Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland

Transkript

1 Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland - sammenhænge, aktivitet og forslag til en fremtidig organisering af det akutte område. 1

2 1. Resume Det blev i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2010 besluttet, at administrationen skulle udarbejde en analyse af det akutte område i regionen mhp. optimering af organisering og service i behandlingen af akutte patienter og samtidig belyse mulige besparelser på området. Analysen skulle primært dreje sig om borgerens første møde med sundhedsvæsenet den praktiserende læge, vagtlægen eller hjælp fra ambulance, akut- eller lægebil. Region Sjælland har efterfølgende i marts 2010 vedtaget en sygehusplan, som på sigt indebærer samling af alle akutte funktioner på de eksisterende akutsygehuse. I forlængelse heraf skal analysen også beskrive et system som kan give skabe optimale rammer for akut betjening af regionens yderområder, både i forhold til transport, akut hjælp på stedet og muligheden for at få behandlet mindre skader og sygdom i nærområdet. Den nye sygehusplan giver mulighed for at samtænke en række akutte ordninger, som i dag eksisterer hver for sig. Regionens nye akutkoncept åbner op for helt nye muligheder inden for telemedicin, samarbejde med praktiserende læger og speciallæger som synergi mellem lægevagt og akutafdeling. Regionen havde i 2008/2009 ambulanceområdet i udbud. Resultatet er blevet en langt mere ensartet service til regionens borgere, og en langt mere optimal ambulancebetjening end tidligere. Udbuddet har betydet en række ændringer på området, bl.a. i forhold til den geografiske placering af ambulancer, men placeringen af akut- og lægebiler er fortsat den, som blev vedtaget af de tidligere amter. Det betyder bl.a. at den tættest befolkede del af regionen ikke er dækket af avancerede præhospitale ressourcer. Det er på denne baggrund, at udvalget har lavet sin analyse af organiseringen af det akutte og præhospitale område. Der blev ud fra det såkaldte Bilag A i Budget 2010 nedsat et administrativt udvalg, som bl.a. skulle - beskrive den nuværende præhospitale indsats i Region Sjælland - opstille scenarier for den fremtidige udvikling i den præhospitale akutindsats - vurdere de økonomiske konsekvenser heraf Udvalget nedsatte tre arbejdsgrupper bestående af fagfolk og specialister, som fik til opgave at udrede en række områder. - Arbejdsgruppe 1 fokuserede på patientens forskellige muligheder for at få behandling, og havde til opgave at sammen- og nytænke mulighederne i og organisationen af lægevagt, lægehuse, skadeklinik, skadestue og akutmodtagelse - Arbejdsgruppe 2 fokuserede på den præhospitale indsats og havde til opgave at komme med en optimal organisering af de præhospitale ressourcer - Arbejdsgruppe 3 havde til opgave at kortlægge behovet og mulighederne for sundhedsfaglig visitation, analysere interhospitale transporter og beskrive en strategi for borgerrettet information. Arbejdsgruppernes rapporter indeholder en række detaljerede beskrivelser og analyser af forskellige emner inden for det akutte og præhospitale område. Disse rapporter danner grundlaget for udvalgets drøftelser, analyser og anbefalinger. Udvalget har analyseret og drøftet en lang række problemstillinger. Der har været fokuseret på behandlingen af akutte patienter hos den praktiserende læge, hos lægevagten og på 2

3 akutmodtagelserne, på brugen af skadeklinikker, på kommunernes akuttilbud, på hvor meget og til hvad de avancerede præhospitale ressourcer (akut- og lægebiler) bruges og på mulighederne i den nye helikopterordning. En del af opdraget i Bilag A var, at kortlægningen og reorganiseringen skulle generere et økonomisk råderum på ca. 30 mio. kr. Analyserne har vist, at der er mulighed for at skabe en større sammenhæng i behandlingen af akutte patienter, og at der med en reorganisering af området vil kunne opnås en bedre og mere ensartet service for regionens borgere inden for den nuværende økonomi. Det er udvalgets opfattelse, at der ved indførelse af sundhedsfaglig visitation, telemedicin og en reorganisering af visse dele af området kan opnås en bedre service end i dag, men ved færre midler. Ved at se på mængden og opgaverne for de kørende sundhedsfaglige ressourcer, på hvordan disse bruges og på den sundhedsfaglige effekt, de har, er det muligt at pege på en række besparelsespotentialer, som ikke vil forrige det nuværende niveau. Det er også udvalgets opfattelse, at de tiltag, som rapporten foreslår, skal ses i to tidsperspektiver et kortsigtet her og nu og et mere langsigtet perspektiv på ca år. Med udrulningen af sygehusplanen vil der være behov for løbende optimering og tilpasning af det præhospitale område i takt med, at sygehusenes funktioner ændres. Udvalget har nu færdiggjort sit arbejde og afleverer denne rapport indeholdende en række scenarier og forslag til en kommende organisering af det akutte og præhospitale område. Udvalget bestod af: Koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen (formand) Vicedirektør Teis Andersen, Sygehus Nord Vicedirektør Vagn Bach, Sygehus Syd Vicedirektør Søren Bredkjær, Psykiatrien Driftschef Benny Jørgensen, Præhospitalt Center Præhospital leder Niels Christian Ahn Sundhedschef Christina Lundgren, Primær Sundhed Chefkonsulent Peter Braad, Kvalitet og Udvikling Beredskabschef Carsten Iversen, Roskilde Brandvæsen Senior Vice President Ole Quist, Falck Praktiserende læge Mette Møller, formand for Praksisudvalget 3

4 2. Hvad er det akutte område? Det akutte område er den del af sundhedssystemet, som forholder sig til akut opstået sygdom og tilskadekomst. Det akutte område består af en lang række forskellige delsystemer, som tilsammen og i samspil udøver akut hjælp. Som borger har man mulighed for at kontakte: Den praktiserende læge i konsultationens åbningstid mellem kl. 8 og 16 på hverdage. Her kan man henvende sig med akut opstået sygdom eller tilskadekomst. Den praktiserende læge kan behandle eller viderevisitere til skadestue, indlæggelse mv. Lægevagten er muligheden for at komme i telefonisk kontakt med en læge uden for den praktiserende læges åbningstid, dvs. efter kl. 16 og indtil kl. 8, og døgnet rundt i weekend og helligdage. Kontakt med lægevagten foregår telefonisk med mulighed for at afslutte konsultationen pr. telefon, men også mulighed for at konsultere lægevagten i de konsultationer (10 steder i regionen) eller få besøg af den kørende lægevagt. Skadestuen/skadeklinikken tager henviste patienter og selvhenvendere. Region Sjælland har i forbindelse med Sygehusplan 2007 besluttet, at regionens skadestuer fortsat skal være åbne for selvhenvendere ikke i forvejen visiterede patienter. 112 kontaktes ved meget alvorlige tilstande og akut opstået sygdom. Ringer man til 1-1-2, kommer man i kontakt med politiets alarmcentral, der er koblet op på regionens vagtcentral. Efter vurdering af anmeldelsens alvor sendes en ambulance og evt. akut- eller lægebil. Der er igangsat etablering af en sundhedsfaglig visitation på vagtcentralen i Slagelse, som fra 1. maj 2010 varetager vurderingen af behov for akutbil, lægebil eller helikopter. Herudover findes en række kommunale tilbud rettet til borgere, som i forvejen modtager hjælp og pleje fra kommunen. Den praktiserende læge Den praktiserende læge spiller en helt central rolle i forhold til regionens samlede akutte beredskab. Det er her, de allerfleste henvender ved sig ved lettere tilskadekomst og akut sygdom, og praksis får på denne måde en gatekeeperfunktion i forhold til resten af sundhedsvæsenet. Med sine brede medicinske kompetencer vurderer lægen, om patienterne kan behandles i den praktiserende læges eget regi eller skal visiteres videre til sygehuset og andre mere specialiserede tilbud. Omkring 25 % af aktiviteterne i almen praksis retter sig til borgere med akut nyopstået sygdom. Der findes i alt ca. 300 lægepraksis geografisk spredt rundt i hele regionen, og alle borgere er som udgangspunkt tilknyttet en praktiserende læge. Oversigt over aktivitet i almen praksis, 2009: Antal konsultationer Antal telefonkonsultationer Antal konsultationer Antal sygebesøg Samlet antal konsultationer Gennemsnitligt antal konsultationer per borger i Region Sjælland 6,88 Lægen skal være tilgængelig for patienter ved akut opstået sygdom i konsultationens åbningstid. 4

5 Lægevagten Lægevagten er den organisation, som varetager almen praksis akutforpligtelse uden for normal åbningstid. Lægevagtens opgaver kan ses som lægehjælp til helbredsproblemer, der ikke kan vente til næste hverdag i den praktiserende læges normale åbningstid. Lægevagtens vigtigste formål er at sikre regionens borgere et geografisk nært, servicebaseret og kvalificeret lægetilbud uden for den praktiserende læges normale åbningstid. Lægevagten er tilrettelagt som en telefonvisiteret ordning. Den telefonvisiterende læge træffer ud fra en lægefaglig vurdering af de telefonisk indhentede oplysninger beslutning om, hvilken ydelse patienten skal tilbydes. Herunder, om det er tilstrækkeligt med en telefonisk rådgivning af patienten, eller om denne skal tilses af læge i vagttiden. I tilfælde af, at patienten skal tilses, kan dette ske i en af lægevagtens vagtkonsultationer, eller ved at vagtlægen aflægger sygebesøg i hjemmet. Faste konsultationer med åbent kl på hverdage og kl i weekender og helligdag. I de faste konsultationer sidder et antal læger, som tilser og behandler de patienter, som er henvist hertil af den telefonvisiterende læge. Delvist bemandede konsultationer med begrænset, men fast daglig åbningstid. Disse konsultationer bemandes af den kørende lægevagt, og den visiterende læge kan henvise patienterne til konsultationen i den faste åbningstid. Ad hoc åbne konsultationer er konsultationer, der ikke er åbne i et på forhånd fastsat tidsrum. Patienter kan visiteres til en given konsultation på et fastsat tidspunkt, og dér mødes med den kørende læge. Ad hoc konsultationerne er etableret i forbindelse med aftalen fra 2008 på grundlag af, at borgere i regionen ikke må have længere end 30 km til en lægevagt. 5

6 Med afsæt i rapporten Evaluering af Lægevagt Sjælland fra 2009 arbejdes der løbende med de anbefalinger til forbedringer af lægevagten, som blev politisk vedtaget i efteråret I samarbejde med vagtlægerne kortlægges behovet for en evt. ændring af organiseringen af de ad hoc åbne konsultationer mv. Der er på baggrund af de nuværende erfaringer kommet forslag til justeringer, der ligger inden for lægevagtsaftalens opstillede servicemål, herunder at der sker opgradering af enkelte lægevagtskonsultationer, så den samlede vagtdækning er bedre funderet på efterspørgslen. Forslagene skal ses på baggrund af lægernes forholdsvis beskedne brug af ad hoc konsultationerne, og de logistiske problemer forbundet med brugen. Det er således svært for den visiterende lægevagt at bedømme behovet for en evt. åbning af ad hov lægevagterne, og dermed fordele lægelige ressourcer hertil. Det er i aftalen om Lægevagt Sjælland, som er indgået mellem Region Sjælland og Praksisudvalget i regionen, besluttet at sygebesøg af en vagtlæge (besøgslæger) tilbydes patienter, der på grund af kronisk sygdom eller sygdommens karakter i øvrigt ikke på forsvarlig måde kan transporteres eller transportere sig selv til en vagtkonsultation. I tidsrummet kører 8 læger, og i tidsrummet kører 4 læger. Selve kørslen er opdelt i 4 geografiske besøgsdistrikter. Oversigt over aktiviteten i lægevagten, perioden 1. marts 2008 til 28. februar 2009: Antal opkald til lægevagt (der ikke medfører konsultation/ sygebesøg) Antal konsultationer Antal sygebesøg Samlet kontakter til lægevagten konsultationer/ sygebesøg Gennemsnitligt antal konsultationer/ sygebesøg per borger i Region Sjælland 0,48 Skadestuen Der er etableret åbne, uvisiterede skadestuer på de seks store sygehuse (Køge, Slagelse, Holbæk, Nykøbing F., samt Næstved og Roskilde). Skadestuerne på de fire akutsygehuse er en integreret del af akutafdelingerne, mens skadestuerne på de to specialsygehuse er organiseret som en del af en ortopædkirurgisk afdeling. Langt de fleste borgere henvender sig i skadestuen på grund af tilskadekomst, og langt de fleste henvender sig inden for 24 timer, efter skaden er opstået. I skadestuen behandles hovedsageligt lette skader, som uden videre kan vurderes og behandles, f.eks. mistanke om knoglebrud og muligt behov for røntgenundersøgelse, samt en række mindre alvorlige skader, hvor der er tvivl om diagnosen. Ca. 25 % af de patienter, som behandles i skadestuen, har en medicinsk sygdom. Den samlede aktivitet i 2009 var på knap skadestuebesøg. Tilgængelighed (nærhed) har stor betydning for, om borgerne vælger at benytte skadestue og dermed også for antallet af henvendelser i skadestuerne. Forbruget er således markant højere i kommuner, hvor der ligger en skadestue i forhold til forbruget i kommuner uden en skadestue som et nært og let tilgængeligt akuttilbud. 6

7 2500 Skadestuebesøg fordelt på døgnet Antal skadestuebesøg Gennemsnit Holbæk Køge Nykøbing F. Næstved Roskilde Slagelse Undersøgelser fra Region Hovedstaden, hvor man også har åbne, uvisiterede skadestuer, viser på baggrund af konkrete sundhedsfaglige vurderinger af aktiviteten, at mellem 20 og 25 % af alle skadestuebesøg lige så godt eller bedre kunne være blevet behandlet hos praktiserende læge. Skadeklinikken Der er etableret 10 skadeklinikker i Region Sjælland - Kalundborg, Nykøbing S, Fakse, Ringsted, Slagelse, Vordingborg, Næstved, Stege, Nykøbing F og Nakskov. Skadeklinikkerne i Slagelse og Nykøbing F. er satellitter til akutafdelinger, mens skadeklinikken i Næstved er en integreret af skadestuen. Borgere, som henvender sig på skadeklinikkerne, er i langt de fleste tilfælde kommet til skade. I skadeklinikken kan man behandle lette skader, som ikke kræver lægelig tilstedeværelse. Adgang til lægefaglig rådgivning og vurdering af fx røntgenbilleder er afgørende for, hvor stor en andel af de borgere, som henvender sig, der kan afsluttes i skadeklinikken. Den samlede aktivitet i 2009 var på ca besøg. Tilgængelighed (nærhed) har ligesom ved skadestuebesøg meget stor betydning for, om borgerne vælger at benytte skadeklinikkerne. Oversigt over antal gennemsnitlige besøg per dag fordelt på skadeklinik 7

8 Idet skadeklinikkerne tilser og behandler en lettere gruppe af patienter end skadestuerne, og da aktiviteten overvejende ligger i dagtid, er der belæg for at antage, at en væsentlig andel af aktiviteten ved skadeklinikkerne lige så godt eller bedre kunne være varetaget hos praktiserende læge. Akutafdelingen Region Sjælland har siden 2009 arbejdet med indførelsen af et nyt akut modtagekoncept for hele regionen. Akutte patienter, uanset diagnose, modtages i én samlet afdeling på sygehuset. På denne måde samles kapacitet og ekspertise i modtagelsen af akutte patienter. Det giver øget ekspertise og træning i diagnosticering og behandling af akut syge. På en akutafdeling udreder og behandler man alle akut syge patienter, inkl. skader og større traumer. Patienterne bliver vurderet, og der bliver igangsat et hurtigt udredningsforløb. Akutafdelingerne på regionens fire akutsygehus vil på sigt alle råde over egne senge, hvorved hovedparten af de akutte patienter kan udredes og behandles i akutafdelingen ofte ved inddragelse af ekspertise fra de øvrige afdelinger på sygehuset. Erfaringer har vist, at en fuldt udbygget akutafdeling, som råder over egne senge, kan gennemføre udredning og iværksætte behandling på en måde, så op til 60 % af patienterne udskrives inden for et døgn. Længerevarende indlæggelser flyttes til de egentlige sengeafdelinger i relevante specialer. Akutafdelingen i Nykøbing F. kan bruges til at skitsere aktiviteten på en sådan afdeling: Der er henvendelser dagligt i afdelingen Heraf er skader 40 patienter indlægges, heraf er 10 kirurgiske patienter, 25 medicinske og 5 ortopædkirurgiske Der er ca. 2 traumer på 3 dage Tallene skal ses på baggrund af, at Nykøbing F. af de fire akutsygehuse i regionen har det mindste befolkningsunderlag i regionen. Det vil derfor kunne forventes, at regionens andre akutafdelinger vil have et større indtag. I 2009 blev der kørt 8559 ture med udrykning ind til Nykøbing F. Sygehus, men der indlægges akutte patienter. Langt fra alle akutte indlæggelser foregår således med ambulance og udrykning. Det skønnes, at % af indlæggelserne på regionens sygehuse er akutte og sker via akutafdelingerne. Psykiatrisk skadestue Region Sjælland har to døgnåbne psykiatriske skadestuer i Roskilde og Vordingborg, hvor alle kan henvende sig uden at være visiteret. Skadestuerne er bemandet med læger og plejepersonale. Der findes også en række akutte psykiatriske tilbud uden for sygehuset. Regionens distriktspsykiatriske centre har i vekslende omfang akut og subakut betjening i dagtid, primært af patienter der i forvejen er kendt af distriktspsykiatrien. Dette gælder også for Børne- og Ungdomspsykiatrien. Egen læge og vagtlæge kan også henvise til og indlægge på psykiatriske afdelinger. 8

9 1-1-2 Har man akut behov for hjælp ved svær sygdom eller tilskadekomst, ringer man Det er, som ovenfor nævnt, politiets alarmcentral, som tager telefonen og vurderer, om der er behov for at aktivere regionens præhospitale ressourcer, og om der evt. tillige er behov for at aktivere politi og brandvæsen (f.eks. til frigørelse af fastklemte). Det er herefter regionens vagtcentral, der sørger for, at de relevante præhospitale ressourcer afsendes (ambulance, akut- eller lægebil). Der sendes en ambulance, når der er behov for, at patienten transporteres ind til et sygehus til behandling. Ambulancer er i dag bemandet af personer med højere uddannelsesmæssig baggrund end for 10 år siden, og det er i dag muligt at starte en lang række behandlinger ude hos patienten. Vurderes der at være behov for en akut behandling, som ligger ud over ambulancernes kompetencer, kan en akutbil, en lægebil eller lægehelikopteren afsendes. Akutbilerne er bemandet med paramedicinere eller ambulancebehandlere med særlige kompetencer. Lægebilerne er bemandet med speciallæger i anæstesi og en lægeassistent. Ikke hele Region Sjælland er dækket af akut- og lægebiler. Akutlægehelikopteren med base i Ringsted vil fra. 1. maj 2010 kunne nå alle områder i regionen inden for ca. 25 minutter med en bemanding, som ud over piloten består af en paramediciner og en akutlæge (speciallæge i anæstesi). Ambulancen indbringer patienten til nærmeste akutsygehus, medmindre patienten har særlige symptomer på f.eks. blodprop i hjernen eller blodprop i hjertet. I disse tilfælde (og ved andre specifikke diagnoser) køres patienten direkte til det sygehus, hvor en særlig behandling kan foregå, f.eks. til Roskilde, Gentofte eller Rigshospitalet. Præhospitale ressourcer Ambulancer: Ambulancetjenesten udfører både akut og planlagt ambulancekørsel. Al ambulancekørsel udføres af ambulancer, der er udstyret og bemandet i henhold til gældende ambulancebekendtgørelse. I Region Sjælland er alle ambulanceberedskaber som minimum bemandet med en ambulanceassistent og en ambulancebehandler. Region Sjælland har i 2008/2009 haft ambulanceområdet i udbud. De nye kontrakter har skabt et system, der overalt i regionen sikrer borgerne en ambulancebetjening inden for fastlagte maksimale responstider. Det er ifølge kontrakterne leverandørerne, der planlægger ambulanceberedskabets omfang og placering, således at servicemålene (mål for maksimale responstider) til enhver tid overholdes. Antallet af ambulanceberedskaber og deres placering kan derfor ændres i løbet af kontraktperioden. I 2008 blev der disponeret ca ture, som var uopsættelige og blev kørt med fuld udrykning ud til skadestedet, og ca ture som var uopsættelige, men blev kørt uden udrykning. Som ovenfor nævnt foregår langt fra alle akutte indlæggelser med udrykning. Den nuværende placering af ambulanceberedskaber muliggør, at de fleste områder i regionen kan nås inden for 15 minutter. Om ambulancen i den konkrete situation er fremme inden for 15 minutter, afhænger af, om der er ledig ambulance. I udkantsområder med få beredskaber kan der opstå situationer, hvor ambulanceberedskaberne er optaget af f.eks. indkørsel med patient til akutsygehus eller af en planlagt, liggende sygetransport. Akutbiler med behandlere/paramedicinere: I nogle områder er der som supplement til ambulancetjenesten indsat akutbiler, som kan iværksætte en hurtig livreddende og stabiliserende præhospital behandling inden ambulancetransport til sygehus. Akutbilerne 9

10 er bemandet med særligt uddannede ambulancebehandlere eller paramedicinere med flere kompetencer i forhold til behandling. Akutbilerne kan ikke transportere patienter. Akutbiler med læger/sygeplejersker: Der findes i dag 4 lægebiler, som er bemandet med speciallæger eller sygeplejersker. Bilerne visiteres fra vagtcentralen, når det vurderes, at der er særligt behov for lægelig kompetence til den syge eller tilskadekomne, og der i området er en lægebil, som kan nå frem til skadestedet eller kan mødes med ambulance på vej til syeghuset. Lægebilerne kan ikke transportere patienter. Oversigt over geografisk placering af akut- og lægebiler Placering Driftstid Bemanding Behandler med særlig Paramediciner Læge Sygeplejerske kompetence Borup 0-24 x Nykøbing Sj x x Holbæk 8-23 x x Kalundborg 0-24 x Sorø 0-24 x Slagelse 7-23 x x Vordingborg 8-23 x ½ ½ Stege 8-23 x Sakskøbing 0-24 x Maribo 8-23 x ½ ½ Rødby x Nakskov 0-24 x * De supplerende præhospitale enheder i Vordingborg og Maribo er skiftesvis bemandet med læge henholdsvis sygeplejerske. Akutlægehelikopteren: Med finansiering fra TrygFonden gennemfører Region Sjælland og Region Hovedstaden en fælles forsøgsordning med akutlægehelikopter. Forsøgsordningen er startet d. 1. maj 2010 og løber i 1½ år. Helikopteren kan bringe en læge frem til skadestedet og kan om nødvendigt transportere patienten til akutsygehus eller til et højt specialiseret sygehus. 3. Rammer for reorganisering af det akutte område Udvalget har fået til opgave at reorganisere det akutte område med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne systemer og ressourcer. Målet for en reorganisering af det akutte område er først og fremmest at optimere de akutte tilbud til regionens borgere. En optimering kan dels have et kvalitetsmæssigt sigte og dels sigte mod at forbedre og ensarte tilbuddene og den oplevede service for patienterne. Region Sjællands præhospitale område har gennemgået en række ændringer i forbindelse med ambulanceudbuddet, men der har ikke været taget stilling til placeringen af akut- og lægebiler, som derfor fortsat er placeret som i de tidligere amter. Denne placering er uhensigtsmæssig, dels fordi en del af regionen ikke er dækket af akut- og lægebiler, og dels fordi de nye ambulancekontrakter har betydet en anderledes geografisk placering af en række ambulanceberedskaber. Der en række parametre, som skal vurderes i forhold til at planlægge og organisere det akutte og præhospitale område. Der er en lang række elementer både regionale og nationale som skal tages i betragtning og indtænkes i planlægningen, og samtidig er der en økonomisk dimension, som også skal vægtes i forhold til den service, man ønsker at yde. 10

11 3.1 Nationale krav Der er meget lidt forskningsbaseret viden om effekten af den præhospitale indsats og dermed meget få egentlige studier af den organisering og de ordninger, som i dag findes rundt om i landet. I forlængelse heraf foreligger der ej heller undersøgelser, der sammenkæder den sundhedsmæssige gevinst med de enkelte præhospitale tiltag, således at man kunne vurdere omkostningseffektiviteten i forhold til eksempelvis de avancerede præhospitale ressourcer. Det er derfor svært at give en egentlig facitliste for, hvordan man skal organisere det akutte område og tilbud som gives. Dette konstaterer Sundhedsstyrelsen også i rapporten Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen fra juni 2007, som i stedet har lagt de bedste faglige skøn til grund for en række krav og anbefalinger omkring det præhospitale område. Ligesom den øvrige specialeplanlægning i sundhedsvæsenet forholder Sundhedsstyrelsen sig bl.a. til en række problemstillinger omkring befolkningsunderlag og akut hjælp samt modtagelse af patienter. Rapporten er en del af den samlede specialeplanlægning. Rapporten anbefaler bl.a., at al henvendelse til sygehusvæsenet bør være visiteret, så patienten tilbydes den rette behandling på det rette niveau at der etableres ét landsdækkende telefonnummer til visitationsordningen under almen praksis (lægevagten) at der etableres en konkret sammenhæng og et konkret samarbejde, herunder fælles fysiske lokaliteter, mellem alarmcentral (1-1-2), vagtcentral, præhospitale indsatsordninger, almen praksis, de fælles akutmodtagelser og regionens AMK (Akut Medicinsk Koordination) om disponering, visitation og fordeling af patientkategorier at der etableres nære tilbud i form af skadeklinikker, hvor patienter med mindre og ukomplicerede skader kan behandles. at der etableres en akutlægehelikopterordning som supplement til de øvrige præhospitale indsatsordninger at der etableres telemedicinske muligheder, så der sikres mulighed for præhospital diagnostik og/eller påbegyndelse af behandling Sundhedsstyrelsen har gennem hele specialeplanlægningen fastholdt kravet om befolkningsunderlag for akutte modtageafdelinger på Det forventes ligeledes, at Styrelsen vil søge at få regionerne til at implementere en række af de ovennævnte anbefalinger. Region Sjælland har allerede etableret fælles fysiske lokaliteter for vagtcentralen og AMK i regionens nye vagtcentral i Slagelse. 3.2 Sygehusplanen Med vedtagelsen af en ny sygehusplan for regionen er en reorganisering af det præhospitale område blevet endnu mere relevant. Organiseringen af det præhospitale område er et vigtigt element i den samlede sundhedsplan, og samtidig er en præhospital plan en forudsætning for ansøgning til Kvalitetsfonden om midler til nyt sygehusbyggeri. Det er vigtigt, at en reorganisering af det præhospitale område i forhold til sygehusplanen ses over en længere tidshorisont. De tiltag, der foreslås nu, er ikke nødvendigvis relevante eller optimale om 5-10 år, og det er vigtigt, at de kommende år bruges til at få værdifulde erfaringer med den præhospitale service og få denne optimeret yderligere, så borgerne ikke vil opleve en ringere mulighed for akut hjælp i fremtiden. 11

12 Der skal etableres løsninger, som både er rationelle på kort og lidt længere sigt, og som giver mulighed for løbende tilpasning Sundhedsberedskabsplanen Regionen har sammen med andre myndigheder ansvaret for det samlede beredskab, som igangsættes ved store katastrofer (terror, epidemier eller ulykker med et meget stort antal tilskadekomne). Regionen har særligt ansvar for sundhedsberedskabet, som består af bl.a. beredskabsplaner for sygehusene, ambulancetjenesten og lægemiddelberedskab. Der udestår et regionalt arbejde med en samlet sundhedsberedskabsplan. Denne vil hvile på en kommende præhospital plan Økonomien Det oprindelige opdrag for Bilag A arbejdet var ønsket om en besparelse på området på ca. 30 mio.kr. Det præhospitale område er et driftsområde, hvor tendensen de sidste mange år har været stigende udgifter. Det har i de senere år løbende været nødvendig at tilføre ressourcer til området pga. en støt stigende aktivitet og serviceforbedringer. Således er budgettet hævet med ca. 34 mio. kr. fra 2009 til Det er nødvendigt at vurdere den nytte, som de nuværende ordninger genererer, og vurdere, om denne nytte modsvarer udgifterne hertil. Det er samtidig oplagt at analysere, om de nuværende funktioner kan sammentænkes, og om de nuværende tilbud er tidssvarende eller kan erstattes af andre og mere effektive løsninger. I lyset af den nuværende økonomiske situation er det vigtigt også at foretage en evaluering af nytteeffekten af de forskellige tiltag på det præhospitale område. 3.5 Udkantsområder Region Sjællands geografi giver en særlig udfordring i betjening af befolkningen, som Regionsrådet i alle aspekter er regionens politik har særligt fokus på. Dette er i øvrigt sammenfaldende med, at der fra centralt politisk hold er et øget fokus på sundhedstilbud i landets udkantsområder. Både i forhold til den landsdækkende specialeplanlægning og nedsættelsen af regeringens akutudvalg, er udkantsområderne særlige fokusområder. Med samling af den specialiserede behandling på færre sygehuse i landet, vil borgerne i en lang række geografiske områder få længere til disse behandlingsmuligheder. Dette gælder ikke mindst områder i Region Sjælland. Derfor er en del af kommissoriet for regeringens akutudvalg særligt dedikeret til at sikre en tryghedsskabende præhospital indsats i disse områder og samtidig skabe en service sundhedsmæssigt tilbud som kan håndtere borgernes mere dagligdags behov for sundhedsydelser, f.eks. blodprøvetagning, røntgen, mulighed for at få syet en flænge osv. En del af dette er etablering af en lægehelikopterordning. I forbindelse med Finansloven fra 2009 blev der afsat en pulje på 500 mio.kr. til præhospitale sundhedsløsninger i udkantsområder. Pengene kan bl.a. bruges til at organisere og etablere nære tilbud som f.eks. skadeklinikker og lægehuse i forbindelse med allerede eksisterende sundhedstilbud, eksempelvis sundhedscentre. På denne måde bliver det muligt at sammentænke bemanding og ressourceforbrug. Det er endnu ikke nærmere defineret, hvad pengene kan bruges til, men de foreløbige udmeldinger vedr. puljen er, at denne afsættes til engangsbeløb, formentlig med henblik på anlæg, og at eventuelle tilskud vil forudsætte en bredere sammentænkning af større lægehuse med det præhospitale område samt en øget koordinering af hele behandlingsindsatsen forud for sygehus. 12

13 Udvalget har også haft fokus på udkantsområderne. Region Sjælland har, ligesom de jyske regioner, flere geografiske områder, som kan betegnes som udkantsområder, og det er afgørende for en kommende sygehusstruktur og samling af specialer, at også udkantsområderne har adgang til relevante sundhedsydelser, og at borgerne i disse områder føler sig trygge. Derfor har der også gennem hele processen været fokus på, hvordan sundhedstilbuddene kan planlægges så godt som muligt for borgerne, og samtidig hvordan de allerede eksisterende tilbud kan udnyttes optimalt. Det har således i udvalgets arbejde været vigtigt at drøfte og beskrive følgende problemstillinger: Hvordan kan almen praksis i udkantsområderne højere grad indtænkes i den akutte behandling af f.eks. mindre skader? Kan paramedicinerne på akutbilerne indtænkes i varetagelsen af andre sundhedsrelaterede opgaver i lokalområdet? Hvordan kan samarbejdet om den akutte behandling med kommunerne styrkes? Hvordan kan sundhedspersoner i udkantsområderne understøttes af sparring og konferencemulighed om sundhedsfaglige spørgsmål? Hvordan kan den telemedicinske teknologi bidrage til at øge det faglige indhold i betjeningen af udkantsområder? Der er gennem udvalgsarbejdet opstået en lang række ideer og forslag, som der er behov for at arbejde videre med. Nogle med henblik på afklaring af uddannelsesmæssige muligheder, andre med henblik på dialog med overenskomstparter og andre igen med henblik på undersøgelse af ideernes mulige effekt. Udvalget har også drøftet muligheden for i højere grad at inddrage frivillige i det præhospitale setup. Der findes i dag ikke en ordning, som organiserer frivillige i Region Sjælland, men udvalget anbefaler, at der igangsættes et arbejde, som kan afdække mulighederne for et evt. samarbejde med kommunerne om et nødbehandlerkoncept, herunder uddannelse og vedligehold af kompetencer. Det er afgørende for en evt. realisering af et sådant koncept, at det bliver en del af alarmeringssystemet i Regionen. Der skal ligeledes igangsættes et arbejde omkring etablering af nem adgang til oplysninger om placering af hjertestartere i regionen. 3.6 Etablering af sundhedscentre Der er store forskelle i de akutte tilbud i de 17 kommuner i regionen. Forskelle som skyldes kommunernes forskellige prioriteringer, demografi og geografi. Arbejdsgruppen har kun i begrænset omfang haft mulighed for at inddrage de kommunale tilbud i processen, idet der på nuværende tidspunkt ikke findes et detaljeret og samlet billede af kommunernes akuttilbud. I forbindelse med det videre arbejde med etablering af sundhedscentre, anbefaler udvalget, at det indledningsvis belyses, hvilke kommunale akuttilbud der findes, og at det belyses, hvordan disse evt. kan sammentænkes med regionale akuttilbud. På nuværende tidspunkt er der etableret såkaldte sundhedscentre forskellige steder i regionen. Langt hovedparten af disse er centre, som danner en fysisk ramme om kommunens sundhedsopgaver i forhold til sundhedsloven. Enkelte af disse er organiseret således, at de samtidig danner rammen for en række regionale sundhedsydelser. I et sundhedscenter gives borgeren en entydig indgang til de basale sundhedsydelser i nærmiljøet. Dette giver en oplevelse af sammenhæng i sundhedstilbuddene i nærmiljøet, tryghed ved, at flere sundhedsprofessioner er samlet, øget kendskab til stedet og bedre udnyttelse af borgerens tid. De 13

14 eksisterende sundhedscentre spænder vidt, hvad angår faglig ekspertise, fra alment praktiserende læger til behandlingssygeplejersker, hjemmesygeplejersker, hjemmehjælpere m.v. I Sygehusplan 2010 er det fastlagt, at sygehusene i Kalundborg, Nakskov, Faxe og Ringsted udvikles til sundhedscentre i samarbejde med respektive kommuner i takt med, at sygehusaktiviteten udfases. 4. Vurdering af de avancerede præhospitale enheder Som tidligere nævnt foreligger der kun sporadisk forskningsbaseret viden om indsatsen på det præhospitale område, herunder omkring effekten af den service, som i dag ydes af de avancerede præhospitale enheder. Det er derfor ikke helt nemt at sige noget om eller påvise, hvilken effekt akut- og lægebiler har, om det vil betyde noget, hvis sundhedsfagligt personale vurderer opkaldene til 1-1-2, eller om en helikopter vil have en positiv effekt på overlevelsesmulighederne for svært tilskadekomne patienter. Derfor er den kommende helikopter netop et forsøg, som følges i en forskningsmæssig sammenhæng, og der er knyttet et ph.d. studie til den 1½ årige ordning. Ingen af de nuværende avancerede præhospitale enheder er iværksat eller placeret på baggrund af indsamlede data eller evidensbaseret viden. Der er nu mulighed for at igangsætte systematisk vidensopsamling, som fremadrettet kan danne grundlag for planlægning af området. En af de få danske undersøgelser, som eksisterer, er en medicinsk teknologivurdering af den præhospitale indsats i Frederiksborg Amt fra Undersøgelsen kunne ikke påvise en positiv sundhedsfaglig effekt af akutbiler indsat i områder, hvor der erfaringsmæssigt var lang ambulanceresponstid. Dette skal formentlig ses i sammenhæng med, at akutbilerne i undersøgelsesperioden 1999/2000 primært blev disponeret med henblik på at afkorte responstiden i området og ikke ud fra sundhedsfaglige kriterier. Endvidere viste erfaringen, at ambulancen ofte ankom sammen med akutbilen, og da kompetencer hos redderne på akutbilen stort set svarede til ambulancereddernes, gjorde det ikke nogen forskel. Frederiksborg Amt tog senere konsekvensen af undersøgelsen, således at akutbilerne blev disponeret efter sundhedsfaglige kriterier (til de mest syge patienter) samtidig med, at paramedicinere med et højere kompetenceniveau blev introduceret. Akutbilerne i Fredensborg skabte altså større tryghed i befolkningen, men havde ingen sundhedsfaglig påviselig effekt. Fordi der stort set ikke findes relevante og valide oplysninger om effekten af den præhospitale indsats, har udvalget igangsat en række optællinger og opgørelser i forhold til akut- og lægebilerne i regionen. 4.1 Akutbilerne Akutbilerne i Regionen kørte i ture, og der findes en journal for alle turene. De fleste af akutbilerne i regionen er det meste af tiden bemandet med en ambulancebehandler med særlig uddannelse altså ikke en paramediciner. Kun bilerne i Kalundborg og Nakskov er bemandet med paramedicinere. Næsten 900 journaler er blevet gennemgået mhp. at give et billede af, hvordan bilerne disponeres. I næsten 13 % af turene blev akutbilen afmeldt inden ankomst til skadestedet, eller også var primærambulancen ankommet først, og der blev ikke brug for den ekstra kompetence/ressource 14

15 I ca. 4 % af turene havde akutbilen telefonisk kontakt med en læge (lægebilen eller modtagende afdeling) I ca. 4 % af turene blev patienten hjemme og ville ikke bringes til sygehuset til behandling I næsten 19 % af turene blev akutbilen disponeret sammen med lægebilen. Der kom således både lægebil, akutbil og ambulance til skadestedet Herudover viser gennemgangen, at der i ca. 9 % af turene er givet en behandling, som ikke kunne have været givet af en ambulancebehandler. I de allerfleste tilfælde bestod denne behandling i smertestillende medicin, som kun paramedicinere har kompetence til at give. Dette giver et billede af, at regionens akutbiler i dag langt fra udnyttes optimalt, at visiteringen af netop disse biler kunne være langt bedre, og at en stor del af de opgaver, som akutbilerne sendes til, ville kunne være blevet varetaget af personalet i ambulancerne. 4.2 Lægebilerne Lægebilerne kørte i ture i regionen. Lægebilsorganisationen registrerer en lang række data om de kørsler, som lægebilerne foretager. Et udsnit af disse kan ses nedenfor. Det er dog først fra 2010 blevet muligt at registrere alle data i én database, så derfor findes de nedenstående tal ikke ens for de to tidligere amter. I perioden oktober 2009 kom lægebilerne i det tidligere Storstrøms Amt ud til følgende: Alvorlighedsgrad Ingen sygdom eller skade 3 Let skade eller sygdom, der ikke kræver medicinsk behandling 18 Mindre skade eller sygdom, som kræver medicinsk behandling, men ikke nødvendig indlæggelse 47 Skade eller sygdom, som kræver hospitalsbehandling, ikke livstruende 106 Skade eller sygdom, som er potentielt livstruende 90 Livstruende skade eller sygdom, umiddelbar behandling nødvendig 18 Alvorlige skader eller sygdom med manifest svigt af vitale funktioner 7 Død på skadestedet eller inden for det tidsrum, som tjenesten har ansvar for, også efter genoplivningsforsøg 8 Uoplyst 13 I samme periode har lægebilen vurderet, at dens indsats og behandling af har givet følgende resultat: Status ved ankomst til skadestue Bedring 121 Væsentlig bedring 44 Livreddende 5 Uforandret 70 Forværring 2 Død 10 Uoplyst 20 15

16 Lægebilernes journalerne fra perioden 1. oktober til 30. november har været gennemgået af en af regionens ledende overlæger i anæstesiologi med henblik på at fastslå, i hvor mange tilfælde der efter hans mening har været brug for lægelig kompetence til en patient. Gennemgangen viste, at der ud af de to måneders journaler var 5 journaler, hvor der var brug for lægelig kompetence. I tre af tilfældene blev patienten intuberet. Den egentlige lægefaglige kompetence udnyttes meget få gange, og en del af disse til intubation (skabelse af frie luftveje). 4.3 Kan man konkludere noget ud fra vurderingen? De ovenstående tal giver et indtryk af, at den indsats, de avancerede præhospitale ressourcer i dag varetager, langt fra har den ønskede effekt. Akutbilerne sendes ofte ud til patienter, hvor ambulancen allerede er ankommet, eller hvor lægebilen også er sendt. Det betyder i disse tilfælde, at akutbilen ikke kommer i arbejde. Lægebilen sendes i de allerfleste tilfælde til opgaver, hvor deres lægelige kompetence ikke er nødvendig. Derfor må den sundhedsmæssige effekt af denne særlige lægelige kompetence formodes at være yderst beskeden, hvilket skal sammenholdes med de høje omkostninger, der relaterer sig til lægebilen. 5. Anbefalinger for det fremtidige setup Udvalget har på baggrund af arbejdsgrupperapporterne foreslået en række tiltag og ændringer i regionens akutte setup. Forslagene er begrundet i en samlet optimal udnyttelse af de eksisterende ressourcer samt i ønsket om realisering af det ønskede råderum på 30 mio.kr. Dette vil i sagens natur indebære, at der ses eksplicit på alle ressourcer, deres udnyttelses grad og den forventede sundhedsfaglige værdi i forhold til de udgifter, den enkelte indsats er forbundet med. Udvalgets forslag betyder: et mere ensartet serviceniveau for alle regionens borgere en opgradering af mulighederne for hjælp i udkantsområderne en entydig og kendt adgang for borgerne til akut behandling flere fleksible løsninger for transport Et nyt præhospitalt setup skal ses i sammenhæng med den nye sygehusplan, hvilket betyder, at de løsninger, som etableres nu, ikke nødvendigvis er permanente. Der er brug for, at de præhospitale løsninger hele tiden vurderes i forhold til det behov, som ændringer i regionens sygehus setup medfører. Det foreslåede præhospitale setup skal også ses i sammenhæng med etablering af en lægehelikopterordning på forsøgsbasis. Helikopteren betyder, at næsten alle regionens borgere kan nås af en læge inden for 20 min., og dette vil i mange områder være en opgradering af den nuværende mulighed for hjælp. Virkningen af helikopteren, som er igangsat d. 1. maj, skal vurderes efter 1½ år, og samtidig er vurdering af en fremtidig brug af helikoptere en del af et nationale akutudvalgs opgave. Udvalget anbefaler: Sundhedsfaglig visitation En sundhedsfaglig visitation kan optimere brugen af de præhospitale ressourcer, fordi det er en sundhedsfaglig person som vurderer behovet for hjælp og dermed, hvilke ressourcer som skal 16

17 sendes til en syg eller tilskadekommen. På denne måde bruges ressourcerne mere hensigtsmæssigt, og borgerne får den rigtige hjælp. Udvalget anbefaler, at der etableres en døgndækket sundhedsfaglig visitation. Der er allerede i forbindelse med helikopterprojektet etableret en sundhedsfaglig visitation i Præhospitalt Center, men denne er ikke døgndækket. Det anbefales, at denne gøres døgndækket og permanent med henblik på en bedre visitation af regionens ambulancer og akutbiler. Der etableres i løbet af 2010 en viderestilling af alle sundhedsrelaterede alarmopkald fra 1-1-2, og den sundhedsfaglige visitation skal herudfra disponere de relevante ressourcer. Den akutte medicinske koordinationsfunktion varetages fremover af den sundhedsfaglige visitation på vagtcentralen Det betyder, at den nuværende ordning, hvor lægesekretærer dækker funktionen uden for dagtid, nedlægges. En ordning for lægefaglig back up for den sundhedsfaglige visitation aftales nærmere, så den passer med det øvrige setup i Præhospitalt Center, og forholdene på akutsygehuset i Slagelse. Det vurderes, at den sundhedsfaglige visitation, når den er blevet døgndækkende skal håndtere samtlige sundhedsrelaterede opkald. Dette vil kræve ansættelse af et yderligere antal sygeplejersker og paramedicinere samt sikring af lægefaglig back up som ovenfor beskrevet. Den årlige udgift estimeres til mellem 9 og 10 mio.kr. Det er med tilførsel af driftsbudget muligt at udvide den nuværende funktion, og dette kan gøres inden for en kortere tidshorisont på ca. 12 mdr. Henvendelse ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst Det er afgørende, at regionens borgere ved, hvor de skal henvende sig, når de er blevet akut syge. Det optimale for borgerne vil være én indgang, og med én indgang vil det i langt højere grad end i dag være muligt at guide borgerne til det rigtige tilbud, så de får den optimale hjælp. Danske Regioner har i deres forslag Fremtidens sammenhængende akutsystem fra december 2009 foreslået en fælles landsdækkende akuttelefon. Udvalget anbefaler, at der igangsættes et planlægningsarbejde i forhold til en fremtidig organisering af en sådan akuttelefon, hvor alle akutte henvendelser (med undtagelse af 1-1-2) skal rettes. Et udredningsarbejde vil forudsætte inddragelse af lægevagtsorganisationen, som i dag i henhold til overenskomsten varetager telefonfunktionen. Praktiserende Lægers Organisation kom april 2010 med et politikpapir på akutområdet, som bl.a. indbefatter, at de praktiserende læger fortsat skal varetage den telefoniske visitation af akutte patienter. Politikpapiret opstiller samtidig en række servicemål i forhold til denne opgave, bl.a. at der skal aftales servicemål for den akutte, telefoniske tilgængelighed til lægevagt og almen praksis i dagtiden, at der gennemføres tilgængelighedsundersøgelser én gang årligt, og at der etableres en akutlinje i alle praksis. Udvalget kommer ikke med en entydig anbefaling i forhold til en akuttelefon, men anbefaler, at mulige scenarier og løsninger for etablering af en sådan drøftes mellem regionen og PLO. Visitation, behandling og brug af telemedicin Der etableres flere og bedre telemedicinske løsninger, og disse indtænkes på flere områder end i dag. Telemedicinske løsninger giver mulighed for at få sundhedsfaglig vurdering, næsten lige meget hvor i regionen man befinder sig. På denne måde bliver det med telemedicin muligt at understøtte visitation og behandling i udkantsområder, som er langt fra de store sygehuse. Det foreslås, at der etableres telemedicinske muligheder mellem akutsygehusene, de kommende sundhedscentre, lægevagtskonsultationer placeret uden for sygehusene og de kørende lægevagtsbiler. 17

18 Også de præhospitale ressourcer skal med telekommunikation kunne kobles op på de modtagende akutafdelinger. Med telemedicinske løsninger kan ambulancerne sende målinger, EKG, billeder og sågar videooptagelser til akutafdelingerne, som kan være en del af patientbehandlingen på et meget tidligere tidspunkt end i dag. Ambulancer og akutbiler får på denne måde mulighed for at få lægefaglig backup fra de modtagende læger. Paramedicinerne har ved lægelig delegering fået tildelt en række udvidede kompetencer i forhold til ambulancebehandlere til at vurdere og indlede behandling af akutte tilstande. Paramedicineren kan under lægelig supervision (evt. via telemedicin) få tilladelse til i den konkrete situation at iværksætte visse former for medicinsk behandling, der hidtil har været forbeholdt læger og sygeplejersker. Herudover kan der opstå situationer, hvor paramedicinerne har brug for sparring med en lægelig kompetence i forhold til den igangværende behandling på stedet. Ambulancer Region Sjælland har med de nye ambulancekontrakter sikret et højt serviceniveau på ambulanceområdet i regionen. Dette betyder hurtig hjælp både i forhold ambulancens ankomst og igangsættelse af den sundhedsfaglige indsats. Behandlingen starter, når ambulancen er fremme, og de senere års opkvalificering af ambulancepersonalet betyder, at patienten hurtigt får en kvalificeret præhospital behandling. Udover hurtig ankomst er også køretiden til sygehuset vigtig. Udvalget har forholdt sig eksplicit til responstiderne i de enkelte dele af regionen og sammenholdt disse med køretiden til sygehus, og på baggrund heraf vurderet de konkrete behov for indsættelse af yderligere præhospitale ressourcer i form af akutbiler. Placering af akutbiler Der placeres døgndækkende akutbiler bemandet med paramedicinere i områder med mere end 20 minutters ambulancekørsel til nærmeste akutsygehus. Med henblik på at sikre en akutbilsresponstid på 15 minutter i disse områder, foreslås der placeret 8 akutbiler følgende steder: Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Roskilde, Præstø, Næstved, Stege, Maribo og Nakskov Disse akutbiler vil, fordi de bemandes med paramedicinere og køres i døgndrift, kunne varetage flere opgaver på et højere niveau end de nuværende. Paramedicinere har flere kompetencer og kan på lægelig delegation udføre en række indgreb og behandlinger. 18

19 Placering af akutbiler i områder med Lysegrøn markering: Områder med 10 og 20 minutters køretid med ambulance til akutsygehus Lyserød markering: Placering af akutbiler med dækningsområder inden for 15 minutter Desuden placeres der 8 ambulanceberedskaber med paramedicinere i de fire byer med akutsygehuse. Det betyder, at der samlet i regionen vil være 16 døgndækkede beredskaber med paramedicinere i modsætning til de nuværende to. Ambulancer med paramedicinere øger behandlingsniveauet svarende til en akutbil, og paramedicinernes kompetencer kan bruges til at højne kvaliteten af de interhospitale transporter. Vagtcentralen har til enhver tid oversigt over alle ambulancer og akutbiler og kan disponere disse til steder med det største akutte behov. På denne måde øges brugen af paramedicinere i det præhospitale setup. Paramedicinere har flere kompetencer og kan på lægelig delegation udføre en række indgreb og behandlinger. Det vurderes, at udgiften til døgndækkende akutbiler med paramedicinere og ambulancer med paramedicinere samlet vil medføre merudgifter på omkring 5 mio. kr. 19

20 Lægebiler og sygeplejerskebiler Udvalget har på baggrund af analysen af akut- og lægebilernes aktivitet drøftet denne præhospitale ressources rolle i fremtiden. Samlet set, på baggrund af ambulancernes responstidsniveau, paramedicinernes kompetencer, akutbilsdækningen, nytteværdien versus økonomien forbundet med bilerne, foreslås en udfasning af læge- og sygeplejerskebilerne synkront med etablering af akutlægehelikopteren. Der er igennem udvalgets arbejde stillet spørgsmålstegn ved den sundhedsfaglige og livreddende effekt af lægebilerne. Det er udvalgets opfattelse, at lægebilernes effekt ikke står mål med udgifterne, og at lægeressourcerne ville være bedre anvendt i sygehusregi. Med indførelse af helikopterordningen bliver det nu muligt at nå regionens yderområder inden for ca. 20 min med en læge. Det bliver samtidig muligt at transportere patienter hurtigt til f.eks. trombolysebehandling i Roskilde, under ledsagelse af en læge. KOOL-funktionen varetages af akutlægehelikopteren. Regionens forpligtelse i forhold til Storebælts-beredskabet flyttes til akutsygehuset Slagelse. Der vil ved udfasning af lægebilerne kunne spares ca. 35 mio. kr. Lægevagten Med afsæt i rapporten Evaluering af Lægevagt Sjælland fra 2009 arbejderes der løbende med de anbefalinger til forbedringer af lægevagten, som blev politisk vedtaget i efteråret I samarbejde med vagtlægerne kortlægges behovet for en evt. ændring af organiseringen af ad hoc åbne konsultationer mv. Vagtlægerne er på baggrund af de nuværende erfaringer, allerede kommet med forslag til justeringer, der ligger inden for lægevagtsaftalens opstillede servicemål, herunder, at der sker en opgradering af enkelte lægevagtskonsultationer, så den samlede vagtdækning er bedre funderet på efterspørgslen. Grundlaget for forslagene er lægernes forholds vis beskedne brug af ad hoc konsultationerne, og de logistiske problemer forbundet med brugen. Det er således svært for den visiterende lægevagt at bedømme behovet for en evt. åbning af ad hoc lægevagterne, og dermed fordele lægelige ressourcer hertil. En mere præcis tidsangivelse for konsultationen kan gives til borgeren i de faste konsultationer, da der ellers kan være utilsigtet lang ventetid i de mindre søgte ad hoc konsultationer. Disse erfaringer indgår derfor i rapportens samlede anbefalinger, så den samlede lægevagtsdækning tænkes sammen med de øvrige akutte tilbud (se kortet nedenfor). Herudover har regionen og de praktiserende lægers organisation en dialog om behovet for, at de praktiserende læger i højere grad end i dag varetager visitation og behandling af mindre skader. Disse har tidligere været varetaget i praksis, men der har de senere år været en tendens til, at behandlingen udelukkende foregår på skadestuerne. Der er enighed om, at det er en naturlig opgave for praksis, både i dagtid og uden for dagtid, hvor opgaven varetages af lægevagten. Udvalget anbefaler, at den kørende lægevagt udstyres med samme kommunikationssystem (inkl. GPS-overvågning) som de øvrige præhospitale enheder, og at den tekniske disponering af de kørende lægevagter fremover varetages af regionens vagtcentral i samarbejde med lægevagten. Der indgås aftale med lægevagten herom. På denne måde bliver det muligt for vagtcentralen at se, hvor de kørende lægevagter befinder sig. Dette kan være fordelagtigt for lægevagten, som har tilkaldt ambulance, og samtidig give vagtcentralen mulighed for at kontakte lægevagten, hvis denne befinder sig lige i nærheden af en akut syg borger. 20