Justitsministeriet har ved af 5. marts 2013 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til følgende:

Transkript

1 Justitsministeriet Kontoret for Internationalt Udlændingesamarbejde W I L D E R S P L A D S 8 K K Ø BENHAVN K T E L E F O N D I R E K T E C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R / / H S C / L U J J/ RFJ H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L F O R O R D N I N G E R O M I N T E L L I G E N T E G R Æ N S E R ( S M A R T B O R D E R S ) 2 2. A P R I L Justitsministeriet har ved af 5. marts 2013 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til følgende: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejse oplysning om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser, Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af et program for registrerede rejsende og Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 526/2006 for så vidt angår brugen af ind- og udrejsesystemet og programmet for registrerede rejsende. 1. BAGGRUND Kommissionen foreslog i en meddelelse af 13. februar 2008, at der oprettes et ind- og udrejsesystem, samt at man indfører et program for registrerede rejsende for hyppigt rejsende og forhåndsgodkendte tredjelandsstatsborgere COM(2008)69 final. Forslaget blev godkendt af Det Europæiske Råd (Rådet) ved Stockholmprogrammet i december På baggrund af Rådets opfordring til at fremskynde pakken vedrørende intelligente grænser, offentliggjorde Kommissionen den 25. oktober 2011 en meddelelse om gennemførelsesmulighederne for indog udrejsesystemet og programmet for registrerede rejsende COM(2011)680 final. De nu fremsendte forslag vedrører henholdsvis oprettelse af et ind- og udrejsesystem til tredjelandsstatsborgere, som passerer EU s ydre grænser (EES), COM(2013) 95 final, og indførelsen af et program for registrerede rejsende (RTP), COM (2013) 97 final.

2 Ind- og udrejsesystemet vil være et centraliseret system med alfanumeriske og biometriske oplysninger om tredjelandsstatsborgere, som indrejser i EU. Indførelsen af biometriske oplysninger skal ske i løbet af en overgangperiode på tre år. Ind- og udrejsesystemet vil kunne bruges til at se, hvorvidt tredjelandsstatsborgere udrejser rettidigt. Derudover skal systemet bidrage til at identificere personer, som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for lovligt ophold. Det fremgår af forslaget, at systemet har til formål at forbedre forvaltningen af den ydre grænse, forhindre ulovlig indvandring og lette forvaltningen af migrationsstrømme. Videre fremgår det af forslaget, at man efter to år skal evaluere systemet, herunder undersøge hvorvidt systemet kan bidrage til at bekæmpe terrorhandlinger og andre grove straffeovertrædelser. Indførelse af et program for registrerede rejsende vil medføre, at forhåndsgodkendte personer får udleveret en grænsebizz, som ved indrejsen kan læses af en automatiseret kontrolpost sammen med rejsedokumentet samt den rejsendes fingeraftryk, hvorefter den pågældende kan indrejse. Forslaget tilsigter at gøre det lettere for hyppigt rejsende og forhåndsgodkendte tredjelandsstatsborgere at passere Unionens ydre grænser. Forordningerne vil som følge af det danske forbehold ikke gælde for Danmark, som har tiltrådt Schengenreglerne på mellemstatsligt grundlag. Danmark skal derfor meddele Kommissionen, såfremt man ønsker at indgå aftale om gennemførelse af vedtagne forslag, som udbygger Schengenreglerne. 2. MENNESKERETTEN Myndigheders indsamling, behandling, udveksling m.v. af personoplysninger, herunder biometriske oplysninger, kan udgøre et indgreb i retten til respekt for privatlivet, som er reguleret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Beskyttelsen i EMRK artikel 8 er ikke absolut, og der kan i henhold til stk. 2 gøres indgreb i retten til respekt for privatlivet, hvis indgrebet sker i henhold til lov, har et lovligt formål og er nødvendigt. Nødvendighedskravet suppleres af en proportionalitetsvurdering, så der skabes sikkerhed for, at et indgreb foretages med et middel, som anses for proportionelt i forhold til målet. Endvidere skal der etableres tilstrækkelige og effektive retssikkerhedsgarantier, som kan udgøre et værn mod misbrug og vilkårlig udnyttelse af en indgrebsmulighed. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fastslog i S. og Marper mod Storbritannien af 4. december 2008, at optagelse af fingeraftryk, dna-profiler og celleprøver udgør et indgreb i retten til 2/11

3 respekt for privatlivet i henhold til EMRK artikel 8. Indgreb kan retfærdiggøres, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt, men sådanne data skal slettes, når grunden til opbevaringen ikke længere er til stede eller er for vidtgående. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUchartret) indeholder en tilsvarende beskyttelse af privatlivet i artikel 7. EU-chartret indeholder en særlig beskyttelse af personoplysninger i artikel 8. Indgreb i de beskyttede rettigheder i artikel 7 og 8 kan alene ske i overensstemmelse med EU-chartrets artikel 52, som også henviser til EMRK. Efter EU-chartrets artikel 47 skal enhver, som har fået krænket rettigheder omfattet af EU-retten, desuden have adgang til prøvelse hos en domstol. Artikel 16 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) indeholder ligeledes en beskyttelse af personoplysninger. Europarådets konvention nr. 108 af 28. januar 1981 indeholder beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger. Konventionen opstiller blandt andet detaljerede krav til indsamling, behandling, videregivelse og sletning af personoplysninger, som behandles elektronisk. Endvidere er borgeres ret til beskyttelse af personoplysninger reguleret ved EU s databeskyttelsesdirektiv af 24. oktober 1995 (95/46/EF), som er gennemført i Danmark ved persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000). De fremsendte forslag har herudover betydning for retten til frihed og sikkerhed (EU-chartrets artikel 6 og EMRK artikel 5), asylretten (EUchartrets artikel 18 og flygtningekonventionen), adgangen til beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering (EUchartrets artikel 19, torturkonventionen og tillægsprotokol nr. 4 til EMRK) og adgangen til effektive retsmidler (EU-chartrets artikel 47 og EMRK artikel 13). Herudover kan nævnes EU-chartrets forbud mod forskelsbehandling på grund af blandt andet race, etnisk oprindelse, genetiske anlæg, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, handicap eller seksuel orientering (artikel 21). 3. INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDERS BEMÆRKNINGER 3.1. GENERELLE BEMÆRKNINGER Indledningsvist bemærkes, at det af bl.a. KOM(2011)680 fremgik, at de politiske mål med systemerne er 1. at bekæmpe ulovlig indvandring og 3/11

4 2. bidrage til bekæmpelsen af terrorisme og grov kriminalitet og sikre en høj grad af intern sikkerhed. Det sidste mål - hvorefter systemerne også skal kunne bruges af de retshåndhævende myndigheder i medlemslandene til bekæmpelse af terrorisme mv. -, indgår ikke i de nuværende forslag. Den evaluering af systemerne, som skal ske 2 år efter idriftsættelsen af disse, skal imidlertid som ovenfor nævnt - specifikt undersøge, i hvilket omfang systemet kan bidrage til bekæmpelse af terrorhandlinger og andre grove straffelovsovertrædelser, og om de relevante myndigheder skal have adgang til oplysninger i systemet. Spørgsmålet om retshåndhævende myndigheders adgang til ind- og udrejsesystemet kan derfor blive aktuelt inden for en ikke fjern fremtid. Om en sådan adgang fremtidigt skal etableres, herunder nødvendigheden heraf, forudsætter en selvstændig og uafhængig vurdering, idet formålene for henholdsvis grænsekontrol og retshåndhævelse rejser ganske forskellige spørgsmål og behov i relation til udformning og brug af systemerne, herunder også i forhold til privatlivsbeskyttelsen. Tretten medlemslande har på nuværende tidspunkt ind- og udrejsesystemer, primært med henblik på retshåndhævelse i forbindelse med national lovgivning om staternes sikkerhed, herunder f. eks. Finland, Spanien, Polen og Ungarn. Det fremgår vedrørende den generelle baggrund for forslaget vedrørende ind- og udrejsesystemet, at der er bred enighed om, at det store flertal af ulovlige indvandrere er personer, hvis opholdstilladelse er udløbet. Samtidigt fremgår det af såvel forslagene som KOM(2011)680, at der mangler pålidelige statistiske oplysninger om antallet af ulovlige indvandrere. Efter forsigtige skøn antages antallet af ulovlige indvandrere at udgøre mellem 1,9 og 3,8 millioner mennesker. Ifølge data fra EU var der i 2011 ca. 700 millioner grænsepassager af de ydre grænser, omfattende såvel EU-borgere og tredjelandsstatsborgere. Af arbejdsdokumentet vedrørende ind- og udrejsesystemet 1 fremgår, at medlemsstaterne ikke er i stand til at leverere data eller pålidelige skøn over antallet af overstayers i deres lande og - som en konsekvens heraf - heller ikke over hvilke nationaliteter disse personer har eller årsagerne til, at de pågældende fortsat opholder sig i EU. Skøn over sådanne data kan ifølge arbejdsdokumentet kun findes ved et forskningsprojekt, som samler tal for hele Unionen, se Clandestinoprojektet. Indførsel af ind- og udrejsesystemet og programmet for registrerede rejsende vil medføre indsamling og behandling af persondata i en 1 SWD(2013) 47 final, Arbejdsdokument fra Kommissionens Tjenstegrene, Konsekvensanalyse. 4/11

5 meget stor målestok, herunder biometriske oplysninger i form af fingeraftryk, og vil udgøre et indgreb i retten til privatliv, herunder databeskyttelse. Forslagene har imidlertid også betydning i forhold til andre menneskerettigheder, herunder retten til frihed og sikkerhed, retten til asyl, humanitært ophold, retten til beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering. Samtidigt er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af bl.a. race, etnisk oprindelse, genetiske anlæg, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, handicap eller seksuel orientering relevant. Indførsel af systemerne vil kræve betydelige investeringer fra EU s og medlemslandenes side, og det vurderes, at udgifterne til udvikling af systemerne vil udgøre omkring 1,1 mia. EUR. Systemerne forventes indført i 2018 og baserer sig i meget stor udstrækning på teknologiske løsningsmodeller. Instituttet vil i det følgende kommentere forslagene overordnet - og primært ud fra en privatbeskyttelsesretlig vinkel. Instituttet finder dog anledning til særligt at fremhæve, at tilgangen til indvandringsproblematikker ikke alene er et spørgsmål om grænsekontrol, men at også andre aspekter skal inddrages. Indvandreres og flygtninges menneskerettigheder skal respekteres, også uanset at der ikke nødvendigvis består en ret til at bosætte sig i EU s medlemslande. Det har herved en særlig betydning, at indvandrere og flygtninge som oftest befinder sig i en sårbar position. Der rejser sig i den forbindelse - men også helt generelt - spørgsmål i relation til, at der skal sikres effektive retsmidler, hvis personer udsættes for eventuelle krænkelser. Dette gælder eksempelvis i situationer, hvor et opholdsgrundlag er udløbet, men der foreligger særlige grunde hertil, f.eks. tvungne ophold, fejl i datagrundlaget eller tredjelandsstatsborgeren på anden vis kan godtgøre, at der er en ret til ophold. Forslagenes generelle indvirkning på retten til privatliv, herunder særligt databeskyttelse Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) 2 og den såkaldte artikel 29-gruppe 3, som har en uafhængig og rådgivende funktion, har været kritiske i forbindelse med de indledende gennemgange af initiativerne på området. Endvidere har EDPS i brev af 2 Se udtalelse af 7. juli 2011 vedrørende COM(2011)248 final og EDPS foreløbige kommentarer til Kommissionens meddelelser af 13. Februar 2008 i brev af 3. marts Se brev af 12. juni 2012 til kommissær Cecilia Malmstrøm. 5/11

6 i brev af 10. august 2012 afgivet udtalelse vedrørende forslagene og de tilhørende arbejdsdokumenterne. Det fremgår af de generelle kommentarer fra henholdsvis EDPS og artikel 29-gruppen vedrørende Kommissionens meddelelse, 4 at forslagene vil medføre ganske omfattende indgreb i privatlivsbeskyttelsen, herunder retten til databeskyttelse. En så omfattende registrering af data skal respektere de grundlæggende rettigheder, herunder også for immigranter og flygtninge, da disse ofte er i en sårbar position. Både EDPS og artikel 29-gruppen rejser spørgsmål med hensyn til, om forslagene, særligt forslaget vedrørende ind- og udrejsesystemet, opfylder kravet om nødvendighed og proportionalitet ( necessary in a democratic society ), henset til blandt andet den omfattende indsamling, behandling og lagring af personlige data, herunder biometriske oplysninger. Begge institutioner har i den forbindelse efterlyst pålidelige data, som kan understøtte nødvendigheden af at indføre ind- og udrejsesystemet og programmet om registrerede rejsende. Samtidigt efterlyses en vurdering af, om formålet med systemerne kan nås inden for de eksisterende systemer, henset til indgrebenes karakter. Det understreges af begge institutioner, at der skal foreligge klart bevis for nødvendigheden og proportionaliteten af forslagene. EDPS har bemærket, at det er af stor vigtighed, at der sker en udtrykkelig definition af de formål, som systemerne skal opfylde med henblik på at fastlægge omfanget af data, som er nødvendige til opfyldelse af formålet. Samtidigt er det vigtigt, at der foretages konsekvensanalyser (Privacy Impact Assessments, forkortet PIA) af, hvorledes systemerne indvirker på de grundlæggende rettigheder, herunder det enkelte individs ret til databeskyttelse. EDPS har endvidere anført, at hvis det konkluderes, at nye stor-skala ITsystemer er nødvendige, er det vigtigt at inddrage konceptet privacy by design, hvor privatlivsbeskyttelse indtænkes i udformningen af den tekniske løsning fra starten, f.eks. ved at erstatte identificerbare personlige oplysninger med en kode, som ikke kan læses af uvedkommende. Herved vil man bl.a. kunne begrænse mængden af persondata til det nødvendige minimum, begrænse lagringsperioderne og medvirke til at gøre databehandlingen transparent. 4 COM(2011)680 final 6/11

7 Med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger har instituttet følgende anbefalinger: Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der søges fremskaffet yderligere data til belysning af omfanget af ulovlig indvandring, herunder omfanget af personer, som bliver i EU på trods af, at deres opholdstilladelse er udløbet ( overstayers ) til brug for vurderingen af systemerne, herunder nødvendigheden af disse. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i forordningerne vedrørende intelligente grænser sker en udtrykkelig definition af de formål, som de foreslåede systemer skal opfylde for på baggrund heraf at fastlægge omfanget af de data, som er nødvendige til opfyldelse af formålet. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der foretages yderligere undersøgelser og evalueringer af, hvorvidt man inden for de eksisterende systemer kan nå de fastsatte formål. Dette vil ligeledes bidrage til vurderingen af, om det er nødvendigt at indføre systemet. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der foretages konsekvensanalyser (Privacy Impact Assessments, PIA) af, hvorledes systemerne indvirker på tredjelandsstatsborgeres grundlæggende rettigheder, herunder det enkelte individs ret til databeskyttelse. Analysen bør ligeledes indeholde en vurdering af, hvorvidt målet kan nås med alternative midler, som vil medføre mindre indgreb i de grundlæggende rettigheder. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lagring af persondata begrænses til det absolutte minimum, og at privacy by design indgår i udviklingen af løsninger vedrørende datalagring. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der såfremt systemerne indføres - etableres klare og effektive klageadgange i forbindelse med påståede krænkelser ved administrationen af systemerne, herunder at klageadgangen er tilgængelig også for ressourcesvage og sårbare personer. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der forud for og ved indrejsen er adgang til information om den berørte borgers rettigheder og pligter, og at denne information er tilgængelig på relevante sprog. 7/11

8 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der etableres særlige procedurer med henblik på at sikre, at indvandrere og flygtninges konventionsbeskyttede rettigheder respekteres. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der etableres procedurer, som skal sikre tredjelandsstatsborgeres rettigheder inden eventuelle konsekvenser af ulovligt ophold indtræder SÆRLIGE BEMÆRKN INGER VEDRØRENDE OPRETTELSE AF ET IND- OG UDREJSESYSTEM (EES) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) og Artikel 29-gruppen har som ovenfor nævnt været ganske kritiske over for indførelsen af dette system. EDPS har i sin udtalelse af 7. juli 2011 anført, at Kommissionen i sin begrundelse for initiativet hævder, at hovedkilden til ulovlig indvandring udgøres af personer, hvis opholdstilladelse er udløbet ( overstayers ). EDPS bemærkede i den forbindelse, at der ikke i medlemslandene er nogen ensartet politik vedrørende begrebet overstaying, og at dette begreb heller ikke er klart defineret. Derudover beror alle tilgængelige tal på skøn. EDPS fandt, at omfanget af problemet bør afklares som en forudsætning for at vurdere nødvendigheden af et ind- og udrejsesystem. Samtdigt bemærkede han, at formålet med systemet skal fastlægges klart og udtømmende. EDPS fremhævede endvidere, at de eksisterende systemer formentlig ikke udnyttes fuldt ud, ligesom han fremhævede nødvendigheden af at indhente evalueringer af disse især VIS. Endvidere understregede EDPS, at brugen af biometriske oplysninger skal være afhængig af afgørende bevis for, at brugen af alfanumeriske oplysninger ikke er effektiv. EDPS bemærkede, at hovedformålet skal beskrives klart og udtømmende, at datalagringsperioden skal være den kortest mulige og kun vedrøre, hvad der er nødvendigt i forhold til formålet og omhyggeligt vurdere om og i hvilket omfang, der skal være adgang for retshåndhævende myndigheder. 5 EDPS har i sine bemærkninger til forordningsforslaget og konsekvensanalysen vedrørende oprettelsen af ind- og udrejsesystemet anført, at EDPS hilser det velkomment, at der er opmærksomhed på databeskyttelse. Samtidigt mener EDPS, at retshåndhævende myndigheder ikke bør indrømmes adgang til systemet ( should not be granted ), og at der ikke bør indsamles biometriske oplysninger. EDPS fremhævede særligt behovet for klart at definere formålet og fordelene ved systemet. 6 5 European Data Protection Supervisor, 7 July 2011, Opinion of the European Data Protection Supervisor. 6 European Data Protection Supervisor, 10 August /11

9 Også artikel 29-gruppen har i sin udtalelse af 12. juni 2012 udtrykt bekymring vedrørende nødvendigheden og proportionaliteten af konceptet om intelligente grænser, herunder særligt ind- og udrejsesystemet, og har understreget, at begrundelsen for systemet skal behørigt forklares, og at dets betydning for grundlæggende rettigheder skal ske ved adressing comprehensively its impact on all fundamental rights. Artikel 29-gruppen har i lighed med EDPS efterspurgt pålidelig data, som kan understøtte nødvendigheden af indførelsen af systemet samt en vurdering af, om formålene kan nås inden for de eksisterende systemer. 7 Herudover vurderede artikel 29- gruppen, at systemet til en begyndelse bør køre uden biometriske oplysninger, at en adgang for retshåndhævende myndigheder til at anvende systemet skal vurderes særskilt, og at datalagringsperioden skal vurderes i forhold til hovedformålet, hvilket vil sige opdage/opspore og forhindre, at tredjelandsstatsborgere bliver i EU længere end tilladt. Instituttet er enigt i de anførte betragtninger. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger at det i højere grad dokumenteres og underbygges, hvorledes indførslen af et ind- og udrejsesystem (EES) vil bidrage til opfylde formålet med dets etablering og løse problemet med personer, som bliver længere end deres opholdstilladelse tillader ( overstayers ) SÆRLIGE BEMÆRKN INGER VEDRØRENDE INDFØRELSE AF ET PROGRAM FOR REGISTREREDE REJSEN (RTP) Formålet med programmet for registrerede rejsende bør - ifølge betragtning (7) i forslaget - være at gøre det lettere for hyppigt rejsende og forhåndsgodkendte tredjestatsborgere at passere Unionens grænser. Samtidigt fremhæves det i betragtning (9), at det er nødvendigt yderligere at præcisere formålet med programmet, som da heller ikke fremgår af det nuværende forslags tekst. Artikel 29-gruppen har bemærket, at der på overbevisende måde bør godtgøres, at et sådant program reelt vil lette adgangen til EU for tredjelandsstatsborgere, uden at det samtidigt medfører en ekstra kontrolbyrde på øvrige ikke-registrerede rejsende. EDPS har i sin udtalelse af 7. juli 2011 givet udtryk for, at brugen af multiple-entry visa med lang gyldighedsperiode, som efter det oplyste kan udstedes inden for de eksisterende systemer, muligvis kan opfylde samme formål. Det rejser spørgsmål om indførsel af systemet er nødvendig. 7 Article 29 Data Protection Working Group, 12 June 2012, Subject: Smart Borders 9/11

10 Artikel 29-gruppen advarer samtidigt imod brugen af biometriske oplysninger, henset til at der er en betydelig gruppe, hvis fingeraftryk ikke er læsbare med den nuværende teknologi, f.eks. på grund af medicinske omstændigheder eller på grund af hårdt manuelt arbejde. Det er derfor vigtigt, at der etableres særlige procedurer for disse personer ( fall back-procedures ). Samtidigt har såvel EDPS som artikel 29-gruppen særligt bemærket, at man med programmet i realiteten opdeler tredjelandsstatsborgere i to grupper bona fide (eller low-risk travellers) og mala fide Personer, som ikke er omfattet af programmet, eksempelvis fordi de ikke ofte rejser til Unionen, bringes dermed indirekte i en situation, hvor de skal bevise deres uskyld og gode intentioner med indrejsen. Det er i den forbindelse vigtigt, at kriterierne for at blive godkendt er klare og transparente med henblik på at sikre, at ansøgere ved, hvad der sker med deres data, lige så vel som for at forebygge diskrimination og undgå vilkårlighed i anvendelsen af disse kriterier. Den endelige prøvelse af, om en person kan deltage i programmet for registrerede rejsende, bør ifølge artikel 29-gruppen ske ved personlig sagsbehandling, og ikke ved algoritmer eller andet teknisk værktøj. Begge institutioner bemærker i den forbindelse, at indførslen af dette program risikerer at kaste en ubehagelig skygge over EU s behandling af tredjelandsstatsborgere (artikel 29-gruppen), særligt de, som har behov for international beskyttelse i henhold til pligter efter EU-retten eller menneskeretten. Artikel 29-gruppen har særligt bemærket om datalagring, at denne bør begrænses mest muligt ud fra databeskyttelsesmæssige hensyn. Gruppen opfordrer Kommissionen til at overveje alle muligheder for at lagring af persondata begrænses mest muligt. Samtidigt bør der tilvejebringes særlige sikkerhedskrav med hensyn til den persongruppe, som får adgang til systemet, herunder logning og regelmæssige revisioner mv. Instituttet er enigt i de anførte betragtninger og har følgende anbefalinger: Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger - at der fremlægges yderligere dokumentation for, at indførsel af programmet for registrerede rejsende i den foreliggende form er nødvendig, og - hvis det viser sig at være tilfældet - om allerede eksisterende systemer kan opfylde samme formål. 10/11

11 Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger - at der såfremt det skønnes nødvendigt at indhente biometriske oplysninger - etableres særlige procedurer ( fall back-procedures ) for den betydelige gruppe, hvis fingeraftryk ikke er læsbare med den nuværende teknologi. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at sikre at krænkelse af menneskeretten undgås at der fastsættes klare og transparente kriterier for godkendelse efter programmet for registrerede rejsende med henblik på at sikre, at ansøgere ved, hvad der sker med deres data, lige så vel som for at forebygge diskrimination og undgå vilkårlighed i anvendelsen af disse kriterier. Venlig hilsen Christoffer Badse 11/11