kendelse Den 2. maj 2018 blev der i sag nr. 42/2017 A ApS mod registreret revisor B og C Registreret Revisionsanpartsselskab afsagt sålydende

Transkript

1 Den 2. maj 2018 blev der i sag nr. 42/2017 A ApS mod registreret revisor B og C Registreret Revisionsanpartsselskab afsagt sålydende kendelse Ved skrivelse af 13. september 2017 har A ApS ved direktør D i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt såvel registreret revisor B personligt som indbragt C Registreret Revisionsanpartsselskab for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at B har været godkendt som registreret revisor fra den 29. juni 1994 og været tilknyttet C Registreret Revisionsanpartsselskab, cvr.nr. xxxxxxxx, fra den 13. februar 2006, E Godkendt Revisionsanpartsselskab, cvr. nr. xxxxxxx, i perioden fra 28. august 2014 til 2. februar 2015 og E Godkendt Revisionsanpartsselskab, cvr. nr. xxxxxx, fra den 26. juli Indklagede er tidligere ved Revisornævnets kendelse af 4. december 2014 (sag 32/2014) pålagt en bøde på kr. for tilsidesættelse af god revisorskik. Indklagede er endvidere tidligere ved Revisornævnets kendelse af 13. marts 2017 (sag 42/2016) pålagt en tillægsbøde på kr. for tilsidesættelse af god revisorskik. Klagen: Klager har rejst følgende klager vedrørende de indklagedes erklæring om review på årsrapporten for A ApS for regnskabsåret 2012/13: Klagepunkt a. Indklagede har tilsidesat god revisorskik, jf. kravene herom i Revisorlovens 23, ved ikke at have opgjort et væsentlighedsniveau for regnskabsåret 2012/13 som indledende reviewhandling for efterfølgende review af selskabets årsregnskab for 2012/2013, jf. kravene i ISRE 2400 (daværende RS 2400), punkt 43 og 44. Klagepunkt b. Indklagede har tilsidesat erklæringsbekendtgørelsens 13, stk. 1, ved i sin reviewerklæring på selskabets årsregnskab for 2012/2013 at have undladt at afgive et forbehold for manglende regnskabspost for Tilgodehavender hos selskabsdeltagere og ledelse på kr. med tillæg af lovkrævede renter pr. 30/ vedrørende udlån til direktørens søn (jf. krav i årsregnskabsloven for opstilling af balance) og for manglende noteoplysninger herom, jf. kravene i årsregnskabslovens 73. 1

2 Klagepunkt c. Indklagede har tilsidesat erklæringsbekendtgørelsens 13, stk. 1, ved i sin reviewerklæring på selskabets årsregnskab for 2012/13 at have undladt at afgive et forbehold for væsentlig afvigelse i det indregnede aktiv for Øvrige tilgodehavender på kr. pr 30/ Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtigt medtagne tilgodehavender på kr. (summen af tre beløb), der tilsammen overstiger en revisors beregnede væsentlighedsniveau for året. Klagepunkt d. Indklagede har tilsidesat god revisorskik, jf. kravene i revisorlovens 23, for ikke at være i besiddelse af dokumentation for regnskabsposten Varekreditorer på kr., hvor igennem regnskabsposten dokumenteres at være korrekt indregnet i selskabets årsregnskab for 2012/2013. Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtigt medtagne gældsbeløb i Varekreditorer. Dokumentationen for regnskabsposten er krævet i ISRE 2400 (daværende RS 2400), punkt 47, 48, 66 og 67. Klagepunkt e. Indklagede har tilsidesat erklæringsbekendtgørelsens 13, stk. 1, ved i sin reviewerklæring på selskabets årsregnskab for 2012/13 at have undladt at afgive forbehold for væsentlig afvigelse i den indregnede gæld for Varekreditorer på kr. pr. 30/ Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtigt medtagne gældsbeløb på i alt kr. (summen af 2 beløb), der tilsammen overstiger en revisors beregnede væsentlighedsniveau for året. Klagepunkt f. Indklagede har tilsidesat god revisorskik, jf. kravene i revisorlovens 23, for ikke at være i besiddelse af dokumentation for regnskabsposten Anden gæld på kr., hvor igennem regnskabsposten dokumenteres at være korrekt indregnet i selskabets årsregnskab for 2012/13. Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtigt medtagne gældsbeløb og uafklarede momsbeløb i Anden gæld. Dokumentationen for regnskabsposten er krævet i ISRE 2400 (daværende RS 2400), punkt 47, 48, 66 og 67 (herunder yderligere reviewhandlinger i form af momsafstemning for året). Klagepunkt g. Indklagede har tilsidesat erklæringsbekendtgørelsens 13, stk. 1, ved i sin reviewerklæring til selskabets årsregnskab for 2012/13 at have undladt at afgive et forbehold for væsentlig usikkerhed om den indregnede post Anden gæld på kr. pr. 30/ Nedenstående sagsfremstilling beskriver hertil fejlagtigt medtagne gældsbeløb og usikkerhed om bogført momsgæld, der tilsammen overstiger en revisors beregnede væsentlighedsniveau for året. Klagepunkt h. Indklagede har tilsidesat erklæringsbekendtgørelsens 14 ved i sin reviewerklæring for selskabets årsregnskab for 2012/13 at have undladt at afgive en supplerende oplysning om selskabets væsentlige overtrædelse af momslovens bestemmelser, idet der var begrundet formodning om, at selskabets ledelse kunne ifalde et strafansvar for overtrædelsen. Sagsfremstilling: Indklagede har den 29. november 2013 afgivet revisorerklæring vedrørende udført review af årsrapporten for F ApS - nu A ApS - for regnskabsåret Følgende fremgår blandt andet af erklæringen: Til kapitalejerne i F ApS Vi har efter aftale udført review af årsregnskabet for F ApS for regnskabsåret 1. juli juni Årsregnskabet, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter, udarbejdes efter årsregnskabsloven. Selskabets ledelsen har ansvaret for årsregnskabet. Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på baggrund af reviewet. Det udførte review Vi har udført review i overensstemmelse med den internationale standard om review af regnskaber og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning.... 2

3 ... Reviewet har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Bortset fra ovenstående forbehold, er det vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2013 samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret 2012/13 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysninger Uden at det har påvirket vor konklusion, skal vi henlede opmærksomheden på, at selskabet har aktiveret negativ udskudt skat kr , Værdiansættelsen af denne er afhængig af selskabets fortsatte positive drift, vi henviser til note 5. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat var negativt med kr. (negativt med kr. i 2011/12), balancesummen var på kr. ( kr. i 2011/12), egenkapitalen var negativ med kr. (negativ med kr. i 2011/12) kr. Endvidere fremgår, at mellemregning med associerede selskaber udgjorde kr. ( kr. i 2011/12), at øvrige tilgodehavender udgjorde kr. ( kr. i 2011/12), at varekreditorer udgjorde kr. ( kr. i 2011/12) og, at anden gæld var på kr. ( kr. i 2011/12). Det fremgår af note 4, nærstående parter, at selskabet G ApS er omfattet heraf. Parternes bemærkninger: Klager har indledningsvis oplyst, at C ApS har været revisor for A ApS siden stiftelsen af selskabet den 7. marts 2006 til og med regnskabsåret C ApS har stået for bogføringen for selskabet i regnskabsåret til og med regnskabsåret samt har udarbejdet årsrapporterne og foretaget revision og review af årsregnskaberne for regnskabsårene til og med regnskabsåret Selskabets bogføring blev foretaget af revisionsvirksomheden H A/S, [by] fra og med regnskabsåret Klager har videre oplyst, at det var aftalt med indklagede, at C ApS foretog den løbende bogføring og i forbindelse hermed foretog bankafstemning af bankkontiene over til bankkontoudtog samt, at indklagede skulle udarbejde en opgørelse af selskabets kvartalsvise momstilsvar til angivelse hos Skat. Revisionsvirksomheden udarbejdede årsrapporten for regnskabsåret 2012/13 for selskabet, og indklagede afgav en revisorerklæring om udført review, jf. International Standard ISRE 2400, tidligere RS 2400, på årsregnskabet og afgav herunder erklæring om, at årsregnskabet gav et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2013, samt om, at resultatet af aktiviteterne for året 2012/13 var i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Indklagedes erklæring blev afgivet den 29. november 2013 uden forbehold eller kritiske supplerende oplysninger til årsregnskabet. Indklagede er på intet tidspunkt på møder med indklagede eller i særskilt korrespondance med revisionsvirksomheden blevet gjort opmærksom på kritiske forhold eller uafklarede regnskabsbeløb i selskabets bogholderi. A ApS valgte den 29. juni 2014 at skifte revisor til I, og samarbejdet med dette revisionsselskab blev sat i værk fra og med regnskabsåret 2013/14. 3

4 Klager har videre oplyst, at I ApS i efteråret 2014 har konstateret en række uafklarede regnskabsmæssige forhold og fejlbeløb i primo-balancen pr. 1. juli Klager har i denne forbindelse anført følgende fejl i primo-balancen pr. 1. juli 2013: - Ej fjernet 2007-pensionsudgift på kr fra andre tilgodehavender, der var en udgift i søsterselskabet, - Ej fjernet 2009-maskinforme-udgifter på kr fra andre tilgodehavender, - Uafklarede bogførte manuelle kreditor-posteringer på kr i kreditorer, - Uafklarede bogført leverandørgæld på kr i kreditorer, - Ej fjernet bogført tilgodehavende hos hr. Godtfredsen fra 2010/11 på kr (tabt fordring) fra andre tilgodehavender, - Uafklarede bogføringsfejl i skyldig A-skat på kr i anden gæld, - Uafklarede bogføringsfejl i skyldig AM-bidrag på kr i anden gæld, - Uafklarede bogføringsfejl i skyldig saldo for AER-AES-FIB-bidrag på kr kr. i anden gæld, - Bogføringsfejl i skyldige feriepenge på kr i anden gæld, - Bogføringsfejl i skyldig pension på kr i anden gæld, - Ej bogførte indbetalinger fra J (søn til selskabets direktør) i årene på kr på en særskilt mellemregningskonto med selskabets ledelse under udlån til selskabets ledelse, - Ej bogførte udbetalinger til J i årene på kr på samme mellemregningskonto (som ovenfor nævnt), - Ej bogførte udlæg på kr foretaget af J for selskabet vedr. [nationalitet] søsterselskab, udlæggene skulle have været bogført på samme mellemregningskonto (som ovenfor nævnt), - Fejlbogført momsgæld pr. 30/ med kr i anden gæld, der ikke var gæld efter Skats udførte momskontrol hos selskabet. Hertil blev udført en rekonstruktion over til momsangivelser og saldoen på selskabets skattekonto hos Skat. Klager har vedrørende fejlene anført, at disse har medført en væsentlig merudgift til I ApS som følge af en omfattende oprydning i selskabets bogholderi. Denne merudgift til oprydning i selskabets bogholderi kunne være undgået, såfremt C ApS havde udført kompetent bogføringsassistance i regnskabsårene årene og Klager har videre anført, at det ville have medført en afklaring af fejl og mangler i bogholderiet eller et forbehold i indklagedes erklæringer, såfremt indklagede havde udført de i revisionslovgivningen krævede arbejdshandlinger for revision og review, der er beskrevet i de Internationale Standarder om revision, jf. ISA 700 og ISRE Ledelsen i A ApS har på denne baggrund underskrevet årsrapporterne for årene 2006/ /13 i god tro om, at ovennævnte omfattende fejl og mangler ikke eksisterede i selskabets bogholderi. Klager har hertil føjet, at det under Skats momskontrol i selskabet vedrørende kalenderåret 2011 blev aftalt mellem ledelsen i selskabet og indklagede, at indklagede skulle besvare Skats brev af 5. juli 2012 og assistere med fremlæggelsen af momsafstemninger for selskabet og andet ønsket dokumentation fra Skats side. Klager har i denne forbindelse henvist til, at der foreligger opfølgende fra selskabets ledelse til indklagede vedrørende manglende svar til Skat, men at indklagede ikke har foretaget sig noget på vegne af selskabet. Klager har videre oplyst, at Skat i april 2015 som følge af manglende momsredegørelse og tilhørende momsafstemninger pålagde selskabets ledelse en personlig bøde på kr., idet Skat fandt selskabets overtrædelse af momslovgivningen for væsentlig. Selskabets ledelse har forgæves ved telefoniske henvendelser og med forsøgt at kontakte indklagede fra foråret 2014 og frem til sommeren 2017, men selskabets ledelse har ikke modtaget tilbagemeldinger fra indklagede. Indklagede har dog i 4

5 sensommeren 2017 gennem sin advokat anført, at han har overholdt sine forpligtigelser i henhold til revisionslovgivningen og gældende standarder. Klager har videre supplerende anført, at klagen er indbragt for Revisornævnet inden 4 år efter afgivelsen af indklagedes datering af reviewerklæring af 29. november Klagen er således indbragt rettidigt, hvorfor indklagede og dennes revisionsvirksomhed i fællesskab stadig har pligt til at opbevare samtlige arbejdsnotater, bogføringsudskrifter og nødvendigt dokumentationsmateriale, der ligger til grund for den afgivne reviewerklæring af 29. november Det af indklagede og dennes revisionsvirksomhed hos A ApS lånte bilagsmateriale for regnskabsåret 2012/13 er naturligvis tilbageleveret til selskabet efter færdiggørelsen af årsrapporten for 2012/13, og det foretagne review af årsregnskabet. Tilbageleveringen af bilagsmaterialet fritager imidlertid ikke indklagede for at opbevare sit eget arbejdsmateriale i de 5 efterfølgende år, og det er derfor yderst overraskende for klager at læse i indklagedes svarskrift af 22. januar 2018, at manglende bilagsmateriale for 2012/13 på indklagedes kontor i disse dage ikke gør det muligt fagligt at begrunde indklagedes arbejde, herunder fastsættelsen af hans væsentlighedsniveau, og herunder uddybende redegørelse for den afgivne reviewerklæring. Klager har videre supplerende anført, at bogføringen for regnskabsåret 2012/13 for A ApS blev foretaget professionelt af H A/S, [by], hvor samtlige bilag og bankkontoudtog for regnskabsåret 2012/13, saldobalancer pr. 30. juni 2013 og finanskontokort for 2012/13 blev udleveret i september 2013 til C Registreret Revisionsanpartsselskab. Indklagede og dennes medarbejdere har hele tiden været bekendt med denne bogføringsassistance, hvorfor det ikke er korrekt at oplyse i svarskriftet, at klager selv udførte bogføringen for regnskabsåret. Klager har videre supplerende anført, at årsrapporten og ledelsens regnskabserklæring for regnskabsåret 2012/13 blev udleveret til underskrift uden nogen gennemgang af uafklarede forhold eller kritiske forhold i bogholderiet på regnskabsmødet den 12. december 2013 på indklagedes kontor. Ledelsen i A ApS underskrev i god tro de fremlagte dokumenter. En underskrevet regnskabserklæring for 2012/13 fritager på ingen måde indklagede for at assistere med at afklare fejlagtige beløb i bogholderiet eller alternativt at afgive kritiske oplysninger herom vedrørende væsentlige forhold, herunder om manglende noteoplysninger i sin reviewerklæring for regnskabsåret 2012/13. Klager har for så vidt angår den efterfølgende momssag anført, at der var indgået en klar aftale om, at indklagede skulle assistere klager med den momsmæssige besvarelse af Skat vedrørende en momskontrol for regnskabsåret 2010/11. Selve Skats kontrol blev færdiggjort den 29. oktober 2013, og her viste det sig, at en momsefterangivelse på et beløb på kr. (salgsmoms) ikke var blevet foretaget for søsterselskabet G ApS. Klager fik herefter intensivt rykket indklagede og dennes medarbejdere for assistancen med at besvare Skat, og der blev i alt sendt 10 dokumenterbare i tiden 11. november 2013 til 13. maj 2014 fra klager med anmodningen om, den aftalte hjælp kom til udførelse, men uden noget svar fra indklagede. En medarbejder hos indklagede oplyste i en dokumenterbar den 12. november 2013, at man sammen med indklagede ville få håndteret brevet fra Skat. Ved af 18. marts 2014 fra indklagede til klager vedrørende den aftalte momsefterangivelse blev oplyst, at man ville indsende oplysningerne, men at det endnu ikke var gjort. Skat mistede imidlertid tålmodigheden vedrørende modtagelse af en ny momsafstemning eller en efterangivelse fra indklagede i den pågældende momssag, hvorfor Skat pålagde ledelsen i selskabet en personlig bøde på kr. Klager har på denne baggrund anført, at det ikke er korrekt oplyst i indklagedes svarskrift, at bøden blev pålagt af Skat, fordi klager ikke selv fik 5

6 håndteret momsredegørelsen med tilhørende momsafstemning og efterangivelse til Skat. Det er klagers overbevisning, at indklagede er den direkte årsag til den pålagte bøde. Indklagede har vedrørende klagen indledningsvis anført, at klagen over indklagedes erklæring for så vidt angår årsregnskabet for F ApS, nu A ApS, for regnskabsåret 2012/13 er kommet sent i forhold til, hvornår klager mener at kunne dokumentere fejl ved arbejdet. Klagen er således fremkommet efter, indklagede har forsøgt at inddrive tilgodehavendet for sit arbejde. Indklagede har på denne baggrund anført, at indklagede betragter klagen som et middel til at undgå at betale for det arbejde, klager har bestilt. Indklagede har videre indledningsvis anført, at det ikke er muligt at kommentere på de enkelte fremkomne påstande, eftersom indklagede ikke længere har adgang til selskabets bilagsmateriale og dermed ikke har mulighed for at undersøge og kontrollere klagers påstande. Der var tale om et review og ikke en revision, hvorfor undersøgelser hovedsageligt har været baseret på interview med ledelsen og dennes ægtefælle, som stod for selskabets bilagsmateriale og indberetninger til offentlige myndigheder mv., og kun i begrænset omfang baseret på fysisk dokumentation i form af tredjemands bekræftelse eller konkrete dokumenter og bilag. Indklagede har videre bemærket, at selskabets ledelse ikke har haft adgang til indklagedes arbejdspapirer og tjeklister og derfor ikke kan vide, hvorvidt der er fastsat et væsentlighedsniveau. Indklagede har videre anført, at det er ledelsens ansvar at aflægge et årsregnskab uden væsentlige fejl og mangler, og ikke indklagedes ansvar. Det er revisors opgave at teste, om det af ledelsen aflagte regnskab er retvisende eller, om revisor kan konkludere, at regnskabet i sin helhed ikke er retvisende. De konkrete undersøgelser og interview har i dette tilfælde ikke kunnet medføre en konklusion om, at regnskabet ikke var retvisende. Indklagede havde i forbindelse med sit review indhentet ledelsens regnskabserklæring, hvor ledelsen erklærede, at alle oplysninger i regnskabet var korrekte, og at der i regnskabet ikke var fejl og mangler. Indklagede har i denne forbindelse henvist til ledelsens regnskabserklæring. Indklagede har videre anført, at når det efterfølgende viser sig, at der alligevel var fejl i regnskabet eller i bogføringen, kan dette kun skyldes, at ledelsen ikke har givet de korrekte oplysninger eller, at selskabets bogholder har lavet fejl i bogføringen, ligesom ledelsen må have afgivet forkerte oplysninger, når indklagede har forespurgt om de enkelte posters validitet i regnskabet. Vedrørende det forhold, at ledelsen i april 2015 fik en personlig bøde af Skat for overtrædelse af momslovgivningen på baggrund af en sag fra 2011, hvor ledelsen ikke havde efteranmeldt et større momsbeløb pr. 30. juni 2011, har indklagede henvist til, at dette skete, fordi selskabets ledelse på trods af indklagedes henstilling herom ikke indsendte materiale som krævet fra Skat. Indklagede har supplerende anført, at det - selv om selskabet havde ansat en ekstern bogholder til at føre bogholderiet - er ledelsen, som har et selvstændigt ansvar for, at bogføringen er ført korrekt, og at eventuelle fejl og mangler er blevet korrigeret. Indklagede har videre anført, at han i forbindelse med afslutningen af sit review spurgte ledelsen om poster i regnskabet og fik bekræftelse på, at de enkelte poster var korrekt opgjort, hvilket indklagede gjorde for at sikre, at der ikke var fejl og mangler i regnskabet. Indklagede har endelig supplerende anført, at Skat pålagde bøden, fordi ledelsen bevidst eller ubevidst havde indrapporteret urigtige momsangivelser i flere perioder. Indklagedes undersøgelser i 6

7 forbindelse med den udførte review underbyggede dette, og indklagede ville ikke tage del i ledelsens forsøg på at dække over en mulig momsmanipulation. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Indledningsvis bemærkes, at Revisornævnet har opfattet klagen således, at denne alene omfatter den af indklagede afgivne erklæring om review af årsregnskabet for F ApS - nu A - for regnskabsåret 2012/2013, idet dette er den eneste årsrapport, indklagede har vedlagt klagen. Indledningsvis bemærkes endvidere, at Revisornævnet efter revisorlovens 43, stk. 3, alene har kompetence til at behandle klager over, at en revisor - personligt - ved udførelsen af opgaver efter revisorlovens 1, stk. 2 og stk. 3, har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører. Revisorlovens 1, stk. 2 og 3, omhandler revisionspåtegninger på regnskaber og revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgivers eget brug. Disse bestemmelser indebærer, at Revisornævnet er kompetent til at behandle klagen over indklagedes erklæring om review af årsregnskabet for F ApS for regnskabsåret 2012/2013. Såfremt der herudover klages over indklagedes andre - herunder andre aftalte opgaver - fx foretagelse af bogføringsopgaver og fx rådgivning om moms eller besvarelse/manglende besvarelse af Skat vedrørende henvendelser om moms eller Skat, har Revisornævnet ikke kompetence til at behandle en sådan klage, der derfor afvises. Det er klager, der i en klagesag, der indbringes for Revisornævnet, skal bevise, at klagen er begrundet og rigtig. Mod indklagedes benægtelse, og fordi klager ikke har dokumenteret sine klagepunkter, finder Revisornævnet ikke, at klager med den fornødne sikkerhed har bevist, at klagen er begrundet og rigtig i et sådant omfang, at indklagede kan findes skyldig og idømmes en disciplinærstraf. Derfor frifindes indklagede i det hele for alle klagepunkter. På denne baggrund - idet revisionsselskabets ansvar er et accessorisk ansvar, jf. revisorlovens 44, stk. 6, - frifindes også den indklagede revisionsvirksomhed, C Registreret Revisionsanpartsselskab. Indklagede, registreret revisor B, frifindes. Thi bestemmes: Indklagede, C Registreret Revisionsanpartsselskab, frifindes. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 8, jf. 47c. Revisornævnets kendelse kan indbringes for domstolene. I medfør af revisorlovens 52a skal indbringelsen ske senest 4 uger efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at kendelsen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. 7

8 Marianne Madsen 8