Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse"

Transkript

1 VURDERING AF DEN AKUT MEDICINSKE INDSATS I DANMARK

2 Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005

3 Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Akut medicin; sundhedsplanlægning Sprog Dansk Version 1.0 Format: pdf, Versionsdato: 21. december 2005 ISBN: (elektr.) Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december 2005 Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

4 Baggrund og formål 4 1 Resumé 5 2 Alarmering og aktivering Alarmcentralfunktionerne Alarmoperatørernes uddannelse Vagtlægen Den alment praktiserende læge Selvhenvendelse på skadestue Aktivering af systemet Vurdering af alarmering og aktivering 17 3 Den præhospitale indsats Præhospital leder Præhospitalt udvalg Præhospital indsats Vurdering af den præhospitale indsats 34 4 Modtagelse af akutte patienter på sygehus Fælles akutmodtagelser Kompetencer på sygehuse med fælles akutmodtagelser Lokale akutte modtagelser Skadeklinikker, lægevagt etc Faciliteter Vurdering af sygehusenes akutmodtagelser 49 5 Bilag 55 Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

5 Baggrund og formål Indenrigs- og sundhedsministeren gav i Folketinget den 14. april 2004 tilsagn om, at ministeriet efter beslutning om gennemførelse af en strukturreform ville bede Sundhedsstyrelsen om en samlet vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark. Indenrigs- og sundhedsministeriet anmodede på den baggrund i januar 2005 Sundhedsstyrelsen om en vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark. I 1999 udgav Sundhedsministeriet Rapport fra udvalget om alarmering og akut medicinsk indsats. En del af anbefalingerne fra udvalget er i dag implementeret. Vurderingen vil på flere områder give en status for implementeringen af disse anbefalinger. Sundhedsstyrelsen har til brug for arbejdet med vurderingen haft nedsat en rådgivende referencegruppe bestående af relevante repræsentanter fra blandt andet sygehusejerne, ambulancetjenesterne og faglige selskaber. Formålet med vurderingen er at tilvejebringe et grundlag for de kommende regioners planlægning af den akut medicinske indsats. Vurderingen skal desuden kunne indgå i den regionale forberedelse af udbud af ambulancekørsel. Den akut medicinske indsats defineres i denne sammenhæng som den indsats, der initialt ydes af alarmcentraler, vagtlæger og praktiserende læger i forbindelse med akut opstået sygdom eller uheld, den efterfølgende præhospitale indsats inklusiv transport af patienten og endeligt modtagelse og initial behandling af patienten på nærmeste relevante behandlingssted. Den akut medicinske indsats kan inddeles i følgende delkomponenter, som samtidig er rapportens struktur: Alarmering og aktivering af systemet (afsnit 3) Præhospital indsats (afsnit 4) Modtagelse af akutte patienter på sygehus (afsnit 5) Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

6 1 Resumé Indenrigs- og sundhedsministeriet anmodede i januar 2005 Sundhedsstyrelsen om en vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark. I Sundhedsstyrelsens vurdering er den akut medicinske indsats defineret og opdelt som følger: Alarmering og aktivering af systemet Indsatsen der initialt ydes i forbindelse med første kontakt til sundhedsvæsen og alarmcentral i forbindelse med tilskadekomst og akut sygdom. Den præhospitale indsats Disponering af ambulancer, lægebiler etc. til skadested. Stabilisering og behandling af tilskadekomne og akut syge på skadested af ambulancemandskab, læger og sygeplejersker samt efterfølgende transport fra skadested af patient til relevant behandlingssted. Modtagelse af akutte patienter på sygehus Modtagelse, diagnosticering og initial behandling af patienten på sygehus. Nedenfor er Sundhedsstyrelsens anbefalinger for området samlet. Alarmering og aktivering Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at som entydig indgang for opkald vedrørende livs- eller førlighedstruede eller potentielt livs- eller førlighedstruede patienter er hensigtsmæssig. Øvrige akut tilskadekomne eller syge bør i videst muligt omfang henvende sig til egen læge eller vagtlæge med henblik på færdigbehandling eller visitation. 1. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at regionerne etablerer konkret samarbejde mellem sygehusenes forskellige akutmodtagelser og praktiserende læge/lægevagt om fordeling af specifikt beskrevne patientkategorier. 2. Styrelsen anbefaler desuden, at det overvejes, om egen læge og vagtlæge kan fungere som telefonisk visitator for skadestuebehandling, således at det sikres, at borgerne tidligt i forløbet tilbydes behandling på relevant niveau gennem ensartet visitation i primærsektoren, samt at skade-stuerne reserveres til relevante somatiske patienter, der ikke kan færdigbehandles i primærsektoren. 3. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der arbejdes hen i mod oprettelsen af ét telefonnummer til vagtlægesystem på lands-plan, således at entydigheden i indgangene til sundhedsvæsenets akutbetjening styrkes. 4. Sundhedsstyrelsen anbefaler på baggrund af, at hovedparten af alarmopkaldene til sker i relation til sundhedsmæssige problemer, at mulighederne for sundhedsfaglig rådgivning af anmelder udvides, herunder fx viderestilling til rådgivning fra sundhedsperson i vanskelige og uklare tilfælde som i de øvrige skandinaviske lande, England og USA. Dette kan fx ske ved omstilling til efteruddannede anæstesisygeplejersker eller relevante læger. 5. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at efteruddannelsen af alarmoperatørerne i de regionale disponeringsvejledninger umiddelbart prioriteres og styrkes. Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

7 6. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der sker en afklaring af de sundhedsfaglige opgaver på alarmcentralerne, således at det formelle ansvar og kompetencer, ansvar for disponering, hjælp til ændringer, klagesagsbehandling og tavshedspligt overfor borgeren fastlægges. 7. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der til brug for dokumentation og identificering af forbedringspotentiale etableres en løbende afrapportering af sundhedsrelevante data fra alarmcentralerne til sundhedsvæsenet og herunder specifikt til de præhospitale ledere. Afrapporteringen bør omfatte antallet af opkald, antallet af anmeldere, der modtager telefonisk rådgivning, besvarelsestider, antallet af henvendelser vedr. specifikke akutte tilstande, herunder udvidede data for fx hjertestoppatienter. 8. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der på landsplan tages skridt til at udnytte de fordele, implementeringen af tekniske løsninger som GIS og GPS giver i forhold til opgavedisponering og overblik især i forbindelse med komplekse hændelser. Samtidig anbefales derfor også, at samarbejdet mellem alarmcentral (1-1-2), vagtcentral og AMK sættes i fokus for den regionale planlægning på det præhospitale område, således at forbedringspotentialerne udnyttes bedre. På det mere langsigtede plan bør det desuden konkret analyseres, om der kan opnås fordele ved at sammenlægge funktionen på sundhedsområdet med vagtcentralfunktionen og eventuelt AMK-funktionen. Den præhospitale indsats Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at præhospitalbekendtgørelsen har medført en forbedret og mere ensartet præhospital indsats på landsplan. Dette gælder især introduktionen af en præhospital leder, ny ambulanceassistent- og ambulancebehandleruddannelse samt krav til planlægningen af den præhospitale indsats. Uddannelsen af personalet i ambulancetjenesten er med præhospitalbekendtgørelsen fra 2001 blevet langt mere ensartet på landsplan. Denne harmonisering er sket på baggrund af akutrapportens anbefalinger. Det er dog Sundhedsstyrelsens vurdering, at det kan blive vanskeligt at vedligeholde de vidtgående kompetencer, som ambulance-behandlere på niveau 2 og 3 i henhold til bekendtgørelsen har. Dette skyldes især, at det kan være vanskeligt at opnå nødvendig rutine i flere af procedurerne i den præhospitale indsats alene, da antallet af tilfælde i mange dele af landet vil være begrænsede. Det skal bemærkes, at behovet for opretholdelse af kompetencer gælder alle, som deltager i den præhospitale indsats, jf. anbefaling Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det af hensyn til opretholdelse af rutine overvejes, hvorledes der kan ske formaliseret løbende vedligeholdelsesundervisning fx på sygehuse af ambulancepersonalet. 10. Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at der for at styrke den samlede præhospitale indsats stilles formelle uddannelseskrav til læger og sygeplejersker, der indgår i den præhospitale indsats. Sundhedsstyrelsen finder, at anvendelsen af lægelige og sygeplejefaglige ressourcer præhospitalt er hensigtsmæssig til specifikke typer af tilskadekomst og sygdom. Samtidig bør disse ressourcer anvendes fokuseret, og serviceniveauet bør nøje overvejes i den enkelte region under hensyntagen til de lokale forhold. Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

8 11. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det nærmere udredes, hvilke patientgrupper der har mest gavn af lægelig og sygeplejefaglig behandling præhospitalt. I den enkelte region bør man i forlængelse heraf vurdere, hvorvidt telemedicinske løsninger kan supplere anvendelse af sygeplejersker og læger præhospitalt. I mange tilfælde er behovet for hurtig diagnostik og initial behandling uden for sygehus dækket af kompetencerne, som ambulancepersonalet har, hvis der er mulighed for anvendelse af telemedicin og lægelig backup. Denne backup-funktion kunne fx tilknyttes AMK-funktionen i regionen, således at AMK-funktionen i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefaling på sundhedsberedskabsområdet tillægges daglige opgaver. 12. Det bør undersøges, hvorvidt erfaringerne med telemedicin fra hjerteområdet kan anvendes i forbindelse med præhospital diagnostik indenfor andre sygdomskategorier. 13. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der foretages en nærmere udredning af fordele og ulemper ved en landsdækkende lægehelikopterordning i Danmark. Udredningen skal se på, hvilke forudsætninger der skal være til stede i forbindelse med disponering, præcisering af lægelige og sygeplejefaglige kompetencer i den præhospitale indsats samt økonomien i forhold til anden organisering heraf. 14. Det er samtidig Sundhedsstyrelsens generelle anbefaling, at al personale, der involveres i den præhospitale indsats, har modtaget målrettet undervisning her i, har erhvervet skadestedserfaring samt har mulighed for at opretholde den nødvendige rutine. Det bør derudover i videst muligt omfang være speciallæger i anæstesiologi og anæstesisygeplejersker, der udover ambulancemandskabet anvendes i den præhospitale indsats 15. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der udsendes særligt uddannede koordinerede læger (KOOL) fra sygehus, herunder lægebil, eller AMK til komplicerede skadesteder fx med mange tilskadekomne. 16. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der gennemføres yderligere forsøg med differentieret respons i form af forskellige hastegrader alt efter den anmeldte sygdom eller tilskadekomst. Det bemærkes dog, at kravene til disponering skærpes yderligere gennem en sådan differentiering. Modtagelse af akutte patienter på sygehus Det skal bemærkes, at Sundhedslovens bestemmelser om specialeplanlægning træder i kraft 1. januar 2006, og der nedsættes som led heri et Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning. Udvalget skal høres om en række konkrete forhold, men det forudsættes i øvrigt i lovbemærkningerne, at udvalget drøfter det faglige grundlag for specialeplanlægning. Akutmodtagelse på sygehuse må ses som en integreret del af specialeplanlægningen, hvor der jf. Sundhedsloven skal opstilles krav mv. til lands- Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

9 og landsdelsfunktioner, men hvor der fortsat forventes opstillet generelle krav til tilrettelæggelsen af basisfunktioner 1 i sygehusvæsenet. 17. Styrelsen anbefaler overordnet, at vurderingen af akutmodtagelser på sygehusene fremlægges for Det Rådgivende Udvalg. På baggrund af drøftelserne i udvalget kan der herefter tages stilling til national opfølgning, herunder de analyser, der peges på i vurderingen. Fælles akutmodtagelser er generelt karakteriserede ved, at der modtages ikkeudredte, akutte kirurgiske og medicinske patienter. Det er derfor vigtigt, at de fælles akutmodtagelser som udgangs-punkt kan foretage den nødvendige udredning og behandling, enten med henblik på at afslutte forløbet på det pågældende akutmodtagelse/sygehus eller med henblik på transport til andet, mere specialiseret eller udbygget sygehus. Sundhedsstyrelsen vurderer, at en fuldt udbygget fælles akutmodtagelse på et basissygehus forudsætter tilgængelighed af følgende lægelige specialer på speciallægeniveau: Anæstesiologi. Ortopædkirurgi. Kirurgi. Intern medicin. Radiologi. Herudover bør følgende faciliteter være til rådighed for en fuldt udbygget fælles akutmodtagelse: Akutte operationsfaciliteter. CT-skanning. Intensiv terapi. Konventionel røntgen. Laboratorieanalyser klinisk biokemi. Ultralydsundersøgelser. 18. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at amterne og H:S og fra 2007 regionerne arbejder hen imod, at fælles akutmodtagelser på basissygehuse, så vidt de regionale forhold muliggør det, opfylder kriterierne ovenfor om tilgængelighed af lægelige specialer og rådighed af faciliteter. 19. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at amterne og H:S og fra 2007 regionerne planlægger den præhospitale indsats og samarbejdet mellem sygehusene, således at de relevante patientkategorier visiteres så direkte som muligt til sygehuse med højt specialiserede tilbud om diagnostik og behandling. 1 Basisfunktion forventes fremover benævnt hovedfunktion. Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

10 Sundhedsstyrelsen vurderer generelt, at der er ved at ske og bør ske et skift i fokus i den akutte behandling, således at der også i vagttid umiddelbart sker iværksættelse af relevant diagnostik og behandling. Dette kan også ske med andre midler end 24-timers tilstedeværelse af speciallæger, fx ved brug af telemedicin, ændret samarbejde mellem forvagter i tilstedeværelse og bagvagter i tilkald etc. 20. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der sker en analyse af betydningen af tilstedeværelsesgraden af forskellige kategorier speciallæger i tilknytning til fælles akutmodtagelser, herunder af de mulige konsekvenser for sygehusstrukturen. Analysen foreslås drøftet i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at personale i de fælles akutmodtagelser, som medvirker ved modtagelse af kritisk syge patienter og traumepatienter, bør opfylde specifikke kompetence-krav, fx ved at have modtaget konkrete uddannelsestilbud i akut-medicinske færdigheder og viden. Uddannelsestilbud bør med mellemrum fornys. 21. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at amterne og H:S og fra 2007 regionerne formulerer specifikke kompetencekrav for personale i fælles akutmodtagelser og tilbyder relevant uddannelse i forlængelse heraf. Der er fortsat mange lokale akutte modtagelser, hvor patienter modtages på enkeltafdelinger. Dette sker først og fremmest inden for almen intern medicin, apopleksi og kardiologi. Der er dog også lokale akutte modtagelser inden for en række kirurgiske specialer. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at lokale akutte modtagelser kan være hensigtsmæssige inden for områder, hvor patientgruppen kan afgrænses uden problemer (fx pædiatri og obstetrik), eller hvor den præhospitale eller anden form for visitation tilsiger dette (fx AMI med ST-elevation eller apopleksi). Det vurderes derimod, at øvrige patientkategorier som udgangspunkt bør vurderes i fælles akutmodtagelse for at udnytte de tværgående kompetencer, som er til rådighed her. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at reduktionen i antallet af akutmodtagelser er en nødvendig udvikling i lyset af de øgede faglige krav til og yderligere specialisering af sygehusene og herunder akutmodtagelserne. Samtidig stiller udviklingen krav til den præhospitale visitation (når der skal vælges mellem forskellige akut-modtagelser) og den præhospitale indsats (ved øgede afstande mellem akutmodtagelserne). Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

11 2 Alarmering og aktivering Borgerens kontakt til sundhedsvæsenet i forbindelse med akut sygdom eller ulykke sker via alarmcentralerne (1-1-2), vagtlæge-systemet eller den praktiserende læge. Derudover henvender en stor del af akut tilskadekomne og akut syge sig direkte til skade-stuerne. 2.1 Alarmcentralfunktionerne Ved udgivelsen af rapport fra udvalget om alarmering og akut medicinsk indsats i 1999 var der 41 alarmcentraler. Antallet af alarm-centraler er siden reduceret til i alt 8 alarmcentraler, hvoraf 7 alarmcentraler er placeret hos politiet og 1 er placeret ved Københavns Brandvæsen. Telefonisk alarmopkald indgår således i dag til én af landets 8 alarmcentraler. Opkald til er gratis, også fra mobil- og mønttelefoner. Alarmcentralerne modtager opkald fra befolkningen til både sundhedsopgaver, politiopgaver og opgaver for redningsberedskabet. Alarmcentralerne er et centralt led for iværksættelse af hurtig og korrekt alarmering og for en hensigtsmæssig disponering af indsats og dermed også for ressourceanvendelse. Dette gælder ved daglige hændelser og ved akutte større beredskabsmæssige hændelser. En korrekt og hurtigt modtagelse af alarm, vurdering af hændelse og disponering af de rette ressourcer er af afgørende betydning for den præhospitale indsats og patientforløbet ved akut kritisk sygdom og tilskadekomst centralerne lokaliserer, kvantificerer og typificerer nødopkaldet og afgiver det til den relevante tekniske disponering hos beredskabsaktørerne. Ca. halvdelen af alle opkald angives at være fejlopkald. Der er således en uhensigtsmæssig stor belastning af centralerne, hvilket alt andet lige betyder, at der er risiko for, at der kan opstå unødig ventetid og forsinkelse i indsatsen. 80 % af de relevante opkald til er sundhedsmæssige alarmeringer. Alarmcentralfunktionen varetages af Politiet undtaget i hovedstaden - Alarmcentralen for Storkøbenhavn, der drives af Københavns Brandvæsen på vegne af Købehavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, og betjener samtlige kommuner i Storkøbenhavn. Justitsministeriet har det overordnede ansvar for politiets alarmcentraler, mens alarmcentralen i Storkøbenhavn er organisatorisk placeret i regi af Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns Amt. Alarmcentralerne videreformidler typisk elektronisk en alarmmelding til den myndighed (ambulancetjenesten, brandvæsen, politi), som skal forestå opgaveløsningen og betegnes som vagtcentraler. Beskeden afsendes elektronisk fra alarmcentralen via standardformular, fx antal ambulancer, til vagtcentralen elektronisk, idet overførslen af oplysninger fra om patient og kontakttelefonnummer til ambulancen i Falck også sker elektronisk og automatisk. Dette behandles nærmere i næste kapitel. Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

12 Politiets 7 alarmcentraler er placeret på døgnbetjente hovedpolitistationer spredt rundt i landet: Ålborg, Århus, Viborg, Esbjerg, Odense, Slagelse og Hillerød. Der er tale om et sammenhængende netværk, hvor der automatisk stilles videre til næste alarmcentral, således at opkaldet bliver besvaret indenfor 10 sekunder. Politiets alarmcentraler er hver bemandet af minimum to politifolk per station, som har til opgave at modtage alarmopkald og videregive alarmeringen til den myndighed - brand- eller ambulancevæsenet mv. For så vidt angår opkald vedrørende politimæssige opgaver, videresendes disse direkte til politiets egen vagtcentral uden forudgående vurdering eller forsinkelse. Samme procedure følges, for så vidt angår opkald vedrørende brand og redning. Alle sundhedsmæssige opkald, modtages, vurderes og rubriceres af alarmoperatøren i hastegrad, og der tages på alarmcentralen stilling til, hvilke præhospitale ressourcer, der skal sendes. Beslutningen videresendes derefter til ambulancetjenestens vagtcentral. Politiets alarmcentral foretager således den egentlige vurdering af det sundhedsmæssige udrykningsbehov. Disponeringen sker på baggrund af retningslinier for disponering. Amtets præhospitale leder har ansvaret for udarbejdelsen af disponeringsretningslinier for alarmcentralerne, men har ingen formel ledelseskompetence i forhold til politiets håndtering af alarm-centralerne. Samarbejdet mellem den præhospitale leder og politiets alarmcentraler baseres således på samarbejde og aftaler. På politiets alarmcentraler er alle linier tilsluttet en "båndoptager" og en tidslog. Når alarmen er korrekt videreformidlet til den myndighed, som har ansvaret for opgaveløsningen, er politiets opgave løst. Politiet overvåger ikke og har ikke kontakt med de køretøjer, som sendes af sted til ulykkesstedet, bortset fra de tilfælde, hvor alarmopkaldet vedrører politimæssige arbejdsopgaver. Alarmcentralen for Storkøbenhavn betjener en befolkning på ca. 1,2 millioner indbyggere, der er placeret indenfor et forholdsvis lille geografisk område. Hele døgnet er der minimum fire personer på vagt, og på en typisk vagtdag otte, hvoraf de fem er tilknyttet funktion og vagtcentral, der er placeret i fælles lokaler. Tre personer er derudover tilknyttet sygetransporttjenesten. Alarm-centralen for Storkøbenhavn er den eneste alarmcentral i Danmark, der ikke er bemandet med politifolk. Alarmcentralen for Storkøbenhavn modtager hvert døgn ca alarmopkald, nogenlunde svarende til det antal opkald, som politiets 7 alarmcentraler, der dækker resten af Danmark, tilsammen modtager. Samlet modtages årligt godt 1 million opkald på Ved opkald fra en mobiltelefon i forbindelse med alarmering, vil man først blive forbundet med Servicetelefonen hos TDC, som vil forsøge at stedfæste hvor ulykken er sket, for derefter at stille samtalen videre til den relevante alarmcentral. Der har været visse problemer i forhold til denne ordning. Det har blandt andet været fremført, at bemandingen på TDC ikke har den rette uddannelse. Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

13 Politiet er netop nu i gang med forsøgsordninger flere steder i landet, hvor centralerne selv modtager opkald fra mobiltelefoner med henblik på teknisk løsning på lokaliseringen. 2.2 Alarmoperatørernes uddannelse Alarmoperatørens opgave består i at betjene alarmcentralerne, hvorfor de skal kunne modtage, vurdere og forstå opkaldene, vurdere indsats muligheder, prioritere indsatsen i forhold til det vurderede behov og indsatsmuligheder, samt videregive disponeringen til den vagtcentral, der skal stå for indsatsen. Operatøren skal desuden kunne rådgive anmeldere og eventuelt formidle kontakt til andre instanser. For at kunne blive optaget på Politiskolens kursus for alarmoperatører, skal en grundlæggende politiuddannelse inklusiv et førstehjælpskursus i alt sammenlagt cirka 4 års uddannelse være gennemført. Selve kurset strækker sig over 8 kursusdage, hvor der opnås kendskab til sygdomme og skader som fx blødninger, hjerneblødning, forbrændinger, forgiftninger, fremmedlegemer i hals, graviditet, fødsel, hjertetilfælde, kramper, sukkersyge, tilskadekomst, vejrtrækningsbesvær og lignende, således at alarmoperatøren har mulighed for at vurdere, om der foreligger en akut, livstruende tilstand som kræver præhospital sundhedsfaglig behandling og transport til hospital. I uddannelsen indgår endvidere emner som: Interviewteknik, kommunikation, aktiv lytning, førstehjælp, psykologi, medicinsk kendskab og skadestedsledelse. Endelig undervises i organisering af arbejdet og samarbejdsrelationer bl.a. til sygehusvæsenet. Alarmoperatøren skal kunne dokumentere hele forløbet af et alarmopkald, således at der er en korrekt sammenhæng mellem (sygdoms-) oplysninger, disponering og visitationsregler. Der foretages løbende evaluering af politikursets indhold og form for at sikre kontinuerlig optimering af uddannelsen. Ved Københavns Brandvæsen har alarmoperatørerne primært en ambulanceuddannelse med et efterfølgende praktisk virke og har derfor en grundlæggende viden om førstehjælp, psykologi, ambulancehjælp samt foranstaltninger vedrørende brand, redning og akutte uheld med farlige stoffer. Derefter gennemgås en 3 måneders uddannelse efterfulgt af 2 måneders virke under supervision. I begge tilfælde er der samarbejde mellem politi og amter om uddannelsen af operatørerne, herunder efteruddannelse i brugen af lokale disponeringsvejledninger og regler. 2.3 Vagtlægen I tidsrummet kl , på hverdage samt hele døgnet lør- og søndage samt helligdage kan befolkningen ved akut sygdom telefonisk kontakte Lægevagten og af den lægelige visitator få rådgivning (telefonkonsultation) eller blive visiteret til andre af Lægevagtens ydelser (konsultation eller sygebesøg). Desuden kan der Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

14 visiteres til andre dele af sundhedsvæsenet (skadestue, indlæggelse på sygehus, egen læge, hjemmesygeplejerske o.a.). Lægevagtens visitation er typisk bemandet med flere alment praktiserende læger fra amtet. Læger, der tilser patienter visiteret til en konsultation, har typisk konsultationslokaler beliggende på sygehuse i amtet. En visitator kan også afgøre, at der er behov for lægelig vurdering ved et sygebesøg typisk i patientens eget hjem, eller om helbredstilstanden kræver akut indlæggelse uden forudgående tilsyn af vagtlægen. Antallet af læger på vagt er baseret på den typiske arbejdsbelastning afhængig af tid på døgnet og ugedag. Lægernes arbejdsopgaver i Lægevagten har primært fokus på den akutte patient. 52 % af alle henvendelser til Lægevagten afsluttes i forbindelse med den primære telefoniske kontakt med visitator. 34 % af kontakterne resulterer i indkaldelse til nærmere vurdering og eventuel behandling i Lægevagtens konsultation, mens 14 % af henvendelserne resulterer i sygebesøg ved vagtlæge. En mindre del resulterer en i indlæggelse direkte ved visitator. Lægevagten modtager årligt ca. 3 millioner henvendelser. 2.4 Den alment praktiserende læge Den enkelte alment praktiserende læge er selvstændig erhvervs-drivende med ansvar overfor sine tilmeldte patienter herunder ved akut opstået lægehjælp på hverdage mellem kl. 8 og 16. Dansk almen praksis består af ca alment praktiserende læger, der er organiseret i ca praksis. Lægerne er fordelt geografisk efter befolkningstætheden, svarende til tilmeldte patienter per læge. I henhold til Lægeloven og Landsoverenskomsten, påhviler det hver enkelt praktiserende læge at visitere, tilse og ved behov behandle patienter, herunder fx at indlægge akut behandlingskrævende patienter på sygehus eller henvise patienten til skadestuen. Efter speciallægeuddannelsen i almen medicin har lægerne ret til at nedsætte sig i praksis, hvilket reguleres decentralt af amternes samarbejdsudvalg (lokale praktiserende lægers organisation og sygesikringsfolk). Herefter gennemgår lægerne på eget initiativ oftest løbende individuelle supplerende efteruddannelseskurser. Der er ikke formelle krav til hyppigheden, indholdet eller længden af efteruddannelsen. Praktiserende læger servicerer deres patienter i tidsrummet 8-16 på hverdage. De fleste læger har telefontid mellem kl. 8-9, hvor patienten har mulighed for at komme i telefonisk kontakt med egen læge (praksis). Praksis skal dog være telefonisk tilgængelig til kl. 16, eventuelt ved henvisning til anden praktiserende læge i nærområdet. Arbejdstilrettelæggelsen varierer fra praksis til praksis. Nogle læger har kun konsultation efter forudgående aftale. Andre læger har åben konsultation i et bestemt tidsrum af dagen. Nedenfor ses kontaktmønsteret i almen praksis i dagtid for Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

15 Kontaktmønsteret i almen praksis Kontakttype Antal Antal pr borgere Antal pr. læge Konsultation Telefonkonsultation* Hjemmebesøg * Afsluttede telefonkonsultationer Hos de fleste læger er der ansat klinikpersonale, oftest lægesekretær, bioanalytikere eller sygeplejersker uddannet til på forskellig måde at deltage i praksis- og patientadministrationen og den telefoniske visitation samt diverse undersøgelser og behandlinger. Patienten har sædvanligvis ret til konsultation inden for de første fem hverdage. Akutte tilfælde visiteres i forhold til den konkrete problemstilling. Befolkningens henvendelsesmønster til egen læge kan ikke med sikkerhed vurderes, hvad angår forholdet mellem antal akutte henvendelser og henvendelser af anden årsag. Den praktiserende læges rolle som central figur i sundhedsvæsenet herunder akutbetjeningen - er forbundet med lægens tilgængelighed. Praktiserende Lægers Organisation (PLO) offentliggjorde i 2004 en rapport om akutbetjeningen i almen praksis, herunder resultatet af en undersøgelse af den telefoniske tilgængelighed i almen praksis. Undersøgelsen, der tog udgangspunkt i stramme tilgængelighedskriterier, viste, at der er væsentlige problemer med praktiserende lægers telefoniske akutte tilgængelighed i dagtiden, idet det i gennemsnit på landsplan var 27 % af alle telefoniske henvendelser, der efter en nærmere beskrevet procedure ikke kom igennem til egen læge. Undersøgelsens design skelner ikke mellem akutte og ikke-akutte tilfælde. 2.5 Selvhenvendelse på skadestue Ved en skadestue forstås et akut behandlingsafsnit beliggende på amtets sygehus bemandet med læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonel. Personalet er trænet i behandling af akutte medicinske og kirurgiske patienter og kan ved behov gøre brug af andre specialister fra sygehuset eller overføre patienten til videre behandling på højtspecialiseret sygehusafsnit. Henvendelserne på skadestuerne udgøres af patienter med somatiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger. I mange amter har man lavet deciderede specialiserede skadestuer såsom en psykiatrisk skadestue. Desuden har en række skadestuer indført visiteret adgang ( lukket skadestue ), hvor patienten forinden fysisk henvendelse skal ringe til en visiterende sygeplejerske eller læge. Nedenfor er anført det samlede antal skadestuehenvendelser i 2003 og 2004 fordelt på amter og pr indbyggere. Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

16 Antal skadestuebesøg fordelt på amter Bopælsamt Besøg Pr indb. Besøg Pr indb. Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt i alt Det samlede antal henvendelser var i 2002 på godt 1 million. Der ses således et fald i henvendelserne til skadestuerne på landsplan over de seneste 3 år. Undersøgelser har vist, at en ikke ubetydelig del af henvendelserne på landets skadestuer omhandler helbredsproblemer, som ikke er omfattet af skadestuens oprindeligt tiltænkte målgruppe: akut-behandling af skader og sygdom. Patienterne udenfor denne kategori burde optimalt set henvende sig i primærsektoren - den alment praktiserende læge i dagtiden og Lægevagten uden for egen læges åbningstid. Det skønnes i undersøgelserne, at ca. 60 % af henvendelserne til skadestuer, hensigtsmæssigt kunne have været håndteret i primærsektoren. Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

17 Af rapporten om akutbetjeningen i almen praksis fremgår det, at PLO for at imødekomme ønsket om én-strengethed i akutbetjeningen anbefaler at adgangen til hele akutbetjeningen (bortset fra ordningen) sker ved telefonisk henvendelse til en lægelig visitator - i vagttiden til den amtslige/regionale visitator i Lægevagten og i dagtiden til patientens egen praktiserende læge. Rapporten fremlagde estimater over behovet for ekstra ressourcetilførsel til primærsektoren for at dække den hermed forbundne øgede aktivitet både i dagtid og vagttid. 2.6 Aktivering af systemet Aktivering af den præhospitale indsats foregår via ambulancetjenesternes vagtcentraler som er en del af den samlede præhospitale indsats og derfor organisatorisk henhører under syge-husejernes ansvar. I denne sammenhæng beskrives vagtcentralerne forløbsmæssigt under fasen: alarmering og aktivering. På vagtcentralerne modtages de sundhedsrelaterede opgaver fra centralerne. Vagtcentralerne gennemfører den tekniske disponering og varetager den kommunikationsmæssige kontakt med ambulancerne og øvrige køretøjer/øvrigt mandskab fra tjenesten. De opretholder kontakt til sygehusvæsenet, centralerne og det lokale politi. De daglige operationer udføres via tre vagtcentralsystemer og dermed tre radiosystemer: En vagtcentral i Københavns Brandvæsen (Storkøbenhavn), én vagtcentral for Roskilde Brandvæsen (halvdelen af Roskilde Amt) samt 5 vagtcentraler i Falcks Redningskorps (det øvrige land, placeret med én i hver region: Brønderslev, Århus, Kolding, Smørum og Holbæk). Flere af operatørerne samarbejder. I realiteten er der tale om en dækning af hele landets ambulancekommunikation med de tre beskrevne systemer. I den Nationale Sårbarhedsudredning er redegjort for antenneforhold, bredbåndforbindelser, nødstrømsanlæg, radiosystemer etc. (Den nationale Sårbarhedsudredning 2004). Disponeringen på Falcks vagtcentraler foregår ved, at vagtcentralen på baggrund af elektroniske oplysninger fra en af de otte alarmcentraler (vagtcentralmedarbejderen vælger den bedste løsning efter forslag, herunder om køretøjer fra samarbejdspartnere kan være fremme hurtigere). Selve disponeringen sker derefter automatisk. Den tekniske disponering understøttes af et disponeringsstøttesystem (EVA 2000), der anvender GIS/GPS til at sikre afsendelse af den nærmeste relevante ressource. Hertil kommer et navigationssystem i ambulancerne, der supplerer processen. Vagt-centralpersonel gennemgår en 2-årig uddannelse, hvori indgår samarbejde med sygehusvæsnet, brandvæsener og politi samt funktionen. Et evt. supplerende behov for fx ambulancer vurderes oftest på selve skadestedet, således at efterfølgende ambulancer mv. rekvireres direkte via Falcks vagtcentral og ikke over alarmcentralen, fordi vagtcentralen har overblikket over ressourcerne og radio- og dataforbindelsen. Falck melder dog automatisk tilbage til alarmcentralen, hvilke og hvor mange køretøjer der er udsendt til ulykkesstedet, med afgang, forventet ankomst samt senere hvor patienten er bragt hen. Alarmcentralen kan på denne baggrund have et overblik over, om deres rekvisitioner er igangsat, og hvorledes de forløber lokalt. Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

18 2.7 Vurdering af alarmering og aktivering Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at som entydig indgang for opkald vedrørende livs- eller førlighedstruede eller potentielt livs- eller førlighedstruede patienter er hensigtsmæssig. Øvrige akut tilskadekomne eller syge bør i videst muligt omfang henvende sig til egen læge eller vagtlæge med henblik på færdigbehandling eller visitation. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at regionerne etablerer konkret samarbejde mellem sygehusenes forskellige akutmodtagelser og praktiserende læge/lægevagt om fordeling af specifikt beskrevne patientkategorier. (1) Styrelsen anbefaler desuden, at det overvejes, om egen læge og vagtlæge kan fungere som telefonisk visitator for skadestuebehandling, således at det sikres, at borgerne tidligt i forløbet tilbydes behandling på relevant niveau gennem ensartet visitation i primærsektoren, samt at skadestuerne reserveres til relevante somatiske patienter, der ikke kan færdigbehandles i primærsektoren.(2) Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der arbejdes hen i mod oprettelsen af ét telefonnummer til vagtlægesystem på landsplan, således at entydigheden i indgangene til sundhedsvæsenets akutbetjening styrkes.(3) Det vurderes at være problematisk for den primære kontakt med patient eller first responder, at alarmoperatøren alene kan basere sin telefoniske assistance på Førstehjælpsanvisninger. Sundhedsstyrelsen anbefaler på baggrund af, at hovedparten af alarmopkaldene til sker i relation til sundhedsmæssige problemer, at mulighederne for sundhedsfaglig rådgivning af anmelder udvides, herunder fx viderestilling til rådgivning fra sundheds-person i vanskelige og uklare tilfælde som i de øvrige skandinaviske lande, England og USA. Dette kan fx ske ved omstilling til efteruddannede anæstesisygeplejersker eller relevante læger.(4) Den præhospitale indsats i Danmark har udviklet sig meget inden for de seneste år. Der er således blevet tale om et kompliceret system med mange forskellige ressourcer, der skal disponeres til forskellige typer af tilfælde. En eventuel introduktion af lægehelikoptere i den præhospitale indsats vil forøge denne kompleksitet yderligere og derved øge kravene til disponering endnu mere. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at efteruddannelsen af alarm-operatørerne i de regionale disponeringsvejledninger umiddelbart prioriteres og styrkes.(5) Det giver desuden anledning til visse betænkeligheder, at disponeringen af sundhedsvæsenets præhospitale ressourcer foretages af en myndighed, der ikke er underlagt samme lovgivning. Klager over politiets håndtering på alarmcentralerne hører fx ikke under Patientklagenævnet. For så vidt angår alarmcentralen i Storkøbenhavn, gør det samme sig gældende. Sammenholdes dette med, at de sundhedsfaglige opkald i modsætning til alle øvrige opkald (brand/redningsberedskab og politi) til ikke videresendes direkte til sektorens egen disponering, udvides problematikken. Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

19 Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der sker en afklaring af de sundhedsfaglige opgaver på alarmcentralerne, således af det formelle ansvar og kompetencer, fastlæggelse af ansvar for disponering, hjælp til ændringer, klagesagsbehandling og tavshedspligt overfor borgeren fastlægges.(6) Det er i den forbindelse Sundhedsstyrelsens vurdering, at der er behov for bedre dokumentation for alarmcentralernes opgavevaretagelse i forbindelse med sundhedsrelaterede opkald. Det vurderes endvidere at være relevant at styrke den præhospitale leders formelle kompetencer i forhold til den sundhedsmæssige disponering på alarmcentralerne. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der til brug for dokumentation og identificering af forbedringspotentiale etableres en løbende afrapportering af sundhedsrelevante data fra alarmcentralerne til sundhedsvæsenet og herunder specifikt til de præhospitale ledere. Afrapporteringen bør omfatte antallet af opkald, antallet af anmeldere, der modtager telefonisk rådgivning, besvarelsestider, antallet af henvendelser vedr. specifikke akutte tilstande, herunder udvidede data for fx hjertestoppatienter.(7) Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det er problematisk, at der ikke allerede nu er etableret en teknisk løsning på landsplan, der kan sikre geografisk placering af mobilopkald, samt at mobil-opkald ikke tilgår centralerne direkte. Enhver forsinkelse i den præhospitale indsats er problematisk, og det vurderes at være af høj prioritet, at der findes en løsning på problemet. Derudover anser styrelsen det for uhensigtsmæssigt, at personer i forbindelse med akut sygdom eller skade kommer i kontakt med en telefon-service bemandet med personale, der ikke er specielt uddannet til opgaven. Problemets omfang bør ses i lyset af, at antallet af mobiltelefoner er støt stigende, og at disse oftest anvendes i forbindelse med alarmering ved ulykker og akut opstået sygdom udenfor hjemmet. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at moderniseringerne på Falcks vagtcentraler gennem de seneste år har betydet en væsentlig forbedring af opgavevaretagelsen. Anvendelsen af GIS og GPS betyder, at der løbende er overblik over de præhospitale ressourcer. I tilfælde af større hændelser er dette overblik uvurderligt for sundhedsvæsenets samlede indsats, og AMK-funktionen kan derfor med fordel sammentænkes hermed. Det er samtidig uklart og i den større sammenhæng problematisk, hvorfor man endnu ikke har implementeret sådanne tekniske løsninger på alarmcentralen i Storkøbenhavn, især da det i et sikkerhedsmæssigt perspektiv må antages, at København er det mest oplagte mål for en tilsigtet hændelse specielt set i lyset af terroren i Madrid og London. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der på landsplan tages skridt til at udnytte de fordele, implementeringen af tekniske løsninger som GIS og GPS giver i forhold til opgavedisponering og overblik især i forbindelse med komplekse hændelser. Samtidig anbefales derfor også, at samarbejdet mellem alarmcentral (1-1-2), vagtcentral og AMK sættes i fokus for den regionale planlægning på det præhospitale område, således at forbedringspotentialerne udnyttes bedre. På det mere langsigtede plan bør det desuden konkret analyseres, om der kan opnås fordele ved at sammenlægge funktionen på sundhedsområdet med vagtcentralfunktionen og eventuelt AMK-funktionen.(8) Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

20 3 Den præhospitale indsats Ved præhospital indsats forstås en indsats inden ankomst til sygehus over for akut syge, tilskadekomne og fødende, der har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Præhospital indsats henhører under det amtslige driftsansvar. Området er reguleret af Bekendtgørelse om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale mv. nr /11/00 (præhospitalbekendtgørelsen). Amtet skal herunder blandt andet udarbejde en plan for den præhospitale indsats og det valgte serviceniveau. 3.1 Præhospital leder Alle amter skal i henhold til 8 udpege en person som leder af den præhospitale indsats med henblik på at sikre et højt sundhedsfagligt niveau af indsatsen 2. Den præhospitale leders opgaver er ligeledes beskrevet i 8. Alle amter har ifølge en spørgeskemaundersøgelse foretaget i 2005 af Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S (herefter den fælles spørgeskemaundersøgelse) udpeget en præhospital leder. Ifølge undersøgelsen er stillingen som præhospital leder i langt de fleste amter kombineret med andre arbejdsopgaver undtagen i Bornholms Regionskommune, hvor den præhospitale leder er ansat på deltid og ikke i dette ansættelsesforhold har andre opgaver. De øvrige opgaver omfatter for de præhospitale ledere i overvejende grad klinisk arbejde, oftest indenfor anæstesiologien. I 12 af amterne arbejder den præhospitale leder således med klinisk arbejde ved siden af arbejdet som præhospital leder. I de resterende amter arbejder den præhospitale leder med administrative opgaver. 3.2 Præhospitalt udvalg Alle amter skal derudover i henhold til 8 nedsætte et præhospitalt udvalg. Udvalget skal koordinere samarbejdet om den samlede præhospitale indsats imellem sygehusvæsenet, ambulancetjene-sten, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende amtskommuner, politiet samt de kommunale redningsberedskaber. Udvalget er nedsat med repræsentanter i henhold til 7, stk. 2 i samme bekendtgørelse. 2 Nedenstående vedrører forhold i både amter, H:S og Bornholms Regionskommune. For overskuelighedens skyld anvendes begrebet amt som en samlet betegnelse for både amter, H:S og Bornholms Regionskommune nedenfor. Vurdering Af Den Akut Medicinske Indsats I Danmark

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009. Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 242 Offentligt Folketinget Sundhedsudvalget Christiansborg 1218 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. februar 2010 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Region Hovedstadens nye akutberedskab

Region Hovedstadens nye akutberedskab Region Hovedstadens nye akutberedskab Akutbehandling - når det gælder Den rigtige hjælp til den rigtige patient første gang Hovedpunkter Region Hovedstadens akutberedskab Det præhospitale område, herunder

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Læs mere

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning 1. Gældende lovgivning 2. Terminologi 1. Gældende lovgivning Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til strukturplan

Region Nordjyllands udkast til strukturplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til strukturplan Region Nordjylland har den 26. februar 2007 sendt Udkast til strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

STYRKET AKUTBEREDSKAB

STYRKET AKUTBEREDSKAB STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 13. december 2011 9. december 2011. Nr. 1150. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Læs mere

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 5. januar 2010 Sag nr. 5 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget

Læs mere

112 dag sundhedsfaglig visitering. Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland

112 dag sundhedsfaglig visitering. Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland 112 dag sundhedsfaglig visitering Poul Anders Hansen Præhospital leder, overlæge Region Nordjylland Sundhedsstyrelsen nedsatte i sommeren 2008 en arbejdsgruppe med den opgave at konkretisere anbefaling

Læs mere

Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden

Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Februar 2008 Region Hovedstaden Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon: 48 20 50 00 E-mail: regionh@regionh.dk

Læs mere

Præ-hospital betyder før-hospital

Præ-hospital betyder før-hospital Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR Tirsdag den 27. marts 2007 Kl. 16.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H-3 Møde nr. 2 Medlemmer: Knud Andersen

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

Akutbetjening i almen praksis

Akutbetjening i almen praksis Akutbetjening i almen praksis Peter Magnussen Formand for PLO s Akutudvalg 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende almen praksis 1. Et Landsdækkende telefonnummer til vagtlægeordningen. 2. Al henvendelse

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Tema vedrørende Førsteindsatsen

Tema vedrørende Førsteindsatsen Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Notat (Perspektiveringer af den fremtidige præhospitale indsats) www.regionmidtjylland.dk Tema vedrørende Førsteindsatsen

Læs mere

Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning

Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning N O T A T Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning Region Sjælland har den 19. februar 2007 sendt administrationens Oplæg til principper og hovedlinjer for specialeplanlægningen i Region Sjælland

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB NOVEMBER 2010 Kolofon Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs

Læs mere

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter Nr. 5 Ved akut sygdom - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet. 7 2. Principper for organiseringen

Læs mere

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v.

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v. Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Regionsrådet Kommunalbestyrelsen Dato: 29. september 2010 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMLBJ Sags nr.:

Læs mere

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst

Dagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst Dagsorden Forretningsudvalget 24. september 2012, Kl. 09.00 AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Orientering om akutudvalgets anbefalinger vedrørende ventetider

Læs mere

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende den akutte patient i den præhospitale indsats

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende den akutte patient i den præhospitale indsats Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende den akutte patient i den præhospitale indsats Marts 2007 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Resumé og anbefalinger... 3 1. Indledning...

Læs mere

Indholdsfortegnelse Side

Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse Side 1.0 Indledning...3 2.0 Beskrivelse af regionen...5 3.0 Den præhospitale indsats...5 3.1 Første led i den præhospitale kæde ulykken/den akutte sygdom opstår...6 3.2 Andet led i

Læs mere

Aftale om tilrettelæggelse af lægevagten i Region Sjælland

Aftale om tilrettelæggelse af lægevagten i Region Sjælland Aftale om tilrettelæggelse af lægevagten i Region Sjælland 1. Vagtordningens formål Formålet med denne aftale er at sikre borgerne i Region Sjælland en god og sikker lægebetjening uden for de praktiserende

Læs mere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Etablering af sundhedsfaglig visitation af 112 opkald i Region Syddanmark

Etablering af sundhedsfaglig visitation af 112 opkald i Region Syddanmark Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægnings og udviklingsafdelingen Journal nr.: 10/191 Dato: 5. oktober 2010 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663

Læs mere

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter Nr. 5 Ved akut sygdom - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet. 7 2. Principper for organiseringen

Læs mere

Region Sjælland Patientkontoret Alléen 15 4180 Sorø. Telefon: 70 15 50 01 www.regionsjaelland.dk patientkontoret@regionsjaelland.

Region Sjælland Patientkontoret Alléen 15 4180 Sorø. Telefon: 70 15 50 01 www.regionsjaelland.dk patientkontoret@regionsjaelland. Indledning... 3 Organisation... 4 Opgaver... 4 Patienthenvendelser... 6 Frit sygehusvalg... 8 Patienters retsstilling... 10 Klage og erstatning... 11 Kvalitetssikring af Patientkontoret... 12 Øvrige aktiviteter...

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Samarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem

Samarbejdsaftale. om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning. imellem 04-07-2013 Samarbejdsaftale om drift af landsdækkende akutlægehelikopterordning imellem Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 1. Baggrund og formål

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Baggrund Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2010 at igangsætte en kortlægning af det samlede akutområde med henblik

Læs mere

Region Midtjylland har i forbindelse med høringen af Sundhedsstyrelsens rapport gennemført en proces, der har involveret specialerådene og %!&!$ +!

Region Midtjylland har i forbindelse med høringen af Sundhedsstyrelsens rapport gennemført en proces, der har involveret specialerådene og %!&!$ +! %!&!$ '&!()* +!,$ -.&/! """!#$!! Regionsrådet skal påpege, at anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen vil betyde, at der er borgere, der vil få langt til akutmodtagelse. I den forbindelse er det nødvendigt,

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen

rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen rapport om sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen 2009 Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: sundhedsberedskab,

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B Telefon 3866 6000 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE. Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område

STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE. Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE Bilag 1. Beskrivelse af regionernes indsats og planer på det præhospitale område Udvalget om det præhospitale akutberedskab November 2010

Læs mere

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er)

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er) Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 191 Dato: 14. december 2013 Stillet af: Finn Rudaizky (O) Besvarelse udsendt den: 19. december 2013 Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Region Hovedstadens forslag til hospitalsplan

Region Hovedstadens forslag til hospitalsplan N O T A T Region Hovedstadens forslag til hospitalsplan Region Hovedstaden har d. 7. februar 2007 sendt Forslag til hospitalsplan i offentlig høring. Ifølge Sundhedsloven 206 stk. 2 skal regionerne indhente

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007.

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. NOTAT Dato: 9. maj 2007 Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse

Patienttilfredshedsundersøgelse af Flemming Bøgh Jensen og Esbern Mørck Patienttilfredshedsundersøgelse Præhospitalt Beredskab 2015 MANGE TILFREDSE PATIENTER I FORBINDELSE MED AMK-VAGTCENTRALEN, AMBULANCETJENE- STEN OG AKUTLÆGEBILERNE

Læs mere

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet

Den Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet Den Nationale Sårbarhedsudredning Rapport fra underudvalget vedrørende sundhedsvæsenet September 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning og konklusion... 4 2.1. Sårbarheder... 4 3.

Læs mere

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde. under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Roskilde Kommune under henseende til lovgivningen om ambulancekørsel og kommunalfuldmagtsreglerne vil være afskåret fra at køre ambulancekørsel i tre andre

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Region

Sundhedsberedskabsplan for Region Godkendt af Regionsrådet 22.09.09 Sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland 1 1 Resume...4 2 Indledning...7 2.1 Overordnede målsætninger for det præhospitale område og sundhedsberedskabet i Region

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 8.000 ansatte i helsevertikalen - 100 millioner journaler, 600 kunder, 1 million sluttbrukere Clinical Suite VITAE Suite LABKAII emedlink Cross sector Prehospital October

Læs mere

INSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING

INSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING INSPEKTION AF BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK, HVOR DER UDFØRES KOSMETISK BEHANDLING 2011 Årsrapport 2010 Inspektion af behandlingssteder i Danmark hvor der udføres kosmetisk behandling Årsrapport 2010 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

GENNEMGANG AF AKUT- BEREDSKABET

GENNEMGANG AF AKUT- BEREDSKABET GENNEMGANG AF AKUT- BEREDSKABET I HØRING: 21. DECEMBER 2006-1. MARTS 2007 2006 Udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med bistand fra en ekspertgruppe samt den tværgående regionale baggrundsgruppe. Efterfølgende

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Sundhedsstyrelsen Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsstyrelsens faglige

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden.

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden. REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 1 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2 bilag Koncern Økonomi Indkøb Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Regionsrådet

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN Ekstraordinært forretningsudvalgsmøde den 12. marts 2013 Sag nr. 1 Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden Bilag 2 og Bilag 3 Bilag 2 PLO HOVEDSTADEN Forretningsudvalget

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats. Januar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats. Januar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om regionernes præhospitale indsats Januar 2014 BERETNING OM REGIONERNES PRÆHOSPITALE INDSATS Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A.

Læs mere