Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland"

Transkript

1 Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland - sammenhænge, aktivitet og forslag til en fremtidig organisering af det akutte område. 1

2 1. Resume Det blev i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2010 besluttet, at administrationen skulle udarbejde en analyse af det akutte område i regionen mhp. optimering af organisering og service i behandlingen af akutte patienter og samtidig belyse mulige besparelser på området. Analysen skulle primært dreje sig om borgerens første møde med sundhedsvæsenet den praktiserende læge, vagtlægen eller hjælp fra ambulance, akut- eller lægebil. Region Sjælland har efterfølgende i marts 2010 vedtaget en sygehusplan, som på sigt indebærer samling af alle akutte funktioner på de eksisterende akutsygehuse. I forlængelse heraf skal analysen også beskrive et system som kan give skabe optimale rammer for akut betjening af regionens yderområder, både i forhold til transport, akut hjælp på stedet og muligheden for at få behandlet mindre skader og sygdom i nærområdet. Den nye sygehusplan giver mulighed for at samtænke en række akutte ordninger, som i dag eksisterer hver for sig. Regionens nye akutkoncept åbner op for helt nye muligheder inden for telemedicin, samarbejde med praktiserende læger og speciallæger som synergi mellem lægevagt og akutafdeling. Regionen havde i 2008/2009 ambulanceområdet i udbud. Resultatet er blevet en langt mere ensartet service til regionens borgere, og en langt mere optimal ambulancebetjening end tidligere. Udbuddet har betydet en række ændringer på området, bl.a. i forhold til den geografiske placering af ambulancer, men placeringen af akut- og lægebiler er fortsat den, som blev vedtaget af de tidligere amter. Det betyder bl.a. at den tættest befolkede del af regionen ikke er dækket af avancerede præhospitale ressourcer. Det er på denne baggrund, at udvalget har lavet sin analyse af organiseringen af det akutte og præhospitale område. Der blev ud fra det såkaldte Bilag A i Budget 2010 nedsat et administrativt udvalg, som bl.a. skulle - beskrive den nuværende præhospitale indsats i Region Sjælland - opstille scenarier for den fremtidige udvikling i den præhospitale akutindsats - vurdere de økonomiske konsekvenser heraf Udvalget nedsatte tre arbejdsgrupper bestående af fagfolk og specialister, som fik til opgave at udrede en række områder. - Arbejdsgruppe 1 fokuserede på patientens forskellige muligheder for at få behandling, og havde til opgave at sammen- og nytænke mulighederne i og organisationen af lægevagt, lægehuse, skadeklinik, skadestue og akutmodtagelse - Arbejdsgruppe 2 fokuserede på den præhospitale indsats og havde til opgave at komme med en optimal organisering af de præhospitale ressourcer - Arbejdsgruppe 3 havde til opgave at kortlægge behovet og mulighederne for sundhedsfaglig visitation, analysere interhospitale transporter og beskrive en strategi for borgerrettet information. Arbejdsgruppernes rapporter indeholder en række detaljerede beskrivelser og analyser af forskellige emner inden for det akutte og præhospitale område. Disse rapporter danner grundlaget for udvalgets drøftelser, analyser og anbefalinger. Udvalget har analyseret og drøftet en lang række problemstillinger. Der har været fokuseret på behandlingen af akutte patienter hos den praktiserende læge, hos lægevagten og på 2

3 akutmodtagelserne, på brugen af skadeklinikker, på kommunernes akuttilbud, på hvor meget og til hvad de avancerede præhospitale ressourcer (akut- og lægebiler) bruges og på mulighederne i den nye helikopterordning. En del af opdraget i Bilag A var, at kortlægningen og reorganiseringen skulle generere et økonomisk råderum på ca. 30 mio. kr. Analyserne har vist, at der er mulighed for at skabe en større sammenhæng i behandlingen af akutte patienter, og at der med en reorganisering af området vil kunne opnås en bedre og mere ensartet service for regionens borgere inden for den nuværende økonomi. Det er udvalgets opfattelse, at der ved indførelse af sundhedsfaglig visitation, telemedicin og en reorganisering af visse dele af området kan opnås en bedre service end i dag, men ved færre midler. Ved at se på mængden og opgaverne for de kørende sundhedsfaglige ressourcer, på hvordan disse bruges og på den sundhedsfaglige effekt, de har, er det muligt at pege på en række besparelsespotentialer, som ikke vil forrige det nuværende niveau. Det er også udvalgets opfattelse, at de tiltag, som rapporten foreslår, skal ses i to tidsperspektiver et kortsigtet her og nu og et mere langsigtet perspektiv på ca år. Med udrulningen af sygehusplanen vil der være behov for løbende optimering og tilpasning af det præhospitale område i takt med, at sygehusenes funktioner ændres. Udvalget har nu færdiggjort sit arbejde og afleverer denne rapport indeholdende en række scenarier og forslag til en kommende organisering af det akutte og præhospitale område. Udvalget bestod af: Koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen (formand) Vicedirektør Teis Andersen, Sygehus Nord Vicedirektør Vagn Bach, Sygehus Syd Vicedirektør Søren Bredkjær, Psykiatrien Driftschef Benny Jørgensen, Præhospitalt Center Præhospital leder Niels Christian Ahn Sundhedschef Christina Lundgren, Primær Sundhed Chefkonsulent Peter Braad, Kvalitet og Udvikling Beredskabschef Carsten Iversen, Roskilde Brandvæsen Senior Vice President Ole Quist, Falck Praktiserende læge Mette Møller, formand for Praksisudvalget 3

4 2. Hvad er det akutte område? Det akutte område er den del af sundhedssystemet, som forholder sig til akut opstået sygdom og tilskadekomst. Det akutte område består af en lang række forskellige delsystemer, som tilsammen og i samspil udøver akut hjælp. Som borger har man mulighed for at kontakte: Den praktiserende læge i konsultationens åbningstid mellem kl. 8 og 16 på hverdage. Her kan man henvende sig med akut opstået sygdom eller tilskadekomst. Den praktiserende læge kan behandle eller viderevisitere til skadestue, indlæggelse mv. Lægevagten er muligheden for at komme i telefonisk kontakt med en læge uden for den praktiserende læges åbningstid, dvs. efter kl. 16 og indtil kl. 8, og døgnet rundt i weekend og helligdage. Kontakt med lægevagten foregår telefonisk med mulighed for at afslutte konsultationen pr. telefon, men også mulighed for at konsultere lægevagten i de konsultationer (10 steder i regionen) eller få besøg af den kørende lægevagt. Skadestuen/skadeklinikken tager henviste patienter og selvhenvendere. Region Sjælland har i forbindelse med Sygehusplan 2007 besluttet, at regionens skadestuer fortsat skal være åbne for selvhenvendere ikke i forvejen visiterede patienter. 112 kontaktes ved meget alvorlige tilstande og akut opstået sygdom. Ringer man til 1-1-2, kommer man i kontakt med politiets alarmcentral, der er koblet op på regionens vagtcentral. Efter vurdering af anmeldelsens alvor sendes en ambulance og evt. akut- eller lægebil. Der er igangsat etablering af en sundhedsfaglig visitation på vagtcentralen i Slagelse, som fra 1. maj 2010 varetager vurderingen af behov for akutbil, lægebil eller helikopter. Herudover findes en række kommunale tilbud rettet til borgere, som i forvejen modtager hjælp og pleje fra kommunen. Den praktiserende læge Den praktiserende læge spiller en helt central rolle i forhold til regionens samlede akutte beredskab. Det er her, de allerfleste henvender ved sig ved lettere tilskadekomst og akut sygdom, og praksis får på denne måde en gatekeeperfunktion i forhold til resten af sundhedsvæsenet. Med sine brede medicinske kompetencer vurderer lægen, om patienterne kan behandles i den praktiserende læges eget regi eller skal visiteres videre til sygehuset og andre mere specialiserede tilbud. Omkring 25 % af aktiviteterne i almen praksis retter sig til borgere med akut nyopstået sygdom. Der findes i alt ca. 300 lægepraksis geografisk spredt rundt i hele regionen, og alle borgere er som udgangspunkt tilknyttet en praktiserende læge. Oversigt over aktivitet i almen praksis, 2009: Antal konsultationer Antal telefonkonsultationer Antal konsultationer Antal sygebesøg Samlet antal konsultationer Gennemsnitligt antal konsultationer per borger i Region Sjælland 6,88 Lægen skal være tilgængelig for patienter ved akut opstået sygdom i konsultationens åbningstid. 4

5 Lægevagten Lægevagten er den organisation, som varetager almen praksis akutforpligtelse uden for normal åbningstid. Lægevagtens opgaver kan ses som lægehjælp til helbredsproblemer, der ikke kan vente til næste hverdag i den praktiserende læges normale åbningstid. Lægevagtens vigtigste formål er at sikre regionens borgere et geografisk nært, servicebaseret og kvalificeret lægetilbud uden for den praktiserende læges normale åbningstid. Lægevagten er tilrettelagt som en telefonvisiteret ordning. Den telefonvisiterende læge træffer ud fra en lægefaglig vurdering af de telefonisk indhentede oplysninger beslutning om, hvilken ydelse patienten skal tilbydes. Herunder, om det er tilstrækkeligt med en telefonisk rådgivning af patienten, eller om denne skal tilses af læge i vagttiden. I tilfælde af, at patienten skal tilses, kan dette ske i en af lægevagtens vagtkonsultationer, eller ved at vagtlægen aflægger sygebesøg i hjemmet. Faste konsultationer med åbent kl på hverdage og kl i weekender og helligdag. I de faste konsultationer sidder et antal læger, som tilser og behandler de patienter, som er henvist hertil af den telefonvisiterende læge. Delvist bemandede konsultationer med begrænset, men fast daglig åbningstid. Disse konsultationer bemandes af den kørende lægevagt, og den visiterende læge kan henvise patienterne til konsultationen i den faste åbningstid. Ad hoc åbne konsultationer er konsultationer, der ikke er åbne i et på forhånd fastsat tidsrum. Patienter kan visiteres til en given konsultation på et fastsat tidspunkt, og dér mødes med den kørende læge. Ad hoc konsultationerne er etableret i forbindelse med aftalen fra 2008 på grundlag af, at borgere i regionen ikke må have længere end 30 km til en lægevagt. 5

6 Med afsæt i rapporten Evaluering af Lægevagt Sjælland fra 2009 arbejdes der løbende med de anbefalinger til forbedringer af lægevagten, som blev politisk vedtaget i efteråret I samarbejde med vagtlægerne kortlægges behovet for en evt. ændring af organiseringen af de ad hoc åbne konsultationer mv. Der er på baggrund af de nuværende erfaringer kommet forslag til justeringer, der ligger inden for lægevagtsaftalens opstillede servicemål, herunder at der sker opgradering af enkelte lægevagtskonsultationer, så den samlede vagtdækning er bedre funderet på efterspørgslen. Forslagene skal ses på baggrund af lægernes forholdsvis beskedne brug af ad hoc konsultationerne, og de logistiske problemer forbundet med brugen. Det er således svært for den visiterende lægevagt at bedømme behovet for en evt. åbning af ad hov lægevagterne, og dermed fordele lægelige ressourcer hertil. Det er i aftalen om Lægevagt Sjælland, som er indgået mellem Region Sjælland og Praksisudvalget i regionen, besluttet at sygebesøg af en vagtlæge (besøgslæger) tilbydes patienter, der på grund af kronisk sygdom eller sygdommens karakter i øvrigt ikke på forsvarlig måde kan transporteres eller transportere sig selv til en vagtkonsultation. I tidsrummet kører 8 læger, og i tidsrummet kører 4 læger. Selve kørslen er opdelt i 4 geografiske besøgsdistrikter. Oversigt over aktiviteten i lægevagten, perioden 1. marts 2008 til 28. februar 2009: Antal opkald til lægevagt (der ikke medfører konsultation/ sygebesøg) Antal konsultationer Antal sygebesøg Samlet kontakter til lægevagten konsultationer/ sygebesøg Gennemsnitligt antal konsultationer/ sygebesøg per borger i Region Sjælland 0,48 Skadestuen Der er etableret åbne, uvisiterede skadestuer på de seks store sygehuse (Køge, Slagelse, Holbæk, Nykøbing F., samt Næstved og Roskilde). Skadestuerne på de fire akutsygehuse er en integreret del af akutafdelingerne, mens skadestuerne på de to specialsygehuse er organiseret som en del af en ortopædkirurgisk afdeling. Langt de fleste borgere henvender sig i skadestuen på grund af tilskadekomst, og langt de fleste henvender sig inden for 24 timer, efter skaden er opstået. I skadestuen behandles hovedsageligt lette skader, som uden videre kan vurderes og behandles, f.eks. mistanke om knoglebrud og muligt behov for røntgenundersøgelse, samt en række mindre alvorlige skader, hvor der er tvivl om diagnosen. Ca. 25 % af de patienter, som behandles i skadestuen, har en medicinsk sygdom. Den samlede aktivitet i 2009 var på knap skadestuebesøg. Tilgængelighed (nærhed) har stor betydning for, om borgerne vælger at benytte skadestue og dermed også for antallet af henvendelser i skadestuerne. Forbruget er således markant højere i kommuner, hvor der ligger en skadestue i forhold til forbruget i kommuner uden en skadestue som et nært og let tilgængeligt akuttilbud. 6

7 2500 Skadestuebesøg fordelt på døgnet Antal skadestuebesøg Gennemsnit Holbæk Køge Nykøbing F. Næstved Roskilde Slagelse Undersøgelser fra Region Hovedstaden, hvor man også har åbne, uvisiterede skadestuer, viser på baggrund af konkrete sundhedsfaglige vurderinger af aktiviteten, at mellem 20 og 25 % af alle skadestuebesøg lige så godt eller bedre kunne være blevet behandlet hos praktiserende læge. Skadeklinikken Der er etableret 10 skadeklinikker i Region Sjælland - Kalundborg, Nykøbing S, Fakse, Ringsted, Slagelse, Vordingborg, Næstved, Stege, Nykøbing F og Nakskov. Skadeklinikkerne i Slagelse og Nykøbing F. er satellitter til akutafdelinger, mens skadeklinikken i Næstved er en integreret af skadestuen. Borgere, som henvender sig på skadeklinikkerne, er i langt de fleste tilfælde kommet til skade. I skadeklinikken kan man behandle lette skader, som ikke kræver lægelig tilstedeværelse. Adgang til lægefaglig rådgivning og vurdering af fx røntgenbilleder er afgørende for, hvor stor en andel af de borgere, som henvender sig, der kan afsluttes i skadeklinikken. Den samlede aktivitet i 2009 var på ca besøg. Tilgængelighed (nærhed) har ligesom ved skadestuebesøg meget stor betydning for, om borgerne vælger at benytte skadeklinikkerne. Oversigt over antal gennemsnitlige besøg per dag fordelt på skadeklinik 7

8 Idet skadeklinikkerne tilser og behandler en lettere gruppe af patienter end skadestuerne, og da aktiviteten overvejende ligger i dagtid, er der belæg for at antage, at en væsentlig andel af aktiviteten ved skadeklinikkerne lige så godt eller bedre kunne være varetaget hos praktiserende læge. Akutafdelingen Region Sjælland har siden 2009 arbejdet med indførelsen af et nyt akut modtagekoncept for hele regionen. Akutte patienter, uanset diagnose, modtages i én samlet afdeling på sygehuset. På denne måde samles kapacitet og ekspertise i modtagelsen af akutte patienter. Det giver øget ekspertise og træning i diagnosticering og behandling af akut syge. På en akutafdeling udreder og behandler man alle akut syge patienter, inkl. skader og større traumer. Patienterne bliver vurderet, og der bliver igangsat et hurtigt udredningsforløb. Akutafdelingerne på regionens fire akutsygehus vil på sigt alle råde over egne senge, hvorved hovedparten af de akutte patienter kan udredes og behandles i akutafdelingen ofte ved inddragelse af ekspertise fra de øvrige afdelinger på sygehuset. Erfaringer har vist, at en fuldt udbygget akutafdeling, som råder over egne senge, kan gennemføre udredning og iværksætte behandling på en måde, så op til 60 % af patienterne udskrives inden for et døgn. Længerevarende indlæggelser flyttes til de egentlige sengeafdelinger i relevante specialer. Akutafdelingen i Nykøbing F. kan bruges til at skitsere aktiviteten på en sådan afdeling: Der er henvendelser dagligt i afdelingen Heraf er skader 40 patienter indlægges, heraf er 10 kirurgiske patienter, 25 medicinske og 5 ortopædkirurgiske Der er ca. 2 traumer på 3 dage Tallene skal ses på baggrund af, at Nykøbing F. af de fire akutsygehuse i regionen har det mindste befolkningsunderlag i regionen. Det vil derfor kunne forventes, at regionens andre akutafdelinger vil have et større indtag. I 2009 blev der kørt 8559 ture med udrykning ind til Nykøbing F. Sygehus, men der indlægges akutte patienter. Langt fra alle akutte indlæggelser foregår således med ambulance og udrykning. Det skønnes, at % af indlæggelserne på regionens sygehuse er akutte og sker via akutafdelingerne. Psykiatrisk skadestue Region Sjælland har to døgnåbne psykiatriske skadestuer i Roskilde og Vordingborg, hvor alle kan henvende sig uden at være visiteret. Skadestuerne er bemandet med læger og plejepersonale. Der findes også en række akutte psykiatriske tilbud uden for sygehuset. Regionens distriktspsykiatriske centre har i vekslende omfang akut og subakut betjening i dagtid, primært af patienter der i forvejen er kendt af distriktspsykiatrien. Dette gælder også for Børne- og Ungdomspsykiatrien. Egen læge og vagtlæge kan også henvise til og indlægge på psykiatriske afdelinger. 8

9 1-1-2 Har man akut behov for hjælp ved svær sygdom eller tilskadekomst, ringer man Det er, som ovenfor nævnt, politiets alarmcentral, som tager telefonen og vurderer, om der er behov for at aktivere regionens præhospitale ressourcer, og om der evt. tillige er behov for at aktivere politi og brandvæsen (f.eks. til frigørelse af fastklemte). Det er herefter regionens vagtcentral, der sørger for, at de relevante præhospitale ressourcer afsendes (ambulance, akut- eller lægebil). Der sendes en ambulance, når der er behov for, at patienten transporteres ind til et sygehus til behandling. Ambulancer er i dag bemandet af personer med højere uddannelsesmæssig baggrund end for 10 år siden, og det er i dag muligt at starte en lang række behandlinger ude hos patienten. Vurderes der at være behov for en akut behandling, som ligger ud over ambulancernes kompetencer, kan en akutbil, en lægebil eller lægehelikopteren afsendes. Akutbilerne er bemandet med paramedicinere eller ambulancebehandlere med særlige kompetencer. Lægebilerne er bemandet med speciallæger i anæstesi og en lægeassistent. Ikke hele Region Sjælland er dækket af akut- og lægebiler. Akutlægehelikopteren med base i Ringsted vil fra. 1. maj 2010 kunne nå alle områder i regionen inden for ca. 25 minutter med en bemanding, som ud over piloten består af en paramediciner og en akutlæge (speciallæge i anæstesi). Ambulancen indbringer patienten til nærmeste akutsygehus, medmindre patienten har særlige symptomer på f.eks. blodprop i hjernen eller blodprop i hjertet. I disse tilfælde (og ved andre specifikke diagnoser) køres patienten direkte til det sygehus, hvor en særlig behandling kan foregå, f.eks. til Roskilde, Gentofte eller Rigshospitalet. Præhospitale ressourcer Ambulancer: Ambulancetjenesten udfører både akut og planlagt ambulancekørsel. Al ambulancekørsel udføres af ambulancer, der er udstyret og bemandet i henhold til gældende ambulancebekendtgørelse. I Region Sjælland er alle ambulanceberedskaber som minimum bemandet med en ambulanceassistent og en ambulancebehandler. Region Sjælland har i 2008/2009 haft ambulanceområdet i udbud. De nye kontrakter har skabt et system, der overalt i regionen sikrer borgerne en ambulancebetjening inden for fastlagte maksimale responstider. Det er ifølge kontrakterne leverandørerne, der planlægger ambulanceberedskabets omfang og placering, således at servicemålene (mål for maksimale responstider) til enhver tid overholdes. Antallet af ambulanceberedskaber og deres placering kan derfor ændres i løbet af kontraktperioden. I 2008 blev der disponeret ca ture, som var uopsættelige og blev kørt med fuld udrykning ud til skadestedet, og ca ture som var uopsættelige, men blev kørt uden udrykning. Som ovenfor nævnt foregår langt fra alle akutte indlæggelser med udrykning. Den nuværende placering af ambulanceberedskaber muliggør, at de fleste områder i regionen kan nås inden for 15 minutter. Om ambulancen i den konkrete situation er fremme inden for 15 minutter, afhænger af, om der er ledig ambulance. I udkantsområder med få beredskaber kan der opstå situationer, hvor ambulanceberedskaberne er optaget af f.eks. indkørsel med patient til akutsygehus eller af en planlagt, liggende sygetransport. Akutbiler med behandlere/paramedicinere: I nogle områder er der som supplement til ambulancetjenesten indsat akutbiler, som kan iværksætte en hurtig livreddende og stabiliserende præhospital behandling inden ambulancetransport til sygehus. Akutbilerne 9

10 er bemandet med særligt uddannede ambulancebehandlere eller paramedicinere med flere kompetencer i forhold til behandling. Akutbilerne kan ikke transportere patienter. Akutbiler med læger/sygeplejersker: Der findes i dag 4 lægebiler, som er bemandet med speciallæger eller sygeplejersker. Bilerne visiteres fra vagtcentralen, når det vurderes, at der er særligt behov for lægelig kompetence til den syge eller tilskadekomne, og der i området er en lægebil, som kan nå frem til skadestedet eller kan mødes med ambulance på vej til syeghuset. Lægebilerne kan ikke transportere patienter. Oversigt over geografisk placering af akut- og lægebiler Placering Driftstid Bemanding Behandler med særlig Paramediciner Læge Sygeplejerske kompetence Borup 0-24 x Nykøbing Sj x x Holbæk 8-23 x x Kalundborg 0-24 x Sorø 0-24 x Slagelse 7-23 x x Vordingborg 8-23 x ½ ½ Stege 8-23 x Sakskøbing 0-24 x Maribo 8-23 x ½ ½ Rødby x Nakskov 0-24 x * De supplerende præhospitale enheder i Vordingborg og Maribo er skiftesvis bemandet med læge henholdsvis sygeplejerske. Akutlægehelikopteren: Med finansiering fra TrygFonden gennemfører Region Sjælland og Region Hovedstaden en fælles forsøgsordning med akutlægehelikopter. Forsøgsordningen er startet d. 1. maj 2010 og løber i 1½ år. Helikopteren kan bringe en læge frem til skadestedet og kan om nødvendigt transportere patienten til akutsygehus eller til et højt specialiseret sygehus. 3. Rammer for reorganisering af det akutte område Udvalget har fået til opgave at reorganisere det akutte område med udgangspunkt i de ovenfor beskrevne systemer og ressourcer. Målet for en reorganisering af det akutte område er først og fremmest at optimere de akutte tilbud til regionens borgere. En optimering kan dels have et kvalitetsmæssigt sigte og dels sigte mod at forbedre og ensarte tilbuddene og den oplevede service for patienterne. Region Sjællands præhospitale område har gennemgået en række ændringer i forbindelse med ambulanceudbuddet, men der har ikke været taget stilling til placeringen af akut- og lægebiler, som derfor fortsat er placeret som i de tidligere amter. Denne placering er uhensigtsmæssig, dels fordi en del af regionen ikke er dækket af akut- og lægebiler, og dels fordi de nye ambulancekontrakter har betydet en anderledes geografisk placering af en række ambulanceberedskaber. Der en række parametre, som skal vurderes i forhold til at planlægge og organisere det akutte og præhospitale område. Der er en lang række elementer både regionale og nationale som skal tages i betragtning og indtænkes i planlægningen, og samtidig er der en økonomisk dimension, som også skal vægtes i forhold til den service, man ønsker at yde. 10

11 3.1 Nationale krav Der er meget lidt forskningsbaseret viden om effekten af den præhospitale indsats og dermed meget få egentlige studier af den organisering og de ordninger, som i dag findes rundt om i landet. I forlængelse heraf foreligger der ej heller undersøgelser, der sammenkæder den sundhedsmæssige gevinst med de enkelte præhospitale tiltag, således at man kunne vurdere omkostningseffektiviteten i forhold til eksempelvis de avancerede præhospitale ressourcer. Det er derfor svært at give en egentlig facitliste for, hvordan man skal organisere det akutte område og tilbud som gives. Dette konstaterer Sundhedsstyrelsen også i rapporten Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen fra juni 2007, som i stedet har lagt de bedste faglige skøn til grund for en række krav og anbefalinger omkring det præhospitale område. Ligesom den øvrige specialeplanlægning i sundhedsvæsenet forholder Sundhedsstyrelsen sig bl.a. til en række problemstillinger omkring befolkningsunderlag og akut hjælp samt modtagelse af patienter. Rapporten er en del af den samlede specialeplanlægning. Rapporten anbefaler bl.a., at al henvendelse til sygehusvæsenet bør være visiteret, så patienten tilbydes den rette behandling på det rette niveau at der etableres ét landsdækkende telefonnummer til visitationsordningen under almen praksis (lægevagten) at der etableres en konkret sammenhæng og et konkret samarbejde, herunder fælles fysiske lokaliteter, mellem alarmcentral (1-1-2), vagtcentral, præhospitale indsatsordninger, almen praksis, de fælles akutmodtagelser og regionens AMK (Akut Medicinsk Koordination) om disponering, visitation og fordeling af patientkategorier at der etableres nære tilbud i form af skadeklinikker, hvor patienter med mindre og ukomplicerede skader kan behandles. at der etableres en akutlægehelikopterordning som supplement til de øvrige præhospitale indsatsordninger at der etableres telemedicinske muligheder, så der sikres mulighed for præhospital diagnostik og/eller påbegyndelse af behandling Sundhedsstyrelsen har gennem hele specialeplanlægningen fastholdt kravet om befolkningsunderlag for akutte modtageafdelinger på Det forventes ligeledes, at Styrelsen vil søge at få regionerne til at implementere en række af de ovennævnte anbefalinger. Region Sjælland har allerede etableret fælles fysiske lokaliteter for vagtcentralen og AMK i regionens nye vagtcentral i Slagelse. 3.2 Sygehusplanen Med vedtagelsen af en ny sygehusplan for regionen er en reorganisering af det præhospitale område blevet endnu mere relevant. Organiseringen af det præhospitale område er et vigtigt element i den samlede sundhedsplan, og samtidig er en præhospital plan en forudsætning for ansøgning til Kvalitetsfonden om midler til nyt sygehusbyggeri. Det er vigtigt, at en reorganisering af det præhospitale område i forhold til sygehusplanen ses over en længere tidshorisont. De tiltag, der foreslås nu, er ikke nødvendigvis relevante eller optimale om 5-10 år, og det er vigtigt, at de kommende år bruges til at få værdifulde erfaringer med den præhospitale service og få denne optimeret yderligere, så borgerne ikke vil opleve en ringere mulighed for akut hjælp i fremtiden. 11

12 Der skal etableres løsninger, som både er rationelle på kort og lidt længere sigt, og som giver mulighed for løbende tilpasning Sundhedsberedskabsplanen Regionen har sammen med andre myndigheder ansvaret for det samlede beredskab, som igangsættes ved store katastrofer (terror, epidemier eller ulykker med et meget stort antal tilskadekomne). Regionen har særligt ansvar for sundhedsberedskabet, som består af bl.a. beredskabsplaner for sygehusene, ambulancetjenesten og lægemiddelberedskab. Der udestår et regionalt arbejde med en samlet sundhedsberedskabsplan. Denne vil hvile på en kommende præhospital plan Økonomien Det oprindelige opdrag for Bilag A arbejdet var ønsket om en besparelse på området på ca. 30 mio.kr. Det præhospitale område er et driftsområde, hvor tendensen de sidste mange år har været stigende udgifter. Det har i de senere år løbende været nødvendig at tilføre ressourcer til området pga. en støt stigende aktivitet og serviceforbedringer. Således er budgettet hævet med ca. 34 mio. kr. fra 2009 til Det er nødvendigt at vurdere den nytte, som de nuværende ordninger genererer, og vurdere, om denne nytte modsvarer udgifterne hertil. Det er samtidig oplagt at analysere, om de nuværende funktioner kan sammentænkes, og om de nuværende tilbud er tidssvarende eller kan erstattes af andre og mere effektive løsninger. I lyset af den nuværende økonomiske situation er det vigtigt også at foretage en evaluering af nytteeffekten af de forskellige tiltag på det præhospitale område. 3.5 Udkantsområder Region Sjællands geografi giver en særlig udfordring i betjening af befolkningen, som Regionsrådet i alle aspekter er regionens politik har særligt fokus på. Dette er i øvrigt sammenfaldende med, at der fra centralt politisk hold er et øget fokus på sundhedstilbud i landets udkantsområder. Både i forhold til den landsdækkende specialeplanlægning og nedsættelsen af regeringens akutudvalg, er udkantsområderne særlige fokusområder. Med samling af den specialiserede behandling på færre sygehuse i landet, vil borgerne i en lang række geografiske områder få længere til disse behandlingsmuligheder. Dette gælder ikke mindst områder i Region Sjælland. Derfor er en del af kommissoriet for regeringens akutudvalg særligt dedikeret til at sikre en tryghedsskabende præhospital indsats i disse områder og samtidig skabe en service sundhedsmæssigt tilbud som kan håndtere borgernes mere dagligdags behov for sundhedsydelser, f.eks. blodprøvetagning, røntgen, mulighed for at få syet en flænge osv. En del af dette er etablering af en lægehelikopterordning. I forbindelse med Finansloven fra 2009 blev der afsat en pulje på 500 mio.kr. til præhospitale sundhedsløsninger i udkantsområder. Pengene kan bl.a. bruges til at organisere og etablere nære tilbud som f.eks. skadeklinikker og lægehuse i forbindelse med allerede eksisterende sundhedstilbud, eksempelvis sundhedscentre. På denne måde bliver det muligt at sammentænke bemanding og ressourceforbrug. Det er endnu ikke nærmere defineret, hvad pengene kan bruges til, men de foreløbige udmeldinger vedr. puljen er, at denne afsættes til engangsbeløb, formentlig med henblik på anlæg, og at eventuelle tilskud vil forudsætte en bredere sammentænkning af større lægehuse med det præhospitale område samt en øget koordinering af hele behandlingsindsatsen forud for sygehus. 12

13 Udvalget har også haft fokus på udkantsområderne. Region Sjælland har, ligesom de jyske regioner, flere geografiske områder, som kan betegnes som udkantsområder, og det er afgørende for en kommende sygehusstruktur og samling af specialer, at også udkantsområderne har adgang til relevante sundhedsydelser, og at borgerne i disse områder føler sig trygge. Derfor har der også gennem hele processen været fokus på, hvordan sundhedstilbuddene kan planlægges så godt som muligt for borgerne, og samtidig hvordan de allerede eksisterende tilbud kan udnyttes optimalt. Det har således i udvalgets arbejde været vigtigt at drøfte og beskrive følgende problemstillinger: Hvordan kan almen praksis i udkantsområderne højere grad indtænkes i den akutte behandling af f.eks. mindre skader? Kan paramedicinerne på akutbilerne indtænkes i varetagelsen af andre sundhedsrelaterede opgaver i lokalområdet? Hvordan kan samarbejdet om den akutte behandling med kommunerne styrkes? Hvordan kan sundhedspersoner i udkantsområderne understøttes af sparring og konferencemulighed om sundhedsfaglige spørgsmål? Hvordan kan den telemedicinske teknologi bidrage til at øge det faglige indhold i betjeningen af udkantsområder? Der er gennem udvalgsarbejdet opstået en lang række ideer og forslag, som der er behov for at arbejde videre med. Nogle med henblik på afklaring af uddannelsesmæssige muligheder, andre med henblik på dialog med overenskomstparter og andre igen med henblik på undersøgelse af ideernes mulige effekt. Udvalget har også drøftet muligheden for i højere grad at inddrage frivillige i det præhospitale setup. Der findes i dag ikke en ordning, som organiserer frivillige i Region Sjælland, men udvalget anbefaler, at der igangsættes et arbejde, som kan afdække mulighederne for et evt. samarbejde med kommunerne om et nødbehandlerkoncept, herunder uddannelse og vedligehold af kompetencer. Det er afgørende for en evt. realisering af et sådant koncept, at det bliver en del af alarmeringssystemet i Regionen. Der skal ligeledes igangsættes et arbejde omkring etablering af nem adgang til oplysninger om placering af hjertestartere i regionen. 3.6 Etablering af sundhedscentre Der er store forskelle i de akutte tilbud i de 17 kommuner i regionen. Forskelle som skyldes kommunernes forskellige prioriteringer, demografi og geografi. Arbejdsgruppen har kun i begrænset omfang haft mulighed for at inddrage de kommunale tilbud i processen, idet der på nuværende tidspunkt ikke findes et detaljeret og samlet billede af kommunernes akuttilbud. I forbindelse med det videre arbejde med etablering af sundhedscentre, anbefaler udvalget, at det indledningsvis belyses, hvilke kommunale akuttilbud der findes, og at det belyses, hvordan disse evt. kan sammentænkes med regionale akuttilbud. På nuværende tidspunkt er der etableret såkaldte sundhedscentre forskellige steder i regionen. Langt hovedparten af disse er centre, som danner en fysisk ramme om kommunens sundhedsopgaver i forhold til sundhedsloven. Enkelte af disse er organiseret således, at de samtidig danner rammen for en række regionale sundhedsydelser. I et sundhedscenter gives borgeren en entydig indgang til de basale sundhedsydelser i nærmiljøet. Dette giver en oplevelse af sammenhæng i sundhedstilbuddene i nærmiljøet, tryghed ved, at flere sundhedsprofessioner er samlet, øget kendskab til stedet og bedre udnyttelse af borgerens tid. De 13

14 eksisterende sundhedscentre spænder vidt, hvad angår faglig ekspertise, fra alment praktiserende læger til behandlingssygeplejersker, hjemmesygeplejersker, hjemmehjælpere m.v. I Sygehusplan 2010 er det fastlagt, at sygehusene i Kalundborg, Nakskov, Faxe og Ringsted udvikles til sundhedscentre i samarbejde med respektive kommuner i takt med, at sygehusaktiviteten udfases. 4. Vurdering af de avancerede præhospitale enheder Som tidligere nævnt foreligger der kun sporadisk forskningsbaseret viden om indsatsen på det præhospitale område, herunder omkring effekten af den service, som i dag ydes af de avancerede præhospitale enheder. Det er derfor ikke helt nemt at sige noget om eller påvise, hvilken effekt akut- og lægebiler har, om det vil betyde noget, hvis sundhedsfagligt personale vurderer opkaldene til 1-1-2, eller om en helikopter vil have en positiv effekt på overlevelsesmulighederne for svært tilskadekomne patienter. Derfor er den kommende helikopter netop et forsøg, som følges i en forskningsmæssig sammenhæng, og der er knyttet et ph.d. studie til den 1½ årige ordning. Ingen af de nuværende avancerede præhospitale enheder er iværksat eller placeret på baggrund af indsamlede data eller evidensbaseret viden. Der er nu mulighed for at igangsætte systematisk vidensopsamling, som fremadrettet kan danne grundlag for planlægning af området. En af de få danske undersøgelser, som eksisterer, er en medicinsk teknologivurdering af den præhospitale indsats i Frederiksborg Amt fra Undersøgelsen kunne ikke påvise en positiv sundhedsfaglig effekt af akutbiler indsat i områder, hvor der erfaringsmæssigt var lang ambulanceresponstid. Dette skal formentlig ses i sammenhæng med, at akutbilerne i undersøgelsesperioden 1999/2000 primært blev disponeret med henblik på at afkorte responstiden i området og ikke ud fra sundhedsfaglige kriterier. Endvidere viste erfaringen, at ambulancen ofte ankom sammen med akutbilen, og da kompetencer hos redderne på akutbilen stort set svarede til ambulancereddernes, gjorde det ikke nogen forskel. Frederiksborg Amt tog senere konsekvensen af undersøgelsen, således at akutbilerne blev disponeret efter sundhedsfaglige kriterier (til de mest syge patienter) samtidig med, at paramedicinere med et højere kompetenceniveau blev introduceret. Akutbilerne i Fredensborg skabte altså større tryghed i befolkningen, men havde ingen sundhedsfaglig påviselig effekt. Fordi der stort set ikke findes relevante og valide oplysninger om effekten af den præhospitale indsats, har udvalget igangsat en række optællinger og opgørelser i forhold til akut- og lægebilerne i regionen. 4.1 Akutbilerne Akutbilerne i Regionen kørte i ture, og der findes en journal for alle turene. De fleste af akutbilerne i regionen er det meste af tiden bemandet med en ambulancebehandler med særlig uddannelse altså ikke en paramediciner. Kun bilerne i Kalundborg og Nakskov er bemandet med paramedicinere. Næsten 900 journaler er blevet gennemgået mhp. at give et billede af, hvordan bilerne disponeres. I næsten 13 % af turene blev akutbilen afmeldt inden ankomst til skadestedet, eller også var primærambulancen ankommet først, og der blev ikke brug for den ekstra kompetence/ressource 14

15 I ca. 4 % af turene havde akutbilen telefonisk kontakt med en læge (lægebilen eller modtagende afdeling) I ca. 4 % af turene blev patienten hjemme og ville ikke bringes til sygehuset til behandling I næsten 19 % af turene blev akutbilen disponeret sammen med lægebilen. Der kom således både lægebil, akutbil og ambulance til skadestedet Herudover viser gennemgangen, at der i ca. 9 % af turene er givet en behandling, som ikke kunne have været givet af en ambulancebehandler. I de allerfleste tilfælde bestod denne behandling i smertestillende medicin, som kun paramedicinere har kompetence til at give. Dette giver et billede af, at regionens akutbiler i dag langt fra udnyttes optimalt, at visiteringen af netop disse biler kunne være langt bedre, og at en stor del af de opgaver, som akutbilerne sendes til, ville kunne være blevet varetaget af personalet i ambulancerne. 4.2 Lægebilerne Lægebilerne kørte i ture i regionen. Lægebilsorganisationen registrerer en lang række data om de kørsler, som lægebilerne foretager. Et udsnit af disse kan ses nedenfor. Det er dog først fra 2010 blevet muligt at registrere alle data i én database, så derfor findes de nedenstående tal ikke ens for de to tidligere amter. I perioden oktober 2009 kom lægebilerne i det tidligere Storstrøms Amt ud til følgende: Alvorlighedsgrad Ingen sygdom eller skade 3 Let skade eller sygdom, der ikke kræver medicinsk behandling 18 Mindre skade eller sygdom, som kræver medicinsk behandling, men ikke nødvendig indlæggelse 47 Skade eller sygdom, som kræver hospitalsbehandling, ikke livstruende 106 Skade eller sygdom, som er potentielt livstruende 90 Livstruende skade eller sygdom, umiddelbar behandling nødvendig 18 Alvorlige skader eller sygdom med manifest svigt af vitale funktioner 7 Død på skadestedet eller inden for det tidsrum, som tjenesten har ansvar for, også efter genoplivningsforsøg 8 Uoplyst 13 I samme periode har lægebilen vurderet, at dens indsats og behandling af har givet følgende resultat: Status ved ankomst til skadestue Bedring 121 Væsentlig bedring 44 Livreddende 5 Uforandret 70 Forværring 2 Død 10 Uoplyst 20 15

16 Lægebilernes journalerne fra perioden 1. oktober til 30. november har været gennemgået af en af regionens ledende overlæger i anæstesiologi med henblik på at fastslå, i hvor mange tilfælde der efter hans mening har været brug for lægelig kompetence til en patient. Gennemgangen viste, at der ud af de to måneders journaler var 5 journaler, hvor der var brug for lægelig kompetence. I tre af tilfældene blev patienten intuberet. Den egentlige lægefaglige kompetence udnyttes meget få gange, og en del af disse til intubation (skabelse af frie luftveje). 4.3 Kan man konkludere noget ud fra vurderingen? De ovenstående tal giver et indtryk af, at den indsats, de avancerede præhospitale ressourcer i dag varetager, langt fra har den ønskede effekt. Akutbilerne sendes ofte ud til patienter, hvor ambulancen allerede er ankommet, eller hvor lægebilen også er sendt. Det betyder i disse tilfælde, at akutbilen ikke kommer i arbejde. Lægebilen sendes i de allerfleste tilfælde til opgaver, hvor deres lægelige kompetence ikke er nødvendig. Derfor må den sundhedsmæssige effekt af denne særlige lægelige kompetence formodes at være yderst beskeden, hvilket skal sammenholdes med de høje omkostninger, der relaterer sig til lægebilen. 5. Anbefalinger for det fremtidige setup Udvalget har på baggrund af arbejdsgrupperapporterne foreslået en række tiltag og ændringer i regionens akutte setup. Forslagene er begrundet i en samlet optimal udnyttelse af de eksisterende ressourcer samt i ønsket om realisering af det ønskede råderum på 30 mio.kr. Dette vil i sagens natur indebære, at der ses eksplicit på alle ressourcer, deres udnyttelses grad og den forventede sundhedsfaglige værdi i forhold til de udgifter, den enkelte indsats er forbundet med. Udvalgets forslag betyder: et mere ensartet serviceniveau for alle regionens borgere en opgradering af mulighederne for hjælp i udkantsområderne en entydig og kendt adgang for borgerne til akut behandling flere fleksible løsninger for transport Et nyt præhospitalt setup skal ses i sammenhæng med den nye sygehusplan, hvilket betyder, at de løsninger, som etableres nu, ikke nødvendigvis er permanente. Der er brug for, at de præhospitale løsninger hele tiden vurderes i forhold til det behov, som ændringer i regionens sygehus setup medfører. Det foreslåede præhospitale setup skal også ses i sammenhæng med etablering af en lægehelikopterordning på forsøgsbasis. Helikopteren betyder, at næsten alle regionens borgere kan nås af en læge inden for 20 min., og dette vil i mange områder være en opgradering af den nuværende mulighed for hjælp. Virkningen af helikopteren, som er igangsat d. 1. maj, skal vurderes efter 1½ år, og samtidig er vurdering af en fremtidig brug af helikoptere en del af et nationale akutudvalgs opgave. Udvalget anbefaler: Sundhedsfaglig visitation En sundhedsfaglig visitation kan optimere brugen af de præhospitale ressourcer, fordi det er en sundhedsfaglig person som vurderer behovet for hjælp og dermed, hvilke ressourcer som skal 16

17 sendes til en syg eller tilskadekommen. På denne måde bruges ressourcerne mere hensigtsmæssigt, og borgerne får den rigtige hjælp. Udvalget anbefaler, at der etableres en døgndækket sundhedsfaglig visitation. Der er allerede i forbindelse med helikopterprojektet etableret en sundhedsfaglig visitation i Præhospitalt Center, men denne er ikke døgndækket. Det anbefales, at denne gøres døgndækket og permanent med henblik på en bedre visitation af regionens ambulancer og akutbiler. Der etableres i løbet af 2010 en viderestilling af alle sundhedsrelaterede alarmopkald fra 1-1-2, og den sundhedsfaglige visitation skal herudfra disponere de relevante ressourcer. Den akutte medicinske koordinationsfunktion varetages fremover af den sundhedsfaglige visitation på vagtcentralen Det betyder, at den nuværende ordning, hvor lægesekretærer dækker funktionen uden for dagtid, nedlægges. En ordning for lægefaglig back up for den sundhedsfaglige visitation aftales nærmere, så den passer med det øvrige setup i Præhospitalt Center, og forholdene på akutsygehuset i Slagelse. Det vurderes, at den sundhedsfaglige visitation, når den er blevet døgndækkende skal håndtere samtlige sundhedsrelaterede opkald. Dette vil kræve ansættelse af et yderligere antal sygeplejersker og paramedicinere samt sikring af lægefaglig back up som ovenfor beskrevet. Den årlige udgift estimeres til mellem 9 og 10 mio.kr. Det er med tilførsel af driftsbudget muligt at udvide den nuværende funktion, og dette kan gøres inden for en kortere tidshorisont på ca. 12 mdr. Henvendelse ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst Det er afgørende, at regionens borgere ved, hvor de skal henvende sig, når de er blevet akut syge. Det optimale for borgerne vil være én indgang, og med én indgang vil det i langt højere grad end i dag være muligt at guide borgerne til det rigtige tilbud, så de får den optimale hjælp. Danske Regioner har i deres forslag Fremtidens sammenhængende akutsystem fra december 2009 foreslået en fælles landsdækkende akuttelefon. Udvalget anbefaler, at der igangsættes et planlægningsarbejde i forhold til en fremtidig organisering af en sådan akuttelefon, hvor alle akutte henvendelser (med undtagelse af 1-1-2) skal rettes. Et udredningsarbejde vil forudsætte inddragelse af lægevagtsorganisationen, som i dag i henhold til overenskomsten varetager telefonfunktionen. Praktiserende Lægers Organisation kom april 2010 med et politikpapir på akutområdet, som bl.a. indbefatter, at de praktiserende læger fortsat skal varetage den telefoniske visitation af akutte patienter. Politikpapiret opstiller samtidig en række servicemål i forhold til denne opgave, bl.a. at der skal aftales servicemål for den akutte, telefoniske tilgængelighed til lægevagt og almen praksis i dagtiden, at der gennemføres tilgængelighedsundersøgelser én gang årligt, og at der etableres en akutlinje i alle praksis. Udvalget kommer ikke med en entydig anbefaling i forhold til en akuttelefon, men anbefaler, at mulige scenarier og løsninger for etablering af en sådan drøftes mellem regionen og PLO. Visitation, behandling og brug af telemedicin Der etableres flere og bedre telemedicinske løsninger, og disse indtænkes på flere områder end i dag. Telemedicinske løsninger giver mulighed for at få sundhedsfaglig vurdering, næsten lige meget hvor i regionen man befinder sig. På denne måde bliver det med telemedicin muligt at understøtte visitation og behandling i udkantsområder, som er langt fra de store sygehuse. Det foreslås, at der etableres telemedicinske muligheder mellem akutsygehusene, de kommende sundhedscentre, lægevagtskonsultationer placeret uden for sygehusene og de kørende lægevagtsbiler. 17

18 Også de præhospitale ressourcer skal med telekommunikation kunne kobles op på de modtagende akutafdelinger. Med telemedicinske løsninger kan ambulancerne sende målinger, EKG, billeder og sågar videooptagelser til akutafdelingerne, som kan være en del af patientbehandlingen på et meget tidligere tidspunkt end i dag. Ambulancer og akutbiler får på denne måde mulighed for at få lægefaglig backup fra de modtagende læger. Paramedicinerne har ved lægelig delegering fået tildelt en række udvidede kompetencer i forhold til ambulancebehandlere til at vurdere og indlede behandling af akutte tilstande. Paramedicineren kan under lægelig supervision (evt. via telemedicin) få tilladelse til i den konkrete situation at iværksætte visse former for medicinsk behandling, der hidtil har været forbeholdt læger og sygeplejersker. Herudover kan der opstå situationer, hvor paramedicinerne har brug for sparring med en lægelig kompetence i forhold til den igangværende behandling på stedet. Ambulancer Region Sjælland har med de nye ambulancekontrakter sikret et højt serviceniveau på ambulanceområdet i regionen. Dette betyder hurtig hjælp både i forhold ambulancens ankomst og igangsættelse af den sundhedsfaglige indsats. Behandlingen starter, når ambulancen er fremme, og de senere års opkvalificering af ambulancepersonalet betyder, at patienten hurtigt får en kvalificeret præhospital behandling. Udover hurtig ankomst er også køretiden til sygehuset vigtig. Udvalget har forholdt sig eksplicit til responstiderne i de enkelte dele af regionen og sammenholdt disse med køretiden til sygehus, og på baggrund heraf vurderet de konkrete behov for indsættelse af yderligere præhospitale ressourcer i form af akutbiler. Placering af akutbiler Der placeres døgndækkende akutbiler bemandet med paramedicinere i områder med mere end 20 minutters ambulancekørsel til nærmeste akutsygehus. Med henblik på at sikre en akutbilsresponstid på 15 minutter i disse områder, foreslås der placeret 8 akutbiler følgende steder: Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Roskilde, Præstø, Næstved, Stege, Maribo og Nakskov Disse akutbiler vil, fordi de bemandes med paramedicinere og køres i døgndrift, kunne varetage flere opgaver på et højere niveau end de nuværende. Paramedicinere har flere kompetencer og kan på lægelig delegation udføre en række indgreb og behandlinger. 18

19 Placering af akutbiler i områder med Lysegrøn markering: Områder med 10 og 20 minutters køretid med ambulance til akutsygehus Lyserød markering: Placering af akutbiler med dækningsområder inden for 15 minutter Desuden placeres der 8 ambulanceberedskaber med paramedicinere i de fire byer med akutsygehuse. Det betyder, at der samlet i regionen vil være 16 døgndækkede beredskaber med paramedicinere i modsætning til de nuværende to. Ambulancer med paramedicinere øger behandlingsniveauet svarende til en akutbil, og paramedicinernes kompetencer kan bruges til at højne kvaliteten af de interhospitale transporter. Vagtcentralen har til enhver tid oversigt over alle ambulancer og akutbiler og kan disponere disse til steder med det største akutte behov. På denne måde øges brugen af paramedicinere i det præhospitale setup. Paramedicinere har flere kompetencer og kan på lægelig delegation udføre en række indgreb og behandlinger. Det vurderes, at udgiften til døgndækkende akutbiler med paramedicinere og ambulancer med paramedicinere samlet vil medføre merudgifter på omkring 5 mio. kr. 19

20 Lægebiler og sygeplejerskebiler Udvalget har på baggrund af analysen af akut- og lægebilernes aktivitet drøftet denne præhospitale ressources rolle i fremtiden. Samlet set, på baggrund af ambulancernes responstidsniveau, paramedicinernes kompetencer, akutbilsdækningen, nytteværdien versus økonomien forbundet med bilerne, foreslås en udfasning af læge- og sygeplejerskebilerne synkront med etablering af akutlægehelikopteren. Der er igennem udvalgets arbejde stillet spørgsmålstegn ved den sundhedsfaglige og livreddende effekt af lægebilerne. Det er udvalgets opfattelse, at lægebilernes effekt ikke står mål med udgifterne, og at lægeressourcerne ville være bedre anvendt i sygehusregi. Med indførelse af helikopterordningen bliver det nu muligt at nå regionens yderområder inden for ca. 20 min med en læge. Det bliver samtidig muligt at transportere patienter hurtigt til f.eks. trombolysebehandling i Roskilde, under ledsagelse af en læge. KOOL-funktionen varetages af akutlægehelikopteren. Regionens forpligtelse i forhold til Storebælts-beredskabet flyttes til akutsygehuset Slagelse. Der vil ved udfasning af lægebilerne kunne spares ca. 35 mio. kr. Lægevagten Med afsæt i rapporten Evaluering af Lægevagt Sjælland fra 2009 arbejderes der løbende med de anbefalinger til forbedringer af lægevagten, som blev politisk vedtaget i efteråret I samarbejde med vagtlægerne kortlægges behovet for en evt. ændring af organiseringen af ad hoc åbne konsultationer mv. Vagtlægerne er på baggrund af de nuværende erfaringer, allerede kommet med forslag til justeringer, der ligger inden for lægevagtsaftalens opstillede servicemål, herunder, at der sker en opgradering af enkelte lægevagtskonsultationer, så den samlede vagtdækning er bedre funderet på efterspørgslen. Grundlaget for forslagene er lægernes forholds vis beskedne brug af ad hoc konsultationerne, og de logistiske problemer forbundet med brugen. Det er således svært for den visiterende lægevagt at bedømme behovet for en evt. åbning af ad hoc lægevagterne, og dermed fordele lægelige ressourcer hertil. En mere præcis tidsangivelse for konsultationen kan gives til borgeren i de faste konsultationer, da der ellers kan være utilsigtet lang ventetid i de mindre søgte ad hoc konsultationer. Disse erfaringer indgår derfor i rapportens samlede anbefalinger, så den samlede lægevagtsdækning tænkes sammen med de øvrige akutte tilbud (se kortet nedenfor). Herudover har regionen og de praktiserende lægers organisation en dialog om behovet for, at de praktiserende læger i højere grad end i dag varetager visitation og behandling af mindre skader. Disse har tidligere været varetaget i praksis, men der har de senere år været en tendens til, at behandlingen udelukkende foregår på skadestuerne. Der er enighed om, at det er en naturlig opgave for praksis, både i dagtid og uden for dagtid, hvor opgaven varetages af lægevagten. Udvalget anbefaler, at den kørende lægevagt udstyres med samme kommunikationssystem (inkl. GPS-overvågning) som de øvrige præhospitale enheder, og at den tekniske disponering af de kørende lægevagter fremover varetages af regionens vagtcentral i samarbejde med lægevagten. Der indgås aftale med lægevagten herom. På denne måde bliver det muligt for vagtcentralen at se, hvor de kørende lægevagter befinder sig. Dette kan være fordelagtigt for lægevagten, som har tilkaldt ambulance, og samtidig give vagtcentralen mulighed for at kontakte lægevagten, hvis denne befinder sig lige i nærheden af en akut syg borger. 20

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Baggrund Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2010 at igangsætte en kortlægning af det samlede akutområde med henblik

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

STYRKET AKUTBEREDSKAB

STYRKET AKUTBEREDSKAB STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats

Plan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats Udkast til Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Indholdsfortegnelse 1 OVERORDNEDE RAMMER OG MÅLSÆTNINGER FOR SUNDHEDSBEREDSKABET OG DEN PRÆHOSPITALE INDSATS... 4 1.1 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER

KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) OKTOBER 2012 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 4 1.1. Definition

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

SJÆLLAND -. - vi et ';'-Jf a} Budgetaftale 2012. Følgende parter er enige bm nedenstående aftale for budget 2012 for Region Sjælland.

SJÆLLAND -. - vi et ';'-Jf a} Budgetaftale 2012. Følgende parter er enige bm nedenstående aftale for budget 2012 for Region Sjælland. SJÆLLAND -. - vi et ';'-Jf a} Budgetaftale 2012 Følgende parter er enige bm nedenstående aftale for budget 2012 for Region Sjælland Side 1 Budgetaftale 2012 Værdi for borgeren - investeringer i fremtiden

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Region Midtjyllands akutplan

Region Midtjyllands akutplan Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden.

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden. REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 1 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2 bilag Koncern Økonomi Indkøb Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Regionsrådet

Læs mere

MENNESKER OG MULIGHEDER

MENNESKER OG MULIGHEDER MENNESKER OG MULIGHEER Samarbejde med brugere og pårørende Målet for Region Sjællands Psykiatri er at være en helhedspsykiatri, hvor borgeren oplever respekt og sammenhæng, præget af god tilgængelighed

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Baggrund Region Midtjylland og

Læs mere

I budgetaftalen 2015 fremgår det, at Region Sjælland skal etablere én indgang til akutområdet:

I budgetaftalen 2015 fremgår det, at Region Sjælland skal etablere én indgang til akutområdet: Én indgang til akutområdet Introduktion til akutområdet I budgetaftalen 2015 fremgår det, at Region Sjælland skal etablere én indgang til akutområdet: Ved akut sygdom har man et særligt behov for let adgang

Læs mere

Klinik for spiseforstyrrelser

Klinik for spiseforstyrrelser Klinik for spiseforstyrrelser Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at undersøgelse,

Læs mere

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved B &U-psykiatrisk klinik, Næstved Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER

VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER VENTETIDER I AKUTMODTAGELSER AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) MAJ 2012 Side 2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...3 2. Ventetider i akutmodtagelser og akutklinikker...6 2.1.

Læs mere

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter Nr. 5 Ved akut sygdom - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet. 7 2. Principper for organiseringen

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Konkurrencesituationen ved det kommende ambulanceudbud

Konkurrencesituationen ved det kommende ambulanceudbud Dato: 22. januar 2014 Brevid: 2240140 Konkurrencesituationen ved det kommende ambulanceudbud Ambulancetjenesten i Danmark blev første gang konkurrenceudsat i 2008/2009. Tidligere var opgavevaretagelsen

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Roskilde

Psykiatrisk Klinik Roskilde Psykiatrisk Klinik Roskilde Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014

Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014 Akutberedskabet Administrationen Telegrafvej 5 2750 Ballerup Opgang 2, 3. sal Telefon +45 38 69 80 00 Direkte 29997936 Mail akutberedskabet@regionh.dk Web www.regionh.dk/akut CVR/SE-nr: 29190623 Dato:.

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Distriktspsykiatrien Greve

Distriktspsykiatrien Greve istriktspsykiatrien Greve Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Kontakt til skadestue og politi på Brogården

Kontakt til skadestue og politi på Brogården Kontakt til skadestue og politi på Brogården Information om kontaktinfo til: Læge, vagtlæge, skadestue og politi når du laver aktiviteter på Brogården Sådan skal du gøre, hvis du eller en deltager bliver

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse VURDERING AF DEN AKUT MEDICINSKE INDSATS I DANMARK 2005 2005 Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005 Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Sygehusprofiler 2012-2020

Sygehusprofiler 2012-2020 Dato: 3. juli 2012 Brevid: 1797711 Sygehusprofiler 2012-2020 Den vedtagne sygehusplan 2010 er baseret på en sygehusstruktur bestående af akutsygehuse i henholdsvis Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI

DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI Frihed og ansvar Vi vil bevare værdierne Christian Wedell Neergaard 02-09-2013 Valgprogram til Regionsvalg i Region Sjælland 2013 2 Indholdsfortegnelse Forside Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014

FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014 FAGLIG GENNEMGANG AF AKUT- MODTAGELSERNE JUNI 2014 1 2 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 5 1.1 Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger... 5 1.2 Ny sygehusstruktur nye akutmodtagelser... 9

Læs mere

Enstrenget og visiteret akutsystem

Enstrenget og visiteret akutsystem Enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden August 2013 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Enstrenget og visiteret akutsystem Retningslinjer og principper August 2013 Enstrenget og visiteret

Læs mere

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 8.000 ansatte i helsevertikalen - 100 millioner journaler, 600 kunder, 1 million sluttbrukere Clinical Suite VITAE Suite LABKAII emedlink Cross sector Prehospital October

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Akutflow

Projektevaluering. Caretech Innovation. Akutflow 1 Projektevaluering Caretech Innovation Akutflow Deltagere/partnere: Aarhus Universitet Alexandra Instituttet Cetrea Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Herning Aarhus Universitetshospital Regionshospitalet

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

Supplerende oplysninger vedr. flytning af neurorehabilitering og Præhospitalt Center

Supplerende oplysninger vedr. flytning af neurorehabilitering og Præhospitalt Center Dato: 17. april 2013 Brevid: 2031729 Supplerende oplysninger vedr. flytning af neurorehabilitering og Præhospitalt Center Dette notat er udarbejdet på baggrund af drøftelserne på mødet d. 9. april 2013

Læs mere

Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet

Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet Forslag til disponering af 200 mio. kr. til påtrængende udgiftsbehov på sundhedsområdet Styrkelse af det akutte område og beredskab mod overbelægning (5 mio. kr.) I budgettet for 2013 indgår 25 mio. kr.

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

kvaliteten i den danske lægevagtsordning

kvaliteten i den danske lægevagtsordning kvaliteten i den danske lægevagtsordning 2009 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Kvaliteten i den danske lægevagtsordning Sundhedsstyrelsen, 2009 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM

Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM Hvordan og hvem skal lede fremtidens FAM DSS-seminar Onsdag d. 27. februar 2013 Michael Hansen-Nord Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse, FAM, OUH Odense Universitetshospital Sundhedsstyrelsen 1. Færre

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland Evaluering af forsøg med akutlægehelikopter i Region Midtjylland og Region Nordjylland Anne Brøcker (ed.) Susanne Reindahl Rasmussen (ed.) Marie Brandhøj Wiuff Iben Emilie

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 13. december 2011 9. december 2011. Nr. 1150. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. kirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Akut beredskab Forelæsning 1

Akut beredskab Forelæsning 1 Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen:

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011

Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011 Roskilde den 23. maj 2012 Særligt dyre anbringelser i region sjælland 2011 Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af: Dorte Olsen, Kalundborg kommune Leif Stockholm, Region Sjælland Pia Winther, Roskilde

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front

Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser LÆGEFORENINGEN. - speciallægen med i front LÆGEFORENINGEN Behov for mere ensartede fælles akutmodtagelser - speciallægen med i front Alle akutte patienter, der visiteres til de fælles modtagelser, skal tilses af rette læge på rette tidspunkt. Politikpapir

Læs mere

Kendelse i Opmandssag. Praktiserende Lægers Organisation. mod. Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Kendelse i Opmandssag. Praktiserende Lægers Organisation. mod. Regionernes Lønnings- og Takstnævn Kendelse i Opmandssag (FV 2013.0113) Praktiserende Lægers Organisation (advokat Helene Amsinck) mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn (advokat Morten Ulrich) afsagt den 4. februar 2014 - 2 1. Indledning

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande: - Jeg har stor forståelse for lægernes utilfredshed

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande: - Jeg har stor forståelse for lægernes utilfredshed Rundspørge til landets medlemmer af regionsrådene i de fem regioner 121 ud af 204 har gennemført hele rundspørgen Hvor positiv eller negativ er du over for lovforslaget? Meget positiv 51,1% Delvist positiv

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Side 6: Hvordan ser dit amt ud? Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Psykiatrien i Storstrøms Amt modtager patienter fra hele Storstrøms Amt, der har ca. 260.000 indbyggere. Voksenpsykiatrien

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

INVESTERINGSOVERSIGT 2010 - Rådighedsbeløb

INVESTERINGSOVERSIGT 2010 - Rådighedsbeløb INVESTERINGSOVERSIGT - prisniveau budget Hovedkonto 1. Sundhed Sygehusplanen Hovedprojekter Psykiatri i Slagelse (medtages ikke i totalen) 13.200 32 13.232 13.232 0 0 Akut i Slagelse (medtages ikke i totalen)

Læs mere

Det præhospitale område i Region Sjælland

Det præhospitale område i Region Sjælland Det præhospitale område i Region Sjælland En interviewundersøgelse af medarbejdernes perspektiver Notat Sidsel Vinge KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA, Det

Læs mere