Medlemsblad for Dansk Selskab for Almen Medicin debat, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling. Læs side 36

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad for Dansk Selskab for Almen Medicin debat, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling. Læs side 36"

Transkript

1 MARTS årgang Medlemsblad for Dansk Selskab for Almen Medicin debat, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling 195 Lægevagtens skæbne afhængig af akutreformens gennemførelse i de enkelte regioner. Læs side 36 Side 38 Systematisk efterudannelse et nyt uddannelseskoncept Side 42 Rehabilitering af patienter helbredt for kræft almen praksis i central rolle Side 44 Positiv psykologi nu også i almen praksis Side 46 Åbent brev til tutorlæge om hans ambivalente forhold til Nordisk Kongres 2009

2 Kolde fødder når temperaturen stiger? Kolde ekstremiteter, træthed og erektil dysfunktion er almindelige og kendte bivirkninger ved behandling med ß-blokkere Hypoloc (nebivolol) ß-blokker med få bivirkninger* Produktinfo side 37

3 FYAM-redaktør Redaktionssekretær Chefredaktør Indholdsfortegnelse Udgivet af Fonden for Tidsskrift for Praktisk Lægegerning. Practicus udgives som medlemsblad til medlemmer af DSAM Øster Farimagsgade 5 Postboks København K Tlf Fax Redaktion Ansvarshavende chefredaktør (DSAM): Claus Rendtorff / CR Redaktør (FYAM): Karen Kjær Larsen / KKL Redaktionssekretær: Annette Gehrs Artikeldatabase og debatforum Manuskripter fremsendes til Citat Tilladt med kildeangivelse Næste nummer Nr. 196 Frist for manus 27. april 2009 Planlagt udgivelsesuge 25 Annoncer Lægeforeningens Forlag Tina Sperling Tlf Kontingent 2009 Ordinære medlemmer kr ,- FYAM-medlemmer kr ,- Pensionister kr. 550,- Ekstraordinære medlemmer kr. 450,- SAMS (studerende) kr. 100,- Leder Daglejer eller speciallægearbejde Claus Rendtorff Artikel Systematisk efteruddannelse Johan Reventlow Klinikpersonalets efteruddannelse hvor er den i almen praksis? Marie-Louise Heine Jensen Helbredt for kræft og hva så? Thorbjørn H. Mikkelsen Lægeglæder Per Kallestrup Min tutorlæge og Nordisk Kongres i Almen Medicin Henrik Sångren Kreativ workshop på Nordisk Kongres Karen Kjær Larsen og Charlotte Tulinius Hvad kan en praktiserende læge få ud af at anvende datafangstmodulet?. 50 Jette Maria Elbrønd Indførelse af diabetesforløbsydelsen Mads Strøyer Andersen og Søren Torkil Svenstrup Ændrede kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom 56 Johan Reventlow FYAM Vellykket Ph.d.-forummøde med prominent guest speaker Jesper Lykkegaard Yngre almenmediciner i Holland Thomas Hansen Opslag Mødekalender PLU-fonden Nordisk Kongres i Almen Medicin Ansøgningsfrist for honorering af dataindsamling maj Gynækologisk audit DSAM Årsmøde FYAM Årsmøde Regionsrepræsentanter, bestyrelse, sekretariat Årsabonnement kr. 450,- inkl. moms. Lay-out/tryk Johnsen Offset A/S Bakkehegnet Grenaa Forsidefoto: Privatfoto Karen Kjær Larsen. Oplag: ISSN Lederen er udtryk for skribentens egen holdning. 35

4 Leder Daglejer eller speciallægearbejde Af CR Lægevagtsområdet er i de store overordnede planlægninger henvist til en skyggetilværelse. Politikerne lader som om, at området ikke eksisterer, og foreslår frejdigt, at den praktiserende læge skal have åbent til kl. 22 om aftenen og være til rådighed i weekenderne. Men hør, det tilbud findes i forvejen via lægevagten, hvorfor så forsøge at få dobbeltdækning for patienterne i vagttiden! Det er naturligt at se på lægevagten som en integreret del af den praktiserende læges dagtidsarbejde og det øvrige sundhedsvæsens funktion. Set i denne optik virker lægevagtens opbygning og funktion mere som et anneks til dagtidsarbejdet. Bevares, det er da væsentlige fremskridt, at der er indført it-kommunikation og lægelig visitation, men samarbejdet med de øvrige akutfunktioner virker langt fra helstøbt. Det er meningen efter den nye akutreform, at disse forhold skal ændres, og man har da også taget forsmag på de kommende ændringer i enkelte regioner. Men man kan have sin tvivl, om man når helt i land med den igangværende reform på området. I den af Sundhedsstyrelsen udfærdigede rapport om akutberedskabet er der kun peget på løsninger og skitseret rammer for det fremtidige akutområde. Det er de enkelte regioner, der skal realisere reformen. Når man her har i tankerne, hvor dilettantisk ambulancekørslen blev udliciteret, kan man kun frygte, at nogle af de forhold som lægevagten pt. lider under, i værste fald vil forværres ved ændringerne. Lægevagtens fremtidsmuligheder er fortsat under påvirkning af politisk ønsketænkning. I forbindelse med reduktionen af det lokale beredskab, da lokalsygehusene lukkede, er der opstået et tomrum i akutbetjeningen, der til dels har skullet kompenseres af lægevagten og dels af en sygetransportordning, som ikke har været implementeret systematisk. Forhold, der på miserabel vis har været overladt til lokalpolitikeres forgodtbefindende. Der er fortsat fantasier om, at lægevagten skal overtage den lokale skadestuefunktion. Lad det være sagt her: Jo, lægevagten kan godt overtage en del af de mindre skader under forudsætning af at personale og udstyr er af en kvalitet, så arbejdet hænger sammen. Men lægevagtens tilbud er almenmedicinske ydelser. Det vil volde store problemer, hvis man udvider kravene til lægevagtsfunktionen. Al mere avanceret ortopædkirurgi, medicinsk behandling etc., der kræver parakliniske faciliteter, skal viderevisiteres eller rettere med en lille omskrivning: giv ortopæderne hvad der tilhører dem, og medicinerne hvad der tilhører dem. Lægevagten kan godt visitere opgaverne, men behandlingen bør ligge hos de respektive specialer i sekundærsektoren. Kernen i et opgraderet akutberedskab vil være visitationen. Og det bør være en visitation, der har et integreret samarbejde med den øvrige primærsektor, alarmcentralen og sygehusenes visitation, således at der ikke bliver sinkende led i kommunikationsprocesserne. I udvalgsrapporten benytter man udtrykket samordnede, når man beskriver visitationerne. Man kan frygte, at det bliver en lidt mere sofistikeret udgave af den nuværende ordning med mere direkte linjer og fortsatte kompetencestridig heder sygehusene imellem. Politikernes ønsker om lange åbningstider for klinikker i vagttiden, er ideologisk bestemt og bør mødes med forslag om et lægevagtssystem, der bygger på lettilgængelig og højt kvalificeret visitation. En betydelig del af de 364

5 henvendelser der er i dag til lægevagt og skadestuer, vil være bedre behandlet hos egen læge i dagtiden. En ændring af befolkningens forbrug af lægevagtsydelser kræver en aktiv og seriøs medvirken af politikerne, således at befolkningen bliver orienteret om, hvilke problemer de kan henvende sig i lægevagten med. Indtil i dag har man fra politisk hold været alt for passive i holdningen til vagtydel serne. Derfor bør akutarbejdet være et prioriteret område inden for det almenmedicinske speciale. For uden et effektivt og integreret vagtarbejde fungerer lægevagten ikke som en naturlig del af dagarbejdstiden. Redaktionelle rettelser til Practicus nr. 194 Vedrørende forsidebilledet i nr. 194: Tempelforvirring: Nogle af vores meget opmærksomme læsere har bemærket, at tavlen med de medicinske instrumenter ikke stammer fra Karnak Templet, men fra Kom Ombo Templet. Denne del er bygget i romertiden. Forkerte billeder til artiklen Den globale patient I artiklen "Den globale patient" i nr. 194 har der ved en fejl indsneget sig to billeder over artiklen, der ikke hører til teksten. Portrætbilledet er ikke af forfatteren, og det store billede med de fattige indere er misvisende i forhold til artiklens indhold. Redaktionen beklager. Vi har som følge af fejlen ændret vores redaktionelle procedure vedrørende billedmateriale. Produktinformation: Hypoloc tabletter, (Nebivolol 5 mg) Præparatbeskrivelse: De med (*) markerede afsnit er omskrevne og/eller forkortede i forhold til Lægemiddelstyrelsens god kendte produktresumé, som vederlagsfrit kan rekvireres fra Berlin-Chemie, Menarini Group, Sdr. Jernbanevej 4C, 3400 Hillerød. Tlf.: Fax: Terapeutiske indikationer: Behandling af essentiel hypertension. Behandling af stabil mild eller moderat kronisk hjerteinsufficiens som supplement til standardbehandling af ældre patienter 70 år. (*) Dosering og indgivelsesmåde: Hypertension: Voksne: 1 tablet (5 mg) daglig, gerne på samme tidspunkt af dagen. Tabletten må gerne indtages ved et måltid. Den blodtrykssænkende effekt viser sig efter 1-2 ugers behandling. Undertiden opnås den optimale effekt først efter 4 ugers behandling. Kombination med andre antihypertensionsmidler: Beta-blokkere kan bruges alene eller sammen med andre antihypertensionsmidler. Indtil nu er en additiv hypertensionseffekt kun observeret med Hypoloc 5 mg i kombination med hydrochlorthiazid 12,5-25 mg. Patienter med nedsat nyrefunktion: Hos patienter med nyreinsufficiens er den anbefalede startdosis 2,5 mg daglig. Om nødvendigt kan dosis øges til 5 mg. Ældre: Hos patienter over 65 år er den anbefalede startdosis 2,5 mg daglig. Om nødvendigt kan den daglige dosis øges til 5 mg. Patienter over 75 år bør monitoreres meget nøje. Børn: Anvendelse til behandling af børn og unge kan ikke anbefales. Kronisk hjerteinsufficiens: Voksne: Behandlingen af stabil kronisk hjerteinsufficiens skal indledes med gradvis optitrering af dosis, indtil der opnås en optimal individuel vedligeholdelsesdosis. Patienterne skal have haft stabil kronisk hjerteinsufficiens uden akut hjerteinsufficiens i de sidste seks uger. Patienter med nedsat nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig i tilfælde af mild til moderat nyreinsufficiens, da optitrering til maksimal tolereret dosis foretages individuelt. Hypoloc bør ikke anvendes til patienter med svær nyreinsufficiens. Ældre: Dosisjustering er ikke nødvendig, da optitrering til maksimal tolereret dosis foretages individuelt. Børn: Hypoloc bør ikke anvendes til børn og unge. (*) Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Leverinsufficiens eller nedsat leverfunktion. Akut hjerteinsufficiens, kardiogent chok eller episoder med hjerteinsufficiens med dekompensation, som krævede i.v.-behandling med inotropika. Endvidere er Hypoloc ligesom andre betablokkere kontraindiceret ved: Syg sinussyndrom inkl. sinoatrialt blok. AV-blok af 2. eller 3. grad (uden pacemaker). Anamnese med bronkospasmer og bronchial asthma. Ubehandlet fæokromocytom. Metabolisk acidose. Bradykardi. Hypotension. Alvorlige perifere kredsløbsforstyrrelser. (*) Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Patienter med ubehandlet kongestiv hjerteinsufficiens bør kun behandles med beta-adrenerge antagonister, hvis deres tilstand er stabiliseret. Hos patienter med iskæmisk hjertesygdom skal behandling med en betaadrenerg antagonist gradvist seponeres over 1-2 uger. Ved kirurgisk indgreb skal seponering ske mindst 24 timer før. Beta-adrenerge antagonister kan inducere bradykardi: Hvis pulsen i hvile falder til mindre end slag pr. minut og/ eller patienten udvikler symptomer på bradykardi, bør dosis reduceres. Beta-adrenerge antagonister skal anvendes med forsigtighed hos patienter med perifere kredsløbsforstyrrelser, ved hjerteblok af 1. grad og Prinzmetals angina, da sygdommene kan forværres. Ligeledes kan kronisk obstruktiv pulmonal insufficiens forværres. Hypoglykæmi hos diabetikere og takykardi ved hyperthyreose kan maskeres. (*) Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Klasse I-antiarytmika (flecainid, lidocain, propafenon) kan forstærke den atrioventrikulære overledningstid og øge den inotrope virkning. Calciumantagonister af verapamil-/diltiazem-typen: Negativ påvirkning af kontraktilitet og atrioventrikulær overledning. i.v.-administration af verapamil til patienter i beta-blokkerbehandling kan medføre voldsom hypotension og atrioventrikulært blok. Clonidin, moxonidin, methyldopa: Centralt virkende antihypertensiva kan øge hjerteinsufficiens via et fald i den centrale sympatikustonus (reduktion af hjertefrekvens og hjertets minutvolumen, vasodilatation). Brat seponering, især hvis det foretages før afbrydelse af behandling med beta-blokker, kan øge risikoen for rebound hypertension. Nebivolols metabolisme involverer isoenzym CYP2D6. Administration sammen med stoffer, der hæmmer CYP2D6, især paroxetin og fluoxetin, er forbundet med en øget risiko for voldsom bradykardi og uønskede hændelser. (*) Graviditet og amning: Bør ikke anvendes. (*) Trafikfarlighed: Under bilkørsel eller betjening af maskiner skal patienten tage hensyn til, at svimmelhed og træthed undertiden kan opstå. (*) Bivirkninger: Hypertension: Almindelige ( 1/100 og < 1/10), som i de fleste tilfælde er af mild til moderat intensitet er hovedpine, svimmelhed, paræstesier, dyspnø, forstoppelse, kvalme og diarré. Generelle symptomer og forstyrrelser ved applikationsstedet er træthed og ødem. Kronisk hjerteinsufficiens: Der foreligger data om bivirkninger hos patienter med kronisk hjerteinsufficiens fra et placebokontrolleret forsøg. (*) Overdosering: Symptomer på overdosering er bradykardi, hypotension, bronchospasmer og akut hjerteinsufficiens. Pakninger og priser (februar 2009): Tablet 5 mg 30 stk., Vnr , kr. 148,40. Tablet 5 mg 100 stk., Vnr , kr. 451,65 (ekskl. recepturgebyr). For dagsaktuelle priser se Udlevering: B. Tilskudsstatus: Berettiget til generelt tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Menarini International Operations Luxembourg, S.A.; 1, Avenue de la Gare, L-1611 Luxembourg. * Referencer: Zuber M et al: Heart Drug 2004, 4: Moen MD et al: Drugs 2006; (10): Brixius K. et al: Clin and Exp Pharmacol 2007, 34: Boydak B et al: Clin Drug Invest 2005, 25 (6): Practicus 37

6 artikel Johan Reventlow Systematisk efteruddannelse Sikret efteruddannelse var den oprindelige betegnelse, og de mest rabiate mente, at det skulle være tvungen efteruddannelse, og den skulle afløse den eksisterende efteruddannelse. Det er imidlertid slet ikke tilfældet. Efter diskussioner er det kommet til at hedde Systematisk EfterUddannelse (SEU). Det dækker meget bedre over tanken med at systematisere vores efteruddannelse. Det skal ikke være tvungent, men gerne så attraktivt, at alle vil være med, og den nuværende efteruddannelse med det nuværende refusionssystem skal fortsætte ved siden af. Tekst Johan Reventlow, medlem af DSAM s bestyrelse, formand for AMADEUS (Lægeforeningens udvalg for praktiserende lægers efteruddannelse), praktiserende læge i Slagelse / Efteruddannelse er noget helt særligt. Tiden, fra man starter i et arbejde til man slutter, er lang. Den udvikling, der sker i dag, er hurtig, der kommer ny medicin, nye behandlingsprincipper og nye måder at organisere sig på. For os praktiserende læger er der dog det dejlige, at menneskers problemer i bund og grund ikke ændrer sig, det er stort set de samme sygdomme og samme eksistentielle problemer, vi skal arbejde med. Der sker store ændringer i hyppigheden af nogle tilstande, samfundets syn på dem ændres, hvad der er acceptabelt, og hvad der bestemt ikke kan tolereres. Noget man før kunne acceptere og leve med, skal pludselig behandles og er umuligt at leve med. Der er tale om en konstant udvikling på en række forskellige niveauer, kulturelt, socialt og medicinsk. På samme måde som vi på godt og ondt er en del af samfundet og udvikler os med det, er vi også en del af den medicinske udvikling og udvikler os med den. Langt det meste af det vi lærer rent medicinsk, lærer vi gennem det daglige arbejde. Det kan være fra patienter, epikriser, opslag, artikler og andet fagstof. Rigtig meget lærer vi gennem kollegial kontakt. Der er dog fortsat et stort behov for efteruddannelse. Det kan være for at lære noget helt nyt, at få systematiseret spredt viden inden for et område eller genopfris- 38

7 195 marts 09 ket det. Det kan også bare være for at sikre sig, at det man ved, er godt nok. Vi har i dag en rigtig god efteruddan nel se, næsten alle deltager aktivt i kurser, og rigtig mange følger godt med i faglitteratur og lignende. Det betyder dog ikke, at det ikke kan blive bedre. Det er meget svært at sige, præcist hvad et efteruddannelsesbehov er. En uddannelse bringer en op på et bestemt vidensniveau, mens en efteruddannelse skal holde en ajour inden for det, man allerede ved, og det nye der kommer. Det er lige så svært at forudsige, hvad folk glemmer, som hvad der kommer af nye ting på lidt længere sigt, så efteruddannelse skal være fleksibel og individuel. politisk ønske om en større indsats, som fx implementering af en ny vejledning, Tanken er, at den skal være et forsøg på at lave et samlet tilbud Den vil selvfølgelig aldrig kunne erstatte læringen i dagligdagen fra det kliniske arbejde og de vigtigste artikler. Den vil heller ikke kunne erstatte ønsket om at gå mere i dybden i specielle emner, eller når man føler, at man har et større behov, fordi man stiller større forventninger til sig selv, hvis arbejdets karakter har specielle behov, eller man føler sig tungnem og skal have noget gentaget flere gange. Den skal ikke være en facitliste, men en inspirator og støtte i valg af efteruddannelse. Målbeskrivelsen skal være koblet elek tronisk til registrering af efteruddannelse, samt til hvilke kurser og artikler der findes om hvert emne. Det skal fungere sådan, at hvis man fx ønsker at vide noget mere om stofskiftesygdomme, så skal man via målbeskrivelsen kunne finde de tilgængelige kurser og de mest relevante artikler. Det kan relativt nemt gøres via diag nose - kodning, som vi allerede kender det fra Linkmodu let i dag, hvor du kan gå direkte fra en diagnose i en patientjournal til de relevante henvisningssteder eller det relevante afsnit i Lægehåndbogen. Den nuværende efteruddannelse er meget spredt, og i høj grad præget af tilbud, aktuelt behov og lyst, samt hvordan det passer med kalenderen. Det har været forsøgt at systematise re valg af kurser gennem at lave en Personlig Lære Plan, PLP, og til trods for at tanken er indlysende rigtig, har det ikke fungeret. Det er kun meget få, der regelmæssigt har lavet en behovsvurdering gennem PLP. Samfund og patienter har også en ret til at stille krav, måske ikke så meget til vores efteruddannelse, som til hvad de kan være sikre på, vi kan. Ind imellem kommer der helt nye tiltag, som alle skal lære om. Prænatal screening er et eksempel, hvor der over hele landet blev stillet kurser til rådighed samtidigt. På samme måde er tanken kommet om en systematisk efteruddannelse. Tanken er, at den skal være et forsøg på at lave et samlet tilbud, der skal dække en gennemgang af de større, mere komplicerede sygdomsgrupper, nye emner, ting der bliver aktuelle, og hvor der er et Planen er, at den systematiske efteruddannelse skal bestå af ca. fire årlige undervisningsdage. Den skal være baseret på vores kliniske arbejdsdag og tage udgangspunkt i almenmedicinske problemstillinger, og ikke bare være gennemgang af lærebogsstof. Det samlede forløb skal være på fem år, så efter fem år begynder man forfra ikke blindt, men nydefineret efter de erfaringer der er indsamlet, og den udvikling der har været i mellemtiden. Det skal være muligt at inddrage lokale emner, så ikke alt behøver at være ens i alle regioner. Det er tanken, at undervisningen skal være af høj kvalitet, være decentral, og der skal være en refusion for tabt arbejdsfortjeneste, som svarer til det reelle tab. Vores aktuelle efteruddannelse skal ikke påvirkes af det direkte, men skal selvfølgelig indrette sig, så de to former for efteruddannelse spiller godt sammen. Det er samtidig tanken, at vi skal have udformet en målbeskrivelse for efteruddannelsen i stil med målbeskrivelsen for specialeuddannelsen i almen medicin. Man kan på lidt længere sigt forestille sig, at man også automatisk kan registrere, når en artikel er læst, eller opslag man har foretaget, mens man har været logget på fx på klinikken. Det væsentlige er, at det fastholdes, at efteruddannelse skal drives ud fra den enkeltes behov og ønske og være baseret på vores kliniske daglige problemstillinger. Med en elektronisk målbeskrivelse og elektronisk hjælp til at finde kurser og artikler, skulle det gerne blive nemmere selv at finde ud af, hvilke behov man har, og hvordan de opfyldes. Den systematiske efteruddannelse kan så være en solid basis. Aktuelt ligger forhandlingerne om en systematisk efteruddannelse i dvale pga. uoverensstemmelse om økonomien, men de vågner vel forhåbentlig op igen. Practicus 39

8 artikel Klinikpersonalets efteruddannelse - hvor er den i almen praksis? Tekst Marie-Louise Heine Jensen, antropolog, Praksisenheden Horsens, Region Midtjylland / Efteruddannelse, kompetenceudvikling, læring for livet. Ordene er mange, og vigtig heden af at lade sig efter uddanne understreges ofte. Ikke mindst i almen praksis, hvor den øgede opgaveglidning fra læge til personale har sat ekstra fokus på ef teruddannelse af klinikperso nalet. at den enkelte medarbejder som udgangspunkt selv er bedst til at vurdere egne behov for efteruddannelse Lægens rolle Altså min rolle i det er, at jeg bare skriver under på regningen, forklarede Viggo (navnet er ændret), praktiserende læge i Århus, med et skævt grin en regn fuld dag i det forgangne efterår. Baggrunden for Viggos udtalelse var hans deltagelse i et projekt under Region Midtjylland, hvis formål er at sætte klinikpersonalets efteruddannelse under lup. Luppen blev ikke blot rettet mod de glittede efteruddannelsesbrochurer, men også mod klinikpersonalet og lægerne i almen praksis. 33 personer fra 16 forskellige praksis i regionen blev interviewet om temaer relateret til efteruddannelse med det formål at få en større viden om betingelserne for klinikpersonalets efteruddannelse samt belyse behovene for fremtidige efteruddannelsestiltag. Det personlige og rationelle valg Et gennemgående træk hos lægerne var, at de i høj grad rubricerede efteruddannelse som et personligt valg. Hovedparten af de interviewede læger blander sig ikke synderligt i klinikpersonalets efteruddannelse, før de får en konkret kursusansøgning og skal tage stilling til, om de vil betale for kurset eller ej. I forlængelse heraf er der blandt de interviewede læger også en udbredt forestilling om, at den enkelte medarbejder som udgangspunkt selv er bedst til at vurdere egne behov for efteruddannelse og følgelig handler derefter altså ved et identificeret behov vil medarbej deren afsøge markedet og finde et rele vant kursustilbud, som lægen i langt de fleste tilfælde godkender. Konkurrerende hensyn i hverdagens travlhed Denne enstrengede logik var imidlertid knapt så fremherskende i interviewene med klinikpersonalet. Et oplevet behov for efteruddannelse resulterer ikke pr. automatik i en kursusansøgning til lægen, fordi behovet for efteruddannel se konkurrerer med en masse andre hen syn i hverdagen såsom travlhed, 40

9 195 marts 09 fordi behovet for efteruddannelse konkurrerer med en masse andre hensyn i hver dagen såsom travlhed, loyalitetsfølelse overfor arbejdsgiver og arbejdsplads loyalitetsfølelse over for arbejdsgiver og arbejdsplads, vanetækning samt økonomiske overvejelser. Et flertal af personalet sorterer således kursustilbud fra på baggrund af andre hensyn end behovsvurderingen. Klinikpersonalets efteruddannelse i almen praksis Efteruddannelse er oppe i tiden og finder sted i almen praksis, men undersøgelsen tegner et billede af klinikpersonalets efteruddannelse som spredte, individuelle aktiviteter, der som oftest finder sted efter arbejdstid, og hvor kursusopfølgninger og videndeling sjældent er formaliseret. Gode intentioner om at implementere erhvervet kursusviden befinder sig derved i en yderst sårbar position, når klinikpersonalet møder den daglige centrifuge af gøremål og mere presserende opgaver. Der er for øjeblikket et stort fokus på brugen af klinikpersonale i almen praksis som et led i at forbedre udnyttelsen af sundhedsvæsnets samlede ressourcer og imødekomme en virkelighed med knappe lægeressourcer og voksende behov for sundhedsydelser. I forlængelse heraf er det nuværende og fremtidige efteruddannelsesfelt for klinikpersonalet blevet drøftet blandt læger, klinikpersonalets faggrupper, interesseorganisationer, politikere osv. De glittede brochurer med efteruddannelsestilbud skal selvsagt imødekomme de kompetencebehov, som klinikpersonalets nye (og gamle) arbejdsfunktioner afføder. Interviewundersøgelsen har vist os, at tilbuddene ikke gør det alene. En vigtig forudsætning for en systematisk og optimal kompetencehøst fordrer, at efteruddannelse (behovsafklaring, planlægning og opfølgning) placeres i relationen læge-medarbejder, og at efteruddannelse i alle dets faser (planlægning, kursusaktivitet og implementering) prioriteres tidsmæssigt i almen praksis. Fakta Hvilke kurser, hvorfor, hvem, hvordan, hvornår, hvor ofte og hvad så bagefter? Hv-spørgsmålene er helt centrale at stille i forbindelse med klinikpersonalets efteruddannelse i den enkelte praksis. En løbende refleksion omkring klinikpersonalets efteruddannelse, dets relation i forhold til andre aktiviteter i almen praksis samt lægerne og personalets forventninger til efteruddannel se, vil tydeliggøre rammen for efteruddannelse i den enkelte praksis og gøre det nemmere at udvælge, planlægge og høste frugterne af konkrete efteruddannelsesaktiviteter. Practicus 41

10 artikel Helbredt for kræft Tekst Thorbjørn H. Mikkelsen, sociolog, ph.d. / Thorbjørn H. Mikkelsen forsvarede den 20. januar 2009 sin ph.d.-afhandling med titlen Cancer rehabilitation in Denmark with particular focus on the present and future role of general practice ved Aarhus Universitet. Tidligere cancerpatienter føler sig således left in limbo når de udskrives fra sygehuset T idligere kræftpatienter lades i stikken, når de udskrives fra syge huset. Efter den fysiske raskmelding har de ofte udækkede behov for psykisk og social støtte. Er det muligt for den praktiserende læge at imødekomme disse behov, og i så fald hvordan? Ifølge WHO er målet med rehabilitering at støtte patienten i at opnå og vedligeholde sit optimale fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. Rehabilitering skal give patienterne brugbare redskaber til at opnå uafhængighed og selvbestemmelse, så de bliver i stand til at håndtere deres egen hverdag. Projektet undersøgte tidligere cancerpatienters rehabiliteringsbehov, som de opleves af patienter, praktiserende læger og sygehuslæger, samt i hvilken grad disse behov dækkes, og om indsatsen kan organiseres bedre. Undersøgelsen viste, at tidligere cancerpatienter har fysiske såvel som psykiske og sociale rehabiliteringsbehov. De fysiske behov, f.eks. i forbindelse med hjælpemidler og arfjernelse, bliver ofte håndteret på sygehuset eller af egen læge. De psykiske og sociale behov derimod bliver i mindre grad drøftet med sygehuspersonale eller egen læge efter udskrivelsen. Dette er på trods af, at ca. 90 % af patienterne ser egen læge inden for et år efter udskrivelsen fra sygehuset. Denne kontakt er ikke nødvendigvis cancerrelateret. Tidligere cancerpatienter føler sig således left in limbo, når de udskrives fra sygehuset, og de ved ofte ikke, hvor de efterfølgende kan henvende sig med deres problemer. Således synes indsatsen fortsat dårligt organiseret, og rehabilite ringsbehovene bliver ikke vurderet systematisk. Dette kan skyldes mange ting, og de vigtigste synes at være: 1) Mangelfuld undersøgelse af rehabiliteringsbehov. 2) Mangelfuld overdragelse fra sygehus til almen praksis. 3) Manglende kendskab blandt patienterne til, at egen læge kan hjælpe. 4) Manglende viden om patienternes rehabiliteringsbehov. Behovene er naturligvis individuelle og afhænger af diagnose, behandling, alder, tidligere og nuværende beskæftigelsessituation og ikke mindst familiære situation. Et vigtigt aspekt, der bekymrer mange af patienterne, er frygten for recidiv og denne er stærkt korreleret til et nedsat psykisk velbefindende. Faktisk bekymrer frygten for recidiv ikke mindre end 50 % af patienterne i høj eller nogen grad, og herudover bekymrer 40 % af patienterne sig i mindre grad. Derfor kan det være relevant at spørge ind til frygten for recidiv, og denne kan muligvis bruges som afsæt til at drøfte patientens eventuelle psykosociale rehabiliteringsbehov. Disse kan strække sig fra arbejdsrelaterede 42

11 195 marts 09 Mødekalender - og hva så? 21. april 2009 DSAM forårs-repræsentantskabsmøde Comwell Middelfart Mødet er åbent for alle medlemmer fakta Vær proaktiv overfor dine patienter, som har haft kræft. Spørg til: Psykiske rehabiliteringsbehov: Frygt for recidiv (bekymring/ angst) Krise Depression Sociale rehabiliteringsbehov: Familien Skilsmisse Børn (hjemmeboende eller ønsket om at få dem) Seksuelle problemer Arbejdsløshed også fravær af kolleger Social isolation - problemer med at overkomme social kontakt Stigmatisering Fysiske rehabiliteringsbehov: Smerter Træthed Søvnproblemer Føleforstyrrelser Koncentrationsbesvær Tab af mobilitet og muskelstyrke Inkontinens, diarré Lymfeødem Mad og ernæring Ændret smags- og lugtesans Svedeture Åndenød Hjælpemidler/arfjernelse/rekonstruktioner aspekter over forholdet til partner (eller manglende partner) og hjemmeboende børn som synes at være en overset gruppe, der sjældent tilbydes hjælp af nogen art til problemer med at overkomme social kontakt. Problemer med at overkomme social kontakt må patienterne ofte tumle med alene. Det skyldes bl.a., at de ved udskrivelsen mister det sociale netværk, som de fik opbygget under indlæggelsen og behandlingen, mens deres gamle sociale netværk ofte skrumper i samme periode. Der er således et stort og udækket behov for cancerrehabilitering, og indtil organiseringen heraf bliver bedre, er der mange patienter, som kunne have glæde af en proaktiv praktiserende læge. Der er mange patienter, der kunne have glæde af en proaktiv praktiserende læge 26. april 2009 DASEM Forskningssymposium 2009 København maj 2009 Nordisk Kongres 2009 København september 2009 Wonca Europe 2009 Basel, Schweiz 1. oktober 2009 FYAM Årsmøde Comwell Middelfart 2. oktober 2009 DSAM Årsmøde Comwell Middelfart 3. oktober 2009 DSAM ordinært repræsentantskabsmøde Comwell Middelfart Mødet er åbent for alle medlemmer november 2009 Lægedage 2009 Bella Center Practicus 43

12 artikel Per Kallestrup Lægeglæder - om glædens dristighed i hverdagens lægearbejde og om at dele Tekst Per Kallestrup, praktiserende læge, ph.d. / Den vellykkede konsultation, hvor faglighed, timing og kommunikation bare var helt rigtig. De fordomsfrie, nysgerrige og intense øjne, der opsluger en gennem hele fem mdr.s undersøgelsen. Rytmen, pulsen i hele lægehuset, mens der er allermest tryk på, hvor der er flow i samarbejdet mellem alle involverede. Fordybelsen og metafysikken i en samtale. Den vellykkede palliation, der gav mulighed for en fredfyldt død i eget hjem. Et fortroligt blik, et fast håndtryk, et lille klem eller en high five. Hverdagslægeglæder og -sorger Vi kender dem alle. De mange små og store øjeblikke eller situationer, der hver dag giver glæde og mening i vort arbejde. Det er vel i virkeligheden netop disse oplevelser og indtryk, som giver overskud og ja, arbejdsglæde. En intuitiv drivkraft og generator, der får os til at tralle, mere end vi træller. Godt så! Men hvorfor er der så alligevel noget, der knirker? Hvorfor opstår udbrændthed og mismod? Hvorfor hænges vi ud i tabloid-pressen, og hvorfor mundhugges vi dér? Hvorfor sukker og brokker vi indimellem i kaffepauser, når vi mødes? Tiden sårer alle læger, og vi rangerer højt i selvmordsstatistikkerne. Måske fordi vi har brug for træning og mod. Det kræver evne og mod at glædes. Vi skal udbygge vore færdigheder til og fornemmelser for at glædes over det gode, der sker omkring os. Fokusere på de små og smukke ting og udfolde os i og ved dem. Og vi skal frem for alt turde dele dem med hinanden. Paradoksalt nok synes vi at være ligeså dårlige til at dele de mest livgivende, lykkefulde begivenheder i vort lægearbejde, som vi er til at dele de sværeste, skamfulde nederlag. Begge dele giver tab. Mens fortielsen af vore trængsler leder til sygdom og selvskade, er resultatet af den manglende påskønnelse af glæden følelsesmæssigt armod. Glædestræning og formidling Min påstand er, at der findes et enormt uudnyttet potentiale lige for næsen af os. Vores hverdag er fuld af glæde, lige til at høste og dele ud af. Færdigheder til at opsnappe den har vi alle, omend vi sikkert har brug for at opøve og forfine dem, men det er selve uddelingen, der kræver overskud og mod. Som for så megen anden åndelig næring er en verbalisering nødvendig. Vi skal simpelthen blive bedre til at beskrive, hvordan vi møder og oplever glæde. Ikke blot for bedre at kunne genkende og værdsætte den, men også for at kunne formidle og dele den. Derved vil vi også blive i stand til at lære af andres glæde. Halleluja! Og her støder vi på et andet paradoks. Det farlige ved at interessere sig for, hvad der kan vække glæde i et lægearbejdsliv, er vel en form for politisk ukorrekthed, snævert navlebeskuende tja, vel lidt jubelagtigt: hvad der er godt for lægen, er. Men det er vel egentlig hverken forkert eller farligt at opfordre til opmærksomhed og fordybelse, måske endda begejstring, eller i hvert fald blot til at studere det lidt nærmere? Og vel især ikke, hvis formålet er at dele og når genstanden, glæden, jo som bekendt blot bliver større af at deles? Og det er meningen med dette lille skriv. Skal vi ikke sammen prøve at skrue op for glæden? Gerne videnskabeligt, men også mere uformelt og i hvert fald til dagligt. 44

13 195 marts 09 PLU (Praktiserende Lægers Uddannelsesog Udviklingsfond) Fra Praktiserende Lægers Uddan nelsesog Udviklingsfond vil et beløb være til uddeling i juni Positiv psykologi og coaching Inden for det seneste årti er en ny disci plin opblomstret: Positiv psykologi. Omdrejningspunktet er de situationer, hvor mennesker har det bedst og anvender deres ressourcer mest konstruktivt, i modsætning til den mere traditionelle psykologi, der forsøger at forklare mekanismerne for, hvorfor tingene går galt. Positiv psykologi fokuserer på at fremme glæde, trivsel og det gode liv. Det er i virkeligheden dette paradigmeskift, der ligger til grund for tidens helt hotte modefænomen: coaching. Min anden påstand er, at vi jo er fuldtids-coaches. Vi coacher hele tiden og vores store fordel er, at vi har alibiet i orden. Derved kan vores skærpede opmærksomhed på glæden i vort arbejdsliv også bidrage til at gøre os til bedre behandlere. Hjælp til selvhjælp i en positiv spiral, der kan få selv leasingkarruseller til at blegne! Jeg vil hermed gerne invitere til glædesdeling. Vi kan skrive sammen om det, f.eks. her i Practicus, men vi kan også forsøge at danne en interessegruppe, der evt. mere systematisk behandler begrebet. Hvad med som motivationsfaktor at have en ambition om at skrive en DSAM-vejledning om lægeglæder? Eller samle en antologi af beskrivelser eller et inspirationskatalog til fælles glæde? Og behørigt forbehold tages naturligvis for al den kilde til glæde og lykke, som vi ikke kan beskrive og ej heller forstå. Skønne er de ting, vi ser, skønnere er de, vi forstår, men langt de skønneste er til visse de, som vi ikke fatter ; Niels Steensen. Jeg selv plejer at sige: Der er mere mellem himmel og jord end mellem ørerne. Så på med vanten, skru op for sensitiviteten og lad os gå i træning. I dag skal vi nemlig glædes. Det er fondens formål at virke til fremme af alment praktise rende lægers funktion i sundhedstjenesten til gavn for fol kesundheden, herunder primært ved at yde støtte til videnskabelige og forsknings mæssige opgaver i almen praksis, projekter indenfor uddannelse og efteruddannelse, praksisudviklingsprojekter, sundheds pædagogiske og tilsvarende foranstaltninger. Kun ansøgninger fra alment praktiserende læger samt deres ama nuenser, eller yngre læger med tilknytning til almen praksis kan komme i betragtning. Der kan primært ydes støtte til egen løn, vikarløn og/eller kontor hold i mindre omfang. Støtten kan gives såvel i forberedelsesfasen som under gennemførelse og i skrivefasen. Oversættelse af manu skripter, deltagelse i videnskabe lige møder, forskningsmetodologiske kurser og kongresser, hvor man fremlægger originalarbejde støttes i begrænset omfang. Der kan ikke søges om støtte til indkøb af apparatur eller edb. Ansøgningsskema kræves og udfyldes via DSAM s hjemmeside > Forskning Ansøgninger udfyldes on-line og info-side (underskriftsside) samt eventuelle underbilag fremsendes til: PLU s sekretariat Stockholmsgade 55, st., 2100 København Ø Ansøgningsfrist for uddeling juni 2009: Onsdag den 13. maj Nærmere oplysninger kan indhentes hos PLU s sekretariat på tlf Practicus 45

14 artikel Min tutorlæge og Nordisk Kongres i Almen Tekst Henrik Sångren, speciallæge i almen medicin, medlem af den videnskabelige komité / Kære Jens Tak for din mail og tak for sidst! Det var fantastisk at sidde der i din stue, sådan en kold januar aften, sammen med alle de andre yngre læger, der har været i din praksis igennem årene. Gad vide hvor mange medicinske overlæger, der har op levet det? Men sådan er det med dig og med almen praksis. Begge forstår I at tiltrække dejlige mennesker og at fastholde dem i et sammenhold, der på mange måder er svært at beskrive. Det er vel lettest at sige, at I simpelthen er godt selskab. Tak for det! Nu er det mig, der skriver for at tiltrække dig. I din mail skriver du, at du ikke kommer til Nordisk Kongres d. 13. maj i København. Det kan jeg selvfølgelig ikke forstå. Og det er ikke bare fordi jeg ved, hvad der kommer til at foregå på kongressen. Det er også fordi, jeg ikke er enig i dine bevæggrunde for ikke at dukke op. Nu er du jo min gamle tutor, så du ved, hvor meget jeg respekterer dine synspunkter, men jeg kommer altså til at gå i rette med dig på nogle punkter. På en kærlig måde naturligvis. What s in it for me? skriver du. Lad mig prøve at svare: Du og jeg har diskuteret almen praksis mange gange. Du har set, hvordan tingene i praksis ændrer sig. Selvom udsigten fra dit vindue stadig er den samme med den grønne have og rovfuglekassen oppe i det høje træ til venstre, så kunne vi jo begge to godt mærke forandringens vinde. Blodprøvetagning er gået fra at være påfyldning af små glas til tre daglige centrifugeringer af et stort antal flerfarvede plasticglas med skruelåg. Der er nu flere typer af konsultationer med forskellige formål og ydelser. Der er nye problemstillinger med forebyggelse, screeninger, og så er der alt det, der ikke bliver tid til nu. Hvis man ikke ansætter en sygeplejerske naturligvis. Al den nye viden og teknologi har allerede ændret din hverdag drastisk, og det er nok kun begyndelsen. Glæder du dig til at flytte ind sammen med alle de andre praktiserende læger oppe på det gamle hospital? Føler du dig som et eksemplar af den uddøende solorace, alle de andre siger du er? Er din kvalitet i top? Indrøm det nu: det pirrer dig lidt. Hvor er vi alle sammen på vej hen? Du ser ud gennem din konsultation og ser de samme menne sker som for 27 år siden. De går forbi og hilser på doktoren. De er blevet ældre, men de har ændret sig på andre måder også. De er blevet dit problem. På en anden måde end før. De er dine kroniske patienter, og de forlanger mere end før, og du pålægges at se dem mere end din gamle kompagnon gjorde. Det bestemmer de nye guidelines og aftalerne med regionen. Jeg er sikker på, at det er godt, men det stiller mange nye krav til dig og til dit fag. Ja, jeg ved godt, hvor meget du går op i din efteruddannelse, og naturligvis har du lige været på kursus. Du må undskylde, men du giver mig altså en rasende lyst til at være lidt polemisk så lad mig for et øjeblik sætte tingene lidt på spidsen: Megen efteruddannelse er jo faktisk som at se en genudsendelse! Det er en præsentation af forskning og resultater, der allerede er gennemtygget og implementeret. Det er der altså ikke megen fremtid og det, der sker lige foran fremtiden i. Det er det, du får på Nordisk Kongres: Du ser fremtiden for dig, og du er med til at påvirke den. Og hvis der er noget af det, du ikke lige forstår, så kan du bare gå op og spørge foredragsholderen. Så kommer du til at tale med ham, der skaber din og min fremtid. Mon ikke han kunne bruge et godt råd fra en der ved, hvad det handler om, sådan helt ude og nede i virkeligheden? Jamen, han taler jo engelsk, skriver du. Ja, det gør han nok, men næppe bedre end du og jeg. Og man kan sagtens spørge på skandinavisk efter oplægget, hvis det da ikke afholdes på skandinavisk, som nogle af de talrige workshops gør. Der kommer for øvrigt en workshop om sproget på kongressen. Her kan du jo 46

15 195 marts 09 Henrik Sångren Medicin fremføre, at du synes, at det er en god ide med mere nordisk på den næste kongres, og diskutere med dem, der mener noget andet. Ordet er frit! Du er jo, ligesom jeg synes almen medicin er det, en nysgerrig rad. Det er den nysgerrighed, du får stillet på kongressen. Jeg kan huske engang, du kom ind i min konsultation, efter jeg havde behandlet et par fodvorter og derefter havde kigget på en nøgen vejmand fra kommunen. Kan du huske, hvad du sagde? Åbn så det vindue! Nu er det dig, der skal åbne for dit mentale vindue og se ud i Norden. Kongressen rummer så mange facetter, at du ikke kan andet end at blive inspireret til et eller andet. For lige at vende tilbage til det med din eventuelle overflytning til sundhedscentret: På kongressen er der et symposium om arkitekturen i almen praksis før og nu. Der taler de om, hvordan arkitek turen understøtter mødet mellem lægen og patienten. Det er sgu da noget, der giver én på opleveren. Og kan du huske, hvordan vi talte om overvægtige børn? Det taler de om et andet sted, lige efter det med murstenene. Nu vi er lidt ude i hampen, så har de tænkt sig at lave en udstilling i forhallen, hvor dine nordiske kolleger viser dig, hvordan de oplever ar bejdet i nordisk almen praksis. Det skal jeg se, og lur mig om jeg ikke selv har noget oppe i ærmet, du ikke har set før Det var oppe i ærmet, jeg skrev, Jens! Kære Jens, du og jeg har mange fælles faglige udfordringer, og jeg vil gerne slutte lidt alvorligt. Der kommer til at ske rigtig meget andet spændende på kongressen. Det handler alt sammen om fremtidens almen praksis. Der er indlæg om cancerrehabilitering, medicinsk uforklarede symptomer, luftvejssygdomme og diabetes. Der er professionel udvikling, kvalitetsudvikling, organisationsudvikling, og nu skal jeg lige have viklet mig ud af denne her udviklingssætning, punktum. Og så er der det med uddannelseslæger, hvordan er det nu med dem? Kan man, på kongressen, få et godt råd om, hvordan man får dem til at holde op med at skrive mails til tutoren klokken om natten? Det ved jeg ikke, Jens. Du er nødt til at møde op for at spørge dem, der ved noget om uddannelseslæger i Norden. Bagefter tager vi til festmiddag og danser med de andre. For det handler det også om. Vi ses! Mange kærlige hilsener Henrik Practicus 47

16 opslag 16. Nordiske Kongres i Almen Medicin København maj 2009 Tilmeld dig nu! Videnskabeligt program Almen praksis fremtidige rolle håndtering af mange opgaver Forebyggende medicin Omsorg for de kronisk syge Komplicerede helbredsproblemer Almen praksis som en integreret del af sundhedsvæsenet Metodiske udfordringer inden for forskning, uddannelse og kvalitetsudvikling State of the art kliniske symposier Børn: Muligheder og udfordringer Sociale tiltag Velkomst reception på Købehavns Rådhus Guidede ture til Dansk Design Center, Royal Copenhagen, Louisiana, kanaltur gennem København, m.m. Tivoli Festmiddag med dans på Langelinie Pavillonen Etc. Flere oplysninger: Arrangør: Dansk Selskab for Almen Medicin Ann Nordisk tilm_a4_dk.indd 1 03/09/08 12:38:59

17 Tekst KKL og Charlotte Tulinius, læge, ph.d, master i medicinsk pædagogik, arbejder med den almenmedicinske videreuddannelse i Danmark og Storbritannien / Charlotte Tulinius Karen Kjær Larsen Kreativ workshop på Nordisk Kongres bidrag med dit udtryk af dagligdagen i almen praksis Udstillingen Working in general practice in the Nordic Countries bliver en del af Nordisk Kongres i København til maj, og den bliver ledsaget af en workshop, hvor der bliver mulighed for at diskutere og høre mere fra nogle af udstillerne. Hvad går det ud på? Der bliver stadig flere videnskabelige beskrivelser af arbejdet i almen praksis i form af analyser af for eksempel praksis ydelsesmønstre, medicinforbrug, patientforløb etc. Artikler og korte præsentationer kræver imidlertid et helt specielt sprog og en helt speciel stil, der kan gøre det svært at formidle nuancerne af de erfaringer, som vi opbygger i det daglige arbejde i praksis. Vi ønsker at give plads til, at disse nuancer kan udtrykkes med andre formidlingsformer og andre formater. Hvem er det for? Alle der arbejder i almen praksis. Vi vil gerne opfordre både praktiserende læger, uddannelseslæger i praksis, praksispersonale og alle andre der arbejder i almen praksis, til at indsende bidrag. Derved får vi forhåbentlig et meget bredt billede, der på alle tænkelige måder fortæller, hvad det vil sige at arbejde i almen praksis i Norden. Hvordan kan jeg bidrage? Du kan indsende fotos, tegninger, digte, malerier, video, en kort essay eller andre former for fortællinger om, hvad det vil sige at arbejde i almen praksis. Kun din fantasi og kreativitet sætter grænserne for formidlingen, som der bliver plads til på udstillingen. Hvad vil I have ud af det? Vi vil udvikle forståelse og indsigt på en anden måde, end vi plejer skabe nye billeder på den indre nethinde og nye vinkler på arbejdet i almen praksis. Får vi tilstrækkeligt mange bidrag til udstillingen, er det planen at samle dem i en publikation til en anderledes beskrivelse af, hvad det egentlig vil sige at arbejde i almen praksis. Er det din idé? Ja, jeg arrangerede det første gang på Royal College of GP s konference i Bournemouth i 2008 og syntes, at det burde kunne bruges i Norden også. Denne gang er vi en international gruppe, som udover mig består af tre andre, der også arbejder med narrativer af forskellig art: Per Stensland fra Norge, Carl Edvard Rudebeck fra Sverige og Arthur Hibble fra England. Hvor kan jeg læse mere? På kongressens hjemmeside: scientific_programme/symposia_and_workshops/ Vi håber at få rigtig mange bud på, hvad det vil sige at arbejde i almen praksis, og glæder os til at byde alle velkommen på en spændende udstilling og workshop. 49

18 artikel Hvad kan en praktiserende læge få ud af at anvende datafangstmodulet? Tekst Jette Maria Elbrønd, praktiserende læge i Lægehuset i Rønnede / Lad det være sagt med det samme: jeg har ikke aktier i DAK-E og Sentinel datafangstmodulet. Men jeg vil gerne beskrive min interesse for værktøjet, fordi det for mig er blevet synonymt med registrering på en meningsfuld, potentielt udviklende og betryggende vis for min praksis på en række områder. Hverdagen som praktiserende læge ser jeg som utroligt afvekslende og oftest lidt uforudsigelig i forhold til, hvad dagen vil byde på af emner/sygdomme, problemstillinger og skæbner. Variationen og overraskelsesmomentet, som stiller krav til omstillingsevne og rummelighed, er en stor del af krydderiet på en arbejdsdag. Det vil mange kolleger nok nikke genkendende til. Som modvægt til den udfordring er der behov for struktur og overblik. Pa tien t- ens efterspørgsel efter en stærkt individualiseret og personlig behandling modsvares af et samtidigt behov for et meget struktureret system, som garanterer høj faglig kvalitet i behandlingen. Det fordrer overblik i patientjournalen, guidelines og ensartede instrukser for håndtering af forskellige sygdomme og situationer i klinikken og for teamsamarbejdet. Det giver endvidere behov for overblik over patient populationen i praksis og for vores faktiske håndtering af forskellige 50

19 195 marts 09 Jette Maria Elbrønd sygdomme og tilstande. Her tilbyder ICPC-kodning kombineret med både linkmodulet og datafangstmodulet et fornuftigt og stadigt mere sammenhængende koncept. Patientcentreret konsultation Datafangstmodulet er i sit udgangspunkt blevet koblet tæt til omsorgen for patienter med kronisk sygdom, særligt diabetes. Men også KOL er testet og har været særdeles velegnet at arbejde med. Datafangsten og det i laboratoriekortet korresponderende datasæt forudsætter, at de relevante prøver og observationer i henhold til guidelines ligger klar til årskontrollen. De er udfyldt ved en tidligere konsultation hos sygeplejersken. Det er tilfredsstillende at arbejde med patienter med disse sygdomme på et fundament, hvor både patient, læge og sygeplejerske er velforberedte. Parterne er orienterede mod mødet om den bedst mulige behandling. Det muliggør en konsultation, der i høj grad er patientcentreret, drejer sig om patientens kroniske lidelse og har patienten inddraget i beslutningsprocessen, hvor denne er med til at sætte mål fremadrettet for behandlingen. Praksisorganisering Arbejdet med datafangst i almen praksis byder på en god lejlighed til at få set på sin organisering i praksis, dvs. anvendelse af praksispersonale og opbygning af teamfunktionen i praksis. Hvordan deles arbejdet og ansvaret? Hvordan sikres udvekslingen af viden og erfaring? Det kræver tid og omhu, uddannelse af personalet og udvikling af instrukser. Men det giver til gengæld arbejdsglæde, et stolt personale og ved den rette organisering i sidste ende også aflastning og økonomi for den praktiserende læge. Pædagogiske statistikker Datafangstmodulet tilbyder en let tilgængelig feedback og statistik på en ny måde. Vort lægesystem, i lighed med flere andre, muliggør statistik på flere leder og kanter, men kræver en ret ihærdig indsats for at levere resultater. Med datafangsten kan vi derimod via sundhed.dk nemt gå ind og se på tilbage meldingerne fra diabetes og KOL, hvor vi får et samlet overblik over population og behandling af vore dia betes- og KOL-patienter i praksis vel at mærke dem, vi har fundet og fået registreret. Her kan vi se, hvor velbehandlede vore patienter er i forhold til anbefalet stan dard. Vi kan også se, hvor mange procent af vores patientpopulation vi har registreret som havende diabetes eller KOL, og vi kan holde det op mod det forventede antal. Vi kan på anonym basis sammenligne os med vore nærmeste kolleger i andre praksis, som er tilmeldt datafangsten. Det giver mulighed for kollegial sparring i læringsgrupper, hvis lyst, tid og tillid foreligger, men det kan også blot bruges indadtil i egen praksis. Praksis kan som team ligesom man gør med den enkelte patient se på mulige indsatsområder for behandlingsløft fremadrettet. Via sundhed.dk kan vi til enhver tid se en grafisk fremstilling af, hvordan patientdata udvikler sig, og hvordan egen praksis udvikler sig i forhold til registrering for ½ år siden. Vi får et mål for, om indsatsen nytter. En nyopgravet skat Epidemiologisk ligger der desuden en skatkiste til forskning i resultaterne fra almen medicin. Bidragene sendes videre i anonymiseret form fra den almenmedicinske database til de sygdomsspecifikke nationale databaser. Jeg finder det i alles interesse, at forskningen får de bedste muligheder for adgang til anonymiserede data. Er du bange for big brother? Hvad truer? Skal man være nervøs for kontrol af de data, almen praksis leverer? Det mener jeg ikke. Vores behandling er ikke perfekt, og det bliver den vel aldrig; så var der heller ikke noget at stræbe efter. Men den er nødvendigvis heller ikke så dårlig endda tænk på tidligere diskussioner om, hvorvidt sygehusambulatorier eller almen praksis opnår bedre eller ringere resultater. Essensen er imidlertid, at vi skal kende status på vores behandling for at vide, hvor vi skal sætte ind, og hvordan indsatsen skal prioriteres. Datafangsten er ulykkeligvis knyttet til forløbsydelsen, og man kan som bekendt ikke være tilknyttet datafangst uden at være tilknyttet forløbsydelsen. Det er uheldigt, fordi økonomien i forløbsydelsen har været genstand for kritik og afholdt mange kolleger fra at kunne anvende kvalitetsværktøjet, som datafangsten er. Det dilemma bliver forhåbentlig løst. Hvordan kommer vi videre? Et andet dilemma er, hvordan vi i en travl hverdag får tid, ro og ressourcer til at fordybe os i data og kvalitetsudvikling af praksis. Der har været tale om honorering af patientfri tid i praksis, så læge og personale får honorering for at bruge ekstra ressourcer på kvalitetstiltag. Det ville også være en hjælp til et kvalitetsløft, hvis praksis fik hjælp til processen gennem en facilitator på samme måde, som vi kender det på medicinområdet. Ingenting kommer af sig selv, heller ikke implementering af evident gode vejledninger eller gode værktøjer. Jeg har håb om, at man vil være villig til at oprette tiltag og bruge ressourcer på almen praksis, så datafangsten for alvor bliver implementeret. Practicus 51

20 artikel Indførelse af diabetesforløbsydelsen Tekst Mads Strøyer Andersen, introduktionslæge i almen medicin / Søren Torkil Svenstrup, introduktionslæge i almen medicin / Diabetesforløbsydelsen (DF) blev indført i almen praksis i maj Herved blev introduceret et datafangstmodul, som ved automatisk rapportering til en central database gør det muligt for den praktiserende læge at få feedback på sine diabetespatienter. Derudover var honoreringen ny, hvor lægen modtager en fastsat årlig ydelse pr. tilmeldt diabetespatient frem for den sædvanlige ydelseshonorering. Lidt under 400 af landets godt 3600 praktiserende læger er aktuelt tilmeldt DF. I sommeren 2008 blev DF indført i lægehuset i Hvalsø, beliggende sydvest for Roskilde. Lægehuset er en gruppepraksis med fire solopraksis. Der er ansat to sygeplejersker, fire sekretærer og et skiftende antal uddannelseslæger. To ud af de fire praktiserende læger valgte at tilmelde sig DF. Disse to læger fungerer sideløbende som hhv. praksiskonsulent og kvalitetsudviklingskonsulent, begge med interesse indenfor diabetes (DM). Incitamenterne i lægehuset til tilmelding til forløbsydelsen var: at skabe et større overblik over diabetespatienterne, hvorved man for venter at opnå en gennemsnitligt bedre diabeteskontrol. at få tilbagemelding på patienter, som ikke opfylder behandlingsmålene, og herved sammenligne egne resultater med regionsgennemsnittet. at være forberedt på flere og mere komplicerede diabetespatienter som følge af den nylige lukning af diabetesambulatoriet på Roskilde Sygehus. at DF vil betyde en mindre økonomisk gevinst, om end dette havde mindre betydning for tilvalget. Betænkeligheder forbundet med forløbsydelsen var: at lægen skal have mere ansvar for, at patienterne kommer til deres kontroller en ansvarsglidning som bl.a. vil betyde mere arbejde for lægen. Som det beskrives i vejledningen om forløbsydelsen: lægen skal inden for realistiske muligheder følge op, hvis patienten udebliver fra en kontrol. ¹ at patientbehandlingen i forbindelse med forløbsydelsen skal indordnes under en række regler og skemaer, hvilket forekommer at være i modstrid med tanken om en fri og individualiseret patientbehandling. at opsamling og videregivelse af en række mere eller mindre fortrolige data uden patientens accept kan være problematisk. at et kvalitetsudviklingsinstrument med central databearbejdning med tiden kan udvikle sig til et kontrolinstrument. at hele arrangementet kan ende med at være en underskudsforretning. Al den teknik Datafangsten i DF sker via programmet Sentinel datafangstmodul (SD), som er udviklet af Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) og Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet. For installation af programmet kræves det, at lægesystemet er godkendt og at praksis anvender ICPCkodning. SD indfanger automatisk laboratorieværdier og medicindata fra patientens journal, uden at det påvirker det daglige arbejde. Når der foretages diagnosekodning for DM, T90, reagerer programmet med et pop-up vindue med en række spørgsmål vedrørende bl.a. rygerstatus, livsstil og senkomplikationer. De indsamlede data sendes automatisk til Dansk AlmenMedicinsk Database, hvor de bearbejdes. Via sundhed.dk kan lægerne ved brug af digital signatur få adgang til de bearbejdede data og sammenligne 52

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016

Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Kære repræsentantskab Mundtlig formandsberetning PLO 2. april 2016 Hvis vi ser ca. et år frem i tiden, så skulle vi i dag meget gerne stå med en ny aftale med det offentlige. En aftale, der skal afløse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN Ekstraordinært forretningsudvalgsmøde den 12. marts 2013 Sag nr. 1 Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden Bilag 2 og Bilag 3 Bilag 2 PLO HOVEDSTADEN Forretningsudvalget

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg KEU Drifter nogle ting Nyudvikler Program Fredag den 7. marts Koordinerer Samarbejder 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg APU Institut DAK-E APO Forskningsenheden PKODet almenmedicinske hus

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER JUNIOR DGE-GRUPPER NU OGSÅ FOR FASE 2 LÆGER LÆS MERE PÅ SIDE 11! VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER DGE I REGION H DECENTRAL GRUPPEBASERET EFTERUDDANNELSE T: 3866 5299 og M: 2360

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017

Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017 Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2017 Besøgstid Du er altid velkommen til at besøge dine pårørende eller venner på Sygehus Danmark. Som udgangspunkt er du velkommen, når det passer bedst

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Vision og værdier for SydPOL

Vision og værdier for SydPOL Vision og værdier for SydPOL Vision Vi skal gøre det sjovt og attraktivt at udvikle praksis! Værdigrundlag Arbejdsglæde og engagement Åbenhed og holdånd Troværdighed og kompetence Tre overordnede indsatsområder

Læs mere

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere