Fagdyrlægeopgave Januar 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagdyrlægeopgave Januar 2007"

Transkript

1 Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Betydning af avls-strategi i soholdet og fodringsstrategien i slagtesvineproduktionen for slagtesvinenes ensartethed målt som standardafvigelse på kødprocenter ved slagtning Dyrlæge Jakob Bagger Vespervej Hellerup

2 1. Introduktion: I en moderne slagtesvineproduktion er det afgørende, at grisene har en ensartet vækst (gram daglig tilvækst), hvis der laves batchproduktion. Det er nødvendigt for en optimal udnyttelse af stipladserne i staldanlægget, at grisene vokser ensartet og kan leveres til slagtning over kort tid, hvorefter stalden kan vaskes og et nyt hold grise indsættes. I Danmark afregnes slagtesvin blandt andet efter vægt og kødprocent. Slagtevægten skal være mellem 70 og 85,9 kg (uge 1, 2007) og kødprocenten over 60 for at opnå maksimal pris. Jo mindre variation, der er på grisene, jo flere grise vil falde i det rette vægtinterval og have optimal kødprocent og dermed blive afregnet til bedst mulige pris. Studier har demonstreret en sammenhæng mellem daglig tilvækst og kødprocent (Just et al., 1975, Stege et al., 2006). Grise med høj daglig tilvækst havde lavere kødprocenter end grise med lav daglig tilvækst. Da det er praktisk umuligt at indsamle data om individuel daglig tilvækst, er standardafvigelsen på kødprocenter derfor den eneste tilgængelige parameter, som på besætningsniveau kan måle grisenes ensartethed. Egne erfaringer med analyser af slagtedata har vist, at der ofte er store forskelle besætninger imellem på variation på kødprocenterne (Dansk Avlsnyt, nov. 2005). Formålet med dette studie er derfor at undersøge om der 1). er forskellig standardafvigelse på kødprocenterne mellem besætninger, som indkøber polte og besætninger, som har hjemmeavl af polte og 2). undersøge om der er forskellig standardafvigelse på kødprocenterne mellem besætninger, som fodrer slagtesvinene restriktivt og besætninger, som fodrer ad libitum. 2

3 2. Materialer og metoder 2.1 Undersøgelsesdesign Undersøgelsen er gennemført som en tværsnitsundersøgelse (enkeltdyrsniveau) med en forsøgsperiode på et år (besætningsniveau). Besætningerne i undersøgelsen er alle valgt tilfældigt (convenience sampling). Besætningerne har alle været andelshavere i samme slagteriselskab (Danish Crown). Der er kun medtaget slagtesvinebesætninger, som leverer so- og galtgrise som baconsvin/uk-grise i normalt vægtinterval, og hvor det var muligt at få oplysninger om soholders avlsstrategi. Der skelnes ikke mellem forskellige avlsstrategier (Zig-Zag/Kernestyring) indenfor gruppen med egenproduktion af polte, og der tages heller ikke stilling til handyrssiden (indkøbt sæd/egne orner). Det har været et krav, at der ikke er foretaget ændringer i avlsstrategi, fodringsstrategi, er skiftet leverandør af smågrise eller har været større sundhedsmæssige ændringer i løbet af forsøgsperioden, som løber fra 1. januar 2005 til og med 31. december Stikprøvestørrelse Der er forventet en forskel i standardafvigelse mellem grupperne på 5%. Der findes ingen software til beregning af nødvendig stikprøvestørrelse til dokumentation af forskelle på standardafvigelse mellem grupper, men Professor Anders Ringgaard Kristensen (KU, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer) har vha. et hjemmelavet simuleringsprogram beregnet, at stikprøvestørrelsen skal være 205 besætninger i hver gruppe, hvis der ønskes en styrke på 80 % (se bilag 1, højre side (P(<nedre), n=205). 3

4 2.3 Dataindsamling Slagtesvinebesætningerne blev udvalgt af 6 praktiserende dyrlæger blandt de af deres kunder, hvor det ud fra dyrlægens vurdering, var realistisk at opnå pålidelige oplysninger om fodringsstrategi og avlssystem, og hvor det var muligt at udtrække slagtedata. Oplysninger om avl- og fodringsstrategi er indkommet ved interview af producenten ud fra et spørgeskema (bilag 2). Slagtesvineproducenterne har givet tilladelse til, at besætningens slagtedata blev udtrukket via Landmandsportalen for året Alle grise leveret til slagtning i forsøgsperioden er inkluderet i undersøgelsen, såfremt der er registreret en kødprocent. For hver kalendermåned, for hver besætning, er der i EXCEL beregnet gennemsnitlig kødprocent og standardafvigelse på kødprocenterne på samtlige leverede grise. Data er indtastet I Excel, Statistiske metoder Standardafvigelse er beregnet ud fra formlen: s.d. = ttest er beregnet ud fra formlen: x y Δ 0 t = ( S 1 ² + S 2 ² ) ½ m n For hver besætning er der beregnet et årsgennemsnit af standardafvigelsen (SD-gns) ved at lave et gennemsnit af de månedlige standardafvigelser på kødprocenterne, og der er beregnet en gennemsnitlig kødprocent (KØDPCT-gns) for hele året. Hypotesen om avlstrategiens effekt (Hypotese 1) er undersøgt ved at teste (ttest) om SD-gns er forskellig i gruppen med indkøbte polte (Polte-indkøbt) og gruppen med hjemmeavlede polte 4

5 (Polte-egne). Ligeledes er det undersøgt (ttest), om den gennemsnitlige kødprocent (KØDPCT-gns) er forskellig i de 2 grupper Polte-indkøbt og Polte-egne. Hypotesen om fodringsstrategiens effekt (Hypotese 2) er undersøgt ved at teste (ttest), om SD-bes er forskellig i gruppen med restriktiv fordring (RES) og gruppen med ad libitum fodring (LIB). Endelig er det undersøgt (ttest), om der er forskel på SD-gns mellem besætninger med hhv.: LIB + Polte-egne og LIB + Polte-indkøbt RES + Polte-egne og RES + Polte-indkøbt LIB + Polte-egne og RES + Polte-egne LIB + Polte-indkøbt og RES + Polte-indkøbt Der er anvendt EXCEL 2006, til alle figurer og analyser. Resultater I alt 73 slagtesvinebesætninger blev inkluderet i undersøgelsen. Hypotese 1: Der var 41 besætninger med egenproduktion af polte og 32 besætninger med indkøbte polte. Der er ingen signifikant forskel på KØDPCT-gns i de 2 grupper. SD-gns var 2,50 i gruppen med egne polte og 2,37 i gruppen med indkøbte polte, hvilket er en signifikant forskel (P=0,027) (tabel 1 + figur 1): 5

6 n KØDPCT-gns SD-gns Polte-egne 41 59,98 2,50 Polte-indkøbt 32 60,17 2,37 P-værdi 0,224 0,027 Tabel 1. 3,30 Effekt af avlsstrategi 3,10 spredning kødpct 2,90 2,70 2,50 2,30 2,10 1, Egne polte Indkøbte polte Gnsn egne Gnsn indkøbte Figur 1. Hypotese 2: Der var 54 besætninger med ad libitum fodring og 19 besætninger med restriktiv fodring. Der var en kraftig signifikant forskel (P=0,0005) i SD-gns mellem de 2 grupper af besætninger med hhv. restriktiv og ad libitum fodring, og ligeledes en signifikant forskel i gennemsnitlig kødprocent mellem de 2 grupper på 0,3 (P=0,046) (tabel 2): 6

7 n KØDPCT-gns SD-gns LIB 54 60,0 2,5 RES 19 60,3 2,3 P-værdi 0,046 0,0005 Tabel 2 Der var ingen signifikant forskel mellem de 2 avlsstrategier, når der blev sammenlignet indenfor samme fodringsstrategi. Derimod var der en klar signifikant forskel mellem de 2 forskellige fodersystemer indenfor samme avlsstrategi (tabel 3 + figur 2): n SD-gns P-værdi LIB + Polte-egne 33 2,55 LIB + Polte-indkøbt 21 2,45 RES + Polte-egne 8 2,26 RES + Polte-indkøbt 11 2,23 LIB + Polte-egne 33 2,55 RES + Polte-egne 8 2,26 LIB + Polte-indkøbt 21 2,45 RES + Polte-indkøbt 11 2,23 0,09 0,68 <0,0001 0,0026 Tabel 3. 7

8 Effekt foderstategi + avl 3,5 3,3 spredning kødpct 3,1 2,9 2,7 2,5 2,3 2,1 1, egen-ad lib egen-res indkøbt-ad lib indkøbt-res gnsn egen-ad lib Gnsn egen res Gnsn indkøbt ad lib Gnsn indkøbt res Figur 2. Diskussion Data viser, til trods for den lille stikprøvestørrelse, en signifikant sammenhæng forskel på standardafvigelsen på kødprocenterne afhængigt af avlssystem. Dermed er det sandsynliggjort, at grise fra sobesætninger, hvor polte rekrutteres ved indkøb, er mere ensartede end grise fra besætninger, hvor der er egenproduktion af polte. Det har ikke været muligt at undersøge betydningen af, om der anvendes Kernestyringsprogrammer eller Zig/Zag-krydsning, som er de 2 mest udbredte avlsprogrammer til egenproduktion af polte i Danmark på grund af for lille stikprøve. Forskellen på standardafvigelsen i de 2 undersøgte grupper ligger blandt andet i det forhold, at man ved egenproduktion af polte efter f.eks. Zig/Zag-metoden, som er den mest udbredte i de undersøgte besætninger, vil have polte som er hhv. 25% Landrace og 75% Yorkshire (Y(LY)) og polte som er 75% Landrace og 25% Yorkshire (L(YL)). Hvorimod indkøbte polte vil være 50% Landrace og 50% Yorkshire (LY) ( 8

9 Herudover vil man ved indkøb af slagtesvin fra producenter med egen avl af polte modtage en varierende andel galtgrise, som er 2-racekrydsninger (Landrace + Yorkshire), der er født som brødre til besætningens egne sopolte, hvorimod besætninger med indkøbte polte udelukkende vil levere 3(4)-racekrydsninger (Landrace/Yorkshire + Duroc/(Hampshire)). 2-racekrydsningerne har formodentligt ikke samme genetiske potentiale for en høj kødprocent som 3(4)-race-krydsningerne. Samtidigt er det vist, at restriktiv fodring af slagtesvin giver lavere standardafvigelse på kødprocenterne end ad libitum fodring. Det antages, at skyldes et mere ensartet foderoptag, idet fodersystemer til restriktiv fodring er designet med henblik på at sikre samtidige ædepladser til alle grise. I Ad libitum fodersystemer er der mere kamp om ædepladserne, hvilket indebærer, at nogle grise vil få for lidt foder, vokse langsomt og få en høj kødprocent, medens andre grise vil få et meget højt foderoptag, høj tilvækst og blive fede. (Just et al., 1975, Stege et al., 2006) Betydningen af avlstrategien er ikke signifikant, når man sammenligner indenfor samme fodersystem, hvilket kan skyldes de små stikprøver. Der er dog en tendens (P=0,09) til, at avlsstrategien har større betydning i ad libitum systemer end i systemer med restriktiv fodring. Det skyldes antageligt forskelle i genetikken på hhv. 3- og 2-racekrydsninger og L(YL)-D og Y(LY)-D, som udmønter sig i forskellig adfærd omkring evnen til at tilkæmpe sig plads ved foderautomaten. Omvendt er der en meget stor statistisk signifikant forskel på de 2 forskellige fodringssystemer indenfor samme avlsstrategi. Standardafvigelsen er betydeligt lavere i besætninger med restriktiv fodring sammenlignet med ad libitum fodring. Resultaterne bekræfter, at den negative effekt af egenproduktion af polte mere end opvejes af den positive effekt af restriktiv fodring. 9

10 I undersøgelsen er der ikke taget hensyn til ornerne. Det kunne være interessant at undersøge om nogle at de meget store forskelle, der ses indenfor de enkelte grupper med samme fodringsstrategi og avlsstrategi, skyldes forskelle i ornestrategi med hensyn til rekruttering, fornyelse eller racevalg. Herudover vil besætningernes forskellighed mht. udvejningsstrategi kunne påvirke kødprocenterne (Latorre et al., 2004), idet overvægtige grise i ad libitum fodringssystemer ofte har lavere kødprocenter end normalvægtige Endelig formodes mangel på ædepladser at give større standardafvigelse på kødprocenterne, idet konkurrencen ved foderautomaterne vil give stor variation i grisenes foderoptag og dermed større variation i daglig tilvækst (Kristensen et al., 2002, Serenius et al., 2004). 10

11 Referencer Bagger, J. og Keller, F. Dansk Avlsnyt, november 2005, Infosvin ( Dansk Svineproduktion. Forfatter Heine Kristensen Just, A. og Pedersen, O.M., 1975.Danish investigations concerning body composition of pigs in relation to nutrition, sex and slaughterweight. Livestock Production Science 3, Kristensen, L. et al., J. Anim Sci.11, Latorre, M.A. et al., J Anim Sci.2, Serenius, T. et al., J Anim Sci Stege, H. et al., Association between meat percent and daily weight gain in Danish pigs. IPVS-2006 Bilag: Bilag 1. Professor Anders Ringgaard Kristensen. Simulering af stikprøvestørrelse. Bilag 2. Spøgeskema m. besætningsoplysninger 11

12 Fagdyrlægeopgave, Jakob Bagger - Januar 2007 Bilag 1. Stikprøvesimulering, ProfessorAnders Ringgaard Kristensen n F-nedre F-øvre P(<nedre) P(>øvre) Sum Sigma 1 Sigma 2 m alpha/2 F-nedre F-øvre P(<nedre) P(>øvre) Sum 1 Her er n variabel og m defineret i I3 2,3 2,8 3 0,025 Her er m = n (nok det rigtige) 2 0, , , , , , ,789 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4265 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4391 0, , , , ,6733 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4579 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4695 2, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,187559

13 33 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0938 0, , , , , , , , , , , , , , , , ,4729 0, , , , , , , , , ,4735 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0952 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6817 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0003 0, , ,4815 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

14 68 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4834 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,484 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4849 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4857 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,78E-05 0, , , , , , , , , ,37E-05 0, , ,4864 0, , , , , , ,98E-05 0, , , , , , , , , ,61E-05 0, , , , , , , , , ,25E-05 0, , , , , , , , , ,91E-05 0, , ,4869 0, , , , , , ,59E-05 0, , , , , , , , , ,28E-05 0, , , , , , , , , ,98E-05 0, , , , , , , , , ,7E-05 0, , , , , , , , , ,43E-05 0, , , , , , , , , ,17E-05 0, , , , , , , , , ,92E-05 0, , , , , , , , , ,68E-05 0, , , , , , , , , ,45E-05 0, , , , , , , , , ,23E-05 0, , , , , , , , , ,02E-05 0,

15 103 0, , , , , , , , ,83E-05 0, , , , , , , , , ,63E-05 0, , , , , , , , , ,45E-05 0, , , , , , , , , ,27E-05 0, , , , , , , , , ,11E-05 0, , , , , , , , , ,95E-05 0, , , , , , , , , ,79E-05 0, , , , , , , , , ,64E-05 0, , ,4888 0, , , , , , ,5E-05 0, , , , , , , , , ,36E-05 0, , , , , , , , , ,23E-05 0, , , , , , , , , ,11E-05 0, , , , , , , , , ,99E-05 0, , ,4892 0, , , , , , ,87E-05 0, , , , , , , , , ,76E-05 0, , , , , , , , , ,66E-05 0, , , , , , , , , ,56E-05 0, , , , , , , , , ,46E-05 0, , , , , , , , , ,37E-05 0, , , , , , , , , ,28E-05 0, , , , , , , , , ,19E-05 0, , , , , , , , , ,11E-05 0, , , , , , , , , ,03E-05 0, , , , , , , , , ,95E-05 0, , , , , , , , , ,88E-05 0, , , , , , , , , ,81E-05 0, , , , , , , , , ,74E-05 0, , , , , , , , , ,67E-05 0, , ,4902 0, , , , , , ,61E-05 0, , , , , , , , , ,55E-05 0, , , , , , , , , ,49E-05 0, , , , , , , , , ,44E-05 0, , , , , , , , , ,39E-05 0, , , , , , , , , ,33E-05 0, , , , , , , , , ,29E-05 0,

16 138 0, , , , , , , , ,24E-05 0, , , , , , , , , ,19E-05 0, , ,4907 0, , , , , , ,15E-05 0, , , , , , , , , ,11E-05 0, , ,4908 0, , , , , , ,07E-05 0, , , , , , , , , ,03E-05 0, , ,4909 0, , , , , , ,9E-06 0, , , , , , , , , ,54E-06 0, , , , , , , , , ,2E-06 0, , , , , , , , , ,86E-06 0, , , , , , , , , ,54E-06 0, , , , , , , , , ,24E-06 0, , , , , , , , , ,94E-06 0, , , , , , , , , ,65E-06 0, , , , , , , , , ,38E-06 0, , , , , , , , , ,11E-06 0, , , , , , , , , ,86E-06 0, , ,4914 0, , , , , , ,62E-06 0, , , , , , , , , ,38E-06 0, , , , , , , , , ,15E-06 0, , , , , , , , , ,93E-06 0, , , , , , , , , ,72E-06 0, , ,4916 0, , , , , , ,52E-06 0, , , , , , , , , ,32E-06 0, , , , , , , , , ,14E-06 0, , , , , , , , , ,96E-06 0, , , , , , , , , ,78E-06 0, , , , , , , , , ,61E-06 0, , , , , , , , , ,45E-06 0, , , , , , , , , ,29E-06 0, , ,4919 0, , , , , , ,14E-06 0, , , , , , , , , E-06 0, , , , , , , , , ,86E-06 0, , , , , , , , , ,73E-06 0, , , , , , , , , ,6E-06 0,

17 173 0, , , , , , , , ,47E-06 0, , , , , , , , , ,35E-06 0, , , , , , , , , ,23E-06 0, , , , , , , , , ,12E-06 0, , , , , , , , , ,01E-06 0, , , , , , , , , ,91E-06 0, , , , , , , , , ,81E-06 0, , ,4923 0, , , , , , ,71E-06 0, , , , , , , , , ,62E-06 0, , , , , , , , , ,53E-06 0, , ,4924 0, , , , , , ,44E-06 0, , , , , , , , , ,36E-06 0, , , , , , , , , ,28E-06 0, , , , , , , , , ,2E-06 0, , , , , , , , , ,13E-06 0, , , , , , , , , ,05E-06 0, , , , , , , , , ,98E-06 0, , ,4926 0, , , , , , ,92E-06 0, , , ,0817 0, , , , , ,85E-06 0, , , , , , , , , ,79E-06 0, , , , , , , , , ,73E-06 0, , , , , , , , , ,67E-06 0, , , , , , , , , ,61E-06 0, , , , , , , , , ,56E-06 0, , , , , , , , , ,51E-06 0, , , , , , , , , ,45E-06 0, , , , , , , , , ,41E-06 0, , , , , , , , , ,36E-06 0, , , , , , , , , ,31E-06 0, , , , , , , , , ,27E-06 0, , , , , , , , , ,23E-06 0, , , , , , , , , ,19E-06 0, , , , , , , , , ,15E-06 0, , , , , , , , , ,11E-06 0, , , , , , , , , ,07E-06 0,

18 208 0, , , , , , , , ,03E-06 0, , , , , , , , , E-06 0, , , , , , , , , ,67E-07 0, , , , , , , , , ,35E-07 0, , , , , , , , , ,04E-07 0, , , , , , , , , ,74E-07 0, , ,4932 0, , , , , , ,45E-07 0, , , , , , , , , ,17E-07 0, , , , , , , , , ,9E-07 0, , , , , , , , , ,64E-07 0, , , , , , , , , ,39E-07 0, , ,4933 0, , , , , , ,14E-07 0, , , , , , , , , ,91E-07 0, , , , , , , , , ,68E-07 0, , , , , , , , , ,46E-07 0, , , , , , , , , ,25E-07 0, , , , , , , , , ,05E-07 0, , , , , , , , , ,85E-07 0, , , , , , , , , ,66E-07 0, , , , , , , , , ,47E-07 0, , , , , , , , , ,29E-07 0, , ,4935 0, , , , , , ,12E-07 0, , , , , , , , , ,95E-07 0, , , , , , , , , ,79E-07 0, , , , , , , , , ,64E-07 0, , , , , , , , , ,49E-07 0, , ,4936 0, , , , , , ,34E-07 0, , , , , , , , , ,2E-07 0, , , , , , , , , ,06E-07 0, , , , , , , , , ,93E-07 0, , , , , , , , , ,81E-07 0, , , , , , , , , ,68E-07 0, , , , , ,0989 0, , , ,56E-07 0, , , , , , , , , ,45E-07 0, , , , , , , , , ,34E-07 0,

19 243 0, , , , , , , , ,23E-07 0, , , , , , , , , ,13E-07 0, , , , , , , , , ,03E-07 0, , , , , , , , , ,93E-07 0, , , , , , , , , ,84E-07 0, , , , , , , , , ,74E-07 0, , , , , , , , , ,66E-07 0,

20 Fagdyrlægeopgave, Jakob Bagger Januar Bilag 2. Undersøgelse af sammenhæng mellem kødprocenter og avlssystem samt kødprocenter og fodringsstrategi. Slagtesvinebesætning Ejers navn:... Besøgsdato:.. Tlf.nr:. Adresse:... CHR nr:.. Leverandør nr: (kun DC-leverandører) SE-nr:.. Adgangskode til LmP (eller konsulentadgang givet):.. Dyrlæge:.. Avl/genetik Sohold (år 2004) % 1. lægs faringer Polte Orner Indkøbt sæd Indkøbte Egen avl, zigzag Egen avl, kerne Egen avl Indkøbt orne Sæt kryds % løbninger m. orne % løbninger m. indkøbt sæd Fodring af slagtesvin januar 2005 december 2005 Hjemmeblandet Indkøbt færdigfoder Tørt Vådt Ad libitum Restriktivt Angiv % Sæt kryds Bemærkninger (foderskifte i perioden, leverandørskift i perioden, sygdomsudbrud i perioden) Hændelse Dato fra Dato til Udfyldt skema faxes til Jakob Bagger på tak for hjælpen!

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til

Læs mere

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end

Læs mere

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM

Læs mere

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN. Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober

ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN. Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober Konsulent Gitte Hansen VKST mail: gh@vkst.dk Kan du forbedre udnyttelsen af din stald Din virksomhed Staldanlæg/

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018

ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 MEDDELELSE NR. 1136 De konventionelle og økologiske produktionsrammer er forskellige. Derfor er der udformet et nyt økologisk avlsindeks i såvel Duroc som Landrace og Yorkshire,

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten

Læs mere

Rapport 8. december 2017

Rapport 8. december 2017 Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Vækstgrise Optimér på det du har mindst af Anders Christensen, Agrinord Preben Høj, LandboNord Baggrund for fokus på emnet Nytår 13/14: nye vægtgrænser og afregningsregler Flere grise/årsso: overfyldte

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN >16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN OKTOBER 2013 800 søer, ugedrift, 205 pl. i løbe/kontrol. Biofix & Boks/so. Polte: Indkøbt 12 ugers interval mellem 14-24 uger. Karantæne: 6 stier Rørfodring - Fuld drænet

Læs mere

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at

Læs mere

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft. NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro. Status på mavesår Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro. Vurdering af mavesår Hvordan vurderes mavesår? Sår-index (aktuelt index) Akutte forandringer, friske skader

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Facts om Salmonella. Chefkonsulent, dyrlæge Jan Dahl Landbrug & Fødevarer

Facts om Salmonella. Chefkonsulent, dyrlæge Jan Dahl Landbrug & Fødevarer Facts om Salmonella Chefkonsulent, dyrlæge Jan Dahl Landbrug & Fødevarer Et godt tilbud Ring ind når Der er meget uregelmæssige leverance-mønstre med meget få leveret i 1 måned Hvis det er sidst på måneden,

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

SVINENYT. Indhold: Gratis fyraftensmøde -> Fagligt Nyt til smågriseproducenter! Ny rådgiver. Produktionsomkostning

SVINENYT. Indhold: Gratis fyraftensmøde -> Fagligt Nyt til smågriseproducenter! Ny rådgiver. Produktionsomkostning SVINENYT Oktober 2017 Indhold: Ny rådgiver Produktionsomkostning Er der ædepladser nok i smågrisestierne? Nu vi er ved smågrisene Besøg af medarbejdere i de hvide biler? Beskyt grisene mod influenza Norske

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema

Læs mere

HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET

HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET NOTAT NR. 1628 I oktober 2015 blev hanlig frugtbarhed en del af avlsmålet i Duroc i form af en genetisk orneeffekt på kuldstørrelse. Den økonomiske værdi

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Gennemsnit DLYslagtesvin Tilvækst 0 30 kg (g/dag) 21 12 18 19 Foderudnyttelse FEs/kg tilvækst) -0,04-0,03-0,03-0,036 Kødprocent 0,13 0,17 0,01 0,11

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO Reducer foderforbruget Succes med vådfoder Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO Ejendommen 690 søer Site 1 23.000 smågrise Site 2 5.600 slagtesvin Site 3 370 Ha 4

Læs mere

Rapport 23. november 2018

Rapport 23. november 2018 Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering

Læs mere

Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011

Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011 Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011 Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer, der kan forventes indtil 2015. Metode I en e-mail blev medlemmer af

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Færre døde og behandlede grise

Færre døde og behandlede grise Færre døde og behandlede grise Årsmøde & Kongress 24 oktober 2012 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter af

Læs mere