Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland

Transkript

1 Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland

2 Baggrund Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2010 at igangsætte en kortlægning af det samlede akutområde med henblik på reorganisering og optimering. Der blev nedsat et embedsmandsudvalg som skulle kortlægge det samlede akutområde og komme med forslag til en ny organisering. Dette arbejde er nu afsluttet. Med baggrund i embedsmandsudvalgets arbejde, og drøftelser i Udvalget for det præhospitale område fremlægges nu et beslutningsoplæg, som etablerer rammerne for den akutte behandling i Region Sjælland fra den praktiserende læge til akutsygehuset. Der foreslås en række ændringer i det nuværende setup, som umiddelbart kan iværksættes, men oplægget foreslår også en række tiltag, som har et længere sigte. Vedtagelse af beslutningsoplægget betyder bl.a. - at den sundhedsfaglige visitation udvides til at være døgndækket, og at udvidelsen finansieres - at placeringen af akutbiler ændres og gøres døgndækkede, og at drift af akutbilerne foregår via udbud/tilrettelæggelse af egen drift - at antallet af døgndækkede paramedicinerbemandede beredskaber udvides, og at udvidelsen finansieres - læge- og sygeplejerskebilerne udfases - at der igangsættes et udredningsarbejde om etablering af en akuttelefon - at der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på etablering af telemedicinske løsninger - at der indledes forhandlinger med Praktiserende Lægers Organisation om ændring af visse forhold på lægevagtsområdet Under forudsætning af Regionsrådets vedtagelse af beslutningsoplægget vil dette også være retningsgivende for den forestående præhospitale plan for Region Sjælland. Vedtagelsen vil herudover blive fulgt af en række implementeringsforslag. Reorganiseringen af det akutte område vil først og fremmest optimere de akutte tilbud til regionens borgere. En optimering kan dels have et kvalitetsmæssigt sigt og dels sigt mod at forbedre og ensartet tilbuddene og den oplevede service for patienterne. Den nuværende organisering af det akutte område ændres. Formålet med ændring er et mere ensartet serviceniveau for alle regionens borgere en opgradering af mulighederne for hjælp i udkantsområderne en entydig og kendt adgang for borgerne til akut behandling flere fleksible løsninger for transport Herudover har en række af de forudsætninger, som den nuværende struktur hviler på, ændret sig. Region Sjælland havde i ambulanceområdet i udbud. Det har betydet en anderledes geografisk placering af ambulanceberedskaberne og nye responstidkrav. I forbindelse hermed har regionen etableret sin egen vagtcentral, som drives i samarbejde med ambulanceoperatørerne. Region Sjælland vedtog i marts 2010 en sygehusplan, som betyder nedlæggelse af aktiviteterne på Nakskov, Kalundborg og Fakse sygehuse. Samtidig samles den akutte aktivitet på fire sygehuse, hvor akutafdelingerne udbygges. Sygehusplanen afføder et behov for revurdering af de nuværende præhospitale ressourcers funktion og placering med henblik på at etablere ordninger, som kan imødekomme borgernes behov for akut hjælp. 1

3 Region Sjælland har siden 1. maj 2010 haft en akutlægehelikopter som et 1½ årigt forsøg i samarbejde med Region Hovedstaden og Trygfonden. Helikopteren kan bringe læge ud til akut syge og tilskadekomne og kan samtidig transportere patienter fra skadestedet til akutsygehuset eller til et højt specialiseret sygehus. Helikopteren kan nå hele regionen på ca. 20 min. Akut sygdom og tilskadekomst Det akutte område er den del af sundhedssystemet, som forholder sig til akut opstået sygdom og tilskadekomst. Det akutte område består af en lang række forskellige delsystemer, som tilsammen og i samspil udøver akut hjælp. Som borger har man mulighed for at kontakte: Den praktiserende læge i konsultationens åbningstid mellem kl. 8 og 16 på hverdage. Her kan man henvende sig med akut opstået sygdom eller tilskadekomst. Den praktiserende læge kan behandle eller viderevisitere til skadestue, indlæggelse mv. Lægevagten er muligheden for at komme i telefonisk kontakt med en læge uden for den praktiserende læges åbningstid, dvs. efter kl. 16 og indtil kl. 8, og døgnet rundt i weekend og helligdage. Kontakt med lægevagten foregår telefonisk med mulighed for at afslutte konsultationen pr. telefon, men også mulighed for at konsultere lægevagten i de konsultationer (10 steder i regionen) eller få besøg af den kørende lægevagt. Skadestuen/skadeklinikken tager henviste patienter og selvhenvendere. Region Sjælland har i forbindelse med Sygehusplan 2007 besluttet, at regionens skadestuer fortsat skal være åbne for selvhenvendere ikke i forvejen visiterede patienter. 112 kontaktes ved meget alvorlige tilstande og akut opstået sygdom. Ringer man til 1-1-2, kommer man i kontakt med politiets alarmcentral, der er koblet op på regionens vagtcentral. Efter vurdering af anmeldelsens alvor sendes en ambulance og evt. akut- eller lægebil. Der er igangsat etablering af en sundhedsfaglig visitation på vagtcentralen i Slagelse, som fra 1. maj 2010 varetager vurderingen af behov for akutbil, lægebil eller helikopter. Herudover findes en række kommunale tilbud rettet til borgere, som i forvejen modtager hjælp og pleje fra kommunen. Sundhedsplan Region Sjælland har ifølge Sundhedsloven ansvaret for det præhospitale område, og skal én gang i hver valgperiode udarbejde en plan for området (BEK nr. 977 af 26/09/2006). Det præhospitale område omfatter de aktiviteter, som foregår uden for sygehuset i forbindelse med akut opstået sygdom, tilskadekomst og fødsel. Planen består af en plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats, og skal bl.a. beskrive sundhedsvæsenets evne til at omstille sin behandlings- og plejekapacitet ud over det daglige beredskab. Regionen skal i forbindelse med vedtagelsen af en sådan plan indhente Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens rådgivning, og planen skal inden endelig godkendelse i høring i regionens kommuner. Nedenfor ses en detaljeret plan for processen. Den præhospitale plan og sundhedsberedskabsplanen udgør tilsammen en detaljeret plan for den del af regionens sundhedsvæsen, som varetager den akutte hjælp i dagligdagen og i ekstraordinære situationer. Region Sjælland har ansvaret for at udarbejde en samlet sundhedsplan for regionen. I en sådan plan indgår bl.a. specialeplanen gældende for sygehusene, praksisplanen og en sundhedsberedskabsplan. Denne indeholder som ovenfor beskrevet en plan for organisering af det 2

4 præhospitale område. Region Sjælland har ikke tidligere udarbejdet en præhospital plan, og har således ikke taget stilling til f.eks. placeringen af akutbiler og lægebiler. Aktivitet Rammerne vedtages Planarbejdet påbegyndes Administrativ milepæl 1. juni 1. planudkast 1. september Høringsbrev til Sundhedsstyrelse og 10. september kommuner Høringsfrist 18. oktober Behandling af høringssvar og vedtagelse af endelig plan. 28. oktober Ikrafttrædelse af plan 1. februar 2011 * PU Udvalget for det præhospitale område Politisk behandling FU 31. maj RR 31. maj PU* 9. september PU 10. november FU 22. november RR 2. december Bemærkninger Da det i 2009 udarbejdede udkast til Sundhedsberedskabsplan er baseret på Sygehusplan 2007 og en anden præhospital organisation, skal der udarbejdes et nyt planudkast. Tidspunktet angiver, hvornår nye kontrakter om akutbiler m.m. afløser nuværende kontrakter. Der vil evt. før dette tidspunkt kunne foretages tilpasninger til den nye plan. 3

5 Fremtidig struktur for det akutte område Region Sjælland har valgt at kortlægge det samlede akutte område, og dermed borgernes mulighed for at få hjælp ved at akut opstået sygdom eller skader på tværs af en række systemer. Nedenfor beskrives den fremtidige struktur på de områder, som varetager akut hjælp til regionens borgere. Den praktiserende læge Den praktiserende læge spiller en central rolle i forhold til regionens samlede akutte beredskab. Det er her, de allerfleste henvender ved sig ved lettere tilskadekomst og akut sygdom, og praksis får på denne måde en rolle som den primære behandler, og har samtidig en gatekeeperfunktion i forhold til resten af sundhedsvæsenet. Med sine brede lægelige kompetencer vurderer lægen, om patienterne kan behandles i den praktiserende læges eget regi eller skal visiteres videre til sygehuset og andre mere specialiserede tilbud. Omkring 25 % af aktiviteterne i almen praksis retter sig til borgere med akut nyopstået sygdom. Der findes i alt ca. 300 lægepraksis geografisk spredt rundt i hele regionen, og alle borgere er som udgangspunkt tilknyttet en praktiserende læge. Lægen skal være tilgængelig for patienter ved akut opstået sygdom i konsultationens åbningstid. Der er en stigende tendens til, at mindre skader ikke behandles i praksisregi. Langt flere patienter henvender sig direkte på skadestuen, uden først at være visiteret eller behandlet hos den praktiserende læge. Der indledes en dialog med de praktiserende lægers organisation om behovet for, at de praktiserende læger i højere grad end i dag varetager visitation og behandling af mindre skader. Lægevagten Lægevagten er den organisation, som varetager almen praksis akutforpligtelse uden for normal åbningstid. Lægevagtens opgaver kan ses som lægehjælp til helbredsproblemer, der ikke kan vente til næste hverdag i den praktiserende læges normale åbningstid. Lægevagtens vigtigste formål er at sikre regionens borgere et geografisk nært, servicebaseret og kvalificeret lægetilbud uden for den praktiserende læges normale åbningstid. Lægevagten er tilrettelagt som en telefonvisiteret ordning. Den telefonvisiterende læge træffer ud fra en lægefaglig vurdering af de telefonisk indhentede oplysninger beslutning om, hvilken ydelse patienten skal tilbydes. Herunder, om det er tilstrækkeligt med en telefonisk rådgivning af patienten, eller om denne skal tilses af læge i vagttiden. I tilfælde af, at patienten skal tilses, kan dette ske i en af lægevagtens vagtkonsultationer, eller ved at vagtlægen aflægger sygebesøg i hjemmet. 4

6 Region Sjælland har 6 faste konsultationer placeret i Roskilde, Køge, Holbæk, Slagelse, Næstved og Nyk. F. med åbent kl på hverdage og kl i weekender og helligdag. I de faste konsultationer sidder et antal læger, som tilser og behandler de patienter, som er henvist hertil af den telefonvisiterende læge. Region Sjælland har 4 delvist bemandede konsultationer i hhv. Nakskov, Vordingborg, Kalundbog og Nyk. Sj. med begrænset, men fast daglig åbningstid. Disse konsultationer bemandes af den kørende lægevagt, og den visiterende læge kan henvise patienterne til konsultationen i den faste åbningstid. Ad hoc åbne konsultationer er konsultationer, der ikke er åbne i et på forhånd fastsat tidsrum. Patienter kan visiteres til en given konsultation på et fastsat tidspunkt, og dér mødes med den kørende læge. Ad hoc konsultationerne er etableret i forbindelse med aftalen fra 2008 på grundlag af, at borgere i regionen ikke må have længere end 30 km til en lægevagt, og findes i Ringsted, Stege og Hundige. Region Sjælland i samarbejde med lægevagten kortlægger behovet for en ændring af lægevagtsstrukturen, herunder bl.a. status for ad hoc konsultationerne Det er i aftalen om Lægevagt Sjælland, som er indgået mellem Region Sjælland og Praksisudvalget i regionen, besluttet at sygebesøg af en vagtlæge (besøgslæger) tilbydes patienter, der på grund af kronisk sygdom eller sygdommens karakter i øvrigt ikke på forsvarlig måde kan transporteres eller transportere sig selv til en vagtkonsultation. I tidsrummet kører 8 læger, og i tidsrummet kører 4 læger. Selve kørslen er opdelt i 4 geografiske besøgsdistrikter. Der indgås aftale med lægevagten om, at de kørende lægevagter udstyres med samme kommunikationssystem (inkl. GPS-overvågning) som de øvrige præhospitale enheder, og at den tekniske disponering af de kørende lægevagter fremover varetages af regionens vagtcentral i samarbejde med lægevagten. På denne måde bliver det muligt for vagtcentralen at se, hvor de kørende lægevagter befinder sig. Dette kan være fordelagtigt for lægevagten, som har tilkaldt ambulance, og samtidig give vagtcentralen mulighed for at kontakte lægevagten, hvis denne befinder sig lige i nærheden af en akut syg borger Henvendelse ved akut opstået sygdom eller tilskadekomst Det er afgørende, at regionens borgere ved, hvor de skal henvende sig, når de er blevet akut syge. Det optimale for borgerne vil være én indgang, og med én indgang vil det i langt højere grad end i dag være muligt at guide borgerne til det rigtige tilbud, så de får den optimale hjælp. Danske Regioner har i deres forslag Fremtidens sammenhængende akutsystem fra december 2009 foreslået en fælles landsdækkende akuttelefon. 5

7 Der igangsættes et planlægningsarbejde i forhold til en fremtidig organisering af en akuttelefon, hvor alle akutte henvendelser (med undtagelse af 1-1-2) skal rettes. Et udredningsarbejde vil forudsætte inddragelse af lægevagtsorganisationen, som i dag i henhold til overenskomsten varetager telefonfunktionen. Mulige scenarier og løsninger for etablering af en akuttelefon drøftes mellem regionen og Praktiserende Lægers Organisation. Skadestuen Der er etableret åbne, uvisiterede skadestuer på de seks store sygehuse (Køge, Slagelse, Holbæk, Nykøbing F., samt Næstved og Roskilde), som modtager selvtransporterende patienter. Skadestuerne på de fire akutsygehuse er en integreret del af akutafdelingerne, mens skadestuerne på de to specialsygehuse er organiseret som en del af en ortopædkirurgisk afdeling. Langt de fleste borgere henvender sig i skadestuen på grund af tilskadekomst, og langt de fleste henvender sig inden for 24 timer, efter skaden er opstået. I skadestuen behandles hovedsageligt lette skader, som uden videre kan vurderes og behandles, f.eks. mistanke om knoglebrud og muligt behov for røntgenundersøgelse, samt en række mindre alvorlige skader, hvor der er tvivl om diagnosen. Ca. 25 % af de patienter, som behandles i skadestuen, har en medicinsk sygdom. Den samlede aktivitet i 2009 var på knap skadestuebesøg. Tilgængelighed (nærhed) har stor betydning for, om borgerne vælger at benytte skadestue og dermed også for antallet af henvendelser i skadestuerne. Forbruget er således markant højere i kommuner, hvor der ligger en skadestue i forhold til forbruget i kommuner uden en skadestue som et nært og let tilgængeligt akuttilbud. Undersøgelser fra Region Hovedstaden, hvor man også har åbne, uvisiterede skadestuer, viser på baggrund af konkrete sundhedsfaglige vurderinger af aktiviteten, at mellem 20 og 25 % af alle skadestuebesøg lige så godt eller bedre kunne være blevet behandlet hos praktiserende læge. Skadestuerne modtager selvtransporterende patienter, og etablering af akuttelefonen skal fungere som rådgivningsmulighed for patienter, som er i tvivl om deres behov for behandling. Bedre mulighed for rådgivning kan øge patienternes oplevelse af tilgængelighed og samtidig hjælpe til at undgå unødige skadestuebesøg Skadeklinikken Udover skadestuerne på de seks store sygehuse er etableret 7 skadeklinikker i Region Sjælland i hhv. Kalundborg, Nykøbing S, Fakse, Ringsted, Vordingborg, Stege, og Nakskov. Borgere, som henvender sig på skadeklinikkerne, er i langt de fleste tilfælde kommet til skade. I skadeklinikken kan man behandle lette skader, som ikke kræver lægelig tilstedeværelse. Adgang til lægefaglig rådgivning og vurdering af fx røntgenbilleder er afgørende for, hvor stor en andel af de borgere, som henvender sig, der kan afsluttes i skadeklinikken. 6

8 Den samlede aktivitet i 2009 var på ca besøg. Tilgængelighed (nærhed) har ligesom ved skadestuebesøg meget stor betydning for, om borgerne vælger at benytte skadeklinikkerne. Idet skadeklinikkerne tilser og behandler en lettere gruppe af patienter end skadestuerne, og da aktiviteten overvejende ligger i dagtid, er der belæg for at antage, at en væsentlig andel af aktiviteten ved skadeklinikkerne lige så godt eller bedre kunne være varetaget hos praktiserende læge. Regionens skadeklinikker er placeret i områder, hvor der er transporttid til sygehuset, og er etableret som en mulighed for at modtage behandling for mindre skader. Klinikkerne benyttes i dag meget lidt. Skadeklinikkerne i Fakse, Ringsted, Stege og Vordingborg lukkes med baggrund i den lave benyttelse. Skadeklinikken i Nykøbing Sj. fortsætter i sommerperioden. Klinikkerne i Nakskov og Kalundborg bevares, og deres åbningstid ændres til kl på hverdag og kl i weekenden og søn- og helligdage. Dette giver en mere brugervenlig åbningstid, og samtidig undgås en uhensigtsmæssig dublering i forhold til praktiserende lægers åbningstid. Det undersøges, om der kan etableres ordninger, hvor paramedicinerne på akutbilerne kan modtage patienter med lettere skader, der hvor akutbilen er placeret, når den ikke kører. I denne forbindelse skal der etableres uddannelsestilbud for at tilvejebringe den fornødne kompetence. Der etableres telemedicinske forhold, så paramedicinerne kan konsultere den relevante akutafdeling. Ordningerne etableres hvor det vurderes relevant. Akutafdelingen Region Sjælland har siden 2009 arbejdet med indførelsen af et nyt akut modtagekoncept for hele regionen. Akutte patienter, uanset diagnose, modtages i én samlet afdeling på sygehuset. På denne måde samles kapacitet og ekspertise i modtagelsen af akutte patienter. Det giver øget ekspertise og træning i diagnosticering og behandling af akut syge. På en akutafdeling udreder og behandler man alle akut syge patienter, inkl. skader og større traumer. Patienterne bliver vurderet, og der bliver igangsat et hurtigt udredningsforløb. Akutafdelingerne på regionens fire akutsygehus vil på sigt alle råde over egne senge, hvorved hovedparten af de akutte patienter kan udredes og behandles i akutafdelingen ofte ved inddragelse af ekspertise fra de øvrige afdelinger på sygehuset. Erfaringer har vist, at en fuldt udbygget akutafdeling, som råder over egne senge, kan gennemføre udredning og iværksætte behandling på en måde, så op til 60 % af patienterne udskrives inden for et døgn. Længerevarende indlæggelser flyttes til de egentlige sengeafdelinger i relevante specialer. Det skønnes, at % af indlæggelserne på regionens sygehuse er akutte og sker via akutafdelingerne. Der etableres telemedicinsk opkobling til de præhospitale ressourcer, idet akutsygehusene fungerer som lægefaglig back up for det præhospitale system 7

9 Ambulancer Ambulancetjenesten udfører både akut og planlagt ambulancekørsel. Al ambulancekørsel udføres af ambulancer, der er udstyret og bemandet i henhold til gældende ambulancebekendtgørelse. I Region Sjælland er alle ambulanceberedskaber som minimum bemandet med en ambulanceassistent og en ambulancebehandler. Region Sjælland har i 2008/2009 haft ambulanceområdet i udbud. De nye kontrakter har skabt et system, der overalt i regionen sikrer borgerne en ambulancebetjening inden for fastlagte maksimale responstider. Det er ifølge kontrakterne leverandørerne, der planlægger ambulanceberedskabets omfang og placering, således at servicemålene (mål for maksimale responstider) til enhver tid overholdes. Antallet af ambulanceberedskaber og deres placering kan derfor ændres i løbet af kontraktperioden. Der var pr. 1. februar 2010 i alt 66 ambulanceberedskaber i regionen, hvoraf nogle kun er aktive en del af døgnet. Den nuværende placering af ambulanceberedskaber muliggør, at de fleste områder i regionen kan nås inden for 15 minutter. Om ambulancen i den konkrete situation er fremme inden for 15 minutter, afhænger af, om der er ledig ambulance. I udkantsområder med få beredskaber kan der opstå situationer, hvor ambulanceberedskaberne er optaget af f.eks. indkørsel med patient til akutsygehus eller af en planlagt, liggende sygetransport. 8 ambulanceberedskaber i Holbæk, Slagelse, Køge og Nykøbing F. opgraderes med paramedicinere. Ambulancer med paramedicinere øger behandlingsniveauet svarende til en akutbil, og paramedicinernes kompetencer kan bruges til at højne kvaliteten af de interhospitale transporter. Vagtcentralen har til enhver tid oversigt over alle ambulancer og akutbiler og kan disponere disse til steder med det største akutte behov. På denne måde øges brugen af paramedicinere i det præhospitale setup. Paramedicinere har flere kompetencer og kan på lægelig delegation udføre en række indgreb og behandlinger. Så længe der er akutmodtagelse på sygehusene i Næstved og Roskilde opgraderes der hver sted et ambulanceberedskab med paramedicinere, bl.a. med henblik på varetagelse af interhospitale transporter. Der skal søges etableret uddannelse af ambulancebehandlere med henblik på yderligere kompetencer eksempelvis i forhold til smertebehandling. Akutbiler I nogle områder er der som supplement til ambulancetjenesten indsat akutbiler, som kan iværksætte en hurtig livreddende og stabiliserende præhospital behandling inden ambulancetransport til sygehus. Akutbilerne er bemandet med særligt uddannede ambulancebehandlere eller paramedicinere med flere kompetencer i forhold til behandling. Akutbilerne kan ikke transportere patienter. Ud fra en vurdering af responstiderne i de enkelte dele af regionen, sammenholdt med køretiden til akutsygehus, ændres placeringen af en række akutbiler. 8

10 Der placeres døgndækkende akutbiler bemandet med paramedicinere i områder med mere end 20 minutters ambulancekørsel til nærmeste akutsygehus. Med henblik på at sikre en akutbilsresponstid på 15 minutter i disse områder, placeres bilerne i: Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Præstø, Stege, Maribo og Nakskov Når akutfunktionerne på sygehusene Næstved og Roskilde ophører, placeres der også akutbiler her. Disse akutbiler vil, fordi de bemandes med paramedicinere og køres i døgndrift, kunne varetage flere opgaver på et højere niveau end de nuværende. Paramedicinere har flere kompetencer og kan på lægelig delegation udføre en række indgreb og behandlinger. Samlet set betyder forslagene for ambulancer og akutbiler, at der både på kort og lang sigt, vil være 16 døgndækkede beredskaber med paramedicinere i modsætning til de nuværende to. Herudover vil der være 58 ambulanceberedskaber, bemandet med ambulancebehandler og assistent i hele eller dele af døgnet. Lægebiler og sygeplejerskebiler Der findes i dag 4 lægebiler, som er bemandet med læger eller sygeplejersker. Bilerne visiteres fra vagtcentralen, når det vurderes, at der er særligt behov for lægelig kompetence til den syge eller tilskadekomne, og der i området er en lægebil, som kan nå frem til skadestedet eller kan mødes med ambulance på vej til sygehuset. Lægebilerne kan ikke transportere patienter. Udvalgsarbejdet har konstateret, at der ikke foreligger sikker evidens for en gavnlig effekt af avanceret præhospital sundhedsfaglig indsats, og har samtidig forholdt sig til aktiviteten og de sundhedsfaglige ydelser der er leveret i regi af læge- og sygeplejerskebilerne. Det er vurderingen, at der kun meget sjældent er behov for den særlige sundhedsfaglige kompetence i forhold til paramedicinerkompetencen, og at lægebilernes effekt samlet set ikke står mål med udgifterne. I forbindelse med udfasning af læge- og sygeplejerskebilerne øges antallet af døgndækkede paramediciner-bemandende beredskaber fra 2 til 16, hvilket betyder en væsentlig øgning af sundhedsfaglig kompetence i det præhospitale set up. De nuværende læge- og sygeplejerskebiler udfases og erstattes med akutbiler med paramedicinere. Akutlægehelikopter Med finansiering fra TrygFonden gennemfører Region Sjælland og Region Hovedstaden en fælles forsøgsordning med akutlægehelikopter. Forsøgsordningen er startet d. 1. maj 2010 og løber i 1½ år. Helikopteren kan bringe en læge frem til skadestedet og kan om nødvendigt transportere patienten til akutsygehus eller til et højt specialiseret sygehus. 9

11 Region Sjælland deltager i et forskningsprojekt sammen Rigshospitalet, der skal afdække helikopterens arbejde og relevans i den præhospitale indsats. Helikopterprojektet evalueres med henblik på regeringens stillingtagen til en landsækkende helikopterordning. Region Sjælland afventer evaluering og regeringens udmelding om en landsdækkende helikopterordning Sundhedsfaglig visitation En sundhedsfaglig visitation kan optimere brugen af de præhospitale ressourcer, fordi det er en sundhedsfaglig person som vurderer behovet for hjælp og dermed, hvilke ressourcer som skal sendes til en syg eller tilskadekommen. På denne måde bruges ressourcerne mere hensigtsmæssigt, og borgerne får den rigtige hjælp. Der er allerede i forbindelse med helikopterprojektet etableret en sundhedsfaglig visitation i Præhospitalt Center, og der etableres i løbet af 2010 en viderestilling af alle sundhedsrelaterede alarmopkald fra 1-1-2, og den sundhedsfaglige visitation skal herudfra disponere de relevante ressourcer. Den sundhedsfaglige visitation gøres døgndækket og permanent med henblik på en bedre visitation af regionens præhospitale ressourcer herunder ambulancer, akutbiler og lægehelikopter samt varetagelse af Akut Medicinsk Koordination (AMK) Ordningen inkluderer lægefaglig back up for den sundhedsfaglige visitation med mulighed for supervision og vejledning af akutbilsorganisationen. Visitation, behandling og brug af telemedicin Der etableres flere og bedre telemedicinske løsninger, og disse indtænkes på flere områder end i dag. Telemedicinske løsninger giver mulighed for at få sundhedsfaglig vurdering, næsten lige meget hvor i regionen man befinder sig. På denne måde bliver det med telemedicin muligt at understøtte visitation og behandling i udkantsområder, som er langt fra de store sygehuse. Ambulancer og akutbiler får på denne måde mulighed for at få lægefaglig backup fra de modtagende læger. Paramedicinerne har ved lægelig delegering fået tildelt en række udvidede kompetencer i forhold til ambulancebehandlere til at vurdere og indlede behandling af akutte tilstande. Paramedicineren kan under lægelig supervision (evt. via telemedicin) få tilladelse til i den konkrete situation at iværksætte visse former for medicinsk behandling, der hidtil har været forbeholdt læger og sygeplejersker. Herudover kan der opstå situationer, hvor paramedicinerne har brug for sparring med en lægelig kompetence i forhold til den igangværende behandling på stedet. 10

12 Der søges etableret telemedicinske muligheder mellem akutsygehusene, de kommende sundhedscentre, lægevagtskonsultationer placeret uden for sygehusene og de kørende lægevagtsbiler. Der søges etableret mulighed for telekommunikation mellem de præhospitale ressourcer og de modtagende akutafdelinger. Med telemedicinske løsninger kan ambulancerne sende målinger, EKG, billeder og videooptagelser til akutafdelingerne, som kan være en del af patientbehandlingen på et meget tidligere tidspunkt end i dag. Der nedsættes en arbejdsgruppe til kortlægning af mulighederne for telemedicinske løsninger som ovenfor beskrevet. Interhospitale transporter Der flyttes hvert år en lang række patienter mellem regionens sygehuse og til sygehuse uden for regionen pga. manglende kapacitet eller manglende behandlingsmuligheder. Det er som oftest meget syge patienter der flyttes, og der er i en del tilfælde behov for, at læger og/eller sygeplejersker deltager i transporterne. Det er det afsendende sygehus som har ansvaret for og vurderer, hvilke ressourcer der skal følge med patienten under transport, og hvis der er behov for sundhedsfaglige personale tages disse ud af deres normale arbejdsopgaver på afdelingen så længe det varer, at transportere patienten til bestemmelsesstedet. Dette betyder normalt, at sygehusenes beredskab bliver svækket og ofte går dele af de akutte funktioner i stå, eksempelvis operationsgang eller modtagelsen af mindre kritiske specialeorienterede patienter. Opgradering af en række ambulanceberedskaber ved akutsygehusene med paramedicinere muliggør, at en stor del af de interhospitale transporter kan gennemføres uden ledsagelse af sygehuspersonale. Der igangsættes et udredningsarbejde omkring interhospitale transporter mhp. forbedring af procedurer interhospitale transporter Nye kørselsformer og nye destinationer Siddende kørsel af akutte patienter vil betyde aflastning af regionens ambulanceberedskab. I mange tilfælde vil en siddende transport være nok for patienten, så længe den foregår inden for kort tid. Der ses også på mulighed for, at akutte patienter kan køres med ambulance til deres praktiserende læge Der eller igangsættes vagtlægen. et arbejde Muligheden som for skal at se køre på mulighederne patienter til læge for eller at patienter vagtlæge som vil være har ringet en væsentlig forbedring kan køres af akut tilbuddet siddende til patienterne til sygehuset. og Det samtidig bør ligeledes aflaste akutafdelingerne. være muligt for lægevagten Specielt i områder at bestille med langt en siddende til sygehuset akut vil kørsel det betyde i stedet en for forbedret en ambulance. mulighed for patienterne for at blive tilset af en læge, uden at skulle hele vejen til sygehuset. 11

13 Der igangsættes et udredningsarbejde i samarbejde med de praktiserende lægers organisation, som skal se på mulighederne akut kørsel til egen læge/vagtlæge Samarbejde med kommuner Regionen og kommunerne samarbejder i dag på en lang række områder inden for sundhed. En del af arbejdet er sat i rammer gennem sundhedsaftalerne. Behandling af akut syge borgere er et område, som hidtil ikke har fået særligt fokus. Et tættere samarbejde omkring akut behandling af patienter, som i forvejen behandles eller plejes i kommunalt regi, vurderes at kunne være fordelagtigt både for det regionale og kommunale sundhedssystem. Særligt i forhold til ældre medicinske patienter vil et større fokus på samarbejde omkring akut sygdom kunne øge kvaliteten i behandlingen, Herudover fortsættes samarbejdet med kommuner omkring etablering af sundhedscentre, og der indledes dialog med kommunerne om særlige projekter f.eks. samarbejde om overblik og disponering af ressourcer. Der igangsættes en dialog med regionens kommuner omkring det akutte område, herunder om mulighederne for etablering af særlige aftaler om akut behandling i regi af sundhedsaftalerne Brugen af frivillige Region Sjælland ønsker at bruge frivillige i lokalområdet som ressource i akutte situationer. Frivilligordningerne kan styrke mulighederne for hurtig hjælp i lokalområdet, bl.a. på regionens mange øer. En frivilligordning kræver uddannelse, både i opstartsfasen og løbende som vedligeholdelse. Herudover vil en sådan ordning kræve opsætning at førstehjælpsudstyr på udvalgte steder, som de frivillige har kendskab til placeringen af og adgang til. Frivilligordningerne skal koordineres og disponeres via regionens vagtcentral. Her skal de frivillige registreres, så det hele tiden er muligt at have overblik over disse ressourcer. Samtidig prioriteres registrering af hjertestartere, hjælpekasser mv. til hjælp for de frivillige. Muligheden for at etablere et netværk af frivillige og nødbehandlere undersøges i samarbejde med regionens kommuner. 12

14 Informationskampagne Når man bliver syg, er det vigtigt at kende de tilbud og muligheder man har for at få behandling, uanset om man har influenza eller fejler noget alvorligt. Regionens behandlingstilbud strækker sig lige fra den praktiserende læge til akutmodtagelse, og det kan i nogle tilfælde være svært for patienterne at vurdere, hvor de skal henvende sig. Ved almindelig sygdom gør de fleste mennesker, som de plejer de ringer til deres egen læge, og får behandling her. Men ofte bliver patienterne i tvivl, hvis de f.eks. kommer til skade, eller hvis de pludseligt oplever at blive meget dårlige. Usikkerhed omkring mulighederne for akut hjælp får mange patienter til at henvende sig f.eks. på sygehuset, selv om de måske ikke har behov for akut behandling. En informationskampagne skal give information, om hvilke tilbud der findes, hvor de findes, og om hvordan man kommer i kontakt med dem. Der igangsættes en informationskampagne i regionen med henblik på oplysning omkring akut hjælp. Der er behov for, at oplysningerne løbende og systematisk følges op. 13

15 Plan for implementering af en ny præhospital organisation Aktivitet Beslutningsoplæg for rammerne for den fremtidige akutte Struktur i Region Sjælland Beslutningsoplæg vedr. drift af akutbiler med paramediciner. Forhandling med Falck og Roskilde Brandvæsen om opgradering af 8-10 ambulanceberedskaber med paramediciner Døgndækning af den sundhedsfaglige visitation Lægefaglig back-up af den sundhedsfaglige visitation og til paramedicinere og ambulancepersonale Telemedicinske løsninger for den lægelige back-up funktion Supplerende uddannelse til paramedicinere m.h.p. varetagelse af skadeklinikopgaver Forhandling med de praktiserende læger om: Visitation og behandling af mindre skader Ændring af lægevagtsstrukturen Kommunikation med lægevagtsbiler Akuttelefon Udbud af akutbilsdrift / tilrettelæggelse af egen drift Admin. milepæle afsluttet til til til til til til til til Politisk behandling FU: RR: PU*: PU PU PU PU PU Bemærkninger Fastlæggelse af rammerne for det videre arbejde Oplæg der belyser alternative muligheder for drift af akutbiler (regional drift eller udbud af hele eller dele af driften) samt udbudsmateriale Aftale om tidsplan for indsættelse af paramedicinere og betaling herfor som tillæg til nuværende kontrakt Når der i de igangværende forhandlinger mellem DR og Rigspolitiet er sat en dato på vagtcentralernes overtagelse af sundhedsrelaterede 112-opkald lægges en plan for ansættelse af det nødvendige sundhedsfaglige personale og deres uddannelse (ultimo 2010) Organisering af en døgndækket lægelig supervision m.h.p. rådgivning, delegation og ordination. Nedsættelse af arbejdsgruppe, der udarbejder indstilling om tekniske løsninger og økonomi Tilrettelæggelse af uddannelsestilbud på én eller flere akutafdelinger Bekendtgørelse af udbud og udsendelse af udbudsmateriale. Udarbejdelse af kontrolbud og forberedelse til evt. regional drift 14

16 Tilbudsevaluering og tildelingsbeslutning PU til FU Kontraktindgåelse Må tidligst være 10 dage efter tildelingsbeslutningen af hensyn til klagemulighed. Driftsstart af ny præhospital organisering * Udvalget for det Præhospitale område Tidspunktet angiver, hvornår nye kontrakter om akutbiler m.m. afløser nuværende kontrakter. Der vil evt. før dette tidspunkt kunne foretages tilpasninger til den nye plan. Grundet den korte tid fra kontraktindgåelse til driftsstart, kan det vise sig nødvendigt at udskyde starttidspunktet for at give evt. nye operatører mulighed for at anskaffe det nødvendige materiel m.v. 15

17 16

18 17