgaverne, således at Regionen har ansvaret for rammerne omkring lægevagten, medens PLO Sjælland har ansvaret for selve bemandingen af lægevagten. PLO- Sjælland har nedsat et vagtudvalg som administrerer lægevagten. PLO-Vagtudvalget består af en koordinerende vagtchef, 5 områdechefer, 2 repræsentanter fra Praksisudvalget samt en sekretær, og har ansvaret for vagtplanlægning og den daglige drift af lægevagten. Den aftale, der er indgået mellem PLO Sjælland og Region Sjælland om lægevagten, fordeler ansvarsområderne således: PLO Sjælland har ansvaret for: Vagtadministrationen herunder vagtfordeling, statistikudtræk og kontaktpersoner ved it-nedbrud Introduktion af nye læger Særligt udstyr på lægevagtsstederne i form af tv, radio mv. Uddannelse/efteruddannelse af vagtlægerne PLO Sjælland afholder udgiften til ovennævnte med mindre andet aftales. Region Sjælland har ansvaret for de faciliteter, som er nødvendige for at drive lægevagten, herunder: Lokaler, indretning, rengøring og vedligehold Telefoni, IT, annoncering, abonnement og service Forbindsstoffer og akut medicin jf. Landsoverenskomstens 35 og 36 Depotopfyldning Inventar Befordringsordning regionen en ansvarlig for udbud af lægevagtskørslen Information til borgerne Regionen afholder udgiften til ovennævnte med mindre andet aftales. Lokationer til visitation og konsultation Lægevagten er tilrettelagt som en visitationsordning med én indgang (Tlf ). Telefonisk visitation og telefonkonsultationer kan foregå fra 7 forskellige steder i regionen (Holbæk, Hundige, Kalundborg, Nakskov, Slagelse, Ringsted og Vordingborg). Visitationen er bemandet i hele vagttiden. Konsultationerne kan være faste konsultationssteder (FK) med fast åbningstid eller delvis bemandede konsultationssteder (DBK) med en begrænset, men fast daglig åbningstid, og som bemandes med den kørende læge i området. I tidsrummet kl varetages alle konsultationer af de kørende læger. Visitationerne er placeret følgende steder i regionen: Holbæk Sygehus 3 pladser Slagelse Sygehus 4 pladser Hundige 6 pladser Side 6

7 Vordingborg (Oringe) 5 pladser Kalundborg 1 plads Nakskov 1 plads Ringsted 1 plads Det er i nødsituationer muligt at visitere fra konsultationsstederne. Alle samtaler optages til brug i klagesager. Konsultationerne er placeret følgende steder i regionen: Holbæk Sygehus (FK) Slagelse Sygehus (FK) Køge Sygehus (FK) Nykøbing F. Sygehus (FK) Roskilde Sygehus (FK) Næstved Sygehus (FK) Nakskov Sundhedscenter (DBK) Kalundborg Sundheds- og Akuthus (DBK) Vordingborg Sundhedscenter (DBK) Ringsted Plejecenter (DBK) Nykøbing S. Sundhedscenter (DBK) Patienten bliver, alt afhængig af bopæl, henvist til en given konsultation på et fastsat tidspunkt. Patienten vil få en tid i den nærmeste åbne konsultation. Tilgængelighed Lægevagten er en telefonvisiteret lægevagt. Patienterne skal altid ringe, inden de møder op hos lægevagten. I dagtid på hverdage skal egen læge (almen praksis) være tilgængelig fra kl (også akut efter forudgående telefonisk henvendelse). Lægevagten er åben hverdage kl og hele døgnet i weekender og på helligdage. Lægevagten skal kontaktes i tilfælde af: - Akut opstået sygdom - Akut forværring af eksisterende sygdom - Mindre skader Der er kun ganske få selvhenvendere, dvs. patienter der ikke er visiteret af en læge, i Lægevagten. I det omfang, der er en læge på den lokalitet de henvender sig til, vil de blive vurderet af den læge, der befinder sig i konsultationen. Princippet om forudgående visitering til Lægevagten prioriteres meget højt. Ikke desto mindre er der plads til, at borgerne kan henvende sig direkte til lægevagt og skadestue uden at blive afvist. Bemanding Lægevagten er tilrettelagt som en telefonvisiteret ordning bemandet med læger. Lægen afgør, ud fra en lægefaglig vurdering af de telefonisk indhentede oplysninger: - om henvendelsen kan afsluttes i telefonen, - om patienten skal møde op i en af konsultationerne, eller - hvorvidt der skal tilbydes sygebesøg Side 7

8 Sygebesøg tilbydes patienter, der på grund af sygdommens karakter eller særlige sociale forhold ikke på forsvarlig måde kan transporteres til en vagtkonsultation. Såfremt lægen skønner, at der er tale om mere hastende tilfælde, rekvireres ambulance eller akut-bil. Når en patient ringer til Lægevagt Sjælland modtages de af en velkomstmeddelelse, som oplyser den aktuelle ventetid i telefonen. Patienten kommer altid til at tale med en læge. Lægen afgør, om henvendelsen kan afsluttes i telefonen, om patienten skal visiteres til en konsultation, eller der skal tilbydes et sygebesøg. Den visiterende læge er via skærmen fuldt orienteret om aktuel ventetid og antal ventende patienter i telefonkøen. Ligeledes vil den visiterende læge, når der henvises til en konsultation, give patienten et fremmødetidspunkt, samt holde sig orienteret om hvor mange patienter, der venter i de enkelte konsultationer, samt om lægen i konsultationen skulle være forsinket. Den visiterende læge kan, når der visiteres til et sygebesøg, ligeledes orientere sig om ventende besøg. Antallet af visiterende læger varierer alt efter tidspunktet/belastningen på døgnet. Det er PLO-Lægevagtsudvalget, der beslutter antallet af læger på vagt (se skema 1). Det er fortrinsvis de praktiserende læger i regionen, der fungerer som visiterende læger. Såfremt der er behov for at anvende andre læger i visitationen, skal disse opfylde betingelserne i Landsoverenskomsten for almen praksis, dvs. være speciallæger i almen medicin. Funktionen som visitator kan desuden varetages af uddannelseslæger i fase III (med bagvagt). Fase III er læger med minimum 4 år erfaring og som mangler mindre end 1 år i at være speciallæge i almen medicin. Såfremt der er behov for at anvende andre læger gælder følgende, idet der samtidig henvises til Landsoverenskomsten 39, stk pt.: På vagter, hvor vagthavende læge ikke opfylder betingelserne for at betegne sig som alment praktiserende læge, skal der være en bagvagt, der opfylder betingelserne for betegnelsen som alment praktiserende læge. I kraft af at patienten umiddelbart kommer i kontakt med en erfaren læge, kan en række sygdomssituationer og spørgsmål færdigbehandles straks og behøver ikke viderehenvisning med ressourcetræk andre steder i systemet til følge. Erfaringerne viser også, at risikoen for alvorlige fejlvurderinger er lav. Patienterne véd som udgangspunkt, at de kommer til at tale med en læge i telefonen, hvorfor henvendelsesmønstret er tilpasset dette faktum. Som udgangspunkt er det også de praktiserende læger i regionen, der fungerer i konsultations- og besøgsvagter. Læger under uddannelse til speciallæge i almen medicin kan ligeledes deltage i konsultations- og besøgsvagter i begrænset omfang. Læger, der ikke opfylder betingelserne for at betegne sig som alment praktiserende læger, kan deltage i konsultations- og besøgsvagter forudsat, at de som minimum har ret til selvstændigt virke som læge, og den pågældende er godkendt af lægevagtchefen. I forbindelse med sammenlægningen af lægevagterne i de tre tidligere amter til den nuværende Lægevagt Sjælland, blev det aftalt, at en del af de læger, der var tilknyttet lægevagterne i de tre tidligere amter, og som ikke var praktiserende læger, pga. stor og lang erfaring i lægevagten, fik dispensation til at fortsætte deres tidligere funktion i Lægevagt Sjælland. En del af disse læger er fortsat vagtaktive i Lægevagt Sjælland. Antallet er bevidst reduceret gennem årene, og der er i januar læger med dispensation, der er vagtaktive. 45 af disse er nu speciallæger i almen medicin, og 8 læger med dispensation visiterer. Side 8

9 Der er ikke tildelt vagtydernumre til nye læger i Lægevagt Sjælland siden 2009, ud over de uddannelseslæger som i kraft af deres uddannelse skal deltage i vagtarbejdet. PLO-Lægevagtsudvalget har gennem de sidste 5 år afholdt 2 visitationskurser om året, hvor praktiserende læger, læger med dispensation og uddannelseslæger deltager. Der til har alle læger med dis-pensation deltaget i et kursus indeholdende information om almen praksis, overenskomsten, tolkning af denne og ydelsestabellen. Nye vagtlæger er alle uddannelseslæger. Der er obligatorisk krav om antal vagter i uddannelsen til speciallæge i almen medicin, ligesom der er krav om antal af følgevagter, inden de kan tage vagter alene. Alle uddannelseslæger har vagter med bagvagt. Uddannelseslægerne skal deltage i et obligatorisk aftenkursus, som afholdes af vagtcheferne, inden vagtstart, ligesom der i den teoretiske uddannelse via PUK (PraksisUddannelsesKoordinator) undervises i vagtarbejde. Koordinatorerne har den overordnede funktion i hver vagt og overvåger fordelingen af konsultationer og besøg i vagten (se senere for flere detaljer). Koordinatorerne deltager i ét obligatorisk kursus en gang årligt. Den koordinerende vagtchef har ikke et egentlig fagligt ansvar for den enkeltes læges handlen, men vil dog, hvis der udvises uforsvarlig adfærd, indberette lægen til Embedslægeinstitutionen eller i ikke-gravende tilfælde, give en henstilling til den pågældende læge. Vagtplanlægning Vagterne fordeles 2 gange årligt, hvor den enkelte læge via Lægevagtens egen hjemmeside kan afgive ønsker om vagttype og antal vagter. Det er således, at kun læger, der har visitationsret, der får visitationsvagter, ligesom uddannelseslæger kun tildeles den type vagter, de har ret til at varetage. På hjemmesiden kan der byttes og afsættes vagter. Hjemmesiden er opbygget, så der kan udsendes mailbeskeder til alle vagtlæger eller specifikke vagtlæger, til hurtig information. Lægevagtens egen hjemmeside anvendes endvidere til formidling af nyheder, behandlingsvejledninger, vagtønsker og vagtskemaer. Antallet af læger på vagt varierer efter tidspunkt på døgnet (se skema 1 herunder). Der er i hvert vagtdøgn to standby-vagter (uhonoreret funktion), som kan tilkaldes ved uventet ekstra belastning samt ved akut sygdom. Skema 1 Antal læger på vagt / Belastning på døgnet Visitationslæger Konsultationslæger Besøgslæger Antal læger på vagt i alt Klokken Hverdage Lør/sønhelligdage Hverdage Lør/sønhelligdage Hverdage Lør/sønhelligdage Hverdage Lør/sønhelligdage Side 9

10 Lukket 8 Lukket 6 Lukket 8 Lukket Lukket 11 Lukket 7 Lukket 8 Lukket Lukket 11 Lukket 11 Lukket 8 Lukket Lukket 10 Lukket 12 Lukket 8 Lukket Lukket 7 Lukket 12 Lukket 8 Lukket Lukket 6 Lukket 11 Lukket 8 Lukket Lukket 6 Lukket 6 Lukket 8 Lukket Lukket 6 Lukket 6 Lukket 8 Lukket Bemærkninger Besøgslægen i Nakskov har tillige konsultationer i Nakskov Besøgslægen i Holbæk har tillige konsultationer i Kalundborg Besøgslægen i Nykøbing Sj. har tillige konsultationer. På lør/søn- og helligdage slutter bilen kl i Holbæk Ringstedlægen har 2 timers visitation efterfulgt af 3 timer konsultation Derudover er 2 læger i standbyvagt ved sygdom eller usædvanlig travlhed. Denne funktion honoreres ikke. Antal læger overvåges og justeres løbende, afhængig af belastning. I højtiderne, jul og påske er der ekstra bemanding på alle funktioner. Der er til hver vagtperiode tilknyttet en læge, som koordinerer vagten. Koordinator har det overordne tilsyn med vagten, dvs. at: holde øje med at alle er mødt på vagt, holde øje med åbningstider i de enkelte konsultationer, overvåge at ventetid i konsultationerne overholdes, styre besøgsafviklingen flytte besøg fra mere til mindre belastede områder, overvåge ventetid i telefonerne, samt indkalde standby-vagterne, hvis der er brug for disse ved øget belastning eller sygdom koordinere ved nedbrud i de tekniske systemer For at kunne have indflydelse på det antal vagter læger samt uddannelseslæger har, monitoreres antal vagter løbende af PLO-Vagtudvalget. Hvis PLO-Vagtudvalget har fundet en vagtaktivitet, der efter PLO-Vagtudvalgets skøn kunne påvirke kvaliteten af det udførte arbejde, bliver vedkommende læge kontaktet for en redegørelse. Det har ikke været nødvendigt for PLO-Vagtudvalget at reducere i antal vagter hos de pågældende læger. Antallet af henvendelser varierer en del fra døgn til døgn, og det er sjældent forudsigeligt, hvordan et vagtdøgn forløber. Koordinator i vagten kan løbende justere bemandingen, og lægerne udviser typisk stor fleksibilitet ved uventet belastning at blive længere i konsultationer og tage ekstra besøg, så puklerne kan afvikles på en for patienterne tilfredsstillende måde. Der er i hvert vagtdøgn to standby-vagter, der kan indkaldes ved akut opstået sygdom eller ved uventet stor belastning i vagten. Side 10

11 PLO-Vagtudvalget laver årlige udtræk, der belyser belastningen på de enkelte geografiske områder samt tidspunkter på året og døgnet, så der på bedste vis kan planlægges den korrekte bemanding, specielt ved højtiderne. Det er ikke ukendt, at der er rekrutteringsproblemer til almen praksis i den sydlige del af regionen. Det er også en udfordring for Lægevagt Sjælland. Ikke desto mindre besættes alle vagter i Region Sjælland. Aktivitet og økonomi Herunder ses aktiviteten i Lægevagt Sjælland i perioden fordelt på aktivitetshovedkategorier. Tabel 1: Aktivitet i lægevagten fordelt på ydelser Visitationer Konsultationer Besøg Total Aktiviteten inden for de tre hovedkategorier viser kun beskedne udsving mellem årene. Der var dog i 2013 et fald sammenlignet med de tidligere år. I 2014 var antallet af kontakter igen på niveau med og endda en smule over. Lægevagt Sjælland kører små besøg om året. En del af besøgene foregår på plejehjem, men hovedparten foregår i patienternes egen hjem. Hjemmebesøg kan være ganske udfordrende, idet forholdene i eget hjem er meget svingende og kan i visse tilfælde vanskeliggøre undersøgelsen af patienterne. Ikke desto mindre er det en væsentlig del af lægevagtens arbejde. Af opgørelse fra 2014 fremgår, at regionens kommuner i kommunesocialgruppe 3 1 modtager flere hjemmebesøg end deres befolkningsandel tilskriver. Endvidere viser en opgørelse baseret på aktiviteten i uge , at over halvdelen af hjemmebesøgene vedrører ældre over 70 år. Den kørende læge tilser også afdøde og udfærdiger dødsattester. Dette sker hovedsagelig i weekender og på helligdage. Der var knap telefonopkald til Lægevagt Sjælland i Der er størst belastning på lægevagtens telefon på hverdage mellem kl og 17.00, samt når f.eks. større sportsbegivenheder og X-faktor i TV er slut. I weekender og helligedage er belastningen mere jævnt fordelt i løbet af dagen/aftenen, dog er der flest henvendelser mellem kl og Diagram 1: Telefonopkald lægevagt i 2014 fordelt på hverdage 1 Kommunesocialgrupper er defineret på baggrund af befolkningernes uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet og gennemsnitlige indkomst. Se bl.a. Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland. Side 11

12 Diagram 2: Telefonopkald lægevagt i 2014 fordelt på weekend og helligdage Side 12

13 Bemandingen er justeret efter belastningstidspunkterne, og der er ekstra bemanding af visitatorpladserne i højtiderne. Der kan ved større uventede belastninger trækkes på vagtcheferne, standby-vagterne eller andre frivillige, der gerne vil hjælpe til i en uventet presset situation. Udgifter til henholdsvis praktiserende læger med ydernummer i Region Sjælland og andre læger har de seneste år ligget mere eller mindre konstant omkring mio. kr. Hertil kommer udgifter til telefoni, drift, kørsel m.v. på ca mio. kr. pr. år. De samlede udgifter til lægevagten har således de seneste år udgjort ca. 110 mio. kr. pr. år. Der er 8 besøgslæger i tidsrummet kl og kl , mens der i tidsrummet mellem kl er 4 besøgslæger. I forbindelse med højtider indsættes ekstra biler. Lægerne i Lægevagten I Region Sjælland er der 498 praktiserende læger, heraf er 188 6o+ år, som er fritaget for vagter efter eget ønske (ifølge overenskomsten og vagtinstruksen kan læger der er ældre end 60 år fritages for vagter). Der er i vagten ca. 209 aktive PLO ere, heraf år. Læger med vagtydernummer tæller: eksterne læger, læger som er speciallæger i almen medicin, men som ikke har egen praksis i Region Sjælland (45) eksterne læger med ydernr., som er videreført fra de gamle lægevagtsordning fra de 3 amter (86) Uddannelseslæger (81) 95% af alle patientkontakterne fortages af praktiserende læger, speciallæger i almen medicin, uddannelseslæger eller læger med dispensation. Således er det kun 5% af kontakterne, der fortages af læger fra andet speciale med et vagtydernummer. Det skal pointeres, at disse læger er overført fra de gamle ordninger fra før 2008, og således har stor og lang erfaring i vagtarbejde. Patienterne i Lægevagten Patienterne i lægevagten henvender sig med en meget bred pallette af symptomer. Data herfor er ikke umiddelbar tilgængelig for Region Sjælland, men analyse foretaget i Region Midtjylland i (inden fællesvisitation) giver et godt billede af aktiviteten. Kontaktårsager (de fem hyppigste): Alment (feber) Symptomer fra bevægeapparatet Luftvejene Maven/fordøjelsessystemet Hud Afhængig af alder og køn ses variationer i henvendelsesårsager. For børn under 4 år var de hyppigste årsagssymptomer infektion og mavesmerter. For mænd mellem 5 og 75 år var skader i form af snitsår hyppige, og for kvinderne i samme aldersklasse sås smerter i bevægeapparatet ofte. Mavesmerter var gennemgående et hyppigt set symptom i alle aldersklasser. 2 Kontakt- og sygdomsmønsteret i lægevagten LV-KOS 2011 Side 13

14 Flere kvinder end mænd henvender sig til lægevagten (ca. 55/45). For yderligere specifikation af kontakt- og sygdomsmønsteret i lægevagten henvises til ovennævnte rapport. Patientflow Når patienten ringer til Lægevagt Sjælland, vurderer visitator, om der skal tilbydes en konsultation, et sygebesøg, om problemet kan klares i telefonen, henvises til egen læge, kræver akut indlæggelse evt. 112 eller om problemet er bedst tjent med at klares på en akutafdeling (her primært større skader eller mistanke om brud, der skal røntgenfotograferes.). Ca. 50% af alle kontakter afsluttes i telefonen. Ved akut indlæggelse kontaktes AMK, som sørger for transport efter givne regler. Ved 112 kontakter visitator AMK ligeledes via et direkte telefonnummer og bestiller en kørsel 1. Ved henvisning direkte til indlæggelse kontaktes akutafdelingen eller der ringes direkte til den modtagne afdelings vagthavende læge, hvor indlæggelsen aftales. Der sendes efterfølgende en elektronisk henvisning. Ved skader, der bedømmes til bedst at kunne behandles på akutafdelinger, henvises patienter dertil, og der sendes en elektronisk henvisning. Ved skader, der henvises til skadeklinikkerne, beder visitator patienterne ringe til akutnummeret og aftale nærmere, da lægevagten pt. ikke har mulighed for at give aftalte tider på skadeklinikkerne. Alle henvendelser, visitationer, konsultationer og besøg journalføres og sendes elektronisk til egen læge til information. Al medicinbestilling registreres i FMK (Fælles Medicin Kort). Servicemål Der er aftalt følgende servicemål for Lægevagt Sjælland: 80 % af alle telefoniske henvendelser må max. vente 5 minutter i køen Tabel 2: Telefoniske henvendelser 2014 Opkald i alt Håndterede Mistede Gns. Ventetid 2:43 Under 2 minutter (61,6%) 2-3 minutter (8,8%) 3-5 minutter (10,6%) Over 5 minutter (19,0%) Det ses, at 81,0% af alle henvendelser håndteres inden for 5 minutter. Servicemålet er derfor opfyldt. Mistede kald skyldes, at patienten af en eller anden årsag lægger på (f.eks. fordi de ikke vil vente i den oplyste ventetid eller måske, fordi de ikke har cpr.nr. parat og klar til at indtaste). For så vidt angår servicemål for konsultationer er følgende aftalt: 90 % af alle tider til konsultation skal lige inden for 3 timer efter henvisningstidspunktet 90 % af alle konsultationer skal være påbegyndt senest 30 minutter efter tildelt tid Data herfor viser, at målopfyldelsen i 2014 vedr. henvisningstid var på mellem 93,8 og 96,7% afhængig af tidspunkt på døgnet (bedst aften). Side 14