Analysestrategi (683/1083) Interaktion som fokus for analyse (701/1100) Fokuseret kodning (609/1009) Opsamlende (677/1077)...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analysestrategi (683/1083)... 24 Interaktion som fokus for analyse (701/1100)... 24 Fokuseret kodning (609/1009)... 25 Opsamlende (677/1077)..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning Nattens udgrænsning af seksualitet (609/1009) (677/1077) (683/1083) (701/1100)... 3 Design... 3 Feltafgrænsning det homoseksuelle natteliv (609/1009)... 4 Undersøgelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt... 6 Ontologi (677/1077)... 6 Epistemologi (683/1083)... 6 Personlig motivation og udgangspunkt... 7 Forskeren som medskaber af viden (701/1100)... 7 Forforståelse (609/1009)... 7 Fokusgrupper (677/1077)... 8 Udvælgelse af informanter og sammensætning af fokusgrupper (683/1083)... 9 Afholdelse af fokusgruppe (701/1100) Strukturering af fokusgruppe (609/1009) Feltarbejde (677/1077) Udvælgelse (683/1083) Opførsel i feltet (701/1100) Fokus i feltet (609/1009) Feltnoter (677/1077) Etiske overvejelser omkring feltarbejde (683/1083) Integration af metoder (701/1100) Præsentation af empiri (609/1009) Validitet Validitet i kvalitativ metode (677/1077) Den valide strategi (683/1083) Etiske overvejelser Makroetiske overvejelser (701/1100) Mikroetiske overvejelser (609/1009) Undersøgelsens etiske grundlag: Stringent pragmatisk tilgang (677/1077) Opsamling (683/1083) Analysestrategi (683/1083) Interaktion som fokus for analyse (701/1100) Fokuseret kodning (609/1009) Opsamlende (677/1077) Analyse Fællesskab, identifikation, distinktion og seksualisering (683/1083). 27 Homoseksualitet som fixpunkt for fællesskaber i natten (701/1100) Spredt om dagen, samlet om natten (609/1009) Maffesoli og Neo- stammer (677/1077) Det overfladiske fællesskab (683/1083) Det flydende fællesskab (701/1100) Opsamlende (609/1009) Persona og identifikation (677/1009) Den seksualiserede nat (683/1083) Scoringer og heteroseksuelle (701/1100) Nattelivets betydning for det personlige seksualitets narrativ (609/1009) Opsamlende Persona (677/1077) Seksualitetens ambivalens (683/1083) Henning Bech og den moderne urbane seksualitet (701/1100)

2 Den gennemsyrende seksualisering som begrænsende og mulighedsskabende (609/1009) Mere end umiddelbar socialitet (677/1077) At beskrive et mangfoldigt miljø med en binær kode (683/1083) Thornton om subkulturel kapital og autencitet (683/1083) Differentieringer og interne hierarkier (701/1100) Distinktionerne i den konkrete homoby (609/1009) Konklusion (609/1009) (677/1077) (683/1083) (701/1100) Litteraturliste Bilagsoversigt

3 Indledning Nattens udgrænsning af seksualitet Københavnere har et åbent sind, er afslappede og tolerante mennesker, og hovedstaden har længe været en legeplads for biseksuelle, homoseksuelle og transseksuelle danskere og udlændinge. Her er der plads til alle, uanset hvem du er. (web1). Sådan skriver Wonderful Copenhagen, som er en netværksorganisation, hvis formål er at fremme ferie- og erhvervsturismen i regionhovedstaden (web2), på deres hjemmeside GayCopenhagen. Dette er et eksempel på, hvordan København i mange sammenhænge bliver fremstillet som en by præget af mangfoldighed og tolerance. Det lader til, at Københavns kommune har taget fortællingen til sig og har udnævnt en del af Københavns Rådhusplads til Regnbuepladsen. Regnbuen er et symbol, som pryder mange facader i København for at symbolisere seksuel mangfoldighed. Socialdemokraternes teknik- og miljøordfører Jakob Hougaard udtaler om den nye Regnbueplads: Vi er glade for at være med til at hylde det særlige københavnske frisind ( ) (web3). Vi, i forskningsgruppen, er selv københavnere og oplever også vores by som værende progressiv i forhold til seksuel ligestilling og det københavnske byliv som tolerant. Vi undrer os dog over, at seksualitetens betydning tilsyneladende forandres om natten. Når natten falder på, og byen vågner, udkrystalliseres og ekspliciteres homoseksuelle orienteringer, og der findes pludselig homoseksuelle barer, klubber og fester. Vi finder det interessant, hvordan der eksisterer et natteliv, som vi fire heteroseksuelle sociologistuderende ikke kender. Vi er ikke engang inviteret. Denne undersøgelse tager således udgangspunkt i følgende problemstilling: Hvordan forhandles og italesættes natlige fællesskaber, der centrerer sig omkring homoseksuel orientering, og hvorledes fremstilles disse fællesskaber som præget af sociale differentieringer på baggrund af seksualitet? Design Således er undersøgelsens problemstilling blevet præsenteret. I det følgende vil vi præsentere undersøgelsens design. Indledningsvis vil undersøgelsens videnskabsteoretiske grundlag vil blive udfoldet. Her vil vi argumentere for, hvordan undersøgelsen har et socialkonstruktivistisk udgangspunkt, hvorfor vi vil fokusere på sociale handlinger og 3

4 interaktioner for at opnå viden om emnet. Således følger en feltafgrænsning, hvor vi vil uddybe vores beslutning om at undersøge det homoseksuelle festmiljø i København og forklare, hvordan undersøgelsens informanter således var med til at definere feltet for undersøgelsen. Vi vil derefter redegøre og argumentere for, hvordan vi har valgt at anvende fokusgrupper i kombination med feltarbejde som metodiske værktøjer for undersøgelsen, og præsentere den indsamlede empiri. Herefter vil vi argumentere for måden, hvorpå vi har sikret validitet og redegøre for de etiske overvejelser, vi har gjort os omkring undersøgelsen. Som opsamling på undersøgelsens design vil vi uddybe analysestrategi, som tager afsæt i et interaktionistisk perspektiv. Herefter vil vi analysere det indsamlede empiri ved inddragelse af teori af Michel Maffesoli, Sarah Thornton og Henning Bech. Analysen vil blive indledt af en mere dybdegående læsevejledning. Feltafgrænsning det homoseksuelle natteliv I det følgende afsnit skildres det, hvordan feltet er blevet afgrænset, og hvilke overvejelser der har ligget til grund herfor. Undersøgelsen fokuserer på det homoseksuelle festmiljø i København. Vores interesse er festen i mere abstrakt forstand. Vi er dermed ikke interesseret i specifikke steder, men i højere grad den måde, hvorpå festen fremstilles og italesættes af informanterne. Netop derfor har vi ladet informanterne definere den mere konkrete del af feltet. De specifikke barer og fester, som indgår i undersøgelsen, er således blevet defineret af informanterne. I praksis består feltet af en håndfuld barer og diskoteker i København, samt tilbagevendende offentlige fester. Festerne og barerne er enten steder, der har en erklæret homoseksuel profil, eller blot tiltrækker en stor andel af homoseksuelle. Vi har således afgrænset undersøgelsesfeltet til et abstrakt begreb om 'festen' i det homoseksuelle natteliv, og netop derfor har vi undladt at specificere konkrete steder over for informanterne. Dette valg har bidraget til, at vi har opnået viden om de fester og barer, som informanterne fandt interessante. Omvendt kan der dog være steder i det homoseksuelle natteliv, som vi ikke har opnået viden om. Vi har vurderet, at det ville give undersøgelsen stærkere empiri, hvis vi lod informanterne have indflydelse på den mere konkrete del af feltafgrænsningen, fordi vores interesse er, hvordan nattelivet og festen italesættes, og ikke hvordan bestemte steder, barer og diskoteker fungerer. Samtidig 4

5 har det vist sig, at informanterne uafhængigt af hinanden henviser til mange af de samme steder i nattelivet. I analysen vil der blive refereret til Kødbyen og Studiestrædekvarteret. Dette er to kvarterer i København, hvor der ligger mange barer og klubber, og ifølge informanterne er det homoseksuelle festmiljø tæt knyttet til disse områder. De to områder bliver beskrevet som havende hver deres distinkte karakter, og når der bliver talt om eksempelvis Studiestrædekvarteret, er der altså tale om det miljø, der knytter sig til flere forskellige barer i kvarteret. I praksis har det vist sig, at det homoseksuelle natteliv ofte er opdelt mellem mænd og kvinder. Således findes der barer for homoseksuelle mænd og barer for homoseksuelle kvinder. På trods af dette betragter vi det homoseksuelle natteliv samlet. Dette skyldes, at vi ser klare fællestræk i både de mandlige og kvindelige informanters fremstillinger af nattelivet, og at både homoseksuelle mænd og kvinder har en minioritetsseksualitet i nattelivet. Dette viser sig yderligere i kraft af, at de mandlige informanter også refererer til lesbiske fester, og omvendt. Således har denne undersøgelse fokus på, hvordan natten udgrænser visse seksualitetsformer. Set i dette perspektiv mener vi, at det er relevant at betragte det homoseksuelle natteliv samlet, på tværs af køn. 5

6 Undersøgelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt Ontologi Denne undersøgelse tager udgangspunkt i en præmis om, at mennesket er socialt, og at de individuelle og sociale omstændigheder ikke kan adskilles fra hinanden (Gubrium & Holstein 2000:100). Undersøgelsen har således en socialkonstruktivistisk ontologi. Vi betragter betydninger og meninger som relationelt betingede størrelser, der konstrueres igennem interaktionen. Således forstår vi altså ikke et karakteristikum som homoseksualitet som en fast defineret størrelse, men derimod som et socialt konstrueret begreb, der tilskrives mennesker med en bestemt adfærd og bestemte seksuelle præferencer. Denne antiessentialistiske ontologi afviser altså ideen om, at selvet har en fast kerne, der står udenfor det sociale (Gubrium & Holstein 2000:102). Mennesket kan ikke adskilles fra det samfundsmæssige og sociale, og meningskonstruktioner skabes i og af den sociale kontekst. Den sociale kontekst rummer både de aktører, der indgår i interaktionen, deres respektive baggrunde, den historiske kontekst og de praktiske forhold, der måtte præge interaktionen (Gubrium & Holstein 2000:103). Det er således vores overbevisning, at forskellige kontekster endvidere skaber forskellige muligheder for interaktion, identifikation, fællesskaber, identitet og handling. Vores fokus på interaktionen skal dog ikke forstås således, at vi helt afviser, at der skulle eksistere en verden uden for interaktionen. Ud fra et perspektiv om at mening konstrueres i interaktion, er vi i højere grad interesseret i fremstillinger og italesættelser, end essenser. Ifølge dette ontologiske udgangspunkt vil begrebet homoseksualitet altså også blive tilskrevet forskellige forståelser og meninger i kraft af den sociale kontekst. Det, vi betragter som viden, er altså det, der konstrueres i interaktioner. Epistemologi Således er det blevet beskrevet, hvordan vi i denne undersøgelse betragter mennesket som socialt, og hvordan mening skabes gennem den sociale interaktion, betinget af konteksten. Næste spørgsmål bliver da, hvordan vi opnår viden omkring disse interaktioner (Mason 2002:16). Det sker ved at opsøge og iscenesætte disse interaktioner. På den måde bliver vi aktive medskabere af den viden, vi gør til genstand for analyse. Den viden, vi kan få adgang til, er således præget af forskellige personers fremstillinger af dem selv og andre, samt forhandlinger omkring hvad der er legitimt og meningsfuldt. Det er disse fremstillinger og forhandlinger, vi er interesserede i. Undersøgelsen søger i mindre grad at finde frem til essensen eller oplevelsen af det homoseksuelle festmiljø. I stedet er fokus på at undersøge italesættelsen af og forhandlingerne omkring, hvordan den fælles homoseksuelle orientering 6

7 fungerer som samlende punkt for natlige fællesskaber. Vi tror altså på, at vi kan undersøge logikker bag ved fænomenet ved at se på, hvordan fænomenet fremstilles og italesættes i interaktioner mellem os selv og feltet, samt internt i feltet. Det betyder i praksis, at vores analysestrategi bærer præg af et symbolsk interaktionistisk fokus. Således vil vi belyse problemstillingen ved at fokusere på blandt andet fremstillinger og forhandlinger og således blotlægge de logikker, der konstrueres i feltet (Järvinen 2005:40). Denne analysestrategi uddybes senere i undersøgelsen. Personlig motivation og udgangspunkt Forskeren som medskaber af viden Antagelsen er altså, at undersøgelsens materiale er formet af intervieweren og interviewpersonen i fællesskab og præget af interaktionen i selve interviewsituationen. (Järvinen 2005:29). Ovenstående citat viser, hvordan interaktionistisk forskning beror på en grundlæggende præmis om, at forskningen aldrig er fri for forskerens indblanding. Forskeren er medproducent af viden, og således er det ikke muligt at sætte forskernes forforståelse i parentes (Järvinen 2005:29). I denne undersøgelse vælger vi i stedet at benytte vores forforståelse aktivt. At benytte sin forforståelse aktivt vil for os sige at gå ind i feltet med en erkendelse af, at forskeren uanset hvilken metode, man observerer eller interviewer efter, er medskabende af interaktionen. Ud fra et interaktionistisk synspunkt finder vi det ikke meningsfyldt at forsøge at skjule vores forforståelse, derimod må også forskerens meningskonstruktioner tages med i betragtning igennem undersøgelsen. Forforståelse I det følgende afsnit vil vi redegøre for vores forforståelse og vores personlige motivation, som har været styrende for vores tilgang til feltet. Forud for undersøgelsen har vi haft en idé om, at det homoseksuelle natteliv på en eller anden måde har karakter af et miljø eller fællesskab, hvor folk mødes omkring mere end sex. Samtidig har vi været af den opfattelse, at det homoseksuelle natteliv, i kraft af sin erklærede seksualitet, bliver betragtet som et meget seksualiseret sted. Således er denne undersøgelse motiveret af et forsøg på at komme 7

8 ud over en common sense forståelse af det homoseksuelle natteliv, som et sted hvor folk kun tager hen for at score. Samtidig har vi haft en forventning om, at det homoseksuelle natteliv står i tæt relation til det heteroseksuelle natteliv. Ud fra en idé om, at minoriteten nødvendigvis står i relation til majoriteten, har vi en forventning om, at det homoseksuelle natteliv defineres i forhold til det heteroseksuelle natteliv. Vores undersøgelse er med andre ord præget af et ønske om at nuancere det, vi opfatter som et stereotypt billede af det homoseksuelle natteliv. Således har undersøgelsen til en vis grad et emancipatorisk sigte, idet vi har et håb om at kunne nedbryde fordomme omkring homoseksuelle. Da disse interesser har været en del af motivationen for undersøgelsen, har de haft betydning for undersøgelsens metodiske design og teoretiske fokus. Vi har dog samtidig også ladet os overraske over fænomenets kompleksitet, blandt andet med hensyn til distinktioner internt i feltet. Vi har valgt at eksplicitere vores erkendelsesledende interesser med den begrundelse, at det er umuligt at foretage en undersøgelse uden at lade sig påvirke af egne holdninger og interesser. Fokusgrupper Vi vælger at benytte fokusgrupper som det primære metodiske værktøj for vores undersøgelse. Fokusgruppemetoden skaber mulighed for, at informanterne kan sammenligne og forhandle deres opfattelser og fremstillinger af feltet. Således giver fokusgruppen, som metodisk værktøj, os mulighed for at udfolde og blotlægge de logikker og sociale meningskonstruktioner, der findes og udspiller sig (Halkier 2010:123). I fokusgruppen konstrueres data således i interaktionen og giver altså adgang til noget andet og mere end summen af informanternes individuelle holdninger (Bohnsack 2004:215). Dermed er det også interaktionen, og herunder de forhandlinger, fremstillinger og narrativer, som forekommer i fokusgruppen, der er udgangspunktet for vores analyse (Demant 2006:134). Ved at benytte os af fokusgruppeinterviewet opstiller vi så at sige et kunstigt socialt rum. Hermed må informanternes samtaler karakteriseres som socialt performative, idet de er et produkt af den specifikke interviewsituation. Vores analyse vil således tage sit udgangspunkt i det sagte, og måden hvorpå interaktionen forløber (Halkier 2010:122). Den sociale interaktion i fokusgrupperne er altså afgørende for vores produktion af data, og 8

9 sammensætningen og struktureringen af fokusgrupperne er derfor af betydning for undersøgelsen (Halkier 2010:124). Udvælgelse af informanter og sammensætning af fokusgrupper Vi vælger at udføre 3 fokusgrupper, med 3 informanter i hver fokusgruppe. Informanterne har vi fundet gennem vores personlige sociale netværk. I øvrigt har vi været på feltarbejde med nogle af de informanter, som også deltager i en fokusgruppe, og forskningsgruppens medlemmer har derfor på forhånd relationer til mange af informanterne. To af fokusgrupperne består af piger og bliver sammensat således, at informanterne i den enkelte gruppe er venner eller kender hinanden i forvejen. Vi er af den overbevisning, at trygheden ved informanternes relation er vigtig, da denne vil genere en mere afslappet stemning og sikre, at alle informanter vil deltage i samtalen (Halkier 2010:125). Desuden anser vi det som en stor styrke, at informanterne kan uddybe hinandens perspektiver på baggrund af deres fælles oplevelser og erfaringer (Halkier 2010:125). En af fokusgrupperne er forholdsvis homogen, idet informanterne er temmelig jævnaldrene og ofte fester sammen og derved har erfaring med den samme del af det homoseksuelle festmiljø. For at undgå at samtalen bliver for indforstået, indleder vi samtalen med at fortælle informanterne, at vi har et meget begrænset kendskab til feltet. Således er informanterne opmærksomme på at uddybe deres fremstillinger tilstrækkeligt, så vi som forskningsgruppe kan følge beskrivelserne. Den tredje fokusgruppe består af drenge, som ikke kender hinanden på forhånd. Vi vælger at sammensætte fokusgruppen således, fordi de homoseksuelle drenge, vi tog kontakt til, ikke havde en vennegruppe, som de betragtede som en del af det homoseksuelle festmiljø. Vi vælger derfor at lade feltets præmisser være styrende for sammensætningen af fokusgruppen (Halkier 2010:124). 9

10 Afholdelse af fokusgruppe Fokusgrupperne bliver afholdt hjemme hos enkelte af forskningsgruppens medlemmer. Da vi er kommet i kontakt med informanterne gennem vores personlige netværk, finder vi, at det vil forekomme iscenesat at afholde fokusgrupperne i meget formelle rammer. Det er vores forventning, at dette vil medføre, at både forskningsgruppens medlemmer og informanterne vil bruge unødvendigt meget energi på at opretholde den formelle stemning for, at vi som forskningsgruppe, ikke vil tabe ansigt. Desuden er emnet potentielt følsomt ladet, og vi vælger derfor at afholde fokusgrupperne i trygge og mindre formelle rammer. Moderators rolle Ved hver fokusgruppe er der to moderatorer til stede; en primær moderator (moderator 1), der indleder og styrer samtalerne, og en sekundær moderator (moderator 2), der har ansvar for lydoptagelsen, holder øje med tiden og hjælper med at holde overblikket og komme med uddybende spørgsmål. Moderatorernes funktion er således at sætte og styre rammen for fokusgruppens samtale, men samtidig at skabe et åbent socialt rum for interaktionen (Halkier 2010:127). Moderatorerne indgår altså aktivt i fokusgruppen som en rammesættende samtalepartner, der hjælper interaktionen på vej, og det er således vigtigt at pointere, at moderatorerne er med til at genere den data, som danner grundlag for undersøgelsens analyse (Mason 2002:52). Som skrevet har forskningsgruppens medlemmer relationer til flere af informanterne på forhånd. Vi vælger dog at fordele moderatorrollerne således, at moderatorerne ikke har nære bekendte blandt informanterne af den fokusgruppe, de skal moderere. Dog har flere af moderatorerne truffet informanterne af fokusgruppen før, eksempelvis igennem feltarbejdet. Således eksisterer der en fælles referenceramme mellem moderatorerne og informanterne, som giver mulighed for at referere eller spørge ind til specifikke forhold i det homoseksuelle festmiljø. 10

11 Strukturering af fokusgruppe For at skabe bedst mulige forhold for den sociale interaktion og den generede data, er fokusgrupperne struktureret efter en interviewguide, der sætter nogle overordnede rammer for fokusgruppens forløb. Da det er vores ønske, at informanterne i så vid udstrækning som muligt skal have ejerskab over dialogen, således at de komplekse sociale dynamikker har bedst mulighed for at udfolde sig, er guiden udformet forholdsvis åbent (Halkier 2010:126). Fokusgruppen er bygget op omkring en øvelse, hvor informanterne på et brainstorm-ark sammen skal beskrive og tegne en typisk fest i det homoseksuelle festmiljø. Med øvelsen som udgangspunkt for samtalen har vi mulighed for at sætte de overordnede rammer for samtalen og forløbet, men samtidig overlade styringen af det indholdsmæssige i samtalerne til informanterne. Brainstormarket, der danner grundlag for øvelsen, ses nedenfor: Billede 1: Grafisk fremstilling af brainstormarket, der danner grundlag for fokusgruppeøvelsen. 11

12 Arket er placeret på bordet, som informanterne af fokusgruppen sidder omkring, og alle informanter bliver forsynet med en tusch hver, så de nemt kan tegne på arket. Først beder moderatoren informanterne om at beskrive en typisk fest i det homoseksuelle miljø ved hjælp af den på forhånd optegnede tidslinje. Informanterne bliver bedt om at skrive alt på fra aftenens start til det tidspunkt, de går i seng; hvordan de typisk starter aftenen, hvem de tager i byen med, hvilke steder de tager hen, hvilke typer fest det er, hvem der fester der, hvad man laver til festerne, og så videre. Således bliver informanterne i konkret forstand bedt om at udarbejde en fælles fremstilling af det homoseksuelle festmiljø, hvilket giver informanterne grundlag for at sammenligne og forhandle erfaringer og holdninger (Halkier 2010:133). For at anerkende informanternes personlige fremstilling, og for at sikre at interaktionen ikke låser sig fast, fortæller vi desuden informanterne, at de bare skal skrive forskellige versioner på, hvis de ikke er enige (Halkier 2010:128). Dernæst bliver informanterne bedt om at beskrive, hvad de godt kan lide ved den type fest, der er blevet illustreret i tidslinjeøvelsen, og om at skrive eller tegne det ind i feltet det fede. Og slutteligt bliver de bedt om at beskrive det, de oplever som negativt ved den slags fester, som de har beskrevet, og om at skrive det ind i feltet det nederen. Disse felter på brainstormarket fungerer som afsæt til at diskutere informanternes fremstilling af den typiske fest i det homoseksuelle miljø, i forhold til andre typer fester. Desuden bringer denne øvelse samtalen op på et mere abstrakt plan, således at de subtile og underlæggende logikker, holdningsmæssige og kvalitative dele af fremstillingen bliver ekspliciteret og udfoldet yderligere (Halkier 2010:132). I interviewguiden har vi opstillet nogle hjælpepunkter til hver deløvelse, som moderatoren kan benytte til at hjælpe interaktionen på vej, hvis det bliver fundet nødvendigt. Hensigten, med at tage udgangspunkt i øvelsen, er at fremme interaktionen og de fælles forhandlinger mellem informanterne (Halkier 2010:132). Med øvelsen som værktøj og udgangspunkt for samtalen undgår vi, at samtalen udvikler sig til en klassisk interviewsituation, hvor forskeren spørger, og informanten svarer. Informanterne har ejerskab over arket og således også over interaktionen. Således er der blevet gjort rede og argumenteret for vores valg af fokusgrupper som metodisk værktøj til at indsamle empiri. Derudover har vi også benyttet os af feltarbejde, hvilket vil blive uddybet i følgende afsnit. 12

13 Feltarbejde Som et supplement til fokusgrupperne vælger vi at lave feltarbejde. Da vi er interesserede i at undersøge, hvordan nattelige fællesskaber konstrueres, er det oplagt at bevæge os ud i natten og deltage i de interaktioner, der udspiller sig i feltet. Mason beskriver netop, hvordan feltarbejde er velegnet, hvis man er interesseret i interaktioner, opførsel og handlinger i store samlinger af mennesker, og hvordan en bestemt kontekst kan skabe mulighed for en bestemt form for socialitet (Mason 2002:85). Feltarbejdet giver os således en mulighed for at forstå, hvilke meningskonstruktioner der findes i feltet, og hvordan disse kommer til udtryk igennem sprog, handlinger og opførsel. William Whyte beskriver i Appendiks A til sit etnografiske studie Street Corner Society, at det kan være gavnligt at observere og være til stede, frem for at bede informanter forklare det hele (Whyte 1993:303). Således bruger vi desuden feltarbejdet til at få et helt grundlæggende kendskab til undersøgelsens felt og emnet, som vi har en ganske begrænset viden om, og erfaring med, på forhånd. Vi bruger ikke blot feltarbejdet til at observere, idet vi også deltager aktivt i feltet, blandt andet ved at følges med informanter til fest og tale med personer, vi møder. Mason beskriver, at faren ved at hænge ud i feltet er, at data kommer til fremstå naturlig (Mason 2002:90). Jævnfør vores interaktionistiske udgangspunkt, forstår vi feltarbejde, ligeså vel som andre sociologiske metoder, som en proces, hvor forskeren er medkonstruerende af data (Järvinen 2005:29). Vores feltnoter er således et udtryk for subjektive forhandlinger omkring mening, og netop disse forhandlinger er interessante at analysere. Feltarbejdet har således en dobbeltfunktion. Feltnoterne indgår som subjektive meningskonstruktioner, vi kan analysere på, i lighed med transskriptionerne af fokusgruppeinterviewene, og er således det primære formål med feltarbejdet. Feltarbejdet giver os yderligere en grundlæggende forståelse af feltet, som det ikke er muligt at beskrive i feltnoterne. Feltarbejdet bidrager dermed yderligere til en uudtalt forståelse af feltet, som præger vores blik. Vi finder det analytisk stærkt at gøre vores feltnoter til genstand for interaktionistisk analyse, således at vi sikrer at det, der umiddelbart kan fremstå som subjektive oplevelser og følelser, analyseres som meningskonstruktioner, der er betinget af den sociale interaktion, som de er baseret på. 13

14 Udvælgelse I det følgende afsnit argumenteres for udvælgelsesstrategien til feltarbejde. Vi har haft en overordnet strategi om at blive taget med i byen af informanter og tage derhen, hvor de gerne ville. Vi har undervejs revideret udvælgelsesstrategien for feltarbejdet, mere om dette nedenfor. Vores strategi har som udgangspunkt været, at vi ønskede at blive taget med i byen og til fester af de informanter, vi senere skulle have en fokusgruppe med. Ved at følges med informanter ville vi få en særlig indgang til fester og barer i kraft af, at det ville ske på informanternes præmisser. Feltarbejdet ville således være udgjort af deres konkrete præsentation af feltet. Ydermere ville vi have en fælles referenceramme i fokusgruppeinterviewet, således at vi kunne spørge ind til de ting, informanterne snakkede om. Strategien viste sig dog at have visse praktiske udfordringer. Ud af de tre feltarbejder er det ene en større fest for lesbiske, som vi bliver inviteret til af informanterne i fokusgruppe 3. De to andre feltarbejder foretager vi uden følgeskab af informanter. Vi erfarer, at informanterne ikke er vant til at planlægge deres byture og fester på forhånd kun når der er tale om større enkeltstående arrangementer, ligesom den fest vi blev inviteret med til af nogle informanter. Derfor foretager vi et metodisk valg om at udvide vores udvælgelsesstrategi til at fokusere på at tage hen til de steder, som vores informanter har anbefalet med eller uden informanterne. Vi vurderer, at det er centralt for undersøgelsen at lave feltarbejde på de steder, som vores informanter har nævnt, da vores informanter har nævnt personlige oplevelser, logikker og meningskonstruktioner, som vi finder væsentlige at undersøge. Her fortæller Amanda for eksempel om, hvordan hun opfatter en bestemt homobar som et lukket sted: ( ) jeg syntes fandeme det var lukket, når jeg kom på [homobaren], og jeg følte virkelig det var sådan at man blev stirret ud af døren, altså nærmest, nogle gange. (FG1: ). 14

15 Opførsel i feltet I forbindelse med feltarbejdet vælger vi, at ingen personer i feltet skal tabe ansigt af vores tilstedeværelse i feltet (Järvinen 2005:30). Således skal den enkelte forsker gøre, hvad der virker passende og acceptalt i forhold til feltet, dvs. hvis man danser, danser vi, ligesom vi også drikker alkohol, hvis det er det, man gør. Dette valg skyldes to grunde: for det første af etiske hensyn. Da vi kommer med til deres fest, forsøger vi derfor at deltage i den sociale begivenhed så godt som muligt. For det andet vurderer vi, at det ikke vil bidrage til vores empiriindsamling at udfordre feltet eller opføre sig anderledes end de andre gæster på barerne og diskotekerne. Vores valg omkring opførsel i feltet hviler desuden på en præmis om, at vi, ved vores blotte tilstedeværelse og deltagelse, er medskabere af det, vi siden betragter som data. Fokus i feltet Under vores feltarbejde fokuserer vi på to forskellige ting. For det første på hvad der sker, således et deskriptivt syn på feltet. Og for det andet hvordan normer, praksisser og interaktioner kommer i spil i feltet. Her fokuserer vi både på det folk siger og gør, og således betragter vi interaktion som mere end sprog, eksempelvis også handlinger (Järvinen 2005:27). Feltnoter For at kunne interagere med andre i feltet, og for bedre at kunne koncentrere os om at være til stede i feltet, vælger vi at skrive feltnoter retrospektivt. Feltnoterne bliver således skrevet dagen efter feltarbejdet. Feltnoterne er en kronologisk beskrivelse af nattens forløb. Der er en risiko for, at nogle ting vil blive glemt i løbet af natten, men vi vurderer, at det giver stærkere data at koncentrere sig fuldt ud om at være til stede i feltarbejdet. Vores feltnoter kan primært karakteriseres som det Lars Nørr Mikkelsen beskriver som deskriptive feltnoter (Mikkelsen 2013:3). Vi lægger vægt på en flydende og sammenhængende tekst, hvor jeg'et ikke skjules. Dette skyldes, at vi ikke betragter feltnoter som en objektiv beskrivelse af de steder, vi besøger, men derimod som en subjektiv meningskonstruktion af en nat i feltet. 15

16 Etiske overvejelser omkring feltarbejde Vi har den overordnede etiske tilgang til feltarbejde, at vi ikke vil lyve. Vi vælger yderligere at bestræbe os på at fortælle alle, vi taler med undervejs, at vi er på feltarbejde. Således er de folk, vi taler med, bevidste om, at vi er i gang med en undersøgelse, og at det, de siger til os potentielt, kan indgå i denne. Vi har dog ikke oplevet, at nogen frabad sig dette, og vi har således erfaret, at vores åbenhed ikke har skadet vores dataindsamling. Som nævnt lader vi os inspirere af William Whytes, hvis metode i Street Corner Society har mødt en del kritik (Ryen 2002:22). Whyte kritiseres for at lægge for meget vægt på en enkelt informant, og dermed har sat denne i en skidt situation i forhold til resten af feltet. Ligeledes kritiseres Whyte for at involvere sin informant for meget i diskussion af observationer og analytiske pointer (Ryen 2002:22f). Dette skader både informanten og den videnskabelige validitet, da undersøgelsen kan blive for indlejret i informantens forståelse af fænomenet. Således baserer vi i denne undersøgelse ikke hele vores indføring i feltet på én enkelt informant, ligesom vi ikke diskuterer vores analyse med informanter. Vi bestræber os således på en åbenhed over for vores informanter, samtidig med at vi forsøger at opretholde et kritisk udefra syn på fænomenet. Integration af metoder Således har vi redegjort og argumenteret for vores valg af fokusgrupper og feltarbejder som undersøgelsens metode. Fokusgruppemetoden fordrer i høj grad forhandlinger og sproglige fremstillinger imellem informanterne og forsyner os således med meget koncentreret data, mens feltarbejdet giver os mulighed for at erfare, hvilke sproglige, såvel som ikke-sproglige, interaktioner, der udspiller sig i feltet. For at integrere metoderne rent teknisk og ontologisk, således at den producerede empiri giver mening i henhold til hinanden, lader vi vores interaktionistiske analysestrategi gennemsyre både struktureringen af fokusgrupperne og vores blik i feltarbejdet, således at der findes et gennemgående fokus på interaktioner, selvpræsentationer, fremstillinger og forhandlinger (Mason 2002:35). Det er sådan, at kombinationen af fokusgruppemetoden og feltarbejdet udgør en force for undersøgelsens design, idet kombinationen forsyner os med et mere dybtgående kendskab til feltet og giver os mulighed for at belyse problemstillingen fra flere vinkler (Mason 2002:33). 16

17 Præsentation af empiri Således har vi redegjort og argumenteret for vores brug af henholdsvis fokusgrupper og feltarbejde som metodiske værktøjer i undersøgelsen. I det følgende vil vi præsentere den indsamlede empiri. Vi gennemførte tre fokusgrupper med tre informanter i hver, hvor alle informanterne fester i det homoseksuelle festmiljø. Fokusgruppe 1 var sammensat af Cecilie på 18, Amanda på 24 og Liv på 25 år. Informanterne anser hinanden som veninder eller bekendte. I fokusgruppe 2 deltog drengene Jon på 21, Emil på 22 og Mads på 23 år. Disse informanter kender ikke hinanden i forvejen. Fokusgruppe 3 var sammensat af pigerne Lea, Anna og Signe, der alle er 23 år gamle og er venner i forvejen. Transskriptioner af fokusgrupper refereres til således igennem hele undersøgelsen: (FGX:sidetal,linjetal-sidetal,linjetal). Eksempelvis ser citatet fra fokusgruppe 2 på side 29 linje således ud: (FG2: ). Vi foretog i alt tre feltarbejder. Til det første feltarbejde mødtes to af forskerne med informanterne Lea og Anna på et bodega og diskuterede blandt andet forskellige dele af det homoseksuelle miljø med dem, i en situation der af og til mindede om et uformelt interview. Anna og Lea var også informanter i fokusgruppe 3. Derefter fulgtes forskerne med dem til en stor pop-up fest for lesbiske - altså et koncept, der er tilbagevendende, men ikke fast. Til festen stødte endnu et medlem af forskningsgruppen til og deltog. Feltarbejdet startede lørdag og varede fra kl. 21 til 05 om natten. Det andet feltarbejde blev udført af tre forskere, og fandt sted på en homoseksuel bar en fredag aften fra kl Det tredje feltarbejde foregik en lørdag nat. Her besøgte tre af forskerne flere forskellige homoseksuelle klubber i løbet af natten og festede der fra kl. 22 til ca næste morgen. Feltnoter fra feltarbejde refereres til således igennem hele undersøgelsen: (feltnoter:sidetal,linjetal-sidetal,linjetal). 17

18 Validitet Validitet i kvalitativ metode An important point about this approach to validity is that it refers primarily to accounts, not to data or methods. (Maxwell 2002:42). Citatet omtaler det forhold, at validitet i kvalitative studier bør opfattes som en altid igangværende proces, der omhandler forklaringer i forbindelse med undersøgelsen. Således er validitet et relationelt og kontekstafhængigt begreb. Dette afsnit har til formål at beskrive de overordnede retningslinjer, som vi har arbejdet med i forbindelse med refleksioner omhandlende validitet. Dette afsnit har således til formål at sikre gennemsigtighed omkring undersøgelsens grundlag for at arbejde med validitet, og de konkrete validitetsovervejelser og -betragtninger, som kan findes i de enkelte metodeafsnit. Først beskrives deskriptiv, fortolkende og teoretisk validitet på baggrund af Joseph A. Maxwells tekst Understanding and Validity in Qualitative Research, og på baggrund af disse begreber præsenteres undersøgelsens overordnede retningslinjer for at sikre validitet. Deskriptiv validitet opnås ved at beskrive vores empiri så nøjagtigt som muligt (Maxwell 2002:45). Det er umuligt at indsamle empiri, som er fuldstændig lig den situation, man indsamler empirien i. Deskriptiv validitet skal således forstås som en overordnet tilgang, hvor man fokuserer på at beskrive, hvad der rent faktisk er sket. I denne undersøgelse er deskriptiv validitet eksempelvis sikret igennem lydoptagelse af fokusgrupper, samt udarbejdelsen af en transskriptionsnøgle som sikrer gengivelse af detaljer. I forhold til feltarbejde vurderer vi, at lydoptagelser ikke er den mest hensigtsmæssige måde at sikre deskriptiv validitet, da andre faktorer end lyd er centralt for at beskrive feltarbejdet, eksempelvis handlinger og bevægelser. Vi har vurderet, at det ville give os stærkere empiri at være til stede i vores feltarbejde og for eksempel have mulighed for at kommunikere, danse mm., og derved har det ikke været muligt at skrive feltnoter på eksempelvis en blok. Grundet dette metodiske valg er vores feltnoter skrevet retrospektivt. For at sikre deskriptiv validitet har vi valgt at være minimum to forskere i felten på samme tid, samt skrive vores feltnoter kronologisk for at forsøge at undgå forglemmelser. Yderligere har vi skrevet feltnoter hver for sig, før vi har diskuteret det i forskergruppen. Således er vores feltnoter kun fortolket ud fra de samtaler forskerne har haft i feltet med informanter og medforskere. 18

19 Fortolkende validitet, handler om at sikre, at de tolkninger, man laver igennem sin analyse, faktisk er valide i forhold til empirien. Således er fortolkende validitet forsøget på at bringe informanternes egne fortolkninger, meninger og beskrivelser ind i forskningen (Maxwell 2002:48ff). I vores undersøgelse øges den fortolkende validitet ved, at vi aktivt bruger og forholder os til informanternes begreber og egne analyse. Ydermere er vi åbne overfor forskellige forklaringer af de samme fænomener. Således forsøger vi ikke at finde entydige forklaringer i vores empiri, men i stedet forsøger vi at styrke undersøgelsen igennem empiriens kompleksitet. Eftersom vi benytter symbolsk interaktionisme som metodisk ramme for vores forskning, opnår vi heller ikke større viden ved at finde en samlet forklaring, der beskriver feltets sande kerne. I stedet giver kompleksiteten i data os mulighed for at belyse forskellige forhandlinger og selvfremstillinger i feltet. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores fokus på ambivalens med hensyn til fællesskabsfølelse og seksualitet. Vi betragter det ikke som en forhindring for vores analyse, at empirien rummer modsætninger - tværtimod styrker anerkendelsen af modsætningerne forståelsen for kompleksiteten i fænomener. Maxwell definerer teoretisk validitet således: ( ) theoretical understanding refers to an account s function as an explanation, as well as a description or interpretation, of the phenomena. (Maxwell 2002:51). Teoretisk validitet forsøger således at knytte teori og empiri sammen på en meningsfuld måde, men også på en gennemsigtig og argumenterende måde, således at det er muligt at følge den teoretiske argumentation. I denne undersøgelse har vi arbejdet med teoretisk validitet ved at give fænomenet forrang og derved fokusere på vores undersøgelsesfelt, således at der ikke opstår hurtige teoretiske overfortolkninger. Eksempelvis har vi valgt at benytte teoretiske perspektiver fra både Sarah Thornton og Michel Maffesoli, da vi mener at kunne se empirisk, at der både er distinktion og fællesskab i spil i det homoseksuelle natteliv. Herved har vi beskrevet, hvordan vi forholder os til tre forskellige former for validitet. I det følgende beskriver vi den strategi, der ligger til grund for denne undersøgelses validitet. 19

20 Den valide strategi For at styrke validiteten i netop denne undersøgelse har vi valgt tre fokuspunkter, som danner rammen om arbejdet med vores problemstilling. For det første arbejder vi ud fra en grundlæggende præmis om, at alle valg empiriske som teoretiske har konsekvenser, og derfor er refleksion et nødvendigt redskab (Mason 2002:31). Undersøgelsen er i videst muligt omfang designet ud fra strategiske valg, der skal sikre konsistens i undersøgelsen. For det andet arbejder vi ud fra en præmis om, at gennemsigtighed øger validiteten af forskning. Både inden for deskriptiv, fortolkende og teoretisk validitet vil gennemsigtighed skabe overblik, klarhed og give modtageren forståelse for henholdsvis det empiriske, metodiske og teoretiske udgangspunkt. Dette vil ydermere give modtageren reel mulighed for at kritisere undersøgelsen. For det tredje har vi i denne undersøgelse vægtet grundige og tykke beskrivelser af netop vores forskningsområde højt. Således har vi prioriteret det, Maxwell definerer som intern generaliserbarhed højt. Det vil sige, at undersøgelsen bidrager til at forstå hele vores forskningsområde og således muliggør en bredere forståelse, end de informanter og steder vi benytter i undersøgelsen (Maxwell 2002:53). Undersøgelsens generelle relevans sikres altså ved at gå i dybden med empirien og udfolde kompleksiteten. Det er ikke undersøgelsens sigte at komme med generelle forklaringer, men snarere at undersøge, hvad der kan være på spil i det homoseksuelle natteliv. 20

21 Etiske overvejelser I det følgende afsnit ønsker vi at beskrive vores overordnede etiske overvejelser og valg for denne undersøgelse. Udover dette afsnit vil vi løbende komme ind på etiske problemstillinger, når det er relevant. Først præsenteres makro- og mikroetiske overvejelser i forbindelse med undersøgelsen, og derefter præsenteres hvad vi betragter som en stringent pragmatisk strategi for arbejdet med etik i denne undersøgelse. Makroetiske overvejelser Man skelner ofte imellem makro- og mikroetiske overvejelser i forbindelse med kvalitativ metode. Makroetik kan defineres som forskningens placering i en samfundsmæssig kontekst. Nogle forskere mener, at al forskning har vindere og tabere (Brinkmann 2010:439). Vi går ind til undersøgelsen med en antagelse om, at der stadig i 2014 er stereotype forestillinger og fremstillinger af det homoseksuelle festliv. Vi vurderer, at der en risiko for at reproducere et stereotypt billede, både konkret i forhold til fremstillingen af det homoseksuelle festliv, men også en mere generelt risiko for at reproducere forestillinger om bestemte seksualitetsformer. Vi mener, at etik er en proces, som altid er i gang, og som kræver refleksivitet løbende (Brinkmann 2010:438). Ved at fokusere på fællesskab og distinktion i det homoseksuelle natteliv, frem for på seksualitet som sådan, kan tegnes et alternativt billede af det homoseksuelle natteliv. Yderligere har vi besluttet, at alle informanter har mulighed for at læse undersøgelsen efterfølgende. Vi vurderer, at dette kan fungere som rettesnor for vores arbejde med undersøgelsen, da vi skal stå til ansvar over for vores informanter. Denne undersøgelse er således lavet med det udgangspunkt, at vi skulle kunne se informanterne i øjnene bagefter. Dette skal ikke forstås således, at analytiske pointer undlades af hensyn til informanterne. Dette ville mindske vores mulighed for kritisk at kunne gå til empirien. I stedet hjælper dette valg os til at skærpe analysen, og sikre at vores pointer er velunderbyggede. Dermed kan vi bruge vores åbenhed som rettesnor uden at blive indlejret i informanternes egen fortælling af frygt for at træde nogen over tæerne. 21

22 Mikroetiske overvejelser Mikroetiske problematikker handler om at tage ansvar for de mennesker, som indgår i forskningsprojektet, eksempelvis igennem informeret samtykke og sikring af fortrolighed, men også ved at sikre sig at informanterne ikke har ubehagelige oplevelser, fordi de deltager i undersøgelsen (Brinkmann 2010:439). Ud fra denne definition af hvad mikroetiske problematikker omhandler, vises nedenfor hvordan vi i denne undersøgelse har valgt at arbejde med mikroetik. Undersøgelsens etiske grundlag: Stringent pragmatisk tilgang I det følgende præsenteres hvilken konkret tilgang, der er brugt i arbejdet med etiske problematikker i denne undersøgelse, vi har valgt at kalde det en stringent pragmatisk tilgang. Før vi beskriver denne tilgang, er det vigtigt at pointere, som vi beskrev under vores makroetiske overvejelser, at vi anser etik som en proces, der ikke kan isolereres fra resten af undersøgelsen, og som altid bør medtænkes i metodiske og teoretiske valg. Den følgende gennemgang skal altså forstås som en beskrivelse af praksis, snarere end en grundlov. Vi har valgt at arbejde ud fra et grundlæggende princip om åbenhed. Vi har valgt en åben tilgang overfor informanterne i forhold til, hvad projektet omhandler, og vi har således ikke haft skjulte agendaer. Et eksempel på dette er, at vi under feltarbejdet har været åbne omkring vores ærinde. Begrundelsen for denne tilgang har været, at vi blandt andet har været med informanter i byen, da vi intet vidste om feltet på forhånd. Således har hensynet til informanternes oplevelse af at deltage i forskning vægtet højt. Af mikroetiske hensyn har vi valgt ikke at udfordre informanternes selvfremstilling. Vi har vurderet, at det ikke vil bringe yderligere eller bedre viden for undersøgelsen. Dette skyldes, at vi ud fra vores ontologiske udgangspunkt ikke mener, at der findes en kerne i mennesker, som forskere kan grave frem. Den selvfremstilling som informanterne foretager i den pågældende situation, eksempelvis under feltarbejde eller fokusgruppe, er ligeså interessant og konstrueret, som den selvfremstilling vi muligvis kunne udfordre dem til at tage på sig. Vores valg om ikke direkte at udfordre informanternes selvfremstilling er altså et etisk valg, men samtidig ikke et valg der skader vores generering af viden. Citaterne der bruges i selve undersøgelsen er yderligere rettet sprogligt, således at de fremstår flydende. 22

23 I forlængelse heraf har vi valgt, at vi i forhold til de enkelte situationer i feltarbejdet og fokusgrupper tager stilling til, hvad der opleves rart og anstændigt således må forskeren gøre, hvad der virker passende og rart for informanterne i den pågældende situation. Vi oplevede under feltarbejdet, at vi ikke kunne sætte regler op om alt, og derfor må en del af det etiske ansvar overlades til forskeren i den konkrete situation. Det har her været væsentlig for os at tale feltarbejdets etiske aspekter og problematikker igennem efterfølgende. Det sidste overordnede princip vi har arbejdet ud fra er fortrolighed. Da vi undersøger et lille felt, har vi valgt at alle barer, klubber og fester, samt alle personnavne er anonyme og derfor fået pseudonymer. I analysen bliver der dog refereret til Studiestrædekvarteret og Kødbyen. Vi har valgt ikke at anonymisere disse københavnske kvarterer, da sammenligningen mellem dem er ganske central for en af fokusgrupperne, og da begge områder betegner en samling af flere forskellige barer, klubber og fester. Det er vores vurdering, at personer, der har erfaring med det homoseksuelle festmiljø, muligvis vil kunne genkende de beskrevne steder i undersøgelsen, selvom de er anonymiseret. Vi vurderer dog ikke, at dette er et etisk problem, da anonymiseringen primært er på grund af feltets beskyttelse for offentligheden. Vi har valgt at anonymisere, da vi mener at informanternes privatliv skal sikres. Yderligere mener vi ikke, at informanterne skal stilles personligt til ansvar for, hvordan de indgår i vores analyse. Vi har anonymiseret informanter ved at give dem dæknavne, og steder ved ikke at bruge navnet for den specifikke bar eller fest. I transskriptionerne og feltnoterne er mange personer og steder dog beskrevet så detaljeret, at vi ikke har vurderet, at dæknavne betød reel anonymisering. Vi har derfor valgt at holde både transskriptioner og feltnoter fortrolige. Opsamling Opsamlende kan det siges, at denne undersøgelse bygger på en tilgang til etik, som kræver overvejelse og refleksion under hele processen. Vi har vurderet, at den bedste tilgang til etiske problematikker i denne undersøgelse er en kombination af principper til at navigere efter, mens der omvendt også gives plads til at tage hensyn til den konkrete situation. Således har vi valgt en etisk tilgang, som er stringent, struktureret og en del af hele forskningsprocessen, men omvendt også pragmatisk, åben og situationsbestemt. 23

24 Analysestrategi I det følgende afsnit skildres vores analyseredskaber ud fra en interaktionistisk begrebsramme. Før vi præsenterer vores konkrete analysestrategi, ønsker vi kort at skitsere, hvilken overordnet tilgang vi går til vores empiri på. Ud fra et symbolsk interaktionistisk synspunkt betragter vi empiri som konstrueret (Järvinen 2005:29). Vores opgave bliver derfor at undersøge, hvilke logikker der er underlæggende i den empiri, vi har genereret. At analysere empiri, ud fra et symbolsk interaktionistisk synspunkt, kræver, at man undersøger, hvordan den konstruerede viden er konstrueret. Vores fokus er derfor på, hvordan det homoseksuelle natteliv fremstilles, italesættes og forhandles. Den konkrete metode til at undersøge dette vil blive uddybet i det følgende. Interaktion som fokus for analyse På baggrund af en interaktionistisk begrebsramme har vi fokuseret på forhandlinger, selvfremstillinger, accounts, kategorisering af medlemskaber og narrativer som redskaber til at analysere vores empiri. Vi benytter forhandlinger til at analysere, hvordan selvfremstillinger forhandles imellem informanter i en given situation (Järvinen 2005:30). Vi ser informanternes forhandlinger, med sig selv eller andre informanter, som et forsøg på at konstruere en meningsgivende og troværdig identitet (Järvinen 2005:30). Forhandlinger og selvfremstillinger bruges ikke til at rette en kritik imod det enkelte individ, men derimod til at få viden om, hvilke sociale identiteter der er i konflikt i feltet, og hvilke sociale identiteter der fremstår troværdige og prestigefyldte. Dette hænger tæt sammen med vores perspektiv på selvet. Vi betragter således selvet som et samsurium af forskellige fremstillinger, der relateres til den sociale kontekst. Selvet ses ikke som en helstøbt enhed, som det handler om at afdække (Gubrium & Holstein 2000:100). Dét, vi er interesseret i, når vi fokuserer på selvfremstilling, er altså ikke selvet, men den sociale kontekst selvet fremstilles i forhold til. Fokus på accounts eller legitimerende forklaringer bruges i denne undersøgelse til at analysere, hvilke sociale spilleregler der er aktive i og uden for feltet. Accounts benyttes af sociale aktører til at forklare og retfærdiggøre handlinger, og således kan accounts bruges til at analyse, hvad der er rigtigt og forkert, passende og upassende eller acceptabelt og uacceptabelt (Järvinen 2005:31). Accounts kan bruges til at analysere dynamikker internt i 24

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Digitale krænkelser på skemaet

Digitale krænkelser på skemaet Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Brugerstudier i Dansk Fitness

Brugerstudier i Dansk Fitness Brugerstudier i Dansk Fitness - Observationer og overvejelser om Mødesteder for ældre I april måned (2011) foretog jeg en række brugerstudier i Dansk Fitness med henblik på at undersøge betydningen af

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Interviewguide Interviewerens rolle:

Interviewguide Interviewerens rolle: Interviewguide Overordnet er ønsket med fokusgruppeinterviewet at afdække hvilke barrierer underviserne oplever i forbindelse med at anvende Absalon i undervisningen. Idet det er relativt nyt at uddannelsen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere