Kendelse. afsagt den 6. april Sag nr [Klager] mod

Transkript

1 Kendelse afsagt den 6. april 2017 Sag nr [Klager] mod BT [Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr , [Klager] mod BT, som nævnet traf afgørelse i den 28. februar Sagen vedrørte blandt andet [Klager]s klage over et citat bragt af BT i artiklen [Person A] brudt grædende sammen: Bliver hængt ud som racist og homofob bragt på bt.dk i januar Ved kendelsen udtalte Pressenævnet kritik af BT for manglende kontrol af et fejlagtigt citat. [Klager] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, da han ikke mener, at nævnet har taget højde for præmissen i hans klage det forhold, at BT selv måtte have opfundet det udsagn, han var citeret for. 1 Sagsfremstilling [Klager] klagede den 26. januar 2017 til Pressenævnet over BTs artikel. Af klagen til Pressenævnet fremgår følgende: Kære Pressenævnet Hermed fremsender jeg en klage over BT. Klagen vedrører historien om, at den danske designer [Person A] blev fjernet fra et mindesmærke i Berlin over de LGBT-personer, der døde under Holocaust efter at en dansk turist havde tippet det tyske magasin Siegessäule. D. 13/1 bragte BT denne artikel: [link til artiklen [Person A] brudt grædende sammen: Bliver hængt ud som racist og homofob ]. Deri stod der, at en dansk turist havde oplyst til det tyske medie Siegessäule om, "at [Person A] ikke har typisk homoseksuelle holdninger". Dagen efter, d. 14/1, træder jeg frem som den danske turist, der indtil denne dag har været omtalt uden navn. Grunden til, jeg trådte frem, var, at jeg blev beskyldt for at være 'irriteret' og 'misundelig', altså en motivforskning, der fik lov til at stå uimodsagt. Den ville jeg mane til jorden.

2 2 Det sker på TV2 NEWS, hvor jeg kl er i debat med [Person A]: [link til artiklen - Hvis det er den rigtige måde at være homoseksuel på, så skyd mig og hæld mig i Københavns Havn af 14. januar 2017 på tv2.dk ]. I interviewet foreholder [Person A] mig BT's citat: "Jeg har faktisk en artikel her fra BT, hvor at turisten, som nu er [Klager], bliver citeret, og der står der 'turisten gjorde samtidig mediet opmærksom på, at [Person A] ikke har typisk homoseksuelle holdninger og tidligere har udtalt sig kritisk om netop homoseksualitet'". Det er første gang, jeg bliver foreholdt dette citat, og er i situationen meget rystet over, at jeg bliver citeret for at have en homofobisk holdning, da mit ærinde er at bekæmpe homofobi. Jeg mener netop, at man ikke kan knytte en seksualitet og holdninger sammen - det ville være homofobisk at gøre. Efter interviewet modtager jeg adskillige hadefulde mails, og kommentarer på Facebook flyver over det hele. Og særligt det citat, at jeg skulle have sagt, at [Person A] ikke 'har typisk homoseksuelle holdninger', bruges imod mig uden jeg kan svare igen på kritikken. BT henviser i deres artikel til det tyske medie Siegessäule, som var først til at bringe historien, men heri er der intet citat, der bare tilnærmelsesvis kan oversættes til det citat, jeg senere blev beskyldt for at have sagt: [link til den tyske artikel Film im Homo-Denkmal zeigt dänischen Nationalisten ]. I går bringer BT en rettelse i artiklen på min opfordring, men kun i den oprindelige artikel, hvilket betyder, at folk ikke har læst den. I hvert fald anklages jeg stadig på de sociale medier for at have udtalt netop dette. Jeg er forkvinde i foreningen Selskab for Ligestilling, som er en kønspolitisk forening, der blandt andet kæmper imod diskrimination på baggrund af køn, seksualitet og race, og derfor er det skadeligt for mig, at der nu florerer et rygte om, at jeg mener, man kan have "typisk homoseksuelle holdninger", da det er i direkte modstrid med, hvad jeg mener og det arbejde den forening, jeg står i spidsen for, kæmper for. Derfor fremsender jeg hermed en klage til Pressenævnet. I Pressenævnets kendelse af 28. februar 2017 hedder det blandt andet: [ ] 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Turid Fennefoss Nielsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Korrekt information og forelæggelse [Klager] har klaget over, at BT ikke forelagde ham den skadelige oplysning om, hvad han skulle have udtalt til et tysk medie, og derved bragte forkert information i artiklen af 13. januar Han har yderligere klaget over, at det fejlagtige citat på ny blev bragt i artiklen af 31. januar 2017, på trods af, at BT var bekendt med og havde rettet fejlen den 17. januar Endelig har han klaget over, at BT har indsat et link til artiklen af 13. januar 2017 i artiklen af 31. januar 2017.

3 3 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkterne A.1 og A.3. Artiklen af 13. januar 2017 Af artiklen [Person A] brudt grædende sammen: Bliver hængt ud som racist og homofob fremgik i perioden fra den januar 2017 følgende citat: "Turisten gjorde samtidig mediet opmærksom på, at [Person A] ikke har typiske homoseksuelle holdninger og tidligere har udtalt sig kritisk om netop homoseksualitet. Citatet er efterfølgende fjernet af BT efter anmodning fra [Klager]. Den 17. januar 2017 indsatte BT følgende rettelse øverst i artiklen af 13. januar 2017: Rettelse, artikel opdateret 17/1 2017: I en tidligere udgave af denne artikel skrev BT ved en fejl, at den danske turist havde oplyst til det tyske medie, at»[person A] ikke har typiske, homoseksuelle holdninger«. Den oplysning findes ingen steder og er derfor af samme grund ikke korrekt. Den pågældende turist hedder [Klager], og BT har givet ham mulighed for at lade sig citere for, hvad han har oplyst det tyske medie. BT beklager fejlen nok engang. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at udtalelsen [Person A] ikke har typiske, homoseksuelle holdninger, som BT citerede [Klager] for i artiklen af 13. januar 2017, var uden dækning i den tyske artikel, som BT angav som kilde. Ifølge BT havde avisen oversat den tyske artikel forkert. Da den forkerte gengivelse af den tyske artikel kan være skadelig for [Klager], burde BT have kontrolleret oplysningen inden offentliggørelsen. Pressenævnet udtaler kritik af BT for ikke at have kontrolleret gengivelsen tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, hvorved fejlen kunne være undgået. I forhold til BTs rettelse har [Klager] klaget over, at bt.dk ikke udsendte en selvstændig artikel om rettelsen. BT har derimod henvist til, at der forelå en aftale mellem klager og BT om, at rettelsen skulle foretages i den foreliggende form. Den fremlagte SMS-korrespondance om rettelsen mellem BT og klager fandt sted 16. januar 2017, forud for den faktiske rettelse, og indeholder ikke nogen nærmere instruktioner for, hvordan rettelsen skulle foretages af BT. Nævnet finder det herefter ikke dokumenteret, at der skulle foreligge en aftale om rettelsens form. Det forhold vurderes derfor efter de vejledende regler for god presseskik. Det følger af de vejledende regler, at berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7.

4 4 Pressenævnet finder, at medier som udgangspunkt bør udsende en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en artikel med fejl har mulighed for at blive opmærksom på en rettelse. Oprindelige læsere af en artikel kan ikke forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse i en artikel, de allerede tidligere har læst. I den konkrete sag, hvor BTs fejlcitat dels må anses for at være af mindre krænkende karakter for [Klager], og BT dels indarbejdede en rettelse i artiklen, finder nævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere BT for ikke at bringe en selvstændig artikel om fejlen. Nævnet pålægger derfor heller ikke offentliggørelse af dette forhold efter medieansvarslovens 49. [ ] Den 17. marts 2017 anmodede [Klager] Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Af klagers anmodning fremgår følgende: Kære Pressenævn Jeg anmoder hermed om genoptagelse af min sag mod BT, da der i kendelsen ikke er taget højde for præmissen af min klage. Af afgørelsen fremgår det, at "[Klager] har klaget over, at BT ikke forelagde ham den skadelige oplysning om, hvad han skulle have udtalt til et tysk medie, og derved bragte forkert information i artiklen af 13. januar 2017." [Der citeres fra punkt 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse i kendelsen af 28. februar 2017, Pressenævnet.] Da jeg, da citatet blev bragt, endnu var en unavngiven kilde, giver det ikke mening at kunne forvente, at BT forelagde mig oplysningerne, for man kan af god grund ikke opstøve unavngivne kilder. Jeg har ikke klaget over processen, og derfor er afgørelsen altså truffet på en falsk præmis. Præmissen for min klage er, at BT har opfundet citatet "[Person A] har ikke typiske homoseksuelle holdninger" på mine vegne. BT mener, at de har - med egne ord - fejloversat fra artiklen "Film im Homo- Denkmal zeigt dänischen Nationalisten". Hvis der er tale om en fejloversættelse, så må BT kunne pege på det sted, der er fejloversat fra. Hvis ikke de kan det, så kan der umuligt være tale om en fejloversættelse, og da må der være tale om en opfindelse. Enhver oversættelse fra ét sprog til et andet må i sagens natur stamme fra noget, man kan oversætte fra. Ydermere fremgår det af afgørelsen, at "Da den forkerte gengivelse af den tyske artikel kan være skadelig for [Klager], burde BT have kontrolleret oplysningen inden offentliggørelsen", [Der citeres fra punkt 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse i kendelsen af 28. februar 2017, Pressenævnet.] men da der ikke er tale om en gengivelse af den tyske artikel, har BT ikke kunnet kontrollere nogen oplysninger her. Jeg skal gerne eftersende en dansk oversættelse af den tyske artikel, hvis nævnet finder det nødvendigt.

5 5 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: [Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 28. februar 2017 i sag nr , [Klager] mod BT. Ved behandlingen af nævnets kendelse af 28. februar 2017 deltog følgende medlemmer: Jesper Rothe, Turid Fennefoss Nielsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Efter 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet, træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Jesper Rothe, Turid Fennefoss Nielsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen træffer derfor også afgørelse i spørgsmålet om genoptagelse. Spørgsmålet om genoptagelse Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. [Klager] har anmodet om, at behandlingen af nævnets sag genoptages, da Pressenævnet ikke tog stilling til hans klage over, at BT selv måtte have opfundet det udsagn, han fejlagtigt var citeret for, da BT ikke har henvist til et konkret citat i den tyske artikel. BT oplyste under Pressenævnets sag, at avisen havde oversat den tyske artikel forkert, hvorved det forkerte citat var opstået. Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at BT bevidst bragte et forkert citat, men udtalte, at BT burde have kontrolleret oplysningen inden offentliggørelsen. [Klager] har videre anført, at han ikke klagede til Pressenævnet over, at BT ikke havde forelagt ham oplysningerne. Pressenævnets afgørelse er derfor ifølge klager truffet på baggrund af en forkert præmis. I kendelsen af 28. februar 2017 refererede nævnet [Klager]s synspunkter fra hans klage af 26. januar 2017 til Pressenævnet. Nævnet skrev i den forbindelse blandt andet, at [Klager] havde anført, at: [Klager] har klaget over, at BT ikke forelagde ham den skadelige oplysning om, hvad han skulle have udtalt til et tysk medie, og derved bragte forkert information i artiklen af 13. januar Uanset, at [Klager] med sit ordvalg ( Det er første gang, jeg bliver foreholdt dette citat ) i klagen den 26. januar 2017 angiveligt ikke klagede over, at BT burde have forelagt ham udsagnet, finder nævnet, at nævnets eventuelle misopfattelse af klagen er uden betydning for Pressenævnets afgørelse.

6 6 Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke i kendelsen af 28. februar 2017 udtalte sig om, hvordan BT burde have kontrolleret oplysningen. Da [Klager] herefter hverken har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, afslås anmodningen om genoptagelse. Behandlingen af sagen genoptages derfor ikke.