Udvidelsesforslag i alt, Social- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Tekst der beskriver forslaget Voksne og handicap Genopretning af budgettet på det specialiserede voksenområde Hjemmepleje Ansættelse af demenskoordinator Udvidelse af sygeplejegruppen med 2 sygeplejersker Sundhed Motion og KOL kor til borgere med kroniske sygdomme Udvidelsesforslag i alt, Social- og Sundhedsudvalget I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt 1

2 Ændringsforslag til budget Genopretning af budgetterne på Det specialiserede socialområde Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.02 Voksne og handicap Center: Center for Job & Social service. Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja (dog nej på statsref.) Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Genopretning af budgetter Eksterne Botilbud - Døgnbehandling Dagtilbud 103 og 104 Krisecentre og Forsorgshjem Statsrefusion ,658 0, ,658 0, ,658 0, ,658 0,761 I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslag: Tekst Fremtidssikring af budgetter Eksterne Botilbud - Døgnbehandling Dagtilbud 103 og , , , ,451 I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt budget Ændring Korrigeret budget Ændring i % Budget ,5 Budget ,5 Budget ,5 Budget ,5 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Det specialiserede voksenområde (psykisk syge og handicappede) har i de seneste budgetår været økonomisk udfordret, hovedsageligt som følge af et stigende antal borgere med behov for hjælp og støtte efter serviceloven. Især på døgnområdet har den økonomiske udfordring været stor, og både i 2014 og 2015 har Job & Socialservice måttet søge om betydelige tillægsbevillinger ved budgetopfølgningerne. BUDGETOPLÆG

3 Social- og Sundhedsudvalget er bekendt med udfordringen, som også er kendt i mange andre kommuner. Ved udvalgets drøftelse den 6. april 2016 af mulige prioriteringsforslag til Budget besluttede udvalget, at der skal udarbejdes et prioriteringsforslag (plusforslag), der sikrer balance mellem budget og faktiske udgifter. Genopretning af budgetter. De områder der er omfattet af dette forslag om genopretning af budgetter, indgår også i Budgetopfølgning 1/2016, jf. nedenstående oversigt: Afvigelse Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) -1,399 Eksterne botilbud -2,746 Dagtilbud 103 og 104-1,948 Krisecentre og forsorgshjem -0,644 Statsrefusion særligt dyre enkeltsager 0,745 Total -5,992 Merudgift/mindreindtægt (-) og mindreudgift/merindtægt (+) Note: Forslag om mindreudgifter på 0,2 mio. kr. vedr. specialundervisning til voksne indgik også i BO 1, men er ikke med i oversigten. I stedet er det fremsat som selvstændigt prioriteringsforslag. Døgntilbud Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) og eksterne botilbud Området omfatter følgende: 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem 107 Midlertidige botilbud 108 Længerevarende botilbud På grund af udviklingen i antal helårspersoner og gennemsnitspriser, kan budgettet med det nuværende antal personer i de nævnte tilbud ikke holdes. Den samlede afvigelse på i alt 4,145 mio.kr. i 2016 til BPA og eksterne botilbud er nærmere beskrevet i Budgetopfølgning 1. Merudgifterne er herefter fremskrevet til 2017-niveau. Dagtilbud 103 og 104. Området omfatter følgende: 103 Beskyttet beskæftigelse 104 Aktivitets- og samværstilbud Grundet udviklingen i antal helårspersoner og gennemsnitspriser, kan budgettet med det nuværende antal personer i de nævnte tilbud ikke holdes. Den samlede afvigelse i 2016 på i alt 1,948 mio.kr. til beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud er nærmere beskrevet i Budgetopfølgning 1. Merudgifterne er herefter fremskrevet til 2017-niveau. Krisecentre og Forsorgshjem Der har i de senere år været støt stigende efterspørgsel på pladser, især til kvindekrisecentre. Samme tendens ser ud til at fortsætte i For at genoprette budgettet er der brug for en budgettilførsel på 0,644 mio.kr. Afvigelsen er nærmere beskrevet i Budgetopfølgning 1. Statsrefusion (Særligt dyre enkeltsager) I takt med at Greve kommune får flere borgere og flere udgifter på det specialiserede voksenområde, forventes der også merindtægter fra statsrefusion for særlig dyre enkeltsager. Det foreslås BUDGETOPLÆG

4 derfor også, at den forventede merindtægt på 0,745 mio.kr. skal indgå i genopretningen af budgettet, sådan at også indtægtsbudgettet bliver mere retvisende fremover. Også den afvigelse er nærmere beskrevet i Budgetopfølgning 1. Fremtidssikring af Budgetter. Siden budgetlægningen for 2012 har der i indgået en årlig beregning af de forventede udgifter til det specialiserede voksenområde i det kommende budgetår den såkaldte mængdereguleringsmodel. Budgettet er også forhøjet hvert år men: Modellen har kun omfattet døgntilbud ikke dagtilbud Det beregnede beløb i mængdereguleringen er blevet nedsat undervejs i den administrative og/eller politiske budgetproces Der er løbende ved hver budgetlægning vedtaget nye prioriteringsforslag på området, hvor besparelsen ikke i alle tilfælde har kunnet realiseres Det har betydet, at de vedtagne budgetter på området aldrig er kommet helt på højde med de faktiske udgifter. Budgettet har reelt ikke været retvisende, og derfor har det været en tilbagevendende begivenhed at søge tillægsbevilling ved budgetopfølgningerne i kombination med forslag om diverse kompenserende tiltag. Med til genopretning af budgettet hører derfor også en fremtidssikring af budgettet, så vi får et tilstrækkeligt robust budget ikke bare i 2016, men også i 2017 og de nærmeste år derefter. I overensstemmelse med Social- og Sundhedsudvalgets ønske om genopretning, indgår der derfor også i dette forslag en beregning af den budgettilførsel, der skønnes nødvendig for at have et budget, der er tilstrækkeligt robust til at rumme den forventede stigning i borgerantallet. Beregningen tager udgangspunkt i antal registrerede helårspersoner i døgntilbud efter 85,107,108 og 96, samt i dagtilbud efter 103 og 104 i perioden 2011 til Herefter er der indregnet en kalkuleret udvikling til og med udgangen af Døgntilbud De samlede økonomiske konsekvenser af mængdereguleringsmodellen resulterer i merudgifter på i alt 8,486 mio.kr. Tallet er udtryk for det samlede udgiftsbehov i 2017 priser men fra det beløb skal fratrækkes beløbet (4,236 mio. kr.), der alene vedrører genopretningen til nuværende niveau. For at gøre budgettet tilstrækkeligt robust i 2017 og frem skal der således tilføres 4,250 mio.kr. Dagtilbud 103 og 104. De samlede økonomiske konsekvenser af mængdereguleringsmodellen resulterer i merudgifter på i alt 1,540 mio. kr. Tallet er udtryk for det samlede udgiftsbehov i 2017 priser - men fra det beløb skal fratrækkes beløbet (1,991 mio. kr.), der alene vedrører genopretningen til nuværende niveau. Det betyder, at budgettet kan reduceres med 0,451 mio. kr. Krisecentre og forsorgshjem Her varierer udgifterne så meget i løbet af det enkelte år og set henover årene, at det ikke er relevant at lade området indgå i mængdereguleringsmodellen, hvad det da heller aldrig tidligere har gjort. Samlet set skal budgettet dermed tilføres yderligere 3,799 mio. kr. for at være tilstrækkeligt robust i BUDGETOPLÆG

5 Målgruppe Voksne psykisk syge og handicappede med særlige behov, som er visiteret til eksterne dag- eller døgntilbud. Fordele og ulemper Det vil være en stor gevinst for de ledere og medarbejdere, der er beskæftiget med det specialiserede voksenområde at få genoprettet budgettet til et retvisende niveau, så man ikke år efter år halter bagefter. Også for borgerne vil en genopretning af budgettet indirekte være en fordel, for det minimerer risikoen for løbende ændringer af serviceniveau, og medvirker derfor til at skabe mere ro omkring borgeren. Ulempen er naturligvis, at forslaget er dyrt. Afledte konsekvenser Ingen særlige bemærkninger. Økonomi og tidsplan Forslaget medfører en budgetforhøjelse på 9,923 mio. kr. årligt i 2017 og efterfølgende år. Mængdereguleringsmodellen og beregningerne ajourføres årligt som en del af budgetlægningsprocessen. BUDGETOPLÆG

6 Ændringsforslag til budget Ansættelse af en demenskoordinator Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.03 Center: Center for Sundhed og Pleje Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Forslag: Tekst Ansættelse af en demenskoordinator I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt budget Ændring Korrigeret Budget Ændring i % Budget ,2 % Budget ,2 % Budget ,2 % Budget ,2 % Beskrivelse og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Kommune sætter med den netop godkendte demenspolitik fokus på de områder, der skal styrkes de kommende år, hvor Greve skal håndtere det stigende antal demente borgere i kommunen, samt de særlige udfordringer, der er forbundet med at støtte, drage omsorg for og yde pleje til de demensramte og deres pårørende. Demenskoordinatorerne spiller en afgørende rolle i relation til at styrke de syv indsatsområder i demenspolitikken: Tidlig opsporing og udredning Tilbud til borgere med demens Samarbejde og tilbud til pårørende Høj kvalitet og faglighed i Greve Kommunes tilbud Samarbejdspartnere og frivillige Velfærdsteknologi Retssikkerhed For at komme godt i mål med indsatserne i demenspolitikken, er der i dag for få demenskoordinatorer ansat i denne vigtige funktion. Demenskoordinatorernes primære opgaver sker i direkte relation til borgere og pårørende, hvor de underviser, vejleder og støtter i forhold til sygdommens udvikling og de deraf kommende fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Demenskoordinatorerne er ligeledes tovholdere på de komplekse forløb og sikrer sammenhæng. De samarbejder med egen læge, den regionale demensudredning, ældrepsykiatrien og arbejder målrettet på den tidlige udredning og behandling, så borgerne derved kan blive længere tid i eget hjem. BUDGETOPLÆG

7 Samtidig guider, superviserer og underviser demenskoordinatorer de øvrige medarbejdere, så vi kontinuerligt arbejder på at løfte kvaliteten i arbejdet med demente og deres pårørende. Demenskoordinatorerne sikrer samtidig, at vi arbejder efter den nationale handleplan for demens, samt at gældende lovgivning og retssikkerhed efterleves i praksis. Siden 2005 har der i Greve Kommune været 2 demenskoordinatorer ansat, mens antallet af kontakter til borgerne i perioden er mere end fordoblet i 2015 og fortsat stigende her i I dag har de to demenskoordinatorer kontakt til 327 borgere, hvilket er for mange borgerkontakter pr. ansat. Det nuværende budget i forslaget dækker løn. Greve Kommune vil være en demensvenlig kommune, og vi ønsker at være i front og set i relation til udmøntningen af den nye demenspolitik og den efterfølgende handleplan, er vi nødt til at udvide med 1 demenskoordinator. Målgruppe Borgere med demenssygdomme og deres pårørende. Fordele og ulemper Fordelene ved forslaget er, at vi ruster Demensenheden og området til at kunne imødekomme den udfordring, vi allerede nu oplever, i kraft af den stigning, der sker i antallet af borgere og pårørende berørt af demens. Demenspolitikken og den efterfølgende handleplan og indsatser vil kunne løftes betydelig bedre og implementeres effektivt i organisationen. Vi vil fortsat kunne efterleve visionen for demensområdet, hvor Greve Kommune vil give den enkelte borger berørt af demens mulighed for at fastholde egen identitet og livskvalitet længst muligt. Ulempen er såfremt forslaget ikke imødekommes, at demenspolitikkens intentioner vil være vanskeligt realiserbare. Økonomi og tidsplan Forslaget kan have effekt fra 1. januar 2017 BUDGETOPLÆG

8 Ændringsforslag til budget Udvidelse af sygeplejegruppen med 2 sygeplejersker Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.03 Hjemmepleje Center: Center for Sundhed og Pleje Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Ansættelse af 2 hjemmesygeplejersker I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt budget Ændring Korrigeret Budget Ændring i % Budget ,6 % Budget ,6 % Budget ,6 % Budget ,6 % Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Kommunerne er i gang med at påtage sig en række nye opgaver knyttet til ældre og svage borgeres sundhed og sygdom. Accelererede patientforløb og kortere indlæggelsestider har yderligere lagt pres på sundhedsopgaverne i kommunerne. Den demografiske udvikling går i retning af flere ældre borgere, og et ændret sygdomsbillede viser flere mennesker med kroniske lidelser. Derfor stiger behovet i kommunerne for at kunne håndtere ældre borgeres behov for sundhedsydelser. Ældreområdet udvikler sig i retning af, at de ældre og syge i stigende grad lever i eget hjem og kun i en mindre grad på plejecentre. Den teknologiske udvikling giver nye muligheder for løsning af sundhedsopgaver tættere på borgerens hjem og med inddragelse af borgeren. Stigningen af komplekse forløb hos borgere i eget hjem betyder, at hjemmesygeplejersker får en central og betydningsfuld rolle i samspillet med øvrige faggrupper, hvor de ofte bruges som ressourcepersoner. Det stigende krav om løsning af komplekse sygeplejeopgaver i kommunen stiller krav om høj faglighed og øgede ressourcer. Forslaget om en bevilling af midler til ansættelse af to yderligere hjemmesygeplejersker fremsættes, da det er nødvendigt, hvis Greve Kommune skal kunne levere kompleks sygepleje af høj faglig kvalitet til kommunens borgere og som følge af tilgangen af nye og kommende opgaver i forbindelse med en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient. I sammenligning med andre kommuner ligger Greve Kommune lavest på antal fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker pr borgere med kun 1,0 sygeplejerske ansat pr indbyggere. Det gælder også, når der sammenlignes med lands- og regionsgennemsnittet, som ligger på 1,7 sygeplejersker pr borgere samt i de øvrige kommuner i Region Sjælland, jf. nedenstående figur. BUDGETOPLÆG

9 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Antal fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker pr. december 2015 Målgruppe Borgere med behov for kompleks sygepleje. Fordele og ulemper Fordelene ved forslaget er, at sygeplejerskerne rustes mandskabsmæssigt til at levere kompleks sygepleje til borgerne, supervisere og rådgive øvrigt sundhedsfagligt personale, samarbejde med læger og sygehuse, yde sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse og deltage aktivt i nye kommende opgaver som følge af den nye nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient og sundhedsaftalen om det nære sundhedsvæsen. Ulempen er hvis forslaget ikke imødekommes, at Greve Kommune får vanskeligt ved at løse opgaver til pasning af syge borgere i eget hjem i takt med forventningerne til den kommunale opgaveløsning. Økonomi og tidsplan Forslaget kan have effekt fra 1. januar 2017 BUDGETOPLÆG

10 Ændringsforslag til budget Motion og KOL kor til borgere med kroniske sygdomme Udvalg: Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.04 Sundhed Center: Center for Sundhed og Pleje Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Motion og KOL kor til borgere med kroniske sygdomme I alt Alle beløb er i kr. (2017-priser) Forslagets konsekvenser: i kr. (2017-priser) Oprindeligt budget Ændring Korrigeret Budget Ændring i % Budget % Budget % Budget % Budget % Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Kommune har gennem mange år haft et tæt samarbejde med Greve Senior Sport Op på dupperne og Tune IF i forhold til at udvikle og tilbyde motionstilbud til særligt sårbare borgere, som af mange forskellige årsager ikke har ressourcer til at deltage i det almindelige foreningsliv. De to idrætsforeninger tilbyder træningshold for borgere, som er mindre mobile og sårbare. Disse borgere har behov for ekstra støtte og vejledning, så derfor kan holdene ikke fyldes op. Borgerne betaler fuldt kontingent, men da holdene ikke kan fyldes op, er der behov for et tilskud fra Greve Kommune til at finansiere instruktørerne. Greve Senior Sport har behov for et tilskud på kr pr. år og Tune IF har behov for et tilskud på kr pr. år. Desuden tilbyder Greve Senior Sport motion til borgere med demens. Her er ingen brugerbetaling, og Greve Senior Sport har behov for et kommunalt tilskud på kr pr. år. til dette hold. Der er ca. 15 deltagere på et hold. Greve Kommune har endvidere gennem de sidste to år haft et tæt samarbejde med Greve Musikskole omkring et tilbud om kor til borgere med KOL. Evalueringer af KOL kor viser, at borgerne får en bedre lungefunktion, og har stor social glæde af tilbuddet. KOL koret har i dag ca. 60 medlemmer. Greve Kommune har finansieret KOL koret de første to år via sundhedsfremmepuljen. Greve Musikskole ønsker en fast bevilling på kr pr. år. Tilskuddet til aktiviteterne er tidligere givet via sundhedsfremmepuljen og 79 puljen. Med tidligere års besparelse under 79 og prioeiteringsforslaget om at afskaffe sundhedsfremmepuljen skal dette forslag ses som en måde at bevare vigtige initiativer under puljerne. Endvidere vil begge BUDGETOPLÆG

11 idrætsforeninger profitere fra et mere fast tilskud, da det vil fremme deres muligheder for planlægning bl.a. med ansættelse af instruktører. Der er ca. 30 personer på ét hold. Målgruppe Sårbare borgere med særlige behov. Borgere som af forskellige årsager ikke har ressourcer til at deltage i almindelige foreningstilbud. Fordele og ulemper Fordelen ved at give en fast bevilling er, at det er mere trygt for foreningerne, at de ved, hvad de har at rette sig efter set i forhold til deres planlægning og ansættelse af instruktører år for år. Økonomi og tidsplan Forslaget kan have effekt fra 1. januar 2017 BUDGETOPLÆG